Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?



Relaterede dokumenter
FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

SÆSONINFLUENZAVACCINATION

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza På den sikre side

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Arbovirus og fugleinfluenza

Influenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet

Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Redegørelse for arbejdet med det danske beredskab mod en mulig influenzapandemi med indstilling til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Pandemisk influenza A H1N1/09

Historien om svineinfluenzaen med det eksotiske navn H1N1

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Skal du vaccineres mod influenza?

Epidemiloven. Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Lov nr. 640 af 14/ trådte i kraft 1. januar 2008)

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

Influenza A - fakta og orientering

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 457 Offentligt

BILAG TIL BEREDSKABSPLAN OG KRISEHÅNDTERING

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS HENSTILLING. om vaccination mod sæsoninfluenza

Udvikling af vaccinen

Bidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Vaccination i forbindelse med influenza A (H1N1)

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 247 Offentligt

Henoch-Schönlein s Purpura

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)

Europaudvalget. Europaudvalget EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE

Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)

Ved værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale.

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

afholdt d. 7. februar 2013

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan

Namminersornerullutik Oqartussat. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

27. november Utilsigtede hændelser

NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0201 Offentligt

Behandling influenza. Gruppe-605 Aalborg universitet Muhammad Navid Aslam, Morten Hauvik, Yasemen Kaya.

Virale luftvejsinfektioner

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

Overvågning af influenza A virus i svin

Ti myter om influenza og forkølelse

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

2. E-Dok og hjemmeside Instrukser og retningslinjer Nye instrukser og retningslinjer på vej... 5

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget (2.

L 230/20 Den Europæiske Unions Tidende (2007/598/EF)

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Vidunderlivet. Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse

Influenza hos svin. & svineinfluenza. Svinefagdyrlæge Preben Mortensen. Nordisk Teknisk Chef, Merial Norden A/S

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. om aktiviteterne i Udvalget for Sundhedssikkerhed i perioden fra november 2009 til december 2010

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner

Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området

2) hvor mange af de indlagte døde af influenza og komplikationer til infektionen?

Behandlinger for kondylomer

Årsberetning - højdepunkter 2009

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

Overvågning af influenza A virus i svin

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

- menneskets uforudsigelige følgesvend

Behandling med Simponi (PEN)

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Pandemiplan for Region Nordjylland

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Transkript:

Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen

Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? 2

Influenzasygdommen Normalt mest alvorlig i de specifikke risikogrupper Karakteristisk for pandemi (H1N1): - Flere mave-tarmsymptomer - Alvorlig viral pneumoni, også hos unge i forvejen raske 3

Influenzavirus Neuraminidase = N Hemagglutinin = H RNA (8 gen segments) 4

H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 H8 H9 H10 H11 H12 H13 H14 H15 N1 N2 N3 N4 N5 N6 N7 N8 N9 Undertyper af Influenza A virus: alle kombinationer er mulige (Karl G Nicholson et al Lancet 2003; 362: 1733-45) 5

Pandemics of influenza Recorded human pandemic influenza (early sub-types inferred) H2N2 H1N1 H2N2 H1N1 H3N8 H3N2 Pandemic H1N1 1895 1905 1915 1925 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2010 2015 1889 Russian influenza H2N2 1900 Old Hong Kong influenza H3N8 1918 Spanish influenza H1N1 Recorded new avian influenzas 1957 Asian influenza H2N2 1968 Hong Kong influenza H3N2 H7 1980 H9 * H5 2009 Pandemic influenza H1N1 1999 1997 2003 1996 2002 Reproduced and adapted (2009) with permission of Dr Masato Tashiro, Director, Center for Influenza Virus Research, National Institute of Infectious Diseases (NIID), Japan. 1955 1965 1975 1985 1995 2005 6 Animated slide: Press space bar 3

Situation op til pandemien: SARS 2003 7

Avian flu H5N1 Hos fjerkræ i Europa 2005-2006, i Asien i adskillige år og siden 2003, 500 laboratorieverificerede tilfælde med > 50% deaths 8

De 6 faser og tilhørende opgaver ifølge WHO Planlægning Tamiflulager Vaccineaftale Inddæmning (containment) Mildne forløbet (mitigation) Evaluering/ forberedelse til ny bølge Revision af planer 9

Første rapport fredag den 24. april 2009 fra IHR (WHO) til European early warning system 47 tilfælde af alvorlig pneumoni, 12 dødsfald, 1 læge og hans datter, også andre sundhedspersonale syge Mexico og USA 10

Hvad skete hvornår - internationalt? 27. april 2009 29. april 2009 11. june 2009 10. august 2010 11

Hvad skete hvornår i Danmark? 29. april 2009 1. vejledning 6. juli 2009 2. vejledning 1. oktober 2009 3. vejledning Fra november 2009 12 Vaccination

De vigtigste ændringer Version 1 29 april 2009 Version 2 6. juli 2009 Version 3 1. oktober 2009 Sygsomsdefinition Klinik+ geografi Kun klinik Kun klinik Risikogrupper Tidligere kendte OBS børn, gravide, overvægtige Gravide og overvægtige (BMI>40) OBS børn Antiviral medicin Influenzasyge + raske kontakter <1m, >1 time Risikopatienter Risikokontakter Risikopatienter risikokontakter 13

Vaccination med pandemivaccine Personer i risiko for alvorlig sygdom pga. influenza A (H1N1)v Sundheds- og plejepersonale Personer med samfundsvigtige nøglefunktioner

Forebyggelse Klassiske: Hygiejne Karantæne Lægemidler: Antivirale (Oseltamivir, Zanamivir) Vaccine

Mere rigoristiske foranstaltninger som Rejserestriktioner Masker i gaderne Bør kun bruges efter grundige overvejelser pga negative virkninger! 16

Smittevej Via hands and Close contact

18

Vaccinationer 200 mill vaccineret på verdensplan 40 mill i Europa (350.000 gravide) Ingen uventede reaktioner (lige nu under narkolepsi under obs i EMA= European Medicines Agency)

20

21

Epidemikurve

Epidemikurven og alder

Hvad har vi lært om sygdommen? Flest tilfælde i skolealder Dødsfald er hos yngre, også børn En væsentlig dødsårsag er acute respiratory distress syndrome 30% af dødsfaldene hos i forvejen raske; dog er risikoen langt større i risikogrupperne De kendte risikogrupper suppleret med gravide og svært overvægtige 25

Hvad kan vi vente? Erfaringer fra sydlige halvkugle Vurdering af befolkningsimmuniteten: overstået infektioner, vaccinerede, immune i ældrebefolkningen dog ukendt antal milde og asymptomatiske infektioner Erfaring fra tidligere pandemier 26

27

Hvad er mest sandsynligt pr. august 2010? Pandemivirus H1N1 2009 overgår til at være sæsoninfluenza de kommende år Sæsoninfluenza 2010/11 vil stadig være præget af den nye influenza (yngre alder, virusbetinget pneumoni) Ny pandemi kan ikke forudsiges og mange muligheder også for mere alvorlig pandemi er fortsat til stede (også for andet end influenza) 28

Hvad har vi lært af forløbet? Opstart må ske under manglende, evt. misledende informationer Godt at have en plan, men detaljer må forventes justeret fra gang til gang og også løbende over forløbet, Beredskabet er blevet godt og grundigt afprøvet (ikke mindst i primærsektor) Vær forberedt på det uforudsigelige (fx at én vaccination viste sig at være tilstrækkelig) Sygdommens alvorlighed spiller er vigtig rolle, men er vanskelig at få oplysninger om Forløbet er meget ressourcekrævende for sundhedsvæsenet, fordi tidsforløbet er så langt 29