Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam



Relaterede dokumenter
Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter

ALS og palliation

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Folketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen

Hospice Sydvestjylland

Nye SFI bestilt fra

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Definition på kvalme:

En værdig død - hvad er det?

Dyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Arbejdsdokument Evidenstabel

Dyspnø. Symptombehandling

Nationale referenceprogrammer og SFI

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Terminal palliativ indsats

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.

Temadag: En værdig død

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Få mere livskvalitet med palliation

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Sidste revision Dato Godkendt af: JH

Gorm Thusgaard 7/5-2013

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Ordination af sygepleje - dokumenteret i en EPJ

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Traumatologisk forskning

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?


Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Præsentation af Obstipations-pakken. LKT-Palliation

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar Hvor får I jeres viden fra?

Afholdt d. 22. maj 2015

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Patienters retsstilling

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær.

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Klinisk retningslinje fra DMCG-pal (under godkendelse): Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft.

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.

Livet mod døden Workshop 1 Dyspnø. Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker 7. Landskursus Oktober 2013 Hotel Severin, Middelfart

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

KLINISKE RETNINGSLINJER

LOVGIVNINGSJUNGLEN I ALMEN PRAKSIS

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Evt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Dyspnø. hos patienter med kræft. Version 1.1

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital

Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter

THE LADY AND THE REAPER

Dialogmøde Kolding den 9 Oktober Orientering om POLST projektet

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Almen praksis og palliation SFR

Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor?

KLINISKE RETNINGSLINJER

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden

Den døende patient Lægedage

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Transkript:

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens

I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter Indledning Kausal behandling Evidensbaseret, non-farmakologisk, symptomatisk behandling Evidensbaseret, farmakologisk, symptomatisk behandling

Palliation, etymologi Palliatus = med kappe Dys = dårlig Pnø = åndedræt Pati = at lide

WHO s definition af den palliative indsats Livstruende sygdom Tværfaglig Fremmer QOL Kan indsættes tidligt Tilbyder symptombehandling Respekterer liv og død Holistisk Støttefunktion for patient og pårørende

Dyspnø, inddeling efter stigende sværhedsgrad Funktionsdyspnø Taledyspnø Hviledyspnø Let Moderat Svær/ekstrem

Dyspnø, forekomst 50% af palliative cancerpatienter 85% med primær lungecancer Stigende frekvens mod død

Dyspnø, årsager Intrapulmonal Ekstrapulmonal

Intrapulmonal Tumor Atelektase Pneumoni Fibrose Bronkokonstriktion (struktural/spasmer) Lymfangitis carcinomatosa

Pleural Cancer Pleuravæske Pneumothorax

Tracheal Kompression Indvækst Recurrensparese

Andet Rumopfyldende mediastinalprocesser Rumopfyldende abdominalprocesser Ascites Respirationsmuskelatrofi Arytmi Hjerteinsufficiens Anæmi Lungeemboli

Dyspnø, anamnese Efter stigende sværhedsgrad: I hvile Ved tale Ved funktion og ved hvilket niveau Liggende (orto) Hvad giver lindring?

Dyspnø, undersøgelser Hvis muligt og indiceret for kausal behandling Objektiv undersøgelse SAT Billeddiagnostik? (Dyrkning) (LFU)

Dyspnø, behandling Korriger det mulige = kausal behandling, hvis muligt og indiceret Evidensbaseret, non-farmakologisk, symptomatisk behandling Evidensbaseret, farmakologisk, symptomatisk behandling

Korriger det mulige Kausal behandling vurderes i forhold til livslængde og patientønsker

Kausal behandling ikke-indiceret Kausal behandling er ikke indiceret hos uafvendeligt døende patienter med restlevetid på timer til få dage Antibiotika? Diuretika?

Uafvendeligt døende, kriterier Sengeliggende Indtager (næsten) ikke væske eller føde Indtager ikke medicin p.o. Nedsat/ændret bevidsthed Cave: Infektion/medicin

Kausal behandling ofte indiceret, kriterier Længerevarende restlevetid Samtale med patienten (og de pårørende)

Tumor, behandling Strålebehandling (Kemoterapi)

Pneumoni, behandling Antibiotika (Dyrkning)

Fibrose, behandling Steroid?

Bronkospasmer/KOL,behandling Vedligeholdelse: Langtidsvirkende β2 stimulator + langtidsvirkende antikolinergikum + inhalationssteroid(symbicort + Spiriva ) Eksacerbation: Korttidsvirkende β2 stimulator + kortidsvirkende antikolinergikum(duovent ) + prednisolon p.o. + antibiotika

Lymfangitis carcinomatosa, behandling Steroid (Diuretika) (Bronkodilatatorer) (Kemoterapi)

Pleuravæske, behandling Pleuracentese Pleurodese

Pneumothorax, behandling Pleuradræn

Tracheobronkial kompression/indvækst, behandling Steroid Ekstern strålebehandling Argonbeaming Stent Tracheostomi (Kemoterapi)

Recurrensparese, behandling Tracheostomi ved dobbeltsidig stemmebåndsparese Evt. stemmebåndsinjektion ved ensidig parese

Mediastinaltumor og cava sup. syndrom, behandling Steroid Ekstern strålebehandling (Kemoterapi)

Ascites, behandling Diuretika Ascitestømning

Arytmi, behandling Antiarytmika Dog ikke sinustakykardi

Hjerteinsufficiens, behandling Diuretika ACE hæmmer/at2 antagonister Betablokker Digoxin

Anæmi, behandling Blodtransfusion (EPO)

Lungeemboli, behandling AK-behandling

Sekretstagnation, behandling Mukolytika Saltvandsinhalationer

Evidensbaseret medicin Den samvittighedsfulde, utvetydige og kloge brug af den nuværende, bedste evidens for at træffe beslutninger om patientbehandling I praksis: At integrere klinisk ekspertise med den bedste evidens fra systematisk forskning

Evidenshieraki og styrke Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse Ia Systematisk oversigt Randomiseret kontrolleret studie, RTC Kontrolleret ikkerandomiseret studie Kohortestudie Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) Casekontrolstudie Ib IIa IIb III A B C Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv studie Mindre serier Oversigtsartikel Ekspertvurdering Ledende artikel IV D

Evidensbaseret palliation generelt (ekstrapoleret fra nonsmåcellet lungecancer) Forbedrer livskvaliteten Forbedrer humøret Øger livslængden

Evidensbaseret, symptomatisk, non-farmakologisk behandling

Coping strategier Støtte til udvikling og ibrugtagning af copingstrategier bør anvendes (A)

Almindelig daglig levevis (ADL) Træning i daglige aktiviteter og brug af hjælpemidler kan anbefales (B, D)

Respirationsøvelser Respirationsøvelser kan anvendes (B) Diafragmal respiration Pursed lip breathing PEP-fløjte

Guidet afspænding Guidet afspænding og visualisering kan anvendes (A)

Massage Massage kan anvendes (D)

Lejring Til patientens velbehag Ofte siddende

Evidensbaseret, symptomatisk, farmakologisk behandling af dyspnø Uafvendeligt døende Længere restlevetid

Sundhedsloven Behandling af uafvendeligt døende 25. En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. Stk. 2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. 26, stk. 3. Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Opioider Opioider bør være første valg. Morfin er det hyppigst undersøgte enten som mikstur p.o. eller injektion s.c. (A) Patienter der er opioid naive: 2,5 5mg pr. dosis Patienter der i forvejen er i opioidbehandling: Beregn smerte p.n. dosis som 1/6 af døgndosis Giv ¼ eller ½ af smerte p.n. dosis som dyspnø p.n. dosis (A)

Røde dråber Røde dråber (guttea Morfin 20 mg/ml) kan anvendes til lindring af dyspnø (D) Patienter, der er opioid naive: 3 5 dråber, titreres op til effekt Patienter, der i forvejen er i opioidbehandling: 5 10 dråber, titreres op til effekt 1 dråbe = 1 mg morfin

Stigende dyspnø Kan p.n. dosis for dyspnø indregnes i basisbehandling?

Tåler ikke morfin Allergi som type 1 reaktion? Behandle bivirkninger til selektiv tolerans Anvende andre opioider og evt. senere prøve morfin igen (krydstolerans)

Benzodiazepiner Midazolam kan anvendes som tillæg til opioidbehandling i forsøget på at lindre oplevelsen af svær dyspnø, hvor angst er en komponent (B*) Oxazepam (?) Lorazepam (?)

Inhalation Der er ikke evidens for inhaleret opioid (A) Der er ikke evidens for inhaleret furosemid (B*)

Steroid Effekten af systemisk behandling med corticosteroider er ikke undersøgt (A)

Ilt/atmosfærisk luft Frisk luft, ventilator eller håndholdt vifte bør tilbydes før iltbehandling tilbydes (A) En kold klud, frisk luft, håndholdt vifte eller ventilator kan anvendes til at afkøle n. trigeminus (B*) Ved SAT under 90% samt dyspnø kan patienten tilbydes ilttilskud (D) Efterfølgende bør det vurderes, om patienten oplever effekt af dette (D)