Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Egenavne: Personer, steder, institutioner, lande: F.eks. Søren, Danmark, Brøndby, Samsø, Randers Realskole. Husk stort bogstav! Fælleskøn: En dreng Intetkøn: Et hus Bøjninger: Ental ubestemt Ental bestemt Flertal ubestemt Flertal bestemt en dreng drengen flere drenge alle drengene et hus huset flere huse alle husene en pige pigen flere piger alle pigerne Adjektiver (tillægsord) Adjektiver = noget man lægger til et substantiv, og bruges til at beskrive genstande, personer, dyr, tilstande m.m. Bøjning: Køn: Fælleskøn en sød kat Intetkøn et sødt væsen Tal: Ental En stærk oplevelse Flertal: flere stærke oplevelser 1
Bestemthed: Ubestemt en venlig tjener Bestemt den venlige tjener Gradbøjning: Grundform Komparativ Superlativ lav lavere lavest god bedre bedst naturlig mere naturlig mest naturlig Man bruger også tillægsord til at danne adverbier (biord) ved at tilsætte t: Dronningen talte højtidligt Verber (udsagnsord) Verber bruges til at vise aktivitet og skabe handling (at..hoppe, løbe, skinne, ligne) Finitte former: (endelserne hæftes på bydemåde (kommando): hop, løb, skin.) Præsens Præterium Imperativ (nutid) (datid) (bydemåde) Han (jeg) arbejder Han (jeg) arbejdede arbejd! Infinitte former: Det infinitte verbum danner sammen med det finitte et udvidet verballed (udsagnsled): Han har svømmet - han kom kørende Infinitiv Præsens participium Præterium participium (navnemåde) (lang tillægsform) kort tillægsform (at) køre handlende handlet Bøjning (handler primært om tid): Infinitiv Præsens Præterium Perfektum (navnemåde) (nutid) (datid) (før nutid) at cykle cykler cyklede har cyklet at købe køber købte har købt at ro ror roede har roet at synge synger sang har sunget 2
Fælden!!! Er man i tvivl om ordet ender på e eller r, så prøv med et andet ord, hvor det er nemmere at høre forskel, f.eks. cykle cykler. Aktiv/passiv: Mekanikeren reparerer bilen X Bilen bliver repareret af mekanikeren/ Bilen repareres af mekanikeren x To sætninger der fortæller det samme, men i den aktive er personen grundled, og i den passive er tingen grundled Hjælpeverber hjælper os til at beskrive tingene bedre. Have, være og blive bruges ofte til sammensatte tider (de blev taget på sengen - de var inviteret til kl. 19 ) Modalverber (kunne, skulle, ville, måtte, burde, turde) bruges til at sammensætte tider på en sådan måde, at man udtrykker en holdning. Moderen kunne komme til forældremødet Pronomer (stedord) Bruges i stedet for substantiver (navneord). Personlige pronomener: Nominativ Akkusativ Genitiv Ental 1. person jeg mig min/mit/mine 2. person du dig din/dit/dine 3. person han ham hans hun hende hendes den den dens det det dets Flertal 1. person vi os vores 2. person I jer jeres 3. person de dem deres Nominativ bruges når pronomenet fungerer som subjekt (grundled = x) Ellers bruges akkusativ og genitiv 3
Refleksive pronomener: Bruges når nogen gør noget ved sig selv, dvs. viser tilbage til subjektet. Han købte sig en bil /han kører sin egen bil Demonstrative pronomener (påpegende stedord): Ental flertal og køn (den det) den denne det dette de disse Denne og dette bruges mest i skriftsprog. Den her og den der bruges mest i talesprog Spørgende pronominer: Bruges i spørgsmål og spørgende ledsætninger Hvem, hvad, hvis og hvilken(hvilket, hvilke) Relative pronomener (henførende stedord): Kobler en relativ ledsætning sammen med en hovedsætning. Samtidig fungerer det relative pronomen som subjekt i ledsætningen som, der, hvis Eks. Der er nogle forfattere, som er svære at læse x Ubestemte pronomener: al (alle alt), ingen (intet), nogen (noget, nogle), man Nogen = ubestemt antal ellers nogle Adverbier (biord) Består af mange forskellige ord med forskellig betydning. Knytter sig som regel til verbet. Måde: Grad: Tid: Sted: Retning: Sagde hun venligt Situationen er ret alvorlig Nu falder julesneen hvis Her er dejligt at være Cecilie spadserede lige ind i klassen 4
Sætningsadverbier: En gruppe adverbier går på hele sætningen. Bruges til at udtrykke holdning/nuancering og kan virke som forstærkere/dæmpere. Bruges meget i talesproget. ikke, jo, altså, altid, aldrig, temmelig Afledte adverbier: Dannes ved at sætte t adjektivet Hun spiste hurtigt Præpositioner (forholdsord): Angiver hvordan noget er placeret i rummet. på, i, over, under, gennem, af, for, med, fra Konjunktioner (bindeord): Forbinder ord, led og sætninger Sideordnede: Underordnede: og, eller, men, for, samt at, inden, mens, fordi, når, selvom Talord Mængdetal: tre, nitten tredive Ordenstal: Tredje, nittende, tredivte (angiver rækkefølge) Sætningsled Verbal (udsagnsled)= Subjekt (grundled)= X Direkte objekt (genstandsled)= Indirekte objekt (hensynsled)= Subjeksprædikativ (omsagnsled til grundled)= Objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled)= Det verbale led (udsagnsled) Der er to slags verbale led! Den finite verbal er det grundlæggende led og sætningens handling. Det findes i de fleste tilfælde ved at sætte jeg foran. 5
Chaufføren finder vej ( jeg finder) Det verbale led kan være udvidet, dvs. bestå af to verbaled, altså det finite - og det infinite led, som man ikke kan sætte jeg foran. Chaufføren har lige fundet vej Subjektet (grundled) = X Der er altid et subjekt (grundled) i en sætning, undtagen hvis verbet er i imperativ. Subjektet er næsten altid den som udfører handlingen. Solveig spiser småkager X Men man kan også lave en passiv konstruktion, hvor objektet gøres til subjekt. Småkagerne bliver spist af Solveig. X Verballledet findes ved at spørge hvem + verballed(udsagsled) Hvem spiser kagerne Eller Hvad bliver spist Formelt subjekt = det Foreløbigt subjekt = der bruges også som subjekt. Direkte objekt (genstandsled)= Den person eller genstand som udsættes for handlingen. Kan findes ved at spørge hvem/hvad + verbal + subjekt: Hvad spiser Solveig? Solveig spiser småkagerne X 6
Indirekte objekt (hensynsled)= Er den person eller genstand, som modtager noget, eller for hvis skyld man gør noget. Læreren gav eleverne gode karakterer X Findes ved at spørge: hvem + verbal + subjekt + direkte objekt: Hvem gav læreren gode karakterer?? Subjeksprædikativ (omsagnsled til grundled) Siger noget om subjektet (X): I Rusland er vinden kold Objektsprædikativ (omsagnsled til genstandsled) Siger noget om det direkte objekt ( ) De kaldte barnet Per X Sideordning/underordning: Ved sideordning er ordene lige vigtige, dvs. at begge ord kan stå alene, og det ene ord kan ikke repræsentere begge ord Stole og borde var stillet op til festen Ordgrupper kan også være sideordnede: De røde stole og de grønne borde var stillet op til festen Til at sideordne ord, led og sætninger bruger man de sideordnede konjunktioner: Det er især og, eller og men Ved underordning er et eller flere ord underlagt et andet ord 7
Helsætning og ledsætning Sprog består af sætninger, som er ordnede i forhold til hinanden som sideordnede eller underordnede Hver gang der er et subjekt og et verbal, er der en sætning. En helsætning er en selvstændig sætning, som ikke er underordnet en anden sætning. Den har helsætningsledstilling. En ledsætning er en underordnet sætning med ledsætningsledstilling En helsætning består af: En sætning alene: Fuglene trækker mod syd om efteråret En helsætning inklusiv en eller flere ledsætninger Når det bliver efterår, trækker fuglene mod syd Du kan tjekke, om det er en ledsætning: du indsætter et ikke. Hvis ikke kommer mellem subjekt og verbum, er det en ledsætning. Når det (ikke) bliver efterår, trækker fuglene mod syd Komma (,) Reglerne for komma er sådan her: 1. Sæt komma i opremsninger: Hun købte bukser, bluse og nederdel. 2. Sæt komma når du skal forklare og uddybe: Om sommeren tager vi sydpå, f.eks. til Toscana. 3. Sæt komma mellem to helsætninger: Solen skinnede, og vi morede os herligt. Vi skulle mødes på skolen, men ikke alle kom til tiden. Du kan gå, eller du kan cykle. 4. Sæt komma efter en ledsætning: Når du kommer, spiser vi. Foran ledsætninger er der valgfrihed: Hun sagde, at det var et dejligt vejr. 5. Sæt komma omkring parentetiske tilføjelser (kan fjernes uden at det forstyrrer meningen): I går spurgte min nabo, som også løber, om jeg ville være med til et motionsløb. 6. Sæt komma omkring appositioner(forklarende tilføjelse): Hermann Bang, en dansk forfatter, døde i 1912. 7. Sæt komma foran men: Han kommer, men først i morgen Husk at når du har to sæt X og, så skal der være et tegn, f.eks. et komma, mellem de to sætninger. = verballedet findes ved at sætte jeg foran. X = subjektet findes ved at spørge med hvem eller hvad. 8
Andre tegn:! = udråbstegn bruges bl.a. ved kommandoer. Skyd ham!? = spørgsmålstegn bruges, når der stiller spørgsmål. Tror du på ham?. = Anførselstegn bruges ved direkte tale og citater: Jeg tror på mit hjerte, sagde kvinden 9