Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter



Relaterede dokumenter
Forbrug af økologisk frugt og grønt

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

i forbruget af økologiske fødevarer i

GFK CONSUMER EXPERIENCES

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Udviklingen i det økologiske forbrug

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

o f t e re 6 om dag e n?

Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion?

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

De økologiske arketyper

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Markedsanalyse. 25. september 2017

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Boligejernes brug af afdragsfrie lån

trivsels metode BARNETS NAVN:

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Økologiske forbrugere og deres forbrug. Tirsdag 15. nov Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING

Afbureaukratiseringsundersøgelsen

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Børn, unge og alkohol

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 26. september Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer stiger igen

Millennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus

Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

Potentiale for nye smagsoplevelser

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

Sandheden om indkøbskurven

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Økonomisk analyse. 17. marts 2017

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

KAN BØRN OG UNGE SMS E SIG TIL SUNDE VANER? SUSANNE PEDERSEN, MAPP, INSTITUT FOR MARKETING OG ORGANISATION, AARHUS UNIVERSITET

Future food. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Økonomisk analyse. Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien

30. NOVEMBER Tilpas dit navn og titel ved at tilgå Diasmaster under Vis i topmenuen

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af:

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Klimabarometeret. Februar 2010

Bekymrede virksomheder: Trusler mod væksten fra nær og fjern

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Agroindustriens forventninger aftager. faldende indtjening herhjemme - Forventningerne til investeringer i Danmark er negative, mens forventninger til

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 30. december 2016

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013

Økonomisk analyse. Danske fødevarer efterspørges i udlandet

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Medlemsundersøgelse. Virksomhedernes syn på en lempelse af revisionspligten

Økonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne

Økonomisk analyse. Optimismen hos fødevarevirksomhederne når nye højder

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne har historisk høje forventninger

Økonomisk analyse. Optimisme i agroindustrien

Barometeret ligger fortsat på et højt niveau Figur 1: Samlet konjunkturbarometer for agroindustrien

Virksomhedstilfredshedsmåling 2016

Oftede Stillede Spørgsmål

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? : Elena Sørensen Skytte

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Københavns Universitet. Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter. Publication date: 2011

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Profil af den økologiske forbruger

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Målgrupper. Af Phuong og Camilla

Fremtidens bæredygtige landbrug

Transkript:

ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring på det stigende forbrug af økologi gennem de sidste par år. Især hos de allerede overbeviste økologiske forbrugere der er mere bekymrede for pesticider i maden end andre typer af forbrugere. Motiver til at købe økologisk Forbrugerne bekymrer sig i stigende grad om hvad de spiser. At spise handler derfor ikke længere udelukkende om at blive mæt, men i høj grad også om at udtrykke en bestemt livsstil og om sundhed. At spise økologisk er én måde at udtrykke sig på, men forbrugerne er ikke ens når det gælder deres motiver for at købe økologisk. Nogle køber økologisk af hensyn til egen sundhed, andre af hensyn til miljøet mens andre igen har helt andre grunde til at vælge den økologiske variant. I et større projekt der undersøger betydningen af forskelle i holdninger til økologi, samt vurderer stabiliteten i forbrugernes efterspørgsel (CONCEPTS), har vi udsendt et spørgeskema til 2000 forbrugere i 2002, 2007 og 2008. Skemaet der spørger til holdninger vedrørende sundhed, økologi og fødevarer generelt er udsendt til GfK s forbrugspanel, der dagligt registrerer forbrug af blandt andet fødevarer. På basis af de indsamlede holdningsdata har vi opdelt panelet i seks forskellige grupper afhængig af deres holdning til og tilfredshed med økologi, engagement i fødevarer i det hele taget samt deres omsorg for ting der rækker ud over den nære familie, eksempelvis naturen og kommende generationer (fjernomsorg). Disse grupper kaldes; de overbeviste, de positive, de mærkeopmærksomme, de kvalitetsbevidste, de ligeglade og de skeptiske. De overbeviste er karakteriseret ved at have stor tillid til økologi og en høj grad af fjernomsorg, mens de skeptiske udgør den anden modpol med lav tillid til økologi og en lav grad af fjernomsorg. Forbrug af økologisk frugt og grønt Forbruget af økologisk frugt og grønt er tordnet fremad de sidste par år og den økologiske andel af frugt og grønt er steget støt både i supermarkeder, hos grønthandlere og i discountbutikker fra 2000 og frem til nu. Det betyder at stigningen i forbruget ikke alene kan tilskrives at økologisk frugt og grønt er blevet tilgængelig i flere typer af butikker. Heller ikke fremkomsten af nye økologiske

varianter ser ud til at give hele forklaringen på den voksende andel. Kigger man på de seks gruppers adfærd på markedet i 2005 (se figur 1) står de tre mest positive grupper (de overbeviste, de positive og de mærkeopmærksomme) for 86 % af den totale omsætning af frugt og grønt. Mellem 2005 og 2007 øger de overbeviste deres mængde andel for grønt fra 14 til 23 %, de positive fra 7 til 9 % og de mærkeopmærksomme fra 8 til 10 %. De øvrige grupper (de kvalitetsbevidste, de ligeglade og de skeptiske) viser kun en mindre stigning i forbruget af økologisk grønt. Som det fremgår af figuren giver tilsvarende tal for frugt det samme billede. Det vil sige at den store stigning i salget af økologisk frugt og grønt primær skyldes et øget forbrug hos de overbeviste forbrugere. Hvad der er værd at bemærke er dog, at mens de overbeviste øger den økologiske andel af frugt og grønt både i 2006 og i 2007 så ses stigningen blandt de andre grupper primært i 2007. Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter Mængdeandel 25% 2 15% 1 5% Grønt 2005 Grønt 2006 Grønt 2007 Frugt 2005 Frugt 2006 Frugt 2007 Der er dog forskel på hvor de forskellige forbrugergrupper køber økologisk frugt og grønt. Mens de overbeviste, de positive og de mærkeopmærksomme har en større økologisk andel for frugt i supermarkeder end i discount butikker køber de andre segmenter; de kvalitetsbevidste, de ligeglade og de skeptiske en større eller ligeså stor andel økologi i discount butikker som i supermarkeder. Når det gælder grønt har de kvalitetsbevidste, de ligeglade og de skeptiske en økologisk andel der er

dobbelt så stor i discountbutikker som i supermarkeder. Det lader til at de ikke så overbeviste forbrugere bedst nås gennem discountbutikkerne. Information Når forbruget øges uden at priserne falder, kan det skyldes at forbrugerens præferencer ænder sig. Det øgede fokus på indholdet af pesticider i frugt og grønt eller på sundhedsværdien af økologi kan være en drivende faktor for forbrugerens stigende ønske om at købe økologisk. Ud af de 2000 adspurgte forbrugere svarer 45 % i 2002 at de ofte eller ret ofte var bekymrede for pesticider i fødevarer. Dette tal er steget til 52 % i 2008. De overbeviste er mere bekymrede end andre forbrugere som det fremgår af figur 2. I 2007 svarer 65 % af disse at de er bekymrede for pesticider i maden mod kun 33 % af de skeptiske. Kun 8 % af de overbeviste bekymrer sig sjældent eller aldrig om pesticider i maden. De overbeviste ser også i langt høre grad økologi som en løsning da de har større tillid til de økologiske produkter. Figur 2: Svar på spørgsmålet om hvor ofte du bekymrer dig om pesticider i maden Andel af panelet 7 Hvor ofte bekymrer du dig om pesticider i maden? 6 5 4 3 2 Sjældent eller aldrig Nogle gange Ofte eller ret ofte 1

Samtidig er det tydeligt fra nedenstående figur 3 at de overbeviste i højere grad synes det er vigtigt at deres mad er uden tilsætningsstoffer. Hele 65 % af de overbeviste nævner tilsætningsstoffer som vigtige, men kun 28 % af de skeptiske. Der ikke er nogen nævneværdig forskel grupperne imellem når det gælder vigtigheden af at maden er sund eller fedtfattig. Figur 3: Svar på spørgsmålet: Hvor vigtigt er det at min mad er sund, fedtfattig eller fri for tilsætningsstoffer Andel af panelet 10 Det er vigtigt at min mad. 9 8 7 6 5 4 3 er uden tilsætningstoffer er sund har et lavt fedtindhold 2 1 Sammenlignes den stigende bekymring med mediernes øgede omtale af indholdet af pesticider i frugt og grønt kan det måske også være en del af forklaring på det stigende forbrug, især hos de allerede overbeviste. Fra 2000 og frem til slutningen af 2007 har vi indsamlet artikler fra artikeldatabasen INFO media omhandlende enten fund af pesticider i konventionel frugt og grønt eller at økologi er sundere. Som det fremgår af figur 4 er der i 2007 111 artikler der nævner at økologi er sundere hvilket er en voldsom stigning fra 2006. Når det gælder omtale af pesticider i frugt og grønt er det især i 2006 at der fokuseres på fund, men også i nogen grad i 2007. Hvis antallet af artikler der omtaler fund af pesticider sammenholdes med de overbevistes større bekymring for pesticider i maden ser det ud til at der er en sammenhæng mellem mediernes dækning af indholdet af pesticider i frugt og grønt og det stigende forbrug af økologisk frugt og grønt. Den øgede dækning af at økologisk er sundere kunne også være en medvirkende faktor til at

øge forbruget blandt de mere skeptiske forbrugere i 2007. Om der er hold i disse påstande vil vi undersøge nærmere i CONCEPTS de næste måneder. Figur 4: Antallet af artikler der nævner fund af pesticider i frugt og grønt eller at økologi er sundere Antal artikler 120 100 2000 80 60 2001 2002 2003 2004 2005 40 2006 2007 20 0 Økologi er sundere Pesticider i frugt Pesticider i grønt Læs mere om segmenter i Hvorfor køber forbrugerne økologi Katherine O Doherty Jensen et al. side 91 til 130 i Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. ICROFS vidensynteste http://ecowiki.org/uploads/oekologiskudvikling/icrofs_rapport_1-oekologisk_udvikling.pdf Læs mere om CONCEPTS projektet på projektets hjemmeside