Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der har stiftet et ApS, hvor du f.eks. har børsnoterede aktier liggende. Porteføljeaktier er de aktiebeholdninger, hvor selskabet, der ejer disse aktier ikke har bestemmende indflydelse, eller ejer mindre end 10 % af kapitalen i det underliggende selskab. Eksempelvis hvis dit selskab ejer aktier i APM, NKT, Danisco, Jyske Bank mfl. er der tale om porteføljeaktier, da dit selskabs ejerandel i de pågældende virksomheder er under 10 %. Det er reglerne for denne type aktier, der er beskrevet og belyst med eksempler nedenfor. Efter de hidtidige regler bliver selskaber beskattet således, at aktier med en ejertid på over 3 år er fortjenesten skattefri mens tab ikke kan fradrages. Aktier med en ejertid på under 3 år har fortjenesten hidtil været skattepligtig, mens et tab har kunnet modregnes i indkomstårets og kommende fortjenester. Ligeledes har der efter de hidtil gældende regler været sådan, at selskaber normalt kun skulle medregne 66 pct. af modtagne udbytter fra ejede porteføljeaktier til den skattepligtige indkomst. Fra og med indkomståret 2010 forsvinder reglen om skattefrihed for disse aktier ejet i mere end 3 år. Der er nemlig indført en regel om lagerbeskatning for selskabers beholdning af porteføljeaktier. Det betyder, at årets værdiændringer medregnes til indkomsten, således at fortjeneste beskattes løbende, mens tab tilsvarende fradrages løbende. Dette sker uanset, om aktierne er realiseret eller ej. Indgangsværdien for lagerbeskatningen er aktiernes handelsværdi ved udgangen af indkomståret 2009. En anden konsekvens af de nye beskatningsregler for porteføljeaktier i selskaber er, at udbytter fremover beskattes fuldt ud. For at sikre sig, at selskabet ikke bliver beskattet af noget, det ikke har tjent, skal selskabet hvis handelsværdien ved udgangen af indkomståret 2009 samlet set for alle porteføljeaktierne er lavere end den samlede anskaffelsessum opgøre en nettokurstabssaldo. Nettokurstabssaldoen opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen (efter aktieavancebeskatningsloven) og handelsværdien ved udløbet af indkomståret 2009 for hver aktie for sig. Alle opgørelserne samles i saldoen. Der skal endvidere ske modregning i saldoen af de skattefrie udbytter, som selskabet har modtaget for indkomstårene 2007 2009, dette uanset om der på nuværende tidspunkt kan opgøres en fortjeneste eller et tab for de pågældende aktier. Eksempel på opgørelse af en nettokurstabssaldo: 1
Selskabets indkomstår 2009 er afsluttet 30. september 2009. Selskabet ejer porteføljeaktierne X og Y. X har en anskaffelsessum på 100.000 kr. og en kursværdi pr. 30. september 2009 på 80.000 kr. Der er modtaget udbytter i 2007, 2008 og 2009 på i alt 4.000 kr. og heraf har de 34 pct. været skattefri jf. de nuværende regler. Kurstabsfradraget bliver for aktie X de 20.000 kr. i urealiseret kurstab modregnet med 34 pct. af de modtagne udbytter (på 4.000 kr.) i perioden 2007 09 hvilket giver 1.360 kr. Til kurstabskontoen tilføres således 18.640 kr. Aktie Y er anskaffet til 200.000 kr. og kursen pr. 30. september er 160.000 kr. hvilket betyder der er et urealiseret kurstab på 40.000 kr. ved overgangen til skatteåret 2010. i perioden 2007 09 er der udbetalt udbytter på i alt 3.000 kr. hvoraf den skattefrie del på 34 pct. har udgjort 1.020 kr. Kurstabet, som aktie Y bidrager med til saldoen, bliver således 38.980 kr. Den samlede kurstabssaldo udgør herefter summen af 18.640 kr. og 38.980 kr. = 57.620 kr. Hvis selskabet sælger aktier med en ejertid på over 3 år inden udløbet af indkomståret 2009, skal både afståelsessummen og anskaffelsessummen føres på nettokurstabssaldoen. Er der en negativ saldo og dermed en nettokurstabssaldo, kan denne modregnes i kommende års fortjenester og avancer i forbindelse med den nye lagerbeskatning af porteføljeaktier. For unoterede aktier, der ikke er handlet på regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, har selskabet mulighed for at vælge, at de skal opgøres efter realisationsprincippet. Valget er gældende for alle unoterede aktier, og tab kan ikke modregnes mellem de to ordninger. Selskaber, der ikke ejede porteføljeaktier 22. april 2009 eller ikke var stiftet på denne dato, er ikke omfattet af overgangsreglen vedr. kurstabssaldoen. Nedenfor er angivet nogle eksempler på optimering inden selskabets indkomstår 2010 begynder. Eksemplerne er ikke udtømmende, så det er ikke alle situationer, der er beskrevet. Eksempler på optimering inden udløbet af indkomståret 2009 Hvis du har et selskab med porteføljeaktier og selskabets først afslutter regnskabsåret 2009 pr. 30. november eller pr. 31. december kan du stadig nå at lave hensigtsmæssige optimeringer med henblik på så lav en beskatning som muligt fremadrettet. Har dit selskab derimod et regnskabsår, hvor året 2008/2009 allerede er afsluttet, f.eks. hvis regnskabsåret slutter 30. september, er selskabets 2010 skattemæssige indkomstår allerede påbegyndt og de nye regler allerede i gang. For disse selskaber kan der ikke optimeres, men der skal under alle omstændigheder udregnes en kurstabskonto jf. reglerne nævnt ovenfor. Hvis dit selskab endnu ikke er påbegyndt regnskabsåret 2010, gælder det om at få så høj en kurstabskonto som muligt. I de 6 situationer nedenfor kan du få inspiration til, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden regnskabsåret 2009 slutter. 2
Som tommelfingerregel gælder: Behold aktier med fortjeneste. Sælg aktier med tab ved en ejertid på under 3 år. Forventer selskabet, de stiger igen, kan man genkøbe aktierne. Her skal man være opmærksom på, at i perioden mellem salg og genkøb ikke behøver at være mere end på nogle få timer. Der skal blot have været en reel kursrisiko. Ved tab på aktier med en ejertid på over 3 år, hvor der for hele porteføljen samlet set er en fortjeneste, vil der være en mulighed at købe yderligere aktier (af dem med tab) og efterfølgende sælge både de gamle og de nye aktier. På denne måde kan man via gennemsnitsmetoden flytte noget ikke-fradragsberettiget tab til et fradragsberettiget tab På de følgende sider kan du se 6 forskellige eksempler på optimeringssituationer, der kan overvejes. Eksempel 1 O/3 år 300.000 400.000 100.000 O/3 år 100.000 500.000 400.000 O/3 år 300.000 300.000 0 O/ 3 år 200.000 400.000 200.000 900.000 1.600.000 Ingen kurstabssaldo Selskabet ejer udelukkende aktier med en ejertid på over 3 år. Der er fortjeneste på samtlige aktier. Forventer selskabet, at aktierne vil stige yderligere i værdi, kan det beholde aktierne og få en højere indgangsværdi end den oprindelige anskaffelsessum. Selskabet skal dog være opmærksom på, at værdiændringer fra og med indkomståret 2010 bliver lagerbeskattet. Forventer selskabet, at aktierne vil falde i værdi, eller er de usikre på udviklingen, kan de sælge aktierne og opnå en skattefri fortjeneste på 700.000 kr. Eksempel 2 O/3 år 300.000 200.000-100.000 O/3 år 200.000 600.000 400.000 U/3 år 100.000 100.000 0 U/ 3 år 400.000 200.000-200.000 1.000.000 1.100.000 Ingen kurstabssaldo Selskabet ejer aktier med en ejertid på både over og under 3 år, og der er nogle med tab og nogle med fortjeneste, Samlet set er der ingen nettokurstabssaldo, hvis kursen holder til udgangen af indkomståret 2009, idet kursværdien er højere end anskaffelsessummen. Her kan selskabet købe f.eks. 200.000 mere af aktie nr. 1, således det har en anskaffelsessum på 500.000 og en kursværdi på 400.000. 3
Efter gennemsnitsmetoden vil anskaffelsessummen herefter skulle fordeles med 250.000 til dem med en ejertid på over 3 år og 250.000 til dem med en ejertid på under 3 år. Herefter kan selskabet ved salg af alle aktier nr. 1 inden primo indkomståret 2010, kunne overføre noget af det ikke fradragsberettigede tab til et fradragsberettiget tab ved salg af aktier med en ejertid på under 3 år. Tror selskabet, aktierne fra nu af vil stige i værdi, kan det genkøbe aktierne og opnå en skattefri kursgevinst indtil udløbet af indkomståret 2009. Eksempel 3 O/3 år 200.000 100.000-100.000 U/3 år 300.000 100.000-200.000 900.000 400.000-500.000 Selskabet ejer aktier både med en ejertid på over og under 3 år. Alle aktierne er med tab. Foretager selskabet sig ikke noget, vil der være en nettokurstabssaldo på 500.000, hvis kursen holder til udgangen af indkomståret 2009. Selskabet kan hermed modregne dette urealiserede tab i kommende års fortjenester. Sælger selskabet aktierne ejet i under 3 år, opnås et tab på 400.000 samt en resterende nettokurstabssaldo på 100.000, som kan modregnes i kommende års fortjenester. Men hvis selskabet tror, aktierne vil stige i værdi, kan det genkøbe aktierne og opnå en skattefri kursgevinst indtil udløbet af indkomståret 2009. Denne kursgevinst ville jo ellers have gjort nettokurstabssaldoen mindre. Eksempel 4 O/3 år 100.000 200.000 100.000 700.000 500.000-200.000 Selskabet ejer både aktier med en ejertid over og under 3 år. Nogle aktier har tab og nogle fortjenester. Foretager selskabet sig ikke noget, vil det opnå en nettokurstabssaldo på 200.000, hvis kursen holder til udgangen af indkomståret 2009, som så kan modregnes i kommende års fortjenester. Sælger selskabet aktierne med tab, opnår det et tab på 300.000, som kan modregnes i kommende års fortjenester, samt en indgangsværdi på 200.000 - igen hvis kursen ikke ændrer sig inden udgangen af indkomståret 2009. 4
Hvis selskabet samtidig tror aktierne vil stige i værdi, kan det genkøbe aktierne og opnå en skattefri kursgevinst indtil udløbet af indkomståret 2009 samt en højere indgangsværdi. Eksempel 5 800.000 400.000-400.000 Selskabet ejer kun aktier med en ejertid på under 3 år, og alle aktierne er med tab. Foretager selskabet sig ikke noget, vil man opnå en nettokurstabssaldo på 400.000, hvis kursen holder til udgangen af indkomståret 2009, som det kan modregne i kommende fortjenester og avancer. Sælger selskabet aktierne opnår det blot et tab på 400.000, som kan modregnes i kommende avancer. Men hvis selskabet tror, aktierne vil stige i værdi, kan det genkøbe aktierne og opnå en skattefri kursgevinst indtil udløbet af indkomståret 2009. Denne kursgevinst ville jo ellers have gjort nettokurstabssaldoen mindre. Der skal være en reel kursrisiko mellem salg og køb. Det er klarlagt, at hvis en aktie sælges kl. 10 og genkøbes samme dag kl. 14, er der, under forudsætning af, at der handles til de markedsmæssige kurser, der findes hhv. kl. 10 og kl. 14 den pågældende handelsdag, tale om reel kursrisiko. Eksempel 6 U/3 år 100.000 200.000 100.000 700.000 500.000-200.000 Selskabet ejer kun aktier med en ejertid på under 3 år, og der er aktier både med tab og fortjeneste. Foretager selskabet sig ikke noget, og ændrer kursen sig ikke inden udløbet af indkomståret 2009, vil der opnås en nettokurstabssaldo på 200.000, som kan modregnes i kommende års fortjenester. Sælger selskabet aktierne med tab, opnås et tab på 300.000, som kan modregnes i kommende års fortjenester. Samtidig vil selskabet få en indgangsværdi på 200.000, hvis kursen ikke ændrer sig inden udløbet af indkomståret 2009. Hvis selskabet tror, aktierne vil stige i værdi, kan de genkøbes og derved opnå en skattefri kursgevinst indtil udløbet af indkomståret 2009 samt en højere indgangsværdi. Denne kursgevinst ville jo ellers have gjort nettokurstabssaldoen mindre. 23.11.2009 Torben Udsen DAF Århus 5