Hospice Sydvestjylland

Transkript

1 Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe angst og kvælningsfornemmelse - forebygge komplikationer - diagnosticere dyspnoen - afhjælpe pårørendes usikkerhed. Dyspnoe stammer fra det græske ord : Dys= dårlig/svær. Pneo= åndedræt/vejrtrækning. Dyspnoe bliver ofte beskrevet som lufthunger, åndenød, besværet og utilstrækkelig vejrtrækning, kvælningsfornemmelse. Fysisk er dyspnoe resultatet af, at kravet til lungernes ydeevne ikke er proportionalt med lungernes evne til at besvare kravet. Det vil sige, at lungerne ikke i tilstrækkelig grad ilter blodet, eller ikke kan udlufte tilstrækkelig kuldioxid. Blodets iltmætning er ikke nødvendigvis relateret til patientens oplevelse af dyspnoe. Almindelig respirationsfrekvens er pr minut. Ved dyspnoe er respirationsfrekvensen ca pr minut. Ved panikanfald er respirationsfrekvensen ca pr minut. Dyspnoe er et stort problem indenfor palliation, især ved fremskreden kræft. Blandt nydiagnosticerede lungekræftpatienter har ca 70 % nævnt at de har åndenød, et tal som kommer helt op på 90 % i det terminale stadium. Dyspnoe opleves desuden ofte som symbol på, at livet er ved at slutte. Viden og handlemuligheder er derfor vigtige at få udarbejdet og nedskrevet, da symptomet ofte er svær at behandle. Dyspnoe er et subjektivt symptom. Et symptom, der kan påvirkes af mange faktorer. Af denne grund kan man anvende begrebet totalåndenød, som vi - 1

2 kender det fra totalsmertebegrebet. Dette understreger, at behandlingen deraf er både medikamentel og nonfarmakologisk. Behandlingen vil derfor ofte være en tværfaglig opgave. Beskrivelse For at kunne vurdere og handle på dyspnoe, er det vigtigt at forstå baggrunden for den normale vejrtrækning. Den kan kort beskrives således : Ved den normale vejrtrækning forstås udveksling af ilt og kuldioxid mellem blodet i lungekapillærrene og alveoleluften. Den normale vejrtrækning er reguleret af 3 komponenter: 1. Respirationsmusklerne. 2. Centrale og perifere receptorer. 3. Respirationscenteret. Respirationscenteret som ligger i øverste del af den forlængede rygmarv, fungerer autonomt og innerverer respirationsmusklerne. Respirationen reguleres dermed på baggrund af de impulser, som respirationscenteret modtager fra kemoreceptorerne, der er følsomme for såvel ændringer i blodets indhold af ilt, som kuldioxid og ph. Fra cortex cerebri og hypothalamus kan respirationscenteret både stimuleres og hæmmes. Respirationscenteret er til dels underlagt viljen, så vi er i stand til at holde vejret eller hyperventilere til en vis grænse. Blodets sammensætning vil da påvirke receptorerne og øge eller hæmme respirationen. Fra hypothalamus kommer desuden impulser, som påvirker respirationscenteret under følelsestilstande som angst, vrede og sorg. Respirationen kan ændres på 2 måder. Dels ved ændring i dybden af åndedrættet, dels i hastigheden. Fysiologiske årsager til dyspnoe : KOL, rygerlunger Astma, bronchitis Lungecancer og metastaser - 2

3 Hjerteinsufficiens Pneumoni Lungeemboli Ascites-og pleuravæske Udfyldninger i abdomen Anæmi og almen svækkelse Strålebetinget fibrose Vena-Cavasyndrom. Stokes krave. Årsagerne til dyspnoe er ofte komplekse og multifaktorielle. Det kan skyldes selve grundsygdommen, følger af behandlingen eller følgetilstande til sygdommen. Symptomer ved dyspnoe : Hurtig puls Bleg, kølig og klamsvedende Cyanose, evt konfusion Motorisk uro, angst og rastløshed Brug af sekundær respirationsmuskulatur Pinefuld lufthunger Udmatning Fremgangsmåde Handlerækkefølge : - observation og anamnese er grundlæggende vigtig - copingstrategier i forhold til daglige opgaver, som ex bad - undervisning i åndedrætsøvelser så tidlig i forløbet som muligt - fastslå den til grund liggende årsag til dyspnoen, når dette er muligt - undervisning af pårørende i dyspnoe, og hvordan de aktivt kan hjælpe. Dette ud fra en erfaring om, at dyspnoe smitter, og at det derfor er vigtigt at få dette brudt. Vi skal huske, at det ofte er meget dårlige patienter, der har flere konkurrerende symptomer, som i sig selv kan bidrage til dyspnoe eller forstærke dyspnoen. Den kronisk lungesyge patient har ofte haft lang tid til at lære at leve med åndenød. Den terminale - 3

4 kræftpatient har til gengæld ofte haft meget kort tid dertil, samtidig med at tilstanden kan være præget af angst. Dette gør situationen ekstra problematisk. Anbefalinger Pleje- og behandlingsforslag : Gruppen har udarbejdet skemaer med behandlingsforslag, såvel farmakologisk som nonfarmakologisk. Skema 1 : Mild dyspnoe i det palliative forløb. Skema 2 : Moderat dyspnoe i det palliative forløb. Skema 3: Ekstrem dyspnoe i det palliative forløb. Skema 4 : Pludselig forværring af dyspnoe. Opdelingen skal lette diagnosticering af, hvor i et dyspnoeforløb patienten er, og hvilke tiltag der så er relevante. Uddybning af udvalgte punkter i skemaerne : Nonfarmakologisk - Elvifte/ FAN.Ved brug af denne opnås afkøling af ansigtet i innervationsområdet for anden og tredje gren af 5 kranienerve. Reducerer derved oplevelsen af dyspnoe. ( Trigeminus ). - Terapeutisk touch/ berøring. Effekten opstår idet der under berøringen frigøres oxytocin, som har en beroligende effekt. - Iltbehandling. Undersøgelser viser ikke entydig effekt af iltbehandling ved dyspnoe hos patienter, fortrinsvis med kræft. Til diskussion er om man før iværksættelse af ilt skal undersøge om der er reel hypoxi? Hypoxi vil sige, at iltmætning er målt til mindre end 0,90. Erfaring viser dog at iltmålinger altid blot skal være vejledende og at der altid skal være plads til en individuel vurdering. Som tidligere nævnt er dyspnoe et subjektivt problem. Oversat er dyspnoe, hvad patienten siger det er. Relevansen af målinger skal derfor overvejes. For hvis skyld tages de? Undersøgelser tyder dog på at ilt 2 l/min er tilstrækkelig for de fleste. Iltdoser skal dog vurderes med forsigtighed ved patienter med KOL. - 4

5 Der kan derfor opstilles fordele som ulemper op omkring iltanvendelse ved dyspnoe :. Fordele : Modvirker hypoxi. Kan give følelse af velvære. God placeboeffekt på patient og pårørende. Ulemper : Patienten bliver bundet til ilten. Respirationsmusklerne forringes. Giver mundtørhed, sværere ved at tale. Dyrt i indkøb. Farmakologisk : Glukocorticoider : - Steroider reducerer ødemdannelse omkring tumor og kan derved mindske kompression. - Virker antiinflammatorisk, nedsætter bronchospasmer og er centralstimulerende. Ideen er at starte med høj dosis, og derefter vurdere effekten på dyspnoen i løbet af få dage. Hvis der ikke opnås effekt skal det seponeres igen grundet bivirkninger. Ved effekt nedtrappes over dage til den lavest mulige effektive dosis. - Opioider : Disse stoffer har veldokumenteret effekt på dyspnoe. Virkningen fordeler sig således : - reducerer respirationscentrets følsomhed for CO2 - angstdæmpende - beroligende på vejrtræknig - reducerer den cardiale belastning - er smertestillende Ved konstant dyspnoe er det derfor godt med fast basisbehandling med opioid. Dette suppleret med pn morfin ved anfald eller forebyggelse deraf. - Benzodiazepiner : Anvendes når angst opleves i forbindelse med dyspnoen. Medvirkende til at lindre dyspnoe. Vi skal helst anvende præparater med kort halveringstid. - nedsætter desuden tonus i respirationsmusklerne. Speciel er inj. Dormicum brugbar ved svær dyspnoe. Det har meget kort halveringstid, og patienten vil opleve amnesi for det der er sket ( her tænkes ex - 5

6 kvælningsfornemmelse) - Bronchodilaterende : Stofferne virker lokalt på receptorerne i den glatte muskulatur og bronchieslimhinde. Gives oftest som pulverinhalation eller dosisspray. Faglig evidens Ansvar og opgavefordeling Ressourcepersoner Litteratur Udarbejdet standard omkring Venturimaske af Rita og Lisbeth Udarbejdet skema omkring ilt.: Lisbeth og Marianne. Udarbejdet vejledning Oxipen : Bodil Udarbejdet vejledning for PEPfløjte : Anette Lauge Undervisning af gruppen i diverse inhalationer m.m : Lisbeth Medicinmateriale : Merete : Marianne R. KIG-dyspnoegruppen består af Bodil S., Anette Lauge, Lisbeth, Tove, Margit, Merete, Rita og Marianne R. Bodil S. er tovholder. Palliasjon af Stein Kaasa. Gyldendal. Lungesygdomme Munksgård. Begge bøger er i husets bibliotek. Lovgrundlag Andet - 6