NÆSTVED KOMMUNE DECEMBER 2016 CO₂-SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER

NÆSTVED KOMMUNE DECEMBER 2016 CO₂-SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NÆSTVED KOMMUNE DECEMBER 2016 CO₂-SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A090572-001 003 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 003 15.12.2016 JARU, JOLN JAH JAH

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 5 INDHOLD 1 Indledning 7 1.1 Baggrund 7 1.2 Formål 8 2 Sammenfatning og konklusioner 9 2.1 Sammenfatning 9 2.2 Konklusioner 10 3 Kort resume af kortlægningen for 2015 14 4 Basisfremskrivning 15 4.1 Indledning basisfremskrivning 15 4.2 Energi 15 4.3 Trafik 18 4.4 Landbrug 19 4.5 Andre sektorer 20 5 Beregninger på virkemidler 21 5.1 Indledning virkemidler 21 5.2 Liste over virkemidler 21 5.3 Konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme i Næstved by 22 5.4 Konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme i Fensmark 24 5.5 Etablering af vindmøller ved Fensmark-Holme Olstrup 24 5.6 Etablering af vindmøller ved Trælløse 25 5.7 Etablering af solcelleanlæg, 110 ha 26 5.8 Etablering af solcelleanlæg, 15 ha 26 5.9 Alternative drivmidler i kommunale flåde 27 5.10 Skovrejsning, naturprojekter og lignende 28

6 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 7 1 Indledning Næstved Kommune har bedt COWI at gennemføre en scenarieanalyse på reduktionen af en række virkemidler til begrænsning af CO₂-emissionen i kommunen som geografisk områder, som opfølgning på den gennemførte CO₂-kortlægning for 2015. Herved bliver det muligt at vurdere om de planlagte indsatser (virkemidler) til reduktion af CO₂-emissionen er tilstrækkelige til at opfylde kommunens mål i klimaplanen eller der er behov for at inddrage yderlige indsatser. 1.1 Baggrund Næstved Kommune vedtog i 2009 en Klimaplan med mål om en reduktion af CO₂-udledningen i 2020 på 30 % og i 2030 på 50 % fra aktiviteter indenfor kommunens geografi. Målene blev sat på baggrund af en kortlægning foretaget i 2007, der opgjorde udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser indenfor kommunens geografiske område. I klimaplanen blev det indskrevet, at der skal udarbejdes en opfølgende kortlægning hvert 4. år sammen med en vurdering af, hvor kommunen er i forhold til målet. Analysen af hvor Næstved Kommune er i forhold til målet foretages i en CO₂-kortlægningsrapport, som rapporteres særskilt. I denne rapport analyseres konsekvenserne af vedtagne og nye tiltag (virkemidler) til reduktion af CO₂emissionen. Den sidste scenarieanalyse blev udført for 2011 og den analyse skal nu følges op af den nye for året 2015. Scenarieanalysen er 2-delt og består af en såkaldt basisfremskrivning og selve scenarieanalysen. Baseline er den situation, hvor kommunen ikke igangsætter klimatiltag. Baseline fremskrives ved hjælp af dels kommunens egen prognoser (befolkningsprognoser og udvikling i boligmassen) dels de nationale fremskrivninger (primært fra Energistyrelsen) frem til 2030. Det gælder for såvel aktivitetsdata som for fremskrevne emissionsdata.

8 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER I anden del af scenarieanalysen beregnes effekten af de indsatser eller klimatiltag, som Næstved Kommune har besluttet at gennemføre eller som kommunen overvejer at gennemføre. 1.2 Formål Det er formålet med scenarieanalysen, at fremskrive de forventede CO₂-emissioner for Næstved Kommune som geografisk område for henholdsvis den situation, hvor kommunen ikke igangsætter klimatiltag dels for den situation, hvor kommunes planlagte virkemidler igangsættes. Det vil samtidig blive beregnet, hvor stor en andel VE-produktionen angår i perioden frem til 2030. Analysen skal anvendes til at vurdere effekten af Næstved Kommunes klimaplan frem til 2030.

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 9 2 Sammenfatning og konklusioner 2.1 Sammenfatning I scenarieanalysen er gennemført dels en baselinefremskrivning dels en beregning på effekten af de valgte klimainitiativer (kaldet virkemidler) til den fremtidige reduktion af CO₂-emissionen i Næstved Kommune som geografisk område. Baselinefremskrivningen udtrykker den situation, hvor kommunen ikke igangsætter klimainitiativer og som i stedet følger den nationale udvikling justeret med befolkningsudviklingen og udviklingen på boligområdet i kommunen. Scenarieanalysen skal anvendes til at vurdere effekten af Næstved Kommunes Klimaplan frem til 2030, herunder hvorledes andelen af VE produktionen udvikler sig. Der er regnet på 8 virkemidler, som listes i Tabel 1. I tabellen angives ligeledes de skønnede sandsynligheder for deres implementering og de beregnede CO₂reduktioner i 2030. Nedenfor tabellen kommenteres hvert enkelt virkemiddel. Tabel 1 Oversigt over virkemidlerne, sandsynlighed for implementering og CO₂-reduktion. Nr. Virkemiddel Sandsynlighed CO₂-reduktion, tons CO₂/år 1 Konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme Stor 10.000 ton i Næstved by 2 Konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme Stor 1.800 ton i Fensmark 3 Etablering af vindmøller ved Fensmark-Holme Olstrup Middel 4.700 4 Etablering af vindmøller ved Trælløse Lav 3.600 5 Etablering af solcelleanlæg, 110 ha Lav 12.000 6 Etablering af solcelleanlæg, 15 ha Mellem 1.900 7 Alternative drivmidler i kommunal flåde Stor 1.063 8 Skovrejsning, vådområder, naturprojekter m.v. Stor 18.230

10 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER Virkemiddel nr. 1 Dette virkemiddel giver en forholdsvis stor reduktion af CO₂-emissionen, fordi FV området som konverteres fra fossil brændsel er forholdsvis stort. Virkemiddel nr. 2 Dette virkemiddel giver en noget mindre reduktion af CO₂-emissionen end nr. 1, fordi FV området som konverteres fra fossil brændsel er forholdsvis lille. Virkemiddel nr. 3 Reduktionen skyldes, at el fra vindmøllerne fortrænger fossile brændsler andre steder i elsystemet. Størrelsen af reduktionen hører til i mellemgruppen. Virkemiddel nr. 4 Reduktionen skyldes, at el fra vindmøllerne fortrænger fossile brændsler andre steder i elsystemet. Størrelsen af reduktionen hører til i mellemgruppen. Virkemiddel nr. 5 Reduktionen skyldes at el fra solcellerne fortrænger fossile brændsler andre steder i elsystemet. Det store bidrag fra dette virkemiddel skyldes anlæggets størrelse. Virkemiddel nr. 6 Reduktionen skyldes at el fra solcellerne fortrænger fossile brændsler andre steder i elsystemet. Bidraget fra dette virkemiddel er meget mindre end nr. 5, fordi størrelsen af anlægget er meget mindre. Virkemiddel nr. 7 Dette virkemiddel giver den mindste CO₂-reduktion, fordi den kommunale flåde er meget lille i forhold til vejtrafikken i kommunens geografi. På den anden side har Næstved Kommune fuld kontrol med dette klimainitiativ. Virkemiddel nr. 8 Skovrejsning er et meget effekt middel til at opnå en CO₂-reduktion, hvilket skyldes at skove optager CO₂. Forventningerne til yderligere skovrejsning er baseret for historiske data. 2.2 Konklusioner Kortlægningen for 2015 viser en CO₂-reduktion siden basisåret på 33 %. CO₂emissionen var 654.872 tons CO₂/år i 2007 mod kun 438.718 tons CO₂/år i 2015 (ikke korrigeret emission). I

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 11 Tabel 2 vises en oversigt over de historiske (kortlægningen) og de fremskrevne CO₂-reduktioner (analysen af virkemidlerne) set i forhold til kommunens klimamål. Næstved Kommunes klimamål formuleret i Klimaplanen fra 2009 er en reduktion CO₂-emissionen på 30 % i 2020 (svarer til en emission på 458.410 tons CO₂/år) og på 50 % i 2030 (327.436 tons CO₂/år).

12 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER Tabel 2 Oversigt over de historiske og de fremskrevne CO₂-reduktioner set i forhold til kommunen klimamål. Tons CO₂/år 2007 2015 2020 2030 CO₂-emission, kortlagt 654.872 438.718 - - Baslinefremskrivning - - 377.974 347.592 Virkemiddel, høj sandsynlighed - - 367.359 316.419 Virkemiddel, høj og middel sandsynlighed - - 362.978 309.791 Virkemiddel, høj, middel og lav - - 351.957 294.287 sandsynlighed Klimamål, CO₂-reduktion (2009) - - 30 % 50 % CO₂-emission - 438.718 458.410 327.436 CO₂-emission, korrigeret - 410.457 - - Klimamål, status på reduktion, baseline - - 42 % 47 % Klimamål, status på reduktion, alle - 33 % 46 % 55 % tiltag VE, klimamål (2009) - - - 45 % VE, MWh/år 311.420 370.794 513.630 502.248 Samlet energiforbrug, MWh/år 1.685.341 1.219.837 1.229.957 1.167.178 VE i % 18 % 30 % 42 % 43 % Baseline Baselinefremskrivningen, altså uden iværksatte initiativer fra Næstved Kommunes side, viser at den samlede CO₂-emission vil blive henholdsvis 378.000 tons CO₂/år i 2020 og 348.000 tons CO₂/år i 2030. Det svarer til henholdsvis 42 og 47 % af CO₂-emissionen i 2007. Baselineudviklingen vil således ikke være tilstrækkelig til, at Næstved Kommune når sit klimamål. Der er behov for at iværksætte klimainitiativer (virkemidler) Virkemidler, stor Analysen af virkemidlerne viser, at den samlede effekt af de virkemidler som vurderes at have en stor sandsynlighed for implementering (nr. 1, 2, 7 og 8) vil resultere i en emission på 367.000 tons CO₂/år i 2020 og 316.000 tons CO₂/år i 2030. Reduktionen af CO₂-emissionen svarer til henholdsvis 44 og 52 % i 2020 og 2030, hvor Næstved Kommunes klimamål på 50 % opfyldes i 2030. Virkemidler, stor og middel Scenarieanalysen viser samtidig, at den samlede effekt af de virkemidler som vurderes at have stor og middel sandsynlighed for implementering (nr. 1, 2, 3, 6, 7 og 8) vil resultere i en emission på 363.000 tons CO₂/år i 2020 og 310.000 tons CO₂/år i 2030. Reduktionen af CO₂-emissionen svarer til henholdsvis 45 og 53 % i 2020 og 2030, hvor Næstved Kommunes klimamål på 50 % opfyldes i 2030. Virkemidler, alle Medtages tillige de virkemidler som vurderes at have en lille sandsynlighed for implementering, altså alle 8 virkemidler, så vil CO₂-emissionen være 352.000 tons CO₂/år i 2020 og 294.000 tons CO₂/år i 2030. Reduktionen af CO₂-emissionen svarer til henholdsvis 46 og 55 % i 2020 og 2030, hvor Næstved Kommunes klimamål på 50 % opfyldes i 2030.

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 13. Illustrative figurer I Første del af figuren, figur 1.A viser den årlige udvikling i CO₂-emissionen fra 2015 og frem mod 2030. Den anden del af figuren, figur 1.B medtager udviklingen i CO₂-emissionen i årene 2007, 2015, 2020 og 2030. Kommunens basisår er 2007. Figur 1 illustreres, hvorledes den forventede udvikling i CO₂-emissionen (korrigerede data) vil blive i Næstved Kommune frem mod 2030. Figuren viser udviklingen i baseline fremskrivningen sammen med de 3 virkemiddel situationer: 1) hvor kun de mest sandsynlige virkemidler medtages, 2) hvor de mest og mellem sandsynlige medtages og 3) hvor alle virkemidler medtages i fremskrivningen. Første del af figuren, figur 1.A viser den årlige udvikling i CO₂-emissionen fra 2015 og frem mod 2030. Den anden del af figuren, figur 1.B medtager udviklingen i CO₂-emissionen i årene 2007, 2015, 2020 og 2030. Kommunens basisår er 2007. Figur 1.A Den forventede årlige udvikling i CO₂-emissionen i Næstved Kommune fra 2015. 500.000 400.000 Ton CO2 300.000 200.000 100.000-2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Baseline Høj og middel sandsynlighed Høj sandsynlighed Høj, middel og lav sandsynlighed Figur 1.B Forventet og historisk udvikling i CO₂-emissionen i 2007, 2015, 2020 og 2030. Ton CO2 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000-2005 2010 2015 2020 2025 2030 Baseline Høj og middel sandsynlighed Høj sandsynlighed Høj, middel og lav sandsynlighed

14 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER VE andel Næstved Kommune har fastsat et mål for, hvor stor en andel vedvarende energi (VE) skal udgøre af kommunens samlede energiforbrug. Målet er fastsat til 45 % i 2030. Kortlægningen for 2015 viser, at 30 % af kommunens energiforbrug blev produceret som VE. Baselinefremskrivningen viser, at andelen af VE forventes fortsat at være 30 % i 2020 og 27 % i 2030. Afkoblingen af eksisterende vindmøller i fremskrivningsperioden er meget markant og det forventes således, at ca. 50 % af den eksisterende vindmølleproduktion er væk i 2030. De planlagte vindmøller i 2017 og de virkemidler, som der er regnet på modsvarer kun en mindre del af dette. Analysen af virkemidlerne viser, at den samlede andel af VE under hensyntagen til alle virkemidler vil blive 42 % i 2020 og 43 % i 2030. VE-elproduktionen for vindmøller og solceller vil i 2030 være ca. 50 % højere end i 2015. Målet om en VE-andel på 45 %, nås dog stadig ikke med de planlagte virkemidler.

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 15 3 Kort resume af kortlægningen for 2015 Den samlede CO₂-emission for Næstved Kommune er for 2015 opgjort til 438.718 tons CO₂/år. Fordelingen af emissionen mellem sektorerne, inklusiv negativ arealanvendelse vises i Tabel 3. Tabel 3 Fordelingen af CO 2 -emissionen mellem sektorerne. Figuren viser, at der er behov for at analysere virkemidler inden for især individuel opvarmning, el og fjernvarme. Næstved Kommune har gode muligheder for netop at påvirke disse sektorer. Det er derimod ikke tilfældet med sektorerne trafik og landbrug. Til trods herfor medtages et virkemiddel fra transportområdet. Kommunen har en vist mulighed for at påvirke sektoren arealanvendelse, herunder skovrejsning og etablering af vådområder. Derfor medtages ligeledes et virkemiddel fra denne sektorer. En samlet liste over de medtagne virkemidler i scenarieanalysen beskrives senere i rapporten.

16 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 4 Basisfremskrivning Til brug for scenarieanalysen er der indledningsvis udarbejdet en baseline for perioden 2017-2030. Befolkningsprognosen er udarbejdet af Næstved Kommune frem til 2025. Den videre udvikling i befolkningstallet er ekstrapoleret med en jævnt og svagt stigende tendens. Ekstrapoleringen er godkendt af Næstved Kommune. Tabel 4 Indbyggertal fremskrevet fra 2016 til 2030. Årstal Befolkningstal Årstal Befolkningstal 2016 82.314 2024 87.321 2017 83.027 2025 87.690 2018 83.781 2026 87.955 2019 84.538 2027 88.220 2020 85.317 2028 88.480 2021 86.000 2029 88.750 2022 86.510 2030 89.015 2023 86.959 4.1 Indledning basisfremskrivning I dette afsnit beskrives forudsætningerne for basisfremskrivningen. Basisfremskrivningen behandler sektorerne energi, trafik, landbrug og samlegruppen andre sektorer. 4.2 Energi 4.2.1 Data og forudsætninger Elforbruget opdeles i to typer traditionelt elforbrug og elvarme. El til elbiler indgår ikke specifikt da forbruget dels ikke er kendt og dels udgør en ubetydelig del af det samlede elforbrug. Traditionelt elforbrug er elforbruget, der ikke anvendes til elvarme (herunder varmepumper).

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 17 Det traditionelle elforbrug fremskrives på sektorniveau på baggrund af Energistyrelsens 'Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2015' fra december 2015 (herefter kaldet basisfremskrivning). Fremskrivningen af elforbrug sker på personniveau og elforbruget er således også afhængigt af indbyggertallet i Næstved Kommune. Befolkningsfremskrivningen for Næstved Kommune er oplyst af Næstved Kommune. CO₂-emissionsfaktoren er for el baseret på 200 %'s-allokeringsmetoden og fremgår ikke af Energistyrelsens basisfremskrivning. Det har ikke været muligt at skaffe data fra Energistyrelsen til brug i denne fremskrivning. I stedet bruges den relative udvikling af CO₂-emissionsfaktoren baseret på 125 %'s-allokeringsmetoden til at fremskrive CO₂-emissionsfaktoren baseret på 200 %'s-allokeringsmetoden. Denne metode er blevet brugt tidligere år i tilsvarende baselinefremskrivninger og sammenlignet med data fra Energistyrelsen (hvor det har være muligt at modtage data for begge) er der en rimelig god tilnærmelse. Elforbruget i Danmark skal bruges til godskrivningen af lokal VE-elproduktion. Denne udvikling baseres på Energistyrelsens basisfremskrivning. Varmeforbruget er fordelt på: Fjernvarme Individuel naturgas Individuel olie Individuel biomasse Individuel varmepumpe Individuel elvarme Fælles for varmeforbruget er, at der indregnes en varmebesparelse 1,5 % årligt af varmebehovet for det forrige år. Samlet set giver det en varmebesparelse på ca. 20 % i perioden 2015-2030. I baselinefremskrivningen er det forudsat at der ikke konverteres til fjernvarme, hvis ikke det allerede er godkendt i et projektforslag. Der er godkendt to projektforslag, hvor områderne forventes fjernvarmeforsynet i 2017. Dette gælder Dyssegårdsparken og ED38. Det forudsættes, at der ikke sker nogen ændringer i produktionssammensætningen af fjernvarmeforsyningen i baselinefremskrivningen. Det forudsættes at der ikke sker nogen ændringer i CO₂-emissionsfaktorerne for brændslerne brugt til fjernvarmeproduktion i baselinefremskrivningen. For de fleste brændsler vil dette i store træk også være tilfældet. For affald kan der være ændringer pga. anden sammensætning af fossile andele som plast, men det antages at der ikke sker nogen ændringer her og andelen af VE i affald fastholdes gennem hele udviklingen på 2015-niveau. For forbrugere forsynet med individuel opvarmning sker der konverteringer fra nogle typer individuel opvarmning til andre typer. Udviklingen er baseret på Energistyrelsens basisfremskrivning. En forudsætning kunne her have været at

18 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER konvertere elvarme, oliekedler og naturgaskedler til varmepumper og biomassekedler. Brugen af basisfremskrivningen har dog vist sig i store træk at medføre samme mønster. Det forudsættes at antallet af husholdninger med individuel opvarmning baseret på nedenstående energikilder ændres som listet: Olie falder med 15 % Biomasse stiger med 30 % Varmepumper stiger med 150 % Elvarme falder med 5 % Naturgas falder med 10 % Udbygningen af nye husholdninger er baseret på Næstved Kommunes befolkningsprognose. Det forudsættes i baselinefremskrivningen at fordelingen af varmeinstallationen i nye bygninger bliver: 40 % fjernvarme 20 % naturgas 20 % biomasse 20 % varmepumper Produktionen af VE-el er i baselinefremskrivningen holdt konstant, bortset fra etableringen af tre vindmøller med en årlig produktion på 27.900 MWh samt nedlukningen af nogle af nogle ældre vindmøller. Nedlukningen er baseret på data fra Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller, hvor vindmøller tages ud af fremskrivningen, når de når en levealder på 25 år. Energiforbruget i industrien fastholdes gennem hele perioden på 2015-niveau. 4.2.2 Resultater af beregninger CO2-emissionen reduceres fra 207.000 ton i 2015 til 182.000 ton i 2030 svarende til 12 %. Reduktionen skyldes i høj grad: Reduktion af brændsel til opvarmning grundet varmebesparelser Øget elproduktion fra vindmøller grundet etablering af nye vindmøller i 2017 Reduceret CO₂-emissionsfaktor for el

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 19 Modsat trækker enkelte elementer i den anden retning: Øget elforbrug i bygninger Øget elforbrug til togtrafik Nyt varmebehov til nye bygninger Reduceret elproduktion fra vindmøller grundet afkobling af gamle vindmøller 4.3 Trafik Trafikken opdeles på vejtrafik, banetrafik og anden trafik. 4.3.1 Data og forudsætninger Vejtrafik Transportsektoren er BNP fremskrevet af Energistyrelsen for vejtransporten for person-, vare- og lastbiler samt busser med den generelle forventede vækst i transportarbejdet 1 og justeret med befolkningstilvæksten i Næstved Kommune. Se tabellen nedenfor. Trafikarbejdet for motorcykler og knallerter forudsættes uændret frem til 2030. Årlig vækst i transportarbejde Personbiler Varebiler Lastbiler Busser BNP relateret 2010-2020 0,88% 2020-2030 0,62% 2010-2020 0,92% 2020-2030 0,64% 2010-2020 1,99% 2020-2030 1,39% 2010-2020 0,00% 2020-2030 0,00% Emissionsfaktoren for CO 2 -emissionen for trafik vil falde, især som konsekvens af en stigende anvendelse af små energieffektive køretøjer. Det estimeres at faldet for alle køretøjstyper (eksklusiv motorcykler og knallerter, som antages at være konstante) vil være ca. 2 % om året i perioden fra 2016-30. Banetrafik Banetrafikken forudsættes ligeledes fremskrevet som beskrevet af Energistyrelsen 1 og som vist i tabellen. 1 Ref.: Danmarks energi- og klimafremskrivning, 2015. Energistyrelsen.

20 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER Udviklingen mod 20302 Mio. km/år, 2020 Mio. km/år, 2030 Fjern-og regionaltog, diesel Minus 85 % 843.249 176.494 Fjern- og regionaltog, elektricitet 264 % 1.035.432 3.106.295 Godstog, diesel Minus 92 % 12.293 1.418 Godstog, elektricitet 1.031 % 60.936 182.807 2) Oprindelig fra 2013 til 2030, men udviklingsprocenterne anvendes fra 2015 og frem. Emissionsfaktorerne for dieseldrevne tog vurderes at ville falde med i alt 15 % frem til 2030. Energiforbruget for eldrevne tog er opgivet i TEMA2015 (Transportministeriets trafikmodel) og kan anvendes som et gennemsnits elforbrug for eldrevne tog ganget med emissionsfaktoren for elproduktion. Der er ikke skelnet mellem person- og godstog. Ved beregningerne er anvendt et gennemsnits energiforbrug for eldrevne tog på 9,2 kwh/km, hvor der tillige er anvendt en gennemsnitlig pladsbelastning (antal passagerer). Anden trafik Anden trafik har svinget i de senere års kortlægninger uden at en klar tendens kan konstateres og lignende forhold forventes fremover. Af disse grunde vælges fremskrivningen af disse områder at holdes konstant. 4.3.2 Resultater af beregninger CO₂-emissionen for trafik (bortset fra el til transport) forventes at falde fra 191.000 ton i 2015 til 158.000 ton i 2030 svarende til en reduktion på ca. 17 %. Reduktionen skyldes næsten udelukkende reduktion af CO₂-emissionsfaktoren for vejtrafik med ca. 2 % årligt i perioden 2015-2030. 4.4 Landbrug Landbrugssektoren består af 2 undersektorer: dyrehold og dyrkede arealer. 4.4.1 Data og forudsætninger Det er altid usikkert at vurdere de fremtidige ændringer inden for landbrugssektoren, fordi eksporten og afregningspriser kan variere meget. På sigt skønnes eksporten dog at stige og med anslået 1 % om året. Det dyrkede landbrugsareal forventes at falde dels grundet inddragelse af landbrugsjord til forskellige udviklingsprojekter dels grundet de klimatiske forhold. Det skønnes, at der bliver et fald på 1 % om året frem mod 2030. 4.4.2 Resultater af beregninger CO₂-emissionen for landbrug forventes at falde fra 87.000 ton i 2015 til 82.000 ton i 2030 svarende til ca. 5 %. En forventning om øget dyrebrug medfører en

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 21 stigning i CO₂-emissionen, men denne mere end modsvares af et forventet fald i de dyrkede arealer. 4.5 Andre sektorer Andre sektorer består af arealanvendelse (herunder skovrejsning), affaldsdeponi, spildevand, procesemissioner og opløsningsmidler. 4.5.1 Data og forudsætninger Ændringen af arealanvendelsen forudsættes at blive som et resultat af kommunens tiltag på området og regnes derfor med under virkemidlet skovrejsning, naturprojekter m.v. Arealanvendelse regnes derfor konstant i baselinefremskrivningen. Emissionen fra affaldsdeponi vil falde jævnt med afgasningen af metan, idet der ikke længere deponeres materiale der frigiver drivhusgasser. Det estimeres at faldet vil være 2,5 % om året. De øvrige mindre betydende områder, såsom procesemissioner, opløsningsmidler og spildevand holdes konstante i perioden. 4.5.2 Resultater af beregninger CO₂-emissionen for spildevand forventes at falde fra 1.400 ton i 2015 til 900 ton i 2030 svarende til 38 %. For de resterende sektorer forventes der ingen udvikling i baselinefremskrivningen.

22 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 5 Beregninger på virkemidler 5.1 Indledning virkemidler De analyserede virkemidler er udvalgt, således af de bedst repræsenterer de sektorer, hvor CO₂-emissionen er størst og hvor kommunen har en vis indflydelse på udviklingen i sektoren. Data og forudsætninger for beskrivelsen af virkemidlerne er dels hentet fra Næstved Kommunes Klimaplan dels foreslået på baggrund af COWIs rådgivning af andre kommuner i valg af klimatiltag (virkemidler). Virkemidlerne beskrives indledningsvis med en definition, afgrænsning, beregningsforudsætninger og datagrundlag. Under beskrivelsen af virkemidlet vurderes til sidst sandsynligheden for implementering med anvendelse af 3 kategorier: stor, middel eller lille sandsynlighed. Sidst i afsnittet angives resultatet af beregningerne for virkemidlernes effekt og der listes de anvendte referencer. 5.2 Liste over virkemidler I denne analyse er det valgt at foretage beregninger af nedenstående 8 virkemidler: 1 Konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme i Næstved by 2 Konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme i Fensmark 3 Etablering af vindmøller ved Fensmark-Holme Olstrup 4 Etablering af vindmøller ved Trælløse 5 Etablering af solcelleanlæg, 110 ha

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 23 6 Etablering af solcelleanlæg, 15 ha 7 Alternative drivmidler i kommunal flåde 8 Skovrejsning, naturprojekter m.v. 5.3 Konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme i Næstved by 5.3.1 Beskrivelse af virkemiddel Næstved Varmeværk leverer fjernvarme til en stor del af Næstved by. En stor del af fjernvarmen bliver produceret af AffaldPlus på deres affaldsforbrændingsanlæg. Næstved varmeværk har planer om at konvertere størstedelen af de forbrugere i Næstved by, der i dag bruger individuel opvarmning til fjernvarmeforsyning. Dette tiltag omhandler denne konvertering. Det er ikke fastsat hvad der skal dække varmeproduktionen i disse områder. Det kan være røggaskondensering fra AffaldPlus's forbrændingsanlæg, overskudsvarme fra Ardach og/eller noget tredje. Både røggaskondenseringen og overskudsvarmen er CO₂-neutral. Det vurderes at tiltaget har stor sandsynlighed for at blive gennemført. Det baseret i høj grad på at Næstved Varmeværk har nogle konkrete planer på området og at Næstved Varmeværk allerede i dag leverer konkurrencedygtig fjernvarme til en stor del af Næstved by. 5.3.2 Data og forudsætninger Det forudsættes at ca. 85 % af varmebehovet i Næstved by, der endnu ikke ligger inden for et fjernvarmeforsynet område konverteres fra individuel opvarmning (naturgas og olie) til CO₂-neutral fjernvarme.

24 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER Næstved Varmeværk har oplyst følgende plan for konvertering. Energidistrikt Anlægsår Maksimalt varmebehov, MWh Varmebehov slut år, MWh 33 og 39 2018 14.000 11.600 35 og 36 2019 4.200 3.700 43, 44 og 6 2019 4.800 4.000 3,4,5, og 5A 2020 16.000 13.400 2 2021 3.400 2.800 2A 2021 1.450 1.200 16 2022 1.200 1.000 14 2022 2.100 1.800 13 2022 1.050 850 9 og 10 2023 3.800 3.200 I alt 52.000 43.550 Konverteringen forventer at forløbe i perioden 2018-2028. Konverteringstakten baseres på udbygningsplan fra Næstved Varmeværk fremsendt af Næstved Kommune. Heri fremgår hvilke områder der igangsættes hvornår samt de varmebehov der er tilknyttet. Igangsættelsen forløber i perioden 2018-2023. Det forudsættes at konverteringen til fjernvarme i hvert område tager syv år. Således vil det sidste af de oplyste områder konvertere i perioden 2023-2030. Den del af Næstved by der ikke er omfattet af Næstved Varmeværks plan forudsættes konverteret i perioden 2024-2031 (en lille del er således ikke med da denne først tilsluttes i 2031). 5.3.3 Beregningsresultater Konvertering af individuelle naturgas- og olieforbrugere i Næstved by til CO₂neutral fjernvarme forventes at medføre en CO₂-reduktion på ca. 10.000 ton. 5.3.4 Referencer Afgrænsningen af Næstved by er baseret på GIS-kort leveret af Næstved Kommune. Varmebehovet i Næstved by er baseret på BBR-data og nøgletal for enhedsvarmeforbrug fra vejledning i strategisk energiplanlægning.

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 25 5.4 Konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme i Fensmark 5.4.1 Beskrivelse af virkemiddel Fensmark Fjernvarme leverer fjernvarme til en stor del af Fensmarks. En stor del af fjernvarmen kommer fra Ardach i form af industriel overskudsvarme. Der er stadig områder i Fensmark der kan konverteres til fjernvarme. Dette tiltag omhandler denne konvertering. Det er ikke fastsat hvad der skal dække varmeproduktionen i disse områder. Det kan være yderligere overskudsvarme fra Ardach og/eller noget andet. Overskudsvarmen er CO₂-neutral. Det vurderes at tiltaget med stor sandsynlighed kan blive gennemført. Dette baseres på at Fensmark Fjernvarme allerede forsyner en stor del af byen samt at det forventes at Ardach kan levere billig overskudsvarme til resten af byen. 5.4.2 Data og forudsætninger Det forudsættes at 80 % af varmebehovet i Fensmark, der endnu ikke ligger inden for et fjernvarmeforsynet område konverteres fra individuel opvarmning til CO₂-neutral fjernvarme. Konverteringen forudsættes at forløbe over 5 år i perioden 2017-2021. 5.4.3 Beregningsresultater Konvertering af individuelle naturgas- og olieforbrugere i Fensmark til CO₂-neutral fjernvarme forventes at medføre en CO₂-reduktion på ca. 1.800 ton. 5.4.4 Referencer Afgrænsningen af Fensmark er baseret på GIS-kort leveret af Næstved Kommune. Varmebehovet i Fensmark er baseret på BBR-data og nøgletal for enhedsvarmeforbrug fra vejledning i strategisk energiplanlægning. 5.5 Etablering af vindmøller ved Fensmark-Holme Olstrup 5.5.1 Beskrivelse af virkemiddel Der er planlagt etablering af tre vindmøller ved Fensmark-Holme Olstrup.

26 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER Det vurderes at tiltaget har middel sandsynlighed for at blive gennemført. Vindmølleprojekter møder ofte lokal modstand, hvilket kan være en forhindring for at gennemføre vindmølleprojekter. 5.5.2 Data og forudsætninger Produktionen fra vindmøllerne er oplyst til 9.300 MWh årligt pr. vindmøller (27.900 MWh samlet). Det forventes at vindmøller idriftsættes i 2020. 5.5.3 Beregningsresultater Etableringen af vindmøllerne forventes at medføre en CO₂-reduktion på ca. 4.700 ton. Reduktionen skyldes, at el fra vindmøllerne fortrænger fossile brændsler andre steder i elsystemet. 5.5.4 Referencer Oplysninger om produktion og tidspunkt for idriftsættelse er oplyst af Næstved Kommune. 5.6 Etablering af vindmøller ved Trælløse 5.6.1 Beskrivelse af virkemiddel Der er planlagt etablering af tre vindmøller ved Trælløse. Tiltaget vurderes at have lav sandsynlighed for at blive gennemført. Dette skyldes at vindmølleprojekter ofte møder lokal modstand og hvis der tillige er sat tre andre store vindmøller op tre år tidligere kan dette være sværere at få gennemført. 5.6.2 Data og forudsætninger Produktionen fra vindmøllerne er oplyst til 7.000 MWh årligt pr. vindmøller (21.000 MWh samlet). Det forventes at vindmøller idriftsættes i 2023. 5.6.3 Beregningsresultater Etableringen af vindmøllerne forventes at medføre en CO₂-reduktion på ca. 3.600 ton. Reduktionen skyldes at el fra vindmøllerne fortrænger fossile brændsler andre steder i elsystemet. 5.6.4 Referencer Oplysninger om produktion og tidspunkt for idriftsættelse er oplyst af Næstved Kommune.

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 27 5.7 Etablering af solcelleanlæg, 110 ha 5.7.1 Beskrivelse af virkemiddel Etablering af solcelleanlæg på 110 ha grund. Tiltaget vurderes at have en lille sandsynlighed for at blive gennemført. Det skyldes størrelsen af projektet. Dels da der kan være nogle udfordringer med at skaffe investering og dels da man sandsynligvis ønsker at få tilskud til elproduktionen. Tilskud til elproduktion fra solceller er begrænset og det er derfor ikke sikkert man kan få støtte til hele projektet. 5.7.2 Data og forudsætninger Elproduktionen forventes at være 70.000 MWh årligt. Solcelleanlægget forventes idriftsat i 2020. 5.7.3 Beregningsresultater Etableringen af solcelleanlæggene forventes at medføre en CO₂-reduktion på ca. 12.000 ton. Reduktionen skyldes at el fra solcellerne fortrænger fossile brændsler andre steder i elsystemet. 5.7.4 Referencer Oplysninger om produktion og tidspunkt for idriftsættelse er oplyst af Næstved Kommune. 5.8 Etablering af solcelleanlæg, 15 ha 5.8.1 Beskrivelse af virkemiddel Etablering af solcelleanlæg på 15 ha grund. Tiltaget vurderes at have middel sandsynlighed for at blive gennemført. Det skyldes de begrænsede støttemidler. 5.8.2 Data og forudsætninger Elproduktionen forventes at være 9.500 MWh årligt. Produktionen er baseret på solcelleanlægget på 110 ha og nedskaleret til 15 ha. Solcelleanlægget forventes idriftsat i 2023.

28 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 5.8.3 Beregningsresultater Etableringen af solcelleanlæggene forventes at medføre en CO₂-reduktion på ca. 1.900 ton. Reduktionen skyldes at el fra solcellerne fortrænger fossile brændsler andre steder i elsystemet. 5.8.4 Referencer Oplysninger om produktion for et solcelleanlæg på 110 ha og tidspunkt for idriftsættelse af solcelleanlægget på 15 ha er oplyst af Næstved Kommune. 5.9 Alternative drivmidler i kommunale flåde 5.9.1 Beskrivelse af virkemiddel Næstved Kommune har ikke i øjeblikket udarbejdet en plan for skift til alternative drivmidler for kommunes flåde. Idet transportsektoren er en af de store kilder til CO₂-emissionen er det besluttet, at der regnes på et case eksempel til illustration af, hvilken effekt det vil have på CO₂-emissionen i kommunen at udskifte til klimavenlige drivmidler for en stor del af kommunens flåde. Tiltaget vurderes at have stor sandsynlighed for at blive gennemført. Det skyldes at det er kommunens egen beslutning at gennemføre tiltaget samt at det muligvis kan gennemføres omkostningsneutralt. 5.9.2 Data og forudsætninger Næstved Kommune har udarbejdet en oversigt over antallet af registrerede køretøjer med drivmidlerne benzin og diesel samt hvor mange km de kører om året. Oversigten findes i Tabel 5. Tabel 5 Oversigt over kommunens flåde, drivmidler og kørte km. Antal køretøjer Km per/år fra ny Gennemsnit per år Benzinkøretøjer 132 2.091.013 15.841 Kassevogn 1 9.757 9.757 Lille varebil 8 43.451 5.431 Minibus 7 55.071 7.867 Personbiler 109 1.916.639 17.584 Stor personbil 1 14.714 14.714 Varebil 6 51.382 8.564 Dieselkøretøjer 182 3.095.465 17.008 Bus 6 120.214 20.036 Kassevogn 22 258.374 11.744 Lille varebil 36 567.215 15.756 Minibus 49 613.304 12.516 Personbil 45 1.224.867 27.219 Stor personbil 6 122.777 20.463 Varebil 7 59.532 8.505

SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER 29 Varebil dob. kab. 11 129.181 11.744 I alt 314 5.186.478 16.517 I casen forudsættes det, at alle 109 benzindrevne personbiler udskiftes til 50 biogasbiler i 2020 og de resterende 59 biler til brint i 2025. 45 dieseldrevne personbiler, 49 minibusser og 36 små varebiler udskiftes til naturgas/biodiesel i 2020. Det svarer til en samlet erstatning af 83 % af de kørte kilometer per år. Det forudsættes tillige, at emissionsfaktoren for de alternative drivmidler kan sættes lig med 0. Derved beregnes det, hvilken CO₂-emission der erstattes med indførelse af alternative drivmidler for de 4 køretøjskategorier. 5.9.3 Beregningsresultater Beregningerne med de givne forudsætninger viser, at den samlede reduktion ved erstatning af benzin og diesel som drivmiddel for de udvalgte køretøjer vil blive henholdsvis 959 og 1.063 tons CO₂ per år i 2020 og 2025. Disse emissioner kan sammenlignes den emission, som de samme køretøjer giver anledning til i 2015 og som er rapporteret i kommunen virksomhedsregnskab. 5.9.4 Referencer DCE, Alternative drivmidler i transportsektoren, 2012. Danmarks energi- og klimafremskrivning i 2015, Energistyrelsen. 5.10 Skovrejsning, naturprojekter og lignende 5.10.1 Beskrivelse af virkemiddel Næstved Kommune har en række planer for naturprojekter, skovrejsning og lignende projekter, som alle vil have den følgevirkning, at de bidrager positivt til kommunens klimaregnskab. Det skyldes at skovrejsning optager mere CO₂ og at konvertering af landbrugsjord til vådområder reducerer CO₂-emissionen. Tiltaget vurderes at have stor sandsynlighed for at blive gennemført. Det skyldes at det er kommunens beslutning af gennemføre tiltaget samt at der allerede er lagt planer for dette. 5.10.2 Data og forudsætninger Til brug for beregningerne af CO₂-emissionen fra skovrejsning anvendes data for udviklingen i de seneste år til at vurdere og fremskrive udviklingen frem mod 2030. I de sidste ca. 10 år er der rejst mindst 582 ha skov og konverteret 62 ha landbrugsjord til våd områder. Det vurderes på den baggrund, at der for perioden frem mod 2030 vil blive rejst yderligere 1.200 ha skov og konverteret 150 ha

30 SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER landbrugsjord til vådområder. Fordelingen mellem løv- og nåleskov forventes at blive som i kortlægningsrapporten for 2015 (61:39 eller 732 ha løvskov og 468 ha nåleskov). Emissionsfaktorerne er fundet i den CO₂-beregner. 5.10.3 Beregningsresultater Beregningen af konsekvenserne for CO₂-emission for arealanvendelse under de ovenfor specificerede forudsætninger viser, at optaget af CO 2 vil blive øget med -18.230 fra -90.007 til 98.237 tons CO₂/år i 2030. Skovrejsning vil bidrage med næsten 18.000 tons CO₂/år og vådområder blot med -275 tons CO₂/år. 5.10.4 Referencer Næstved Kommune, data for skovrejsning og vådområder, 2016. Den gamle CO₂-beregner.