Holbæk Kommune Planteamet 14.2.2010 / kst 21 Bæredygtighedstjekliste Bæredygtighedstjeklisten kan benyttes til at vurdere hvor bæredygtigt et projekt er, og hvor det er muligt at gøre yderligere bæredygtighedsfremmende tiltag. Sigtet med bæredygtig planlægning i Holbæk kommune er at skabe social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed svarende til bæredygtighedsbegrebet i Agenda 21. Tjeklisten er opbygget over en række temaer. Under hvert tema er en række støttespørgsmål, der benyttes til at vurdere i hvor høj grad projektforslaget tilgodeser det enkelte bæredygtighedshensyn. Temaerne er: 1. Byggeri og planlægning 2. Transport 3. Ressourcer og miljø 4. Natur 5. Sundhed og trivsel Det er vigtigt, at vurdere de enkelte hensyn isoleret og som del af en større sammenhæng (på tværs). Listen af spørgsmål er ikke udtømmende. Ligesom det endelige billede ikke skal ses som et facit, men nærmere en indikation på projektforslagets styrker og svagheder. Svarene kan give anledning til overvejelser om, der kan gøres tiltag for at gøre projektforslaget endnu mere bæredygtigt. Tjeklisten er primært tænkt anvendt i forhold til vurderingen af et projektforslag for et større boligområde, men kan også benyttes til at vurdere projektforslag for andre anvendelser. I så fald vil nogle af spørgsmålene være irrelevante og kan springes over. 1. Byggeri og planlægning Bæredygtigt byggeri og planlægning handler om at tage hensyn til naturen og miljøet. Bæredygtigt byggeri handler også om at skabe et godt indeklima og om at etablere gode og sikre udearealer for beboerne. Korte afstande mellem bolig, arbejdsplads og servicefunktioner samt gode muligheder for at gå og cykle eller benytte kollektiv trafik, medvirker til en bæredygtig udvikling. Holbæk by og de 17 lokalområder er baseret på et princip om, at hvert lokalområde skal være selvforsynende med basisservice som skole, institutioner og dagligvarebutik for at nedbringe forbruget af transport. Ifølge kommuneplanen må boligudbygningen kun ske i lokalcenterbyerne og ikke i de mindre landsbyer. Fremtidige vandstandsstigninger i fjorden som følge af klimaforandringer betyder, at nye byområder måske skal trækkes længere væk fra kysten og vandløb med mulighed for oversvømmelse, og at eksisterende byområder skal beskyttes mod oversvømmelser. Nye byområder bliver mere bæredygtige, hvis vi fastholder beplantning og naturområder, genanvender regnvand, reserverer areal til affaldssortering, genbrug og kompostering og placerer byggeri så der opnås velfungerende uderum og så der er mulighed for at udnytte solenergi og andre vedvarende energikilder. Ved at placere husenes hensigtsmæssigt i forhold til verdenshjørner, terrænforhold og beplantning kan man spare ressourcer og nedbringe boligens miljøbelastning. En kompakt og glat bygningskrop kan modvirke varmetab, mens tagudhæng eller afskærmning kan modvirke overophedning. Det anbefales, at primære opholdsrum og større glaspartier orienteres mod syd af hensyn til den passive solvarme og optimale dagslysforhold - undgå væsentlige skyggegener på disse facader.
Lyse bygninger i to etager med taghældning, moderate glaspartier, beskeden bygningsdybde og stor rumhøjde kan minimere energiforbrug og forbedre dagslysforhold i forhold til traditionelle dybe bygninger med store glaspartier. (OBS! Stor rumhøjde samler varmen under loftshøjde og altså over hovedhøjde. Herved øges behovet for opvarmning.) For boliger opnås det laveste energiforbrug typisk med en ligelig fordeling af glaspartier mod syd og nord. Øst-vestvendte bygninger har typisk det laveste energiforbrug. Det anbefales, at man anvender tunge indervægge og dæk samt lette, højisolerende klimaskærme. Spørgsmålene i dette tema bruges til at vurdere den planlagte placering af funktion/indhold i forhold til omgivelserne og påvirkningen (positiv/negativ) af nærmiljøet. Og til at finde ud af om husene - og de dertil knyttede udendørs opholdarealer - er placeret fornuftigt på grunden og om de udendørs opholdarealer er velfungerende og behagelige at opholde sig i. A. Understøtter placeringen den overordnede struktur med de 17 lokalområder og Holbæk by? - Ligger området tæt på station pendlerafstand (2,5 km)? - Ligger området i nærheden af institutioner og skole? - Ligger området i nærheden af en lokal dagligvarebutik? B. Hvordan bidrager den planlagte placering af funktion(en) til omgivelserne og/eller lokalområdet? - Bidrager den planlagte funktion til naboområderne? I så fald hvordan? - I hvilken grad understøtter den planlagte funktion et bæredygtigt, selvbærende lokalområde? C. Hvordan disponeres projektforslaget i forhold til grundstørrelse, bebyggelsestæthed og funktionsblanding? - Hvordan vurderes bebyggelsestæthed og højder internt og i forhold til næromgivelserne? - Er der en optimal sammentænkning mellem bebyggelsestæthed, lokalisering af fælles (offentlige) funktioner, primære byrum og trafikanter? - Er der tænkt over grundenes størrelse i relation til funktionen? - Er der tænkt over grunden størrelse i forhold til udlæg af fælles grønne friarealer? - Efterlader planen svært udnyttelige restarealer og kan disse anvendes rekreativt? - Er der indtænkt i kriminalpræventive valg? D. Rummer området eller næromgivelserne en særlig kulturarv eller historie som skal fremhæves og videreføres? - Er der tale om et udpeget kulturmiljø eller et særligt bymiljø? Og i så fald hvordan forholder projektet sig til det (understøtter, iscenesætter, respekterer..)? - Udnyttes projektområdets historie og særpræg som et aktiv for planen og den fremtidige anvendelse? E. Rummer området eller næromgivelserne en særlig landskabelig karakter som skal fremhæves og videreføres? - Er landskabet nyt eller oprindeligt, autentisk, naturpræget eller kulturskabt? - Respekterer og/eller iscenesætter projektet markante landskabstræk, kirkeindsigtslinjer, udsigtspunkter, landmarks, fredede elementer, markant beplantning eller lign.? - Udnyttes eksisterende landskabselementer eks. læskabende træer, niveauspring, udsigtslinjer, grønne kiler)? F. I hvor høj grad indpasser bebyggelsen sig i landskabet? - Hvordan indgår forslaget i landskabet mht. skala, indsigtslinjer, udtryk, placering (terrassering, følger landskabet, på toppen af bakken, på tværs af hældning)? - Kan landskabet bære det foreslåede projektforslag? G. Hvordan er sammenspil mellem bebyggelsen og den omgivende bys struktur og udtryk? - Bidrager byggeriet til en helhed eller adskiller det sig markant fra omkringliggende bebyggelsesmønstre og bygningstyper (del af en større byplankomposition, rækkehuse, gårde, parcelhuse, bedre byggeskik)? - Er særlige (bevaringsværdige) bygningstyper eller bygningskarakterer videreført indenfor projektområdet?
H. Er der taget højde for en forventet fremtidig øget oversvømmelsesrisiko som følge af klimaforandringer? - Er bygninger og infrastruktur fremtidssikret mod en forventet højere risiko for oversvømmelse grundet hyppigere og voldsommere nedbør? - Er der taget særligt hensyn til risiko for oversvømmelse som følge af højere vandstande og kraftigere storme (særligt i kystområder)? - Er der taget højde for risiko for oversvømmelse som følge af kraftigere og hyppigere regn? I. Hvordan bidrager planen til at skabe attraktive primære udendørs opholdsarealer? - Er de private primære udearealer (haver, terrasser, altaner ect.) placeret hensigtsmæssigt i forhold til dominerende vindretning og solorientering? - Er der lavet en bevist opdeling af offentlige, halvoffentlige, private og halvprivate uderum? - Er der taget hensyn til skyggepåvirkninger fra bygninger og træer på de primære udendørs opholdsarealer? - Er der taget hensyn til indbliksgener? - Tilbyder bebyggelsen attraktive fælles friarealer hen over døgnet og året? - Hvordan er mikroklimaet (dominerende vindretning, solorientering, nedbør) i de fælles friarealer? - Er der arbejdet med overgangszoner (private, semioffentlige og offentlige)? J. Hvad er der gjort for at minimere bebyggelsens energibehov i projektområdet? - Er bygningernes orientering og indbyrdes placering optimal i forhold til udnyttelse af aktiv (solfangere), passiv solenergi, jordvarme eller vind? - Er der taget hensyn til mulighed for tilslutning af kollektiv varmeforsyning? - Er der arbejdet bevidst med energioptimerende bygningsdesign? 2. Transport Holbæk by og de 17 lokalområder er baseret på et princip om, at hvert lokalområde skal være selvforsynende med `basisservice` som skole, institutioner og dagligvarebutik. Det er med til at mindske behovet for transport i hverdagen. En stor del af den trafikafledte miljøbelastning stammer fra privatbilismen. Personbiler tegner sig for ca. 80 % af persontransporten. Færre biler i byen vil være godt for miljøet. Reduktion af støj og en bedre luftkvalitet vil være godt for sundheden, og mindre trængsel på vejene vil øge livskvaliteten. Det er derfor vigtigt at styrke byens strukturer, så det bliver attraktivt for flere at tage cyklen. Samtidig skal der satses på at forbedre den kollektive trafikbetjening og samspillet mellem den kollektive og den private persontransport. Gode, trygge og sunde trafikforhold skal sikres som led i udformningen af nye boligområder. At fremme en sikker gang- og cykeltrafik er i sig selv et sundhedsmål og til gavn for en energimæssigt set mere bæredygtig udvikling. Hertil kommer, at nedsættelse af biltrafikkens hastighed i byområder, og begrænsning af trafikkens miljømæssige genevirkninger medvirker til forskønnelse og forbedring af bymiljøerne. Der skal sikres de nødvendige parkeringsarealer til både biler og cykler evt. også alternative køretøjer, som elbiler. Eventuelle støjvolde eller anden form for støjafskærmning bør tilpasses landskabet og bebyggelsesplanen. Spørgsmålene nedenfor bruges til at vurdere den planlagte placering og funktion i forhold til eksisterende infrastruktur samt projektområdets interne trafikafvikling. A. Hvordan bidrager trafikplanlægningen til en mere bæredygtig og sikker trafikafvikling i forhold til det overordnede trafiksystem? - Er der fra området adgang til det overordnede vejnet ad veje, som kan tage en øget trafikmængde? - Er der tilstrækkelig kapacitet på det interne vejnet? - Er der gjort noget for at forbedre samspillet mellem den kollektive og den private persontransport? Eks. udbygning af stiforbindelser, nye stoppesteder eller andet? B. Hvordan bidrager trafikplanlægningen til at mindske støj- og luftforurening?
- Er der arbejdet med en opdeling mellem forskellige trafikanter med henblik på at fredeliggøre støjfølsomme zoner (eks. udendørsopholdszoner) og bilfri gader? - Er der foretaget hastighedsnedsættende og støjdæmpende foranstaltninger som del af indretning af planen (eks. indretning af veje, central parkering, støjdæmpende asfalt ect.)? C. Hvordan styrkes forholdet for cyklister og fodgængere? - Er projektområdets interne stinet for cyklister og gående tilkoblet omkringliggende stisystem? - Kan man komme sikkert til skole, institution eller indkøb til fods eller på cykel? - Er der gjort noget særligt for at fremme trafiksikkerheden, komforten og trygheden for cyklister og gående? - Er der arealreservation til cykelparkering inkl. cykeltrailere (fælles, individuel)? - Hvordan er forholdene for de handicappede? 3. Ressourcer og miljø Det er nødvendigt at anvende naturens ressourcer. En bæredygtig anvendelse indebærer, at vi begrænser brugen af ikke fornybare ressourcer, og at vi i højere grad genanvender ressourcerne. En bæredygtig anvendelse af ressourcerne kræver også, at vi miljøoptimere vores forbrugsmønstre. Fremstilling, brug og bortskaffelse af produkter kan skade mennesker og miljøet. Det store antal af kemiske stoffer, udledninger og affald kan påvirke sundheden, miljøet og naturen negativt. Affald har ikke kun betydning i forhold til ressourceforbruget, men også i forhold til de globale klimaforandringer, da deponering af affald på lossepladser bidrager med et betydeligt udslip af drivhusgassen metan. Det er derfor også i denne forbindelse vigtigt med affaldsforebyggelse, samt solorientering og genanvendelse af så meget af affaldet som muligt. Rent vand er en knap ressource, derfor er der god grund til at reducere forbruget af drikkevand og beskytte de drikkevandsområder vi har mod nedsivning af forurening. Flere og voldsommere regnskyl giver en forøget risiko for oversvømmelser, derfor er det vigtigt, når vi bygger at forholde sig til de fysiske forhold der relaterer sig til vand bl.a. ved at arbejde med lokal afledning af regnvand (LAR). Regnvand kan genbruges til havevanding, bilvask, tøjvask i maskine og wc-skyl. Brug af vedvarende energi - vindenergi, jordvarme, solceller og varmeproduktion fra afbrænding af affald, halm, træ og biogas - er vigtigt. Disse energiformer er CO2neutrale. Ved afbrænding af halm, træ og biogas bliver der ikke dannet mere CO2 end, hvis det var blevet nedbrudt naturligt. Det er i praksis både muligt og hensigtsmæssigt at kombinere vedvarende energi og et vandbaseret fjernvarmeanlæg. Spørgsmålene nedenfor bruges til at undersøge hvilke tiltag der er gjort for at reducere ressourceforbruget, og om der bør tages særlige forholdsregler i forhold til fremtidige klimaforandringer. A. Hvad er der gjort for at sikre en energieffektiv energiforsyning i projektområdet baseret på vedvarende energikilder? - Ligger området indenfor eksisterende eller fremtidigt fjernvarmeområde - med mulighed for at blive tilsluttet nu eller på længere sigt? - Er der mulighed for at etablere jordvarme, opsætte solfangere, solceller, vindmøller eller benytte anden form for vedvarende energi? - Er der reserveret areal til fælles blokvarme? B. Hvad er strategien for håndtering af regnvand? - Er det muligt at indarbejdet principper for lokal afledning af regnvand (LAR) i planen eks.ved at bruge regnvand til rekreative formål? - Er der etableret grønne strukturer og beplantning til forsinkelse og fordampning af regvand? - Opsamles regnvand til wc-skyl, tøjvask og vanding?
- Hvor stor er andelen af henholdsvis befæstede og ikke befæstede arealer med henblik på nedsivning af regnvand på uforurenet undergrund? - Er der tænkt i gennemtrængelige overflader (permeable overflader)? C. Hvordan er håndteringen af affald tænkt ind i planlægningen af området? - Er der afsat plads til fælles affaldshåndtering eks. kildesortering, genanvendelse og genbrug af affald fra projektområdet? - Er evt. fælles affaldshåndtering centralt placeret og tilgængelig? - Er der tænkt i alternative, innovative affaldsløsninger eks. i form af nedgravede containere (molokker eller lign.) eller automatik skraldesug? - D. I hvilket omfang omdannes og bevares eksisterende bygninger og anlæg? - Er der bygninger eller anlæg, der med baggrund i en vurdering af energi- og ressourceeffektiviteten, bør rives ned, renoveres eller omdannes set i forhold til nybyggeri? - Er der mulighed for at genanvende eksisterende byggematerialer og herved reducere bortskaffelse af nedrivningsmaterialer (ved nedrivning)? - Genanvendes evt. overskudsjord i projektområdet? E. I hvilket omfang er der tænkt i vedligehold, holdbarhed og genanvendelse i forhold til valg af byggematerialer til bygninger og infrastruktur? - Anvender projektet - eller giver det mulighed for at anvende byggematerialer med en lang levetid og lave driftsomkostninger? - Er der valgt genbrugsmaterialer? 4. Natur Levevilkårene for det vilde dyre- og planteliv er gennem mange år blevet forringet både i Danmark og globalt. Udvikling af byer og infrastruktur har gjort et stort indhug i det åbne land. Naturen lider generelt under den intensive anvendelse, samt påvirkninger af for mange næringsstoffer og miljøskadelige stoffer. De grønne og blå områder kan, hvis de er placeret rigtigt, have flere bæredygtige funktioner. De kan fungere som rekreativ modtager af regnvand, fremme det sociale liv og fungere som levested for dyr og planter. Grønne fælles arealer bør være åbne og tilgængelige med opholdsrum og udsigtspunkter og indbyde til leg og ophold. Indpas gerne naturlige funktioner som fælles kompostering og tørreplads for vasketøj evt. overdækket. Plant hjemmehørende arter, der passer til de klimatiske forhold i området, herved sikres biodiversiteten og vanding undgås. Høje træer og buske giver læ for vinden og skygger for solen, desuden binder de CO2 til atmosfæren. Adgang til naturen samt naturformidling er vigtige tiltag for at opleve, forstå og føle ansvar for naturen, miljøet, kulturhistorien og landskabet, ligesom et aktivt friluftsliv har betydning for menneskers sundhed, trivsel og velvære. Spørgsmålene i dette afsnit bruges til at vurdere områdets grønne og blå værdier, herunder om der bør gøres tiltag for at beskytte eller fremme særlige naturværdier. A. Hvordan styrkes naturindholdet i området? - Er der særligt værdifulde naturværdier i projektområdet (søer, moser, overdrev ect,)? Og hvordan beskyttes/integreres disse i planen? - Er der særlig karaktergivende beplantning (specielle træarter, alléer, trægrupper, levende hegn, ens hække, lund, skov, græsrabatter ect.) i området? Og hvordan beskyttes/ integreres disse? - Er eventuelle spredningskorridorer for dyre- og planteliv sikret? - Er der gjort noget for at sammentænke udviklingen af de rekreative arealer og beskyttelse af naturindholdet eks. ved at indarbejdet grønne strukturer og beplantning til forbedring af mikroklimaet i eller udenfor projektområdet?
B. Styrker projektforslaget områdets rekreative indhold? - Fremmer projektforslaget adgangen til de grønne og blå områder? - Forbedrer projektforslaget udfoldelsesmulighederne, anvendelsesmulighederne og oplevelsesværdien af de rekreative områder for områdets brugere? - Er der gjort noget særligt for handicappede? 5. Sundhed og trivsel Sundhedsbegrebet er bredt og rummer meget, og miljø er blot en af de mange faktorer, som betyder noget for vores sundhed. Udover de biologiske forudsætninger afhænger vores sundhed også af vores livsstil og de fysiske og sociale forhold, som vi lever under. Vores sundhed påvirkes bl.a. af livsstilsfaktorer og miljøfaktorer. Miljøfaktorerne kan være både negative og positive. De negative kan være kemiske stoffer, bakterier, støj, partikler i luften mv., som vi udsættes for i miljøet, i fødevarer, i arbejdslivet og i vores fritid. Især børn er følsomme overfor disse påvirkninger. De positive miljøfaktorer kan f.eks. være trygge, grønne og sunde forhold i byerne samt gode boligforhold. Det handler om at skabe en mangfoldig by med plads til alle. Det handler også om at skabe offentlige rum der ikke ekskluderer, men inkluderer forskellige livsformer og befolkning. Rekreative fællesområder der både indbyder til at gøre ophold, muligheden for at mødes og som fordrer til fysisk aktivitet og leg. Spørgsmålene nedenfor hjælper til at vurdere om projektforslaget bidrager til et sundere og tryggere liv. A. Bidrager projektforslaget til at fremme en mangfoldighed blandt de fremtidige tilflyttere? - Indeholder projektforslaget - eller giver det mulighed for - en blanding af boligtyper og størrelser? - Er der mulighed for blandede ejer- og lejerforhold? B. Hvordan bidrager planen æstetik og rumligt til at skabe opholdsmuligheder og oplevelseskvalitet i fælleszonerne? - Er de rekreative områder udformet og indrettet på en måde der inviterer til fysisk aktivitet, motion, leg og underholdning? - Er der siddezoner hvor man kan gøre holdt og nyde usigten, solen eller betragte andre mennesker? - Indeholder projektforslaget et fælleshus, fælles dyrkningsarealer eller lign.? - Er der mulighed for at fremtidige brugere selv kan sætte deres præg på indretningen af fællesarealerne? C. Hvad er der gjort for at indrette de fælles friarealer, stier og veje så de fremstår trygge og tilgængelige? - Er projektområdet indrettet så det opleves trygt for børn, forældre og ældre at færdes omkring ift. trafikken? - Er der tænkt i kriminalpræventiv indretning og belysning af offentlige arealer, herunder veje og stier? D. Hvad er der gjort for at skabe gode, attraktive opholdsmuligheder og oplevelseskvalitet i fælleszonerne? - Tilbyder bebyggelsen attraktive fælles friarealer hen over døgnet og året? - Er der sikret et godt mikroklima i de enkelte rum (sol/skygge, varme/kulde, læ/brise)? E. Er der gjort særlige tiltag for at sikre/fremme miljøkvaliteten? - Er der etableret fælles vaskepladser for biler? - Er der etableret fælles tørreplads?
Baggrundsmateriale (internt): Afrapportering skærpede krav til bæredygtighed i lokalplanerne, 2011 Notat om LAR, 2011 Holbæk kommuneplan 2007-18 Strategi for bæredygtig udvikling, 2008-11 Handleplan for bæredygtig udvikling, 2010 Stiplan, Holbæk kommune, 2009 Byrumsplanen, 2007 Baggrundsmateriale (externt): Arkitektur og energi, SBI, 2006 Københavns kommunes bæredygtighedsværktøj Grønne byggeråd Hillerød kommune Vil du vide mere.. Foreningen for bæredygtige byer og bygninger http://www.fbbb.dk/ Landsforeningen for byøkologi http://www.byokologi.dk/ Fremtidens parcelhuse http://www.fremtidensparcelhuse.dk/ Det grønne hus i Køge http://www.detgroennehus.dk/dk/default.asp Energioplysningen http://www.energitjenesten.dk/ Energisparefonten http://www.goenergi.dk/?nm_ct=67 Solenergicenteret http://www.solenergi.dk/sec/vistekst.asp?id=1 Miljøstyrelsen http://www.mst.dk/ Energistyrelsen www.ens.dk/ Retningslinjer for bæredygtigt byggeri og anlægsprojekter http://www.naestved.dk/serviceerhverv/byggeri_og_ejendom/~/media/naestved_kommune/service_til_erh verv/baeredygtigtbyggeri/bæredygtigt_bygge_lav.ashx