Spiritualitet og ånd. Tommy FalkeØje

Spiritualitet og ånd Tommy FalkeØje

Spiritualitet og ånd. Tommy FalkeØje. København 2011. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere eller trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man må gerne genbruge enkelte kapitler eller dele heraf frit. 2

Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Spiritualitet... 7 Indien... 10 Shamanisme... 14 Teosofi... 15 Nyreligiøsitet... 18 Polariseret eller samlet... 21 Kristendom... 22 Onde ånder... 23 Den gode ånd... 24 Den endelige revolution... 28 Index... 33 3

Forord Skriftsproget opstod omkring år 1700 før år 0. Og fra de skrevne kilder i de følgende år kan man læse, at man begyndte at tale om vand og vandets kraft og om alle andre ting og deres kræfter. Siden blev begrebet kraft oversat til gud eller engel. Hos jøderne opstod den opfattelse, at mennesket bestod af kød og ånd, og at de to altid eksisterede sammen. Man kunne ikke have kød uden ånd og ikke ånd uden kød. Hos grækerne opstod den idé, at mennesket bestod af legeme og sjæl. Og de var klart adskilte. Legemet kom fra jorden, og efter døden blev det til jord igen. Sjælen kom fra himlen, og efter døden kom sjælen op i himlen igen. Hos de kristne blandende man den jødiske og den græske tankegang, sådan at man fik et kødeligt legeme samt sjæl og en ånd. På diverse alternative messer i dag snakker man om krop, sind og ånd. Kroppen er det kødelige legeme. Sindet er det, som grækerne kaldte sjæl. Og ånd er så noget spirituelt, som eksisterer uafhængig af det menneskelige. Her i bogen betragter vi det spirituelle og det åndelige ud fra konkrete og praktiske synsvinkler. Der er elementer af både den jødiske og den græske forestilling, men også tankegange fra Indien og Kina samt fra shamanisme mm. Tommy FalkeØje København 2011 4

Indledning Denne bog handler om bevidstheder, der knytter sig til energimønstre. I højre side kan der være 8 energimønstre. De har navnene territorie-energien, analyse-energien, udlevelses-energien, skaberenergien, samlings-energien, enheds-energien, hengivelses-energien og modtager-energien: Og i venstre side kan der være præcis de samme energimønstre: Det er elektriske ladninger, der befinder sig på overfladen af kroppen. Sort betyder høj ladning eller opladning. Hvid betyder lav ladning eller afladning. Via nervetrådene overføres energimønstrene til hjernen, så der her opstår samme energimønster, og det påvirker bevidstheden, så ens tanker og følelse får samme struktur som energimønstret. Hvis man har forskellige energimønstre i de to kropssider, får man en oplevelse af 2 jeg er. Men i vores kultur er det normalt, at man projicerer den ene ud på en kæreste, så man kun oplever ét jeg og én kæreste. Hvis man har samme energimønstre i begge sider, smelter bevidstheden sammen, så man kun oplever ét jeg. Det naturlige er, at man skifter mellem at være polariseret og samlet. Når man er polariseret, kan man opleve sig selv og sin kæreste. Og når man er samlet oplever man sig selv. Hvis man ikke har permanente spaltninger mellem underliv, bryst og hoved, vil man skifte rundt mellem 8 bevidstheder, hvoraf nogle opleves som jeg, andre som vi - og atter andre opleves som en åndelig spirituel bevidsthed med gensidig telepati. Den europæiske bevidsthed er spærret inde i analyse-enheds-energiens mønster. Det er sket på baggrund af en lang historisk udvikling, som vi ikke skal komme ind på i denne bog. Men det er nødvendigt at forstå, at der eksisterer sådan et energilegeme - og forstå, hvordan det påvirker bevidstheden. Den tjekkisk-amerikanske psykiater Stanislav Grof (1931-) blev i 1970-80 kendt i Vesten for sin terapi. Han havde arbejdet med det narkotiske stof LSD - og fundet ud af, at man kan få erkendelser, der er mere oprindelige end dagligdagsbevidstheden, når man er på stoffer. Og han fandt på en terapi, hvor man ikke behøvede LSD, men lå og hyperventilerede med et meget stort åndedræt, mens man hørte høj musik med kraftige lydeffekter, der skulle få bevidstheder, der var fortrængt, frem på overfladen. Han udgav i år 2000 bogen Fremtidens psykologi: den moderne bevidsthedsforsknings perspektiver, hvori han skrev: I sidste instans er den nuværende globale krise grundlæggende en psykospirituel krise; den afspejler det niveau, som menneskehedens bevidsthedsevolution befinder sig på. Han mener, at mennesker i dag kun er i kontakt med dele af sig selv, og at det er nødvendigt at komme i kontakt med det, som opleves i shamanisme, primitive kulturer, mysticisme, sufisme osv. Han kalder sin psykologi transpersonel, og det er, fordi han fornemmer kropsdele med lav ladning, og at man her har en bevidsthed, der delvis er gensidig telepatisk. Han mener så, at der dels kommer en revolution i psykiatri og psykologi, og dels at vi alle skal i terapi for at blive hele. På 5

det individuelle plan har han selvfølgelig ret, hvis man kæmper alene, og alle andre ikke er med. Men jeg tror dog snarere, at vi skal i en slags kollektiv terapi, hvor vi erkender, at vores bevidsthed er splittet og stagneret, og at vi kollektivt skal igennem en bevidsthedsmæssig healing. Med hensyn til at gå i terapi har ingen vist gjort det så meget som mig. Og jeg har også som terapeut afprøvet det alt sammen og eksperimenteret med alle mulige slags behandlinger. Men jeg har indset, at traditionel terapi er en fælde. Det er som en labyrint, hvor der hele tiden er nye gange; men der er ingen udgang. Det vigtigste efter min opfattelse er at få den indsigt, at vores tanker og følelser er en overbygning på energimønstrene; og at det er nødvendigt at lære dem at kende. Når man splitter sin bevidsthed op i dele, kan man få oplevelser af de enkelte dele af et energimønster. Her kan man så opleve bevidsthed, der knytter sig til høj ladning, og det giver tanker og følelser om krop, socialroller og samfund og man kan opleve bevidsthed, der knytter sig til lav ladning, og det giver en spirituel oplevelse. Og her i bogen kommer vi ind på, hvad dette spirituelle er for noget. 6

Spiritualitet Lad os nærme os det spirituelle langsomt og først tage det fænomen, som man har observeret hos to heste, der til daglig går sammen, men hvor de en dag står på hver side af et hus, så de ikke kan se hinanden. Så har mange iagttaget, at de opfører sig synkromt. Når de ene vender sig mod syd, vender den anden sig samtidig mod syd. Når den ene løfter hovedet for at se sig omkring, gør den anden det på samme tidspunkt. Når den ene tager et par skridt, gør den anden det også. Disse heste har altså en telepatisk forbindelse med hinanden. Da jeg var landmand, arbejdede jeg med hest; og så gik jeg en dag bag hesten, mens vi harvede jorden. Når vi kom ned til enden af marken, trak jeg i højre tømme (snor op til hestens mund), og så drejede heste til højre; og så gik vi hele vejen hen til markens anden ende. Og her trak jeg så i venstre tømme, og så drejede hesten til venstre osv. Men så lige pludselig gik jeg i mine egne tanker, og da jeg kom til enden af marken, trak jeg hesten til den ene side, mens jeg tænkte, at vi skulle dreje til den anden side. Og sjovt nok, drejede hesten til den side, som jeg tænkte og ikke til den side, hvor jeg trak i tømmen. Den kunne altså også telepati. Når jeg red på den, kunne jeg nøjes med at tænke, og så kunne jeg styre hesten på denne måde. En dag, hvor vi galoppede på fuld fart over en mark og kom til enden af marken, gik der kludder i det. Først tænkte jeg på at dreje til venstre, men i sidste øjeblik skiftede jeg og tænkte til højre og lænede mig ud til denne side. Men det nåede hesten ikke at opfange. Så den drejede til venstre, jeg faldt af, og hesten stoppede op, vendte om og kiggede på mig mig undrende øjne. En dag havde vi besøg af en familie med et lille barn. Jeg satte ungen op på hestens ryg og sagde, at den skulle gå en runde. Og så gik den pænt langs kanten af marken hele vejen rundt og kom tilbage. Det måtte være nok, tænkte hesten og standsede. Nej, en runde mere, sagde jeg. Det havde den aldrig hørt før, men telepatisk havde den opfattet budskabet og gik én runde mere. Men så måtte det være nok, for da den kom tilbage, skyndte den sig at lægge sig blidt ned på knæene og læne sig forsigtigt ud til siden, så barnet gled ned på jorden. Det var ikke kun hesten og mig, der havde telepatisk forbindelse. En dag, hvor jeg gik langt fra huset sammen med hesten, fik jeg pludselig den telepatiske tanke, at der var kommet gærster, og at der skulle serveres kaffe. Og så gik jeg hjem. Og ganske rigtigt. Der var gæster, og kaffen blev var lige serveret. En morgen vågnede jeg og havde straks et syn, hvor jeg så en kvinde komme gående ned ad en markvej mod mig. Jeg kunne genkende stedet. Det var hos nogle venner, der boede 40 kilometer væk. Og så tog jeg af sted og kom til det sted, jeg havde set i synet. Og ganske rigtigt. Der kom en kvinde gående mod mig. Vi snakkede så intens sammen hele dagen og den følgende dag. Og det viste sig, at vi begge to havde et helt specielt problem omkring vores kærlighedsliv. Det var befriende at snakke sammen. Og vi skildtes så og sås aldrig mere. Der er nogle historier om indianerne, som også anvendte disse spirituelle bevidstheder. For eksempel når man skulle skyde en hjort for at få mad og skind. Så satte indianeren sig og havde et indre syn. Han så en hjort for sig. Den kom hen og stillede sig foran en stor sten. Og indianeren kunne genkende stedet. Bagefter gik han så hen til stedet og gemte sig bag en busk og havde bue og pil parat. Og ganske rigtigt kom hjorten og stillede sig foran stenen. Og så skød indianeren hjorten. Der er også en anden historie om en krig mellem nogle indianere og hvide mennesker. Her satte en høvding sig ud i kugleregnen i en afstand fra de hvide, hvor kuglerne godt kunne nå ham. Men så sad han og lavede spirituelle tanker, hvor han telepatisk kontaktede de hvide og fik dem til at skyde forbi ham. Han blev aldrig ramt. 7

I dag ved jeg, at man etablerer den telepatiske forbindelse ved hjælp af territorie-energien. Jeg kan gå ind og ud af dette energimønster - og dermed tænde og slukke for oplevelsen. Og alle andre kan også, når de har lært territorie-energien at kende. Man kan sammenligne energimønstret med en antenne (hoved og bryst), der har en jordforbindelse (underliv) til at sikre modtagelsen. Og så kan man rette antennen mod et eller andet, så man modtager en bevidsthedsoplevelse. Sjovt nok virker det også som en slags sender. Jeg gik engang sammen med min kæreste på en grusvej i Norge. Vi gik med rygsække og var trætte. Og så kom vi til en stor vej, der var alsfalteret. Og så sagde jeg højt Nu kunne det være fint, hvis der standsede et stort dollargrin, og en mand åbnede døren og spurgte, om vi ville med ind til byen. Og umiddelbart efter standsede der et stor dollargrin, og en mand åbnede døren og spurgte, om vi ville med ind til byen. Jeg har i mange år arbejdet som terapeut, og så har jeg nogle gange anvendt territorie-energien for at finde ud af, hvad der foregik i min klient. Jeg har selvfølgelig kun brugt det på en etisk ansvarlig måde og kun, når vedkommende ikke selv kunne komme i kontakt med sine problemer. Så har klienten ligget og slappet af, og så har jeg indtaget territorie-energien og mærket efter. Så modtager jeg de bevidsthedsoplevelser, som klienten har i sin underbevidsthed. Jeg ser de sociale konflikter, som vedkommende har. Jeg mærker smerte de steder i kroppen, hvor klienten også har smerter osv. Det er en terapeutisk metode, som jeg i dag tager afstand fra. For det er mig, der bliver klogere. Og det burde jo være klienten selv. Jeg har engang boet sammen med en clairvoyant kæreste. Folk kom til hende og betalte penge for, at hun skulle fortælle dem, hvad der var på vej i deres underbevidsthed. Hun var godt klar over, hvordan det virkede. Men mange af klienterne troede, at hun var en slags spåkone og kunne forudsige fremtiden. Men sagen er, at man kun kan fortælle, hvad der allerede er på vej. Og når man så er blevet bevidst om det, behøver det jo ikke at gå sådan, som man oplever i clairvoyancen. Idéen er vel snarere, at hvis man bliver klar over, at noget dårligt er på vej, skal man bevidst arbejde for, at det ikke sker. Og hvis man fornemmer, at noget godt er på vej, skal man ikke sidde passivt og vente på det sker. Så skal man være glad for, at der er noget i underbevidstheden, der trækker i den gode retning; og så skal man bevidst arbejde for, at det ikke bare er en mulighed, men at det faktisk kommer til at ske. Jeg har i øvrigt mødt to slags clairvoyante. Min kæreste (den ene slags) opretholdt sin normale bevidsthed i den ene kropsside; og så indtog hun territorie-energien i den anden side og brugte den så til clairvoyance. Men så har jeg også mødt en clairvoyant mand, der havde en egentlig spaltning mellem side to kropssider. Til daglige var han i kontakt med sine ene side og det normale europæiske energimønster. Og så kunne han skifte over til den anden side, hvor han havde territorie-energien. Når en klient kom til ham, brugte han først sin dagligdags side til at snakke lidt. Han sagde blandt andet goddag, og hvad kan jeg gøre for dig. Og så på et tidspunkt skiftede han side. Og så ændrede hans stemme sig. Han fik også en anden kropsholdning. Og så opførte han sig præcis som et andet menneske. Han startede også med at sige goddag, og hvad kan jeg gøre for dig. Han var altså besat af en ånd og så var det ånden, der talte igennem ham. Sandheden var jo bare, at han var stivnet i 2 energimønstre og havde som sådan 2 ånder. Det dagligdags jeg (analyse-energien) sad i den ene side. Og hans clairvoyante jeg (territorie-energien) var så i den anden side. Det ene var ikke mere ånd end det andet. Hvis man sammenligner territorie-energien med analyse-energien, giver det første energimønster en telepatisk modtagende bevidsthed, mens det andet giver en hjernemæssig selvskabt bevidsthed. Det sidste indgår i det traditionelle europæiske energimønster, hvor man har det i højre kropsside; og bevidstheden her kalder vi bare for tanker. 8

Jeg husker, da jeg var lille, at min mor nogle gange slæbte mig med til hendes faster, som var spiritist. Og når vi gik op ad opgangen hun boede på 1. sal åbnede hun altid døren og sagde velkommen, mens vi var på vej op. Det var altid uanmeldte besøg; men hun var jo synsk. Hun havde dækket kaffebord, så det svarede præcis til det antal, som vi nu var. Hun benyttede sig af et lille, rundt bord med 3 ben. Et ja-ben, et nej-ben og et tælle-ben. Og så sad hun sammen med nogle søgende mennesker rundt om bordet. Alle skulle lægge deres lillefingre på bordet. Har min afdøde Edward det godt i Himlen? kunne en af dem måske spørge. Og så løftede ja-benet sig. På den måde snakkede man med ånderne. Her i vor tid er der kommet en tilsvarende leg, som børn ofte leger. Den hedder Ånden i glasset. Man lægger en cirkel af papirslapper i en rundkreds med bogstaver og tal samt en lap med ja og en med nej. Så stiller man et glas i midten, og alle deltagerne holder så en finger på glasset. Har Maria hvide underbukser på? kan en af dem så spørge. Og så bevæger glasset sig langsomt mod et ja eller nej. Det interessante er, at der altså eksisterer en bevidsthed, som er udenfor vores følelser og tanker. Den er lige så bevidst som tankerne og følelserne. Og så kan man altså snakke med den på sådanne forskellige måder. De fleste spiritister har i dag erkendt, at hvis man bruger det til at kontakte afdøde ånder, skaber og opretholder man disse ånder. Det er bedre at lade dem være i fred. Så glider disse ånder ind i den fælles kollektive åndemasse, hvor de hører hjemme. Eller anderledes udtrykt: de forsvinder. For de eksisterer som en del af vores fælles bevidsthed. Som andre europæere blev jeg udsat for en bevidsthedsmæssig spaltning mellem underliv og bryst (alienation), da jeg var 1-2 år gammel. Det var mine forældre, der tvang mig til det, men det var mig selv, der gjorde det for at blive accepteret. I de næste 30 år mærkede jeg så ikke mere til det, selvom der faktisk var en selvstændig bevidsthed i mit underliv. Denne bevidsthed indeholdt det onde, som jeg havde fået adskilte fra det gode i hovedet. En normal europæer opretholder spaltningen hele livet og kommer aldrig i kontakt med denne selvstændige onde ånd. Men det gjorde jeg senere i terapi, hvor jeg åbnede mig for at opleve, hvad der gemte sig i min underbevidsthed og så kunne jeg godt huske, hvad der skete dengang i 1-2 års alderen. Her vågnede jeg om natten og havde mareridt, fordi jeg oplevede en ond ånd, der ville dræbe mig. Det var bevidstheden i underlivet, der skulle dræbes. Og da jeg havde fået spaltet underlivets bevidsthed fra mit øvrige jeg, fik jeg hermed det onde udenfor mit jeg. Mange år senere fik jeg i terapi samlet min splittede bevidsthed, så jeg i dag kun har ét jeg. I modsætning til de fleste europæere har jeg ikke det onde og det gode totalt adskilt. Jeg ved godt, hvad der er ondt og godt. Men når jeg er god, er jeg lidt ond-god. Og når jeg er ond, er jeg lidt god-ond. Egentlig er jeg hverken god eller ond; jeg er opmærksom på en engagerende og krævende måde. Der er stadig terapeuter og præster, der sådan uddriver onde ånder. Engang når de er blevet klogere, vil de holde op med det, tror jeg. Det revolutionære mål er ikke at uddrive det onde. Målet er at lade være med at tvinge børnene til at spalte deres bevidsthed i 1-2 års alderen. Og kollektivt er målet at integrere det gode og det onde. Hvis man har spaltet det onde udenfor jeg et, oplever man det stadigt. Men man oplever det hos andre. Det betyder, at man tror, at de andre er onde uanset om de er det eller ej. Og så må man jo forsvare sig imod dem. Og det indebærer, at man skaber en social struktur, der virker tilbage på bevidstheden, der igen er med til at spalte det onde fra det gode, så man endnu tydeligere oplever de andre som onde osv. Nu er jeg jo opdraget normalt, så i 3-4 års alderen var jeg også tvunget til at gennemføre en bevidsthedsmæssig spaltning (reifikation) mellem min højre og venstre side. Jeg fik så en ånd i venstre sides hoved, der ikke var integreret med mit øvrige jeg. Og denne ånd fik jeg kontakt til mange år senere. Første gang kan jeg huske, at der pludselig stod et spøgelse og 9

klappede mig på venstre skulder. Det var lidt ubehageligt, for jeg var alene. Der er mange, der har følt sådan en ånd. Ånden (den ene side) føles udenfor jeg et (den anden side), og den føles fysisk. Fordi bevidstheden i kropsdele med lav ladning giver en telepatisk forbindelse til andre, er der mange, der bruger det til at have en parkeringsengel. Man bor udenfor storbyen og skal ind til et møde. Det tager kun et kvarter at køre ind ad motorvejen. Men det kan tage over en halv time at finde en parkeringsplads. Men så er det, at de kontakter deres parkeringsengel, når de er kommet tæt på det sted, hvor mødet skal holdes. De sætter farten ned og kører spontant og tilfældigt rundt i gaderne. Og lige pludselig er der en bil, som har holdt parkeret foran dem, som nu svinger ud og kører væk. Og så er der en ledig parkeringsplads. Det interessante er, at det faktisk virker. På et ubevidst telepatisk plan foregår der noget, som koordinerer det hele. Der var engang, hvor jeg i et par måneder var ude på en rejse, hvor jeg godt ville kommunikere om noget bestemt med en masse mennesker. Da jeg startede, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle tage hen. Men jeg gik hen og købte en billet til det først afgående tog. Og da jeg stod af ved endestationen, mødte jeg en mand, som inviterede mig med til et møde, som netop handlede om det, jeg gerne ville snakke om. De kommende uger rejse jeg rundt på samme måde. Jeg mødte altid folk, der skulle det samme som mig, og jeg deltog i en masse møder. Indien Vi vil nu gå igennem den hinduistiske tankegang. Tegningen viser, hvordan et menneske kan skifte rundt mellem energimønstrene. Og til at starte med for mange tusinde år siden, gjorde alle det. Men så blev man klar over, at kræfterne (guderne) var 3-delt (hoved, bryst og underliv). Og man blev senere klar over, at der var mange andre opdelinger af bevidstheden, idet der jo kan være forskellige energimønstre i hver kropsside. Alle de lave ladninger er kræfter, som befinder sig på det guddommelige plan. Hvis man mediterer, kan man opleve dem - ellers ikke. Problemet var så, at menneskers bevidsthed stivnede i et af energimønstrene og så mistede man den oprindelige erkendelse. Men den kunne man godt genopdage. I så fald skulle man arbejde sig baglæns fra energimønster til energimønster for at opdage, hvor bevidstheden kom fra. Man starter med at polarisere sig, så man her et jeg (venstre side), der kigger på sig selv (højre side) og her er man indledningsvis et dyr (kun høj ladning). Men når man er kommet op over det dyriske bevidsthedsniveau, kommer man til udlevelsesenergien, hvor man oppe i hovedet har en sjæl (lav ladning). Igennem livet opsamler sjælen (hoved) mere bevidsthed. Og når kroppen dør, fortsætter sjælen med at leve videre tror man. Det interessante er, at denne sjæl faktisk får et selvstændigt liv, fordi den tilhører den kollektive telepatiske åndemasse, som alle mennesker har. Her kan man selvfølgelig godt diskutere, om det er noget, man bare tror, eller om det er en en virkelighed. Men det giver ingen forskel. Den eksisterer i menneskenes bevidsthed. Nå, men et nyt menneske fødes. Og sjælen, der har overlevet i den kollektive telepatiske bevidsthed, tager nu bolig i det lille barn. Hvis det afdøde menneske ikke havde samlet tilstrækkelig med visdom sammen, får det nye barn det samme energimønster og bevidsthed. Men hvis den afdøde havde fået indsigt nok, vil sjælen inkarnerer i et andet energimønster og en anden bevidsthed, som knytter sig til en højere samfundskaste. På udlevelses-energiens åndelige stade er den visdom, der skal samles sammen for at avancere til en højere kaste, ren kropslig. Det er Hatha- 10

yoga, hvor man skal indtage forskellige stillinger, holde dem i lang tid og få energien til at strømme. Det er dette, der er kommet til Vesten under betegnelsen yoga. Og det vil altså sige, at hvis den afdøde har praktiseret tilstrækkelig med Hatha-yoga, udvikler han sin underbevidsthed så meget, at sjælen kommer ind i analyse-energiens bevidsthed. Og når sjælen så genfødes i et nyt menneske, får man en placering i samfundet, der udgøres af købmænd og håndværkere, som har denne bevidsthed. For at sjælen kan avancere yderligere til en endnu højere kaste, må man arbejde med Raja yoga. Her skal man lære åndedrætsøvelser og mærke det åndelige i åndedrættet. Man skal fornemme et indre lys i brystet. Og man skal høre den guddommelige lyd OM, som knytter sig direkte til vejrtrækningen. Man kan også bruge Kriya yoga og Transcendental Meditation. Det er teknikker, hvor man mediterer på en lyd kaldet mantra. Man gentager lyden igen og igen, indtil al tankevirksomhed forsvinder i hovedet, og så kommer man ned og mærker det åndelige i brystet. Den næste kaste udgøres af krigere og embedsmænd. Deres bevidsthed knytter sig til territorie-energien. Denne kaste udfolder deres dyriske kraft (underliv) som en magtfaktor i samfundet; men de har også åndelige energier i bryst og hoved, så følelser og forstand forhåbentlig bliver guddommelige. For at hjælpe sjælen til at avancere yderligere skal man udføre Jnana yoga. Her er der to trin. I første trin skal man erkende, at det guddommelige (hoved og bryst) strømmer gennem én - og skaber det dyriske menneske (underliv). Der er mange europæiske og amerikanske unge mennesker, der er taget til Indien og har fået sig en gevaldig erkendelse omkring dette energimønster. Det foregår som et 14-dags kursus hos en guru. De første 10 dage er der absolut tavshed, hvor man ikke må snakke med hinanden. Og på 11. dagen begynder man så at fortælle hinanden, hvad man har tænkt og oplevet de sidste par dage. Her er det, at mange vesterlændinge fuldstændigt får trukket tæppet væk under sig. For det viser sig, at stort set alle i gruppen har tænkt nøjagtig det samme på præcis samme tidspunkter. Man har fået de samme billeder i fantasien, og man har fået de samme følelser. Så bruger man de sidste dage på kurset til at snakke om det. Og konklusionen er, at egoet er en illusion. Cirka 90 % af alt, hvad vi tænker og føler når vi er stille udgøres af et fælles jeg. Dette jeg udgøres af det bevidsthedsmæssige indhold i de kropsdele, hvor der er lav energi. Man kan kalde det gensidig telepati, hvis man insisterer på, at bevidstheden kun er hos individerne. Man kan også kalde det for det kollektive underbevidste; men de indiske vismænd kalder det gudommelige energier. Næste udviklingstrin i samme energimønster er så at erkende, at man er en del af Gud. På dette erkendelsestrin behøver man ikke tro, at Gud er levende. Man kan nøjes med at indse, at der er sådan en fælles bevidsthed mellem mennesker. Man taler her om det objektive gudsprincip. Og her forestiller man sig en kugle, hvor Gud er i centrum, og hvor menneskenes bevidsthed er på kugleskallen eller et sted inden i kuglen. Man kan sige, at energimønstret virker sådan, at hoved og bryst er en slags åndelig antenne, der modtager, hvad der er på vej i vores fælles bevidsthed, mens underlivet er en modtagestation, der omsætter det spirituelle til billeder eller følelser. Når sjælen har lært tilstrækkeligt, kommer man så til næste kaste (og modtager-energien), som er munkene og her skulle man gerne nå til at ophæve polariseringen mellem de to sider. Inden for munkevæsnet er der så yderligere 3 kaster, svarende til de sidste 3 energimønstre, hengivelses-energien, enheds-energien og samlings-energien. Jeg har ikke haft mulighed for at studeres munkenes kroppe nøjere, så jeg ved reelt ikke, om de faktisk har de muskelspændinger, der passer til disse energimønstre. Det er også 11

meget begrænset, hvad man kan få at vide om deres tankegang, fordi de holder det meget for sig selv. Alligevel er det lykkedes mig at få en del kendskab til det, og når jeg tillader mig at bruge energimønstrene til at beskrive dem, skal disse figurtegninger mere tages som symboler på, hvordan deres bevidsthed er struktureret. Når sjælen har avanceret hertil (hengivelses-energien), oplever man sit spirituelle legeme eller sjælslegemet. Hvis man fra hovedet kigger ned på sig selv, oplever man nærmest, at man er tom indvendig og føler sig derfor som en hul skal. Men man kan også i hovedet få oplevelser af, hvad der kommer fra bryst og underliv. Og så virker energien sådan, at hovedet bliver en slags føleknude, der opfanger det åndelige og spirituelle, der kommer fra bryst og underliv. Det interessante er, at man oplever fortiden. Man snakker om, at man kan opleve tidligere liv. Hvis man for eksempel tager en celle, er den jo kommet ved celledeling fra en anden celle, og den er også kommet fra en anden celle, og de er alle kommet fra én eneste celle, som opstod ved celledeling i ens mor. Og moderens celler er også opstået ved celledeling og kommer fra én eneste celle i ens mormor. Og hvis man så følger den historiske udvikling baglæns, stammer alle celler fra livets begyndelse på Jorden og bevidstheden i de første celler er så overført til alle senere celler. Hvis det nu er sådan, at 90 % af vores jeg er et fælles jeg på celleniveau, betyder det, at hvert menneske er en kopi af dette fælles jeg. De sidste 10 % er så et individuelt jeg. Mange mennesker i Indien mener så, at dette individuelle jeg også er udødelig. Og det mener man at kunne bevise. Disse mennesker lever i områder i Indien, hvor kasterne er helt uforanderlige, og hvor alle mennesker mener, at man ikke kan komme ud af en kaste, mens man lever, men må vente til man bliver genfødt. Alle har deres helt faste pladser i samfundet gennem hele livet. Så dør der en mand. Han var skolelærer og boede i et lille rødt hus i en landsby. Og samtidig fødes en dreng. Drengen vokser op. Der er ingen opdragelse, som vi kender det fra Vesten. Det vil jo være spild af tid og også modarbejde de kosmiske kræfter. Drengen er jo genopstået. Det interessante er at finde ud af, hvem han er. Så lige så snart han kan snakke, begynder forældrene og alle andre at spørge ham: Hvem er du? I over et år ved drengen ikke, hvad han skal svare. Men han bliver jo til sidst nødt til at svare et eller andet. Og så begynder det interessante. For lidt efter lidt fortæller han om sig selv, og så får han billeder fra tidligere liv. Og de bliver mere og mere tydelige, indtil alle kan indse, at de handler om læreren fra det lille røde hus. Selvom drengen aldrig har været i lærerens landsby, kan han nemlig fortælle ret præcist, hvordan huset ser ud, og hvad der er omkring det. Sådanne historier bruger man til at bevise, at det ikke kun er et fælles jeg, men også en individuel sjæl, der lever efter døden og bliver levende igen i et andet menneske. Når de indiske munke avancerer i åndelig udvikling, kommer de så til næste kaste, hvor det kosmiske ego skabes (enheds-energien). Åndelig set drejer det sig om kræfterne i hoved og underliv; men følelsen er i brystet, hvor det åndelige skaber et kosmisk jeg. Lad os gå tilbage til den nyfødte indiske dreng, der er reinkarnationen af en lærer, der boede i et lille rødt hus. Hvem er du? bliver man ved med at spørge ham; og han er jo et ego eller et jeg. De himmelske kræfter (hoved) har delvis skabt dette jeg. Det er hele den astrologiske påvirkning, der sætter sig i drengen, når han begynder at trække vejret. Men så er der også de jordiske kræfter (underliv). Her bliver drengen udsat for en social telepatisk påvirkning. Han fornemmer derfor kastesystemet. Og han fornemmer de forskellige sociale funktioner, som mennesker udfører i samfundet. Og endelig fornemmer han, at der i dette samlede telepatiske bevidstheds univers er et hul, som er opstået, fordi den gamle lærer ikke er der mere. Inde i sig selv føler han sig også som et hul. Hvem er du? bliver de ved med at spørge. Og han vil jo gerne være nogen. Men alle pladserne i den telepatiske jordiske bevidsthed er optaget lige på nær den plads, som læreren havde. 12

Som åndefænomen betragtet er sådan et hul ligeså god en ånd som det åndefænomen, et menneske danner. Så i og med at læreren har efterladt sig sådan et hul, er der altså opstået en ånd, som jeg lige for en kort stund vil kalde en hul-ånd. Der er mange munke i Østen, som gør et stort nummer ud af dødsforberedelse, fordi de ikke vil efterlade sådan en hul-ånd. Daglig integrerer de alle energier, så der ikke er nogen rester af et individuel jeg, men kun er en fælles energi med Gud. Og når de så dør, sker der intet med deres ånd; den fortsætter bare som en del af Gud. Sådan en hul-ånd opstår ikke bare, når en person dør og forsvinder så, når et barn tager ånden ind i sig. For det karakteristiske er, at den lille dreng såvel som det voksne indiske menneske har et dobbelt energimønster. Og det mest udbredte i indisk kultur er, at der er udlevelses-energien i højre side og hengivelses-energien i venstre. Men det kan også være kombinationen af analyse-energien og enheds-energien eller af territorie-energien og samlings-energien, som tilfældet er med højere kaster. Og når man stagnerer i sådan et dobbelt energimønster, opstår der et hul i bevidstheden mellem de to sider. Man holder dem nemlig adskilte. Spændingsmæssigt sætter det sig i musklerne midt i panden og omkring næsen og munden, i det midterste af brystet og mavemusklerne og på bagsiden i de lange muskler langs rygraden. Sådan en ånd, der bevidsthedsmæssigt dækker over modsætningerne mellem de to sider, bliver ikke kun skabt indefra af de to sider; men den bliver også skabt i samspillet mellem individet og samfundet. Jeg plejer at kalde sådan en ånd for overflade-jeg et. I Indien opfatter vismændene den for en overflade-ånd med navnet Atman. Det er den daglige bevidsthed. Når man dør, svæver Atman rundt i åndeverden, indtil den reinkarnerer i et andet menneske. Når Atman så opstår i et nyfødt barn, er denne ånd ligesom et hul, indtil den bliver fyldt op med et nyt indhold for eksempel med læreren fra det lille røde hus. I denne kaste af munke erkender man derfor, at Atman hul-ånden - er menneskeskabt. Den har måske været der siden tidernes morgen og mens den var der, var den ægte nok. Den var et bevidstheds lag mellem to energimønstre. Til allersidst kan munkenes sjæl avancere til den højeste kaste (samlings-energien), hvor de kan erkende, hvordan det guddommelige (underliv) kommer ind i det levende (bryst og hoved). Når de herefter tænker tilbage på hele deres egen udviklingsproces gennem mange inkarnationer har den fulgt denne rækkefølge: Når de nu har lært alle energimønstrene og kan skifte mellem dem, er de kommet tilbage til det oprindelige og naturlige. Og så ændrer bevidstheden sig i kropsdele med lav ladning. Den skifter fra at være selvstændige ånder til at blive energier, der forbinder de forskellige energimønstre med hinanden. Det har taget tusinder af år. Det startede, da menneskene begyndte at udforske deres bevidstheder. Og det vil slutte om et par tusinde år, når alle har erkendt det hele. Til den tid vil alle åndekræfter smelte sammen til en stor fælles ånd. Det er det, som vi i Vesten kalder Gud. 13

I det første århundrede efter Jesus død, blev der skrevet en masse små skrifter i Mellemøsten, hvoraf nogle havnede i Biblen. Andre skrifter, der ikke kom med i Biblen, handler om reinkarnation, og her argumenteres for, at man godt kan gennemføre hele udviklingen gennem de 8 energimønstre i løbet af kun ét liv. Man behøver altså ikke reinkarnere en masse gange. Man skal bare forstå energierne. Når man så har forstået det hele, kan man jo spørge, hvad der sker med sjælene, når man dør. Lever de videre? Svaret er nej. Deres eksistens ophører. Og det er det, som man i Indien udtrykker ved, at livet er en cyklus af lidelse. Men man kan bryde denne cyklus, så sjælen ikke længere reinkarnerer. Og det sker, når man har lært alle energimønstrene at kende og skifter rundt mellem dem, for så opstår der ikke selvstændige ånder i kropsdelene med lav ladning. Så er der kun den fælles ånd. Og den er kollektiv og gensisig telepatisk. Man kan godt opleve den ved at gøre sig indadvendt og mærke efter. Og man kan også mærke, hvad der kollektivt er på vej i denne fælles bevidsthed. Når man dør, og kroppen bliver til jord, fortsætter denne kollektive ånd (Gud) med at eksistere, mens den individuelle sjæl er befriet fra at skulle reinkarnere. Den indiske tankegang handler altså om, at det er menneskene, der hart skabt guder og individuelle sjæle, som reinkarnerer, men at det også er menneskene, der vil afskaffe dem igen. Shamanisme Man kan foretage en såkaldt drømmerejse. Det virker bedst, hvis man polariserer sig mellem højre og venstre side. Så kigger den ene side på den anden side, hvor man oplever noget, der ligner en drøm. Det har jeg altid haft lidt svært ved, fordi jeg meget let kommer til at mærke begge mine kropssider. Og så bliver dømmen ikke så tydelig, selvom man godt kan mærke det bevidsthedsmæssige indhold. Idéen er så, at der er en fortæller, som guider én igennem drømmerejsen. Han fortæller: Du går igennem byen og ud til en skov. Og her ser du et hus. Nu går du ind i huset (din krop), og du går ned ad en trappe og kommer ned i kælderen (bryst). Her er der en lem, som du åbner, og der er en stige ned i mørket. Nu kravler du ned ad stigen, og så går du hen og ser en åbning. Og her ser du underverden (underliv). På den måde kommer man i kontakt med sine kropsdele, og de giver så nogle drømmeoplevelser, som man derefter kan fortolke. Når man vil være shaman, tager man på en tilsvarende shamanrejse. Man ligger ned og fantaserer. Og her finder man et hul i jorden, som man går ned i. Det viser sig at være en gang eller kanal (hals). Man kommer så ud på den anden side. Her møder man sit kraftdyr (bryst). Mit er en falk, og jeg kan med den bevidsthed flyve op over alting og kigge ned på detaljerne. Det interessante er, at når man sådan er kommet i kontakt med sit bryst, opdager man, at der her befinder sig en bevidsthed, som ikke er i hjernen. Det er ikke den åndelige bevidsthed, der knytter sig til de lave energier i energilegemet. Det er en bevidsthed, som knytter sig til kroppen. Det er ikke kropsbevidsthed. Det er en bevidsthed, som ligner en drøm. Her føler man sig som sit kraftdyr. Og man har nogle særlige evner, som kraftdyret har, og som man ikke er i kontakt med til daglig. Man kan også foretage en rejse til oververden. I fantasien kryber man måske op i et træ; men jeg flyver over landskabet ud af civilisationen og op på et bjerg. Her møder jeg min åndelige vejleder (hoved), som giver sin visdom fra sig. Det interessante er, at hovedet her har en bevidsthed, som er anderledes end hjernen. Hvis jeg går ind i hjernen, har jeg mig dagligdags hjernebevidsthed. Men hvis jeg går ud på overfladen af hovedet, opstår der en drømmebevidsthed af min åndelige vejleder. Hvis jeg forener de højre og venstre sides energier, smelter min åndelige vejleder sammen med mig. Den dygtige shaman kan så adskille bevidstheden, så man ser, hvad der er individuel (høj ladning), og hvad der er gensidig ånd (lav ladning). Man kan så kontakte ånderne og få disse åndekræfter til at påvirke individet. 14

Min tidligere omtalte kæreste, der er clairvoyant, var ikke shaman, men hun brugte en lignende metode, når hun skulle hjælpe en klient. Det skete ofte, at sådan en klient ringede på telefonen og fortalte hende, at han havde ondt i brystet og var angst. Og så kontaktede hun et åndeligt rumskib, hvor der var nogle læger. Hun var selvfølgelig godt klar over, at det kun fandtes i bevidstheden; men det fandtes. Hun bad så lægerne om at operere manden. Og så spurgte hun over telefonen, om han kunne mærke, at de operere i ham; det kunne han godt. Efter 5 minutter var de færdige og tog tilbage til rumskibet. Og så meddelte manden, at smerterne og angsten var forsvundet. Det interessante er, at det virkede hver gang. Man kan altså godt på denne måde telepatisk ændre bevidsthed og bevidsthedens påvirkning af kroppen. Teosofi Helena Petrovna Blavatsky (1831-1891) mente ikke, at Jesus var en historisk person, men en myte. Men der fandtes andre åndelige Mestre, som styrede alting. En af disse Mestre var og er Maitreya, som i en af sine reinkarnationer var Buddha. Blavatsky dannede Det Teosofiske Samfund og flyttede til Indien. Her forventede man, at Maitreya igen ville blive reinkarneret, og på et tidspunkt troede man, at det var Jiddu Krishnamurti (1895-1986). Han brød dog med teosofferne og fik nogle tanker, som handler om, at bevidstheden er fanget ind i særlige mønstre, der skaber illusioner. Man skal frigøre sig fra disse bindinger og se sig selv i en social proces, der er fri for sådanne tankemønstre. Alice Bailey (1880 1949) var også med i Det Teosofiske Samfund, men brød med det. Fra 1919 og frem til sin død fungerede hun som åndelig kanal, idet hun var i telepatisk kontakt med tibetaneren, som var en åndelig Mester, der gav hende en masse beskeder. Hun fik bl.a. at vide, at flere af Mestrene havde dannet Det Store Hvide Broderskab. Det var sket allerede for ca. 18 millioner år, og det blev dannet for at vejlede menneskehedens udvikling. Mestrene arbejder med en samlet plan for at hæve menneskehedens bevidsthed op til et højere niveau. Vi har her at gøre med mennesker, der er stivnet i det traditionelle europæiske energimønster; men de bruger det omvendt i forhold til flertallet af befolkningen. Det normale i Europa er nemlig, at man identificerer sig med højre side, hvor man har krop (underliv) og forstand (hoved), og så projicerer man hele venstre side over i det religiøse, hvor man oplever Jesus som en levende kraft (bryst), der kæmper for Gud (hoved) og imod Satan (underliv). Men teosofferne bruger energimønstret omvendt, så de indentificerer sig med venstre side og projicerer højre side over i det religiøse. Lad os tage venstre sides bevidsthed først. Teosofferne tror, at alle mennesker fra historiens begyndelse havde en fælles bevidsthed, som var sammenfaldende med Guds bevidsthed. Men så kom syndefaldet eller uddrivelsen af Paradisets have, idet menneskene dannede deres egen bevidsthed i stedet for at adlyde Gud. Og menneskene har lige siden forsøgt selv at udvikle verden; men det er altid gået galt. Man har delt sig op i kulturer og grupper med hver deres strukturering af bevidstheden, og det har altid medført problemer. 15

Det svarer til den faktiske historie, hvor mennesker indtil 500 før 0 skiftede rundt mellem alle energimønstre, men hvor de enkelte kulturer så stagnerede, fordi de begyndte at studere bestemte energimønstre. Vi ved for eksempel, at grækerne stagnerede i analyse-energien, og at jøderne stagnerede i enheds-energien. 100 år efter 0 kan vi så konstatere, at de kristne var stagneret med det græske energimønster i højre side og det jødiske energimønster i venstre side. Andre kulturer er også stagneret; og i dag er der ingen kulturer, hvor mennesker har helt fri bevidsthedsenergi. Men nu er der kommet en ny situation. Nu fødes der mennesker, der har den indsigt, at vi skal tilbage til den fælles bevidsthed. I stedet for at være splittede skal vi blive hele. Alle sider af os selv skal hænge sammen og vi skal telepatisk være i forbindelse med alle spirituelle kræfter. Kulturerne skal ud af deres stivnede bevidstheder og tilbage til én fælles samlet bevidsthed for alle mennesker, som er den guddommelige bevidsthed. Problemet er bare, at teosofferne er stagneret i enheds-energien i deres venstre side, og at de oplever, at de selv er kommet frem til enheden (bryst) med Gud, og at andre mennesker bare endnu ikke har erkendt, at det er her, man skal hen. Teososfferne, som altså føler sig hele, har så projiceret deres højre side ud i en religiøs oplevelse. Her føler de sig selv som en ånd eller sjæl (bryst), der er på vej fra mørket (underliv) til lyset (hoved). Ved at mærke efter her i analyse-energien, føler de, at der foregår en opstigningsproces (energistrøm fra underliv til hoved), hvor mennesker udvikler sig fra det dyriske til det forstandige. Og det handler hele tiden om at løfte bevidstheden op til et højere niveau. De taler hele tiden om at have en højere bevidsthed end andre. Og internt er der et hierarki. Nogle unge sjæle er ikke kommet så højt op, så de har en forholdsvis lav bevidsthed. Og så er der gamle sjæle, som har levet i mange inkarnationer, og som har en meget høj bevidsthed. Når man er kommet tilstrækkelig højt op, er man blevet en oplyst mester. De har så taget den indiske religion til sig, idet de hverken har forstået begyndelsen eller enden af den indiske tankegang, men blot befinder sig i den forståelse, at sjælen hele tiden reinkarnerer. Så nogle gange er sjælen i himlen og andre gange i et menneske på jorden. Gamle sjæle, som for eksempel Maitreya, kan give gode råd. For tiden er han ikke inkarneret, så man må nøjes med at meditere og så stille spørgsmål på den åndelige måde. Og det foregår ved, at man (venstre side) spørger, og så svarer Maitreya (højre side). Men ved selvfølgelig godt, at det er én selv, der snakker. Men man der overbevist om, at det er Maitreyas bevidsthed, der kommer ud i ens tale. Der er mange af disse teosoffer, der bruger sig selv som sådan en åndelig kanal. Mest ekstremt er det, når der er en egentlig bevidsthedsspaltning mellem højre og venstre side, så man kun kan opleve én side ad gangen. Så er der 2 personer i samme krop. Ovennævnte Bailey havde tibetaneren i sig, og han gav mange fantastiske budskaber. 16

Bailey mente, at der var 7 stråler, der kom til os fra den åndelige verden, og som man kan mærke i de 7 chakraer (energicentre). Disse chakraer opstår, når man er stivnet i et dobbelt energimønster. Så dannes der et overflade-jeg, der kropsligt befinder sig midt mellem de to sider. Energimæssigt er der i denne overflade ikke bare spændinger i musklerne; men der opstår 7 energicentre, som vist på nedenstående tegning. Hvis man er lidt fintfølende, kan man mærke dem ved at føre en hånd op og ned foran sig. Der er en overensstemmelse mellem chakraerne og energimønstrene. Energimønstret i højre side svarer til relationerne mellem de 4 nederste chakraer. Og energimønstret i venstre side svarer til relationerne mellem de 4 øverste chakraer. Hvis man for eksempel tager bevidstheden i højre sides underliv, kan man ikke direkte finde samme bevidsthed i chakraerne. Men hvis man ser på bevidsthederne i de to nederste chakraer og analyserer forholdet mellem dem, kommer man til bevidsthedsindholdet i højre sides underliv. Så dybest set handler chakraerne og energimønstrene om det samme. Men bevidstheden i chakraerne kan kun bruges til at meditere på. Her er man passivt modtagende. Bevidstheden i energimønstrene er direkte handlingsorienterede bevidstheder. Mange spirituelt interesserede mennesker i dag mediterer på disse chakraer. Og så oplever de, at de opnår mere visdom. Efter fødslen er det normalt, at et barn skifter rundt mellem alle energimønstrene; men som voksen i vores kultur - er det normalt, at man stivner i et enkelt energimønster. Hvis man så mærker efter på den spirituelle måde kan man huske skiftene fra energimønster til energimønster. Teosofferne mener, at hvert barn gennemlever disse energimønstre, inden det stagnerer. De mener, at det sker, fordi barnet gennemlever hele evolutionen, inden det standser i det energimønster, som er udtryk for det højeste udviklingstrin, som barnets sjæl har nået. Evolutionen starter med, at man er som et dyr, hvor der kun er høj ladning og ingen spiritualitet. Så gennemlever man nogle trin, hvor der hver gang kommer mere spiritualitet ind i bevidstheden. De sjæle, der er kommet længst i udviklingen, er nået frem til analyse-energien, hvor der er høj ladning i underliv og hoved - og spiritualitet i brystet. Og her i brystet kan man direkte mærke energistrømmen fra underliv til hoved, og det giver oplevelsen af, at man stiger op fra det dyriske til det civiliserede. Men man kan også huske tilbage, og så kan man huske den historiske evolution, trin for trin. Man oplever også, at man kan avancere yderligere. Så forsvinder ego et, tror teosofferne. Sagen er, at de kan mærke, at et skift videre til udlevelses-energien medfører, at hovedet fyldes med spiritualitet. Det er dog ikke noget, de har formået endnu. Men det er, hvad de stræber efter. De oplever så, at der er unge sjæle, som først lige er begyndt på hele denne udvikling. De har kun foretaget et eller et par skift. De befinder sig i et af de energimønstre, som kan ses i højre halvdel af cirkeltegningen. De har lav energi i underlivet. I deres uvidenhed opfører sig ondt. Det er ikke, fordi de er onde. De forstår bare ikke konsekvenserne af deres bevidsthed. Hvert skift opleves, som om en civilisation går til grunde og genopstår som ny. Og når man mærker efter inde i sig selv, kan man mærke, at det en proces, der har taget mange tusinder år, mener de. 17

Der en nogle af de gamle sjæle, som kan huske tilbage til dengang, hvor menneskeheden levede på Månen. Der havde folk en ret lav bevidsthed, og derfor gik samfundet til grunde. Senere kom der en ny rodrace i Atlantis, men det sank i havet også på grund af for lav bevidsthed. Men nu har Mestrene taget sig sammen for at redde Jorden. Da Hitler, som var en ung sjæl, indførte enhedsenergien som samfundsbevidsthed i Tyskland og truede med at udbrede den over hele jorden, så Jesus (som ånd) sig nødsaget til at starte Anden Verdenskrig for at tvinge os til at indse, at vi ikke skulle bruge enheds-energien som samfundsbevidsthed, sådan som nazisterne gjorde. Der er en udbredt opfattelse af, at ånderne denne gang har sat sig for at hjælpe os, så vi ikke går til grunde. At der er nogle, der fører krige og laver menneskekroppe om til robotter og også ødelægger naturen, behøver vi ikke at bekymre os om. Det er unge sjæle, som bare ikke ved bedre. Deres destruktive adfærd vil ikke lykkes. Det skal Mestrene nok sørge for. Vi andre kan så bare slappe af og vente. Alle disse mennesker er overbeviste om, at deres tanker ikke kun er egne fantasier. Uafhængig af hinanden får de nemlig præcis de samme oplevelser. Og derfor kalder de deres viden for åndsvidenskab. Det, som de oplever, er tanker og følelser, der knytter sig de de lave energier i energimønstrene. Jeg kan få nøjagtig de samme oplevelser, hvis jeg begrænser mig til et enkelt energimønster og i lang tid holder min bevidsthed fastlåst i mønstret. Så jeg er helt enige med dem i, at disse energier er objektive sande, og at de virker. Det er også ganske fascinerende oplevelser, man kan få; og man kan bruge mange år, ja hele livet på at studere dem. Nyreligiøsitet Hengivelses-energien bliver i Indien kaldt sjælslegemet. Hvis man er i den kødelig bevidsthed (hoved), giver energimønstret en bevidsthed, hvor man ser sig selv udefra fra andres synsvinkel, og hvor man bliver som en slags tjener for andre. Men hvis man gør sig stille og mærker efter i de lave enegier, får man en spirituel oplevelse, hvor man ser tilbage i tiden og mærker sin evolutionære udvikling. Jeg kan mærke, hvordan jeg engang var fisk. At jeg siden var krybdyr. Disse oplevelser er delvis fra den gang, hvor jeg var foster. Jeg kan mærke stenaldermennesket. Og jeg kan mærke det, som man kalder tidligere liv. Ikke nok med at alle mennesker har en kollektiv gensidig telepatisk bevidsthed, så har vi også alle sammen en hukommelse og viden om fortiden. Og på et spirituelt plan deler vi noget af denne bevidsthed med hinanden. Hvis vi under vores opvækst har haft særlige kritiske problemer og oplevelser, får vi en gestalt af indestængte følelser om det. Men det indebærer også, at vi med hengivelses-energiens bevidsthed kan spejle os tilbage i tiden og få drømmeagtige billeder af historiske situationer, der passer til vores indre gestalt. Man kan så se et billede af sin far, der i middelalderen blev hugget ned af et sværd. Og så føler man, at det er derfor, at han under ens opvækst slog fra sig på en destruktiv måde. Eller man kan se, at man i et tidligere liv er blevet forladt af sine forældre. Og derfor har man i dette liv en desperat trang til at knytte sig til nogle, der tager ansvar for én. Man har så en teori om karma. Og det er, at det, som man sår i et tidligere liv, høster man i et senere liv. Eller de problemer, som man får i et tidligere liv, spiller en bevidsthedsmæssig rolle i et senere liv. Den naive fortolkning er så, at det er en skæbne, som man må affinde sig med. Og at man altså er uskyldig. Man kan ikke gøre for, at man opfører sig, som man gør. For årsagen ligger i et tidligere liv. Den gode fortolkning er, at karma selvfølgelig er noget, der satte sig i barndommen som et traume, og derfor også noget, som man kan gøre noget ved og altså ikke er offer for. Men så kan man også bruge hengivelses-energien til at få disse billeder, hvor bevidstheden spejler sig i hele vores fælles historie og giver drømmebilleder, hvor vi får en tydelig forståelse af, hvad problemet handler om. 18

Jeg vil nu komme ind på modtager-energien. Her forsvinder al kødelig bevidsthed. Først er man i total mørke; men så oplever man et lys komme imod sig, og det bliver kraftigere og kraftigere og kan til sidst fuldstændig blænde én. Man oplever også, at der er en energi, som strømmer mod én. Og man føler, at hvis man tager imod energien og omlægger sit liv, udvikler man sig i retning af lyskilden, og så vil man hele tiden komme i tættere kontakt med det oprindelige. Nogle fortolker det sådan, at de her møder Gud. Sådan tænkte jeg også, da jeg første gang oplevede det. I dag bruger jeg det mange gange dagligt i 5-10 minutter. Det er en slags pause, hvor jeg integrerer nye og gamle elementer i min bevidsthed, og hvor jeg så bliver forvandlet en lille smule. Der er i de senere år kommet mange ny-religiøse bevægelser. Og de knytter sig til en person, som har fået en spirituel oplevelse, der ligger uden for det normale europæiske energimønster, og som derfor ændrer bevidstheden. Jeg vil nøjes med at omtale en enkelt. Eckhart Tolle (1948-), født i Tyskland, boet i Spanien og England, flyttet til Canada, fik en langvarig selvmordsdepression og sprang ud som spirituel lærer i 1999 med bogen Nuets kraft. Nøgle til personlig frigørelse. Jeg kan ikke leve med mig selv længere. Det var den tanke, der hele tiden gentog sig i sindet. Så blev jeg pludselig bevidst om, hvilken besynderlig tanke det var. Er jeg én eller to? Hvis jeg ikke kan leve med mig selv, må der være to af mig nemlig jeg og det selv, jeg ikke kan leve med. Måske, tænkte jeg, er der kun en af dem, der er virkelig. Her opdagede Tolle, at man kan have to bevidstheder samtidig (højre og venstre side). I højre side er der tanker, og i venstre side er der følelser og hos Tolle var disse følelser frygt. Jeg kunne føle, at jeg blev suget ind i en tomhed. Det føltes, som om tomheden var inden i mig, snarere end uden for mig. Pludselig var der ikke mere nogen frygt. Tolle var åbenbart kommet ind i modtager-energien. Der er mange åndelige mestre, som også har været en tur i modtager-energien, og som tror, at de er noget særligt. Men Tolle mener, at alle kan komme i kontakt med denne totale spirituelle følelse. Jeg vidste selvfølgelig, at der var sket noget dybt betydningsfuldt med mig, men jeg forstod det overhovedet ikke. Det var først flere år senere, efter jeg havde læst åndelige skrifter og været sammen med åndelige lærere, at jeg indså, at det, alle søgte, allerede var sket for mig. Tolle fortæller, at han hele tiden skifter mellem to forskellige bevidstheder. Den ene er falsk, og det er samfundsbevidstheden (analyse-energien). Og den anden er sandheden om, hvordan man kan frigøre sig (modtager-energien). Jeg viser dig, hvordan du kan frigøre dig fra at være slave af sindet, gå ind i denne oplyste bevidsthedstilstand og bibeholde den i dagligdagen. Hvis man søger det sprituelle, forbliver man i analyse-energien. Så er man en krop (underliv), der vil frem til noget (hoved). Men så kommer man aldrig til noget spitituelt. Hvis man vil i kontakt med det spirituelle, sker det altid nu, mener Tolle. Denne fornemmelse af dit eget nærvær, er ikke en tanke. Den opstår hinsides sindet. 19

Sindet er tankerne i højre ides hoved. Den oplyste tilstand er bevidstheden i venstre side. Tolle kan svinge mellem de 2 bevidstheder. Når han er i dagligdagsbevidstheden, oplever han smertekroppen, og når han er i modtager-energien, oplever han befrielse. I sin bog En ny jord: nuets muligheder og livets mening fra 2005 tager Tolle skridtet videre og mener, at vi skal skabe en ny jord. Og han mener, at menneskeheden først nu har mulighed for at gøre det. De fleste mennesker er så totalt identificeret med stemmen inde i hovedet den uophørlige strøm af ufrivillig og tvangspræget tænkning og de følelser, der ledsager den at vi kan beskrive dem som værende besat af tankerne. Så længe man er fuldstændig ubevidst om dette, betragter man tænkeren som den, man er. Dette er det ego-orienterede sind. Det er analyse-energien. Den er ligesom alle andre energimønstre vidunderlig dejlig og konstruktiv, når man bruger den i sammenhæng med andre energimønstre. Og den er lige så destruktiv som alle andre energimønstre, når man er stagneret i den, for så kører tankerne rundt i hovedet konstant. Når egoets forstyrrelse holder op med at hæmme vores intelligens, kommer den fuldstændig i harmoni med den universelle intelligens.. Vi bliver beviste deltagere i skabelsen af form. Det er ikke os, som skaber, men den universelle intelligens, som skaber gennem os. Og det er så modtager-energien. Hvis man bruger den i sammenhæng med andre energimønstre, bliver man forvandlet, hver gang man går igennem dette energimønster. Men hvis man bare hopper ind og ud af energimønster, mærker man kun det spirituelle, uden at det i øvrigt ændrer noget. Men det mener Tolle. Den nye jord opstår, efterhånden som flere og flere mennesker opdager, at det vigtigste formål med deres liv er at bringe bevidsthedens lys ind i denne verden og derpå bruge alt, hvad de foretager sig som et redskab for bevidsthed. Jeg synes også, det er vigtigt at bringe modtager-energien ind i vores erkendelsesprocesser. Men Tolle forbliver splittet og stagneret. Han har bare udskiftet energimønstret i sin venstre side og så skiftet identitet fra højre til venstre side. Det er enkelt og nyt og alle kan opleve det. Man skal bare mærke efter inde i sig selv. De gamle kinesere kaldte dette energimønster Beskadigelse af det åndelige lys. Det er samfundet, der har beskadiget det åndelige. Og som resultat heraf vælger man at identificere sig med det åndelige inde i sig selv. Halvdelen af ens energi går dog med at opleve mørket; og man gør intet for at afhjælpe eller forandre dette mørke. Man blander sig ikke i samfundets elendighed, men nøjes med at mærke det indre lys. Som tidligere skrevet er alle energimønstre gode; men for kineserne var dette energimønster kun en midlertidig overlevelse, når samfundet blev rigtig mørkt. Og når jeg læser om tilhængere af Tolle, viser det sig da også, at de fleste af dem har store psykiske problemer og oplever alting mørkt. Så er det godt at tage et første skridt, hvor man mærker, at der lys i mørket. 20