Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
|
|
- Peder Winther
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige? Måske når det gælder vand Viborg Stifts Folkeblad d. 20. september 2017 Jyllandsposten 9/ TV MIDTVEST d. 19. september 2017, nyhedsudsendelse kl. 19:30 Tveast.dk, d. 13. januar 2018 Skals Å, 90 cm over normal vandstand 1
2 28/08/2018 Landbruget har stigende udfordringer med vand Stigende mængder nedbør (ekstreme hændelser) Sætning af jorder Slidt og underdimensioneret drænsystem Ringe infiltrationsevne Stigende grundvandsstand Øget afstrømning i vandløb og ændret vandløbsvedligehold Vand på marken giver problemer Rettidighed i markoperationer udfordres Våde områder Jordens bæreevne reduceres Risikoen for at jorden komprimeres øges. Kørespor Skader kan være mere eller mindre permanente Kørsel udenom de våde områder forringer jorden og afgrøden rundt omkring. Dronefoto af Morten Steg, LandboSyd Foto: Stinna Susgaard Filsø, SEGES 2
3 Vand på marken giver problemer Afgrøder bliver måske ikke sået til tiden eller de udvikler sig ikke ordentligt Længden af vækstsæsonen reduceres Udsættes såning af vårbyg til Udbyttetabet (kg/ha/dag) Udbyttetab (% pr. dag) Normalt udbytte i vårbyg er ca. 60 hkg pr. ha. 10. april 3. maj 60 1 (Eriksen, 2017) 3. maj 21. maj 109 1,8 Vand på marken giver problemer Lavere jordtemperatur og langsommere opvarmning Mindre roddybde Begrænset rodudvikling Faldende næringsstofoptagelse Øget udvaskning Øget ukrudtstryk pga. mindre konkurrenceevne Foto: Poul Henning Petersen, SEGES Foto: Stinna Susgaard Filsø, SEGES 3
4 Vand på marken giver problemer Lavere udbytte = mindre fortjeneste Et 20% udbyttetab svarer til et økonomisk tab på ca kr/ha (afh. af aktuelle kornpris) SEGES arbejder på at afhjælpe landmændene med vandproblemerne Vores tilgang: Konkrete løsningsmuligheder på marken Helhedsorienteret vandhåndtering Hvordan håndterer vi de stigende mængder vand i et opland i fremtiden? Drænforsøg Database med drænerfaringer 4
5 Et godt eksempel: Landmanden som vandforvalter I samspil er der fundet en løsning til alles bedste Landmændene er indtænkt som en central del af løsningen på klimatilpasningsproblematikken Holstebro casen Holstebro Storå Vandkraftsø Et godt eksempel: Landmanden som vandforvalter Holstebro midtby oversvømmede bl.a. i 1970, 2002, 2007, 2011 og regionale/midtvest/landbrug sjord-skal-oversvoemmesforhindre-oversvoemmelser -i-byen vest.dk/artikel/hols tebro-klar-medmilliondyr-sikringmodoversvoemmelser /indland/video-se-deheftige-oversvoemmelseri-holstebro 5
6 Et godt eksempel: Landmanden som vandforvalter Landmænd bidrager til klimatiltag i Holstebro kommune Holstebro Storå Vandkraftsø Et godt eksempel: Holstebro En del af løsningen: Dæmning med sluse Nu: I fremtiden: Kompensationsaftale med lodsejere, der har jorder i vandparkeringsområdet. 6
7 Landmændene skal inddrages tidligt i processen Vi kan finde bedre løsninger ved at spille sammen. Det skaber tryghed. Planer vil blive gennemført mere succesfuldt: Giver større ejerskab til målene, flere der bidrager med løsninger, færre klager, mindre træghed og ofte win-win løsninger til fælles gavn. At få landmænd til at deltage i projekter er egentlig ret simpelt Det skal kunne betale sig! Betaling Win-win løsninger hvor landmandens problemer også håndteres Usikkerhederne skal håndteres Landmanden bekymrer sig om efterfølgende omkostninger. Hvad hvis noget går galt (også efter projektet er etableret)? gsomaaretsgroennelandmand.htm 7
8 Mulig rækkefølge når interessenter inddrages i klimatilpasningstiltag Wiborg, I., Kronvang, B., Poulsen, J.B., Børgesen, C.D., Henriksen, H.J., Sonnenborg, T., Refsgaard, J.C., Sørensen, H.V., Jensen, K.M. & Jacobsen, T.V Landmanden som vandforvalter. Løsningsmodeller for klimatilpasning kommunale inspirations-værktøjer og nyt forretningsområde for landbruget. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 80 s. - Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Mulig rækkefølge når interessenter inddrages i klimatilpasningstiltag Fortæl hele den bagvedliggende historie Samle interessenter og sammenstykke billedet af klimaudviklingen, udfordringerne (hvornår landmænd, byer, biodiversitet osv. har problemer), afvandings- og dræningsforhold, landskab osv. Skaber fundamentet for forståelse af problemet hele vejen rundt 8
9 Mulig rækkefølge når interessenter inddrages i klimatilpasningstiltag Giv tid, så alle interessenter bliver inddraget og hørt Sikrer ejerskab og motivation til at bidrage til løsninger Definér konkrete mål for de udvalgte strækninger Sikrer bedre overblik over mulige løsninger hvis målet skal nås. Mulig rækkefølge når interessenter inddrages i klimatilpasningstiltag Tænk i en vifte af forskellige løsninger Én løsninger er oftest ikke nok. Find løsninger, der giver mening for flest mulige interessenter. Giv et klart billede af perspektiver (effekt) og konsekvenser. Udvælg de virkemidler, som i følgende analyse er de mest optimale Dette bl.a. ift. økonomi, interessenter, effekt og langsigtede perspektiv. 9
10 Perspektivering Myndigheder Videnspersoner Interessenter Tørke Oversvømmelser Natur biodiversitet Landbruget Vandforbrug Grundvand Afstrømning Vandkvalitet Tak for opmærksomheden Spørgsmål? 10
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige?
Læs mereLandmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder
Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder v/ Irene Wiborg, SEGES Debatmøde i Landbrugsforum den 29. september 2018 Er landmænd vanskelige? Måske når det gælder vand Viborg
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:
Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt
Læs mereForretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter
Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter Landmanden som Vandforvalter Foulum 17. juni 2014 Irene Wiborg, projektchef, Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings-
Læs mereEksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereBør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018
Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES Plantekongres 2018 Den røde tråd Konklusion så er vi på tæerne Generelt om dræningsbehovet i Danmark Ind på marken hvad gør vi? Hvilke elementer
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereJordens frugtbarhed - med fokus på afvanding
Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding v/ Stinna Susgaard Filsø, SEGES 6. Februar 2018 Fagligt årsmøde hos LandboThy Indhold 2 Hvad er jordens frugtbarhed? Afvandingsforhold og jordens frugtbarhed
Læs mereLandmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser
Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser Landmanden som vandforvalter Landmanden som vandforvalter er et netværksprojekt, der lægger op til at ændre måden, vi håndterer vores
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereLANDMANDEN SOM VANDFORVALTER
LANDMANDEN SOM VANDFORVALTER Løsningsmodeller for klimatilpasning kommunale inspirationsværktøjer og nyt forretningsområde for landbruget Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
Læs mereAfvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand
Notat SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø Grundvandsstandens betydning for afvanding og mulige løsninger Ansvarlig RILA Oprettet 21-12-2017 Projekt: 3832: Afvanding, klimatilpasning og fremtidens
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:
Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt
Læs mereKlimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og
Læs mereEffekt af vådområder på kort og lang sigt
Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN
Læs mereAfvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter
Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres
Læs mereVand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer
Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereKLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN
KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN Jane Meller Thomsen, HOFOR HVILKE KLIMAFORANDRINGER FORVENTER VI? Temperaturændringer Nedbørsændringer Vandløbsafstrømning Grundvandsdannelse Havniveauændringer 1 TEMPERATURSTIGNINGER
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereUdredning om grødeskæring
Udredning om grødeskæring fra et agronomisk perspektiv Merete Styczen, PLEN, KU Dato: 18. jan 2017 23/01/2017 2 Kommissorium og involverede på opfordring af Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen,
Læs mereKlimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status
Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status Klimatilpasningsprojekter Vejle midtby Områder til forsinkelse af vand i Grejs Å systemet Klimatilpasningsprojekt i Østbykvarteret Symposium Dialog om
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereKlimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Læs mereKØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS
Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations
Læs merePolitikkontrol - Natur og Miljø. Miljø- og Planudvalget den 12. januar 2016
Politikkontrol - Natur og Miljø Miljø- og Planudvalget den 12. januar 2016 CASE: Vandløbsvedligeholdelse CASE: Vandløbsvedligeholdelse Pumpelag Illerup å opland Naturligt opland ca. 25 km2 heraf ca.
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereKlimaudfordringer som følge af ekstremregn
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten
Læs mereAvvattning från produktionsperspektiv
Avvattning från produktionsperspektiv i Danmark Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Indlæg til Vattendagen. Hydrotekniska Sällskapet 30. januar, 2014. SLU Uppsala, Sverige
Læs mereI vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.
Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereRisikohåndtering af regn- og havvand i Vejle
Samfund/Løsninger Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Vejle med Vilje - udvikling - vandudfordringer Løsninger
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereUNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereAquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4
Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse
Læs mereVandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereHvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mereHØJ GRUNDVANDSSTAND I SKAGEN BY HVAD ER ÅRSAGERNE OG ER DER LØSNINGER? v/ Rikke Krogshave Laursen, NIRAS
HØJ GRUNDVANDSSTAND I SKAGEN BY HVAD ER ÅRSAGERNE OG ER DER LØSNINGER? v/ Rikke Krogshave Laursen, NIRAS (rkl@niras.dk) Skagen 09/03/2017 ATV vintermøde, 7. 8. marts 2017 2 ANDRE BEBYGGEDE OMRÅDER MED
Læs mereklimatilpasningsområdet
Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereNOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro
NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereCC C2C Gudenå Randers
CC C2C Gudenå 21.06.2019 Randers Præsenteret af Torsten V. Jacobsen, DHI på vegne af : Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner, Skanderborg Forsyning CC C2C Gudenå
Læs mereProgram. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug
Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk
Læs mereNotat. Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007
Notat Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007 Storå ved Kvikly Vegen Å ses til venstre, mens Lægård Bæks udløb til højre er fuldstændigt dækket af vand og ses ikke Oversvømmelsen
Læs mereJORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST
AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden
Læs mereAQUARIUS Et samarbejds- og udviklingsprojekt om landmanden som vandforvalter
AQUARIUS Et samarbejds- og udviklingsprojekt om landmanden som vandforvalter Anne Mette S. Langvad, Videnscentret for landbrug Disposition 1. Hvad er AQUARIUS? - formål, mål, baggrund og metode - som innovationsprojekt
Læs merePræsentation Hvorfor stort fokus på drænsystemer. Praktiske erfaringer Forventninger til Energinet i projektet Hvad gør lodsejer Konklusion
Baltic Pipe Praktiske konsekvenser- Morten Knutsson Præsentation Hvorfor stort fokus på drænsystemer. Praktiske erfaringer Forventninger til Energinet i projektet Hvad gør lodsejer Konklusion Dræning Her
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereDe 114 småsøers land.
De 114 småsøers land. Nogle naturpolitiske strøtanker. I mine årlige afrapporteringer, kaldet Vibeforår i landbrugslandet, har jeg defineret et undersøgelsesrektangel på ca. 1250 ha vest for Svendborg.
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:
Læs mereLandbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereFaglig udredning om grødeskæring i vandløb
Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan
Læs mereSMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer
SMART Natura Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug ENviNa årsmøde, Sorø d. 3. september 2014 Målet med projektet At projektet skal
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereSådan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelse på din ejendom
Sådan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelse på din ejendom Ved Erik Blegmand Hvordan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelse på din ejendom? Det korte svar er: Kend regulativet for dit vandløb
Læs mereKlimatilpasning udfordringer for virksomhederne
Klimatilpasning udfordringer for ne Tour de klimatilpasning 23. maj 2011 Konsulent DI Klimaændringer - forventninger Danmark hører ikke til de lande, der forventes hårdest ramt af forandringer. Klimaforandringerne
Læs mereKlimatilpasning udfordringer for virksomhederne
Klimatilpasning udfordringer for ne Tour de klimatilpasning 7. september 2011 Konsulent Christina Busk DI Klimaændringer - forventninger Danmark hører ikke til de lande, der forventes hårdest ramt af forandringer.
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereEkspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning Præsentation af anbefalinger
Ekspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning Præsentation af anbefalinger Henrik Høegh 2 / Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation Året der gik Vandtopmøde december 2016 Interessentmøde
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereVandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning
Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder
Læs mereDANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city
DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.
Læs mereMÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereKLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE
Læs mereKlimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereFakta Ark (revideret udgave december 2013) Løsningsforslag 1
Løsningsforslag 1 Udvidelse og uddybning af Storå ved Storebro Lokal sænkning af vanddybden ved oversvømmelser omkring Storå ved Storebro Udvidelse af Storå s gennemløb under Storebro fra nuværende 2 passager
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereBæredygtig udvikling? Tænk det ind i din strategi!
Bæredygtig udvikling? Tænk det ind i din strategi! Virksomhedsrådgiver møde SAGRO Onsdag den 23. november 2016 ved Solvejg Horst Petersen Virksomhedsrådgiver, ØRD Projektet er støttet af LD midler og af
Læs mereRegistrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15
Registrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15 Coast2coast climate challange- C2Ccc Rapporten om registreringen af dræn er en del af arbejdet til Coast2Coast climate challange- Projekt C15 Klimatilpasning
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereCLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Læs mereKlimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Læs mereStatus for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel
Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mere