Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, herunder mulighederne for at sikre rette incitamenter til omstilling til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. Kommissorium for analysen skal godkendes af aftaleparterne. Analysen skal være færdig I 2014 Organiseret: Embedmandsudvalg med referencegruppe. - Formand Skatteministeriet - Sekretariat Klimaministeriet, Skatteministeriet, Finansministeriet.. - Referencegruppe - - Tre fra forskningsmiljø - - En række interesseorganisationer Refererer til regeringen/aftaleparterne
Generelt forbehold. Arbejdet er ikke færdigt. Ingen konklusioner endnu. Alene præsentation af nogle af de temaer der er centrale og visse iagttagelser. Foreløbige ikke bindende personlige betragtninger.
Mange emner fx - Afgiftssystemet. Hvordan opnår man omkostningseffektivitet - PSO system. Alternativer. EU ramme. Hvordan virker PSO gebyret - Eksterne omkostninger ved forskellige emissioner - Virkninger på blandt andet fortrængning af fossil energi ved forskellige tilskud og afgifter - Overskudsvarme - Landvindmøller - Smart Grids - Solceller - Oplagring af el - Alt andet
Udgangspunkt for god skatte- og tilskudspolitik Ingen særlige tilskud eller afgifter med mindre der er særlige (gode) grunde. Fiskale skatter på energi er også skatter på arbejdsudbud blot mere forvridende ved samme fordelingsprofil Eksterne effekter er gode grunde.
Optimal sats= Højeste af (1)marginale skadesomkostninger for danskere (2) laveste ens sats, der når international forpligtigelse Uden for transport: Klimagasser (inden for kvotesektoren) Klimagasser (uden for kvotesektoren) NOX,SO2 og andre beskatbare emissioner Kvoteprisen fx 50 kr./t, men ingen yderligere afgifter og tilskud kvotesalgsprovenu fx 0,5 mia. kr. Afgift =kvoteprisen fx 50 kr./t af 30 mio. t = ca. 1,5 mia. Kr. Fx 0,5 mia. Kr.
Udgangspunkt for afgifts- og tilskudsanalysen er de politiske mål. - Fald I udledninger af klimagasser FRA DANMARK på 40 pct. I 2020 - Uafhængig af fossile brændsler på længere sigt Udledningerne fra Danmark opgøres ved korrektion for udenrigshandel med elektricitet. Lærebog siger da: - Ensartede afgifter på fossilt brændsel til varme og proces - Ensartede tilskud til produktion af VE el og samme afgifter på forbrug af el + eventuelt en vis afgift på fossilt brændsel til elproduktion I Danmark. Tilskud til VE el og elforbrug på samme niveau som brændselsafgifterne afgifter på brændsel til elproduktion Niveauet sættes så mål nås. Andre hensyn end at nå fossiluafhængighedsmål tilgodeses med andre afgifter eller tilskud
I praksis også andre hensyn og bindinger (1) EU Energibeskatningsdirektiv, statsstøtteregler (2) Administration (3) Fordelingspolitik (4) Offentlige finanser herunder udgiftslov (5) Erhvervspolitik energiintensive/mindre energiintensive etc. (6) Svært at beskatte VE brændsel, når der skal tages hensyn til EU, administration og ikke mindst skatteydernes accept
De to helt store spørgsmål: 1. Hvad skal niveau for afgifter og tilskud være, hvis mål og ambitioner skal nås? 50 kr./gj eller 700 kr./t CO2 100 kr./gj eller 1400 kr./t CO2? Afhænger af fossilpriser, ambitioner og elasticitet 2. Hvad skal struktur for afgifter og tilskud være, hvis mest omkostningseffektivt 50 kr./gj I afgift på brændsel = 43 øre/kwh elforbrug og 40 øre/kwh VE elproduktion 50 kr./gj I afgift på brændsel = 18 øre/kwh elforbrug og 16,7 øre/kwh VE elproduktion
Ideal samme afgifter og tilskud (før der korrigeres for andre hensyn) Udgangspunkt meget groft Energi+ CO2 Afgifter på fossilt brændsel varme Do proces Energiafgift på el til proces eksklusive PSO og tarif Energiafgift på elvarme eksklusive PSO og tarif Energiafgift på alm. El eksklusive PSO og tarif Biomasseel Landmøller marginalt omkring Havmøller? Solceller biogas bølgekraft 66 kr./gj 16 kr./gj 0,4 øre/kwh 38 øre/kwh 87,8 øre/kwh 15 øre/kwh 14 øre/kwh 30-40 øre/kwh Ofte højere Store forskelle
Hvor meget fossilt brændsel forårsager elforbrug? Hvor meget fossilt brændsel fortrænger vindmøller? To svar: - På kort sigt ved given sammensætning af kapacitet, vil variation I elforbrug og VE elproduktion hovedsagligt slå ud I ændret fossil elproduktion: 1 KWH el forbrug = omkring 2,4 kwh fossilt brændsel 1 kwh VE el produktion = omkring 2,2 kwh brændsel - På langt sigt, hvor sammensætning af kapacitet kan ændres, vil fx gælde at 1 mia. kwh ekstra elforbrug fører til 42 pct. mere fossil produktion og 58 pct. mere VE elproduktion 1 KWh elforbrug = omkring 1 kwh fossilt brændsel (ved omkring 7 pct. nettab) 1 KWh VE el produktion = 0,93 kwh fossilt brændsel
På kort sigt fås incitamentsneutralitet når afgifter på fossilt brændsel til rumvarme på fx 50 kr./gj = 18 øre/kwh fossilt brændsel omregnes til 43 øre/kwh elforbrug og 40 øre/kwh VE elproduktion På længere sigt fås incitamentsneutralitet når afgifter på fossilt brændsel til rumvarme på fx 50 kr./gj = 18 øre/kwh fossilt brændsel omregnes til 18 øre/kwh elforbrug og 16,7 øre/kwh VE elproduktion Overordnet struktur - Relativ mindre elafgift/større brændselsafgift - Laveste VE eltilskud op/højeste ned Niveau afhænger af ambitioner og priser på fossilt brændsel og prisfølsomhed
Struktur for støtte til VE el EU retningslinjer: - Fast pristilllæg (men andet kan måske også være tilladt) - Samme pristillæg på tværs af teknologier (men andet kan måske også være tilladt) - Ved udbud (men andet kan måske også være tilladt) Eller internationalt VE certifikater Overordnet EU mål. - Bekæmpe erhvervstilskud, der kamufleres som noget med miljø - Bekæmpe overdreven støtte - Hvis grænseoverskridende miljø, bør der gives samme tilskud til møller mv., der sættes op I hjemland og I udlandet
Danmark I dag Biomasse el Landvindmøller Havmøller Tilslutningsomkostninger Mange andre finurligheder Fast pristillæg Investeringstilskud til MW og rotorarel uafhængigt af markedspriser på el Investeringstilskud til MW afhængig af markedspriser på el Nogle betaler en del, andre næsten ikke
Nuværende tilskud til MW og rotorareal Ikke omkostningseffektivt = større samfundsøkonomisk omkostning end nødvendigt - Kortere levetid for møller - Modvirker særligt effektive men dyrere møller Men måske færre støtteudgifter - Større tilskud pr. kwh for mindre effektive møller/vindfattige møller - Mindre tilskud pr. Kwh for de effektive møller/vindrige møller Man bør ikke kun se på konto for støtteudgifter. Gives der for meget på de mest vindrige steder vil overskuddet blive beskattet med høj sats omkring 60 pct. Forskel på støtte til landvind og havvind kan spare støtteudgifter, hvis der ikke bygges ret mange flere møller på land, hvis støtten sættes op
Andre spørgsmål International VE certifikater tilskud til national VE produktion Udbud lovbestemt tilskud Fast pristillæg- fast afregningspris - contract of difference Tariffer for elværker - Skal producenter betale for nettilslutning og netforstærkning - Skal forbrugerne betale mere kostægte forbrugstariffer Og meget meget mere
Slides I reserve
Provenu fra energiafgifter - bogført Mia. Kr. 2011 2012 2013 Kul 2,4 2,5 3,0 El (Stat) 12,0 11,2 10,9 Gas 4,4 4,0 4,9 Olie 9,3 9,1 9,3 Benzin 7,7 7,5 7,2 CO2 5,9 5,7 5,8 NOx 0,2 0,4 0,9 SO2 0,0 0,0 0,1 EL (PSO) 2,6 5,1 5,7 I alt 44,6 45,5 47,8 Hertil kommer betaling for energispareindsats og fiskale tariffer
Fordeling af provenu Motor El Brændsel til varme og proces 40 pct. 40 pct. 20 pct. PSO vindmøller PSO fossil (naturgas mv.) PSO biomasse PSO andet 50 pct. 25 pct. 15 pct. 10 pct. Langtidstendens: Grundlag for brændsel klart vigende fossilt ca. 2,5 pct. pr. år. Grundlag for el, svagt stigende eller konstant Grundlag for motor, tidligere stigende nu vigende lavere afgift på diesel, brændstofeffektivitet øges og efter finanskrise mindre kørsel PSO stigende, dog bortfald af grundbeløb.
Provenu: Intet fossilt brændsel = Ingen afgiftsindtægter fra fossilt brændsel uanset sats Fossilt brændsel fortrænges af (afgiftsfri) VE brændsel og sol eller afgiftsbelagt el. Om det bliver el(varmepumper) eller VE brændsel afhænger blandt andet af elvarmesats
3-4 niveauer for energiafgift (I 2015 ) 2015 Før FSA, vækstplan og lavere elvarmesats Energiafgift 2015 1.Motor: Kr./GJ Kr./GJ CO2 afgift 170 kr./t Benzin og biobenzin 128,1 128,1 12,4 - bio dog 0 Diesel og biodiesel 74,5 74,5 12,6 -bio dog 0 2.Varme: Olie,kul, gas og affald 62,7 54,5 Affald 6,3, gas 9,7, kul 16,1 Halm, brænde piller etc. 0 0 0 Elvarme helårshus I alt 201,6 105,5 = 38 øre/kwh 0 Do brutto 44,4 0 Alm el I alt 235,3 243,9 = 87,8 øre/kwh 0 Do brutto 102,7 0 3.Erhverv: Brændsel 0-9,3 0-4,5 6,3-16,1 EL I alt 0-31,7 1,1
Lavere elvarmeafgift Energiafgift brændsel 54,5 kr./gj 19,6 øre/kwh Ideal energiafgift el,hvis 100 pct. virkningsgrad og fossil 19,6 øre/kwh Do ved ca. 42 pct. virkningsgrad og 100 pct. fossil 46,6 øre/kwh - Heraf indirekte forudsat PSO 8,6 øre/kwh - Heraf energiafgift 46,6-8,6 38,0 øre/kwh Samlet afgift reduceret med 34,5 øre/kwh ved ændringer mv.+3,1 øre/kwh PSO. I hus med varmepumpe med 300 pct. virkningsgrad falder varmeregning med ca. 2.800 kr. Inklusive moms. Også elvarmeordning for momsreg. erhverv herunder fjernvarme. Kraftig forbedring for overskudsvarme Hvor meget fossil brændsel bruges til at lave 1 kwh? Hvad bliver PSO afgiften?