RONYT Medlemsblad for Frederikssund Roklub Formandsskifte efter 25 år Nr. 02 sæson nr.106 Maj 2014
Bestyrelse Formand Leo Nøhr 4673 1554 Næstformand Christian Laustsen 2463 4025 Hovedkasserer Torkild B. Dalgaard 5330 6076 Bestyrelsesmedlem Knud Enna 2372 9240 Bestyrelsesmedlem Tine Friis 6085 1995 Bestyrelsesmedlem Leif G. Jensen 4731 2684 Bestyrelsesmedlem Claes Wilhelmsen 4738 5643 Udvalg: Kajak Formand Claes Wilhelmsen 4738 5643 Heidi Tvede, Henrik Vandal Inrigger Formand Tine Friis 6085 1995 Anne Ulendorf, Torben V. Petersen, Leo Nøhr, Knud Enna Bådforvaltere Mågen (1999) Else Hall 4126 1605 Ternen (1983) Hans Svendsen 4738 4026 Svanen (1993) Bøje Pommer 4635 5686 Tangloppen (2009) Knud Enna 2372 9240 Kalvø (1968) Peder Hundebøll 2481 5382 Lykkeper (2004) Benny Rosenberg 4738 8854 Scani (2005) Carsten Kaalund 4827 8763 Marsvinet (2008) Torben V. Petersen 4753 1892 Skallen (2011) Leo Nøhr 4673 1554 Bådtrailer Knud Enna 2372 9240 Hus- & Bro Formand Leif G. Jensen 4731 2684 Kent Maden, Tom Zinglersen, Jette Lund, Hans Svendsen, René Brouer, Peder Hundebøll Aktivitet Formand Knud Enna 2372 9240 Lisbeth Low, Jonna Nøhr, Gerda Errild, Marianne Larsen Formiddagsroning Koordinator Torben V. Petersen 4753 1892 Else Hall, Søren Jacobsen Diverse Kontingentkasserer Jonna Nøhr 4673 1554 Nøglekartotek Jette Lund 2425 0284 Km statistik Gerd Thorsen 4798 0739 Ronyt Redaktør Leo Nøhr 4673 1554 Rokort Systemansvarlig Claes Wilhelmsen 4738 5643 Klubhuset 4738 3346
Formandsskifte Søndag den 16. marts 2014 blev en mærkedag i Frederikssund Roklub, idet generalforsamlingen valgte ny formand. Efter 25 år på posten havde Gerd Thorsen meddelt, at hun ikke ønskede genvalg. Generalforsamlingen kvitterede for Gerds indsats med at udnævne hende til æresmedlem med begrundelsen, at hun med sit virke i bestyrelsen på flere poster, og senest som formand fra 1989 til 2014, har været en inspirerende og innovativ formand, der har formået at udvikle klubben fra at være en hensygnende klub med en anstrengt økonomi til at være en klub med en fornuftig økonomi til en meget levende og innovativ klub med både inriggerroere og kajakroere i et velfungerende fællesskab, der har bragt medlemstallet op fra 15-20 medlemmer til i dag ca. 170 aktive og passive. Som bevis på æresmedlemsskabet fik Gerd overrakt et diplom i glas og ramme. Niels Iversen fra DFfR takker Gerd for hendes arbejde Diplom so æresmedlem Endvidere fik hun en erindringsgave af klubben i form af et smukt cirka 1 m langt trærelief af en inrigger med en lille plade, hvorpå er indgraveret, at hun har været formand for Frederikssund Roklub i 25 år. Også Niels Iversen fra Dansk Forening for Rosports hovedbestyrelse var til stede og overrakte blomster og takkede Gerd for de mange års frivillige arbejde for at fremme rosporten. Gerd benyttede blandt andet sin takketale til at kvittere for godt samarbejde med en række bestyrel-
sesmedlemmer hen over årene. Endvidere overrakte hun en flot kaptajnskasket til den nyvalgte formand, Leo Nøhr, som symbol på formandsværdigheden plus en gammel 25 øre, som er en lykkemønt, der beskytter Frederikssund Roklub mod onde ånder og andet djævelskab. Som nævnt blev Leo valgt til ny formand. Det er en vanskelig opgave, han tager på sig, ikke mindst fordi rosporten konkurrerer med en masse andre fritidstilbud til børn og voksne. Så vidt jeg forstod, har vores nye formand allerede idéer i støbeskeen. Under alle omstændigheder fortjener han al mulig opbakning til at løfte opgaven. Godt fremmøde til generalforsmalingen Mange medlemmer var samlet i klubhuset til generalforsamlingen i år og Gerd havde medbragt en ro-kage. Leo iført kaptajnskasket Gerd glæder sig til at få tid til at ro noget mere og sluttede med at ønske alt godt for klubben fremover.
Foruden ny formand blev Kristian Laustsen nyvalgt som næstformand, Knud Enna blev nyvalgt som formand for aktivitetsudvalget og Thorkild Dalgaard blev nyvalgt som hovedkasserer. Der var tak og gaver til Berit, som ikke genopstillede som formand for aktivitetsudvalget og til Knud, som gik af som hovedkasserer. Generalforsamlingen sluttede med hyggesnak og røde pølser. Bøje Dirigent Gerd med sin erindringsgave en 2 åres inrigger i modelprofil.
Generalforsamling 2014 Referat af Generalforsamling 2014 Bestyrelsen havde indkaldt til generalforsamling til afholdelse d. 16.3.2014 kl. 10.15 i Roklubben med følgende dagsorden. 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelse jf. 8 6. Nedsættelse af Aktivitetsudvalg, Inriggerudvalg, Kajakudvalg samt Hus- og Broudvalg. 7. Valg af revisorer 8. Nedsættelse af Ad hoc udvalg 9. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af regnskab 10. Eventuelt 33 aktive og 2 passive medlemmer var mødt op til generalforsamlingen. Formand Gerd Thorsen bød velkommen og indledte generalforsamlingen med ved 1 minut stilhed, til minde for Ann Greisen, der på grund af sygdom var afgået ved døden siden sidste generalforsamling. Bøje Pommer blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamling var indkaldt i henhold til lovene. Beretning Det er indtil nu blevet til 27 år i klubben, 26 år i bestyrelsen, heraf de 25 som formand. Jeg føler nu at det er på tide at overlade roret til andre. Det er mange år. Hvad er det så der har drevet mig, motiveret mig og fået mig til at blive ved så længe? Der er et ord, der dukker op, nemlig frivillighed. Og hvad er det så, hvad er en frivillig? For nylig havde vi en ½ arbejdsdag i bestyrelsen, hvor vi talte om frivillighed. Vi blev meget hurtigt enige om at en frivillig er:
En, der yder et stykke arbejde af fri vilje og lyst uden at få penge for det En, der vil yde en indsats til glæde for fællesskabet En, der tager ansvar Ved at finde en tilfredsstillelse i at gøre et stykke arbejde for andre gør dermed også noget for sig selv. Hvordan sikrer vi så frivilligheden i fremtiden? Det er hele tiden udfordringen at få kommunikeret / informeret det arbejde bestyrelsen gør ud til medlemmerne. Vi skal have en vision. Et eksempel: Det kunne være Vi vil have et større klubhus i 2020 Dernæst skal der udfærdiges delmål: Hvordan skal det være, et skur bagved det eksisterende?, et hus ved siden?, af eller et andet sted? Det behøver ikke nødvendigvis at ligge på Kalvøen det kunne også være et andet sted i kommunen! Er det så kun bestyrelsens vision? Hvad siger medlemmerne i dag, bakker de stadig op omkring denne vision? Det ved vi egentlig ikke, så det bør man afstemme med medlemmerne på et medlemsmøde. Måske inddrage nogle menige medlemmer i et byggeudvalg. Det er også frivillighed! Vi blev også enige om at bestyrelsen skal definere opgaverne mere klart og gøre dem mere synlige. Bestyrelsen skal også tage kontakt til det enkelte medlem og spørge mere direkte om vedkommende vil kunne påtage sig en given opgave. Man kan ikke altid forvente at medlemmerne selv kommer og tilbyder sin arbejdskraft, der skal somme tider et lille puf til. Frivillighed eller ej, om vores klubhus er stort eller lille, så har vi en rigtig dejlig klub med nogle rigtig rare personer, der som oftest opfører sig fornuftigt og ordentligt. I de år jeg har været formand har jeg haft god opbakning fra bestyrelsesmedlemmer gennem tiden, og suppleanter dengang vi havde det -, og det vil jeg gerne sige tak for. Dorte, Lotte, Marianne, Marius, Kim, Inge-Merete, Annelie, Jette, Svend-Åge, Birthe, Carsten, Kent, Hans L blot for at nævne nogle af dem.
Jeg vil tillade mig at rette en speciel tak til de 3 næstformand, jeg har haft. Første: Lotte Gabrielsen. Hun er ikke medlem af klubben mere, men hun var en god sparringspartner de første meget usikre år af min tid som formand. Anden: Julie Mikkelsen. Vi har kørt Nordsjælland tyndt når vi deltog i møder eller Sjællandskredsens generalforsamlinger. Jeg har altid følt jeg kunne stole på dig. Jeg kunne tale meget fortroligt med dig det kan jeg stadig. Tredje: Leo Nøhr. Da Julie stoppede som næstformand trådte du til. Hvis jeg var bekymret over at miste Julie så har du til fulde levet op til rollen. Vi har haft den samme opbakning til hinanden og du har været en god støtte og jeg synes vi har haft et fint samarbejde. Den nuværende bestyrelse vil jeg også sige en meget stor tak til. Tak til Claes for dit altid ungdommelige gode humør og yderst fornuftige tilgang til de udfordringer vi har her i klubben, og tak for din store ihærdighed for at udbrede kajakroningen i klubben. Tak til Berit for din altid ihærdige arbejdsindsats ved forskellige arrangementer (Sankt Hans, Dåb, Majaftener, Klubture, Pigeture o.l.). Du har altid været god til at få alle de praktiske detaljer til at falde på plads i sidste ende. Tak til Tine for din rolige facon og din måde at styre inriggerafdelingen på. Udvalget er meget struktureret i dets arbejde med opgaver som bådvedligehold, instruktion, uddannelse af korttursstyrmænd og meget andet. Tak til Leif, som tog os alle med storm da du trådte ind i bestyrelsen som formand for hus- og broudvalget. Til det første bestyrelsesmøde du deltog i havde du gennemgået hele huset og lavet en laaaang liste over alt det du mente skulle laves. Tak til Knud. Du har styret klubbens økonomi med hård hånd. Du har hele tiden haft fokus på at vore forsikringer var fornuftige, at vores budgetter blev overholdt, og du har sørget for at vi har haft overskud hvert år måske med lidt hjælp fra alle os andre!
Tak til alle jer medlemmer for den tillid og opbakning I har vist mig i alle årene. Den beskrivelse jeg sendte ud sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen har måske givet jer alle et lille indblik i hvad vi i bestyrelsen har været oppe imod, har måttet kæmpe imod og stadig må. Jeg vil ønske den nye bestyrelse al mulig held og lykke og håber I vil bære klubben videre på fornuftig vis. Aktivitetsudvalgets beretning Aktiviteter i 2013 Aktivitetsudvalget har holdt 3 møder i året der gik. Udvalget mødes hvert år i november, for at sammensætte aktivitetskalenderen for det kommende år. I 2013 havde vi følgende ture. 8. til 12. maj var der en klubtur til Hamburg, pinsedag, sørgede Knud, traditionen tro for, at vi kunne få pinsesolen at se. Vi mødtes kl. 5 og roede til Skuldelev, hvor morgenmaden blev indtaget. Altid en hyggelig tur. Søndag den 26. maj var der rotur sammen med Roskilde roklub Derudover er der fast hver måned, søndagsture. Turen tilrettelægges af den, der melder sig til at stå for turen. Fredag den 28.6 til søndag den 30.6 var vi på tøsetur til Nakskov Roklub. Det var et dejligt farvand at ro i og en fin roklub at overnatte i. Turen blev noget våd, da der kom vand både oppe fra og nede fra. Efter at have roet ca. 10 min var der så meget vand i båden, at vi besluttede at kontakte formanden af klubben, og
spørge om båden var forsvarlig at ro i, svaret var ja da, den har været afprøvet, men vi kunne bare ro uden for sejlrenden, så kunne vi gå ved siden af båden. Det blev ikke til så mange kilometer, pga. blæst og regn, men vi hyggede os og fik gået ture. 30.8 til 1.9 var der arrangeret herretur, efter hvad rygtet siger, var det en hyggelig tur til Lumsås. Søndag d.20.10 lange tur. Årets sidste I vinterhalvåret har der været fællesspisning en gang om måneden. Hver anden tirsdag aften har man, kunne mødes og sy og strikke. Den nye aktivitetskalender er på plads, så det er med at få sat kryds i kalenderen. Berit - afgående formand Beretning fra inriggerudvalget Vi har afholdt 5 møder. Uddannet 4 korttursstyrmænd ( Mette, Laura, Lisbeth O og Tine)på den teoretiske side. Uddannet 2 instruktører ( Britta og Anne). Uddannet 10 nye roere, hvoraf de 8 holder ved endnu: Denise, Kjerstin, Emilie, Lars og Henning
samt 3 kajakroere : Laura, Kristoffer og Lisbeth. Bådholdene har igen i år været i gang i vinter med stor iver og flot arbejdsindsats. Tak for dette. Inriggerudvalget er i år skrumpet med 3 medlemmer, Per Olsen har meldt sig helt ud af roklubben, Carsten Kaalund har valgt at melde sig ud af udvalget, og Torkild stopper i udvalget, hvis han bliver valgt til kasserer. Så er vi nede på 5 medlemmer, så jeg vil gerne opfordre roklubbens medlemmer til at byde ind med aktivt medlemskab i inriggerudvalget. Vi forventer et aktivt fremmøde på aktivitetsdage afholdt af inriggerudvalget (kaninkursus, kæntringsøvelse, standerhejsning og strygning) samt aktiv mødedeltagelse. I den kommende sæson planlægger vi en eller flere aktivitetsdage med Yolebåden. Vi indkøber 4 tungere årer, så kom og få en oplevelse og en fortrolighed med båden. Datoer meldes på Rokort. Der bliver tilbudt et Puds din roteknik af kursus for alle interesserede for at opnå en endnu bedre rooplevelse og en rostil, der skåner din krop bedst muligt. Der kommer evt. ekstern underviser. Vi har prøvet flere forskellige tiltag for at tiltrække nye roere uden held. Vores samfund er i dag skruet sammen med kort tid mellem beslutning og handling, og derfor vil vi prøve at have en fast roaften med åbent hus mulighed for evt. interesserede, der kan få en rotur. Hvis der kommer mange kommende kaniner vil vi tilbyde et ekstra kaninkursus. Vi håber instruktører, styrmænd og roere vil være med på ideen. Servicemeddelelser: Roaftener i April starter allerede kl. 18!
Styrmands og instruktørmøde afholdes d. 24/3-14 kl. 19. Stor tak til Per og Carsten for arbejdet i inriggerudvalget og også til Torkild, hvis du vælges til kasserer. Formand for inriggerudvalget Tine Friis Beretning fra kajakudvalget Vi har fortsat fuldt tegnet venteliste til kajakkursus, vi holder holdene nede i en fornuftig størrelse, som vi instruktører kan overskue, for at få så gode kurser som muligt. Ungdomsholdet fortsætter i sin nuværende form, men det vil ikke kunne undgås, at de kommer til at mærke, at Heidi har fået barn, men vi håber det lykkes os at fastholde dem i klubben. Materiellet er i god stand, især efter vi har fået repareret en del af fodsparkene, hvilket gør, at vi kan vente med at udskifte flere kajakker. I kajakudvalget håber vi på det kan lykkes for bestyrelsen, at få skabt mere plads til materiel i fremtiden. Kajakudvalget har længe ønsket sig en kajaktrailer, det bliver nu muligt, efter at Frederikssund Festivalen har tildelt os 10.000 kr. til indkøb af en sådan. Vi er ikke så mange i kajakudvalget, så hvis der er flere, der gerne vil deltage, skal I være velkommen. Formand Kajakudvalget Claes Wilhelmsen Beretning fra Hus- og Broudvalget. Som det fremgår af Ronyt nr. 1 2014 er Hus- & Broudvalgets opgave almindeligt vedligeholdelsesarbejde på hus og bro samt at sørge for, at broen sættes i vandet ved sæsonstart og at den tages op ved sæsonafslutning. Der har været afholdt 4 møder i Bro- & Husudvalget
med henblik på varetagelse af disse opgaver. Hvad skete der i 2013? Året startede dramatisk nok, idet vores bro var blevet ødelagt i løbet af vinteren på grund af isskruninger. Ved en kraftanstrengelse lykkedes det at få anskaffet en ny bro til erstatning for den ødelagte del, og vel at mærke en bro der kunne tages på land om vinteren. Herudover blev der af medlemmer af hus- og broudvalget etableret en ny trapetzbro. Dette bevirkede alt i alt, at det var muligt at komme på vandet straks fra rosæsonens start. Det viste sig den 6. december 2013 at være et godt valg, selv om nogle mente, at der skulle have været lavet en bro svarende til vikingebroen. Ved det foretagne valg undgik vi at få broen beskadiget ved stormen den 6. december 2013, med deraf følgende omkostninger. Se blot hvordan vikingebroen tager sig ud efter stormen 6. december 2014. Broen blev taget ned i forbindelse med standerstrygningen. Herudover er der i løbet af sæsonen 2013: Sket udskiftning af brædderne på vores bænk ved klubhuset Etableret to nye kajakstativer Endelig har Jette Lund været ansvarlig for rengøring af klubhus. Stor tak til Jette herfor. Steen Witte har lovet at isætte et nyt vinde i facaden mod vandet. Projektet er af strategiske grunde udskudt til den kommende sæson. Det har noget med kommunale tilskud at gøre. I løbet af sæsonen var følgende arbejdsopgaver planlagt, men blev ikke udført: 1) Etablering af lys og manglende gangbro på loftet.
2) Maling af facader, vindskeder, tagudhæng og porte i nødvendigt omfang. 3) Maling af vinduer mod syd og nord i fornødent omfang. 4) Udskiftning af vindue mod 5) Etablering af afløb fra ekspansionsbeholderen. 6) Flytning af opslagstavler og billeder. 7) Etablering af ordnede forhold ved værktøjsbænken. 8) Påsætning af gummilister på nye kajakstativer. 9) Oprensning af sten langs bådebroen. Og hvorfor nu ikke? Vi prøvede i årets løb at opfordre medlemmerne til at melde sig til at udføre arbejdsopgaverne, og jeg ville så finde et tidspunkt for arbejdernes udførelse, der kunne passe de involverede. Resultatet var imidlertid magert, idet kun et par stykker meldte sig. Så prøvede vi at indkalde til en arbejdsdag i august, men med et endnu ringere resultat. Jeg skal pointere, at det ikke alene er Bro- & Husudvalgets medlemmer, der skal udføre arbejdsopgaverne. Bro- & Husudvalget har derfor også et tilbud til dig, så lad os prøve om det i løbet af 2014 skulle være muligt at få de skitserede arbejdsopgaver løst. Se på Rokort hvor arbejdsopgaverne og/eller arbejdsdage vil blive bekendtgjort. Hvis vi alle hjælper med en beskeden indsats, bliver der for os alle mere tid til de sjove. Formand for Hus- og Broudvalget Leif Der blev efterfølgende uddybet et par punkter fra beretningerne, hvorefter generalforsamlingen enstemmigt vedtog den samlede beretning. Fremlæggelse af regnskab Kassereren fremviste et flot regnskab med et overskud på ikke mindre end 80.657 kr. hvil-
ket primært skyldtes, at det i forbindelse med indkøb af ny bro, havde været nødvendigt at ansøge Støtteforeningen om et midlertidigt tilskud, det tilskud vil nu, efter Frederikssund Kommune har lovet at give tilskud til broen, bliver tilbageført til Støtteforeningen med tak for lån. Det havde også været nødvendigt at hente penge på diverse bankkonti med opsparing til materiel, de vil ligeledes i løbet af de næste år blive genetableret, så vi har penge til indkøb af nyt materiel, når det bliver nødvendigt. Kassereren redegjorde for de væsentligste poster i regnskabet, hvorefter generalforsamlingen enstemmigt godkendte regnskabet. Behandling af indkomme forslag Der var til bestyrelsen fremkommet et forslag til behandling på generalforsamlingen. Næstformand Leo Nøhr foreslog, at Gerd Thorsen, der havde valgt at stoppe som formand, blev udnævnt til æresmedlem af klubben. Leo redegjorde for sit forslag, hvorefter generalforsamlingen godkendte forslaget ved akklamation enstemmigt. Gerd fik efterfølgende udleveret diplom. Valg til bestyrelse Formand Gerd Thorsen havde ikke ønsket at genopstille som formand. Roklubbens nuværende næstformand Leo Nøhr op stillede som formand og blev enstemmigt valgt af generalforsamlingen. Kasserer Knud Enna havde ligeledes ikke ønsket genvalg som kasserer. I stedet opstillede Torkild Dalgaard til posten som kasserer, Torkild blev enstemmigt valgt af generalforsamlingen. Formand for inriggerudvalget Tine Friis genopstillede til posten og blev enstemmigt genvalgt af generalforsamlingen.
Formand for Aktivitetsudvalget Berit Zinglersen havde valgt ikke at genopstille til posten, i stedet valgtes Knud Enna enstemmigt af generalforsamlingen til posten som formand for aktivitetsudvalget. Da der nu i forbindelse med formandsvalget af Leo Nøhr opstod en ledig post som næstformand for 1 år, frem til det normale næstformandsvalg i 2015, blev den post også sat til afstemning, Christian Laustsen opstillede til posten som næstformand og blev enstemmigt valgt af generalforsamlingen. Så bestyrelsen består nu af: Formand Leo Nøhr Næstformand Christian Laustsen Kasserer Torkild Bøgh Dalgaard Aktivitetsudvalg Knud Enna Kajakudvalg Claes Wilhelmsen Inriggerudvalg Tine Friis Hus- og Broudvalg Leif Graaskov Nedsættelse af udvalg Generalforsamlingen nedsatte diverse udvalg ved tilmelding til deltagelse i udvalgsarbejdet. Valg af revisorer På valg var Tom Zinglersen og Philip Low, der begge blev enstemmigt valgt af generalforsamlingen. Nedsættelse af ad hoc udvalg Der blev i år ikke nedsat nogle ad hoc udvalg. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent Kassereren fremlagde budgettet for 2014, der udviser et lille overskud på 2.850 kr. med uændret kontingent på 1.150 kr. om året. Generalforsamlingen vedtog både budget og forslaget om uændret kontingent. Eventuelt Der var ingen emner til behandling, men Niels Iversen fra Dansk Forening for Rosport havde bedt om ordet. Dansk Forening for Rosport ønskede at takke Gerd for det store arbejde i de mange år som formand for Frederikssund Roklub. Ligeledes under eventuelt fik Gerd udleveret blomster og gaver, som tak og påskønnelse for hendes store arbejde som frivillig i klubben og i klubbens bestyrelse. Referent Leo Nøhr
Kalenderen 2014 Måned Uge Dato Emne Start Ansvarlig Maj 18 3. Inriggerkursus 10.00 Inriggerudvalget 4. Inriggerkursus 10.00 Inriggerudvalget 19 11. Besøg i naboroklubber - Roskilde 09.00 Knud Enna 21 23.-25. Venø Rundt - Se Rokort eller opslag i klubben 24. Kajakkursus 09.00 Kajakudvalget 25. Kajakkursus 09.00 Kajakudvalget Juni 24 8. Pinsetur 05.00 Aktivitetsudvalget Knud Enna 15. Søndagstur 09.00 Korttursudd. Julie og Torkild 26 23. Skt. Hans 16.00 Støtteforeningen 29. Familiedag - pingvin- og kanindåb 10.00 Aktivitetsudvalget Juli 28 13. Søndagstur 09.00 Berit Zinglersen August 32 3.-9. Ferietur til Karlskrona i Sverige - Berit, Bo og Lisbeth 33 16.-17. Tøsetur - Aktivitetsudvalget Lisbeth Low 35 25. Kæntringsøvelser 18.30 Inriggerudvalget 27. Kæntringsøvelser 18.30 Inriggerudvalget 30.-31. Herretur - Leif G. Jensen September 36 5. Måneskinstur 18.30 Aktivitetsudvalget 6.-7. Herretur 09.00 Leif G. Jensen 13.-14. Tour de Gudenå - Kajakudvalget 14. Søndagstur 09.00 Else Hall 27. Mølleåens Blå Bånd - Kajakudvalget Oktober 42 19. Søndagstur 09.00 Knud & Leo November 25. Standerhejsning og arbejdsdag - Morgenkaffe - Arbejdsdag - Standerhejsning - Fællesspisning - 09.00 10.00? 18.30 Bestyrelsen Hus- og Broudvalget Bestyrelsen? December Revideret d. 30. april 2014
Husk at reservere d. 23.06. Hjælp Støtteforeningen med at sælge Øl, vand, kaffe m.m. Husk at melde dig til på opslaget i roklubben/rokort
Rengøring m.m. Nyt fra Hus- & Broudvalget Fra Hus- & Broudvalgets side vil vi gerne medvirke til, at faciliteterne omkring broen og klubhuset i Frederikssund Roklub er i orden. Hvis vi skal løse denne opgave, er det nødvendig, at jeg modtager underretning, når noget er gået i stykker, forsvundet eller lignende. Underretning kan gives på min mail, Fra og med uge 18 foreligger der nu en rengøringsliste, hvoraf det fremgår, hvem der forestår rengøringen i de enkelte uger frem til rosæsonens afslutning. Rengøringslisten er opslået i klubhuset. Jeg skal anmode om, at man gør sig klart, i hvilke uger man har rengøringsforpligtigelsen. graaskovjensen@gmail.com. Som lovet på generalforsamlingen har Hus- & Broudvalget en del tilbud (arbejdsopgaver) til jer. Disse vil efter møde i Husog Broudvalget den 13.05.2014 blive slået op på Rokort. Der vil herefter være mulighed for at yde en indsats for klubben og dermed for jer selv på fastlagte arbejdsdage eller på individuelt med mig aftalte dage. Den der står anført som nr. 1 i de enkelte uger er tovholder for rengøringen i den pågældende uge. Hvis der skulle være en uge, hvor man ikke kan udføre rengøring, må man på de enkelte hold drøfte dette, herunder om de tilbageværende klarer rengøringen alene, eller om den, der ikke kan, skal søge at bytte med en anden fra rengøringslisten. M.v.h. Leif
Ikke d. 30. Juni, men d. 30. April 2014 Indlæg til Ronyt sendes til leo@jonnaleo.dk Deadline 1. august 2014 Ronyt printes og samles hos Bech Distribution i Hedehusene www.bech-as.dk Frederikssund Roklub CVR nr. 30873475