Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Transkript

1 Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006

2 Indhold Metode... 3 Baggrund...3 Formål med undersøgelsen...3 Målgruppe...3 Dataindsamling...3 Gennemførelse...4 Konklusioner...4 Analyse... 5 Om respondenterne...5 Respondenternes børn...5 Problemstilling 1. Kontrollerer danske forældre? Og hvis ja hvordan?...7 Konklusioner...7 Regler i hjemmet...7 Kendskab til- og brug af PEGI mærkningsordningen...9 Brugen af ordningen...10 Tilfredshed med mærkningsordningen...12 Supplerende kontrol...13 Spil-indstillinger...15 Online-spil...15 Regler i hjemmet...15 Supplerende kontrol...15 Mærkningsordning for online-spil...16 Problemstilling 2. Hvad er forældres opfattelser af muligheder og risici i forbindelse med computerspil?...16 Konklusioner...17 Spilleforbrug...17 Skræmmende spil...18 Fysiske konsekvenser...18 Sociale konsekvenser...18 Læringsmæssigt potentiale...19 Konfliktløsning...20 Evne til at skelne mellem fiktion i spil og virkeligheden...20 Evne til at vurdere skadelighed...21 Rapporten kan findes på Medierådet for Børn og Unges hjemmeside: For yderligere information kontakt Susanne Boe: sub@medieraadet.dk Medierådet for Børn og Unge 2

3 Metode Baggrund Medierådet for Børn og Unge har gennemført en undersøgelse af danske forældres syn på deres børns forbrug af computerspil. Formålet med undersøgelsen er at belyse forældrenes beskyttelsesadfærd (herunder kendskab til og brug af den eksisterende mærkningsordning på computerspilsområdet) samt forældres opfattelser af muligheder og risici i forbindelse med deres børns computerspil. Formål med undersøgelsen Konkret søger undersøgelsen at belyse Om danske forældre kontrollerer deres børns forbrug af computerspil og i givet fald, hvordan? Hvilke holdninger til computerspil der danner baggrund for forældrenes beskyttelsesadfærd? Målgruppe Undersøgelsens målgruppe er forældre med computerspillende børn i alderen 3-17 år. Dataindsamling Data er indsamlet gennem et online-spørgeskema. En bred skare af respondenter er tilstræbt ved at indsamle data gennem ca. 15 forskellige hjemmesider. Følgende af Medierådets samarbejdspartnere har præsenteret links til undersøgelsen og opfordringer til at deltage på deres hjemmesider: Medierådet for Børn og Unges hjemmeside De danske Centralbibliotekers hjemmesider KLF s hjemmeside Børnerådets hjemmeside Børns vilkårs hjemmeside Center for ludomanis hjemmeside Medierådet for Børn og Unge 3

4 Børnekulturens netværks hjemmeside Helse Online Red Barnets hjemmeside PIL Gentoftes hjemmeside Dotbots hjemmeside Hovedparten af besvarelserne kommer fra centralbibliotekernes hjemmesider. Gennemførelse Dataindsamlingen er gennemført i perioden 5.april til 15. maj 2006, i hvilken der er modtaget 812 besvarelser. Medierådet har ikke tilbudt respondenterne nogen form for kompensation eller belønning for deltagelse. Besvarelserne må derfor opfattes som udtryk for respondenternes interesse i emnet og ikke eksempelvis et ønske om at vinde en præmie eller lignende. Undersøgelsen er ikke repræsentativ i videnskabelig forstand, da deltagerne selv har opsøgt undersøgelsen på internettet. I undersøgelsen er der en overvægt af kvindelige respondenter i undersøgelsen. Grundet dataindsamlingensmetoden har det dog ikke været muligt at vægte tallene i forhold til køns-uligheden. Det er der taget højde for i forbindelse med tolkningen af de indsamlede data. Undersøgelsen giver derfor stadig en ny og nyttig viden om forældres beskyttelsesadfærd og holdninger til børns forbrug af computerspil. Konklusioner Danske forældre er meget opmærksomme på hvilke computerspil deres børn spiller og kombinerer flere typer beskyttelsesadfærd. Danske forældre har et balanceret syn på muligheder og risici i forbindelse med computerspil. Medierådet for Børn og Unge 4

5 Analyse Om respondenterne Som tidligere nævnt er der en overvægt af kvindelige respondenter. Disse tegner sig således for 67% af besvarelserne. Hvad er dit køn? Aldersmæssigt fordeler respondenterne sig relativt jævnt mellem 31 og 45 år. Måske ikke overraskende spiller de mænd mere computerspil end kvinder. Således svarer 19% af de mandlige respondenter at de spiller Ofte. Blandt kvinderne er der kun 6% der svarer det samme. Der lader til at være en sammenhæng mellem alder og forbrug af computerspil. For både mandlige og kvindelige respondenters vedkommende spiller de yngste forældre mere end de ældste. Respondenternes børn Kønsmæssigt fordeler respondenternes børn sig ulige. Der er således en overvægt af drenge. Hvilket køn har barnet? Medierådet for Børn og Unge 5

6 Aldersmæssigt fordeler børnene sig relativt ligeligt fra 3 til 14 år. Som det ses af nedenstående diagrammer, angiver en stor del af forældrene at deres børn spiller både PC, konsol og online-spil. Spiller barnet spil på PC og/eller spilkonsol (PlayStation, Xbox, Gameboy, osv.) Spiller dit barn online computerspil? Medierådet for Børn og Unge 6

7 Problemstilling 1. Kontrollerer danske forældre? Og hvis ja hvordan? I forskningsrapporten Det er bare noget der er lavet børn, computerspil, vold og virkelighed fra 2000 fastslog Birgitte Holm Sørensen og Carsten Jessen (begge er ansat på Danmarks pædagogiske universitet), at computerspil med voldeligt indhold kan virke skræmmende på visse børn særligt yngre børn med et mindre udviklet kendskab til mediegenrer. Skræmmende spil har siden været blandt Medierådets højtprioriterede indsatsområder. Medierådets vigtigste tiltag på dette område har været deltagelsen i udarbejdelsen af den fælleseuropæiske mærkningsordning PEGI. Ordningen er skabt som et værktøj, som forældre og professionelle kan anvende i vurderingen af, om et spil er egnet til en given aldersgruppe. Det er i Medierådets interesse at finde ud af, om danske forældre er bekendte med denne ordning, og bruger den. Online-spil, dvs. spil, der spilles direkte på internettet, vinder voldsomt frem i disse år. Derfor er det ligeledes centralt for Medierådet at finde ud af, om danske forældre kontrollerer deres børns brug af denne type spil, samt om danske forældre er interesserede i at få en mærkningsordning for online-spil, svarende til den mærkningsordning der findes for PC og konsol-spil. Medierådets syn på børnebeskyttelse tager blandt andet udgangspunkt i ideen om børns og forældres fælles deltagelse i medierne. Ved at spille sammen med sit barn, observere barnet mens det spiller, og gå i dialog med barnet omkring spil har forældre mulighed for at opnå indsigt i barnets motivation for at spille, samtidig med at de kan opstille nogle nødvendige grænser. Det er derfor væsentligt for Medierådet at undersøge om danske forældre supplerer brugen af mærkningsordningerne med andre typer beskyttelsesadfærd. Konklusioner Regler i hjemmet Forældrene synes mest opmærksomme på at sætte regler for hvilke computerspil, deres børn spiller. Hele 57 % angiver, at deres hjem har regler på dette område. 48 % af forældrene angiver, at deres hjem har regler for hvor meget tid der må bruges på computerspil. Lidt flere kvinder end mænd angiver, at deres hjem har regler for hvad og hvor meget der må spilles. Denne skævhed forekommer umiddelbart lidt mærkværdig, men må formodentlig tilskrives en manglende enighed kønnene imellem, om hvad der konstituerer regler i hjemmet. Det er især forældre til børn i alderen 6-11 år som sætter regler for hvad og hvor meget deres børn må spille. Når forældrene til de yngre og ældre børn ikke sætter regler i samme Medierådet for Børn og Unge 7

8 omfang, så skyldes det sandsynligvis, at de yngste børn ikke spiller særlig meget, og at de ikke spiller voldsomme spil, mens de ældre børn selv formodes at kunne styre deres spilleforbrug. Har din familie regler for, hvor meget tid barnet må bruge på PC og konsol spil? Krydset med: Hvad er barnets alder? Hvad er barnets alder? 3-5 år 6-8 år 9-11 år år år Medierådet for Børn og Unge 8

9 Har din familie regler for, hvilke PC og konsolspil barnet må spille? Krydset med: Hvad er barnets alder? Hvad er barnets alder? 3-5 år 6-8 år 9-11 år år år Kendskab til- og brug af PEGI mærkningsordningen 37% af respondenterne svarer, at de er bekendte med PEGI ordningen. Af disse 37% er størstedelen mænd, hvilket må formodes at hænge sammen med, at mænd spiller mere computerspil end kvinder. Medierådet for Børn og Unge 9

10 Kender du PEGI-mærkningsordningen for computerspil? Krydset med: Hvad er dit køn? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Kendskabet til PEGI er størst blandt gruppen af forældre mellem 26 og 30 år samt forældrene over 46 år. Blandt de fædre som selv spiller er kendskabet til PEGI langt større end blandt de fædre som ikke spiller. Brugen af ordningen Generelt set gør forældrene flittigt brug af mærkningsordningen. Godt halvdelen af undersøgelsens respondenter angiver, at de altid kigger efter aldersmærkningen når de køber spil til deres børn 1. Lidt under halvdelen kigger altid efter indholdsikoner, når de køber spil. Også i dette tilfælde ses dog en forskel mellem mandlige og kvindelige respondenter. Kvinderne lader således til at være mere opmærksomme på både aldersmærkning og indholdsikoner når de anskaffer spil til deres børn: 1 Dette er umiddelbart i modstrid med, at over halvdelen af respondenterne på det foregående spørgsmålet svarede, at de ikke kendte PEGI mærkningsordningen. Uoverensstemmelsen skal formodentlig forstås i sammenhæng med den måde det foregående spørgsmål er formuleret i spørgeskemaet. Ved at spørge til mærkningsordningen navn ( Kender du PEGI mærkningsordningen? ), kan respondenten have fået indtryk af, at der spørges til et mere indgående kendskab til ordningen. (hvem der administrerer ordningen, hvad alderskriterierne består i etc.). Spørgsmålet kunne med fordel have været formuleret således: kender du aldersmærkningsordningen på computerspil? Medierådet for Børn og Unge 10

11 Kigger du efter spillets aldersmærkning, når du køber/lejer/låner spil til dit barn? Krydset med: Hvad er dit køn? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Kigger du efter spillets indholdsikoner (mærkerne viser om spillet indeholder f.eks. vold, stoffer, stødende sprog m.v.), når du køber/lejer/låner spil til dit barn? Krydset med: Hvad er dit køn? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Medierådet for Børn og Unge 11

12 Det er primært forældre til den mellemste aldersgruppe af børn (mellem 6 og 14 år) som kigger på aldersmærkning og indholdsikoner, når deres børn selv anskaffer spil. Når forældrene til de yngste og ældste børn ikke i samme grad er opmærksomme på aldersmærkning og indholdsikoner, kan dette (i lighed med tilfældet omkring regler i hjemmet) formodes at hænge sammen med, at de yngste børn endnu ikke er interesserede i spil med voldeligt indhold, samt at de ældste børn i vid udstrækning selv administrerer deres valg af spil. Det skal desuden nævnes, at en relativt stor andel af forældrene (lidt under halvdelen) svarer, at deres børn ikke selv skaffer spil. Tilfredshed med mærkningsordningen Mens 30 % af respondenterne mener, at aldersmærkningen på spil generelt svarer godt til, hvor skadelige spillene er, svarer 23 %, at de mener, at mærkningen generelt er sat for højt i forhold til, hvor skadelige spillene er. Hvordan mener du, at aldersmærkningen på spil svarer til spillenes skadelighed Krydset med: Hvad er dit køn? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Som det ses af diagrammet, mener flere mænd end kvinder, at aldersmærkningen på spil generelt er sat for højt i forhold til, hvor skadelige spillene er. Mao. Mener mændene at Medierådet for Børn og Unge 12

13 deres børn godt kan klare kosten. Det kan desuden bemærkes, at langt flere kvinder end mænd har valgt svarmuligheden ved ikke. Begge dele skal formodentlig ses i sammenhæng med, at så mange kvinder aldrig spiller computerspil. Pigernes forældre er langt mindre tilbøjelige til at mene, at aldersmærkningen på spil generelt er sat for højt i forhold til, hvor skadelige spillene er (mens 28% af drengenes forældre har svaret, at aldersmærkningen generelt er for høj, har kun 13% af pigernes forældre svaret det samme) Supplerende kontrol Undersøgelsen viser, at en del forældre kontrollerer deres børns spil - også selvom aldersmærkningen stemmer overens med barnets alder. Kun 23% oplyser, at de aldrig undersøger deres børns spil. Hvad gør du for at undersøge PC og/eller konsol-spils indhold? (Sæt gerne flere krydser) Krydset med: Hvad er dit køn? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Med hensyn til forskellige former for kontrol lader det mest almindelige til at være at observere barnet, mens det spiller. Denne kontrolform benytter over 60% af forældrene sig Medierådet for Børn og Unge 13

14 af. Over halvdelen af forældrene snakker med deres børn om de spil, de spiller, og godt halvdelen spiller spillet sammen med deres barn. Både mænd og kvinder benytter sig af muligheden for at observere deres barn mens det spiller. Der flere mænd end kvinder som spiller sammen med deres barn (57 % mænd imod 42% kvinder) For både mandlige og kvindelige respondenter gælder det imidlertid, at de forældre som selv spiller computerspil, i højere grad spiller sammen med deres barn, ligesom denne gruppe oftere søger information om et spil på internettet. For forældre til de yngste børn (børn mellem 3-8 år) er de mest populære former for kontrol at observere barnet mens det spiller, samt at spille sammen med barnet. Af forældrene til børn mellem 9 og 14 år, er der ligeledes mange der svarer, at de snakker med deres barn om spillene. I forbindelse med dette spørgsmål har kun 10 % af respondenterne svaret, at de ikke kontrollerer deres børns spil. Dette står i modstrid til de 23% som på det foregående spørgsmål svarede, at de aldrig kontrollerede. Ved at krydse de besvarelserne på de to spørgsmål viser det sig da også, at en stor del af de forældre som i første omgang svarede, at de ikke kontrollerer deres børns spil, alligevel benytter sig af muligheden for at snakke med deres børn om de computerspil barnet spiller, at se på når barnet spiller osv., Hvad gør du for at undersøge PC og/eller konsol-spils indhold? (Sæt gerne flere krydser) Krydset med: Undersøger du PC og/eller konsol-spils indhold, selvom aldersmærkningen stemmer overens med dit barns alder? Undersøger du PC og/eller konsol-spils indhold, selvom aldersmærkningen stemmer overens med dit barns alder? Altid Ofte Sjældent Aldrig Medierådet for Børn og Unge 14

15 Årsagen til denne uoverensstemmelse må formodentlig tilskrives at mange forældre opfatter deres engagement i børnenes spil som et udtryk for interesse snarere end kontrol (og derfor svarede afkræftende på det foregående spørgsmål). Spil-indstillinger Ikke ret mange forældre benytter sig af muligheden for at kontrollere børnenes spil igennem spil-indstillinger. Over halvdelen har således svaret, at de aldrig tilpasser spillenes indstillinger. Det er primært forældre til de yngste børn som kontrollerer spillene ved at tilpasse spillenes indstillinger. Online-spil Regler i hjemmet Lidt under halvdelen af respondenterne angiver, at de har regler for, hvor meget tid der må benyttes på online-spil, samt for hvilke spil der må spilles. Der er ingen nævneværdige forskelle i forhold til mønstret for PC og konsolspil. Som det var tilfældet med PC og konsolspil er det også her især den midterste gruppe af børn (6-11 år) som er underlagt regler. Endvidere ses det begge steder, at lidt flere kvinder end mænd mener, at deres hjem har regler for hvad og hvor meget der må spilles. Supplerende kontrol Forældrene er tilsyneladende flittige til at kontrollere deres barns online-spil. 59% angiver, at de observerer barnet mens det spiller. 51% angiver, at de taler med deres børn om spillet. 36 % angiver, at de spiller spillet sammen med deres barn. Hvor der i forbindelse med PC og konsolspil var flere mænd end kvinder der svarede at de spillede sammen med barnet så er der ca. lige mange mænd og kvinder der vælger denne svarmulighed i forbindelse med online-spil (36% kvinder imod 35% mænd) Heller ikke i forbindelse med online-spil er det særlig udbredt at kontrollere gennem spilindstillinger. Ca. 70% angiver, at de aldrig kontrollerer ved at rette i spillenes indstillinger. Medierådet for Børn og Unge 15

16 Mærkningsordning for online-spil Generelt er respondenterne positivt indstillet overfor ideen om en mærkningsordning for online-spil, svarende til den der findes til PC og Konsolspil Kunne du tænke dig en mærkningsordning på online-spil, svarende til den der findes til PC og konsol-spil? Krydset med: Hvad er dit køn? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Som det ses af diagrammet, er de kvindelige respondenter lidt mere positive overfor ideen om en online-mærkningsordning end de mandlige. Problemstilling 2. Hvad er forældres opfattelser af muligheder og risici i forbindelse med computerspil? Det er centralt for Medierådet at undersøge de holdninger til emnet børn og computerspil som danner baggrund for forældres beskyttelsesadfærd. En afdækning af disse holdninger vil kunne fungere som pejlemærke i forhold til Medierådets fremtidige oplysende og vejledende indsats. Medierådet for Børn og Unge 16

17 Konklusioner Spilleforbrug Størstedelen af forældrene (godt halvdelen) mener, at deres børns spil-forbrug er normalt i forhold til gennemsnittet. Ca. 30 % mener, at deres børns forbrug af computerspil er under gennemsnittet. Endelig mener ca. 20% at deres barns forbrug af spil er over gennemsnittet. Tror du, at den tid dit barn bruger på at spille computerspil/online-spil er: Krydset med: Hvad er barnets alder? Hvad er barnets alder? 3-5 år 6-8 år 9-11 år år år Som det ses af diagrammet er det primært forældre til de ældste børn som mener, at deres barn spiller mere end gennemsnittet. Omkring en tredjedel af forældrene til årige børn Medierådet for Børn og Unge 17

18 mener, at deres barn spiller mere end gennemsnittet. Dette skal ses i forhold til et gennemsnit på ca. 20%. Skræmmende spil Under 5% af forældrene er ofte bekymrede for, at deres børn skal blive skræmte af at spille computerspil. Ca. en tredjedel er af og til bekymrede, mens over 60% angiver, at de aldrig nærer bekymringer i denne retning. Drengenes forældre er mere bekymrede for, at deres barn skal blive skræmt af at spille end pigernes forældre, hvilket sandsynligvis skyldes, at drenge generelt spiller flere voldsomme spil end piger. Fysiske konsekvenser Kun få forældre er bekymrede for, hvilken effekt computerspil har på deres børns fysiske helbred. Således svarer kun ca. 10%, at de ofte er bekymrede i denne retning. Ca. 30% svarer, at de af og til er bekymrede, mens over halvdelen svarer, at de aldrig nærer bekymringer i den retning. Tilsvarende angiver størstedelen af forældrene, at de er tilfredse med deres børns aktivitetsniveau. Således svarer lidt under 60% af forældrene at deres barn efter deres opfattelse i høj grad er tilstrækkelig fysisk aktivt ved siden af spillene. Ca. en tredjedel mener, at det samme er tilfældet i nogen grad mens lige under 10% mener, at deres barn kun i ringe grad er tilstrækkelig fysisk aktivt ved siden af spillene. Drengenes forældre er i højere grad end pigernes forældre bekymrede for, at computerspil skal have en negativ indflydelse på deres barns fysiske helbred. Dette må formodes at hænge sammen med, at drenge spiller forholdsvis meget mere end piger 2. Sociale konsekvenser Heller ikke med hensyn til spillenes indflydelse på børnenes sociale liv er forældrene særligt bekymrede. På spørgsmålet; Er du bekymret for, at computerspil skal få negative konsekvenser for dit barns sociale liv? svarer over 70%, at de aldrig er bekymrede. Ca. 20% svarer, at de af og til er bekymrede, mens ca. 5% svarer, at de ofte er bekymrede. Det er forældrene til de ældste børn som er mest bekymrede for, at spil skal få negative virkninger på deres børns sociale liv. Drengenes forældre er mere bekymrede for, at spil skal påvirke deres barn i negativ forstand, rent socialt, hvilket må formodes at hænge sammen med, at drenge spiller mere end piger. 2 Jævnfør Danskernes Kultur- og fritidsaktiviteter 2004 spiller 93% drenge computerspil. Blandt pigerne er andelen 74%. Bille, Fridsberg, Storgaard & Wulff, Medierådet for Børn og Unge 18

19 Faktisk mener flere af forældrene, at spil kan have en positiv indflydelse på børnenes liv (eksempelvis ved at føre til en større bekendtskabskreds). Ca. 40 % mener således, at dette er tilfældet i nogen grad. Lidt over 10% mener, at det i høj grad er tilfældet, mens lidt under 40% kun finder, at dette er tilfældet i ringe grad. Mener du, at computerspil har en positiv virkning på dit barns sociale liv? (ex. fører til en større bekendtskabskreds eller lignende) Krydset med: Hvad er dit køn? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Selvom der i forbindelse med spørgsmålet om negative konsekvenser af at spille ikke kunne konstateres en kønsmæssig forskel på besvarelserne, så ses det ud af ovenstående diagram, at man, ved at vende spørgsmålet om og spørge til positive virkninger ved spil, opnår et skel mellem mandlige og kvindelige respondenter. De kvindelige respondenter er således mindre tilbøjelige til at svare, at spil beriger deres børns sociale liv. For både mandlige og kvindelige respondenters vedkommende gælder det, at de forældre som selv spiller i højere grad mener at spil har en positiv virkning på deres barns sociale liv. Læringsmæssigt potentiale I forhold til computerspils læringsmæssige potentiale, er forældrene positivt indstillet. Ca. en tredjedel af forældrene mener, at computerspil i høj grad har positive læringsmæssige konsekvenser for deres børn, og lidt over halvdelen mener, at det samme er tilfældet i nogen grad. I sammenligning hermed mener kun lidt over 10%, at det i ringe grad er tilfældet. Medierådet for Børn og Unge 19

20 Konfliktløsning Over 70% af forældrene svarer at de aldrig er bekymrede for, at computerspil skal give deres barn en opfattelse af, at konflikter kan løses ved hjælp af vold. Ca. 20% er af og til bekymrede for dette. Kun ca. 5% angiver, at de ofte er bekymrede. Drengenes forældre er mere bekymrede for at spil skal give deres barn et forkert forhold til vold hvilket må formodes at hænge sammen med at drenge i højere grad end piger spiller spil med et voldeligt indhold. Evne til at skelne mellem fiktion i spil og virkeligheden Respondenterne mener i overvejende grad, at deres børn er i stand til at skelne mellem fiktion i spil og virkeligheden. Ca. 70% mener således, at deres børn i høj grad er i stand til at skelne. Ca. 20% mener i nogen grad, at deres barn er i stand til at skelne. Ca. 5% af respondenterne mener, at deres barn i ringe grad er i stand til at skelne mellem fiktion og virkelighed. Mener du, at dit barn er i stand til at skelne mellem fiktion i computerspil/online-spil og virkeligheden? Krydset med: Hvad er dit køn? Hvad er dit køn? Kvinde Mand De mandlige respondenter synes mere overbeviste om deres barns evne til at skelne mellem fiktion og virkelighed. Således mener 78 % mandlige respondenter, at dette i høj grad er tilfældet. Til sammenligning angiver 68 % af de kvindelige respondenter det samme. Medierådet for Børn og Unge 20

21 Evne til at vurdere skadelighed Som undersøgelsens afsluttende spørgsmål er forældrene blevet bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med udsagnet: Mit barn er selv i stand til at vurdere, hvorvidt et spil er skadeligt. Lidt over halvdelen af forældrene erklærer, at de var uenige i dette udsagn. Ca. en fjerdedel angiver, at de var Lidt enige mens lidt under 20% erklærede sig helt enige i udsagnet. Angiv hvor enig du er i følgende udsagn: "Mit barn er selv i stand til at vurdere, om et computerspil/online-spil er skadeligt" Krydset med: Hvad er dit køn? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Som det ses af diagrammet er de mandlige respondenter mere optimistiske med hensyn til deres barn evne til at vurdere spils skadelighed end de kvindelige. Desuden stiger enigheden i usagnet ganske som man kunne forvente - med barnets alder. Medierådet for Børn og Unge 21