2. Semesters eksamensprojekt Forår 2003 MultiMedieDesignerne CEU - Kolding - Reeksamen for Claus Frederiksen - Vi gør internettet easy
Index: 1. Indledende idé og konceptbeskrivelse: - side 01-2. Analyse: side 01 - a. Generelle samfundstrends. b. Brugeranalyse (Herunder værdianalyse, leitmotif/motivkort. c. Konkurrentanalyse (analyse af 5 udvalgte konkurrerende sites): d. Interne analyser (erunder S.W.O.T.-analyse, profil & identitet). 3. Plan: e. Projektspecifikation: - side 06-1. Mission og formål med projektet. 2. Idé og konceptbeskrivelse. 3. Tekniske rammer. 4. Designmæssige og indholdsmæssige rammer. 5. Udviklingsplan. f. Business case/forretningsmodel: - side 09-1. Indtjeningsmodel. 2. Budget. g. Kommunikationsplan: - side 10. 1. Mål. 2. Hovedbudskaber. 3. Målgrupper & brugerscenarier. h. Organisatoriske konsekvenser: - side 12-1. Interessenter. 2. Konsekvenser m.h.t. struktur, kultur og procedurer. i. Beskrivelse og begrundels af produktet: - side 13-1. Design. 2. Struktur. 3. Indhold og tekst. 4. Tests. Appendix: 1. Litteraturliste. 2. Bilag - Forretningmodel.
1. Indledende ideog konceptbeskrivelse. Da vi, som gruppe, skal besvare vores 2. semesters eksamensprojekt, er vi i gruppen hurtigt enige om, at det er svært at bide skeer med ArlaKøllen ; det vil sige at modgå konkurrencen fra dé virksomheder, der allerede er etablerede. Derfor vil vi lave en løsning som har særpræg og er utraditionelt i dén forstand, at vi vil søge at konstruere en virksomhed, der leverer gratis e-shop løsninger. Disse løsninger skal på alle områder være være bygget op omkring ordet easy. Og virksomheden har som alle andre virksomheder brug for at skaffe penge til investeringer til markedsføring, investering i soft/hardware, indkøb af forskellige ydelser, finansiering af kundemøder m.m. Og vi skal jo nødigt blive centrum for et søgsmål for ublu konkurrence. Derfor må vi sørge for at virksomheden bliver rentabel. side01: net automatisk generede mails fra mailbots og lignende. Inden for de sidste 6-7 år er mobiltelefoni blevet en del af vores allesammens hverdag. De små bip og private samtaler i det offentlige rum er blevet hverdagen. Samtidigt med at vores verden er skrumpet er den samtidig blevet utrolig meget større. Det ved enhver rejsende der tager på jordomrejse, for et beløb svarende til en god månedsløn for en mulitimediedesigner. Den bevidste Forbruger: I den nye økonomi er det forbrugeren, der bestemmer. Slet & ret! Hvis forbrugerne fravælger en virksomheds produkter eller services på grundlag af politikker eller virksomhedens etisk, så tør jeg æde min gamle hat på at virksomheden vil gøre alt hvad der står i dens magt for hurtigt at ændre sin politik eller etik. Her taler jeg ikke blot om nye markedsføringskampagner, men om at give forbrugerne et stensikkert bevis på at virksomheden ha ændet kurs. Vi har set det overalt på kloden: Under Frankrigs atomprøvesprængninger, Shells dumpning af Brent Spar-boreplatformen, Sydafrika under Apartheid. Med etisk og undersøgende journalistik og græsrodsbevægelsers konstante undersøgelser af virk- For at undersøge om virksomheden overhovedet har potentiale, må vi i felten, for at undersøge markedet peer-to-peer 2. Analyse. a. Generelle Samfundstrends: Den Globale Landsby: Igennem de sidste vel nok 10 år, er afstanden mellem mennesker blevet formidabelt formindsket. Især vi i den vestlige verden, der er så priviligerede at kunne kunsten udi den informationsteknologiske kunnen, har kunnet følge revolutionen, den nye teknologi har påført os personligt, på arbejdet og i uddannelsessammenhænge. Vi der modtager elektronisk post og surfer på Nettet, ved at den anden side af Kloden virtuelt kun er 2 klik med musen væk. Vi står på en måde i samme situation som vore oldeforældre gjorde det i landsbyens fællesskab, kun et århundrede væk (mennesket har trods alt været på kloden i cirka 2,7 millioner år!!!): Vi har en fast gruppe af mennesker i kommunikationsfællesskab på daglig basis, på globalt plan. Antallet vi kommunikerer med varierer fra person til person, men jeg selv modtager i snit 5-10 mails om ugen fra mennesker jeg aldrig har stået ansigt til ansigt med. Og det er endda frareg- somhedernes aktiviteter, så går der ikke ret lang tid fra at en virksomheds lyssky aktiviteter er opdaget, til det er kendt i hele verden. Mange virksomheder forsøger at opnå en monopolagtig status (eksempelvis Microsoft Corporation og vores egen Arla Foods), da dette blandt andet betyder at virksomheden selv kan sætte markedsprisen for de(n) service(s) de leverer. Men selv et megaforetagende som Microsoft Corp. må sande at dårlig presseomtale, monopolretssager og udbydere af Open Source programløsningger, kan være med til at sætte folks fokus på mastodontforetagendets politikker og foretagendet sociale bevidsthed. Det sidste har Microsoft forsøgt at råde bod på ved at donere penge til sociale formål i USA. Den ny underklasse: I et forbrugersamfund, hvor alting går hurtigere og hurtigere, hvor omstillingsparathed og High Touch egenskaberne er i højsædet, vil samfundet naturligt nok skabe en gruppe af mennesker, der ikke magter stresset og jaget - på samme måde, som det altid har været. Her er det blot værd at bemærke, at hvor det førhen handlede om fremstilling eller forarbejdning af råvarer, som de primære erhverv, så er det nu i højere grad vigtig for en medarbejder at kunne mønstre flere forskellige former for intellektuel kapacitet. Specielt i industrisammenhænge kan der være et problem, da infor-
mationsteknologi også i højere grad der bliver brugt i fremstilling eller forarbejdning af råvarer. Her er Danmark i front med knowhow. Man har talt meget om et A - og B-hold i den informationsteknologiske udvikling. Og det er klart, at hvis man ikke taler eller forstår engelsk, ja så vil man være udelukket fra de internationale webservices. Samtidig vil det globalt set også være sådan at skellet imellem rig og fattig i den Vestlig Verden og Den Tredie Verden, vil fortsætte med at vokse, hvis man ikke får lavet nogle fornuftige afbetalingsordninger for de Ulande, der er gældsatte udover alle fattelige grænser. Her er det værd at bemærke, at det er Verdensbanken, der som regel administrerer lån til disse lande. Den Nye Økonomi: I Den Nye Økonomi er det blevet lettere at starte nye virksomheder op. Det kræver et godt koncept, et ditto webhotel med understøttelse af lidt ASP, SQL og eventuel understøttelse af de mange andre teknologier, afhængigt af hvordan man gerne vil præsenteres på nettet. Der er kommet en hel del nye muligheder ved fremkomsten af de nye medier. Blandt andet er det ikke længere altid nødvendigt at skulle investere i de dyre kvadratmeter på byernes strøg. side02: Nemlig at arbejderne har overtaget produktionsapparatet Som rosinen i pølseenden er det værd at nævne at det for mange virksomheder ikke i så høj grad som før er så stort fokus på den reelle økonomiske kapital. I dag er der en tendens til også at måle på medarbejdernes intellektuelle kapaciteter, den såkaldt intellektuelle kapital. I følge Instituttet for Fremtidsforskning, der refererer Leif Edvinssons model, er der tale om en 5-deling af denne kapital: Human Kapital - Viden og kompetence i hovedet på virksomhedens medarbejdere. Kunde Kapital - Adgangen til loyale kunder. Innovations Kapital - Evnen til at forny sig. Proces Kapital - Måden virksomheden gøær tingene på. Social Kapital - Relationerne og netværket. Efter Dotcom boblens brast: I midten af 1990 erne var der er udbredt optimisme på aktiemarkedet. De amerikanske teknologiaktier steg i værdi måned efter måned og hvis man som erhvervsdrivende nævnede ordet Internet stod mange investorer i kø for at støtte økonomisk. Som ansat i en virksomhed, der havde sit grundlag i den nye teknologi, fik man i høj grad store privilegier i form af aktieoptioner og pusse- Kunden kan jo handle hjemme fra sin PC! Amazon.com er et sprit-godt eksempel på dette. Og lukkelov er oftere og oftere trådt ud af kraft, da internetbutikkerne har åbent 24/7. I dag er det ofte blot et spørgsmål om at være i besiddelse af et anerkendt kreditkort (typisk Visa, Mastercard, American Express, og selvfølgelig som regel Dankortet herhjemme), og man bør kunne forstå et minimum af engelsk, hvis man skal handle på et internationalt websted. Men det er nu ikke alle tjenesterne der koster noget at få services fra. I kølvandet på WWWrevolutionen er mange gratis services opblomstret, hvor det eneste man egentlig betaler, er gensidige tjenester i form af eksempelvis deltagelse i forums og BBS er, hvor man, afhængigt af sitets overordnede tema, hjælper og får hjælp. Det siger sig selv at det har betydet en opblomstring af mulighederne for NGO er og Græsrodsbevægelser til at få skabt opmærksomhed om sin sag. løjerlige personalegoder. Som eksempel kan nævnes: Indfløjet frisk laks fra Canada, eller dyr kaviar og flere andre ting. Men, det hele var ikke bare personalegoder og frisk laks. Det var også løftet om en helt ny måde at se sig selv i arbejde på. Det var løftet om at virksomheden var et stammefællesskab, at vi allesammen skulle til at fortælle hinanden historier i virksomhedens lejerbåls skær. At vi skulle glemme den økonomiske bundlinie og udvikle virksomheden henimod De fleste virksomheder i Den Nye Økonomi har oplevet et negativt boost i mængden af Red Tape. Begreberne Extranets og Intranets er blevet hverdag. Og disse giver virksomhederne mange muligheder for at medarbejdere hurtigt kan omstille sig, hvis der eksempelvis kræves strukturelle eller organisatoriske ændringer. Nogle fremtidforskere og andre lægfolk mener endda at Karl Marx drøm er gået i opfyldelse.
b. Brugeranalyse. 6. Skulle sitet indeholde: side03: - Spørgeskema - evaluering: 1. Har din virksomhed allerede en e-shop på Internettet? Ja: 16 / Nej: 4 2. Kunne din virksomhed tænke sig at sælge varer over over nettet? Ja: 6 / Nej 14 3. Hvordan ville virksomheden ønske at blive præsenteret?: Seriøst 5 Aktuel: 3 Frisk og let: 2 Professionelt: 11 Lyd: Ja: 15 / Nej: 5 Video: Ja: 8 / Nej: 12 Animation: Ja: 11 / Nej: 9 Billeder:? 7. Hvilke former for selvpromovering kan I forestille jer at bruge til at markedsføre sitet? Spil: Ja: 7 / Nej: 12 Konkurrencer: Ja: 4 / Nej: 16 Annoncer: Ja: 14 / Nej: 6 Bannerkøb: Ja: 9 / Nej: 11 Andet: Søgemaskiner, Networking:? 4. Hvilke krav ville I stille til en virtuel butik: Stabil: 5 Brugervenlig: 12 Hurtig: 4 Nyhedsbrev: 2 8. Ville I sælge internationlt eller udelukkende nationalt?: National: 16 / Internationelt: 4 9. Ville I selv kunne vedligeholde websitet?: Ja:6 / Nej: 14 5. Hvordan skulle betalingen foregå? Visa/Dankort: Ja: 17 / Nej: 3 Girokort: Ja: 13 / Nej: 7 Per efterkrav: Ja: 16 / Nej: 4 PC--banlking: Ja: 12 / Nej: 8 forudbetaling: 1 betaling ved afhentning: 1
10. Hvis din virksomhed skulle have en netbutik, hvor meget måtte den så kost?:? 3 0 4 < 2000 3 < 7000 5 <10000 1 <15000 1 <20000 1 <25000 2 11. Hvis din virksomhed fik tilbuddet om easyshopz-modellen ville I så foretrække den frem for den forudbetalte, den traditionelle købeversion?: Ja: 15 / Nej: 5 sentere os selv professionelt. På den dårlige side kan vi risikere at drukne i mængden af ordinære og fremragende virksomheder. Alene på Jubii.dk er der > 39000 hits, hvis man laver en bred søgning på flere relaterede søgeord med hensyn til webshops, internet forretninger og webdesign. 1. www.ebberup.dk Jeg vil mene at virksomheden står både godt og skidt. På den gode side er vi i stand til at præside04: Profil: Ebberup.dk er en internetbaseret virksomhed, der tilbyder webshops med eller uden online administrationsdel, website produktion, hjælp til udskiftning af harddiske og anden hardware m.v. og endelig tilbyder de undervisning i Pc er generelt, Officepakken og Internet. Man kan bestille webshops via nettet. Identitet: Hvis man går ind i demoversionen af webshoppen, kan man se at der er brugt vulgært sprog. Virksomheden virker på overfladen seriøs, men ikke professionel. Man bliver i tvivl om virksomheden er et enmandsforetagende.. 12. Hvor stor måtte provisionen være i %?: Gennemsnitligt 6 % 13. Kan din virksomhed forestille sig at bruge easyshopzmodelllen til at få en Internetshop?: Ja: 12 / Nej 6 c. Konkurrentanalyse. 2.c. Konkurrencesituation og konkurrentanalyse af 2 udvalgte konkurrerende virksomheder: EasyShopz.dk s konkurrencesituation: Designet er ualmindelig ordinært Siden er bygget op så visse af linkene åbner et nyt vindue, hvor man for at vende tilbage til hovedsiden, skal klikke på et link i toppen. Med det resultat, at man pludselig sidder med =>2 vinduer åbne. Sitet fungerer upåklageligt på overfladen, men dykker man ned i demoversionen af webshoppen, er denne fuld af fejl. Det er ikke muligt at se om firmaet har en portefølje. Det er ikke muligt at kontakt virksomheden via formular, men man kan sende en e-mail. Priserne er helt i bund. Jeg ville føle at jeg købte katten i sækken, hvis jeg bestilte en webshop online hos ebberup.dk. 2. www.kschiller.dk Profil: KS-design tilbyder design & programmering af websites, med vægt på firmaets image, identitet, funktionalitet og stilrent design. Der udvikles med en række værktøjer og sprog. Eksempelvist ASP, CSS og Adobe PhotoShop. Virksomheden har udviklet websites for classicroom.dk, intimamoda.dk, qvistfurn.dk (er fjernet fra
server) og nutrition-products.dk. Siderne er da meget pæne, men ingen nytænkning her. Der er gode brugbare links til webudviklingssites, og en formular til kontakt At vi ingen indtægt har, så længe at kunden intet salg har via eshopløsningen. Vi har ingen fast og loyal kundekreds. side05: Identitet: KS-design fremstår semi-professionelt, da indhold og designet virker tyndt, da det ikke overskrider minimum for professionelt design. Virksomheden står øverst på Jubii.dk under søgeresultaterne ved en søgning på ordet webdesign, og dette er en helt klar fordel. Virksomheden har samme problem som ebberup.dk, da man kan blive i tvivl om den består af 1 eller flere medarbejdere. På grund af de gode referencer, står virksomheden ikke så ringe som ebberup.dk. d. Intern analyse. Da en SWOT-analyse er et godt analyseredskab, der afdækker styrker, svagheder, muligheder og trusler, har jeg brugt denne som udgangspunkt for den interne analyse, såvel som for konkurrentanalysen. Derpå følger virksomhedsprofilen og virksomhedens identitet. Opportunities: At være en fræk lille Robin Hood, der stjæler fra de rige (de store reklamebureauer) og giver til de fattige (os plus vores kunder). At få mere erfaring. At kunne skabe større prisgennemsigtighed på markedet, igennem easyshopz-modellen Threats: At vi drukner i mængden af virksomheder (alene på Jubii er der > 39000 hits, hvis man søger på ord som Internetshops, ehandel, webshop, webshop software, e-shop, e-handel løsninger. At ingen virksomheder besøger sitet. At ingen af de virksomheder, der besøger sitet, registrerer sig som kunder. SWOT: Strenghts: Profil: easyshopz modellen = ingen finansiel risiko for kunder i første omgang, da opsætning, drift, opdatering og kørsel er gratis. Vores flair for grafisk design og kreativitet, projektstyring og planlægning, kommunikationsopgaver og mindre programmeringsopgaver. Minimal finansiel risiko for easyshopz, da vi ikke behøver store investeringer for at drive vores virksomhed (clicks = internetbaseret services vs. bricks = fysiske services a la tøjsalg m.m.) Vores netværk som MMD ere EasyShopz.dk er en nyopstartet virksomhed, der forsøger at opnå markedsandele på leveringsområdet af e-handelsløsninger hos små virksomheder i Trekantsområdet. Dette søges opnået igennem easyshopz-modellen. Teamet bag easyshopz er primært folk med exceptionel grafisk sans og næse for flere forskellige programmeringsopgaver. Teamet har ligeledes flere års erfaring med brugergrænsefladedesign, webdesign og generelt design af interaktive medier, igennem uddannelse og arbejde i feltet. Weaknesses: At vi ikke har flere års erfaring med driften af en virksomhed. Identitet: EasyShopz.dk skal være en lærende virksomhed på entreprenørstadiet, hvor dialog og krydsfaglig
problemløsning er i højsædet. Virksomheden bør værdsætte, måske mere end noget andet, medarbejdernes videns kapital. Det er vigtigt at virksomheden sørger for hver medarbejder kommer til at føle, at han/hun udvikler sig igennem det daglige arbejde og føler sig godt tilpas med kolleger og de opgaver de bliver stillet overfor. Dette søges opnået igennem en tragtmodel. Modellen minder om æblemostproduktion, hvor der bliver leveret råvarer(opgaverne), der helst skal transformeres(kreativiteten hos den enkelte) til et supergodt og velsmagende produkt. Da det på grund af virksomhedens størrelse må forventes at meget af arbejdet bliver tværfagligt, er de fleste opgaver noget som alle snuser til. Det kan forventes at ansættelse af eksterne folk på projektbasis. 3. Plan. e. Projektspecifikation. 1. Mission & formål med projektet.. Mission (Eller at bide skeer med Arlakøllen ): Det er vores virksomheds ypperste opgave at forsøge at opfylde vores løfte til kunderne. Dette løfte ligger i ordet easy. At give et løfte med en pålydende som noget værende nemt, bekvemt og Formål med projektet: Formålet med projektet er at give alle deltagerne en faglig og personlig opgradering, og en klarere indsigt i følgende problemstillinger: 1. Hvad det vil sige at udvikle en forretning. 2. Føre kommunikative opgaver. 3. Udvikling designløsninger. 4. Indsigt i teknologier. Alt sammen i Den Nye Økonomi. 2. Ide/konceptbeskrivelse: side06: For at kunne slå igennem som entreprenør af design af interaktive medier i Den Nye Økonomi må man have en pokkers god idé, en håndfuld gode penge i baghånden, en god portion knowhow om ikke besværligt forpligter. Så for at finde frem til selve virksomhedens sjæl eller eksistensgrundlag, virksomhedens mission må vi ransage virksomhedens virkefelt indenfor ordet easy : Vi tror på, at vores kunder og deres kunder skal have følelsen af at handlen med os er: nemt, let, ikke besværligt/vanskeligt, behageligt, bekvemt, at processen falder naturligt og utvungen. Derfor skal vores motto være easy. de forskellige teknologier (eller eventuelt en flok MMD ere i stalden). Da vi som MMD ere ikke har de gavmilde investorer eller pengene, må vi altså i første omgang præsentere den gode ide og knowhow. Vores ide er at tilbyde små virksomheder i Trekantsområdet gratis e-shopløsninger. Det vil ved nærmere eftersyn vise sig at det er en umulighed og en utopisk tanke at tilbyde løsninger, der i ordets betydning er gratis. Så derfor har vi udviklet følgende koncept: Værdierne, der leder os, er derfor: Easy er at gøre tingene nemt for vores kunder og deres kunder. Easy er at levere designløsninger, der er lette/ikke besværlige at bruge. Easy er at vores produkter skal være behagelige for øjne og ører. Easy er en naturlig følge af kundernes behov. Easy er en utvungen måde for kunderne at søge indtjening. Den store trend i erhvervslivet i øjeblikket er udtrykket: At eje et ord i folks bevidsthed. Ligesom Miele eksempelvist betyder driftsikkerhed, Ajax effektivitet, afstikker vi i vores virksomhed kursen for os selv, såvel som for vores kunder (og deres kunder i øvrigt!), ved at bygge virksomheden op omkring ordet easy. Og at eje et ord er noget man gør sig fortjent til. Derfor må vi inkorporere ordet i selve virksomhedens sjæl. Virksomheden får løsningen vederlagsfrit, og skal betale en månedlig provision på 3-10 % af sal-
get via sitet, afhængigt af aftalen med den enkelte virksomhed. Efter et år kan virksomheden så købe rettighederne til sitet. Med en betaling til for et beløb, svarende til 1 års indtjening * 3. Med til sitet hører et Content Management system og en eventuel oplæring af virksomhedens medarbejdere til at administrere indholdet på sitet. Men først skal ideen testes for bæredygtighed. Dette søges gjort igennem opsøgende arbejde, bevæbnet med spørgeskemaer. 3. Tekniske rammer Der var fra starten naturligt nok usikkerhed omkring de tekniske rammer. Skulle der være Flash, Appletter eller andet plug-ins krævende materiale på siden? Og skulle XHTML-standarden overholdes? Det færdige site afspejler på mange måder vores både/og holdning: Dér vises færdigheder til både Flash, XHTML, JavaScripts. Der var også uenighed om hvilken editor sitet skulle udvikles med. Vi blev først og fremmest enige om at XHTML-standarden skulle overholdes på selve site og sitet måtte som sådan ikke kræve tungt plug-ins krævende materiale(dette blev dog en sandhed med modifikationer, design. Begrundelse for farvevalget til sitet: For at kunne begrunde må man jo kunne argumentere for sine valg. De farveopfattelser, der nævnes i det følgende bygger udelukkende på vestlige opfattelser. Men da vi jo lever i Vesteuropa, og da vores kunder er fra selv samme sted, eller i hvert fald har tilknytning dertil, må disse opfattelser også være gældende for vores valg, med mindre andet aftales med kunderne i forbindelse med en specifik easyshopz-løsning. Kromodynamik, symbolik og sanselig-etiske/ekspressive værdier: Blås kromodynamik: Blås symbolik: side07: Fremmer koncentrationen, fordybelse, ro, tiltrækkende, modsat rødt har blå afslappende effekt. Liv, aktivitet, vemod, koncentration, professionalisme, mandlighed. da et af eksemplerne, dog et stykke nede i hierarkiet ( Produkt/eksempler -menupunktet), bruger Flash!). Editoren og det grafiske arbejde blev udført med Dreamweaver MX, FireWorks MX og Flash MX. Eneste undtagelse er Mockup ( Produkt/eksempler/eksempler.htm -linket), der er sat op i Adobe PhotoShop 6.0.1 og tilføjet rollovers i ImageReady og derefter eksporteret som Html-side, med CSS generering i stedet for generering af tabeller. Som bekendt kan en side spækket med JavaScript, godt komme til at forøge load-tiden, men dette er forsøgt omgået, ved at linke til en ekstern.js fil, der jo som bekendt bliver cached af browseren, så snart en browser beder om en forespørgsel til dokumentet. Dette er ikke tilfældet med MockUp - sitet. Blås sanselig-etiske, ekspressive værdier: om ét punkt, cirkulær, himlen og havet. Røds kromodynamik: Røds symbolik: Følelse af afslappethed og stadig bevægelse på et plan Aktiverende, varm, kærlighed, aggression, udadvendt, stimulerer sanserne og hæver blodtrykket. Feber, vrede, opmærksomhedsgivende, kvindelighed. 4. Designmæssige og indholdsmæssige rammer: Når man taler design og indhold til Internettet, så snakker man også om kombinationen af tekst og billeder. På det designmæssige har vi valgt at holde sitet i blå og orange nuancer. Dette lå fast næsten med det samme. Jeg vil i det følgende gøre rede for, hvilken betydning farverne på sitet har. For derefter at slutte af med at fortælle lidt om grundlaget for opbygningen af sitets indhold og Røds sanselig-etiske, ekspressive værdier: Materielt, tyngdefuldt, uigennemsigtighed, kvadratisk, varme.
Guls kromodynamik: Stimulerer logisk tankegang, glæde. ers fordele (eksempelvist nyhedsbreve, formularer og e-mail). side08: Guls symbolik: Guls sanselig-etiske, ekspressive værdier: Fejhed, falskhed, sygdom, livskraft. Stridbar & aggressiv trekantet, symbol på tanken, tyngdeløst, varmt solskin. Da orange som bekendt er en blanding af rødt og gult, bliver dens effekt og opfattelser også blandinger heraf. Et bud herpå er følgende: Oranges kromodynamik: Stimulation af sanselig/logisk tankegang (tænke med følelserne), varm glæde. 5. Udviklingsplan: Da vi valgte at skrotte den oprindelige udviklingsplan, vi præsenterede i forprojektet, stod det os klart at vi enten måtte lave en ny udviklingsplan, med en fast rollefordeling, eller blot uddele opgaverne efterhånden som de forrige blev løst! Vi valgte både den sidste løsning og den første, indsatte Axel Winter som projektleder og diskuterede i gruppen, sideløbende med at de enkelte opgaver blev løst, hvem der skulle lave hvad. Vi forsøgte dog at følge H.O.M.E. metoden, med de tidsestimeringer for udviklingsprocessen, denne giver: 36 %: Foranalyse, undersøgelse, design: 12 %: Kravspecifikation. 12 %: Analyse. 12 %: Design. 34 %: Realisering: Oranges symbolik: Kvindelig livskraft, febersyn. Oranges sanselig-etiske, ekspressive værdier: Svævende og fremhævet, tilbagetrukket og gennemsigtig. 34 %: Konstruktion. (30 %: Test: 30 %: Test.) Her bør nævnes, at vi fulgte denne plan, på nær testfasen, da vi ikke fandt tid til at teste produktionen på målgruppen. Netop fordi blå fremstår som værende proffernes valg og oranges fleksibilitet (især sammen med blå, der virker som grounding på oranges nogle gange flyvskhed, nogle gange tyngdefuld, ekspressive værdier). Grundlaget for sitets design og indhold: Vi skal fortælle, hvad vi som virksomhed kan tilbyde. Dette bør præsenteres på en professionel og seriøs måde. Det er også vigtigt at indholdet præsenteres med respekt for de muligheder, det giver at designe til Internettet. Her tænkes specielt på muligheden for non-lineær fortælleform. Vi vil forsøge at holde os til de gængse opfattelser for navigation og i øvrigt forsøge at udnytte de nye medi- Kravspecifikation: Brugt på mindmapping og brainstorming. Brugt på brugeranalyse. Analyse: Design: Brugt i forprojekt (til scribbles og diskussioner om layout) og i slutningen af projektperioden.
Brugt som sidste projektaktivitet. Konstruktion: Tests: Ikke udført på grund af tidsmangel (udover en crashtest af sitet selvfølgelig, for at se om alt reel fungerer, og det gør det jo!). Udviklingsmetode: Vi har brugt udforskende udvikling som udviklingsmetode, da vores udgangspunkt var diffust (færdigbehandlet med sign-off efter udkastet i forprojektet) og vi måtte afprøve forskellige ideer, koncepter, designs, førend vores færdige koncept lå på skrivebordet. side09: for drift og vedligeholdelse. 3. Ønsker kunden ikke at købe løsningen, tegnes der kontrakt på 3 yderligere år, med muligheden for derefter at købe løsningen for det beløb vi har tjent igennem vores provision. 4. Skulle omsætningen ikke være tilfredsstillende udarbejdes der en ny løsning. 2. Budget: Vores indtjening pr. år (se bilag 3.f.1): 18295,77 Opstartsbudget: Hardware: 3*IT-leasing hos Dell (desktops), pro anno i 3 år: 1*IT-leasing hos Dell (laptop), pro anno i 3 år: 14355 kr. 7455 kr. f. Business case/forretningsmodel. Software: 1. Indtjeningsmodel. 4* MS Office 200 Pro, OEM: 15196 kr. 4* Macromedia Studio MX: 24279,11 kr. (Se bilag 3.f.1) Bilag 3.f.1. er naturligvis blot en tænkt og skematisering over, hvordan indtjeningen kunne finde sted. Vi kan jo ikke være sikre på at der overhovedet forekommer nogen indtjening overhovedet. Man kan også sige, at dette er et stort usikkerhedsmoment, da det er grundlaget for hele vores forretnings indtjening. Dette viste sig hurtigt ved SWOT-analysen. Den grundlæggende indtjeningsmodel er som følger: Markedsføring: Website (hotel, hosting, domæneregistrering m.m.) 488 kr. Visitkort 100 stk. per mand: 420 kr. Brevpapir 2000 stk.: 322,50 kr. Kuverter 500 stk.: 954,50 kr. 1. Vi laver i første omgang kundernes e-shop uden betaling. Når og hvis sitet kommer til at betyde indtjening for kunden, betales der så en provision på mellem 3 og 10 % af den månedlige indtjening via sitet. 2. Efter 1 år kan kunden erhverve sig sitet til egen opdatering, vedligeholdelse m.m. Til sitet hører naturligvis Content Management System og uddannelse af de medarbejdere, der skal stå Totale udgifter for drift og opstart det første år (Heri ikke indregnet lokaleleje, forplejning, rejseudgifter m.m.): 63470,11 kr.
Dette opnås ved at kunden ikke skal tænke de store udgifter (læs: kapital) til at starte shopløsg. Kommunikationsplan 1. Mål med kommunikationen: Det overordnede mål med kommunikationen på sitet, følger følgende AIDA-kommunikationsmodel: Attention: At vi skaber opmærksomhed om easyshopz-modellen, på forsiden med en kort og stort formateret punchline. Interest: For at skabe interesse for vores services, uddyber vi modellen i de underliggende sider. Desire: Hovedbudskabet gentages på flere af siderne, med udførlig forklaring om, hvad det vil sige at handle ved. side10: Easy er at gøre tingene nemt for kunderne og kundernes kunder. Easy er at levere designløsninger der er lette/ikke vanskelige at bruge. Easy er at vores produkter skal være behagelige for øjne og ører. Easy er at produktet skal være bekvemt at vedligeholde. Easy følger naturligt kundernes behov. Easy er en utvungen måde for kunden at lave penge på. Med hensyn til forretningsmodellen er easyshopz-modellen reflekteret som et link under produkt - menupunktet: easyshopz modellen: easyshopz modellen består af en grundlæggende filosofi: Det skal være nemt (easy). Det vil sige; det skal være nemt for vores kunder og det skal være nemt for vores kunders kunder og derved give alle en positiv oplevelse. For at få brugerne af sitet til at ville handle hos os, skal der jo være en kontaktformular på sitet, under menupunktet Opret ny kunde. Og dermed, sammen med forsikringen om nemheden ved en easyshopz-løsning, gøre det nemt for kunden at oprette sig som kunde. Action: For at få kunden til at oprette sig som kunde ved at klikke sig ind på kontaktformularen, er der et fast link til denne fra menuen. Eksempelvist er der linket fra Det vi gør -siden. Det er ligeledes vores håb at vi har præsenteret os professionelt nok og har præsenteret vores ide, der vil få kunden til at tænke Wow!, det må jeg have fingrene i En anden måde at komme i kontakt med teamet, er at sende en mail, ved at klikke på Kontakt -menupunktet. 2. Hovedbudskaber i kommunikationen: Vores hovedbudskaber i kommunikationen er primært vores mission, forretningmodel, professionalitet, måden vi gør det på. På missionssiden kommunikeres vores valueproposition, det vil sige de værdier, som leder os: ningen med. Vi laver i første omgang deres shop vederlagsfrit. Når sitet så fungerer, fungerer vores betaling ved at kunden betaler os en procentdel på mellem 3 og 10 % af omsætningen. Efter 1 år, hvor vi har stået for alt ved sitet kan de købe shopløsningen af os for en sum svarende til 3 gange vores omsætning af sitet, det første år. Til købet hører naturligvis et Content Management System. Ønsker de ikke det, tegner vi en kontrakt som gælder 3 år mere og så har de igen mulighed for at købe shopløsningen for det beløb vi har tjent på shoppen, i den tid shoppen har eksisteret. Skulle omsætningen ikke være tilfredsstillende for den ene eller for begge sider, skal der udarbejdes en easyløsning. Vores professionalitet skulle helst gerne fremstå fra vores rene designlinie. Vores måde at køre processen på, fra den første kundekontakt, til designløsningen er færdig, kommunikeres på det vi gør -linket, under produkt -menupunktet. 3.g.3. Målgrupper og brugerscenarier:
3. Målgrupper & brugerscenarier. Målgrupper: I den Nye Økonomi er splintringen af markedet, der gør masse-markedsføring både dyrt og besværligt, vender mange firmaer sig til mikromarkedføring, på et af følgende 4 niveauer: segmenter, nicher, lokalområder og individuelt. Da det først syntes umuligt for os at identificere et segment, da et segment er defineret som en gruppe af mennesker med et fælles sæt af ønsker og behov. I stedet definerede vi en sektor: Små virksomheder i Trekantsområdet. En sektor er jo som bekendt meget bred, men for at se ind i denne sektors ønsker og behov, udførte vi en undersøgelse, i form af en rundspørgeanalyse. For at nå vores målgruppe i form af sektoren, lavede vi følgende strategi: 1. Udvikle koncept i form af easyshopz-modellen. 2. Identificer behovet for easyshopz-modellen i form af spørgeskema. 3. Konstruer site udfra alle præmisserne givet. Efter direktøren er blevet præsenteret for tilbuddet, mulighederne og ulemperne ved easyshopz modellen, overvejer han meget stærk om der skal sendes en depeche ud til mødet. Det kan i hvert fald ikke skade at checke det ud., siger direktøren henkastet til sin sekretær. Han beder sin sekretær at booke tid for en medarbejder til mødet 14 dage fremme. Til mødet dukker der 11 virksomhedsrepræsentanter fra Trekantsområdet op. Der bliver serveret kaffe. Præsentationen foregår på en overhead projektor og varer 1 time. De 2 værter fra easyshopz præsenterer modellen med nøgletal, analyser og et par eksempler på, hvordan en easyshopz løsning kan se ud. Til sidst bliver virksomhedsrepræsentanterne præsenteret for, hvor nemt det er at blive kunde hos easyshopz. Alting foregår i første omgang online, man opretter simpelthen virksomheden som kunde. Efter mødet er der sandwicher, mest for at få folk til at snakke sammen. Repræsentanten fra Red Nails snakker med Peter, som ejer et tøjfirma. De snakker frem og tilbage om hvad fordelene og ulemperne er. Der er 3 arbejdsstationer i konferencerummet, begge repræsentanter bliver enige om lige at prøve easyshopz website. Da repræsentanten for Red Nails og Peter ser, at demoversionen fungerer som den skal, er begge klar til at aftale et uforpligtende møde med teamet bag easyshopz. Lars Andersen: side11: Brugerscenarier: Kosmetikfirmaet Red Nails : Et kosmetikfirma har en god position på markedet (bricks) og har nu tænkt sig at skulle på nettet (clicks) for at sælge online. Firmaet har ledt efter en B2C-løsning. Enkelte løsninger ser fornuftige ud, men direktøren vil gerne vente lidt endnu. En dag midt på efteråret dumper der et brev ind hos kosmetikfirmaet. Brevet er en invitation til en virksomhedspræsentation hos. I brevet er der en kort men udførlig præsentation af easyshopz modellen. Kosmetikfirmaet har fundet en løsning, der lover: 1. Gode driftsikre løsninger 2. Favorable priser 3. Mulighed for selv at tage driften efter et stykke tid Lars Andersen er 34 år og startede for 6 år siden sin egen forretning der sælger mange former for tasker og kufferter til rejser. Forretningen går godt. Han sælger det hele ud fra et lager i midtbyen i Vejle. Lars s omsætning er gradvist gået op siden han startede. I 2002 var hans opsætning på cirka kr. 700.000. Alt reklame foregår gennem annoncer i aviser, mest lokale. Lars har flere gange overvejet om det kan betale sig at gå på nettet med en forretning. Han har i dag en hjemmeside han selv har lavet, men mener ikke selv det er en særlig god reklame for ham selv. Han har en dag indhentet flere tilbud på en e-biz løsning, men har ikke haft den økonomiske frihed til at kunne erhverve sig en. Lars klikkede på et banner på en hjemmeside og kom ind på easyshopz hjemmeside. Han kontaktede dem og begyndte et samarbejde efter ganske kort tid. Han forklarede dem sit behov og de lavede en shop til ham der passede lige præcis til hans behov.
Han kunne leve med at hans fortjeneste blev mindre, da han mente at hans indtjening totalt ville blive større i længden. Easyshoppen har nu kørt i næsten 1 år og er en god forretning. Omsætningen er ikke vokset så meget som det kunne håbes men er stadig en god forretning for Lars. Han håber på at han snart kan købe forretningen selv og selv drive den videre. Han har taget nogen kurser i brug af pc og er alt i alt meget tilfreds med Easy-shopz h. Organisatoriske konsekvenser. 1. Interessenter: Vi har som organisation brug for følgende stakeholders for at holde vores forretning kørende*1: 1. Ejerne (os selv!) 2. Ansatte (os selv!) 3. Kunderne: Det er i dag alfa og omega at virksomheden lever op til de løfter, der er givet i forhold til kvaliteten af de services (e-learning, e-shop levering) vi leverer. Ellers kender vi jo godt historien om den utilfredse kunde, der sladrer til 10 af sine venner, der igen hver især overleverer det til 10 af sine venner. 4. Kreditorerne: For at være kreditværdig, kræver det først og fremmest at man kan overbevise sin bank eller kreditforening om at man er i stand til at betale sine afdrag. Og selvfølgelig til tiden. Kan man ikke disse basale ting, ja så mister man sin kreditværdighed. Punktum! 5. Samfundet: Her måles på om man kontribuerer til samfundsmæssige forhold. side12: 3. Kunderne 4. Kreditorer 5. Samfundet 6. Leverandører 7. Regeringen 6. Leverandører: Leverandører vil altid måle på om det er tilfredsstillende at handle med virksomhederne. 7. Regeringen: 1. Ejerne: Vi har som ejere selvfølgelig brug for at virksomheden ikke køres i sænk i forhold til budgetter, investeringer, afkast og at interne såvel som eksterne procedurer og aftaler bliver overholdt på aftaleniveau. 2. Ansatte: En siddende regering er ikke sådan at bide skeer med. Der ses på om man overholde love, såsom menneskerettigheder, arbejdsmarkedsregulativer, overholder lovene m.m. *1: Iflg. Organization Theory and Design, Richard L. Daft, 7th Edition, Vanderbilt University South-Western Thomson Learning ISBN 0-324-02100-3 Virksomheden må sørge for mætte og tilfredse ansatte. Det vil sige at de får deres løn, er tilfredse med det arbejde der skal laves og at der er mulighed for grader af medbestemmelse.
2. Konsekvenser med hensyn til struktur, kultur og procedurer i organisationen: Kultur er det sæt af værdier, ledestjerne, forståelser og måder at tænke på, som er delt af medlemmerne af en organisation eller et samfund. Dette sæt af attributter videregives til nye medlemmer som værende korrekte. Kultur er det uskrevne, den følt del af en organisation eller samfund. Entreprenørkulturen og procedurerne i det daglige arbejde hos skal præges af et fokus på værdsættelse af fleksibilitet, omstillingsvilje, åbenhed, deling af ideer, risikovillighed, fortsat udvikling af egne færdigheder, forbedring af arbejdsprocesser, initiativ, kreativitet og innovation, da disse faktorer udgør selve kernen i det daglige arbejde i teamet. Teamet tildeles færdigheder, værktøjer, motivation og autoritet til selv at tage centrale beslutninger for udførelsen af det daglige arbejde, i en atmosfære der kan karakteriseres som uformel. Ligesom det forventes at teamet kan arbejde krydsfagligt. Det vil sige i et vist omfang at kunne overtage hinandens opgaver. Effektivitet bør måles på kundernes tilfredshed, teamets tilfredshed med opgaverne og økonomisk rentabilitet. *x: Organization Theory And Design, Richard L. Daft, 7th edition, South-Western Learning, 2001. i. Beskrivelse og begrundelse af produktet. 1. Design: side13: De kulturelle og de strukturelle dimensioner af en organisation hænger sammen. Og den vigtigste beslutning man tage, når man laver et strukturelt design af en virksomhed er balancen mellem lodret kontrol og vandret koordination *x. Den lodrette kontrol bindes sammen med effektivitets mål og stabilitet. Vandret koordinering sammenbindes med læring, innovation & fleksibilitet. Da vi i teamet har det største fokus på innovation, initiativ, fleksibilitet og så videre, vil forslaget til organisationsstrukturen være en ren horisontal struktur. Dette kan begrundes med at virksomheden vil få brug for en stor mængde af de følgende karakteristika ved en vandret struktur: * Delte opgaver, ansvar * Afslappet hierarki * Vandret kommunikation, ansigt-til-ansigt * Mange teams * Decentral beslutningstagen I modsætning til de følgende karakteristika ved lodret strukturering: * Specialiserede opgaver * Strengt hierarki, mange regler * Lodret kommunikation og kommandoveje * Få teams, arbejdsgrupper eller koordinatorer * Centraliseret beslutningstagen Vi har forsøgt at holde et brugervenlig og stringent design. Links er primært samlet i en menubar, placeret tæt på toppen af siderne, der holder sig til en af de standarder, der p.t. findes for design af interaktivt materiale til Internettet. I bunden af hovedsiden ligger tre links, som peger på Handelsbetingelser, Webmaster og til sidst et tomt link.. Den primære grund til at placere et link på forsiden, omhandlende handelsbetingelserne, er en tit forekommende vedtagelse om at synligheden af disse er vigtige. Og dermed vigtige nok til at komme på forsiden. Der er her ligeledes mulighed for at tilmelde sig vores nyhedsbrev, der er en væsentlig kilde til kontakt til kommende kunder. Nyhedsbrevet kan blandt andet bruges til at udføre analyser i form af spørgeskemaer med mere. Linkene er samlet under følgende kontekstuelle overskrifter: At bruge tekst i stedet for billeder som links har flere fordele (selvom visse søgemaskiner også kigger på alt -atributten i et dokument): 1. Det er nemmere for søgemaskiner at indeksere siderne. 2. Det fylder væsentligt mindre (selvom JavaScript fylder, så er det dog mindre end billeder gør, da scripts egentlig bare er tekst i dokumentet, browseren skal bruge længere tid på at parse et billede)
3. Designeren har som regel lettere og friere hænder til at samle og redigere links under kontekstuelle overskrifter (selvom man kan opnå det samme med billeder, så se pkt. 2) Vi forsøger at fortælle om vores mission, forretningsmodel, servicetilbud evner udi produktion og design af de nye medier. Vi har valgt at holde designet i blåt, orange og en enkelt side med gråt. Vi har ligeledes valgt at fortælle vores historie på det nye medies præmisser: Den non-lineære fortælling. 2. Struktur: Følgende struktur gør sig gældende for easyshopz-sitet: Home (hovedsiden) Om os (omos.htm) side14: De enkelte artikler er linket sammen med en non-lineær struktur, det vil sige at der er adgang til alle artiklerne, hvor som helst fra hvilken side man befinder sig på. Plus på enkelte sider er der links til visse andre sider i en naturlig sammenkædning. Denne måde at strukturere på kan give en højere rangering hos søgemaskiner. Men da vores site ikke er optimeret til søgemaskiner har dette ikke nogen betydning. Siderne er samlet under kontekstuelle menupunkter i en topmenu. Begrundelsen for vores valg af nolineær-struktur, topmenu, sammenkædning er som følger: Nonlineær-struktur: En af de helt store forcer ved internetsider, er netop at information ikke nødvendigvist behøver at præsenteres lineært, som man kender det fra de gamle medier som for eksempel radio, TV og de trykte medier, hvis fortælleform starter ved ét udgangspunkt, for lineært at bevæge sig fra en begyndelse mod en slutning eller en konklusion. Det korte af det lange er altså at Internettet er som en slags telefonbog, man slår op i, for at finde den information, der ønskes. Mens at de mere traditionelle medier er som en slags garnnøgle, der rulles ud fra ende til anden. mission (mission.htm) FAQ (faq.htm) easyshopz (easyshopz.htm) Det vi gør (detvigoer.htm) Eksempler (eksempler.htm) Support/kontakt (supportkontakt.htm) Kunde login (kundelogin.htm) Opret kunde (opretkunde.htm) Kontakt (mailto:info@) 3. Indhold og tekst: Indholdet på sitet afspejler den historie vi gerne vil fortælle. Historien bliver i vid udstrækning fortalt via tekstmasser. Vi har ingen fotos på siden. Det ville være unødvendigt fyld, da designet fungerer fint uden download-krævende fotos. Fortællingen på forsiden, bruger en omvendt pyramide fortællestil. Det vil sige en kort præsentation af de vigtigste budskaber, med links ned til en mere uddybende fortælling. Da vi ikke havde brug for ret store mængder tekst, er sitet heller ikke så omfattende. Det ligger da også i sagens natur, at en lille virksomhed med få produkter, heller ikke har brug for meget plads til at præsentere sig på. Vi lægger ud på forsiden med at præsentere de vigtigste budskaber. Dette anser vi for vigtigt, da der så helst gerne skulle skabes en konflikt i brugeren. Nemlig Should I stay, or should I go? -konflikten. Dette sammen med det stringente indhold anser vi for de vigtigste faktorer for om brugeren vil klikke sig ned i hierakiet, og helst ned til Opret kunde -linket. Da der ingen fotos er brugt på sitet, er alle billedfiler holdt i GIF-formatet (eneste undtagelse er
Kims eksempel). Hele sitet, alt inklusive fylder 1,02 MB. Og alle sider loader pænt hurtigt! side15: Al tekst er formateret omkring Arial og Helvetica fontene, der næsten med 100 % sikkerhed findes på alle Pc-systemer. 4. Tests: Vi har desværre ikke kunnet afse tid til at test produktet på mulige brugere, da vi fik rigeligt travlt med at færdiggøre sitet til den angivne deadline. Men vi har selvfølgelig testet produktet for bugs.
Appendix. anvendt litteratur: Bøger og kompendier brugt i undervisningen: Organization Theory and Design, Richard L, Daft 7th edition, Vanderbilt University South- Western, Thomson Learning 2001, ISBN 0-324-02100-3 Using Communication Theory, Kotler on Marketing, kompendium brugt i forårssemesteret 2003 i markedskommunikationsfaget. Web-adresser: http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=735&lng=1 Johan Peter Paludan (2002) Workaholics og shopaholics Fra Fremtidsorientering 5/2002; http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=728&lng=1 Gitte Larsen (2002) Nye forbrugere og nye fællesskaber i forbruget Situidet, det nye menneske og den nye forbruger, lever i og af situationer. Fællesskaberne har ændret karakter, men er ikke blevet mindre vigtige. Tværtimod. For det er i dem - i de mange kontekster, sammenhænge og situationer, situidet skab... http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=688&lng=1 Søren Steen Olsen (2002) Nu skal I bare høre... Storytelling er blevet et nøgleord, nogle ville sige et buzzword, atter andre et modeord, og som det ofte er med den slags, risikerer indholdet at blive udvandet i takt med, at det bruges i flæng om alt muligt, og fremhæves som løsningen på alle muli... http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=474&lng=1 Anne Skare Nielsen (2001) Nye teknologier i drømmesamfundet Det største spørgsmål som vi står overfor i det 21. århundrede kan siges med meget få ord: Hvad vil det sige at være et menneske? Svaret på dette spørgsmål vil påvirke vores basale værdier og vores moralske overbevisninger. Og det vil lede til store... århundrede har vi i den vestlige verden vænnet os til vækstrater på to-tre procent om året i gennemsnit. Vækst er hele fundamentet for den kapitalistiske økono... http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=622&lng=1 Søren Steen Olsen (2002) Den digitale polarisering aflyst Den eksplosionsagtige udbredelse af stadig mere avancerede computere har i snart tyve år været i fokus i diskussionen om samfundets udvikling. En af de bekymringer, der tidligt blev formuleret var frygten for at det ville føre til en polariseri... http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=549&lng=1 Carsten Beck (2002) Top Ti Trends 2002 Trendletter - et amerikansk nyhedsbrev med tilknytning til den kendte fremtidsforsker John Naisbitt - fokuserer i deres nytårsnummer 2001/2002 på ti tendenser, som de mener vil være i fokus i 2002. http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=509&lng=1 Søren Steen Olsen (2001) UFO og PESO: Fremtidens to radikalt forskellige job-typer Folk vil arbejde med koncepter og ideer fremfor med maskiner og materialer, og deres vigtigste målsætning vil være at skabe nye produkter og serviceydelser, der bedst appellerer til og dækker kundernes følelsesmæssige behov. http://www.jubii.dk Brugt til analysedelen. Som værktøj til at afdække markedet + til konkurrentanalyse http://www.ebberup.dk Brugt som den ene businesscase i konkurrentanalysen. http://www.kschiller.dk Brugt som den anden businesscase i konkurrentanalysen. http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=846&lng=1 Johan Peter Paludan (2003) Virksomheder i videnssamfundet Vi er vel enige om, at vi har forladt industrisamfundet hvis vi ellers nogensinde rigtig nåede derind? Hvad er vi så kommet ind i i stedet for? Informationssamfund eller servicesamfund eller videnssamfund er vel de mest brugte betegnelser for det s... http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=734&lng=1 Niels Bøttger-Rasmussen (2002) Grænser for vækst Er den aktuelle økonomiske krise et forvarsel om en stagnerende økonomi? Gennem det sidste