Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP



Relaterede dokumenter
Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

SO-SEMINAR DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Erdedanskesøerblevetforstore?

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Viden, værdi og samspil

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Udnyt dine data og boost soholdet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

Reproduktion ved grise

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Stil skarpt på poltene

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

- så den kan passe 15 grise

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER.

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Input fra workshops Styr på soholdet

Optimering af farestalden

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Korrekt fodring af polte

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

Farestier til løse søer

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Effekt af intrauterin inseminering på hormonspejlet af prostaglandin hos danske søer

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Antal blandinger til fremtidens sohold

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

Transkript:

Effektiv løbning af polte og søer Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP 1

Effektiv løbning Søer Polte Stimulering Brunstkontrol Inseminering Side 2

Stimulering Stående brunst Sædtransport Side 3

Stimulering 30 Oxytocin, pmol/l 25 20 15 10 Ornen Reduceret stimulering 5-punkts plan 5 0-10 0 10 20 30 40 50 Tid, minutter Side 4

Brunstkontrol Forbrunst Opspring Rødme og hævede vulva Brunsttegn Rødme på vulva Nedsat ædelyst Uro Stående brunst Sitrende ører i stående brunst Står stille Krum ryg 5-punkts planen bruges til at finde dyr i brunst Side 5

Brunstkontrol Søer ikke i brunst Søer i brunst Det er tvivlssøerne der skal have mest opmærksomhed Ammesøer, omløbere osv. mærkes op så man let kan finde dem i løbeafdelingen Side 6

Brunstkontrol 5-punkts planen Stød i flanken med hånd eller knæ Skub og løft i lyskefolden Stød under kønsåbningen Krydsgreb Rideprøve + brug af orne Søer ikke i brunst Søer i brunst Side 7

Brunstkontrol Side 8

Inseminering Grundig brunstkontrol 5-punkts planen + orne Rideprøven er vigtig Inseminering uden katetergel Inseminering med 24 timers mellemrum Søer ikke i brunst Søer i brunst Side 9

Inseminering Inseminate 24 hours before until 4 hours after ovulation Totalfødte Tid (timer) i forhold til ægløsning Side 10

Inseminering Ægløsning Kort brunst Middel brunstlængde Lang brunst Ægløsning Ægløsning Dage fra fravænning 3 4 5 6 7 Side 11

Brunstkontrol Afprøvning af reduceret brunstkontrol Grupper 5-punkts plan + sidde på soen under inseminering Reduceret brunstkontrol 5-punktsplan Ja (ja) Rideprøve Ja Ja Sidde på soen Ja Nej Kan man med reduceret stimulering/ brunstkontrol af soen få gode resultater? Side 12

Brunstkontrol Grupper 5-punkts plan + sidde på soen under inseminering Reduceret brunstkontrol Kuld, stk. 2.726 2.681 Faringsprocent % 92,2 92,9 Totalfødte, stk. 17,8 17,8 Ikke publicerede data Søer ikke i brunst Søer i brunst Side 13

Polte Skal håndteres med systematik det er penge værd Skal tilpasses besætningen Skal løbes i den rigtige alder Løbning i 2. brunst giver 1 ekstra gris Skal løbes efter alder og IKKE størrelse Side 14

Polte Poltestald ca. 30 uger 1. ornekontakt ESF-træning Stående brunst Løbestald Systematikken Tilstrækkeligt med lys 100 lux i 16 timer pr. døgn Positivt stress på det rigtige tidspunkt Brunstkontrollen skal i system Polte som forbliver små skal ud Polte der ikke har vist brunst 10 uger efter ornekontakt skal sættes ud brug en strategi Side 15

Polte Positivt stress Ornekontakt, flytning, sammenblanding Brunstkontollen Polte tjekkes 2 gange dagligt polte har kortere brunst 5-punkts planen skal være den samme Poltene mærkes op efter uge nr. så polte med brunst i samme uge kan samles og flushes Side 16

Polte Flushing Det er IKKE flushing når poltene går på forhøjet foderstyrke konstant Saml polte som skal løbes i samme uge så kan de flushes Løbning Polte skal løbes 2 gange dagligt Katetergel??? Side 17

Effektiv løbning Søer Polte Stimulering Brunstkontrol Inseminering Side 18

Dyb inseminering Muligt fremtidsperspektiv Alle søer brunstkontrolleres, brunstige søer opmærkes Efter ca. 30 minutter insemineres søer som viste stående brunst ½ dosis! Gør det ondt på søerne og tager de skade??? Hvem må inseminere dybt? Side 19

Dyb inseminering Der kan formentlig ikke spares tid Tabes der på kuldstørrelse? Tabes der på faringsprocent? Side 20

Dyb inseminering Side 21

Dyb inseminering Resultater fra tidligere afprøvning af dyb inseminering Kontrol 2 mia. 0,75 mia. 0,5 mia. Insemineringsmetode Traditionel Dyb Dyb Antal kuld 2793 2807 2684 Faringspct. 90,2 91,3 88,9 Kuldstørrelse 16,5 16,3 16,2 Side 22

Dyb inseminering Kan det betale sig Risikoen er en måske ringere kuldstørrelse på ca. 0,2 Prisen på dyb inseminering er + 1,87 kr. Det er pt. ikke lovligt i DK Side 23

Andre alternativer 1 løbning pr. brunst sparer både tid og sæddoser Side 24

Veje til vækst Hurtigere insemineringer Hurtig og sikker brunstkontrol Side 25