Vi bruger da AMU på det groveste

Efteruddannelse på AMU-kurser for faglærte og ufaglærte i bygge- og anlægsbranchen november 2010 Foto: Finn Hansen Side 2 Malere lærer nyt på AMU-kurser Stilladsuddannelsen når nye højder Uddannet Sjakbajs Side 6 Side 8 Når gammelt skal blive til nyt, må der samarbejdes Det er den fælles holdning hos murer Torben Nielsen og tømrer Flemming Sørensen, der begge arbejder med renovering af et gammelt pakhus i København. De er begge enige om, her er ingen kære mor det kræver faglig stolthed og især kvalifikationer når de højt hævet over Københavns tage, med Christiansborg i ryggen, skal løse opgaven med at renovere og bevare de flotte bygninger. Vi bruger da AMU på det groveste Begge har gennem AMUkurser løbende opkvalificeret sig inden for deres håndværk, en udfordring de begge syntes er spændende og helt i tråd med den personalepolitik der er gældende i Jakon a/s, der har en helt klar personalepolitik på det uddannelsesmæssige område. Finn Hansen Side 3 Side 15 Ryg bare vi laver også gravsten Side 16 Skoleoversigt På en skala fra 1 til 10 får den lokale AMU-udbyder topkarakteren 10 af murermester Carsten Frederiksen. I tæt samarbejde med skolen holder han nemlig ca. en gang i kvartalet undervisning hjemme i hallen for de ansatte. Murermester Carsten Frederiksen fra Nr. Tornby ved Hirtshals har 9 ansatte. Han samarbejder tæt med det lokale AMU-udbyder om løbende efteruddannelse for både sig selv og folkene. Jeg har de bedste folk i området. Og det vil jeg gerne blive ved med at have. Det gælder om at være fremme i skoene indenfor de nyeste materialer og teknikker osv. Det er meget vigtigt, mine folk kan svare på de spørgsmål, som kunden har derude. Vi lever jo af at finde de bedste løsninger for kunden. Så vi bruger da AMU på det groveste. Vi samarbejder med AMU og inviterer forskellige undervisere og konsulenter ud til vores kvartalsmøder. Han har ikke nogen egentlig kantine ude i hallen. Så man rydder for det meste bare et areal og får anrettet nogle borde og bænke til undervisningen. Det kan godt være ret primitivt. Men sådan vil folkene helst have det. De er ikke meget for at komme ind på skolen. De vil meget hellere sidde her ude i hallen, griner Carsten Frederiksen. Gennem et regionalt netværk af tilsvarende mindre virksomheder deltager somme tider også ansatte fra andre små og mellemstore firmaer i undervisningen, på blandt andet APVkursus. Læs også: Netværk i Nordjylland Side 12

2 Efteruddannelse med AMU BYG MED AMU Malere fornyer sig med efteruddannelse Mange svende og mestre opdaterer deres håndværk på UCH Uddannelsescenter Holstebro. Malermester Claus Clausen fra Holstebro var senest på kursus engang i 1980 erne, men nu går den ikke længere, mener han. Derfor har han for nylig fået opfrisket sit håndværk i arbejdet med gipsplader, og hans kursustilmelding er typisk. I øjeblikket strømmer malere og malermestre til efteruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro. Gennem en række år har bygningsmalerne haft megatravlt og derfor fravalgt kurser. Det har skabt et lille efterslæb i faglig viden, og det er både mestre og svende klar over. Nu giver de deres teknisk kunnen og viden et løft. Jeg har fået præsenteret både nyt værktøj og nye materialer, fortæller 47-årige Claus Clausen. Der er kommet nogle nye spartler, som jeg ikke kendte, og dem skal jeg hjem at købe med det samme. Uddannelsescenter Holstebro har allerede gennemført de første fem kurser for malere, og flere er på vej. Skolen blev i efteråret udpeget som et af de centrale steder i Danmark for bygningsmalernes efteruddannelse. 26-årige Gitte Fly har ligesom Claus Clausen deltaget i kurset Spartling af gipsplader og ud over den tekniske indsigt også haft udbytte af snakken med kolleger. Nu tager hun hjem til malermesterfirmaet Helge Lægaard i Holstebro og fortæller kollegerne om den nye viden, hun har fået. 38-årige Karsten Schmü ser er eneste maler i bygningsvedligeholdelsen på Skive Tekniske Skole, og hvis han ikke tog på kurser, ville han aldrig få ny inspiration. 25-årige Ranvá Storm fra Struer er ledig efter barsel og udnytter tiden til at blive dygtigere. Det er fint at lære nye metoder af faglærere, der ikke er bundet af gamle traditioner, siger Ranvá Storm. red Ranvà Storm og Gitte Fly har, udover det faglige indhold, også haft glæde af det kollegiale fællesskab på kurset. Guldsalen skinner på ny MALKOM Malerfagets Kompetencefond Tager man sin malerefteruddannelse i Svendborg kan man male i guld. Mogens Juul Pedersen 46 år, der til daglig er malersvend ved Skårup Malerforretning har gået på AMU-kursus på Svendborg Erhvervsskole. På arbejdet maler Mogens Juul Pedersen kirker, præstegårde, renser gamle egetræsdøre og giver dem bådlak. Han har været ved Skårup Malerforretning i 15 år, og kører stort set selvstændigt i sit arbejde, som han siger. Kursus af guld Jeg fulgte sidste vinter kurset i forgyldning på Svendborg Erhvervsskole. På kurset på Svendborg Erhvervsskole, lærte vi at renovere forgyldninger og foretage nye belægninger med guld, sølv og slagmetal. Endvidere blev vi uddannet til rådgivere inden for forgyldning, fortæller Mogens Juul Pedersen. Med de lærte teknikker, har vi fået genskabt en meget smuk Guldsal, siger maler Mogens Juul Pedersen. Fra læring til praksis Den gamle Borgerforening i Byen var under istandsættelse og flere malerfirmaer havde sammen fået opgaven med at restaurere Guldsalen. En spændende opgave, som blev indledt med, at Mogens Juul Pedersen og andre svende var på kurser i maleteknikker på Svendborg Erhvervsskole. Det vi lærte på kurset, fik vi efterfølgende brug for i praksis ved vores arbejde i Guldsalen, forklarer Mogens Juul Pedersen Det krævede virkelig, at Mogens Juul Pedersen havde hænderne skruet ordentligt på og at han ikke rystede på hænderne Gennem kurset i forgyldning lærte vi at genskabe det oprindelige og hvis jeg selv skal sige det blev det meget smukt, fortæller den garvede maler. Da Mogens Juul Pedersen havde været i gang med pensler og godt håndelag, fremstod et meget flot resultat, som publikum vil opleve som at være trådt ind i 1000 og én nats eventyr når de går til koncerter og foredrag i Guldsalen. Svendborg Kulturforening anvender Guldsalen til koncerter, musik og teater for byens borgere, forklarer Mogens Juul Pedersen. Søjler af guld Jeg lavede søjler forgyldt med bladguld, og jeg lærte at lave skabeloner, som blev lagt på, så jeg kunne lave det på Guldsalen. Jeg mener ikke, at jeg rystede på hænderne, men hvis noget glippede, måtte jeg lave det hele om det var jo fra læring til praksis meget hurtigt, fortæller Mogens Juul Pedersen. Det der har endnu større betydning er, at jeg kan bruge malerteknikkerne i mit daglige arbejde, for der sker jo noget inden for malerfaget hele tiden. Min fremtidsdrøm? At have arbejde de næste 20 år og få lov til at uddanne mig hele tiden. Hvis det kan indpasses i mit arbejde går jeg på kursus hver vinter, konkluderer Mogens Juul Pedersen. red Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 mellem Danske Malermestre/Foreningen af Auto og Industrilakerere og Malerforbundet i Danmark blev det besluttet at oprette en kompetenceudviklingsfond. Formålet med fonden er at yde støtte til medarbejderes deltagelse i uddan nelsesforløb, som er relevante for beskæftigelsen indenfor over enskomstens område. Ordningen gælder tillige for de kooperative malervirksomheder. Virksomhederne kan søge fonden om tilskud til allerede afholdte kursusaktiviteter. Virksomhederne modtager tilskuddet fra MALKOM, som fordeler pengene efter først til mølle princippet. Der kan ydes tilskud til både selvvalgt og virksomhedsrekvireret AMU-efteruddannelseskurser indenfor malerbranchens kompetenceområde. Du kan finde kurserne på www.ebai.dk. Der udvikles nye kurser hele tiden, så du kan også benytte dig af at kontakte den tekniske skole eller de lokale organisationer. Virksomheder, som indbetaler til MALKOM, kan søge om tilskud til efteruddannelse for svende, servicearbejdere og elever altså for den personkreds, som er omfattet af overenskomsterne mellem Malerforbundet og Danske Malermestre/FAI. For de fleste kursers vedkommen yder MALKOM et tilskud på op til 150,- kr. pr. time (VEU-godtgørelse fratrækkes). For samtlige kurser dækker MALKOM deltagerbetalingen. Se nærmere på www.malkom.dk eller kontakt os: MALKOM Malerfagets Kompetencefond Islands Brygge 26 2300 København S Tlf.: 33 15 61 01 E-mail: malkom@mffu.dk Efteruddannelse for malere Følgende skoler udbyder efteruddannelse for malere UCH Uddannelsescenter Holstebro, tlf. 99 12 22 22 Silkeborg Tekniske Skole, tlf. 89 23 40 00 Syddansk Erhvervsskole, tlf. 70 10 99 00 Svendborg Erhvervsskole, tlf. 72 22 57 00 TEC Teknisk Erhvervsskole Center Gladsaxe, tlf. 38 17 70 00

BYG MED AMU Efteruddannelse med AMU 3 Lær nyt med AMU og byg oven på dét du kan Denne avis handler om AMU inden for bygge- og anlægsbranchen. Avisen giver eksempler på hvordan AMU bliver brugt inden for branchen af såvel store virksomheder, kommuner, små mestre. Hvorfor? Fordi AMU er et enestående og fleksibelt system der gør det muligt at dygtiggøre sig i det tempo der er relevant og nødvendigt for den enkelte. AMU kan bruges til at støve det af man har lært for længe siden, men måske aldrig fik brugt. AMU kan også bruges hvis man skal have ny viden om et fagområde. Udviklingen i branchen med nye materialer, metoder og myndighedskrav går så hurtigt, at det er nødvendigt at man opdaterer sin viden løbende, selvom man er faglært håndværker. Endelig er der flere og flere områder som kræver at man har et certifikat for at kunne udføre et bestemt arbejde. Hvordan? AMU systemet er et meget fleksibelt system der er tilpasset brugernes behov. Kurserne varierer i længde fra en enkelt dag til flere uger. Der er udarbejdet en række kursuspakker og andre mere eller mindre strukturerede forløb, eller man kan vælge et specifikt fagligt kursus. Det er også muligt at skræddersy forløb som passer den enkelte virksomhed eller medarbejder. Hvor? Afholdelsesformerne i AMU er også fleksible. Kurserne kan afholdes på skolen, i virksomheden eller på byggepladsen, endelig er det muligt at opdele kurserne i såkaldte splitkurser hvor et kursus deles op og afholdes over f.eks. to halve dage i stedet for en, i løbet af firefem onsdage, på udvalgte aftener, alt efter hvad der passer virksomheden og de ansatte bedst. Hvem? Alle kan deltage, men AMU retter sig primært mod faglærte og ufaglærte. Disse grupper kan desuden få VEU-godtgørelse, ligesom der er mulighed for at opnå supplerende støtte til medarbejderuddannelse gennem Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond, se yderligere side 7 bemærk, når det gælder VEU-godtgørelsen omfatter dette også mestre. Du kan læse mere om økonomien på bagsiden af denne avis, eller søge oplysninger på nærmeste skole. Er du ledig, har tid mellem to job, og ret til dagpenge, vil du ofte have mulighed for selvvalgt uddannelse. Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan du få oplyst i din A- kasse, der også ved, hvilke muligheder dette giver. Igennem AMU kan du vælge at kvalificere dig til nye opgaver, sikre at du får de lovpligtige certifikater, godkendelse til specielle arbejdsopgaver m.v. Hvornår? Tidspunktet kan du ofte selv bestemme, men det er vigtigt du kontakter en af skolerne for at få oplyst hvornår de enkelte kurser afholdes. Her kan du også få oplyst, hvor uddannelserne tilbydes. På avisens bagside finder du adresser og kontaktoplysninger på de skoler der er godkendt til at udbyde AMU inden for bygge- og anlægsområdet. Rigtig god læselyst. red Foto: Finn Hansen Det er jo ikke træsko og trillebør mere, vel? Man skal være foran med det hele, ellers risikerer man at gå i stå, mener murer Torben Nielsen og tømrer Flemming Sørensen. De er på renoveringsarbejde ved Dansk Arkitektur Center i Strandgade på Christianshavn. Begge opkvalificerer sig jævnligt gennem efteruddannelse i AMU AMU byder på masser af kurser for murere, tømrere og andre, der bl.a. renoverer gamle huse. Det kan murer Torben Nielsen og tømrer Flemming Sørensen fra København skrive under på. De arbejder på en tagrenovering på Christianshavn. Og de har begge, efter en længst svunden læretid, haft stor glæde af tilbagevendende kurser i AMU: Når du arbejder her i et firma som Jakon, er de helt fremme i skoene. Det hedder efteruddannelse, efteruddannelse og efteruddannelse. Det er jo sådan set et foregangsfirma for alle andre på det område. Jakon er foran med det hele. Og det er sådan set meget godt, mener 52-årige Flemming Sørensen. Firmaet har et tæt samarbejde med alverdens leverandører og AMU, og så kommer de ansatte løbende på kursus i de nyeste materialer. Det kan være alt, lige fra gips, stål, dørpumper, stillads alle mulige materialer, ting og metoder, forklarer Flemming Sørensen og Torben Nielsen. Det er jo ikke træsko og trillebør mere, vel. Vi er jo ikke i 1930, fastslår de to håndværkere. De mener, at kurserne sikrer personalet på to måder: Dels er der det sikkerhedsmæssige, dels bliver Udgiver: Byggeriets Uddannelser den faglige kunnen holdt ved lige. Det vigtigste ved at gå på arbejde er at have gode kolleger, at opgaverne er spændende og at der er penge at tjene. Man skal jo hele tiden udfordres på sin faglige kunnen, og så er det godt hele tiden at være opgraderet. Ansvarshavende redaktør: Bill de Place Redaktion: Jørgen Jensen, Finn Hansen, Jan Lillelund, Erik Nielsen, Peter Gjesager, Harry Frøsig Bruun, Birgitte Grum-Schwensen og Thomas Christensen. Journalist: Morten Friis Jørgensen, (DJ) Tegninger: Lars-Ole Nejstgaard Layout: Byggeriets Uddannelser Oplag: 70.000 Tryk: OTM AVISTRYK Herning Ikast A/S Støtte: Avisen er udgivet med støtte fra Byggeog Anlægsbranchens Udviklingsfond (BAUF) og Malerfagets Kompetencefond (MALKOM).

4 Efteruddannelse med AMU BYG MED AMU Inspiration for ansatte i andre større bygge- og anlægsfirmaer Sådan gør vi hos Arkil Jeg forsøger at holde os ajour med al nye lovgivning og de udfordringer, der er, i forhold til de lovpligtige kurser. På den måde kan vi sikre, at vores medarbejdere er klædt på i forhold til bl.a. de sikkerhedskrav, der stilles, og at de får deres certifikater og beviser ajourførte, siger uddannelseskoordinatoren hos Arkil A/S. Arkil A/S har alene i Danmark omkring 1.300 ansatte. De er fordelt over hele landet og på fire divisioner: Anlæg, Fundering, Vejservice og Asfalt. Til at koordinere alt om virksomhedens uddannelse og planlægge ca. 1.500 kursusdage pr. år for medarbejderne har Arkil ansat Helle Juhl. Vi gør meget ud af at støtte den enkelte ansatte til at udvikle sig både fagligt og personligt. Derfor sender vi rigtig mange af vores ansatte på kursus hvert år. Faktisk planlægger vi årligt omkring 1.500 kursusdage for vores ansatte. Mit job handler om udvikling af kompetencer for samtlige medarbejdere og personalegrupper i koncernens fire divisioner i Danmark. Sådan siger Helle Juhl, der er ansat hos Arkil A/S med titlen uddannelseskoordinator. Hun kalder sit job enormt alsidigt og kanon De mest populære kurser Som Arkils mest benyttede AMU-kurser nævner Helle Juhl: Rørlægger- og kloakrørlæggeruddannelsen, sjakbajskurser, svejsekurser, kvalitetsbevidsthedskurser, maskinførerkurser, kurser for kabelarbejder, truck, beskærings- og motorsavskurser, kurser for mekanikere, stort kørekort + et hav af lovpligtige kurser så som Vejen som arbejdsplads, EU lovpligtig chaufføruddannelse, sprøjtecertifikater, arbejdsmiljøkurser, førstehjælp og mange flere. spændende med rigtig mange forskellige opgaver. Det giver en kæmpe kontaktflade såvel intern som eksternt. Vi har rigtig meget fokus på at udvikle vores medarbejderes faglige kunnen. På den måde ønsker vi at sikre, at vi kan levere en god kvalitet til vores kunder. Gode tilbagemeldinger Uddannelse er vigtig. Uddannelse er med til at sikre, vi at vi både fagligt, sikkerheds- og kvalitetsmæssigt efterlever de krav, som vores omgivelser stiller os. Hvert år i oktober måned vurderer vi, hvilke behov den enkelte afdeling forventer at have det efterfølgende år. Ud fra de overvejelser udarbejder vi en kursusplan samt et budget for den enkelte afdeling. På den måde kommer vi ud til snart sagt alle medarbejdere med mulighed og tilbud om kurser i AMUsystemet. Struktør-elever får en mentor Jeg har arbejdet rigtig meget med vores politik for struktør-elever. Så i forhold til struktøruddannelsen stiller vi nu en mentor til rådighed for alle lærlinge. Derfor har vi gennemført en mentoruddannelse for en række formænd. På den måde sikrer vi, de er godt klædt på til den nye rolle, det er at være mentor for et andet menneske. Vi sender også mange af vores funktionærer og formænd på kurser, både via AMU-systemet og Dansk Byggeri, nævner hun. Bygge- og Anlægsbranchens Udviklings fond I forhold til byggeriets uddannelser spænder vi vidt. Vores medarbejdere er jo fordelt over hele landet med vidt forskellige opgaver. Det betyder, at vi benytter rigtig mange samarbejdspartnere blandt AMU-udbyderne i hele Danmark, når vi skal udvikle medarbejdernes kom pe tencer. Uddannelseskoordinator i virksomheden Jeg varetager al administration omkring bookinger, interne kompetenceregistreringer af alle medarbejder samt opfølgninger. Herunder at sikre, at vi får refusioner i form af løntabsgodtgørelse samt midler fra Bygge- og Anlægsbranchens udviklingsfond, slutter Helle Juhl. Moderne danske virksomheder med over 1.000 ansatte har meget ofte ansat en person, der beskæftiger sig med at udvikle de ansattes færdigheder og kompetencer mm. Nogle steder bruger man fine engelske titler som human resource manager, men mange steder benyttes den mere danske titel, en uddannelseskoordinator. Og navnet bag titlen hos Arkil A/S er Helle Juhl.

BYG MED AMU Efteruddannelse med AMU 5 Her arbejder min far også Vi er ved udvidelsen af Holbæk-motorvejen nær Roskilde: Et betonsjak fra Zacho-Lind binder jern, så nappene i bindetråden klinger. De arbejder på en betydelig forlængelse af en jernbane tunnel under motorvejen, der udvides fra fire til seks spor. Her, som ved så mange andre vej- og jernbanearbejder, skal trafikken trods arbejdet kunne fungere så normalt som muligt og helst køre uhindret. Så ved siden af rent faglig efteruddannelse har gutterne også været på AMU-kurser som f.eks. Vejen som arbejdsplads eller Pas på på banen, hvor man bliver mere end klædt på til den type af farligt arbejde i trafikken. www.efteruddannelse.dk et godt værktøj for firmaerne Uddannelseskoordinatoren hos Arkil A/S fremhæver det nye tilmeldingssystem på hjemmesiden www.efteruddannelse.dk som en rigtig god ting. Den direkte vej, få anerkendelse af det du kan Inden for AMU-uddannelserne findes et tilbud som kaldes IKV (Individuel Kompetence Vurdering). Det er rettet mod deltagere som vil have dokumentation på det du kan, og tilbydes i forhold til udvalgte mål i ArbejdsMarkedsUddannelserne (AMU). Som deltager på IKV kan du få anerkendt alle/eller nogle af de kompetencer, der er fastlagt for målet af den valgte uddannelse. Alle der deltager i en IKV i AMU, får et deltagerbevis, som indeholder forløbets gennemgang og resultat. Med IKV kan du spare tid, i forhold til afkortning af uddannelser og faglig anerkendelse ved: Det er et rigtig godt værktøj til os i virksomhederne. Det er super nemt at betjene og sparer os for rigtig mange opringninger og ventetid. Specielt for os, der har mange samarbejdspartnere, AMU-centre og skoler landet over. Systemet er selvfølgelig hele tiden under udvikling, og jeg er sikker på, at det med tiden bliver endnu bedre og kan leve op til flere af de krav og forventninger, vi som virksomhed har. Det betyder, at jeg nemt kan tilmelde og afmelde kursister i hele landet lynhurtigt. Jeg kan tilmelde på alle tider af dagen og ikke mindst følge med, såfremt en medarbejder er kommet til at tilmelde sig et kursus på egen hånd. Det er overskueligt og nemt at betjene. Dog er der stadig flere mangler, men jeg vil tro, de løser sig hen af vejen. At få vurderet og afprøvet det du kan At få anerkendelse i form af uddannelsesbevis At undgå tidsspilde ved dobbelt uddannelse IKV i AMU, er et individuelt tilrettelagt forløb, med varighed fra ½ dag til 5 dage Du bestemmer over resultatet af din IKV, og kan bruge det i planlægning af et uddannelsesforløb Et tilbud til alle, der er ikke deltagerbetaling på IKV i AMU, og der kan søges VEU efter de gældende regler. red

6 Efteruddannelse med AMU BYG MED AMU Stillads uddannelse når nye højder Stilladsmontøruddannelsen Stilladsmontøruddannelsen er en kontraktuddannelse. Uddannelsen er opbygget så du skiftevis deltager i kurser på en erhvervsskole og arbejder i den virksomhed, du har indgået uddannelsesaftale med. Skoleperioderne består af 9 moduler af 1 til 3 ugers varighed. I alt 25 uger. Der undervises i forskellige typer stilladsopstilling og kundeservice, sikkerhedsregler, standarder, regning og geometri, tegningsforståelse, EDB og truckkørsel. I skoleforløbet er der mulighed for at få førerbevis til stor lastvogn og krancertifikat. Mellem skoleperioderne arbejder du i virksomheden på lige fod med de øvrige medarbejdere i 2- eller 3-mands hold. Modul 1. Kursus: Systemstilladser 3 uger Modul 2. Praktik Modul 3. Kursus: Rør- og koblingsstilladser 2 uger Modul 4. Praktik Modul 5. Kursus: Udvidet systemstillads 3 uger Modul 6. Praktik Modul 7. Kursus: Opstilling specielle stilladser 2 uger Modul 8. Praktik Modul 9. Kursus: Inddækning af stilladser 2 uger Modul 10. Praktik Modul 11. Kursus: Totalinddækning, stilladser 3 uger Modul 12. Praktik Modul 13. Kursus: Koordineret stilladsmontage 1 uge Øvrige kurser Truck 7 dage (Placeres efter systemstillads) Krancertifikat D, med anhugning 2 uger (Placeres efter Rør- og koblingsstillads) Hertil kommer yderligere tilbud om: Køreteknisk uddannelse 6 uger Stilladsmontøruddannelsen foregår to steder i landet: Københavns Tekniske Skole, Fabriksparken 31, 2600 Glostrup AMU-Vest, Spangsbjerg Møllevej 304-306, 6705 Esbjerg Ø. Christian Jensen er butiksuddannet, men fik for tre et halvt år siden lyst til at prøve noget andet. Han er nu ansat ved Stjerne Stilladser A/S i Svendborg, der opstiller stilladser til håndværkere, kraftværker og andre kunder med behov for at arbejde i højden. Han er nu i gang med den toårige stilladsmontøruddannelse på AMU-Vest, der er landets største udbyder af stilladsuddannelser med over 4.000 kursister årligt. Kontraktuddannelser Uddannelserne er et resultat af et samarbejde mellem Dansk Byggeri og 3F. Uddannelserne veksler mellem praktisk arbejde i virksomheden og deltagelse i AMU-kurser. Under den praktiske del af uddannelsen arbejdes der med varierende opgaver i virksomheden, så der opnås en alsidig indsigt i det praktiske arbejde. Heldigvis fik jeg merit for mit tidligere kursus, men jeg kan mærke, at det her er mere omfattende. Vi tegner, regner og har masser af matematik. Faktisk leger vi på kurset i udvidet systemstillads små arkitekter, idet vi nu skal tegne stilladserne, før vi tager ud og bygger dem. Vi får også besøg af en ergoterapeut, der skal fortælle os om løft. Man kan ikke holde til det her job hele livet, men det er blevet bedre med elhejs i stedet for håndhejs. Det ville være mærkeligt, hvis man ikke skulle have nogen uddannelse, når man laver sikkerhed til andre, siger Christian Jensen. Senere skal jeg på kurser i specialstillads, inddækning og totalinddækning. Jeg kan godt lide at lære noget. Det ville være mærkeligt, hvis man ikke skulle have nogen uddannelse, når man laver sikkerhed til andre. Egentlig synes jeg, det er lidt sent, uddannelsen kommer. Vi har det godt på skolen, og stilladslærerne er gode til at indrette sig efter, at vi ikke er vant til at sidde på skolebænken, siger Christian Jensen. Frede Madsen Erfarne medarbejdere har mulighed for afkortning af uddannelsen efter en konkret vurdering. Uddannelsen er en AMU-kontraktuddannelse baseret på en uddannelsesaftale mellem virksomhed og medarbejder. Efter endt uddannelse udstedes der et uddannelsesbevis. Der findes følgende kontraktuddannelser i bygge og anlæg: Betonmager, Murerarbejdsmand, Nedriver og Stilladsmontør. Eksamensuddannelser Eksamensuddannelser er uddannelser, der er sammensat af en række AMUkurser, som tilsammen tilgodeser lovbestemte uddannelseskrav for at kunne udføre veldefinerede arbejdsopgaver. Det gælder f.eks. for ansatte og ledere på landets affaldsdeponier, kloakmestre og brøndborere. red

BYG MED AMU Efteruddannelse med AMU 7 Bestod som kloakmester med god hjælp til læsning Bygge- og Anlægs branchens Udviklingsfond For medlemmer af TIB, 3F, Blik og Rør, Dansk Metal, Dansk El-forbund og Malerforbundet, der er ansat på overenskomster med Dansk Byggeri, Byggefagenes Kooperative Landssammen slutning samt tiltrædelses overenskomster hertil. Hvordan? Det er virksomheden, der søger om tilskud. Det sker på www.uddannelsesfonde.dk Hvorfor? Ved overenskomstfornyelsen i 2007 blev det aftalt at oprette en udviklingsfond med indbetalinger på 33 øre pr. medarbejder pr. time Hvor meget? Tilskuddet fra fonden for hver medarbejder er på 35 kroner pr. time, hvis der under kursusdeltagelsen udbetales løn på minimum 127 kroner i timen. Hvis den udbetalte løn er mindre end 127 kroner vil tilskuddet blive reduceret. Der kan maksimalt søges om tilskud til 15 kursusdage pr. person pr. år I bygge- anlægsbranchen er der mange som Johnny Bisgaard: Det boglige er ikke hans stærkeste side. Han dumpede to gange til kloakmestereksamen i det teoretiske. Men med god hjælp og støtte på AMU bestod han tredje og lykkens gang. Kloakmestereksamen har været afgørende for at have arbejde, fortæller han. Johnny Bisgaard fra Kleis ved Juelsminde er i dag indehaver af JB Graveservice. Han har autorisation som kloakmester. For det meste reparerer han kloak og afløb ved byejendomme sammen med sin gamle makker, Kim Thomsen, der er den eneste ansatte arbejdsmand i firmaet. Konen står for bogholderi og regnskab. Makkere i 15 år Kim og jeg har været makkere i over 15 år. Bl.a. kørte vi sammen en del år hos en af de store lokale, O.M. Entreprenørforretning. I dag har vi mest små og mindre opgaver for private og erhverv. Men vi kører da også en del som indlejet for større firmaer, som bl.a. O.M. Anlægger plæne efter jordvarmerør Denne eftermiddag er Johnny Bisgaard og Kim Thomsen ude og dække en udgravning og jævne en græsplæne, efter at vvsmontøren har lagt slange ud til jordvarme. Siden 1985 har jeg taget snart sagt alt indenfor kloakering hos AMU. Kloakmestereksamen bestod jeg for fem år siden, og nu har jeg så været selvstændig et par år. Kurserne på AMU har været meget afgørende for at have arbejde, siger Johnny, mens Kim nikker. Kim Thomsen har også været på flere AMU-kurser, bl.a. kloak I, II og III, ligesom han har været i gang med struktør-uddannelsen. Johnny Bisgaard forklarer, at han dumpede de første to gange i teori til eksamen som kloakmester. Det boglige har aldrig været min stærke side. Men jeg fik god hjælp og støtte til stavning, da jeg skulle til eksamen tredje gang. Der var også en, som fik en it-rygsæk med en computer, han kunne tale til. Så man får god støtte hos AMU, også hvis man ikke er så boglig, slutter han Hvad? Der gives tilskud til relevant efteruddannelse inden for overenskomstområdet: Alle AMU-kurser Forberedende voksenundervisning (FVU) i dansk og matematik Byggeriets Leder- og Industrilederuddannelse samt Fagbevægelsens Lederuddannelse Hvad med AMU-kontraktuddannelserne? Tilskuddet er for disse uddannelser 25 kr. pr. time. Der er ikke begrænsninger på antal dage for AMU- Kontraktuddannelserne for Murerarbejdsmænd, Ned rivere, Stilladsmontører samt Betonmagere Søg om støtte hér: Ansøgning om tilskud til efteruddannelse på www.uddannelsesfonde.dk. Faglige spørgsmål rettes til Byggeriets Uddannelser telefon 35 87 87 10, spørgsmål til anvendelsen af hjemmesiden www.uddannelsesfonde.dk, herunder selve ansøgningsproceduren skal ske på telefon 33 74 80 99 eller info@uddannelsesfonde.dk Om man vil det eller ej, så skal der læses, skrives og regnes, når man arbejder på en byggeplads Med Forberedende Voksen Undervisning (FVU), får du bedre styr på det du læser, eller på matematikken. Når vi som konsulenter fra VUC Erhverv fortæller om FVU til virksomheder og medarbejdere, er det typisk de samme spørgsmål vi får igen og igen, fortæller uddannelseskonsulent Tove S. Christensen fra VUC Nordsjælland. Her kan du teste dit kendskab til FVU: Hvad er FVU? FVU er undervisning i enten dansk (læsning og skrivning) eller matematik. Undervisningen er tilrettelagt for voksne, der gerne vil forbedre deres kompetencer, enten fordi de skal videreuddanne sig, eller fordi de skal bruge det i hverdagen på jobbet. Er det et tilbud til mig? Sådan spørger mange, når de hører om FVU første gang. Vi begynder derfor altid med en test, hvor du kan få svar på, om FVU vil gøre gavn. Der er både en Uddannelseskonsulent Tove S. Christensen, fra VUC Nordsjælland rykker helt ud på byggepladsen, og besøger også gerne din arbejdsplads, når der skal fortælles om FVU. test i dansk og i matematik. Hvis testene viser, at du vil have glæde af at deltage i FVU, så kan du uden betaling deltage i ét eller flere forløb. Hvor er der tilbud om FVU? På det lokale VUC, eller i forbindelse med AMU-uddannelser er der ofte FVUforløb, der er åbne for alle. Man skal bare henvende sig til vejledningen, så finder de det rigtige hold. Kan man få FVU på arbejdspladsen? Ja, der er mulighed for at oprette FVU ude på virksomhederne. Hvis der er 12 eller flere, der gerne vil deltage, kan undervisningen foregå på arbejdspladsen. Man kan søge løntabsgodtgørelse, hvis FVU foregår i arbejdstiden. Hvad bliver man god til, når man har været på FVU? De fleste bliver hurtigere til at læse og mere sikre i at skrive. Mange bruger mail i hverdagen og giver udtryk for, at de ikke længere er nervøse for at skrive til kollegaerne. For mange er det også vigtigt at kunne hjælpe sine børn med lektier eller læse højt for dem. Flere går til FVU, fordi de gerne vil videre i uddannelse og ikke har brugt deres skolefag i mange år og derfor gerne vil have dem frisket op. Finn Hansen Har du flere spørgsmål til Tove S. Christensen eller hendes kollegaer, så følg rådet om at kontakte det nærmeste VUC. Det er altid en fornøjelse at kunne oplyse om det gode tilbud, når vi kommer ud i virksomheder og taler med medarbejdere og ledere afslutter Tove S. Christensen.

8 Efteruddannelse med AMU BYG MED AMU Sjakbajs: Det er altid rart at få ny viden Tømrer Jacob Kirkeby er sjakbajs i et stort tømrerfirma i København. Han har taget en hel del kurser i AMUsystemet, bl.a. sjakbajs-kurset, og lige nu er han i gang med Byggeriets Lederuddannelse. Lærdom og viden kan man aldrig få nok af, mener den 40-årige tømrersvend. Jo, jeg har været på flere AMU-kurser efter min læretid, bl.a. på Erhvervsakademiet Nordsjælland i Hillerød. Jeg har f.eks. været på stilladskursus, og i foråret 2010 var jeg på sjakbajskursus, fortæller Jacob Kirkeby. Han er godt klar over, at man ikke bare lige går på kursus, og så er man sjakbajs. Men når man har en del års erfaring og nyder den nødvendige opbakning blandt kollegerne, er det en anden sag. Så er sjakbajs-kursuspakken måske lige det, der skal til, for at udfylde nogle af de lidt mere teoretiske huller, man måske går rundt med. Det er altid rart at have viden. Og nu hvor børnene derhjemme bliver større, er jeg begyndt Sjakbajsuddannelsen: Ny i rollen som sjakbajs Procesgranskning og kvalitetssikring Planlægning og styring i byggeriet Sikkerhed og sundhed på byggepladsen Sjakbajsen som leder Økonomi og ressourceoptimering Aftaleforhold i byggeriet Service og kundepleje Byggeriets lov- og regelsystem at interessere mig mere for mit fag, bemærker Jacob Kirkeby. Nu er jeg gået i gang med Byggeriets Lederuddannelse, hvor jeg har taget de første to moduler. Vi har lært en del om økonomi, byggejura og entreprisestyring. Og jeg er lige startet på et nyt modul, hvor det handler om planlægning og strategi. Jacob Kirkeby har ikke taget stilling til, om de mange AMU-kurser skal føre til, at han skal være arbejdsleder en skønne dag. Næh, jeg skal ikke nødvendigvis være konduktør. Men jeg bliver forhåbentlig en bedre sjakbajs af det. Jeg vil gerne udvide min horisont, siger han. Kursuspakker i AMU-systemet Sjakbajs Bedre bygge processer Kabel og ledning Murer Bygningsrestaurering Maskinfører IT i byggeriet Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond Arbejdsmarkeds Uddannelserne (AMU) kan sammensættes efter behov. Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond har udgivet en række foldere med forslag til kursuspakker, der kan klæde dig på, til at løse bestemte opgaver inden for Bygge- og Anlægsbranchen. Kurser for alle Nogle kurser kan du deltage i uanset din tidligere skolegang, andre bygger ovenpå en bestemt faglært uddannelse. Læs nærmere i pjecerne. Pjecerne Der er indtil nu udgivet pjecer om følgende kursuspakker: Sjakbajs, Bedre byggeprocesser, Kabel og ledning, Murer bygningsrestaurering, Maskinfører, IT i byggeriet, Tagarbejde og Efteruddannelse for udenlandsk arbejdskraft, også på tysk, engelsk og polsk Flere pjecer på vej Vi arbejder desuden på yderligere pjecer, blandt andet: Energispecialist, Bygningsrestaurering, Rådgivning og kundeservice og en Arbejdsmiljøpakke. Hvor finder jeg dem? Pjecerne finder du på www.ebai.dk under Kursuspakker, her kan du printe dem fra.

BYG MED AMU Efteruddannelse med AMU 9 Certifikatuddannelser øger NY HÅNDBOG OM ARBEJDSMILJØ sikkerhed og sundhed Farligt arbejde kræver uddannelse med certifikat. Det siger arbejdsmiljøloven. Farligt arbejde er for eksempel opstilling af stilladser, hvor der er fare for at styrte ned. Eller arbejde med sundhedsfarlige stoffer og materialer, som for eksempel asfalt- og fugematerialer. Mange virksomheder har fundet ud af, at de lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser gør det nemmere at udføre arbejdet sikkert og sundt. Og arbejdsgiveren er sikker på, at de ansatte gennem uddannelsen har den nødvendige arbejdsmiljøviden, inden de går i gang med arbejdet. Også ikke-lovpligtige arbejdsmiljøkurser Flere og flere virksomheder vælger også AMU til at gennemføre andre ikke lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser, inden de starter et nyt byggeprojekt. Som ansat i en virksomhed skal du have gennemført den eller de certifikatuddannelser, der vedrører dit arbejde, f.eks. hvis du skal køre teleskoplæsser. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne har de rigtige certifikatuddannelser, inden arbejdet sættes i gang. Certifikat-uddannelserne sikrer, at du har den nødvendige viden om, hvordan arbejdet kan udføres sikkert og sundt. Inden du starter på nye opgaver i en bygge- og anlægsvirksomhed, skal du huske at spørge mester eller formanden, om der er krav om en certifikatuddannelse. På samme måde Også arbejde med teleskoplæsser kræver certifikat. skal arbejdsgiveren, der ansætter folk, også tjekke om de har de rigtige certifikatuddannelser. Planlæg uddannel ses forløb Det er en god idé, at virksomhedens leder og ansatte med jævne mellemrum drøfter behovet for nye Certifikat-kurser, der kan være relevante for bygge og anlæg Kursusnr. Kursustitel 40558 Certifikatuddannelse C for kranførere 43685 Direkte prøve gaffeltruckcertifikat A eller B 45402 Dykkerarbejde undervandssprængning 45404 Dykkerarbejde assistance ved erhvervsdykkerarb. 45406 Dykkerarbejde repetition i førstehjælp for dykkere 45588 Fugning personlig sikkerhed ved fugning mv. 43686 Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage 43687 Gaffelstabler certifikatkursus A, 5 dage 45085 Gaffeltruck B for erfarne førere 40259 Lastbilmonteret kran E udvidelse af cert. o. 50 tm 40260 Lastbilmonteret kran D udvidelse af cert. 18-25 tm arbejdsmiljøuddannelser på lidt længere sigt. Hvis I har udsigt til opgaver, der stiller krav om certifikatuddannelser, så kontakt AMU og aftal et uddannelsesforløb. Læs mere hos BAR Der findes en udførlig oversigt over certifikatuddannelser i bygge og anlæg på Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlægs hjemmeside www.bar-ba. dk eller i Håndbogen Arbejdsmiljø i bygge og anlæg. Se omtalen i boksen til højre. Munk Kursusnr. Kursustitel 45714 Lastbilmonteret kran, certifikat D 45715 Lastbilmonteret kran, certifikat E over 25 tm 45710 Mobilkran, certifikat B 43996 Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater 45566 Rulle- og bukkestillads opstilling mv. 45651 Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen 45845 Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer 40085 Sikkerhed ved udv. arbejde med asbestmaterialer 45401 Sprængteknik udførelse af sprængninger 45623 Systemstilladser opstilling mv. Håndbogen om arbejdsmiljø i bygge og anlæg er nu udkommet i en helt ny udgave fyldt med nye illustrationer og opdateret med den nyeste viden. Håndbogen er både en vejledning om god praksis i håndtering af arbejdsmiljøet inden for bygge- og anlægsvirksomheder samt vejledning i, hvordan Arbejdsmiljølovens regler kan følges. Håndbogen er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg med faglig bistand fra Arbejdstilsynets eksperter inden for bygge og anlæg. Den er først og fremmest udarbejdet til virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, men har som bekendt også været brugt flittigt i forbindelse med arbejdsmiljøundervisningen på erhvervsog arbejdsmarkedsuddannelserne. Du kan altid finde den senest opdaterede håndbog på www.bar-ba.dk. I den elektroniske udgave er der også links til andre nyttige hjemmesider. På hjemmesiden er det endvidere muligt at hente branchearbejdsmiljørådets øvrige materialer om arbejdsmiljø. Ved årsskiftet 2010/11 vil håndbogen også være oversat til polsk, engelsk og tysk og ligeledes kunne hentes på www.bar-ba.dk Kontakt Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, hvis du ønsker yderligere oplysninger eller har gode råd til udformning af Håndbogens tekst. Skriv til e-mail: sekr@bar-ba.dk. Kursusnr. Kursustitel 45386 Tagdækning, sikkerhed ved arbejde med asfaltmaterialer 40073 Teleskoplæsser med gafler betjening 40152 Teleskoplæsser med kranfunktion betjening, B-cert. 44908 Tårn- og svingkran med int. anhug. A- cert. betj. 44909 Udførsel af kranløft med entreprenørmaskiner G-cert. 44429 Vejasfaltarbejde Varetag. af sund- og sikkerhed 3398-2 Vejen som arbejdsplads 45645 Vejen som arbejdsplads ajourføring Du kan finde de uddannelsessteder, der aktuelt udbyder kurserne, brug kursusnummeret, når du søger på www.ug.dk

10 Efteruddannelse med AMU BYG MED AMU Spæncom: Betonelementer og AMU-kurser på samlebånd Spæncom A/S er en flittig bruger af AMU-systemet i Danmark. Virksomheden ejes af Consolis-koncernen med fabrikker i 32 lande og består herhjemme af to beton elementfabrikker i Aalborg og Kolding. Spæncoms timeløns ansatte er medlemmer af 3F, TIB, Dansk El-Forbund, Metal, HK m.fl De ansatte hos Spæncom A/S kommer på AMUkurser, der ofte er smidigt tilrettelagt, så der f.eks. er tre dages kursus på fabrikken og to dage hos AMU. Kurserne kan også afvikles hen over f.eks. en måned med en dag om ugen. De AMU-kurser, mange af de ansatte i produktionen hos Spæncom A/S har været igennem eller benyttet, er: betonmageruddannelsen, krankort, truckkort, blandemesteruddannelsen, epoxy-kursus, armering, formopbygning, farvet beton, laboratorie-kurser, betonteknologi, tegningsforståelse, varmt arbejde, MAPkurser, edb-kurser m.fl. Utroligt hjælpsomme hos AMU AMU er en utroligt god samarbejdspartner. De har været meget behjælpelige, når vi f.eks. lige har stået overfor en lidt død periode på fabrikken, fortæller produktionsansvarlig Søren Batsberg på betonelementfabrikken i Aalborg. Så har AMU været gode og imødekommende til at arrangere kurser i en fart. F.eks. brandkursus eller varmt arbejde. En anden gang havde vi to, der lige skulle på kran- og truck-kursus i en fart. Det klarede AMU nemt. Omvendt har de også ringet til os og spurgt: Har du ikke lige 10 mand onsdag i næste uge, så kører vi kursus i det-og-det. Vi er meget tilfredse med samarbejdet, siger Søren Batsberg. Sikkerhedsrepræsentant Jørgen Borregaard har arbejdet 22½ år på fabrikken i Aalborg. Han var med på det første AMU-hold for betonmagere i 1990. Med saksen oppe på elementet er det Røde, der er betonmagerelev anno 2010. Fotos: Morten Friis Jørgensen Produkter Fabrikkerne fremstiller betonelementer både til bolig- og industribyggeriet i Danmark. Bro-elementer til Vejdirektoratet. Elementer til landbrugets mange små og store gylletanke. Endelig har man egen montageafdeling med mobilkraner og 4-5 sjak, der stiller elementer op over hele landet, herunder en gylleafdeling med specialister i at levere og opstille de 3 meter høje gylletanke: Støbe bund, opstille elementer, spænde dem sammen, støbe indvendig banket mm. Støber Balkia Kang er som de fleste kolleger på betonelementfabrikken glad for det, han har lært gennem AMU.

BYG MED AMU Efteruddannelse med AMU 11 Fem skarpe til to spidser Louise Pihl, afdelingschef for regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse hos Dansk Byggeri, og Steen Boesen, uddannelseskonsulent hos Fagligt Fælles Forbund, svarer her på fem spørgsmål om efteruddannelse og uddannelse hos AMU... Foto: t.v. Morten Friis Jørgensen t.h. Ricky John Molloy Steen Boesen: Louise Pihl: Hvad er baggrunden for, at I har lavet en uddannelsesfond sammen med jeres modpart ved overenskomstforhandlingerne? For mig at se er det en udbygning af de fonde, vi havde i forvejen, og som blev etableret første gang i 1989. Vi er jo enige om, at det er vigtigt at satse på uddannelse, og vi vil gerne hjælpe visse uddannelsesinitiativer i gang. Vi ønsker mere efteruddannelse i bygge- anlægsbranchen, for vi skal væk fra den gamle forestilling om, at når man først er udlært, behøver man ikke lære mere. Den indstilling dur ikke længere. Hvorfor skal der afsættes penge til efter- og videreuddannelse via overenskomsterne var det ikke mere naturligt, at staten finansierer efter- og videreuddannelse for lønmodtagerne? Staten betaler en del i dag, og vi forventer, at staten fortsætter med med det og øger beløbet i takt med efterspørgslen. Desværre ser vi oplæg til finansloven, hvor der er store nedskæringer på vej, hvilket helt sikkert vil betyde lavere aktivitet. I 2007 sagde staten til os, at hvis vi som arbejdsmarkedets parter ville sætte mere kraft på vores arbejde med efter- og videreuddannelse, så ville staten skyde en ekstra mia. kr. ind i det. Vi gik ind på forslaget, idet det ville give os bedre muligheder for at fjerne nogle af de mange barrierer, der er, for at gå på kursus f.eks. når du sammenligner løn og kursusgodtgørelse. Hvorfor anbefaler du lønmodtagerne at tage videreuddannelse via AMU? Fordi efteruddannelse er med til at styrke byggeog anlægsbranchen, både i form af bedre kvalitet og i form af bedre produktivitet. For den enkelte bygningsarbejder er det, at være godt uddannet, den bedste sikring mod opsigelse. Hvorfor skal man f.eks. som faglært tage efter- og videreuddannelse? Selvom du er udlært, kan du ikke alt. Dels sker der hele tiden en udvikling i branchen, og noget andet er også, at vi i 3F går ind for at man som lærling får en bred grunduddannelse. Man skal rundt om alle fagets arbejdsområder. Tag f.eks. en murer, der efter endt læretid går på stilladset i 10 år og murer op. Så vil han gerne skifte til flisearbejde, men her er han blevet lidt rusten i forhold til både materialer og teknikker. Det kan han få opfrisket eller lære nyt om på AMU, men ikke bare om det rent faglige, men også om sjakbajsrollen, bedre byggeprocesser og arbejdsmiljø. Hvad mener du om AMUsystemet i Danmark? Det er et unikt system, vi har. Den store udfordring er, at så få kender til systemet og bruger det effektivt. Her håber jeg, at denne avis kan være med til at udbrede viden om AMU. AMU-systemet har udviklet sig igennem 50 år. Med reformen fra 2004 er det nu sådan, at man har mulighed for at blive kompetenceafklaret inden man starter på kurset, derefter går man ind og lærer nyt. Man bruger de erfaringer, man har, og lærer det, man ikke kan i forvejen. Skolen hjælper, så man kommer ind på den rette hylde, mulighederne med Åbent Værksted har vi ikke brugt meget i bygge og anlæg, men vi ser det gerne udbredt. Dansk Byggeri har ved de seneste to fornyelser af overenskomsterne med Fagligt Fælles Forbund (3F), TIB og Malerforbundet aftalt, at arbejdsgiverne for hver ansat afsætter 33 øre pr. arbejdstime til Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Fonden skal sikre økonomisk støtte til efter- og videreuddannelse af medlemmerne af forbundene. Hvad er baggrunden for, at I har lavet en uddannelsesfond sammen med jeres modpart ved overenskomstforhandlingerne? Det er selvfølgelig ønsket om at fremme en efteruddannelseskultur i bygge- og anlægsbranchen. Vi ved, at især de små og mellemstore virksomheder ikke har haft tradition for at sende medarbejdere på efteruddannelse, fordi det har været svært overkommeligt, rent økonomisk. Nu har vi etableret uddannelsesfonden, og den skulle meget gerne afstedkomme, at mange flere virksomheder vil sende deres ansatte på efter- og videreuddannelse. Hvorfor skal der afsættes penge til efter- og videreuddannelse via overenskomsterne var det ikke mere naturligt, at staten finansierer efter- og videreuddannelse for lønmodtagerne? Efter- og videreuddannelse i den danske model foregår som et samspil mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og stat. Vi har så valgt en uddannelsesfond til at understøtte efter- og videreuddannelse. Hvorfor anbefaler du lønmodtagerne at tage videreuddannelse via AMU? Det gør jeg, fordi der konstant bliver stillet flere og nye krav til virksomhederne. Det kræver kompetente medarbejdere. Hvis den danske byggebranche skal klare sig i konkurrencen med udenlandske firmaer, nu hvor vi oplever globalisering på hjemmemarkedet, så kræver det øget produktivitet. Og en af vejene til det er en bedre uddannet arbejdskraft. Hvorfor skal man f.eks. som faglært tage efter- og videreuddannelse? Det er ikke nok at have taget sin uddannelse for 10 eller 15 år siden, for der sker en hastig udvikling i bygge- og anlægssektoren. Den kræver, at man følger med. Også i forhold til f.eks. kommunikation, samarbejde, procesforståelse og ledelse er der mange og vigtige kompetencer, der skal udvikles løbende. Hvad mener du om AMUsystemet i Danmark? Jeg synes, det er et godt tilbud til de danske virksomheder og medarbejdere. Men det er vigtigt, at systemet arbejder med og ikke er for bureaukratisk. Det skal være nemt for virksomhederne og medarbejderne at komme på AMU-kursus.

12 Efteruddannelse med AMU BYG MED AMU Fyrtårnene Netværk i Nordjylland I Vendsyssel samarbejder EUC Nord med ca. 200 små og mellemstore virksomheder i 11 byer. På den måde er der dannet 11 netværk af lokale fyrtårne, hvor virksomhederne kan trække på mange fordele hos hinanden og samarbejde med AMU om efteruddannelse. Lignende netværk findes eller er på vej i andre dele af landet. Tømrermester Peter Pedersen peger over på sin virksomhed, Hellehøj Tømrer-Snedker Aps nær Hirtshals. Sammen med sin kone driver han firmaet med ni svende og tre lærlinge, og de drager ofte nytte af samarbejdet med AMU i det lokale virksomhedsnetværk af fyrtårne. Jeg kan give dig et eksempel: Formanden for Dansk Byggeri i Hjallerup ønskede et kursus i energivejlederuddannelse. Det fik vi selvfølgelig arrangeret. Skolen stiller faciliteter til rådighed i form af undervisere, konsulenter mm., og undervisningen kan sagtens foregå lokalt hos et af fyrtårnene. Og det sker ganske ofte, at de små og mindre håndværksmestre lokalt går sammen og sender deres folk på undervisning sammen en eftermiddag hjemme hos et af firmaerne. F.eks. APV, stilladskursus og meget andet. Det fortæller Finn Pedersen, faglærer hos EUC Nord og konsulent for flere af netværkene. Find dine styrker Hellehøj Tømrer-Snedker Aps nær Hirtshals er en af de mindre virksomheder, der er med i netværket af fyrtårne i Nordjylland. Vi er jo nogle drønnerter; for vi følger for lidt op på det, vi har fået ind i læretiden. Men så er det godt, at vi kan få vores og folkenes kompetencer afklaret igennem AMU. Det var spændende med det der mind set, hvor man finder ud af, hvad du er god til og mindre god til, hvor dine styrker er, og hvad du kan lære at gøre bedre, siger tømrermester og indehaver af firmaet, Peter Pedersen. Bedre tilrette læggelse Peter Pedersen driver sit firma med ni svende og tre lærlinge sammen med sin kone. Og de drager ofte nytte af samarbejdet i det lokale netværk af fyrtårne. F.eks. har Peter Pedersens folk fået efteruddannelse, hvor undervisningen var tilrettelagt i nært samarbejde med skolen og foregik hjemme i firmaet nær bakketoppen Hellehøj. Det er godt med sådan en eftermiddag i firmaet ind imellem og i det hele taget med kurser, der hjælper os med bedre tilrettelæggelse. Og de ansatte kan jo også tale sammen, f.eks. har de selv foreslået kurser i stillads, dampspærre osv., fortæller tømrermesteren. Han tilføjer, at andre gange har hans ansatte gennemført kurser over flere eftermiddage, hvor noget af undervisningen foregik i materialehallen hos en lokal murermester fra netværket, Carsten Frederiksen i Nr. Tornby. Kommunen fik et godt tilbud Efter kommunalreformen blev Skive Kommune kontaktet af den lokale AMU-konsulent. Det handlede om samarbejde om mulige AMU-kurser for de ca. 120 ansatte i Vej- og Parkafdelingen. I dag har ca. 100 været på kursus, og både ingeniør ved Vej og Park i Skive Kommune Jette Sørensen og tillidsmand Hans Hansen mener, at de ansatte har fået meget ud af det. For et par år siden blev Skive Kommune kontaktet af en AMU-konsulent, der foreslog et nærmere samarbejde. Tilbuddet gik på to typer kurser, så deltagerne kunne forbedre både deres personlige færdigheder og deres faglige færdigheder, oplyser ingeniør ved Vej og Park i Skive Kommune Jette Sørensen. Hun forklarer, at personlige færdigheder f.eks. kan være edb eller undervisning for ordblinde, mens de faglige færdigheder mere drejer sig om ting som teleskoplæsser, vejen som arbejdsplads, belægning, afsætning, nivellering, tegningsforståelse, asfaltkursus eller vintertjeneste. Nedsatte en styre gruppe Vi blev enige om, at vi helst ville lave kurser kun med vores egne folk. Der lå jo også et socialt aspekt i det her efter kommunalreformen. Også i Vej og Park skulle vi ryste folk sammen fra flere kommuner. Så vi nedsatte en styregruppe til at holde hånd i hanke med det hele. De ansatte blev repræsenteret af deres tillidsvalgte. Og så begyndte vi at planlægge den første kursusrunde. Frivilligt at tage på kursus De første kurser til vores ansatte blev gennemført Skolen har været meget villige til at flytte kurserne så tæt på os som muligt, bare det kunne lade sig gøre rent praktisk, siger ingeniør Jette Sørensen. i 2009. Og hen under jul samme år satte vi en ny kursusrunde i gang. De fleste kurser er foregået i Skive, men f.eks. teleskoplæsserkurset foregik i Ulfborg, og andre har også været i Viborg, fortæller Jette Sørensen. Fleksibel skole Skolen har været meget villig til at flytte kurserne så tæt på os som muligt, bare det kunne lade sig gøre rent praktisk. Så jeg vil mene, at omkring 100 af vores ansatte har været på et eller flere kurser, selvom det har været frivilligt for den enkelte. Nogle har været af sted fem-seks gange, andre måske bare en enkelt gang. Og der er generelt tilfredshed med kurserne, fastslår ingeniøren. Hun tilføjer, at hvis der er opstået problemer hen ad vejen, har der fra skolens side altid været stor villighed til at løse dem. Det har mest været praktiske ting, som vi hurtigt har fundet en fornuftig løsning på sammen. Folk er måske mødt op med forskellige forventninger. En af tilbagemeldingerne er også, at nogle af kurserne måske kunne komprimeres lidt mere ned, fra f.eks. fem til fire dage. Men alt i alt vil jeg sige, at vi har et godt samarbejde. Bliv ved med at tage på AMU-kursus Tillidsmand Hans Hansen har siddet med i styregruppen, fra den blev nedsat. Han mener, at de ansatte hos Vej og Park i Skive Kommune har fået meget ud af at deltage i AMUkurserne. Vi har for eksempel en, som har fået sig et stort kørekort. Andre har fået kursusbevis, hvor de har lært at køre specielle maskiner og den slags. Så som ansatte skal vi blive ved med at komme på AMUkursus, gerne hvert år. Det kan både være i Ulfborg, Sandmosen, i Skive eller i Viborg eller et helt andet sted. Det vigtigste er, at man lærer noget, man kan bruge i sin dagligdag, mener tillidsmanden.

BYG MED AMU Efteruddannelse med AMU 13 Vi er klar til at bygge på Femern Bælt Den faste forbindelse via Femern Bælt bliver Europas største byggeprojekt de kommende år. Omkring 15.000 mand forventes at blive beskæftiget med at bygge forbindelsen. Og både hos 3F Midtlolland, Dansk Byggeri Lolland-Falster og Center for Erhvervsuddannelse på Lolland-Falster står man fuldstændig klar og parat til at løse den store opgave. skinførere og mange andre. Der bliver masser af følgearbejde, og her kommer AMU jo også ind i billedet, når vi også tænker på, at de lige har fyret over 300 mand fra Vestas. Vi har jo masser af dygtige folk. De kan bare komme an med den faste forbindelse. Vi regner med, at afdelingens medlemstal vokser med mindst 1.500-2.000 mand, når den faste forbindelse over Femern Bælt til Tyskland skal bygges fra næste år. I samarbejde med bl.a. Center for Erhvervsuddannelse på Lolland-Falster (CELF) har vi forberedt en stribe AMUkurser, så vores medlemmer kan stå klar til at løse den enorme byggeopgave. Sådan siger faglig konsulent Bjarne Jensen fra 3F Midtlolland. Der er allerede en masse arbejde i gang i Rødby-området med forundersøgelser, jordbundsprøver, prøver ude på vandet osv. Bare kom an Formand for Dansk Byggeris lokalforening på Lolland-Falster Lennart Kobbernagel venter, at hans eget og de øvrige 120 lokale bygge- og anlægsfirmaer vil få masser at lave i forbindelse med det enorme infrastrukturprojekt: I første omgang komme vi nu nok mest til at servicere de andre, der kommer hertil. For vi er ikke gearet til at komme ud på broen selv. Vi er slet ikke store nok. Så her må vi eventuelt slå os sammen med kolleger for at få arbejde, konstaterer Lennart Kobbernagel, som i efteråret 2010 selv har 15 ansatte. Der skal jo bruges en hulens masse folk til at fremstille og køre beton eller bare det at flytte jord... så der skal jo bruges ma- AMU-udbydere klar Hos CELF står man klar. Markedschef hos CELF Charlotte Maegaard Kristiansen siger: Vi står klar til at modtage et større ryk-ind af kursister, der skal have skærpet de faglige kompetencer for at være med på det store byggeprojekt. Hos CELF og alle de øvrige AMU-udbydere i hele Vestsjælland har vi forberedt os grundigt til at uddanne den arbejdskraft, der skal til for at bygge forbindelsen. Markedschefen minder Kursen er sat mod den faste forbindelse til Puttgarden... I samarbejde med blandt andet CELF, har vi forberedt en stribe AMU-kurser, så vores medlemmer kan stå klar til at løse den enorme byggeopgave, siger faglig konsulent Bjarne Jensen fra 3F Midtlolland. om, at når man er på kursus mere end 60 kilometer hjemmefra, kan virksomheden få økonomisk tilskud oven i kursusgodtgørelsen til at få indkvarteret sine ansatte, når de er på kursus. Hun nævner vigtige kurser som krancertifikat og stilladsopstilling ved siden af den lange række af bygge- og anlægskurser inden for struktørområdet. Lad os se, om vi kan få det sjovt Åbent værksted i AMU findes endnu ikke over hele landet. Og det er heller ikke alle fag, der egner sig lige godt til Åbent værksted. Men modellen er klar, for man har gode erfaringer med Åbent værksted for murere og murerarbejdsmænd m.fl. hos EUC Nord i Hjørring. Det er lige før, man kan komme ind fra gaden og starte direkte på kursus. Men også kun lige før. Faglærer Finn Pedersen fra EUC Nord forklarer: Vi skal lige finde ud af, hvad du kan i forvejen, og måske også hvad du ikke kan. Så vi får skruet et kursus sammen for dig, som du lærer noget af. Det skal jo ikke være for svært, og heller ikke for let. Derfor tager vi lige en indledende samtale, hvor vi afklarer dine individuelle kompetencer, din arbejdserfaring osv., inden du går i gang med et kursus. Det kunne jo også være, at vi skal have fat i en it-rygsæk til dig, hvis du har svært ved at læse eller skrive. Det ordner vi. Så får du et værktøj, der kan hjælpe dig med den side af sagen, fortæller Finn Pedersen. Fordelene ved Åbent værksted er mange: Der er et stort udbud af kurser. Der er høj fleksibilitet. Der opbygges et dynamisk læringsmiljø, hvor der også foregår gensidig erfaringsudveksling mellem kursisterne. Der opstår synergi blandt kursister. Der sker videndeling. Og selvom du kommer langvejs fra, skal vi nok finde ud af det. Når du tager på AMUkursus, kan du få kørselsgodtgørelse, hvis du har mere end 24 km til skolen. Og hvis du har mere end 60 kilometer, kan du søge om penge til indkvartering. Det skal vi nok hjælpe dig med i AMU-syste- Åbent værksted gav nyt job met, hvis du henvender dig til os på en af skolerne, slutter Finn Pedersen. Den 48-årige murer René Christensen fra Sæby ses her i fuld gang med at isolere en ydermur. Når al isoleringen er monteret med den særlige pudseklæber, skal han forsøge sig med sprøjtepuds. Det hele foregår i Åbent Værksted på EUC Nord. René Christensen arbejdede for en murermester i Sæby til i onsdags, så var der ikke mere arbejde. Jeg egner mig ikke til at gå derhjemme. Så jeg kontaktede skolen og hørte, hvad de var i gang med. På det åbne værksted står den bl.a. på sprøjtepuds eller netpuds på udvendig isolering, sagde de. Jamen, det var da lige noget for mig. Så jeg startede herinde mandag morgen. Hellere på kursus og lære noget end at gå derhjemme. Og jeg kunne også godt tænke mig det her. Faktisk har jeg takket være det her korte kursus fået lovning på fast arbejde igen snart. Jeg skal til Bispebjerg Bakke i København. De har vist omkring 100 lejligheder derovre, der skal have en ordentlig overhaling, siger en tilfreds René Christensen

14 Efteruddannelse med AMU BYG MED AMU Tillykke AMU 50 år! Enhver bygning der rejser sig i Danmark indeholder ofte en AMU-historie. Lige fra udgravningens omfattende opgaver, hvor jord- og betonarbejderne har erhvervet deres kvalifikationer på AMU til tagdækningen, der også kræver omfattende kompetencer, som AMU kan levere. I tidligere tider var det især de manuelle og mekaniske færdigheder der krævedes, mens det nu i stigende grad er mere komplekse kompetencer, der efterspørges i bygge- og anlægsbranchen. Selve arbejdsprocessen kræver også nye kompetencer i form af teamarbejde, idet ansvaret ofte delegeres ud til medarbejderne. Det kræver en høj arbejdsmoral og ansvarsfølelse over for samarbejdet alt sammen noget som pædagogikken i AMU er indrettet efter i form af de mere almene kompetencer. Også i fremtiden vil vi se skærpede kompetencekrav i forhold til energirigtig og mere bæredygtigt byggeri. Kompetencer som AMU også skal imødekomme. Arbejdsmarkedsuddannelsernes styrke er en konstant udvikling i forhold til de ændrede kompetencekrav i arbejdsmarkedets forskellige jobfunktioner. Kompetencekravene er ikke statiske, så det er ikke nok kun at uddanne sig mens man er ung. AMU s målgrupper af faglærte og ufaglærte i byggebranchen og alle andre brancher vil få et stadigt stigende behov for at udvikle nye kompetencer. Det er en kæmpe udviklingsopgave, og det kan kun lykkes ved en tæt dialog mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter om, hvordan kompetencebehovet afdækkes, og om, hvordan uddannelsesindsatsen kan tilrettelægges fleksibelt, så den spiller samen med og giver mening i forhold til jobfunktionerne i praksis. Her ved AMU s 50 års jubilæum kan vi glæde os over et robust uddannelsessystem, som fremadrettet kan medvirke til at lette vejen gennem den nuværende krise og føre Danmark kompetencemæssigt godt rustet ind i tiden efter krisen. Det er til gavn for både virksomheder, medarbejdere og arbejdsmarkedet. Villy Hovard Pedersen Uddannelsesdirektør Undervisningsministeriet Også i fremtiden vil vi se skærpede kompetencekrav i forhold til energirigtig og mere bæredygtigt byggeri. Kompetencer som AMU også skal imødekomme. Restaurering, renovering og energioptimering AMU har kurser, der klæder håndværkere på, så de kan følge med i nye regler, nye metoder og nye materialer, som anvendes når der skal passes på den eksisterende bygningsmasse. I denne bygningsmasse er store værdier nedlagt, både materielle- og kulturarvsværdier. Det er væsentligt at disse værdier bevares for eftertiden, ikke alene så de fremtræder oprindeligt, men også så bygningerne opdateres energimæssigt forsvarligt. red Er der nogen der stiller krav til håndværkernes kvalifikationer, er det formand for andelsboligforeningen Platanhaven i Hillerød, Kim Berggreen, der her står midt i sit eget hus, og oplever hvad godt håndværk betyder. Foto: Finn Hansen AMU-kurser kan sikre boligens værdi Hvis der er nogen, som har oplevet, hvad det betyder, at håndværkerne har de rette kvalifikationer, er det Kim Berggreen. Som formand for andelsboligforeningen Platanhaven står han midt i en bygningsrenovering til over 10 mio. kr. for 20 boliger og et fælleshus. Af Finn Hansen/ Som beboer i foreningen har jeg oplevet, hvad skimmelsvamp kan betyde for en bebyggelse. Det er ikke af det gode. Foruden store omkostninger økonomisk er der også bygningsmæssige skader, der skal udbedres. I dag kan vi godt se, at mange af de problemer, vi står med, kunne være undgået, hvis håndværkerne havde haft den nødvendige viden, f.eks. hvis de havde været på AMU-kursus i dampspærre, tæthed i tagkonstruktioner osv., da vores huse blev opført. Det mener foreningsformand Kim Berggreen. Bemærkningen falder i en samtale om skaderne i Platanhaven, som han har tæt inde på livet. Helt grundlæggende kan der formentlig spares meget, hvis vi hele tiden sikrer os, at håndværkerne har optimale uddannelser og kvalifikationer. Det er en tryghed for os som bygherre, finder Kim Berggreen. Vi burde kunne sikre os Når skaden er sket, kræver det faglighed og kvalifikationer at rette op på et forlist byggeri. Derfor har det stor betydning, at de håndværkere, der kommer på pladsen, er uddannet med de sidste nye informationer. De skal være velkvalificeret til de opgaver, der skal løses. Viden, faglig kunnen og samarbejde om løsning af opgaven samt løbende kvalitetssikring er helt centralt i dag. Det er ikke lige meget, hvordan vi løser opgaverne, mener tømrer Sune Holm fra firmaet 3T, der har opgaven i hovedentreprise. Små fejl store problemer At samarbejde er væsentligt, understreges af, at en enkelt fejl kan volde store problemer. Små detaljer kan få store konsekvenser... Måske ikke her og nu i dag, men på sigt. Derfor har Sune Holm fra 3T også benyttet sig af mulighederne for efteruddannelse på AMU. Han har været på det mere tekniske kursus med dampspærre og fugning, foruden de lovpligtige certifikatkurser ved opstilling af stillads, fugning og arbejdet med epoxy. Både Kim Berggreen som bygherre og tømrer Sune Holm som håndværker mener, at der i et moderne byggeri er behov for løbende uddannelser, der kan sikre de store værdier, boligen udgør, både på et personligt, men også økonomisk plan for den enkelte. I dag kan vi godt se, at mange af de problemer, vi står med, kunne være undgået, hvis håndværkerne havde haft den nødvendige viden, f.eks. hvis de havde været på AMU-kursus i dampspærre, tæthed i tagkonstruktioner osv., da vores huse blev opført.

BYG MED AMU Efteruddannelse med AMU 15 Opgradering af nedriverne Arbejdet som nedriver er ofte beskidt, det støjer og støver, det et tungt og farligt og så er der udfordringer og fremtid i jobbet, for i dag skal mindst 90 procent af alle nedbrydningsmaterialer genbruges. Nedbrydning og genbrug kræver specialviden, og derfor er uddannelse til jobbet som nedriver i dag blevet en kontraktuddannelse i vekselvirkning mellem arbejde i firmaet og 2-ugers AMU-kurser. Sikkerhedskoordinator Johnny Kragh Andersen påpeger som sin chef, Thomas Kingo, at Danmark er helt fremme i skoene, ja faktisk nummer ét i verden, når det drejer sig om sikkerhed, affaldssortering og genbrug efter nedrivning af bygninger. Har du lyst til at blive rigtig nedbryder? Så kontakt os eller et af de 21 andre firmaer, der er medlem af nedbrydersektionen under Dansk Byggeri. Sådan siger Thomas Kingo. Han er direktør i nedbryderfirma Kingo Karlsen fra Silkeborg, og samtidig er han næstformand i Dansk Byggeris nedbrydersektion. Vi træffer ham en formiddag ved Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor der foregår en større nedrivning på den dyre grund. Sikkert hjem om aftenen Uddannelsen er en typisk kontraktuddannelse, som varer 1½ år: Du bliver ansat og arbejder i firmaet, og i løbet af de halvandet år er du 10 gange på kursus i 2 uger hos VIA Erhvervsuddannelser. Her kan man blive indkvarteret. Men hvorfor skal man på så mange kurser for at blive nedbryder? I dag er bygninger sammensat af mange farlige materialer. Asbest, epoxy, PCB, skimmelsvamp... Der kan være så meget, og du skal lære at håndtere det. Det handler samtidig om at komme sikkert igennem arbejdsdagen og ikke udsætte dig selv og andre for fare. Det er et risiko-job, så under uddannelsen lærer du om sikkerhed. Du lærer at begå dig, så alle kan komme sikkert hjem om aftenen, svarer Thomas Kingo. 90% genanvendes Han peger også på den store grad af genanvendelse, der i dag finder sted: Reglerne siger, at vi skal genanvendes mindst 90 procent af materialerne fra nedrivning af bygninger. Men hos os i Kingo er det vores målsætning at genanvende mellem 96 og 98 procent. Vi skal jo passe på miljøet og på råstofferne. Genanvendelse sparer masser af CO2 for samfundet, siger han og giver et par eksempler. Hårde bygningsmaterialer som tegl og beton bliver i dag knust og anvendes typisk som bærelag ved vejbyggeri. Beton absorberer ligefrem CO2, når det knuses. Vi genanvender f.eks. også stål og armeringsjern, i stedet for at vi bliver ved med at udvinde nyt malm fra bjergene. Det sparer maser af CO2, også til transport. Derfor sorterer vi affaldet ved kilden her, altså hvor vi river ned. Sikkerhedskoordinator Johnny Kragh Andersen giver bagefter en lille rundtur på nedrivningspladsen, hvor man sorterer de forskellige typer af byggeaffald i op imod 20 forskellige fraktioner. Ryg bare, vi laver også gravsten De gamle håndværksfag må ikke uddø i Danmark. Det står hugget i granit for det indre øje, når man har besøgt stenhuggermester og billedhugger Filip Møller i Horsens. Jeg er stenhugger, fordi jeg elsker at hugge i sten. Hvis jeg ville handle med sten, ville jeg da tage på handelsskolen. Filip Møller fra Horsens springer indledningen over. Stenhuggermesteren er talt varm, når han åbner munden. Og den står ikke meget stille på ham:... For hvis vi ikke passer på vores gode håndværkstraditioner, så uddør de. Og hvis det hele skal fremstilles i masseproduktion, ender alting herhjemme på dødssyge fabrikker. Men de lukker igen, og produktionen ender nede i Polen eller ude i Kina. For de kan jo også betjene maskiner. Og de har billig arbejdskraft. Eller også ender ordrerne som børnearbejde i et eller andet Tog initiativ til nye kurser Filip Møller blev udlært som stenhugger 1991, og i dag er han mester for to svende og to lærlinge foruden ham selv og en bogholder. Han har udført specialopgaver på Frederiksberg Slot, på Glyptoteket, laver med mellemrum granitprofiler til Christiansborg og restaurerer gamle monumenter på Assistens Kirkegård. Ved siden af arbejdet med lokale gravmæler og andet stenarbejde i Østjylland har Filip taget initiativ til en række nye efteruddannelseskurser for stenhuggere i AMU-systemet, til gavn for hele stenhuggerbranchen i Danmark. uland. Og det kan ingen mennesker da være tjent med, fastslår Filip. Kundens behov er vigtigt for mig. Og jeg har meget imod, at der kommer dårligt håndværk ud, det være sig fra mit eget værksted eller andres. Også derfor skal vi sætte fokus på efteruddannelse. Og jeg vil gerne lave efteruddannelse. På det punkt er jeg stædig og ensporet, siger Filip Møller. Drømmer om samarbejde Når jeg går så stærkt ind for efteruddannelse, er det bl.a. fordi, jeg synes, selve lærlingeuddannelsen ikke er nok. Men da han ville sende sine svende på efteruddannelse, var der ingen kurser. Filip blev arrig, som han siger, og hurtigt fik han sammen med AMU stablet en række kurser på benene til gavn for hele stenhuggerbranchen i Danmark. Der skal strammes op i fagene gennem videre- og efteruddannelse Derfor gik jeg ind i og starte efteruddannelse for stenhuggere hos AMU. Jeg fandt flere ældre stenhuggere til at undervise. Selv skal jeg ikke stå for noget. Bare sætte i gang. Jeg fik et fint samarbejde med AMU i Horsens, og alle kunne komme med, også de ufaglærte. Så kunne de lære tegning og hvordan bogstaver hugges, forskellige skrifter, spatiering osv. At lave flotte mindesten. Det, der er fedt ved det, er, at den ufaglærte kan dygtiggøre sig. For med kurserne henvender vi os både til den faglærte og til graveren, præsten, kirkegårdslederen, arkitekten, hobbykunstnere, ja alle kan melde sig. Vi lavede også weekend- og aftenkurser, for tingene skal jo passe, så folk kan komme. Det er et enormt fleksibelt system, mener Filip Møller. Hvis vi ikke passer på vores gode håndværkstraditioner, så uddør de. Og hvis det hele skal fremstilles i masseproduktion, ender alting herhjemme på dødssyge fabrikker, siger Filip Møller.

16 Efteruddannelse med AMU BYG MED AMU Uddannelsessteder 1 EUC Nord M. P. Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Telefon 72 24 60 00 www.eucnord.dk 2 Construction College Aalborg Øster Uttrup Vej 1 9000 Aalborg Telefon 72 50 52 00 www.constructioncollege.dk 3 AMU Nordjylland Sofievej 61, 9100 Aalborg Telefon 96 33 22 11 www.amunordjylland.dk 13 Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Telefon 70 10 99 00 www.sde.dk 14 AMU Fyn Petersmindevej 50 5100 Odense C Telefon 66 13 66 70 www.amu-fyn.dk 15 Svendborg Erhvervsskole Skovsbovej 43 5700 Svendborg Telefon 72 22 57 00 www.svend-es.dk 5 Holstebro 4 Viborg 1 2 3 Hjørring Aalborg 4 Mercantec H.C. Andersens Vej 9 8800 Viborg Telefon 89 50 33 00 www.mercantec.dk 5 UCH Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 12 22 22 www.ucholstebro.dk 6 Silkeborg Tekniske Skole Kejlstrupvej 87 8600 Silkeborg Telefon 89 23 40 00 www.silkets.dk 7 Herningsholm Erhvervsskole Lillelundvej 21 7400 Herning Telefon 72 13 45 00 www.herningsholm.dk 8 Aarhus Tech Halmstadgade 6 8200 Århus N Telefon 89 37 35 33 www.aarhustech.dk 9 VIA Erhvervsuddannelser Vejlevej 150 8700 Horsens Telefon 87 55 46 00 www.viaerhvervsuddannelser.dk 10 EUC Vest Spangsbjerg Møllevej 72 6700 Esbjerg Telefon 79 13 45 11 www.eucvest.dk 11 AMU Vest Spangsbjerg Møllevej 304-306 6705 Esbjerg Telefon 79 14 03 22 www.amu-vest.dk 12 AMU Syd C. F. Tietgens Vej 6 6000 Kolding Telefon 76 37 37 37 www.amusyd.dk 16 Erhvervsakademiet Nordsjælland Peder Oxe Alle 4 3400 Hillerød Telefon 48 22 53 00 www.eanord.dk 17 EUC Nordvestsjælland Absalonsvej 20 4300 Holbæk Telefon 59 45 51 00 www.eucnvs.dk 18 Roskilde Tekniske Skole Køgevej 172 4000 Roskilde Telefon 46 30 04 00 www.rts.dk 19 EUC Sjælland Jagtvej 2 4700 Næstved Telefon 55 75 33 00 www.eucsj.dk 20 CELF Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F Telefon 54 88 88 88 Telefon 54 88 81 11 www.celf.dk 21 TEC Teknisk Erhvervsskole Center Tobaksvejen 15-19 2860 Søborg Telefon 38 17 70 00 www.tec.dk 22 Københavns Tekniske Skole Sukkertoppen, Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby Telefon 35 86 35 86 www.kts.dk 7 Herning 6 Silkeborg Horsens Århus 10 Esbjerg 12 Kolding 11 13 14 Odense Få mere at vide 9 8 15 Svendborg 17 19 Hillerød Gladsaxe Holbæk København Roskilde Næstved 20 18 16 21 22 Nykøbing F Kontakt det lokale AMU-center eller den nærmeste erhvervsskole Spørg i din fagforening, a-kasse eller hos kommunen om kurser hos AMU eller erhvervsskole Tjek selv tid og sted for AMU-kurser på www.ug.dk og på www.efteruddannelse.dk Undersøg hvilke kurser, der er udviklet til byggebranchen på www.ebai.dk Dansk Byggeri www.danskbyggeri.dk Fagligt Fælles Forbund (3F) www.3f.dk Økonomien når du er på kursus Når du er ansat i et firma: Når du er i arbejde og får løn under kurset, kan din virksomhed få tilskud til dig på op til 752 kr. pr. kursusdag i VEU-godtgørelse. Hvis du ikke får løn modtager du selv godtgørelsen. Virksomheden betaler et deltagergebyr på mellem 116 og 174 kr. pr. kursusdag. Du kan også søge tilskud til evt. transport, kost og logi bemærk efter gældende regler primo november 2010. Når du er ledig og medlem af en A-kasse: Har du ret til seks ugers selvvalgt uddannelse og kan i den forbindelse modtage en uddannelsesydelse, der svarer til dagpengesatsen. Der er ikke deltagerbetaling for dig som ledig, og du kan søge tilskud til evt. transport, kost og logi. Når du er på kontanthjælp: Du skal aftale hvert kursus, herunder økonomien, med din kommune. Ekstra tilskud: Tilskuddet kan udbetales, hvis du er ansat på en overenskomst mellem Dansk Byggeri og TIB, 3F, Blik og Rør, Metal, El-forbundet eller Malerforbundet. Det gælder også, hvis du arbejder under overenskomst med Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning. Din arbejdsgiver kan søge tilskuddet, hvis du under kurset modtager en løn på mindst 127 kr. i timen. Opfylder du de to betingelser, kan du få tilskud til maks. 15 kursusdage pr. år. Støtten er på 35 kr. pr time og kommer fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. red