NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro



Relaterede dokumenter
Notat. Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007

NOTAT. Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne 2016

Storå og højvande i Holstebro, 2001

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011

Debatoplæg. Klimasikring af Holstebro Midtby mod oversvømmelse fra Storådalen. Indkaldelse af idéer og forslag. August 2017 HOLSTEBRO KOMMUNE

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Projektbeskrivelse for klimasikringsanlæg ved Holstebro Bilag til ansøgning til Forsyningssekretariatet Marts 2016

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Bilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Kort om Storå klimasikring

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL

Fakta Ark (revideret udgave december 2013) Løsningsforslag 1

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Projektbeskrivelse for klimasikringsanlæg ved Holstebro December 2015 (udkast)

NOTAT. Referat af informationsmøde mod oversvømmelse fra Storå Torsdag d. 15. juni 2017 kl i Mejdalhallen

Storå, oversvømmelser i Holstebro i 1970, 2007 og 2011

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Vedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev Elværk

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne?

Velkommen til borgermøde

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Projektforslag: Regulering af Gjessø Bæk ved Gjessø by

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Klimaprojekter og natur

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Center for Plan & Miljø

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

Omlægning af Stenløse Å. Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

NOTAT. Hvidbog til forslag til vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å. Del 1: Faunapassage ved Høm Mølle. Del 2: Bassin ved Høm Møllesø

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen mobil

Storå vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Baggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Anmeldelse af Klimasikringsanlæg

Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.

Center for Miljø og Natur Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Valmosegrøften st m.

Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Derudover er der færre stier inden i området, men ved gangbroer sikres det, at alle har gode adgangsforhold til parken.

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Smedebæk. Februar 2014

Klimasikring ved Haveforeningen Engparken

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Holstebro Kommunes. Årsberetning. for

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

BILAG C VURDERING AF SEDIMENTATIONSPOTENTIALET VED KLIMATILPASNING I STORÅEN

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Bilag 2a Detailprojekt Vandplanprojekt Lysmose Bæk

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

FORUNDERSØGELSE RIB Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Det fremskudte dige og Vidåslusen

BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Syddjurs Kommune har kontaktet Orbicon med henblik på mulig assistance vedrørende regulering af Tuekærgrøften.

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S

Holme Å. Der er i forundersøgelsen regnet på 2 løsninger: Løsning A: Holme Kanal nedlægges og Holme Å tilføjes hele vandføringen.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige

Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb

Godkendelse efter vandløbsloven af projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk (HØRINGSUDGAVE supplerende høring)

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

Derfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse.

Opgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Transkript:

NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt over hvordan man kunne mindske risikoen for oversvømmelse i byen. Kort tid efter oversvømmelsen blev der sat et stort reguleringsprojekt i gang i Storå. Det gik ud på at gøre Storå ½ - 1 meter dybere og ca. 3 meter bredere i Holstebro. Man begyndte ude ved Vængerne i vest og fortsatte ind til Østerbrogade i øst. Der kan nu ses et stryg, hvor vandet har ekstra meget fart på. Reguleringen, der blev afsluttet i 1975, har betydet en lidt lavere vandstand i Holstebro ved høj vandføring. Men det har ikke på afgørende vis mindske problemerne i byen. Det kunne ses på oversvømmelsen i januar 2007. Dette forslag går ud på at bygge et dæmningsanlæg, der kan tilbageholde store mængder vand på markerne ovenfor Vandkraftsøen. Det skal være så stort at der kan tilbageholdes vand i et døgn eller to, mens vandføringen i åen topper. Forslaget viser et dæmningsanlæg på østsiden af Tvis Møllevej, som foreslået for nogle år siden. Men dæmningen kan evt. anlægges længere mod øst. Anlægget Det er oplagt at bruge Tvis Møllevej som udgangspunkt for et sluseanlæg: Det skal kun sættes i kraft når der er rigtig meget vand i åen. Skitseforslag fra 1990 erne til dæmningsanlæg lige Øst for Tvis Møllevej 7. november 2008 - Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 1

Syd for det gamle renseanlæg i Mejrup kunne et dæmningsanlæg jo også ligge. Et dæmningsanlæg vil fylde lidt i landskabet, da man skal bygge lidt op i højden. Vandoverfladen i Vandkraftsøen ligger på ca. 13,75 meter over havet (moh) og skal man stuve vand 4 m op, så skal anlægget bygges 5 m op over den normale vandoverflade, hvilket er op til 19,0 moh. Et sådant anlæg skal bygges i jorddæmninger, armeret beton og rustfrie stålsluseporte. Det vurderes at sluseanlægget skal være ca. 25-30 m bredt. Skal Tvis Møllevej ud/ombygges vil det være oplagt at tænke vej og dæmningsprojekt sammen. Et nyere eksempel på et sluseanlæg findes i Gudenå i Silkeborg. Sluseanlægget i Gudenå ved Silkeborg. Læg mærke til at anlægget er nedgravet 7. november 2008 - Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 2

Et ældre eksempel på et sluseanlæg er Bechmanns Mølle stemmeværk på Vidå i Tønder. Bechmanns Mølle stemmeværk består af en plade der kan ligge skjult på bunden af vandløbet når den ikke er i brug og den kan drejes op og stemme vandet op Miljø og vandløbsvedligeholdelse En opstemning af Storå ved meget høje vandføringer vil have en positiv effekt på miljøet. Store mængder sand og jord vil kunne aflejres ovenfor, sammen med store mængder fosfor og organisk stof. Aflejringen af sand ovenfor Holstebro by vil også være en stor fordel, da vi slipper for de store sandaflejringer i byen. Der er dyrt og besværligt at fjerne, da det ikke er så let kan komme til åen med maskiner. Økonomi Et dæmnings og sluseanlæg skal tilpasses de omgivelser de skal bygges ind i, og materialemængderne er naturligvis afhængig af disse omgivelser. Et groft overslag til en dæmning kan skitseres således: Armeringsbeton, 600 m 3 à 8.000 kr. Jordarbejde mv., 10.000 m 3 à 80 kr. Sluseporte og styring Erstatninger mv. SUM 4.800.000 kr. 800.000 kr. 15.000.000 kr. 5.000.000 kr. 25.600.000 kr. Beregning af vandvolumener Vandkraftsøen er på omkring 75 ha., og den indeholder omkring 1,0 mio. m 3 vand. Men søen er jo i forvejen fyldt op med vand og kan derfor ikke rigtigt bruges. Vandstanden kan kun hæves ca. 50 cm og det giver et 7. november 2008 - Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 3

magasinvolumen på 0,38 mio. m 3. Det er alt for lidt til at kunne bruges til at holde vandstanden nede i byen, når vandføringen i Storå er meget stor. Erfaringerne viser at oversvømmelserne typisk står på i et par dage. Nedenstående skema viser lidt om hvilke mængder der kan komme. Forestiller vi os en meget stor vandføring som den der kom i 1970, som var omkring en 100 120 m 3 /s, kommer vi frem til følgende mængder vand: En vandføring på 100 m 3 /s giver følgende mængde vand: 1 minut 6.000 m 3 1 time 360.000 m 3 1 døgn 8.640.000 m 3 Forestiller vi os at vi kun skal kunne holde halvdelen tilbage i et døgn, så skal vi have et volumen på mindst 4.000.000 m 3. Altså ca. 4 gange så stort volumen som der findes i Vandkraftsøen. Den anden halvdel af vandet skal hele tiden løbe videre i Storå. Grænsen for oversvømmelse i Holstebro ligger på 50 m 3 /s. Beregning af bassinvolumen: Ved brug af 1 meter højdekurver kan man beregne en omtrentlig volumen af en given opstemningshøjde. Jo mere der stemmes op jo større bassinvolumen, og jo større arealer indgår i bassinet. Ved at følge højdekurverne ovenfor Tvis Møllevej fås følgende våde arealer: 14 m 28 ha 15 m 68 ha 16 m 115 ha 17 m 157 ha 18 m 212 ha Antager man at stigningen i vandspejlshøjde fra 14 til 15 moh. giver en bassinvolumen på 0,48 mio. m 3 (28+68)/2, og så fremdeles, fås en samlet bassinvolumen på følgende: 14 til 15 moh. (28+68)/2 0,48 mio. m 3 15 til 16 moh. (68+115)/2 0,92 mio. m 3 16 til 17 moh. (115+157)/2 1,36 mio. m 3 17 til 18 moh. (157+212)/2 1,84 mio. m 3 SUM 4,60 mio. m 3 Det ses at det kan lade sig gøre at tilbageholde halvdelen af vandet i regneeksemplet i et døgn ved en stemmehøjde på 18 moh. Der skal naturligvis udvikles beregningsmodeller over hvordan sluserne skal styres på baggrund i oplysninger om vandføringer højere oppe i storåsystemet. Der er allerede monteret vandstandsmålere ved Hodsager og ved Nybro, og de kan bruges til dette formål. 7. november 2008 - Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 4

Hvilke arealer bliver oversvømmet Nedenstående grovtegnede kort viser hvor store arealer omkring Storådalen der vil blive oversvømmet ved forskellige vandspejlshøjder. Bemærk de forskellige størrelsesforhold på kortene. Det gule felt viser hvor stort et område der står vand på ved 14 moh. Hvilket kun er lidt over den normale vandstand i Vandkraftsøen. Det gule felt viser overvsømmelsesarealerne ved 15 moh. Det ses at nu begynder Savstrup Å dalen også at stå under vand. 7. november 2008 - Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 5

Det gule felt viser oversvømmelserne ved 16 moh. Det gule felt viser oversvømmelserne ved 17 moh. 7. november 2008 - Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 6

Det gule felt viser oversvømmelserne ved 18 moh. Nu er vandstanden så høj at det begynder at true de lavest liggende huse i Storådalen, så dette er grænsen for bassinet. 7. november 2008 - Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 7