Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Rebild Bakker 11. november 2017
DFH Integration
Program 1. Eksilstress, traumer og PTSD typiske reaktioner 2. Hvordan støtter man traumatiserede? 3. Rollen som frivillig 4. Yderligere viden
EKSILSTRESS, TRAUMER OG PTSD TYPISKE REAKTIONER
Hospitalet i Aleppo før og efter
Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge
Homs før og efter
Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Flugt og eksil > Oplevet ekstreme forhold > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient, umyndiggjort
Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress
Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge 30-45% af flygtninge berørt af traumer 13-25% af flygtninge har PTSD
PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel
PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed
PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede
PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse
En film om traumer i hjernen http://www.traume.dk/node/173
Protect Questionnaire
Eksempler på risikofaktorer > Køn og alder (kvinder og unge) > Flere traumatiske begivenheder > Usikkerhed om status, hyppige skift i indkvartering, frihedsberøvelse > Manglende socialt netværk > Statustab > Oplevet diskrimination
Kort øvelse 2 og 2 > Tænk på en asylansøger eller flygtning du gerne vil støtte > Snak i 5 minutter med sidemanden om, hvilke symptomer han/hun har på traumer?
HVORDAN STØTTER DU TRAUMATISEREDE?
Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Levevilkårene i eksil er ofte vigtigere end traumet i sig selv > Præasylfasen usikkerhed, centerliv, flytninger, frihedsberøvelse > Bekymring om tilbageblevne > Få sociale kontakter > Diskrimination og stigmatisering > Svært ved at lære dansk > Arbejdsløshed > Fattigdom > Dårlig boligsituation De forhold har lige så stor betydning for livskvalitet og psykisk helbred som selve traumet
Studie af flygtninge børn og unges psykiske problemer > Børn med symptomer ved ankomst til DK: > 9 år senere: > Børn med symptomer: > Børn uden symptomer: 74,8% 22,9% 51,9% > Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark > Edtih Montgomery (2010)
Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Niveauer af støtte/intervention Når skaden er sket Specialiseret terapeutisk intervention Bremse problemers udvikling Genoprette beskyttelsesfaktorer Forebygge problemerne Støtte beskyttelsesfaktorer
Behandling > Asylansøgere: Sundhedspersonale/læge indstiller til Udlændingestyrelsen, som kan henvise > Flygtninge: Ret til behandling via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Rehabiliteringscentre i alle regioner.
Frivilliges møde med traumatiserede > Det almenmenneskelige møde ligeværdighed og venskab > Behovet for normalitet > Mulighed for socialt samspil > Spejling > Mulighed for aktiviteter > Kan give ekstra overskud > Et frirum > Praktisk hjælp
Gode råd til mødet Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro: Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation > Vær stabil og tålmodig > Vær tydelig om din rolle og lad asylansøger/flygtning beholde ansvar for eget liv > Skab trygge rum og rammer > Forbered aa/flygtning grundigt på nye oplevelser og begivenheder > Forudsigelighed i aktiviteter > Vær opmærksom på forskellige reaktioner (inkl. mulige triggere ) og behov > Mød traumatiserede som mennesker, ikke som diagnoser
De personlige historier > Husk rolle som frivillig ikke behandler, mor eller far > Mærk efter hvor grænsen går for dig og i situationen > Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted > Vær opmærksom på og respektér den andens grænser > Giv plads og lyt sørg for at lande samtalen > Vær anerkendende
De personlige historier > Scenarie 1: At stoppe en personlig beretning. Hvis du oplever ikke at kunne rumme de personlige beretninger, kan du varsomt henvise til en anden... > Scenarie 2: At give plads til historien og lande den anerkende eksempelvis gennem spejling og afslutte eksempelvis ved at foreslå en anden aktivitet.
Hvis du oplever at være sammen med en, der er angst > Kropskontakt f.eks. give et knus eller et fast greb om kroppen. Trampe rundt. > Pacing: følge + reducere den andens åndedræt (længere/dybere) > Øjenkontakt > Sig nogle fornuftige ting, der orienterer i tid, sted og rum: f.eks. du er her det er lørdag d.11. november
Jeres gode erfaringer Tænk på en situation som I oplever gik godt, hvor I var sammen en asylansøger eller flygtning, der havde det psykisk dårligt > Fortæl jeres sidemand om situationen: > Hvad skete der? > Hvordan mærkede du, at det gik godt? > Hvad tror du var afgørende for, at det blev en god situation?
ROLLEN SOM FRIVILLIG EGENOMSORG OG FÆLLES OMSORG
Aktivisme og udbrændthed > Aktivister der arbejder med menneskerettigheder og social retfærdighed er særligt udsatte for stress > Et arbejde de er følelsesmæssigt dedikeret til > En kultur hvor der er dårlig samvittighed over ikke at gøre nok > Egenomsorg er ikke en accepteret del af kulturen Kilde: Paul C. Gorski & Cher Weixia Chen: Burnout in Social Justice and Human Rights Activists: Symptoms, Causes and Implications
Egen omsorg og fælles omsorg > Hvad gør jeg for at passe på mig selv som frivillig? (Sid alene og overvej spørgsmålet 3 minutter og tal derefter 2 og 2) > Hvad gør vi som fællesskab for at passe på hinanden? (Fælles snak) > Hvad kan vi som organisation gøre for at passe bedre på hinanden? (Brainstorm)
YDERLIGERE VIDEN
Links til litteratur og materialer > For øvrige materiale og film Center for Udsatte Flygtninge: https://flygtning.dk/danmark/center-for-udsatte-flygtninge/materialer > Link til artikel om aktivisme og udbrændthed: https://www.information.dk/udland/2015/12/aktivister-braender-saasagen-braender og http://www.edchange.org/publications/activist-burnout-chen-gorski.pdf
Tak Tak for ordet mads.drud-jensen@drc.dk