Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og salg af varer. Du kan finde oplysninger og viden fra hele verden på internettet, og vi kan kommunikere nemt, billigt og ubesværet med folk fra andre lande og kulturer. Globaliseringen har skabt en masse fordele for os alle, men også flere udfordringer. Fx lukker flere danske virksomheder deres fabrikker i Danmark, fordi de bliver udkonkurreret af lande i Asien, hvor en arbejder kun skal have få kroner i timen. De nye udfordringer stiller vores politikere over for nogle svære valg, der vil have konsekvenser for os alle - også langt ind i fremtiden. Arbejdsspørgsmål Hvilke fordele og ulemper er der ved globaliseringen? Hvordan skal Danmark tilpasse sig globaliseringen? Hvilke udfordringer rummer den økonomiske globalisering? Hvilken rolle spiller de multinationale selskaber i den globale økonomi? Hvordan ser de globale handelsmønstre ud? Hvem er globaliseringen til gavn for?
Den globale økonomi Hver dag forbruger du masser af produkter, der ikke er lavet i Danmark, men i udlandet. Det er den stigende verdenshandel i den globale økonomi, der gør det muligt. En mindre verden og en større økonomi Verden er over de seneste hundrede år blevet mindre og mindre. Veje, togbaner og flyruter er blevet bedre. Internettet gør, at vi kan komme i kontakt med hinanden, uanset hvor i verden man befinder sig. Det har gjort det lettere at handle på tværs af landegrænser. Man kan sige, at landene ikke længere har hver deres økonomi, men at alle verdens økonomier er vokset sammen til én stor økonomi. Danmark i den globale økonomi Den globale økonomi er skruet sådan sammen, at de forskellige lande har specialiseret sig i det, de er bedst til. Danmark overlader produktion af tøj til andre lande. Til gengæld er Danmark et af de bedste lande til at fremstille vindmøller, medicin og grisekød. Handelsmønstre Mange varer som tøj, legetøj og elektronik produceres i lande som Kina og Indien, hvor lønnen til arbejdskraften er lav. Omvendt er arbejdskraften i de vestlige lande bedre uddannet. Udvikling af nye produkter og forskning finder derfor ofte sted i den vestlige verden. Overordnet kan man sige, at industrien rykker til Asien, mens de videnstunge dele af fremstillingen bliver i Vesten. Fordele og ulemper Når en dansk virksomhed handler på det globale marked, har den mulighed for at sælge varer til flere kunder og dermed tjene flere penge. Det er godt for både virksomhedens og Danmarks økonomi. Omvendt betyder det også, at der kan være mange andre virksomheder i resten af verden, der laver samme produkt. Den øgede konkurrence kan føre til, at danske fabrikker lukker og folk mister deres arbejde.
International handel og globalisering Den internationale handel er vokset kraftigt siden industrialiseringen. Varer bliver transporteret på kryds og tværs af kloden, men alligevel er det muligt at finde nogle mønstre i Danmarks handel med udlandet. Gør det, du er bedst til Der er to forklaringer på, hvorfor verdens lande handler med hinanden. Vi er for det første nødsaget til at købe de varer, som vi ikke selv kan dyrke eller har adgang til. Det er fx tropiske frugter, kaffe og råvarer til industrien. Vi køber dog også varer, som vi egentligt godt selv kunne lave, men som andre lande er bedre til at lave. I Danmark er vi fx gode til at lave vindmøller, mens man i Japan er gode til at lave biler. Danske importvarer Mange af de ting, som vi kan købe i de danske butikker, er importeret fra udlandet. Det skyldes, at de andre lande enten er bedre til at lave varerne eller kan sælge dem billigt. Vi importerer især varer, som de danske fabrikker har brug for i produktionen. Det er især kemikalier, metaller og maskiner. Mange af vores forbrugsvarer såsom tøj og elektronisk udstyr importeres også fra udlandet. Fra bacon til medicin De danske landbrug har gennem tiden været meget gode til at fremstille fødevarer af en høj kvalitet. Derfor har vi traditionelt eksporteret meget korn, svinekød og smør til udlandet. Danmark eksporterer stadig mange fødevarer, men varer fra industrien har overhalet fødevarerne som Danmarks vigtigste eksportvarer. Det er især højteknologiske maskiner og medicin, som vi eksporter til udlandet med god fortjeneste. Outsourcing Danmark har en lang og stolt tradition som industriland, men i de sidste 15-20 år har flere og flere virksomheder flyttet deres produktion til Østeuropa og Kina. Virksomhederne flytter produktionen til disse lande, fordi der er billigere arbejdskraft og lavere skatter. Det kaldes også for outsourcing. Mange gange beholder virksomheden deres ingeniører og designere i Danmark. De udvikler produktet og sender tegningerne til fabrikkerne i udlandet, der fremstiller varen og sender den ud til kunden.
Er frihandel vejen frem De fleste økonomer er enige om, at frihandel er til gavn for alle. Men det kan alligevel være svært for eksempelvis ulandene at sælge til det europæiske marked. Frihandel Frihandel betyder, at der ikke lægges told eller kvoter på varer, når to lande handler med hinanden. Det gør handlen lettere. Formålet er, at fremstillingen af en vare foregår, hvor det er billigst. Fx sælger Danmark meget svinekød til England. Det hænger sammen med, at de danske svineavlere er bedre til at lave billigt svinekød end deres engelske kollegaer. Derfor kan det bedre betale sig at importere det billige svinekød fra Danmark. Protektionisme Det modsatte af frihandel er protektionisme. Protektionisme betyder at beskytte. Formålet er at forhindre, at billige varer fra udlandet strømmer ind i et land. Det er nemlig ikke sikkert, at landets fabrikker kan fremstille varerne lige så billigt, og så må de lukke. Et land kan føre protektionisme ved enten at lægge told på importvarer eller begrænser den mængde, der må importeres. Verdenshandlens historie Mange lande har gennem tiden forsøgt at beskytte egne fabrikker med protektionisme. Men i midten af 1800- tallet begyndte englænderne at indføre frihandel, og tanken spredte sig hurtigt. Selvom USA og Europa gik tilbage til protektionismen i 1930'erne, så er flere og flere lande begyndt at gå ind for frihandel igen. Der er eksempelvis frihandel mellem EU-landene. Ulande og frihandel De fleste økonomer er enige om, at frihandel er godt for et lands økonomiske udvikling. Gennem frihandel kan ulandene tjene penge på eksport til ilandene. Alligevel er der flere ulande, der ikke går ind for frihandel. Det hænger ofte sammen med, at de er bange for at miste arbejdspladser, hvis de store virksomheder i udlandet udkonkurrere de lokale. EU's toldmure Det kan dog være svært at eksportere varer til det europæiske marked. Der er nemlig meget høj told på varer, som kommer fra lande uden for EU. EU har dog fjernet tolden på varer, der kommer fra de allermest fattige ulande. Så nu har de bedre mulighed for at sælge varer til de rige lande i EU.
Outsourcing Nogle gange kan en virksomhed spare penge ved at få en underleverandør til at udføre en bestemt opgave. Mange opgaver bliver fx flyttet til Asien, hvor arbejdskraften er billig. Hvad er outsourcing? Outsourcing handler om, at en virksomhed køber varer eller tjenester, som den tidligere selv har lavet eller udført, hos et andet firma. Virksomheden vælger denne løsning, fordi den ofte er billigere. Normalt outsourcer virksomheder den del af produktionen, der er præget af rutinearbejde. Det kan fx være arbejdet med at sy et par jeans eller samle en højtaler. Fra Østeuropa til Asien I første omgang flyttede man produktionen til lande i Østeuropa, hvor lønnen var lav. Men stigende lønninger i Østeuropa har fået virksomhederne til at samarbejde med fabrikker i Asien. En af fordelene er, at de asiatiske arbejdere kun får få kroner i timen. Det gør selvfølgelig virksomhedens omkostninger til løn meget mindre. De kan derfor sælge deres produkter billigere. Det er godt for konkurrenceevnen. Hvordan foregår produktionen? Når en dansk virksomhed flytter produktionen til udlandet, bliver udviklingsafdelingen ofte i Danmark. Sådan gør mange danske tøjmærker. Her designes og markedsføres tøjet fra Danmark, mens fremstillingen foregår i lande med billig arbejdskraft. Fx i Kina. Outsourcing af vidensarbejde I de seneste år er flere virksomheder også begyndt at flytte arbejdsopgaver, der kræver høj uddannelse til udlandet, fx til Indien. Indien har masser af ingeniører, videnskabsmænd og it-folk. De er meget dygtige, og deres lønninger er lave. Det har Danske Bank benyttet sig af. I 2006 besluttede de sig for at oprette et IT-center i Indien. Centeret står for dele af bankens IT-udvikling og har 400 ansatte. Debat om outsourcing Outsourcing er noget, der er delte meninger om. På den ene side sparer virksomheden penge og kan dermed øge sin konkurrenceevne. Det kan måske redde virksomheder fra lukning. På den anden side koster de danske arbejdspladser, hvis store virksomheder flytter dele af deres produktion til udlandet.
Multinationale selskaber Multinationale selskaber har en enorm betydning i den globale økonomi. De står for to tredjedele af den internationale handel og skaber arbejdspladser og økonomisk vækst. Grænseløse virksomheder Et multinationalt selskab er en virksomhed, der har større aktiviteter i mere end et enkelt land. McDonald's og Coca-Cola er nogle af de mest kendte multinationale selskaber. De bliver kaldt multinationale, fordi de har afdelinger i mange lande og sælger deres varer over hele verden. I 2009 var der omkring 82.000 multinationale selskaber i verden med i alt 810.000 datterselskaber. Mere end 77 millioner mennesker er ansat i multinationale selskaber. De multinationale selskaber historie Multinationale selskaber er ikke en ny ting. I 1800-tallet havde de engelske handelshuse fx datterselskaber i Indien. Det lettede handlen med Østen. I 1920'erne kom endnu flere multinationale selskaber til. Det var eksempelvis selskaber som amerikanske Ford, der laver biler. Nutidens multinationale selskaber De sidste årtier er der kommet rigtigt mange nye multinationale selskaber. Det største af dem alle er amerikanske General Electrics, der arbejder i over 100 lande. De beskæftiger sig med så forskellige ting som atomkraftværker, flymotorer, banker og tv-produktion. Multinationale selskaber og verdenshandlen De multinationale selskaber omsætter for rigtig mange penge. Samlet set står de multinationale selskaber for 66 % af verdenshandlen. Halvdelen af den handel sker internt i det enkelte selskab fra datterselskab til datterselskab. Multinationale selskaber i Danmark Myndighederne kan have rigtigt svært ved at kontrollere, om de multinationale selskaber betaler den skat, som de skal. Det hænger netop sammen med, at deres aktiviteter er spredt ud over mange lande. Denne udfordring har man debatteret meget i Danmark. De økonomiske vismænd vurderede eksempelvis i sommeren 2010, at den danske stat kunne hente op imod 14 milliarder kroner årligt, hvis de multinationale selskaber betalte korrekt skat.
Vindere og tabere i den globale økonomi Verdens lande handler mere end nogensinde før med hinanden. Vi kan dagligt købe tøj produceret i Kina og bananer fra Brasilien i supermarkedet. Samtidig flytter mange danske virksomheder arbejdspladser ud til Asien, hvor arbejdskraften er billigere. Danske tabere Globaliseringen gør det muligt for danske virksomheder at fremstille deres varer billigere i Østeuropa eller Asien. Når produktionen flytter, mister de ansatte på den danske fabrik deres jobs. De taber altså på globaliseringen. Det går ofte ud over de ufaglærte. Det skyldes, at det netop er de ufaglærtes jobs, som den billige arbejdskraft lettest kan overtage. Danske virksomheder, der bliver udkonkurreret af en udenlandsk virksomhed, som kan lave samme vare billigere, taber også på globaliseringen. Danske vindere Forbrugerne vinder mest på globaliseringen. Det er billigere at fremstille varer i Asien. Det vil som oftest betyde, at varen bliver billigere i butikkerne. Fx ville vi ikke kunne købe en ny fladskærm til et par tusinde kroner, hvis den blev lavet i Danmark. På den måde er globaliseringen til gavn for forbrugerne. De danske virksomheder, der laver gode produkter og kan konkurrere på det globale marked, er også vindere. Globale vindere I økonomi siger man, at handel stiller alle bedre. Det vil sige, at alle vinder på globaliseringen og den øgede samhandel over grænser. Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Det er kun de lande, der har gode varer, som de kan sælge til andre lande, der vinder på globaliseringen. Lande, som kan tiltrække nye virksomheder på grund af billig arbejdskraft, vinder også. Globale tabere Det er dog ikke alle lande, der er i stand til at fremstille billige varer af en god kvalitet, som de kan eksportere til andre lande. De risikerer at blive koblet af udviklingen og blive taberne i globaliseringen. Det er især de afrikanske lande, som ikke har industrier, der kan fremstille varer af en god nok kvalitet til eksport.