Fremtidens landbrugsbyggeri Erfaringskatalog

Fremtidens landbrugsbyggeri Erfaringskatalog Visioner, planer og idéer for et landskab i forandring

Indhold Forord 3 Milepæle i kampagnen 5 Landbruget i det 21. århundrede 6 Af Merete Ahnfeldt-Mollerup De seks projekter: Vejlskovgård 10 Hulehøjgård 18 Sønderskovgård 26 Frydendal 34 Vejling 40 Pig City 46 Artikler om erfaringer: På tværs af byggeprojekterne 54 Af Kræn Ole Birkkjær og Per Kruse Udvikling af kommunernes planlægning for landbrugsbyggeri 58 Af Trine Eide og Karsten L. Willeberg-Nielsen Nytænkning og nye samarbejdsformer i landbrugsbyggeriet 64 Af Niels Haldor Bertelsen Nye veje for fremtidens landbrugsbyggeri Af Nee Rentz-Petersen 68 Fremtidens landbrugsbyggeri erfaringskatalog Udgiver: Realdania, Jarmers Plads 2, 1551 København V Initiativtager: Realdania Realdania 2013 Tekst og grafisk tilrettelæggelse: COWI A/S Foto: Tao Lytzen, Michael Lindebjerg, Lars-Kristian Crone, Hans Hunderup, Kræn Ole Birkkjær, Bygningskontoret Nord A/S, Niels Helberg, Jesper Ray og Jesper Balleby (for LUMO Arkitekter) Luftfoto: DDO land, COWI A/S Illustrationer og visualiseringer: Nord Architechts / www.nordarchitects.dk og konsortierne Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: 5.000 Det er tilladt at bringe uddrag af publikationen med udførlig angivelse af forfatter og kilde. Det er ikke tilladt at gengive eller på anden måde udnytte billeder og illustrationer uden rettighedshavers samtykke. Yderligere information: www.fremtidsgaarde.dk

Forord I 2006 udskrev Realdania idékonkurrencen om Fremtidens landbrugsbyggeri for at få nytænkende forslag til, hvordan dette kan skabes under hensyntagen til arkitektur, landskab og dyrevelfærd samtidig med, at byggeriet er økonomisk rentabelt. I 2007 blev syv vinderprojekter kåret, og her i 2013 er tre af byggeprojekterne realiseret og i drift et anlæg til svineproduktion, til malkekvægsproduktion og til planteproduktion. De tre realiserede projekter er til stor glæde for de landmænd, medarbejdere og dyr, der dagligt har deres liv i byggerierne, og de er samtidig til stor inspiration for andre landmænd, byggebranchen og befolkningen i øvrigt. Alle tre realiserede projekter har oplevet stor interesse og begejstring over anlæggene fra en bred skare af aktører lige fra de lokale naboer til internationale besøgende. Men også erfaringerne fra de tre pro - jekter, der ikke kunne realiseres pga. finanskrise m.m., er vigtige at formidle. Det er klart, at det for de involverede landmænd og konsortier bag de tre ikke-realiserede projekter er en skuffelse, at projekterne endnu ikke har kunnet finansieres og realiseres. For Realdania, der arbejder med udvikling og eksperimenterende byggeri inden for mange områder, er vi dog helt afklarede med, at idéer og visioner for et landskab i forandring kan have lige så stor inspirationsværdi som realiserede projekter. I dette katalog samler vi op på de erfaringer og resultater, der er gjort siden 2007 på tre niveauer: 1 De fysiske erfaringer med byggeprojekterne: Hvordan er det gået med at konkretisere og realisere vinderprojekterne? 2 De organisatoriske erfaringer med nye samarbejdsformer: Hvordan er samarbejdet gået i konsortierne blandt arkitekter, landskabsarkitekter, agronomer, staldbyggefirmaer, entreprenører m.fl.? 3 De planlægningsmæssige erfa ringer: Hvordan har kommunernes planlægning for placering og udformning af fremtidens landbrugsbyggeri udviklet sig? Det er vigtigt for Realdania, at alle resultater og erfaringer på disse tre niveauer formidles og forankres i landbrugs- og byggeerhvervet og brancherne. Det er vores håb, at kampagnen om fremtidens landbrugsbyggerier er med til at sikre, at landbrugsbyggeriet ud - vikler sig økonomisk, miljømæssigt og smukt i det danske landskab, men også at danske landmænd og virksomheder kan udnytte deres knowhow og viden om effektivt og flot landbrugsbyggeri til at præge en tilsvarende udvikling i Europa og internationalt. Det er ambitiøse forventninger, men vi mener faktisk, at vi i Danmark har alle forudsætninger for at være internationalt i front på landbrugsbyggeri, på samme måde som vi er det på fødevareområdet generelt. Fødevarernes cyklus starter jo på landrugsbedrifterne, og hvis vi kan være lige så gode til at videreudvikle landbrugsbyggeri som ramme for fødevareproduktion, som vi er til at forarbejde og afsætte fødevarer, ja så er grundlaget for en eksportsucces klar! Værsgo at indtage erfaringerne, der peger fremad mod fremtidens landbrugsbyggeri Hans Peter Svendler Direktør Realdania November 2013 3

4 Milepæle i kampagnen

Milepæle i kampagnen FASE 0 - Op til idékonkurrencen (2006-2007) Hvidbog om fremtidens landbrugsbyggeri, guide om helhedsplaner og inspirationskatalog publiceres Fra idé til realisering formidling og forankring nov. 2006 Prækvalifikation udbydes nov.- dec. 2006 Opstartskonference dec. 2006 Konsortier afleverer prækvalifikationsmateriale dec. 2006 Bedømmelse af prækvalifikationsmateriale dec. 2006 - jan. 2007 Offentliggørelse af 18 prækvalificerede konsortier jan. 2007 FASE 1 - Idékonkurrencen (2007) Idékonkurrence jan.- apr. 2007 Konsortier afleverer 18 konkurrenceforslag april 2007 Bedømmelse af idékonkurrenceforslag apr. - juni 2007 Offentliggørelse af syv vinderforslag idékatalog publiceres 14. juni 2007 FASE 2 - Konkretisering af vinderforslag (2007-2008) De seks vinderforslag konkretiseres juni 2007-2008 Realdania bevilliger tilskud til Sønderskovgård, Hulehøjgård, Vejling og Vejlskovgård juni 2007 Realdania udvider kampagnens samlede bevilling fra 60 mio. kr. til 110 mio. kr. april 2008 Realdania bevilliger tilskud til Frydendal og Pig City maj 2008 og juni 2009 FASE 3 Udviklings- og byggeprojekter (2008-2013) Udviklingsprojekter om kommuneplanlægning gennemføres i samarbejde med Ringsted, Sønderborg, Ringkøbing-Skjern, Randers og Favrskov kommuner 2008-2009 Sønderskovgård indvies apr. 2009 Hulehøjgård indvies okt. 2009 Realisering af Frydendal og Vejling må opgives pga. manglende finansiering jan. og okt. 2012 Vejlskovgård indvies sept. 2012 Der arbejdes videre med at sikre finansiering og realisering af Pig City nov. 2013 Fase 4 Erfaringer og resultater formidling og forankring (2009-2013) Løbende formidling af erfaringer og resultater, åben gård-arrangementer m.m. 2009-2013 Hulehøjgård får Tyndpladeprisen nov. 2009 Pig City får Dansk Design Centers visionspris okt. 2010 Pig City får FDB's innovationspris okt. 2011 Staten udgiver vejledning til kommunerne om landbrugsplanlægning, hvor udviklingsprojekterne om kommuneplanlægning for landbrugsbyggeri fremhæves til inspiration maj 2012 Sønderskovgård præmieres for erhvervsbyggeri dec. 2012 Idé- og erfaringskonference (afslutningsevent) 15. nov. 2013 5

Landbruget i det 21. århundrede Dansk landbrug forvandles i disse år. De gamle idylliske længer erstattes af store industrikomplekser. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan vi bedst planlægger, bygger og placerer de nye store landbrug. Kampagnen har vist nye, innovative løsninger på, hvordan denne opgave kan gribes an. Af Merete Ahnfeldt-Mollerup, lektor, ph.d. Kunstakademiets Arkitektskole Landbruget i forandring Dansk landbrug er midt i en stor strukturel forandring, og det tegner sig alle - rede i landskaberne. Små klas siske familiebrug afløses af store, nær mest industrielle komplekser, der er højt specialiserede og omfatter store pro - duktionsenheder. Det har kon se kvenser på flere niveauer: landskabet forandres, markerne bliver større, og der bliver længere mellem de aktive land - brug. Nogle landsbyer tømmes for funktioner, fordi deres opland er min - dre befolket. Og landbrugets bygninger ændrer karakter. De bliver større og mindre genkendelige for de, der ikke arbejder i landbruget. Store haller med dyr, fodersiloer og gylletanke ligner ikke de gamle kalkede længer. Det er der ingen grund til at begræde. De mange tusinde avlsbyg ninger, der blev opført efter anden verdenskrig var også en ny type, større og mere åbne end dem, de erstattede. Og der er næppe nogen, der vil savne de bygninger, der kom i næste udbygning, i 1960 erne og -70 erne. Men der er grund til at overveje, hvordan vi bedst planlægger og bygger de nye store landbrug. Al begyndelse er svær De seks projekter, der præsenteres her, er gode pejlemærker for den ud - fordring, vi arbejder med. De er visionære og nytænkende, og dermed rummer de også eksempler på de pro - blemer, der altid findes, når man eks - perimenterer med nye idéer. I dag er vi blevet vant til, at innovation i indu striel skala er risikofyldt. Vi kender det fra vores computere og telefoner. Selv med den nyeste model eller det nyeste software, kan man være sikker på, at der er irriterende fejl. Så dan har det også altid været med byggeri. Da man udbyggede storbyerne i slutningen af 1800-tallet opstod frygtelige slumområder. I dag har vi rettet dem op, og nu er det efterspurgte kvarterer, hvor de unge elsker at bo og gå på café. De første generationer af massepro ducerede parcelhuse var fyldt med fejl, der må efterrepareres i én uendelighed - og nogle steder er der problemer med salget af den type huse i dag. Men vi kan også så småt begynde at se eksempler på unge familier, der forvandler parcelhusene til moderne og dejlige boliger. Der er skabt nye spydspidser i landbruget Landbruget har brug for nye typer bygningsformer, der er optimerede til de reelle behov, og som kan bidrage til bedre dyrevelfærd, højere produktivitet, mindre miljøbelastning og mindre energiforbrug, samtidig med at de med tiden kan blive kendte og elskede elementer i det danske landskab, præcis som de sluttede gårdanlæg er det i dag. Når man ser på konkurrencens resultater og de realiserede projekter, er det tankevækkende, at de virkeliggjorte projekter netop har mulighed for at fungere som forbilleder for byg nin - ger over hele landet med dokumenteret virkning. I staldene på Vejlskovgård og Sønderskovgård er dyrevelfærd og arbejdsmiljø markant for bed - ret med øget produktivitet som målbar konsekvens. Laden på Hulehøjgård er ikke bare en smuk bygning i et fredet landskab, det er også en økonomisk bygning, hvor materialeforbrug og overflader er minimerede. Det er løsninger, der er lige til at gribe for den, der vil producere optimale løsninger til fremtidens landbrug. Pig City er noget for sig. Projektet udfordrer på mange måder den måde, vi forestiller os landbrug i Danmark. Det der vanskeliggør realisering af projektet, er hverken bæredygtigheden eller finanskrisen, men selve det innovative indhold. Det overskrider alle de grænser, vi af gode grunde har sat for landbrugsindustrien, men samtidig opfylder det mange af vores drømme om sund, energieffektiv, bæredygtig, dyrevenlig produktion, som alle kan få adgang til. Og så løser projektet vores kæmpe gylle-problem. Projektet minder os om, at ægte innovation er svær at rumme og svær at forstå, men samtidig helt nødvendig for samfundets udvikling. Måske er Pig City vitterlig fremtidens svinebrug. Fra idéer til videre udvikling Konkurrencen og de seks vinderforslag viser, at der er et stort potentiale i et samarbejde mellem landbrugets aktører og arkitektfaget. Samtidig peger konkurrencen på, at de mest bæredygtige forslag er dem, der også 6 Landbruget i det 21. århundrede

Projektforslag for Vejling. har potentiale som typer, der kan gen - tages mange steder, og dermed optimeres og billiggøres. Hvis en idé skal kunne forvandles til en type, der eventuelt kan fremstilles industrielt, skal den være opbygget over simple former, der let kan kombineres, og som kan fungere i mange forskellige sammenhænge. Den skal udnytte eksisterende teknologier, men optimere dem. Og den skal være en klar forbedring i forhold til de eksisterende muligheder. Nye bygninger er én ting. Men den næste opgave må være at gentænke landbrugets helhed af landskab og bygninger. Hvordan indgår boligerne og landbrugernes haver? Og hvordan forstås det store landskab, nu hvor brugene langsomt vokser fra 50 hektar til 500 hektar? Hvordan indgår skov og hegn, vildtremiser og kæmpehøje? Hvad sker der med de nedlagte landbrug og husmandssteder, og hvad med biogasanlæg, vindmøller og energiplanter? Historiefortællingen om det nye landbrug Danmark bliver forvandlet, og det er, som det skal være. Det er sket mange, mange gange før. Men det er forholdsvist nyt, at landbruget er industrialiseret, og det er nyt, at landbrugerne er et lille mindretal af befolkningen. Før var det helt givet, at beslutninger om bedriften alene handlede om landmandens produktion, og et stort flertal af befolkningen forstod de beslutninger. Nu handler beslutninger også om hans eller hendes kommuni kation. Det er tankevækkende, at projektet til Sønder - skovgård blev forsøgt bremset af borgere, der var bekymret for gyllelugt. I dag skal landbruget ikke bare levere gode produkter, der skal også være gode fortællinger til alle både til hus - mødre i Viby og aktivister i Mellemøsten. Også derfor er arkitektur og landskabs planlægning blevet en del af landbrugets virkelighed. Bygningerne og landskabet fortæller en hi - s torie, der kan bidrage væsentligt til succes. 7

8 Se dokumentarfilm om erfaringer fra de seks projekter på www.fremtidsgaarde.dk

De seks projekter Vejlskovgård Velkommen i det åbne landbrug Hulehøjgård Kornlade i harmoni med fredet landskab Sønderskovgård En fremtidssikret svinestald Frydendal Vision om løsgående køer måtte skrinlægges Vejling Inspirerende nytænkning i arkitektur og samarbejdsformer Pig City Bæredygtig svineproduktion med globale perspektiver 9

Velkommen i det åbne landbrug Det er vigtigt at få afklaret rolle- og ansvarsfordelingen hurtigt i et sådant byggeprojekt, men tab ikke den kreative idé ved forhastede beslutninger. Sammensæt et hold af tvær faglige rådgivere, og vigtigst: hyr en dygtig bygherrerådgiver, som er med helt fra idé til ibrugtagning. Hans Jakob Fenger, Vejlskovgård I et naturskønt område syd for Odder i Østjylland har Vejlskovgård ligget siden 1868. Dengang bestod komplekset af et stuehus og avls- og driftsbygninger bygget af teglmur og tegltag. I 2006 besluttede ejer Hans Jakob Fenger at deltage i Realdanias idékonkurrence Fremtidens landbrugsbyggeri. Det har ført til en gennemgribende ombygning af den gamle gårds nordlige længe. Det nye staldanlæg er blevet vel modtaget lokalt, og mange mennesker kommer hver dag forbi for at købe frisk mælk fra automaten og måske lige slå en runde i det indbydende, åbne og lyse staldanlæg, hvor både køer og medarbejdere stortrives. Vejlskovgård drives i dag af tredje og fjerde generation på gården far og søn, Hans Jakob og Claus Fenger. Siden Hans Jakob Fenger som 22-årig overtog gården i 1973, har han drevet malkekvægbrug. Han overtog gården fra sin far, som selv overtog den i 1948. Det hele startede nemlig med Hans Jakobs farfar, som oprindelig var tømmerhandler. Han købte gården i 1921 og kørte den som en blandet bedrift med kvæg, svin, høns og gæs. En gård i kraftig udvikling Gennem tiden har den gamle gård ændret udseende. Tre generationers bedrift og landbrugets udvikling har sat sit aftryk på gårdens rammer. De gamle stalde er løbende bygget om og moderniseret. Gyllebeholder, køresilo 10 Vejlskovgård

11

og foderopbevaring har fundet en plads på matriklen, og der er købt flere hektar jord til, når lejligheden har budt sig. I 1977 kom løsdriftsstalden på 2.000 m 2 til, som blev udvidet i 1999. Alt imens har også de ældste bygninger fra 1868 været brugt til at opstalde kvæg. Selvom gården drypvis er udbygget, skulle der findes en mere tidssvarende og permanent løsning til at drive malkekvægbruget videre. >> Set i relation til strukturudviklingen i landbruget var en udvidelse af antallet af malkekøer en nødvendighed for at kunne fortsætte Vejlskovgård som kvæg bedrift, siger Hans Jakob Fenger. Visioner om stor bedrift og åbent landbrug I midten af 00 erne besluttede Hans Jakob Fenger, at det var nødvendigt at udvide bestanden af malkekøer for at følge med strukturudviklingen i landbruget og drive bedriften i en skala, som kunne betale sig også set i lyset af et forestående glidende generationsskifte til sønnen Claus, der allerede i 2006 deltog i driften. For at kunne gøre det skulle anlægget og dermed produktionen udvides. Realdanias idékonkurrence var derfor en kærkommen mulighed for at gå videre med ideerne om at udvide og forbedre bedriften. Han besluttede at gå all-in. >> Vi meldte os på banen efter en henvendelse fra en af vores rådgivere og blev i den forbindelse introduceret til kampagnen og idékonkurrencen. Det var et vigtigt skub i den rigtige retning for vores fremtidsplaner for bedriften og visioner om åbent landbrug, forklarer Hans Jakob Fenger. Styr på organisering og samarbejde Efter et par afklarende møder med Realdania blev familien Fenger enige om at deltage som bygherrer i konkurrencefasen. Da vinderkonsortiet, som bød på udviklingsprojektet, var fundet, indgik far og søn i et samarbejde med den samlede projektgruppe. Agronomer, arkitekter, ingeniører og entreprenører var repræsenteret. Organi se - ringen og samarbejdsformen totalentreprise i partnering viste sig at være for voldsom og uoverskuelig for Hans Jakob og Claus som uerfarne De mest innovative elementer Staldens to længer er integreret i hinanden, så det samlede anlæg former et kryds. Den unikke staldindretning skaber et udsigtstorv for personalet, der hvor længerne mødes. Fra torvets midte kan de observere køerne, foderopbevaringen og malkemaskinerne på samme tid. Køerne har fået adgang til et hvilemiljø med sengebåse og madrasser, som består af fibermateriale udvundet fra deres gylle. Nye, højteknologiske malkemaskiner gør det muligt for køerne selv at lade sig blive malket flere gange dagligt. Under malkningen registrerer maskinen bl.a. køernes helbred, hvilket er med til at forebygge infektioner og sygdomme. 12 Vejlskovgård

bygherrer. Det endte med, at konsortiet blev opdelt i en rådgivergruppe, der færdiggjorde projektet og udbød det på traditionel vis til en entreprenør- og leverandørgruppe. Ingen havde den overordnede rådgiverstyring, men alle havde derimod en række præcise og afgrænsede opgaver, de skulle løse. Det resulterede i en mere flydende arbejdsproces. >> Vi fik en bygherrerådgiver fra Viden centret for Landbrug på banen, og sam men med ham og LUMO Arkitekter, fik vi dannet en overskuelig orga ni sering, som vi følte os trygge ved. Hermed havde vi et rådgiverteam sam men med os som bygherrer på den ene side af bordet og entreprenører og leveran dører på den anden side, fortæller Hans Jakob Fenger. Et projekt tager form Det er ikke en ligetil opgave at placere et stort staldanlæg med plads til hele 600 malkekøer i et storbakket moræ ne - landskab, som det Vejlskovgård ligger i. Med afsæt i et visionært mål om at forene æstetik, funktion og fysisk planlægning krævede opgaven et stort overblik. Alt lige fra placering i landskabet og arkitektonisk udtryk til staldindretning og materialevalg skulle gå hånd i hånd. Men først og fremmest skulle det nye staldanlæg signalere åbenhed. >> Vejlskovgård er forankret i det lokale miljø og nyder respekt fra omgivelserne, så det er vigtigt for os at vise åbenhed om produktionen og synlig hed om, hvordan der produceres mælk, så forbrugerne kan have tillid til vores produkter, siger Hans Jakob Fenger. Projektholdet tog hul på konkretiseringsfasen i 2009. Puslespillet var at få funktionalitet og arkitektur, herunder hvordan produktion, bygninger og landskab passer sammen, til at gå op i en højere enhed. På tegnebrættet blev puslespillet samlet, og helhedsbilledet af den nye Vejlskovgård blev født. Et vigtigt element var at lave et funktions- og flowdiagram for at sikre, at man arbejdede ud fra optimale løsninger. Diagrammet hjalp med at tage højde for alt lige fra stoftransport primært mælk, grovfoder og gylle til flytning af dyr samt veterinære krav, pasning, tilsyn og styring. Grundlaget for byggeprocessen var skabt. Første spadestik til ny stald Med disse funktionelle fakta i baghovedet havde Hans Jakob og Claus ambitioner om at fortsætte den gode rationelle anlægsorden og gårdarkitektur i et nyt formsprog. Foruden en langvarig proces med myndighedsgodkendelser kørte selve byggeprocessen efter planen med kun få ændringer undervejs. På de oprindelige tegninger var bl.a. staldens tag forsynet med sejldug. Det skulle give byggeriet en lethed og et godt klima. Løsningen viste sig dog at være for 13

De to staldlænger på Vejlskovgård er integreret i hinanden, så de danner et kryds. Vejlskovgård princip for landskabet set fra landevejen. 14 Vejlskovgård

Hvad var især svært? Terrænet var vanskeligt at bygge i. Der skulle laves store udgravninger i stærk lerjord. Det gav udfordringer i form af overfladevand fra de bagvedliggende marker. Terrænforholdene betød, at der ikke kunne gøres plads til grovfoderlageret på byggefeltet. Lageret ligger stadig ved den oprindelige gård i en udvidet stald. dyr og udokumenteret med de mange kvistkonstruktioner. Det betød, at taget blev bygget i tyndplader af stål og holdt i en mørk farve, og den bærende konstruktion blev udført af traditionelle stålrammer. Første spadestik til det komplette stald - anlæg blev taget i oktober 2011, og efter nogle måneders effektivt arbejde på byggepladsen kunne bygherrerne i februar 2012 holde rejsegilde for håndværkere og gæster. I juni 2012 flyttede køerne ind i anlægget, og i september 2012 blev det nye staldanlæg indviet. Selv siger Hans Jakob Fenger om processen: >> Det har krævet mere tid end ved et helt traditionelt byggeprojekt, og vi stødte da også på økonomiske udfordringer og en finanskrise midt i det hele. Men det har nu alligevel været det hele værd. 8.800 m 2 at boltre sig på Den 8.800 m 2 store kvægstald adskilles fra den gamle af en offentlig vej, og er i kraft af sin volumen, arkitektur og indpasning i landskabet et markant og helt nyt udtryk. Bygningen er optimeret i forhold til bl.a. størrelsen, ind - retning, tagdesign og drift af mælkeproduktion. Derudover er bæredygtighed og æstetik i højsædet. Anlæggets landskabelige bearbejdning blev udført af en jordentreprenør, som kunne gennemføre landskabsarkitektens planer. Stalden som i dag er en af de største sammenhængende kvægstalde i Danmark har fået en helt speciel logistik. Den er nemlig indrettet sådan, at køerne skal bevæge sig over meget korte afstande, hvis de skal flyttes. 15

Samtidig er den bygget i en vinkel og i hjørnet, hvor de to længer mødes, ligger et torv med teknik- og personalerum med udsigtsbro. Fra torvet og udsigtsbroen har medarbejderne hele tiden et godt overblik over alle køerne næsten som fra broen på et skib. Dyrevelfærd og højteknologisk produktion i højsædet De 450 køer - med senere udvidelse til 600 - har det rigtig godt i de nye faciliteter. Faktisk så godt, at mælkeproduktionen er steget med ca. 300 kg mælk pr. ko pr. år - og dyrenes gene - relle sundhed er forbedret. Køerne har fået sengebåse med specialmadrasser, der består af fiber, som bliver udvundet ved at presse vandet ud af gyllen. Fiberlejet virker stødabsorbe rende og skåner derfor køer - nes krop i liggestilling. Foruden hvilepladser har køerne masser af plads, hvor de kan gå frit rundt mellem hin - anden. De kan også blive kløet på ryggen af særlige klørobotter. Den øgede produktion hænger desuden sammen med, at det 25 år gamle produktionssystem blev udskiftet med et højteknologisk system, der betyder, at køerne selv kan opsøge en malkerobot, når de vil malkes. Maskinen registrerer både koens helbredstilstand og mælkemængde. Næsten tre gange i døgnet vælger køerne selv at blive malket. Først får koens yver en undervognsvask, hvorefter malkerobotten kobler sig på. Også beboerne i lokalområdet glæder sig over den nye stald. Der er nemlig indlagt et walk-in-mejeri i stalden, hvor de kan købe helt frisk mælk. Man smider penge i automaten, sætter sin dunk ind og hæver en liter frisk mælk. En ren win-win for alle parter. Vil du vide mere om projektet? Hans Jacob og Claus Fenger, Odder www.fremtidsgaarde.dk Navn og adresse Kommune Hans Jakob Fenger Vejlskovgård Favrgaardsvej 265 8300 Odder Odder Kommune Bedriften Vejlskovgård er en typisk kvægbedrift lokaliseret i et kuperet landskab og med et lavbundsareal / ådal tæt på ejendommen. Der drives 300 ha. Der er pt. sammenkøbt fem nabogårde. Nybyggeriet Projektperiode 2006-2012 Anlægspris* Udviklings- og projek - t eringsomkostninger* Realdanias medfinansiering* Konsortium * inklusiv moms Det bebyggede areal er 8.800 m 2, som består af stalde, foderrum, malkeområde, besøgsfaciliteter og serviceafdeling. Derudover er der kommet gyllebeholder og foder- og plansiloer. Antallet af malkekøer var i 1999 180. Med det nye staldanlæg er det udvidet til 450 med mulighed for yderligere udvidelse til 600 malkekøer i alt inden for de bestående rammer af nybyggeriet. 46,7 mio. kr. 6,5 mio. kr. 24,65 mio. kr. Endeligt projekt og anlæg Bygherrerådgiver: Videnscentret for Landbrug, Kvæg Rådgivere: LUMO Arkitekter, LRØ Byg, Schul Landskab Entreprenører: Erik Møberg A/S Projektforslag Bygherrerådgiver: Byggeri & Teknik I/S Rådgivere: LINK signatur A/S (videreført ved LUMO Arkitekter), Schul & Co, Mogens Balslev (rådg. ing.), Landbrugets Byggerådgivning (Jørgen Poulsen) Tegnestuen Klint, KVL (Anne Gravsholt Busck, nu Københavns Universitet) Entreprenører: Einar Kornerup Jylland A/S 16 Vejlskovgård

17

Kornlade i harmoni med fredet landskab Jeg gik ind i det her, fordi jeg selv har en interesse i at vise omverden, at vi landmænd kan bygge noget andet, end det man har set igennem mange år, hvor det typisk handler om at få den billigst mulige kvadratmeterpris. Og så lever vi i et område med et meget værdifuldt landskab, som vi meget gerne vil være med til at bi beholde. Keld Stenlien Hansen, Hulehøjgård I en grøn kile mellem Veksø og Stenløse ligger Hulehøjgård midt i fredede områder ved Fuglesødalens flade landbrugsland, storbakkede morænelandskab og kuperede sø- og skovlandskab. Korn- og frøavler Keld Stenlien Hansen ejer gården, hvor den nye kornlade står som det andet gennemførte byggeri i Realdanias idekonkurrence. Fremtidens kornlade er et godt eksempel på, hvordan moderne og rationel landbrugsdrift kan forenes med miljø-, natur- og landskabsinteresser. Keld Stenlien Hansen er tredje generation landmand på bedriften, land- årene. bedriften af fem gårde købt til over brugsuddannet med grønt bevis og født og opvokset i det hus, familien Sej kamp med myndigheder bor i. Ligesom han selv fulgte i forældrenes fodspor, da han overtog idekonkurrencen søgt om at bygge Keld Hansen havde i flere år forud for gården i 1990 erne, er sønnen Ulrik en kornhal, da forholdene var blevet gået samme vej. I dag forestår han for små. En ny og større driftsbygning var en forudsætning for en mere mere eller mindre den daglige drift på Hulehøjgård. Planen er også, at funktionel hverdag og fortsat rentabel han på kort sigt skal overtage ejendommen. som opbevaring for korn og frø og produktion. Bygningen skulle bruges samtidig rumme værksted, maskiner Fra kvæg til korn og medarbejdere. Hulehøjgård startede oprindeligt som et blandet landbrug med både kvæg Da Hulehøjgård ligger i et fredet område, skulle flere myndigheder sige og svin. Men Keld Hansens far valgte i 1958 at gå over til ren planteavl, som god for et nyt byggeri. Gang på gang bedriften fokuserer på i dag. De pro - oplevede Keld Hansen at få afslag på ducerer frø og traditionelle afgrøder sine ansøgninger. Vurderingen var, at som hvede og raps til human ernæring. Inden idékonkurrencen bestod fattende indgreb i en ny, stor bygning ville kræve for om- landskabet. De mest innovative elementer Bygningens form er naturligt tilpasset en korndynge, og volumen er ca. 30 % mindre end traditionelle landbrugshaller, men har samme funktionsmæssige areal. De skråtstillede rammeben betyder konstruktionsmæssigt en besparelse på forbrugt kg stål pr. m² gulvflade på ca. 20 % sammenlignet med traditionelle stålrammer med lodrette sider. Bygningen er stort set lavet af stål hele vejen igennem. Stål er det materiale, som er nemmest at genbruge. Der er dermed lagt vægt på fremtidssikret byggemateriale. 18 Hulehøjgård

19

20 Hulehøjgård

Bygning A Bygning B Kornlager Læsseareal Kornlager Maskinhal Værksted Velfærdsrum Skræddersyet landbrugsbyggeri Der var brug for en skræddersyet løsning, som tog højde for særlige æstetiske ønsker til et landbrugsbyggeri i et fredet område. Derfor tog Keld Hansen chancen, da den bød sig med Realdanias idékonkurrence i 2006. Konkurrencens fokus på nytænkning af landbrugsbyggerier passede godt med Kelds visioner om at forny sig for at kunne udvide sin virksomhed. Symbiose mellem bygning og omgivelser Den nye kornhal indgik som et af de seks udviklingsprojekter i idékonkurrencen, og det blev startskuddet på en tre år lang rejse for Keld som byg - herre af fremtidens kornlade sammen med det vindende konsortium af pro - jektforslaget. Netop det fælles nytænkende bud på, hvordan en ny kornlade skulle se ud, var det, der overbeviste myndighederne til at give grønt lys til projektet. Målet var at integrere en karakterfuld arkitektur i landskabet og dermed skabe en symbiose mellem byggeri og landskab. >> Vores udfordring var overhovedet at kunne få lov til at bygge på de loka - liteter, vi nu engang har, fordi myn dighederne syntes, at det var et problem med de traditionelle landbrugsbygninger i det værdifulde land skab, vi ligger i og så på den måde at komme igennem med byggeprocessen ved at lave noget anderledes, var jo fantastisk, siger Keld Stenlien Hansen. Eksperimenterende byggeri I april 2009 blev første spadestik til byggeriet taget, og den 21. oktober samme år blev den færdige kornlade på 2.800 m 2 indviet. Der er lagt stor vægt på at skabe et eksperimenterende byggeri, der viser helt nye veje for, hvordan et landbrugsbyggeri kan se ud. Funktionaliteten er i top, og spildpladsen i byggeriet er minimal. Det nye byggeri, som i virkeligheden er to adskilte haller med en gårdsplads imellem, fungerer som driftsbygning til Hvad var især svært? Myndighedssagsbehandlingen, som startede før idekonkurrencen, tog i alt seks år. Det var især fredningsmyndighederne, der satte bremsen i, men der var også udfordringer med sagsbehandlingen i kommunen og naboklager. Entreprenøren blev udskiftet i projektet, da de ikke kunne vedstå konsortiets tilbud. Ikke alle konsortieparter har været lige gode til følge projektet til dørs og rette op på fejl. korn- og frøopbevaring, værkstedsfaciliteter, maskinhal og medarbejderfaciliteter. Designet betyder, at bygningens volumen er ca. 30 % mindre end traditionelle landbrugshaller, men har samme funktionsmæssige areal. Det er bl.a. sket ved hjælp af en varieret taghøjde, der er nøje tilpasset hallens forskellige funktioner. Reduktionen af bygningen var en forudsætning for, at fredningsmyndighederne kunne godkende byggeriet. Form som en korndynge En anden interessant detalje ved byggeriet er, at konstruktionen med de skrå vægge indebærer et reduceret forbrug af stål til bygningens skelet. Væggenes hældning gør det også nemmere for regnvand at løbe ned langs siderne og blive opsamlet og bortledt ved jorden. Tagrenden er derfor lagt på jorden i form af foderkrybber, som sædvanligvis anvendes i svinestalde. Det sikrer langt mindre vedligehold. Med til historien hører også, at den skrå bygningsprofil er inspireret af de høstede afgrøders naturlige hældning. Laden er på den måde tilpasset en korndynges form. >> Noget af det mest innovative er helt klart bygningens form og design. Den falder i et med landskabet og opfylder samtidig vores funktionelle krav. 21

Løsningen betyder, at vi kan opret - holde vores landbrugsmæssige drift og samtidig respektere fredningen, fortæller Keld Stenlien Hansen. Gevinster og udfordringer i ny samarbejdsform Samarbejdet om fremtidens kornlade med konsortiets rådgivere, arkitekter og entreprenør har langt hen ad vejen været godt. Den kreative proces om design og formsprog var især en succes. For både Keld Hansen og arkitekterne var det tværfaglige samarbejde om et landbrugsbyggeri også nyt. >> Vi arbejdede med arkitekter, som ikke typisk beskæftiger sig med landbrugsbyggeri. Det var helt klart, at vores første møde gik på at få dem til at kunne se mulighederne i, at vi var ude på landet. Vi skulle bruge forholdsvis store bygninger og det skulle vi få kogt ned til noget økonomisk forsvarligt. Men der var en utrolig velvilje til at få ting til at lykkes, siger Keld Stenlien Hansen. 22 Hulehøjgård

Dog blev entreprenøren udskiftet i forløbet, da de ikke kunne realisere projektet inden for de økonomiske rammer. Derudover har Keld Hansen oplevet, at det har været vanskeligt at få konsortieparterne til at følge projektet helt til dørs, og han føler, at han stod alene med de fejl og mangler, der opstod efter afleveringen af byggeriet. Grøn dagsorden Keld Hansen er ikke kun en driftig og nytænkende landmand. Han er også en grøn landmand. Idékonkurrencens fokus på hensynstagen til miljø i forbindelse med byggeprojektet lå derfor i naturlig forlængelse af hans egen grønne dagsorden. >> For mig er det vigtigt, at byggeriet gør mindst mulig skade på omgivelserne. Jeg går derfor op i at minimere de aftryk, der sættes på miljøet, siger Keld Stenlien Hansen. Både i produktionen og ressourceanvendelsen er der tænkt over ting - ene. I den nye lade køres produkti o- nen med mindst muligt energiforbrug og lavt affalds- og ressourcespild. Der bruges heller ikke tilsætningsstoffer i produktionen. Selve bygningens re ducerede omfang betyder, at der spares plads og dermed også energi og brug af kunstigt lys. Selv når byg - ningen engang skal fjernes, er der taget højde for bæredygtighed. Den omfattende anvendelse af stål i byggeriet til både skelettet og beklædningen betyder, at stort set alt byggemateriale kan genanvendes, når det engang skal rives ned. 23

Navn og adresse Kommune Bedriften Keld Stenlien Hansen Frederikssundsvej 110 3670 Veksø Egedal Kommune Der bliver dyrket 230 ha med korn- og frøprodukter. Nybyggeriet Det bebyggede areal er i alt 2.800 m 2. Den nye korn- og frølade er på 2.200 m 2, mens værksted, mandskabsfaciliteter m.v. er på 600 m 2. Projektperiode 2006-2009 Anlægspris* Udviklings- og projek - t eringsomkostninger* Realdanias medfinansiering* Konsortium * inklusiv moms 8,74 mio. kr. 1,95 mio. kr. 3,83 mio. kr. Endeligt projekt og anlæg Bygherrerådgiver: Mette Nørgård, arkitekt m.a.a. Rådgivere: Karlsson Arkitekter, Jane Havshøj Arkitekter, Midtconsult A/S (Rådgivende Ingeniører), Entreprenør: Andersen Interbau A/S Projektforslag Rådgivere: Karlsson Arkitekter, Jane Havshøj Arkitekter, Midtconsult A/S (Rådgivende Ingeniører), Københavns Universitet, Skov & Landskab (Henrik Vejre) Entreprenør: Bundgaard Byg A/S 24 Hulehøjgård

Anerkendt byggeri Siden indvielsen har Hulehøjgård vakt opmærksomhed mange steder. Byggeriet har bl.a. givet anledning til ud - deling af Tyndpladeprisen i 2009 til byg - geriets arkitekter. Formålet med prisen er at belønne fremragende arkitektonisk anvendelse af tyndplader. Arkitekturprisen har dermed været med til at sæt - te fokus på, at det ikke kun er i byerne, at banebrydende byggerier finder sted men også på landet. Derudover mod - tog Keld Hansen i 2010 Nordsjællands Landbopris for at vise en ny vej inden for landbrugsbyggeri, hvor æstetik og respekt for det omkringliggende værdifulde landskab har været i højsædet. Keld er dog især glad for den stjerne, han fået hos lokalkomitéen af Danmarks Naturfredningsforening. For som han siger: >> Hele byggeprojektet startede med problemer pga. Fredningsnævnets og Naturfredningsforeningens forbehold mod et byggeri i området i det hele taget. Men lykken var gjort, da de mødte op til indvielsen og var meget imponerede over byggeriet. Her troede vi, at de var umulige at samarbejde med, og de mente sikkert det samme om landmænd. Projektet har betydet, at vi har fået åbnet nogle døre til hinanden og skabt en bedre dialog. Vil du vide mere om projektet? Fremtidens Landbrugsbyggeri Keld Stenlien Hansen, Veksø Avlsbygning til korn og frø Opfølgning på og løbende information om byggeriet og ibrugtagningen af det andet projekt i forbindelse med Realdanias Idékonkurrence med fokus på Fremtidens Landbrugsbyggeri www.fremtidsgaarde.dk 25

En fremtidssikret svinestald Hele vejen igennem Realdanias idékonkurrence syntes vi, at vi havde en rigtig god idé. En idé som projektmæssigt kunne lade sig gøre og sam - tidig så godt ud. Vi ville med løsningen spejle os i Vendsyssel, og Vendsyssel skulle spejle sig i os. Palle Joest Andersen, Sønderskovgård Sønderskovgård ligger i Vendsyssel i et lidt forblæst landskab på landevejen mellem Hjørring og Frederikshavn. Den oprindelige gård fra 1899 brændte ned i 1930'erne, men på trods af depressionen og en økonomisk hård tid lykkedes det at bygge staldene op igen. De samme bygninger står den dag i dag og ejes af Palle Joest Andersen. Siden Palle Joest i 1985 overtog gården, er der sket meget. I dag står Sønderskovgård som det første realiserede byggeri og færdige udviklingsprojekt i Realdanias idékonkurrence. Staldbyggeriet til svineproduktion er et eksempel på nytænkning med optimal og fremtidssikret dyrevelfærd, arbejdsmiljø, effektivitet og fleksibilitet. Palle Joest Andersen har haft travlt med sit landbrugsarbejde, siden han startede som selvstændig landmand. Da han overtog Sønderskovgård som 22-årig i 1985, skulle Palle Joest Andersen for første gang prøve kræf ter med at producere svin. Det var nyt, for han var vant til kvæg hjemmefra. Men det gik godt, og i 1994 tog fami lien Andersen det første store skridt fra 90 til 300 søer. Sønderskovgård er i dag en større landbrugsbedrift, hvor Palle Joest Andersen producerer smågrise og slagtesvin, som kan opnå prædikatet Englandsgrise. En Englandsgris har ekstra god plads i forhold til konventionelle svin. Derudover dyrker han også kartofler til stivelsesproduktion og korn til foderbrug. Afvikling eller udvikling Med tiden voksede bedriften, og Palle Joest Andersens 300 søer blev til 500. Men staldanlæggets størrelse og stand fulgte ikke med. Midt i 00 erne stod Palle Joest derfor over for en strategisk beslutning om Sønderskovgårds fremtid. Hvis han skulle drive produktionslandbrug i stor skala og samtidig efterleve nye regler og ændringer på 26 Sønderskovgård

dyrevelfærdsområdet, var det nødvendigt at udvikle bedriften og forny sig. Han bryggede selv på forskellige udviklingsplaner, men da Realdanias idékonkurrence blev skudt i gang i 2006, meldte Palle Joest Andersen sig på banen som bygherre. >> I vores branche enten afvikler, af - hænder eller udvikler du. Som en land - brugsbedrift i udvikling var en nedslidningsstrategi ikke en løsning. Vi reagerede derfor på kampagnen, da vi var sikre på at kunne stå model til konkurrencebeskrivelsen, fortæller Palle Joest. Ønsker til fremtidens svinestald Sønderskovgård blev udvalgt som eksempelbyggeri i idekonkurrencen, og i samarbejde med Realdania gik det store udviklingsprojekt om fremtidens svinestald i gang. For bygherren var det afgørende, at et nyt anlæg kunne følge lovgivningskravene om løsgående søer til fulde og have de 27

Illustration fra projektforslaget hvor der var planlagt etableret tre nye staldlænger. 28 Sønderskovgård

nødvendige rammer til at producere og afsætte Englandsgrise. Bæredygtighed var et andet nøgleord. Udvidelsen af anlægget skulle lette den daglige drift og give mulighed for at gennemføre flere miljøtiltag. Ligeså vigtigt var det, at bedriften fremstod som en helhed landskabeligt og arkitektonisk så også lokalsamfundet kunne være imponerede og stolte af landbrugsbyggeriet. Et godt samarbejde afhænger af tillid Tre konsortier bød ind på Palle Joest Andersens udviklingsprojekt i idekonkurrencen. Palle Joest havde et godt kendskab og tillid til parterne i det vindende konsortium, hvilket gjorde ham tryg ved at indlede et årelangt samarbejde om hans udviklingsprojekt. Idéudviklingsfasen var primært drevet af bygherrerådgiveren og arkitekten, Bygningskontoret NORD, mens produktionsrådgiveren LandboNord og entreprenøren Arne Andersen Vrå for alvor kom på banen i konkretiseringsfasen. Her var alle parter særdeles aktive, og der blev brugt meget energi på at planlægge agronomi, staldindretning og teknik. Det var en vigtig proces, hvor konsortiets tværfaglige indspil formede spændende løsninger. Ifølge Palle Joest er et aktivt, fleksibelt og dynamisk samspil mellem bygherren, bygherrerådgiver og konsortieparter afgørende for at få frembragt De mest innovative elementer Den nye staldindretning har stor betydning grisenes sundhed og velfærd. Mellem søernes stier er der blevet plads til smalle inspektionsgange på hver sin side af hovedgangen. På den måde kan man nemt komme til grisene uden at træde ind i selve stien. Man undgår således at sprede sygdom mellem dyrene. I tagfladen er der indlagt lave gennemgående lysbånd, hvilket giver et fantastisk og naturligt lys. Det gavner grisenes velfærd og arbejdsmiljøet. 29

Hvad var især svært? Miljøgodkendelsen blev anket og ophævet dagen inden, byggeriet blev indviet. Først efter fire års sagsbehandling blev miljøgodkendelsen stadfæstet af Miljøklagenævnet uden at ændre så meget som et komma. Ventilationssystemet skulle indpasses i en ny asymmetrisk geometri og arkitektur. succesfulde eksempler på fremtidens landbrugsbyggerier. >> For at gennemføre et projekt af denne karakter kræver det en høj grad af involvering og aktivitet fra bygherrens side fra start til slut, tilføjer han. Nyt møder gammelt Vinderkonsortiets projektforslag havde fokus på, at et nyt samlet anlæg skulle signalere både landbrugshistorie og fremtidsproduktion. Den arkitektoniske vision og formgivning tog derfor afsæt i billedet af den hvidkalkede bondegård, men med blikket rettet mod en moderne og bæredygtig industri. >> Vi har fået et helstøbt produktionsanlæg nyt og gammelt i funktionel og arkitektonisk samspil med en god helhedsplan, fortæller Palle Andersen. To moderne længer Det nye samlede produktionsanlæg på 5.500 m² er brudt op i to kileformede bygninger af lyse og lette materialer med store vinduer, som giver udsyn til marker og himmel. Bygningerne rummer også besøgsfaciliteter og undervisningslokale. De to moderne længer er forbundet med den eksisterende gård, hvor de gamle driftsbygninger stadig indgår i produktionen med enkelte servicefunktioner. Nyt og gammelt er bundet sammen af en nyanlagt gårdsplads og en lukket forbindelsesgang. Anlægget er karakteriseret ved at have lette himmelstræbte tagflader beklædt med en moderne udgave af den gamle zinkgrå pandeplade samt hvid beton i ydervæggene, der skaber karakter og bevægelse i landskabet. Den høje og asymmetriske konstruktion giver masser af luft og lys i staldene. Den avancerede konstruktion integrerer samtidigt et ventilationsanlæg med afkast i stor højde, som giver mindre lugtpåvirkning i omgivelserne. I de høje tagflader er der også indlagt et vinduesbånd, som kaster et naturligt lys ned over dyrene og staldpersonalet. Det giver et godt indeklima til gavn for produktionen og arbejdsmiljøet. Fremtidssikret dyrevelfærd Foruden tagkonstruktionen rummer de nye bygninger flere interessante tekniske løsninger for så vidt angår gulve og staldinventar. Fareafdelingen er f.eks. opbygget af fire stier placeret op mod hinanden opdelt af et gangareal mellem dem, hvorfra der føres tilsyn. Personalet undgår på den måde at træde direkte ind i stierne og sprede eventuel smitte. Selvom løsningen kræver ca. 20 pct. mere areal end en traditionel staldindretning, opvejes det af, at dyrenes medicinforbrug og dødelighed er reduceret væsentligt. Stibundene har indstøbte varme- og køleslanger, som giver grisene mulig- 30 Sønderskovgård

31

hed for at regulere temperaturen og foderoptagelsen. En skånsom skrid sikker overflade i stibunden mindsker des - uden risikoen for skuldersår og ben ud - skridning. Landmanden har som re sul - tat fået flere sunde og glade grise, og også en øget tilvækst og kuldstørrelse. >> De rammer, vi har fået skabt for bedre dyrevelfærd og sundhed, og og - så de samfundsmæssige krav til svineproduktion rækker mange år frem i tiden, siger Palle Joest. I dag er gårdens besætning oppe på ca. 1.100 søer, som producerer 35.000 smågrise årligt. Miljøgodkendelsens lange rejse De nye stalde på Sønderskovgård blev taget i brug i foråret 2009. Men det har ikke været lige let hele tiden i de tre år, udviklingsprojektet stod på. På trods af et godt samarbejde med Hjørring Kommune tog miljøgodkendelse af projektet over fire år. Det hang sammen med en anke fra Landsforeningen af Gylleramte til Miljøklagenævnet, som forsinkede projektet. Den oprindelige miljøgodkendelse, som Palle fik fra kommunen, blev op - hævet og hjemsendt til fornyet behandling. Det fik Palle Joest yderligere et år til. Den beslutning ankede han og fik den omstødt i maj 2010. Først da blev miljøgodkendelsen endeligt stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet. Selv når kommunens godkendelse foreligger, er det Palles erfaring, at der kan være lang vej igen. >> Vi skal i samfundet bestemme os for, om vi vil udvikling. Vi må se på det faktum, om det skal være muligt at klage over alting og ingenting og derved forsinke seriøse projekter, uddyber han. Ambassadør for fremtidens landbrug Sønderskovgård er ikke kun blevet en moderne landbrugsvirksomhed efter udvidelsen. Den er også blevet en privat samfundskontakt til gavn for såvel lokalsamfundet som internationale gæster. Sidegevinsten ved projektet er derfor blevet et forbedret dansk landbrugsimage. I den centrale stald er der indrettet et besøgsrum på 1. sal med informationer om gården og livet på landet. Herfra har gæsterne også et fantastisk udsyn over en af farestaldene. Dermed Navn og adresse Kommune Bedriften Nybyggeriet Palle Joest Andersen Astrupvej 860 9800 Hjørring Hjørring Kommune Projektperiode 2006-2009 Anlægspris* Udviklings- og projek - t eringsomkostninger* Realdanias medfinansiering* Konsortium * inklusiv moms Bedriften er en typisk landbrugsbedrift med en oprindelig længdegård som udgangspunktet. Udover svineproduktion drives i dag 700 ha med korn og kartofler. Der blev bygget 5.500 m 2, fordelt på to staldlænger og en forbindelsesgang til det eksisterende staldanlæg. Derudover blev etableret ny gylletank samt energianlæg. I forbindelse med nybyggeriet blev besætningen øget fra 500 til 1.100 søer. I dag produceres ca. 35.000 smågrise til en vægt på 30 kg. Derudover produceres på andre ejendomme 14.000 slagtesvin. 33,6 mio. kr. 3,1 mio. kr. 11,74 mio. kr. Endeligt projekt og anlæg Bygherrerådgiver: Bygningskontoret Nord Rådgivere: Bygningskontoret Nord, LandboNord Entreprenør: Arne Andersen Vrå A/S Projektforslag Bygherrerådgiver: Bygningskontoret Nord Rådgivere: Bygningskontoret Nord, LandboNord, Gejst Arkitekter ApS (fusion med Kærsgaard & Andersen Arkitekter og Ingeniører A/S) Entreprenør: Arne Andersen Vrå A/S 32 Sønderskovgård

kan man iagttage den moderne produktion uden at komme i nærkontakt med dyrene. Palle Joest har taget imod mange forskellige besøgende alt lige fra skoleklasser, brandvæsenet og menighedsråd til danske ministre og delegationer fra Italien, Norge og Taiwan. De mest prominente gæster er dog i Palle Joest Andersens øjne hans kolleger. For som han siger: >> Den accept og anerkendelse, vi landmænd giver hinanden, er vigtig, da det sommetider kan være op ad bakke i denne branche. Når de siger, at det ser godt ud, er det den største anerkendelse, man kan få. Vil du vide mere om projektet? Fremtidens Landbrugsbyggeri Palle Joest Andersen, Hjørring Staldanlæg til svin Opfølgning på og løbende information om byggeriet og ibrugtagningen af det første projekt i forbindelse med Realdanias Idékonkurrence med fokus på Fremtidens Landbrugsbyggeri www.fremtidsgaarde.dk 33

Vision om løsgående køer måtte skrinlægges Det har været utroligt spændende at arbejde med visionerne om det fælles landskab, som nogle bruger, og andre skal leve af. Den tværfaglige tilgang, hvor forskellige faggrupper samarbejder om at udvikle løsninger, der forener nye effektive produktionsformer med hensyn til dyrevelfærd og respekt for landskabet, kan være en inspiration for andre. Landskabsarkitekt Kristine Jensen, Frydendal Anders Jakobsens projekt med et nyt staldanlæg i Realdanias idekonkurrence måtte desværre opgives. Der var ellers lagt op til et meget innovativt byggeri med fritgående køer og stort fokus på integration i det omgivende landskab. Men i udbudsrunden viste det sig, at omkostningerne ville blive væsentligt højere end forventet, og det var ikke muligt at skaffe den tilstrækkelige finansiering. Frydendal ligger i det forholdsvis flade Derfor skulle der opføres en helt ny landskab nær Aars. Anders Jakobsen staldbygning til malkekøer med alt det købte gården i 1989 og har siden haft udstyr, en moderne og effektiv mælkeproduktion kræver. Der skulle være or- travlt med at bygge om. I 2002 købte han også Skjønninggård, som ligger dentlige velfærdsrum til de ansatte, og 300 m syd for Frydendal. Her har han dyrenes trivsel var noget af det, Anders indrettet og indtil nu drevet et kviehotel. I Anders Jakobsens byggeplan- Jakobsen lagde særlig vægt på. er holder kviehotellet dog op med at >> Dengang jeg brækkede den gamle eksistere. Han skal nemlig selv bruge bindestald op for at etablere løsdrift, pladsen til opdræt af kvæg. tænkte man ikke meget over plads til koen og ekstra kvadratmeter til motion. Udvidelsesplaner I dag ved vi mere om, at dyrenes trivsel Planen var, at den eksisterende bedrift har indflydelse på mælkens kvalitet. på 170 malkekøer og 145 stk. opdræt Derfor skal den nye stald også holde skulle udvides med etablering af et kravene om 10 eller 20 år, produktionsapparat til 640 jerseykøer sagde Anders Jakobsen, og kalve i alderen op til fire måneder. da projektet blev skudt i gang. 34 Frydendal

Fokus på køernes trivsel og synlighed Grundtankerne i idekonkurrencens vinderprojekt for det ny Frydendal tog udgangspunkt i køernes synlighed, både i staldanlæggets arkitektur og i køernes udeliv. Den arkitektoniske udformning byggede på enkelhed. Anlægget omfattede et åbent staldrum længst mod vest, hvor malkekøerne skulle gå frit under én stor tagflade, et stort uderum for køerne i midten og et opbevaringsanlæg, der var indpasset i terrænet længst mod øst. Fra stue huset ville der være frit udsyn til køernes åbne motionsarealer. Både udformning af bygningerne og indpasningen i landskabet omfat tede en række utraditionelle og spændende ideer og deriblandt også mange uprøvede indretningsprincipper. Størstedelen af gulvet var tænkt som hvile- og motionsareal til køerne. Det skulle opbygges som en stor sandkasse med betonbund. Ajlen fra køerne skulle løbe hurtigt gennem sandet og føres til en lukket ajletank, mens den faste gødning skulle opsamles og bringes til centrale møddingpladser. 35

36 Frydendal

>> Vinderprojektet var præget af en visionær tilgang med synlighed og åbenhed over for det omgivende samfund. Der var meget fokus på at tænke mere i dyrevelfærd og på integration med landskabet. Som landskabsarkitekter var det nyt at være med og utrolig spændende at opleve, hvordan vores kompetencer kunne tilføre visionen noget nyt, siger landskabsarkitekt Kristine Jensen Kristine Jensens Tegnestue. De mest innovative elementer Integrerede udearealer som del af staldindretningen Nye materialer og fleksibilitet i indretningen Nye muligheder for tilsyn til den samlede besætning Nyt komposteringsprincip Projektet tilpasses Det oprindelige projektforslag forudsatte, at der skulle købes yderligere jord fra en naboejendom, men det viste sig at være umuligt. Projektet måtte derfor tilpasses i lyset af, at byggefeltet blev reduceret væsentligt. Tilpasningerne betød også, at byggeriet ændrede karakter fra et åbent og transparent anlæg til et mere kompakt anlæg. Derudover måtte den spændende og nytænkende ide om sand som staldbund opgives, og gyllehåndteringen ændres til et traditionelt gyllesystem. Samtidig blev anlæggets størrelse øget for at kunne rumme et større antal malkekøer og dermed skabe grundlag for en bedre driftsøkonomi. Det betød, at der ikke længere var plads til, at køerne kunne komme på græs, men måtte blive inde i stalden året rundt. Med det tilpassede projekt var det også nødvendigt at opgive de gode tanker om udsigt og overblik fra boligen til køernes udendørs motionsarealer. >> Vi ændrede indretningen til noget mere traditionelt og kombinerede det bedste, som vi vidste, ville fungere i de kommende 30 år. Der var dog ikke tale om at gå på kompromis med hensynet til dyrevelfærd, og det fortjener alle i konsortiet stor ros for, siger bygherrerådgiver Rasmus Kjelsmark Nielsen, LRØ. Enderne kunne ikke nå sammen Da Anders Jakobsens tilpassede projekt kom i udbud i 2011, lå alle tilbud markant over det oprindelige budget. Det var især den store, karakteris- 37

Hvad var især svært? Miljødelen var en stor tidsfaktor. Det var det, der fik tidsplanen til at skride. Det var umuligt at få økonomien til at holde, da antallet af kvadratmeter skulle fordobles. Fra starten var der lagt op til den store vision, som bagefter skulle presses ned i en snæver økonomisk ramme. tiske tagkonstruktion, der viste sig at blive betydeligt dyrere end forventet. Selv med tilskuddet fra Realdania var det umuligt at få enderne til at nå sammen, og Anders Jakobsen måtte opgive projektet. Projektleder Eske Møller fra Realdania beklager meget, at der ikke kan skaffes økonomi til at realisere det spændende projekt. Der er arbejdet Vil du vide mere om projektet? Fremtidens Landbrugsbyggeri Anders Jakobsen, Års Anlæg til malkeproduktion Projektet er en del af Realdanias Idékonkurrence om Fremtidens Landbrugsbyggeri, men er ikke realiseret. www.fremtidsgaarde.dk hårdt og engageret gennem alle projektets faser af både bygherre og rådgivere, og det er en svær erkendelse, at projektet ikke bliver til noget, siger han. > > Projektet blev søsat inden finanskrisen, og den har vendt op og ned på mange ting. Nu er der en helt anden holdning til, hvad der kan lade sig gøre i landbruget. Anders Jakobsen gjorde en kæmpe indsats for at få finansieringen til at falde på plads, men vi måtte sande, at det er en helt anden tankegang, vi opererer med nu, med langt mere fokus på low cost-løsninger, konkluderer Rasmus Kjelsmark Nielsen. Navn og adresse Kommune Bedriften Anders Jakobsen Jelstrupvej 9 9600 Aars Projektperiode 2007-2011 Estimeret anlægspris Realdanias bevilling til projektet* Udviklings- og projek - t eringsomkostninger* Realdanias medfinansiering* Konsortium * inklusiv moms Vesthimmerland Kommune Den eksisterende bedrift på Frydendal er på 170 jerseymalkekøer og 145 stk. opdræt. Dertil kommer kviehotellet på Skjønninggård, hvor 200-250 stk. kvier går, fra de er ca. seks mdr., til 1-2 mdr. før de kælver. I byggeplanerne skulle kviehotellet nedlægges for at give plads til opdræt af egne kvæg. 51,50 mio. kr. (uden moms og bygherreleverencer (indkøb af dyr, malkerobotter, inventar osv.) 14,40 mio. kr. 2,50 mio. kr. 2,50 mio. kr. Endeligt projekt Bygherrerådgiver: LRØ I/S Landbrugsrådgivning Østjylland Rådgivere: BSAA Arkitekter, Landskabsarkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen Entreprenør: Indhentet tilbud på anlæg af råhus (hovedentreprise) fra John Mølskov & Co ApS, Dansk Halbyggeri A/S, EMR Murer og Entreprenør A/S, Bearbejdet projektforslag Bygherrerådgiver: LRØ I/S Landbrugsrådgivning Østjylland Rådgivere: BSAA Arkitekter, Landskabsarkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, Danace, Nature Consult Projektforslag Bygherrerådgiver: LRØ I/S Landbrugsrådgivning Østjylland Rådgivere: BSAA Arkitekter, Landskabsarkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, Ruuki Danmark, Jørgen Friis Poulsen, Danace, Nature Consult Entreprenør: Ruuki Danmark. 38 Frydendal

39

Inspirerende nytænkning i arkitektur og samarbejdsformer Projektet krævede et tættere sam - ar bejde på tværs af faggrupper, end vi er vant til, og det har været drønspænd ende. Vi fik bedre øje for hinandens kompetencer, og det gav en god synergi. Med den erfaring i bagagen kan jeg kun anbefale, at man sætter det tværfaglige team helt fra starten i fremtidige projekter. Bygherrerådgiver Søren Jacobsen, Vejling På gården Vejling sydvest for Lemvig måtte planerne om et nyskabende svinebrug skrinlægges på trods af stor entusiasme og gåpåmod blandt pro jektets parter. Finanskrisen gjorde det umuligt at skaffe midler til at realisere det storstilede projekt. Men inden det kom så vidt, var der lagt et stort ar bejde i at videreudvikle de mange gode tanker og ideer fra projektforslaget både med hensyn til tekniske løsninger og samarbejdsformer. Og de erfaringer, som det har givet, kan leve videre og være til inspiration for fremtidens landbrugsbyggeri, også selvom projektet ikke bliver realiseret. I 13 generationer har Arne Bech >> Jeg har længe haft planer om at Poulsens slægt levet af jorden på renovere og bygge nyt. Vi forsøger at Vejling ved Lemvig. Bedriften er forme og udvikle en bedrift, som er dybt forankret i stedet og fortiden. både bevaringsværdig, rentabel og gearet til fremtiden. Jeg ser gerne, at Gennem tiden har Vejling udviklet sig Vejling, hvor jeg er født og opvokset, fra et lille familielandbrug til et produk tionsanlæg med store ambitioner. fortæller Arne Bech Poulsen. fortsat kaster grise af sig om 50-100 år, Den eksisterende bedrift er på 1.070 søer, som producerer ca. 35.000 små - Udvidelsesplanerne grise. Udviklingen har betydet mange Bedriften skulle have været udvidet knopskydninger, som hverken har med ca. 10.000 m² nybygget svinestald med plads til 900 søer og med gjort bygningerne mere tidssvarende eller mere rationelle at arbejde i. produktion af ca. 30.000 slagtesvin. Derfor var det et stort ønske for Arne Det nye byggeri skulle matche maskinhuset fra 2002, slægtsgårdens beva- Bech Poulsen at udvide sin bedrift, så både bygninger og økonomi blev ringsværdige bygninger og landskabet fremtidssikret. rundt om gården. 40 Vejling

41

Hvad var især svært? Det oprindelige bud på projek - tets størrelse viste sig at være for lavt i forhold til at skabe økonomi i produktionen. De arkæologiske forundersøg elser resulterede i egentlige udgravninger, og den tid og økonomi, som det kræver, kunne godt være blevet et problem i forhold til projektets samlede tidsplan og bygherrens mulighed for at finansiere udgifterne, inden byggeriet var sikkert. En spiral i landskabet Helhedsplanen fra det vindende projekt tog udgangspunkt i byggeriets beliggenhed på kanten af den flade hedeslette tæt ved Vesterhavet og vejrliget med megen storm og blæst. Det mest markante element i projektforslaget var en spiral opbygget som en beplantet jordvold. Spiralen skulle skærme for vinden og på en gang favne stuehus, nye og eksisterende produktionsbygninger i en helhed, og samtidig skabe en privat zone omkring beboelse og have adskilt fra, men stadig tæt på, produktionsanlægget. Jordvolden skulle kunne opbygges af den overskudsjord, der skulle fjernes til fundamentet for den nye gård. >> Det var specielt spiralen, der var ny - skabende i projektforslaget. Alle faldt for den. Det er en oplagt inspirationskilde i forhold til at finde innovative måder til at skabe harmoni mellem fremtidigt landbrugsbyggeri og det omgivende landskab, siger Søren Jacobsen. Projektet tilpasses Da der blev gennemført mere detalj e - rede økonomiske beregninger i det videre forløb, viste det sig imidlertid, at det var nødvendigt at opskalere projektet og udvide staldbygningerne til at rumme en fremtidig besætning på 1.280 søer for at få driftsøkonomien til at hænge sammen. 42 Vejling

Den overordnede disponering af byg ningerne blev dog bibeholdt, så konkurrenceforslagets arkitektoniske ideer blev bevaret, men den indre logistik blev forbedret, og bygningsmassen blev udvidet og komprimeret. På den måde udgjorde det bearbejdede projekt fra november 2007 en yderligere konkretisering og fremtidssikring af anlægget. Nytænkning af tagkonstruktioner Blandt andre karakteristiske træk i projektforslaget var konceptet om tagflader, der så at sige trækkes op af terrænet og bliver en skulpturel fortolkning af dette. De nye bygninger skulle opbygges som elementbyggeri og udformes i en asymmetrisk form for at løfte vinden op over bygningerne, forstærke ventilationen og variere rum og lysindtag. Udgangspunktet var en nytænkning af de traditionelle gavle i landbrugsbyggeri med nye asymmetriske gavle, som skulle bryde visuelt med det eksisterende saddeltagsbyggeri. Det reviderede konkurrenceforslag fastholdt disse ideer som det bærende De mest innovative elementer Markant landskabsarkitektonisk element, der tænker byggeriet ind i det omgivende landskab. Ventilationshætter, der indarbejdes som en del af tagkonstruktionen. Asymmetrisk tagkonstruktion som variation i forhold til det traditionelle saddeltag. Miljøvenligt anlæg med genbrug af regnvand og overfladevand og intelligente varmelamper, der kan reducere energiforbruget med 90 pct. 43

skulpturelle og funktionelle element. I den efterfølgende projekteringsfase blev der arbejdet med måder at indarbejde ventilationshætterne i tagkonstruktionen, så de blev mindre synlige. >> Projektet viser, at det kan give en god variation at lege med asymmetrisk tagkonstruktion og på den måde skabe afveksling i forhold til den traditionelle saddeltagskonstruktion, siger Søren Jacobsen. Miljøvenligt anlæg For at gøre anlægget så miljøvenligt som muligt er der brugt tid på at un- dersøge muligheden for at genbruge regnvand og overfladevand som drikkevand til dyrene. Der er også arbejdet med at indbygge et system til opvarmning af opholdszonen for smågrise i form af intelligente varmelamper, og derved reducere energiforbruget med op til 90%. Navn og adresse Kommune Bedriften Arne Bech Poulsen Vandborgvej 83 7620 Lemvig Lemvig Kommune Projektperiode 2007-2010/2011 Estimeret anlægspris* Realdanias bevilling til projektet* Udviklings- og projek - t eringsomkostninger* Realdanias medfinansiering* Konsortium * inklusiv moms Vejling er privatejet og placeret på kanten af hedesletten tæt ved Vesterhavet. Den nuværende bedrift er på 1.070 søer, som producerer ca. 35.000 smågrise, Heraf opfedes 10.000 på bedriften fordelt på seks gårde, mens 25.000 afsættes til faste aftagere. Bedriften driver 475 hektar jord, hvor der dyrkes raps, frøgræs, byg og hvede, heraf er 100 hektar forpagtet jord. 53,50 mio. kr. 17,49 mio. kr. 5,76 mio. kr. 5,76 mio. kr. Endeligt projekt Bygherrerådgiver: Danish Farm Design A/S Rådgivere: Pluskontoret A/S Arkitekter m.a.a., Schønherr, Rambøll A/S, Karl Vestergaard-Nielsen, Poul Erik Nielsen, Landbo Thy Entreprenør: Søren V. Jensen A/S Projektforslag Bygherrerådgiver: Danish Farm Design A/S Rådgivere: Pluskontoret A/S, Schønherr Landskab k/s, Rambøll A/S Entreprenør: MT Højgaard 44 Vejling

Økonomien spændte ben Efter gennem to år at have vendt og drejet hver eneste mulighed for at få projektet finansieret, måtte Arne Bech Poulsen i oktober 2010 kaste håndklædet i ringen. Finanskrisen har generelt gjort det meget vanskeligt at få landbrugsbyggeri finansieret. Selv med Realdanias medfinansiering, som dækker forskellen i anlægsprisen mellem projektforslaget og et traditionelt landbrugsbyggeri af samme størrelse og karakter, var det ikke muligt at opnå tilsagn på restfinansieringen i banker og finansieringsinstitutter. >> Da miljøgodkendelsen kom i hus i starten af 2010, kunne vi se, at finansieringen kunne blive svær, men vi fortsatte med stor entusiasme og gåpåmod, men den optimisme sev langsomt, men sikkert ud af både os og konsortiet med tiden, siger Arne Bech Poulsen om fornemmelsen, da det stod klart, at projektet måtte skrinlægges. Samarbejdstankerne fortjener at leve videre Når bygherrerådgiver Søren Jacobsen bliver bedt om at fremhæve erfaringer fra projektet, som kan komme andre til gavn, peger han på det tætte samarbejde mellem de forskellige parter i projektet. >> Der sker noget, når man sætter byg herre, arkitekter, miljøfolk og entrepre nører sammen. Vi fik bedre øje for, hvor kompliceret det kan være at få alt til at gå op i en højere enhed. Det var lærerigt for alle parter, og noget andre kan lære meget af, konkluderer han. Han opfordrer samtidig til at sætte hele teamet fra starten, så der ikke er en faggren, der går og putter med det for længe. Alle har noget at byde ind med, og der opstår synergi, når forskellige kompetencer kombineres. Dog ligger der en udfordring i at finde den rette balance mellem det tætte samarbejde med entreprenøren og samtidig bevare det element af konkurrence, der skal sikre, at man får et konkurrencedygtigt pristilbud på sit byggeri. Det er en af de ting, der skal arbejdes videre med, slutter Søren Jacobsen. Vil du vide mere om projektet? Fremtidens Landbrugsbyggeri Arne Bech Poulsen, Lemvig Svineproduktion i stor skala Projektet er en del af Realdanias Idékonkurrence om Fremtidens Landbrugsbyggeri, men er ikke realiseret www.fremtidsgaarde.dk 45

Bæredygtig svineproduktion med globale perspektiver Pig City er et unikt koncept med så stort et potentiale, at jeg ikke er i tvivl om, at vi vil se flere anlæg som dette blive opført. Jeg håber bare, at det bliver i Danmark. Pig City kan være den løsning, der kan vise vejen til den nødvendige innovation inden for fødevare- og energiproduktion, og det vil give gevinster for hele samfundet i form af arbejdspladser og muligheder for eksport af knowhow og produkter. Sørren Hansen, Pig City Pig City blev fra starten udråbt til det mest innovative projekt i kampagnen om Fremtidens landbrugsbyggeri. Det er det stadig. Det startede med en integreret svineproduktion og gartneri, men undervejs er planerne vokset til også at omfatte et miljø- og energianlæg. Det er banebrydende, men også et større udviklingsprojekt end det har været muligt at rumme inden for kampagnen. Anlægget er derfor ikke blevet opført, men der er gennemført vellykkede pilotforsøg, og ideerne lever videre. Ved Galten i Skanderborg Kommune for dyr, mennesker og miljø, der ellers driver Sørren Hansen et svinebrug, og kendetegner moderne industriel hus - det er her Pig City skal ligge. Det nye dyrproduktion. Derudover omfatter staldanlæg skal placeres på ejendommen op ad en eksisterende grusgrav, posteringskomponent, og det er også planerne et biogasanlæg og en kom- hvor der i forvejen er god infrastruktur. meningen, at Pig City skal have eget Anlægget skal ligge i en lavning, så slagteri. Det betyder, at alle restprodukter fra produktionen kan ind- det ikke vil være umiddelbart synligt i landskabet. gå i et samlet kredsløb. Der bliver tale om en symbiose af svineavl og erhvervsgartneri, som fjerner en række af de belastninger Pig City er allerede berømt Flere medier har allerede vist stor interesse for projektet. For eksempel 46 Pig City

har dagbladet Politiken i flere artikler beskrevet Pig City som et columbusæg, der gør det muligt at producere svin i stor skala uden at lede hverken gylle eller CO 2 ud i det omgivende miljø. Omtalen blev blandt andet fulgt op af flere indslag i DR s radioaviser. Det er også blevet til flere priser, selvom anlægget endnu ikke er opført. Først blev projektet tildelt Dansk Design Centers visionspris 2010/11, og i 2011 vandt det FDB s grønne inno vationspris. Her blev det fremhævet som et modigt projekt, der er med til at starte en nødvendig debat om, hvordan vi får vendt udviklingen og skabt et bæredygtigt storlandbrug. 47

Banebrydende udfordring Den holistiske tankegang er på samme tid banebrydende og en udfordring. Der er tale om en helt ny type byggeri, som har mere karakter af industri end landbrug. Det er ikke set før, og derfor kræver det langt mere detaljeret planlægning for at sikre en effektiv byggeproces, når arbejdet sættes i gang. Og det har præget projektet. >> Det har været super spændende at få lov til tænke et nyt landbrug helt fra scratch. Det giver alle muligheder for at gøre tingene på en helt ny måde, men det er også ambitiøst med nytænkning på så mange områder samtidig. Og det har givet udfordringer, men det vil vække opsigt på verdensplan, hvis det lykkes, siger arkitekt Nee Rentz-Petersen. Forsøg med luftrensning Et af de områder der har været gen- 48 Pig City

stand for forsøg, er det nye luftrensningssystem, der skal udvikles for at kunne genbruge luften fra svinestalden i gartneriet. >> De første forsøg gik ikke særlig godt. Vi prøvede at sende luften direkte fra svineproduktionen ind i et minidrivhus, men planterne krøllede sammen på tre dage. Det stod klart, at vi var nødt til at finde en metode til at nedbringe indholdet af ammoniak, hvis det samlede koncept skulle kunne fungere, siger Sørren Hansen. Forsøgene fortsatte derefter i to faser. Først blev der gennemført yderligere forsøg på AU Foulum i samarbejde med Aarhus Universitet, og derefter opførte Sørren Hansen et testanlæg i en maskinhal på bedriften. Testanlægget er en komplet miniudgave af Pig City med et drivhus, et testkammer med ca. 20 grise, gyllekanaler og et luftrensningsanlæg. Testanlægget stod færdigt i marts 2013 og har vist gode resultater. Luften er nu så ren, at Sørren Hansen for nylig kunne invitere hele holdet til projektmøde med morgenmad i drivhuset. Godt for arbejdsmiljøet og for naboerne Den rene luft er ikke kun god for grøntsagerne i drivhuset. Når man får bugt med de lugt- og ammoniakgener, som mo derne svineproduktion ellers er kendt for, har det stor betydning både for arbejdsmiljøet for de folk, der skal arbejde i stalden, og for naboerne. Testanlægget skal i den kommende tid udbygges med bioafgasning, fordampning og kompostering, så det bliver en komplet udgave i miniskala af Pig Citys miljø- og energianlæg. Anlægget vil omdanne gyllen til energi, vaskevand og gødningsprodukter i De mest innovative elementer Det jordløse landbrug, hvor gyllen ikke skal transporteres og spredes med miljøgener til følge, men fastholdes i et lukket system og udnyttes til produktion af energi og gødning. Ny metode til luftrensning, der gavner arbejdsmiljøet i svineproduktionen og muliggør genbrug af luftens varme i gartneriet. Moderne svineproduktion med fokus på dyrevelfærd og samling af hele processen fra opdræt til slagtning og afsætning til forbrugerne. 49

både væskeform og som gødningspiller, der kan udbringes på markerne uden tab af næringsstoffer til miljøet. Udvikling af miljø- og energianlægget har fået støtte fra bl.a. Fornyelsesfonden (nu Markedsmodningsfonden), Plan-Danmark og Fødevareministeriets Innovationspulje. Glade grise med fast bopæl Dyrevelfærden er markant forbedret i projektet, idet grisene er sikret gode pladsforhold og beskæftigelses muligheder. Dyrevelfærdsmæssigt er der store perspektiver i projektet, hvor søerne er løsgående hele tiden, og alle dyretransporter undgås. De skal bo det samme sted, fra de fødes, til de slagtes. På den måde kan projektet vise vejen for bedre dyrevelfærd i hele den konventionelle produktion. Bonus på energiregnskab og klimakonto Det samlede anlæg sikrer en føde vareproduktion med markant reduceret CO 2 -udledning. Gartneriet forvandles til en energimæssig nulløsning, når det anvender svinestaldens spildprodukter som næringsstoffer, CO 2 og kropsvarme. Og biogasanlægget der behandler gylle og slagteriaffald, kan både levere energi til produktionen og el til det offentlige net. På den måde kommer det samlede energiregnskab til at vise et markant overskud, og Hvad var især svært? Det var meget ambitiøst at nyudvikle så mange områder på én gang. Byggearealet var begrænset, og det var svært at fastholde den luftige designidé, efterhånden som projektet voksede. Byggeriets placering i en grusgrav gav særlige udfordringer i forhold til miljøforanstaltninger og -godkendelser (primært i forhold til sikring af drikkevandsinteresser). CO 2 -balancen bliver tilsvarende positiv. >> Særligt måden at håndtere gyllen på er banebrydende. Når gyllen opsamles og anvendes til at producere energi, er det ikke længere nødvendigt for svineproducenten at købe jord, hvor gyllen kan finde anvendelse. Det betyder reelt, at svineproduktionen ville kunne placeres i industriområder tæt på byområder og levere både fødevarer og energi til byens indbyggere, siger bygherrerådgiver Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI. Tillid er nøglen til succes Pig City har vist sig at kræve et større udviklingsarbejde, end det har været muligt at færdiggøre inden for kampagnens rammer, men det tværfaglige samarbejde har allerede været lærerigt og har givet erfaringer, der kan bruges i anstrengelserne for at videreføre de innovative ideer i nyt regi. >> Der er ikke så meget præcedens for samarbejde mellem landmænd og arkitekter, men det har været superspændende at være med. Det kræver meget tillid og åbenhed fra begge sider. Man skal tro på, at alle vil det bedste for projektet, siger arkitekt Nee Rentz-Petersen. Bygherre Sørren Hansen er helt enig: >> Det mest afgørende er, at der er tillid mellem parterne, og at alle trækker i samme retning mod et fælles mål. Når det lykkes, er det som at komme ind i en selvforstærkende positiv spiral, og så er det, at tingene begynder at ske. Vil du vide mere om projektet? Fremtidens Landbrugsbyggeri Sørren Hansen, Galten Anlæg til svine- og væksthusproduktion Projektet er en del af Realdanias Idékonkurrence om Fremtidens Landbrugsbyggeri, men er endnu ikke realiseret. www.fremtidsgaarde.dk 50 Pig City

Navn og adresse Kommune Bedriften Sørren Hansen Kollens Møllevej 33, Stjær 8464 Galten Skanderborg Kommune Projektperiode 2006 2013 Estimeret anlægspris* Realdanias bevilling til projektet* Udviklings- og projek - t eringsomkostninger* Realdanias medfinansiering* Konsortium * inklusiv moms Sørren Hansen har været driftsleder på en række store svineproduktioner, og driver derudover en mindre svineproduktion på den ejendom, hvor Pig City planlægges etableret. Miniskala-forsøgsanlægget er etableret på denne ejendom. 250-375 mio. kr. (estimater har været foretaget af forskellige rådgivere og entreprenører ud fra forskelligt projekteringsgrundlag) 30 mio. kr. 18,75 mio. kr. indtil nu 11,74 mio. kr. Endeligt projekt Bygherrerådgiver: Larsen Greenhouse Engineering Ltd. (teknik) og COWI A/S (økonomi) Rådgivere: AgroTech, Gottlieb Paludan Architects A/S, Arkitekt MAA Nee Rentz-Petersen, Larsen Greenhouse Engineering Ltd., Schönherr Landskab, Westcome Renewable, DEVCON, COWI A/S Bearbejdet projektforslag Bygherrerådgiver: Bygningskontoret Nord Rådgivere: AgroTech, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, Marianne Levinsen Landskab, Arkitekt m.a.a. Nee Rentz-Petersen Projektforslag Rådgivere: Arkitekt MAA Nee Rentz-Petersen, Gottlieb Paludan, Rambøll A/S, Marianne Levinsen, TransForm A/S Entreprenør: Gråkjær Staldbyg A/S 51

Udsnit af erfaringer fra kampagnen Arkitektur og landskab Der findes ikke standardløsninger for vellykket landskabsindpasning og arkitektur Arkitekturen kan løse sammenhængen mellem produktion, teknologi og staldindretning. På den måde kan arkitektur være med til at optimere funktionalitet, logistik, indeklima, arbejdsmiljø, dyrevelfærd osv. og sikre bæredygtige anlæg Når bygning, beplantning og landskab samtænkes, opstår en helhed og et klart billede af anlæggets funktion Samarbejds- og ejerformer Tværfagligt samarbejde mellem bl.a. landmænd, arkitekter, entreprenører og myndigheder har resulteret i udvikling og opførelsen af innovative landbrugsbyggerier Samarbejde med arkitekter og landskabsarkitekter tilfører stor værdi i idéudviklingsfasen og helhedsplanlægningen Planlægning for landbrugsbyggeri Kommunernes lokaliseringsplanlægning for store husdyrbrug, fælles biogasanlæg og landbrugsbyggeri bør være både strategisk og logisk i forhold til produktionsforhold, infrastruktur, natur og miljø osv. Myndighedsrolle skal transformeres fra regelstyring og kontrolinstans til aktiv dialog og rådgivning om løsninger Tidlig myndighedsdialog om nyt landbrugsbyggeri kræver tillid, mod og åbenhed fra begge sider Samarbejde med entreprenører skal sikre bygbare løsninger, men må ikke aflive gode idéer, innovative løsninger og konkurrencedygtige priser Der er fortsat behov for udvikling af nye samarbejdsformer og roller mellem landmænd og rådgivere, samt udvikling af nye ejer- og finansieringsformer pga. det store investerings- og kapitalbehov i fremtidens landbrugsbyggeri 52 Artikler om erfaringer

Artikler om erfaringer På tværs af byggeprojekterne Udvikling af kommunernes planlægning for landbrugsbyggeri Nytænkning og nye samarbejdsformer i landbrugsbyggeriet Nye veje for fremtidens landbrugsbyggeri 53

På tværs af byggeprojekterne Af Kræn Ole Birkkjær og Per Kruse, arkitekter, Videncentret for Landbrug De tre realiserede byggeprojekter er fulgt nøje i processen fra planlægning til ibrugtagning. Helhedsplaner, anlægsorden, konstruktionsløsninger og materialeanvendelse er nøgleord, når det kommer til at udvikle landbrugsbyggerier, som skal matche fremtidens krav til funktion og sikkerhed og ikke mindst krav til at indpasse anlægget i landskabet. En vigtig opgave er derfor at forankre og formidle den indhøstede erfaring og viden med henblik på fremtidige projekter. Større landbrugsbedrifter, ændrede produktionsformer og skærpede konkurrencevilkår har rykket radikalt ved tidligere traditioner for landbrugsbyggeri. Der er derfor et stort behov for at sætte fokus på nytænkning af fremtidens landbrugsbyggerier. Ikke alene i relation til landbrugets krav om fleksibilitet, effektivitet og hensynet til miljø og dyrevelfærd, men også til udformningen af den arkitektoniske kvalitet, herunder sammenhængen med de landskabelige og kulturmiljømæssige værdier. Kampagnen Fremtidens landbrugsbyggeri har netop været med til at sætte nye standarder for samspillet mellem arkitektur, landskab og landbrugsbyggeri. Forfatterne til denne erfaringsopsamling fra de tre gennemførte byggerier i Realdanias kampagne har været med fra starten lige fra bedømmelsen af de 18 indkomne projektforslag i idékonkurrencen, gennem projekternes konkretiserings-, anlægs- og opførelsesfase, og til formidling og forankring helt frem til kampagnens afslutning. Denne erfaringsopsamling omhandler de realiserede byggeriers planlægning, konkretisering, opførelse og ibrugtagning med udgangspunkt i følgende hovedpunkter: Helheds- og udviklingsplaner Anlægsorden Klimaskærm, materiale- og farvevalg Konstruktionsprincipper Gennemarbejdede helhedsplaner Formålet med helheds- og udviklingsplaner for landbrugsbedrifter er at få fastlagt logistik, byggefelt, beplantningsstruktur osv. i forbindelse med udvidelse af byggeri og anlæg på bedrifterne og gerne med yderligere, fremtidige udvidelser for øje. Helhedsog udviklingsplanerne for de gennemførte projekter er gennemarbejdede og har haft fokus på bedriftens nuværende og fremtidige status. Denne regist rering har været et vigtigt afsæt for den aktuelle udvidelse af produktionen og dermed hovedlinjerne i de nye bygningsanlæg. Enkelte steder har det dog vist sig, at valg af byggefelterne burde være baseret på en grundigere analyse, før lokaliteten blev fastlagt - f.eks. kunne forhold vedrørende størrelsen og den eksterne logistik have været undersøgt bedre. Byggefeltet mellem Frydendal og den tilhørende gård Skjønning er et eksempel herpå. Projektet blev dog ikke realiseret. Derudover har de gennemarbejdede og illustrative helheds- og udviklingsplaner været et godt grundlag for dialog med naboer og myndigheder om bedriftens nuværende udvidel ses- 54 På tværs af byggeprojekterne

planer og muligheder for fremtidige udvidelser. I udviklingen af helhedsplaner er det vigtigt at få diskuteret planerne grundigt og få fastlagt sammenhængen mellem produktionsform, miljøtek nologi og omgivelser og dermed det råderum, som bedriftsejeren har brug for. Helhedsplanen skal afsætte hovedrammerne for et flerårigt sigte og dermed give ejeren ro til at udvikle bedriften og samtidig forenkle myndighedernes kontrol og sagsbehandlingen. Historie og fremtid afspejles i anlægsordenen Anlægsordenerne i de tre realiserede projekter signalerer både landbrugshistorie, nutids- og fremtidsproduktion. Skala og proportioner er håndteret tilfredsstillende i forhold til skiftende tiders behov, tekniske muligheder og begrænsninger eksempelvis vedr. de funktionelle og visuelle sammenbindinger mellem nyt og gammelt, som ses på Sønderskovgård og Vejling. Anlægsorden Vejlskovgård De realiserede byggeriers anlægsordener er måske nok forholdsvis traditionelle set i forhold til nogle af projektforslagenes mere vidtgående og vilde idéer, men der er etableret de nødvendige landskabsrum til de nye store bygningsanlæg og deres udendørs funktions- og trafikarealer. Flowdiagrammer er det vigtigste redskab for at tilvejebringe en optimal anlægs orden, hvor hovedfokus er på de interne og eksterne transportveje, arbejds gange og processer. For de animalske produktioner er det derudover nødvendigt i flowdiagrammerne at indarbejde smittebeskyttelsestiltag og beredskabsplaner. Anlægsorden Sønderskovgård Anlægsorden Hulehøjgård 55

Klimaskærm, materialer og farver skal gå hånd i hånd Klimaskærm, materiale- og farvevalg fremstår udvendigt i lette profilerede stålplader på facader og tagflader ved både kornladen Hulehøjgård og kvægstalden Vejlskovgård. Ved kornladen ender facaderne i en vandrende langs fundamentet udført af præfabrikerede elementer (foderkrybber) i jordhøjde. På kvægstaldens tagflader og den lukkede del af facaderne, er der an vendt sandwich -opbyggede stålpaneler, som er isolerede og kodensfri. På Sønderskovgård er tagfladerne udført med højisolerede trækassetter, hvor tekniske anlæg og installationer er indbygget og lange gennemgående lysbånd er integreret på tværs af længderetningen. I alle de gennemførte bygningsanlæg er der næsten udelukkende anvendt standardprodukter. Men med ny form - givning, som bryder med den traditionelle, stiller det store krav til den fremtidige produktudvikling, detalje - ring og montage af eksempelvis sammenskæringer mellem profiltyndplader i forskellige vinkler, og der hvor forskellige materialer møder hinanden. De anvendte farver på tagflader, facader og gavle ligger i den mørke ende af gråskalaen. På Sønderskovgård er der dog anvendt lyse farver, som passer godt med det eksisterende gårdanlæg og ind i egnens vidder og store himmel. For fremtiden er det vigtigt, at alle detaljer gennemarbejdes grundigt, både hvad angår det visuelle og i særdeles hed med hensyn til drift og vedligehold. Generelt er det svært at anvende for stærke og i det hele taget farver i det åbne landskab. Der kan med fordel arbejdes med signalfarver på døre, porte og vinduer, men alene som jordfarver. Sønderskovgård Til højre ses et let sand - wichelement med en tynd stålplade udven - dig på et højisolerende skumprodukt. Bagerst ses tagfladen med det gennemgående lysbånd. I perioder med store snemængder kan det lange tagspænd med lille hældning give problemer med belastning af tagkonstruktionen. Hulehøjgård Uisolerede tyndplader på tag og på de skrå sider. Samlingsdetaljerne mellem tag og rytterlys var ikke afklaret byggeteknisk og håndværksmæssigt, hvilket gav regnvand i kornet. Problemet er nu løst, med udskiftning af rytterlyset. Vejlskovgård Isolerede sandwichpaneler på tag og dele af facaderne. Samlings de - taljer mellem tag og væg og mellem væg og tagrenden i jordhøjde burde gennemarbejdes for at få form, funktion og holdbarhed til at gå op i en højere enhed. Vil du vide mere om projektet? Fremtidens Landbrugsbyggeri Fremtidens Landbrugsbyggeri Fremtidens Landbrugsbyggeri Temapjece Klimaskærme og inventar Temapjece Landskab og anlægsorden Temapjece Udviklingspotentialer Erfaringer fra de 18 præmierede projekter i Realdanias Idékonkurrence om Fremtidens Landbrugsbyggeri. Erfaringer fra de 18 præmierede projekter i Realdanias Idékonkurrence om Fremtidens Landbrugsbyggeri. Erfaringer fra de 18 præmierede projekter i Realdanias Idékonkurrence om Fremtidens Landbrugsbyggeri. www.fremtidsgaarde.dk 56 På tværs af byggeprojekterne

Selvbærende konstruktioner Konstruktionsprincipperne er i alle de realiserede projekter baseret på selvbærende stålrammer forankret til punktfundamenter. Stålrammerne er fabriksfremstillede og forholdsvis traditionelle, bortset fra bygningsgeometrierne. ninger, som rammekonstruktionen understøtter og med loftshældning, som følger taghældningen. I Hulehøjgårds korn- og frølade er konstruktionen opbygget af symmetriske rammer, men med skråtstillede udadvendte rammeben, som konstruktionsmæssigt betyder en besparelse på forbrugt kg stål pr. m² På svinestalden Sønderskovgård er der arbejdet med ensidige taghældgulvflade på ca. 20 % sammenlignet med traditionelle stålrammer med lod rette ben/sider. Det er vigtigt, at man allerede i idéfasen kontakter fabrikanter af bærende konstruktioner, som har faciliteterne til og gerne vil eksperimentere med udformninger og design. Den ensidige stålkonstruktion ved Sønderskovgård. Den høje side af stålrammen stabiliserer vægkonstruktionen. Symmetriske stålrammer med skrå sider ved Hulehøjgårds kornlade. Alle rammer har forskellige spændvidder. Standardrammer anvendt i staldlængerne på Vejlskovgård, men specialfremstillede stålrammer ved kvistene. Kampagnens erfaringer og viden skal bane vejen for nye landbrugsbyggerier Forskning i eller udvikling af landbrugsbyggeri har i de seneste 30 år været stærkt begrænset. I årene før finanskrisen blev der mellem 1 til 1,5 mil. m², svarende til en investering på 5 til 6 mia. kr./år. Det er derfor håbet, at idéer fra kampagnen Fremtidens landbrugsbyggeri kan få en afsmittende og stor indflydelse på dette store byggemarked. Den vigtigste opgave nu er at få be - arbejdet, forankret og formidlet de mange indhøstede erfaringer og ud fordringer med fokus på bl.a. nye konstruktionsmuligheder, materialeanvendelser og detailløsninger og ikke mindst ny formgivning og anlægsorden, som matcher fremtidens store krav til funktion og driftssikkerhed i landbrugets avls- og driftsbygninger. Endelig bliver det fremadrettet meget vigtigt med videnindsamling og formidling af resultater fra bl.a. produktudvikling af bygningsdele til bygningsanlæggenes indpasning i landskabet. Der findes i dag ikke fora til fortsat udvikling af fremtidens landbrugsbyggeri, der dækker alle de nødvendige aktører fra både landbrugs- og byggebranchen. Men det er håbet, at den viden og de erfaringer, der er genereret i kampagnen, kan udgøre et fundament for en fremtidig, systematisk og organiseret formidling og forankring af idéer, koncepter og løsninger for fremtidens landbrugsbyggeri. 57

Udvikling af kommunernes planlægning for landbrugsbyggeri Som led i kampagnen er der i 2008-09 gennemført fire udviklings projekter om kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri. Projekterne giver konkrete bud på, hvordan planlægningen kan styrkes, så fremtidens landbrug placeres optimalt i forhold til infrastruktur, produktion, natur, miljø osv., og hvordan dialogen mellem ansøgere og myndigheder kan forbedres. Sidenhen er reglerne for planlægning for landbrugsbyggeri blevet ændret, så det i fremtiden er obligatorisk, at kommuneplanerne også dækker placering af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. På den måde har udviklingsprojekterne medvirket til at udvikle metoder og værktøjer til kommuneplanlægning for landbrugsbyggeri. Af Trine Eide, arkitekt og planchef, Forslagene fra de tre udviklingsprojekter kan inddeles i tre hoved- Videncentret for Landbrug, og Karsten L. Willeberg-Nielsen, områder: land inspektør og seniorprojektleder, COWI A/S Forslag til zonering af det åbne land i forhold til landskabets, naturens, Udviklingsprojekterne kommuneplanlægning og jordbrugsanalyser tidens landbrugsbyggeri, som for- miljøets osv. egnethed over for frem- Lokaliseringsplanlægning ventes at blive præget af store bygningsenheder, som i mange tilfælde for landbrugsbyggeri I 2008-09 blev der gennemført tre ud - vil have karakter af industrianlæg. viklingsprojekter om kommuneplanlægning for landbrugsbyggeri i Ring - eksisterende regler, afstandskrav, Forslagene tog udgangspunkt i købing-skjern og Ringsted kommuner bufferzoner osv., så der var ikke samt i et samarbejde mellem Favrskov tale om at indføre nye restriktioner, og Randers kommuner. men at opsamle information og give overblik over, hvilke faktorer der Formålet var at udvikle og beskrive kan have betydning for placering af metoder og værktøjer til lokaliseringsplanlægning for landbrugsbygninger store landbrugsbyggerier. som en del af kommuneplanlægningen, Forslag til konkrete retningslinjer, herunder de kommunale planstrategier. der kan fungere som ramme for Et andet formål var at pege på anbefalinger og forslag til nye planlægnings- ansøgninger om miljøgodkendelser kommunernes sagsbehandling af og regule ringsinstrumenter og -former. og landzonetilladelser m.m. til nye landbrugsbyggerier eller udvidelse De tre udviklingsprojekter har taget af eksisterende bedrifter. udgangspunkt i planlovens 11b, stk. 2, som giver kommunerne mulighed Forslag til tidlig dialog og forhandling mellem kommunerne og ansøg - for at udføre lokaliseringsplanlægning for landbrugsbyggeri. Resultaterne af erne, der sikrer bæredygtige og udviklingsprojekterne blev i forskellig langsigtede løsninger med investerings- og udviklingssikkerhed for grad indarbejdet i kommunernes kommuneplaner for 2009. landbrugserhvervet og minimal risiko for nabogener, negative påvirkninger af natur, miljø, landskab osv. Jordbrugsanalyser I det fjerde udviklingsprojekt, der blev gennemført i samarbejde med Sønderborg Kommune, er der udviklet en kogebog for udarbejdelse af jordbrugsanalyser på kommunalt niveau. Med udgangspunkt i kommunens egne erfaringer blev der udarbejdet nogle generelle anbefalinger om, hvordan andre kommuner kan gennemføre jordbrugsanalyser og begrænse ressourceforbruget ved at anvende eksisterende data- og kortkilder, herunder de data, der stilles til rådighed for kommunerne af Statsforvaltningen og Fødevareministeriet via GIS-portalen www.jordbrugsanalyser.dk. Udover at jordbrugsanalyser har en funktion som sektoranalyse i forhold til at varetage de jordbrugsmæssige interesser i planlægningen, kan de samtidig udgøre et meget velegnet supplement til at administrere miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug, landzonetilladelser osv. Ændring af planloven og statslig vejledning De politiske aftaler om Grøn Vækst (2009), Energiaftalen (2012) og den seneste liberalisering af landbrugsloven (2010) gav anledning til en række ændringer af planlovens bestemmelser om varetagelse af landbrugets interesser i planlægningen. Hidtil har planloven fastsat, at der skal planlægges for de jordbrugsmæssige interesser gennem udpegning af og retningslinjer for særligt værdifulde 58 Udvikling af kommuneplanlægning for landbrugsbyggeri

kvaliteter. stiforbindelser m.m. Kommuneplan 2009 Forslag til kommuneplan 2013 Forslag til kommuneplan 2013 Henvisninger Planloven - Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 om planlægning. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug lov nr. 1572 af 20/12 2006. Jordbrugsanalyse 2001, Planlægningsdokument nr. 4, Regionplan 2004 2012, Vestsjællands Amt Lov om drift af landbrugsjorde lov nr. 434 af 09/062004. 3.2 Landbrugsbyggeri Vision Landbrugserhvervet udvikler sig i retning af større og større enheder, og behovet for landbrugsbyggeri er stigende. Det fremtidige landbrugsbyggeri til heltidslandbruget særligt til husdyrproduktion - forventes at blive større og vil med tilhørende miljøinstallationer, siloer, gylletanke, infrastruktur osv. være egentlige produktionsvirksomheder væsentligt, at landbrugserhvervet også kan udvikle sig bygningsmæssigt, men det er vigtigt, at de nye store landbrugsbyggerier bliver placeret med respekt for landskabelige, miljø, natur og kulturmæssige interesser. Mål Byrådet vil: medvirke til, at sikre investeringer i landbrugserhvervet og modvirke konkurrerende arealanvendelser i Perspektiverings- og investeringsområder for landbrugsbyggeri. sikre, at landbrugsudvikling tager hensyn til de kulturhistoriske og rekreative interesser, der er prioriteret i de lempelige områder for landbrugsbyggeri. sikre, at landbrugsudvikling tager hensyn til de rekreative-, landskabs-, kulturhistoriske-, natur- og miljømæssige interesser, der er prioriteret i de skærpede områder for landbrugsbyggeri. så vidt muligt, friholde de restriktive områder for landbrugsbyggeri pga. områdernes karakter og sårbarhed overfor landbrugsbyggeri. Ringsted Kommune vil ud fra samme helhedsvurderinger i sagsbehandlingen af de enkelte ansøgninger om opførelse af nyt landbrugsbyggeri eller -anlæg vurdere, om der bør stilles vilkår om nedrivning ud fra retningslinjerne og områdeinddelingen. Dette kan være planlægningsmæssigt begrundet, aktuelt og relevant i forhold til både landbrugsbyggeri, der har funktionel / fysisk sammenhæng til det ansøgte nye byggeri eller anlæg, og i forhold til vilkår om nedrivning af det ansøgte byggeri efter endt anvendelse til det pågældende formål, evt. suppleret med vilkår om retablering af det omgivende areal (beplantning, fjernelse af dræn osv.). Kort 5 viser en zonering af det åbne land i Ringsted Kommune i 4 forskellige arealkategorier i forhold til lovgivningens og arealplanlægningens landskabs-, natur- og miljøinteresser i forhold til landbrugsbyggeri og landbrugsanlæg. For hver af de 4 arealkategorier (perspektiverings- og investeringsområder (hvide), lempelige områder (grønne), 1. Perspektiverings- og investeringsområder for landbrugsbyggeri De hvide områder er perspektiverings- og investeringsområder for landbrugsbyggeri, og disse områder er primært forbeholdt jordbruget, som herved får en høj grad af investeringssikkerhed. Derfor er restriktioner overfor jordbrugserhvervet begrænset så meget som muligt. Kommuneplanen skal sikre at minimumskravene opfyldes i henhold til gældende lovgivning. 2. Lempelige områder for landbrugsbyggeri De grønne landbrugsområder lempelige områder for landbrugsbyggeri, hvor kommuneplanen skal sikre, at landbrugsbyggeri tager hensyn til de kulturhistoriske og rekreative interesser, der er prioriteret i området. De kulturhistoriske og rekreative interesser forudsætter ofte en almindelig, skærpede områder (gule) og restriktive områder ikke-industriel, jordbrugsmæssig udnyttelse, og (røde) for landbrugsbyggeri), er der i retningslinjerne angivet de planlægningsmæssige mål for derfor er fortsat udvikling af landbruget ofte højt prioriteret i de grønne områder. landbrugsudviklingen. Retningslinjerne angiver de planlægningsmæssige mål for placeringen og udformningen af landbrugsbyggeri, samt evt. Ved vurderinger af placering af landbrugsbyggeri nedrivning, og retningslinjerne omhandler således ikke landbrugets arealanvendelse (markdrift) i i de grønne områder skal kommuneplanen sikre, at landbrugsbyggeri placeres under hensynstagen til kulturhistoriske og rekreative interesser, fx ved øvrigt. hensynstagen til bevaringsværdige landskabs- og landbrugsstrukturer eller ved krav om vurdering af byggeriets påvirkning af kulturhistoriske og Investeringer i og udvikling af landbrugsbyggeri til rekreative sammenhænge. heltidsbrug foretages således bedst i perspektiverings- og investeringsområder, samt i de lempelige områder for landbrugsbyggeri, mens fritids- og Det samme gælder ved vurdering af udformning af landbrugsbyggeri, hvor kommuneplanen hobbylandbrug i de lempelige og skærpede områder for landbrugsbyggeri, kan medvirke aktivt til at understøtte en kultur-, natur- og arealforvaltning, der prioriteres i områderne. Det gælder bl.a. i skal sikre, at landbrugsbyggeri udformes under hensynstagen til kulturhistoriske og rekreative forhold til græsning og pleje af ekstensive og naturnære arealer, der ofte også har store rekreative interesser, f. eks. ved arkitektur, materialer og dimensioner osv. samt bevare landskabsstrukturer, For administrationen af retningslinjerne for Ved vurdering af ønsker om opførelse af nyt landbrugsbyggeri i de 4 typer af landbrugsområder KOMMUNEPLAN 2009-2020 gælder følgende hensyn: landbrugsbyggeri eller anlæg eller udvidelse af eksisterende i de grønne områder for landbrugsbyggeri, vil kommunen vurdere mulighederne for 20 Landbrug ved Mortenstrup JORD Kommuneplan 2009 i overensstemmelse med områdets status som rekreativt besøgsområde. Kommuneplanen skal gjorte landbrugsbygninger i det omfang, de har betydning for kulturhistoriske sammenhænge og strukturer. KOMMUNEPLAN 2009-2020 JORD Ringsted kommunes kommuneplan 2009 afsnit om Landbrugsbyggeri med tilhør ende zoneringskort med pers pektiverings- og investeringsområder for landbrugsbyggeri byg geri (hvide), lempelige om råder for land brugsbyggeri (grønne), skærpede områder for landbrugsbyggeri (gule), og restriktive områder for landbrugsbyggeri (røde), der blev udarbejdet som led i udviklingspro jektet. Ringsted Kommune har videreført denne planlægning og zonering i kom mu ne plan 2013, suppleret med forslag til ud pegning af områder til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. 23 59

Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har udgivet en vejledning til kommunerne om de nye krav til jordbrugsplanlægningen: Sammenhængende landbrugsplanlægning - inspiration til kommunerne. I vejledningen er udviklingsprojekterne fra Fremtidens landbrugsbyggeri fremhævet som inspiration til kommunernes jordbrugsplanlægning. Derudover har Realdania og Naturstyrelsen gennemført to udviklingsprojekter, der konkretiserer dels mulighederne i kommuneplanlægning for at varetage de jordbrugsmæssige interesser, dels udformning og indpasning af fælles biogasanlæg i landskabet: Landbruget og landskabet i kommuneplanen - erfaringer og resultater fra landbrugsplanlægning i Esbjerg, Skive og Faaborg-Midtfyn kommuner samt fra plansamarbejdet i Trekantområdet. Afrapporteret i december 2012. Biogasanlæg arkitektur og land - skab - erfaringer og metoder til indpasning af biogasanlæg i landskabet. Afrapporteret i april 2013. Eksempel på strategisk jord brugsplanlægning. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der i Kommuneplan 2013 foretaget en overordnet prioritering af natur- og landbrugsinteresserne, hvor f.eks. lokalisering af store husdyrbrug prioriteres i landbrugslandet og motorvejsbåndet. landbrugsområder (SVL, jf. planlovens 11a, stk. 1, nr. 10), og at der kan fore - tages udpegning af og fastlægges retningslinjer for beliggenheden af landbrugets driftsbygninger og -anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder (jf. planlovens 11b, stk. 2). Som noget nyt skal kommuneplanerne fra 2013 også indeholde: Udpegning af og retningslinjer for områder til lokalisering af driftsbygninger og -anlæg på store husdyrbrug ( 11a, stk. 1, nr. 11). Udpegning af og retningslinjer for områder til lokalisering af fælles biogasanlæg ( 11a, stk. 1, nr. 5). På trods af statslige aktiviteter og vejledninger til kommunerne forud for første generation af den sammenhængende jordbrugsplanlægning så viser kommuneplanrevision 2013, at særligt kommunernes udpegninger af områder til store husdyrbrug er for - holdsvis uensartet og af meget varieret kvalitet og ambitionsniveau. Det kan skyldes forskellige geografiske udgangspunkter, manglende erfaring, viden eller prioritering af opgaven. Men det kan bygge på, at mange betvivler, at planlægningen reelt vil få en egentlig betydning. I første omgang er et vigtigt resultat af planlægningen dog, at kommunerne får mulighed for at sætte jordbrugser- 60 Udvikling af kommuneplanlægning for landbrugsbyggeri

i et tæt samspil mellem Miljøministeriet og Skanderborg Kommune, omfatter: Planloven: Kommuneplantillæg, inkl. VVM- redegørelse Lokalplan, inkl. miljøscreening Miljøbeskyttelsesloven: Miljøgodkendelse af miljø- og energianlæg, herunder biogasanlæg Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: Miljøgodkendelse af husdyrbrug Byggeloven: Byggetilladelse Landbrugsloven: Der kræves ingen tilladelse eller dispensation efter at reglerne om husdyrhold og arealkrav til andel af ejet jord blev ophævet pr. 1. april 2010. Skanderborg Kommunes debatoplæg om planlægning for Pig City - fra VVM-foroffentlighedsfasen i februar 2012, der er en idéfase, hvor der indkaldes idéer og forslag til den videre planlægning. hvervets ud vik lingsmuligheder på den lokalpolitiske dagsorden. Første generation af den sammenhængende jordbrugsplanlæg ning markerer således et fokus, der skal videreudvikles. Pig City giver anledning til ny plantilgang Pig City-projektet har ikke kun været medvirkende til at udvikle planlægning for placering og udformning af landbrugsbyggeri, herunder for store husdyrbrug. Det har også givet anledning til, at grænseflader mellem plan-, miljø- og jordbrugslovgivning er blevet vurderet. Eftersom projektets anlæg ligger i en lovgivningsmæssig gråzone mellem industri og jordbrug, har der været mange uklarheder i forhold til, hvilken lovgivning der regulerer anlægget, hvor det bedst placeres (i det åbne land eller i et udlagt industri- eller erhvervsområde), og hvordan projektet skal myndighedsbehandles. De myndighedskrav der nu er afklaret Det fremgår bl.a. af Miljøministeriets udredning, at Projektets karakte ristika, størrelse og kompleksitet gør, at det er VVM-pligtigt. Der er tale om et integreret anlæg og hele anlægget inkl. slagteri, biogasanlæg og husdyrbrug er omfattet af VVM-pligten. Herudover skal der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for hele projektet. Dermed er Pig City det første lokalplanpligtige svinebrug i Danmark netop fordi det er meget mere end et svinebrug. Hele miljø- og energianlægget er i sig selv et kompleks industrianlæg et energianlæg (varmeværk, gård-biogasanlæg osv.), et affaldsbehandlings- og komposteringsanlæg, en gødningsfabrik m.m.. Der blev i januar 2011 indsendt VVManmeldelse af projektet, og i februar 61

September 2008 2012 blev der gennemført en idéfase, herunder afholdt borgermøde, om projektet. Efter vurdering af de indkomne idéer, bemærkninger og indsigelser, vedtog Skanderborg Kommune den 27. juni 2012, at der arbejdes videre med planlægning for Pig City, og at VVM-redegørelsen skal have særlig fokus på sikring af grundvandet mod forurening, lugt, trafik, natur, landskab og mulige afværgeforanstaltninger i relation hertil samt effekten heraf. Koordinering af jordbrugsplanlægning og miljøgodkendelser Der er brug for at forbedre koordineringen mellem jordbrugsplanlægningen og behandlingen af miljøgodkendelser til husdyrbrug for at opnå både videndeling, bedre lokalt tilpassede projekter og en smidig sagsbehand ling. Det kan også være relevant at overveje, om det skal være muligt at stille lempede vilkår i miljøgodkend elser mv. til husdyrbrug, der ud vides eller etableres i områder, der i kommuneplanen er udpeget til store husdyrbrug. Dette vil understøtte jordbrugsplanlægningens formål som positiv planlægning, der giver attraktive ram - mer for lokalisering af anlæg til store husdyrbrug. For at udvikle den eksisterende procedure skal en række spørgsmål først afklares: Hvordan forbedres samarbejdet internt i kommunerne mellem jordbrugsplanlæggere og miljøsagsbehandlere? Hvordan kan samarbejdet, dialogen og aftalegrundlaget mellem kommunen og bedriften forbedres? Hvordan tydeliggøres kommu nernes visioner for de enkelte arealer til større husdyrbrug? F.eks. via en slags kommuneplanrammer? Hvordan skabes der en større indbyrdes forståelse for hinandens verdener og værdier i hhv. landbrug et og kommunen? På sigt bør udpegning og sikring af områder til anlæg til store husdyrbrug kobles med en lokal planlægning, som når der i kommuneplanen planlægges for andre typer af industrivirksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det vil gøre det muligt at lokalplanlægge bl.a. for de store husdyrbrugs ejendommes størrelse og afgrænsning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder terrænregulering, beplantningsplan samt belysning af veje og andre færdselsarealer. Det vil kræve et opgør med planlovens 15, stk. 5, hvorefter en lokalplan for landzonearealer uden for landsbyer, der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke kan indeholde sådanne bestemmelser. Hvis såvel kommuneplanrammer som lokalplanlægning tilrettelægges, så der tages hensyn til husdyrbrugenes behov for at tilpasse produktionsforhold og -rammer, vil det netop kunne medvirke til at styrke investeringen i områderne. I foråret 2013 har Natur- og Landbrugskommissionen også anbefalet klarere rammer for lokalplanlægning: Planloven bør præciseres, så der skabes en tydelig hjemmel for lokalplanlægning for klart og snævert afgrænsede områder til særligt store, koncentrerede husdyrproduktioner. Det kan diskuteres, om ikke det er mindst lige så planlægningsmæssigt relevant at udarbejde lokale planer for store husdyrbrug uden for områder udpeget til store husdyrbrug. Når et stort husdyrbrug på mere end 500 DE etableres eller udvides, vil det påvirke omgivelserne, miljøet og landskabet, uanset om det sker inden for eller uden for et område, der er udpeget til store husdyrbrug. Sandsynligvis vil det påvirke omgivelserne mere uden for de udpegede områder end indenfor, da de udpegede områder forventes at være robuste og velegnede miljømæssigt, infrastrukturmæssigt osv. Vil du vide mere om projektet? Kommuneplanlægning for Fremtidens landbrugsbyggeri Ringsted Kommune Udviklingsprojekt om kommuneplanlægning for landbrugsbyggeri i Ringsted Kommune www.fremtidsgaarde.dk 62 Udvikling af kommuneplanlægning for landbrugsbyggeri

Fremtidens landbrugsbyggeri? 63

Nytænkning og nye samarbejdsformer i landbrugsbyggeriet Af Niels Haldor Bertelsen, seniorforsker, ph.d. og civilingeniør, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet København SBi har i efteråret 2013 evalueret samarbejdsformer, proces, resultater, innovation m.m. for de seks byggekonsortier i Realdanias kampagne om Fremtidens landbrugsbyggeri. Denne artikel giver et overordnet billede af de erfaringer og resultater, der er kommet ud af kampagnens mål om at inspirere til nytænkning i arkitektonisk kvalitet og samarbejdsformer. Idékonkurrencen og arkitektur giver landbruget bedre image Realdanias idékonkurrence om Fremtidens landbrugsbyggeri, der blev udskrevet i 2007, var først og fremmest en arkitektkonkurrence, hvor fokus var på idéudvikling og arkitektoniske løsninger, samt på hvordan forslagene passer ind i landskabet. Alle syv vinderprojekter havde efter dommerkomitéens vurdering bidraget til spæn - dende arkitektoniske løsninger, og de tre realiserede projekter har vist, hvordan landbrugsbyggerier kan bygges ind i det åbne land til glæde for de fleste brugere. Et godt eksempel er de nye avlsbygninger til korn og frø på Hulehøjgård ved Veksø, som skulle indpasses i et fredet landskab. 64 Nytænkning og nye samarbejdsformer i landbrugsbyggeriet

Idékonkurrencen har også bidraget til lyse, tiltalende og funktionelle indvendige løsninger, som har løftet byggeriernes image betydeligt. Det indvendige udtryk fremtræder indbydende for de besøgende og støtter et godt arbejdsmiljø for de ansatte og bedre dyrevelfærd. Flere parter mener, at der er behov for en udviklingsindsats på dette område, så nye billige og lette løsninger kan realiseres i fremtiden. Det store fokus på arkitektoniske løsninger kan dog have en bagside, idet det flytter fokus væk fra en effektiv byggestyring og optimering af produktionsanlæggene. Flere udtrykte, at der var behov for en stærk byggestyring, og at det var tilfældigt, om man kom i hus med byggeprojekterne eller ej. Dette forhold ændrer dog ikke ved, at byggeriernes ydre og indre arkitektur har forbedret landbrugsbyggeriernes image væsentligt. Samtidigt har de arkitektoniske løsninger lettet miljø- og landzonegodkendelserne i forhold til byggeriernes indpasning i det åbne land. Idékonkurrencen har altså inspireret parterne til at udvikle nye arkitekto niske og funktionelle løsninger, som det var ønsket i udviklingsprojektets vision. Konsortiedannelse, samarbejde og styring af processen Et mål med kampagnen og udviklingsprojekterne var at inspirere parterne til at indgå i nye former for samarbejde. Deltagerne i de tre projekter, som blev bygget, har på forskellig måde udtrykt, at deres succes med nye sam arbejdsformer især skyldes sikker styring af processen. For staldanlægget til svin på Sønderskovgård bidrog totalentreprenørens sikre styring af projektet i høj grad til, at man kom i hus. Totalentreprenøren og konsortiet havde god erfaring med den anvendte byggemetode, som de har udført flere gange. De havde der - for lettere ved at håndtere anden nytænkning i projektet. Konsortietanken kan anvendes, men den var ikke tilpasset opgaverne og tilstrækkeligt indlært. Den var derfor udfordrende for flere, og ikke alle projekter lykkedes lige godt med visionen om partnering. Særligt inddragelse af entreprenører allerede i idéudviklingen og projekteringen er nyttig, da det giver bygbare løsningsforslag. Det gav dog parterne udfordringer, idet det var vanskeligt for både rådgivere og entreprenører at håndtere den nye rollefordeling i projektering og udførelse. Der var også tilfælde af manglende konkurrence i de senere tilbud fra entreprenørerne og vanskeligheder med at få udbudsmaterialet tilstrækkeligt beskrevet. 65

Avlsbygning til korn og frø på Hulehøjgård vurderes til at være det enkleste projekt i forhold til både organisation og byggeriets kompleksitet. Derfor havde konsortiet ikke så mange vanskeligheder at overvinde. De enkelte parter i konsortiet havde bred erfaring, og selvom samarbejdet var nyt for dem, opfyldte deres kompetencer projektets behov. Efter byggeriets afslutning er der dog opstået problemer med utætte samlinger i tagkonstruktion m.m., hvor bygherren føler, at han har haft en vanskelig proces med ansvarsdrøftelser med konsortieparterne. Staldanlægget til malkekvæg på Vejl - skovgård lykkedes på grund af en kombination af tilfældighed og en kontant styring fra projektlederens side. De havde på samme måde som de tre ikke-realiserede projekter vanskeligheder med finansieringen, da finanskrisen brød ud. Men de overvandt vanskelighederne, og som byggeparterne gav udtryk for: Det skyldes nok mest, at landmanden havde et godt image i lokalsamfundet og hos bankerne! Alle seks bygherrer har altså prøvet kræfter med en ny samarbejdsform med henblik på at nytænke dansk landbrugsbyggeri, hvilket har manifesteret sig i mange nye spændende og innovative løsninger. En fælles erfaring er dog, at de fleste havde svært ved at håndtere de nye konsortiedannelser. Analyser af organiseringen har vist, at ansvaret skiftede i forløbet og var uklare for mange af deltagerne. Der var også vanskeligheder med kommunikationen mellem landmænd, byggefolk og landbrugsrådgivere, hvor der var nye parter i konsortiet. Lignende vanskeligheder ses dog også i andre dele af byggesektoren, hvor samarbejde mellem nye og forskellige fagligheder i starten har været udfordret. I forhold til målet om at inspirere til konsortiedannelse og afprøve og gennemføre samarbejdsformen i praksis kan det konkluderes, at dette i høj grad er lykkedes i kampagnen. Men når ledelse, styring og samarbejde i processen vurderes i forhold til god praksis i byggesektoren, så bør samarbejdskompetencerne hos de fleste deltagere forbedres. Der bør derfor i fremtiden sættes ind med en lærings- og udviklingsindsats, som 66 Nytænkning og nye samarbejdsformer i landbrugsbyggeriet

kan fremme flere konkurrencedygtige konsortier med produktivitetsfremmende løsninger. Vurderes processen derfor i forhold til det overordnede mål om at tilgodese fremtidens krav til nye produktionsformer, så kan det konkluderes, at ledelse, styring og samarbejde i processen ikke helt har nået målet. Flere af projekterne stødte på udfordringer med de løbende kalkulationer af anlægspris m.m. Dette skete på trods af, at de prækvalificerede konsortier i idékonkurrencen havde erfaringer og kompetencer fra bl.a. udviklingsprojekter og forsøgsbyggeri. I kampagnen var der i aftalegrundlaget mellem bygherrerne og konsortierne stillet krav om en partnerskabsaftale med bl.a. åben økonomi. Det er således kun i Sønderskovgårdprojektet, at det er lykkedes at gennemføre byggeriet i samarbejde med den samme entreprenørvirksomhed, som var med i det oprindelige vindende projektforslag fra idékonkurrencen i 2007. Dette skyldes formentlig, at konsortiet havde arbejdet sammen på lignende projekter og anvendte en kendt udførelsesproces. For de øvrige fem projekter blev der i løbet af konkretiseringsfasen eller efter udbud indgået forskellige og skiftende aftaler med andre entreprenører end den traditionelle totalentrepriseaftale. SBi s evaluering af kampagnen omfatter også vurderinger af resultater i forhold til bygninger, bygningsdele, kvalitet og øko - nomi, samt innovation, forret - nings modeller og markedsudbredelse. Den samlede evaluering publiceres som en SBirapport, der vil kunne downloades fra: www.fremtidsgaarde.dk. 67

Nye veje for fremtidens landbrugsbyggerier Af Nee Rentz-Petersen, Arkitekt MAA, ph.d., forskningsadjunkt ved Kunstakademiets Arkitektskole Realdanias kampagne her været med til at rykke på standarden for, hvordan landbruget skal bygge og indpasses i landskabet. Der er kommet fokus på æstetik, arkitektonisk kvalitet og ikke mindst nye samarbejdsformer. Med andre ord er der banet nye veje for fremtidens landbrugsbyggerier. Landbruget har været hårdt ramt af finanskrisen og står i dag over for enorme økonomiske udfordringer. Nybyggeri er begrænset til under halvdelen af, hvad det var før krisen, og mange har måttet opgive byggeplaner i de forgangne år, herunder også flere af projekterne tilknyttet kampagnen om Fremtidens landbrugsbyggeri. Kampagnen har uden tvivl været med til at skabe en tiltrængt debat om, hvordan landbruget skal bygge. Det primære fokus har været bygningsarkitekturen, og her viste de 18 kon - kur renceforslag en fantastisk idé righed, der giver god grund til at tro på, at der findes nye veje for fremtidens landbrugsbyggeri. Uanset om alle projekterne er blevet realiseret eller ej, afdækker de seks vinderprojekter tilsammen fint de cen trale arkitektoniske problemstillinger for den kommende generation af landbrugsbygninger. Landbrugsbyggeri anno 2013 kan ind - deles i to hovedtyper, hhv. de sammenbyggede anlæg hvor nye produktionsbygninger bygges sammen med et eksisterende anlæg, eller barmarksprojekterne hvor nye produktionsanlæg anlægges på bar mark, fri af eksisterende bygningsmasse. Kampagnens seks projekter repræsenterer hele skalaen fra de to typologiers yderpunkter, og kan opstilles således - fra de sammensatte anlæg til barmarksprojekter: På herregårdene bruges beplantning til at understrege anlæggets helhedsplan. 68 Nye veje for fremtidens landbrugsbyggerier

Sønderskovgård: Nye produktionsbygninger helt sammenbyggede med eksisterende anlæg Hulehøjgård: Nyt anlæg tæt ved eksisterende anlæg Vejling: Nyt anlæg tæt ved eksisterende anlæg Frydendal: Nyt anlæg tæt ved eksisterende anlæg Vejlskovgård: Nyt anlæg deles fra eksisterende anlæg af en landevej Pig City: Nyt anlæg placeres på helt nyt byggefelt 100 m fra eksisterende anlæg (der delvist nedrives) Udfordringen ved de sammensatte anlæg Tilbygningerne er tit betydeligt større end det eksisterende anlæg, hvilket betyder, at de risikerer at vælte det gamle anlæg. Det kræver omtanke at forbinde nyt og gammelt til et helstøbt anlæg, både når det handler om logi - stisk og det ydre udtryk ofte er der mere end 100 års aldersforskel imel - lem anlæggets bygninger, med tilhørende forskelle i arkitektonisk udtryk, skala og byggeteknik. Udfordringen ved barmarksprojekterne Det kan generelt være svært at ind - passe de store anlæg smukt i landskabet, da anlæggene er mange gange større end eksisterende bebyggelse i det åbne land. En anden udfordring er at finde en velegnet placering i vores allerede ret tæt bebyggede landskab, når afstandskrav til nabobebyggelse, 3-naturområder, gravhøje eller skovbyggelinjer skal overholdes. I mange landskabstyper vil det desuden kræve større terrænreguleringer at skabe et nyt byggefelt, hvilket kan være svært at forene med de landskabsæstetiske hensyn. I takt med at strukturudvikling, nye ejerforhold og virksomhedsformer slår igennem i landbruget, må det forventes, at vi kommer til at se et stigende antal barmarksprojekter. Fremtidens landbrugsbyggeri har især med Pig City i bidraget til samfundsdebatten om denne udvikling. Fra flere sider diskuteres det nu også, om de højteknologiske landbrugsanlæg overhovedet skal placeres i det åbne land fuld implementeret med miljøteknologi, kunne de fremover også placeres i bynære industrikvarterer. Inspiration fra herregårdene I årerne der kommer, vil det stadig handle om at indpasse nye landbrugsanlæg i det åbne land. Hvad enten der skal bygges videre på en eksisterende gård eller anlægges et nyt storlandbrug på bar mark, er en god helhedsplan omdrejningspunkt for hele projektet. Kampagnens konkurrenceprojekter løste dette efter bedste Her ses Clausholm, hvor bygning, beplantning og terræn tilsammen skaber en smuk helhed 69

evne og ud fra projekternes individuelle forudsætninger. Men resultaterne fra idékonkurrencen peger samtidig på vigtigheden af en generel diskussion om, hvor og hvordan de nye land - brugs anlæg bedst indpasses i kulturlandskabet. Et nyt storlandbrug kræver et bygge felt svarende til flere fodboldbaner og be - står typisk af en eller flere store bygninger og tekniske anlæg der skalamæssigt måler sig med herre gårdene med avls- og ladeanlæg. Anlæggenes størrelse gør, at de uundgåeligt vil få en fremtrædende plads i landskabet og at de derfor hverken kan eller skal skjules bag en randbe plantning. Kigger man på den historiske bygnings - kultur i det åbne land, vil man se, at netop herregårdene er fine eksempler på bygninger, der kobler bygning, terræn og beplantning til smukke helheder. Der er derfor god grund til at lade sig inspirere af herregårdene, når landbrugets nye bygninger skal finde deres plads i det danske landskab. Karakteristisk for herregården som type er, at bygninger og beplantning er to uadskillelige elementer. Beplantning er en central del af anlæggets samlede struktur, som herregårdens forskellige bygninger underordner sig. Oplevet fra afstand forankrer beplantningen de store bygningsanlæg til landskabet og skaber en harmonisk balance mellem bygning og landskab. Det er netop hér, at inspirationen fra herregårdene er vigtig. Helt konkret skulle beplantningen på en herregård understrege godsejerens magt og storhed i form af alléer, lyst - skove, parkanlæg osv. Skal herregårdens anlægsprincipper overføres til fremtidens landbrugsbyggeri, må det naturligvis være i en bearbejdet udgave, der tager udgangspunkt i vores egen tid og æstetik. Beplantning som samlende identitet Den kommende generation af landbrugsbygninger kommer næppe til at efterlade samme helhedsindtryk i landskabet, som vi kender fra eksempelvis udflyttergården, husmandsstedet eller herregården. Disse typo - logier havde et fælles form-vokabularium, der på trods af individuelle variationer skabte en høj grad af enhed, genkendelighed og ro i landskabet. Konkurrenceprojekternes mangfol dighed er derfor også et naturligt udtryk for vores tid, der præges af individualisme - vi vil hver især gerne være unikke og vise, hvad vi kan. Vi får nok ikke genindført en Bedre Byggeskik Version 2.0 for landbrugsbyggeri med henblik på at opnå en mere homogen bygningsmasse i det åbne land. Men det kunne overvejes at skabe en fælles samlende identitet for den nye generation af storlandbrug i form af øget brug af beplantning - eksempelvis skovrejsning eller flerårige energiafgrøder, der alligevel skal indpasses i det åbne land i årene der kommer. Arkitektur på dagsordnen Fremtidens landbrugsbyggeri har for - håbentlig været med til at udbrede forståelsen af, at arkitektur ikke er noget, man sætter på til sidst. Derimod har en klar vision for anlæggets rumlighed og overordnede struktur stor betydning for at opnå et godt resultat. Skal den arkitektoniske kvalitet i landbrugsbyggeriet fortsat udvikles, må landbrugets byggebranche fortsætte samarbejdet med arkitekter og landskabsarkitekter, også selvom kampagnen slutter. Kampagnens vigtigste opgave har netop været at bane vejen for disse samarbejder. I takt med de nye anlægs voksende størrelser og kompleksitet bliver samarbejdet kun vigtigere fremover. Alle parter må derfor være fleksible i forhold til at ændre lidt på deres gængse arbejdsrutiner. Arkitekterne er særlig vigtige i den første fase af projektet, hvor anlæggets helhedsplan, logistik og rumlige hovedgreb fastlægges. Projekterne skal dog næppe detailprojekteres af arkitekter fremover, og arkitekternes rolle vil derfor typisk blive mindre i projektets efterfølgende faser. På den anden side er landbrugets byggebranche vant til at klare det hele selv. Men det er også vigtigt, at de anerkender, at arkitekter og landskabsarkitekter kan tilføre projekterne en merværdi, der ikke umiddelbart kan sættes ind i et Excel-ark. Hvis der skulle opstå tvivl om dette, er det bare om at tage en tur ud og kigge på et af de opførte anlæg! 70 Nye veje for fremtidens landbrugsbyggerier

Fremtidens landbrugsbyggeri?

Realdania Jarmers Plads 2 1551 København V www.realdania.dk www.fremtidsgaarde.dk