Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb
|
|
- Randi Ellen Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede 9 i forløbet. 21 borgere har deltaget i et individuelt forløb heraf stoppede 10 undervejs. Alle deltagerne er blevet bedt om at udfylde et spørgeskema, som afdækker vedkommendes vaner, vægt og mål samt ønsker om forandringer. Spørgeskemaet kan se ses i bilag 1 Ud af de 42 deltager der gennemførte gruppeforløbene har 37 svaret på spørgeskemaet både ved den indledende samtale og 1 år efter det påbegyndt forløb. Alle har dog ikke svaret på alle spørgsmål i skemaerne. 11 borgere gennemførte deres individuelle forløb heraf svarede 9 på spørgeskemaet ved den indledende samtale og 1 år efter det påbegyndt forløb. Når der i graferne på de følgende sider fremgår forskellige antal i besvarelserne før og efter, skyldes det, at der er deltagere, der ikke har svaret på det pågældende spørgsmål enten ved den indledende samtale eller et år efter. I denne opsummering af deltagernes udvikling i sundhedsvaner har vi valgt at sætte fokus på følgende områder, da det er de emner, som deltagerne har ønsket at arbejde med undervejs i forløbene: Trivsel Vægt Fisk, frugt og grønt Fysisk aktivitet Vi har således undladt at analysere på udviklingen af deres rygevaner, da der ikke er nogen i forløbene, der har ønsket at arbejde med rygning. De borgere, der har ønsket at nedsætte deres cigaretforbrug, er blevet henvist direkte til kommunens rygestopkoordinator. Generelt kan vi se, at de borgere, der har deltaget i gruppeforløb, i højere grad har flyttet sig i en sundere retning end de borgere, der har været i et individuelt forløb. Det kan skyldes flere årsager: Det individuelle forløb er blevet tilbudt til de borgere, der af en eller anden grund ikke magtede at deltage i et gruppeforløb. De kan derfor karakteriseres som mindre ressourcestærke, hvilket kan skyldes, at de har haft sværere ved at ændre deres vaner. Den anden forklaring kan være, som flere af gruppeforløbsdeltagerne selv udtrykker det, at der er store fordele ved at være på et gruppeforløb. Gruppeforløbet indeholder mere kropslig læring igennem konkret madlavning og bevægelse, hvor de individuelle forløb er samtaler. Derudover har deltagerne hinanden at støtte sig op af og erfaringsudveksle med. Graferne på de følgende sider viser udviklingen indenfor en bestemt vane først for alle deltagere, uanset om de har deltaget i et gruppeforløb eller et individuelt forløb. Dernæst vises udviklingen for deltagerne i gruppeforløb, og derefter udviklingen for de borgere, der har fået et individuelt forløb. 1
2 Trivselsscore alle Inden forløbet gik i gang Ved forløbets afslutning N=38 N=44 Deltagerne er blevet bedt om, at udfylde et trivselsindeks (WHO5), som er et redskab til at vurdere trivsel. Deltagerne svarer på fem spørgsmål om, hvordan han/hun har følt sig tilpas i de seneste to uger. Svarene giver til sammen nogle point, som kan indikere, hvordan man har det. Hvis man har en pointscore fra 0-35 pointtal har man en lav trivselsscore, der indikerer, at der er en stor risiko for, at borgeren lider af depression eller stressbelastning. Hvis man har en pointscore på pointtal har man en mellem trivselsscore, der indikerer, at borgeren kan være i risiko for depression eller stressbelastning. En score på pointtal betyder man har en høj trivselsscore, og der er ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning. Ved forløbets start har 29% af de adspurgte en lav trivselsscore, efter forløb er det kun 14%, der har stor risiko for at lide af depression eller stressbelastning ved forløbets afslutning. 26% af deltagerne havde en mellem trivselsscore ved forløbets start. Dette tal er efter et år faldet til 18% Andelen af deltagere, der har en høj trivselsscore er steget fra 45% til 68%, så generelt er der mange deltagere, der har fået det bedre under forløbet. På den næste side kan man se, hvordan udviklingen fordeler sig på de deltagere, der har fået enten et individuelt forløb eller et gruppeforløb. 2
3 Trivselsscore gruppeforløb Deltagerne er blevet bedt om, at udfylde trivselsindekset - WHO5 Figur 9: Inden forløbet gik i gang Figur 10: Ved forløbets afslutning N=29 N=35 Trivselsscore individuelle forløb Deltagerne er blevet bedt om, at udfylde trivselsindekset - WHO5 Figur 11: Inden forløbet gik i gang Figur 12: Ved forløbets afslutning N=9 N=9 3
4 Figur 13: Deltagernes gennemsnitlige trivselsudvikling , , Sundhedsstyrelsen peger på, at der er evidens for, at en forøgelse med 10 pointtal er en klinisk signifikant forskel i trivsel, der kan tilskrives indsatsen. Dvs. at den registrerede forskel i trivslen er så stor, at den kan tilskrives stresshåndteringsforløbet Før forløb Efter forløb 4
5 Vægtudvikling i Liv i Sundhed Vægttab/vægtøgning alle 30,0% 25,0% 20,0% 28,3% 23,9% 15,0% 10,0% 8,7% 10,9% 13,0% 6,5% 6,5% 5,0% 2,2% 0,0% Stort set alle deltagere i både gruppeforløb og individuelle forløb har ønsket at tabe sig. Herover ses, hvordan vægtudviklingen er gået i det år deltagerne er blevet fulgt. 50% har tabt sig i perioden, hvor ca. halvdelen har tabt sig mellem 1 og 5 kg. Den anden halvdel har haft et stort vægttab fra 6 kg til mere 16 kg. Når man er overvægtig, er der en sundhedsmæssig gevinst på metabolisk syndrom ved et vægttab på 2 kg eller mere, der vel at mærke bevares. Metabolisk syndrom er forstyrrelser i kroppens normale drift og omsætning af næringsstoffer, som hænger sammen med overvægt, højt blodtryk, forhøjet kolesterolniveau i blodet og nedsat følsomhed for insulin. 11% har bevaret deres vægt i perioden, hvilket kan være positivt, hvis vægten forinden deltagelse i Liv i Sundhed har været stigende. I dette tilfælde er vægtstagnation positivt. Desværre er der også en del, der har taget på i løbet at det år, de har deltaget i enten et individuelt forløb eller et gruppeforløb. Den største andel, der har taget på i perioden, har modtaget et individuelt forløb. 5
6 Vægttab/vægtøgning alle N=46 Vægttab/vægtøgning gruppeforløb N=37 Vægttab/vægtøgning individuelle forløb N=9 6
7 Fisk, grøntsager og frugt På de kommende sider kan man følge udviklingen i, hvor ofte deltagerne spiser henholdsvis fisk, grøntsager og frugt. Disse emner er blandt andet blevet berørt i både gruppe- og individuelle forløb. Generelt er der sket en positiv udvikling fra før forløbet er startet til 1 år efter forløbets opstart. Hvad angår fisk er det en lille positiv ændring, der er sket. Andelen af deltagere, der er begyndt at spise fisk 5-7 gange om ugen er steget fra 0%-7%. Andelen af deltagere, der spiser grøntsager mere end 1 gang om dagen er steget fra 8% til 20%. 1 år efter forløbets opstart er der 11%, der sjældent eller aldrig spiser grøntsager, hvor det var 28% ved forløbets start. I udviklingen af hvor ofte deltagerne spiser frugt ses en lille fremgang. Fisk alle Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du fisk som middagsmad eller pålæg? Figur 26: Inden forløbet gik i gang Figur 27: Ved forløbets afslutning N=40 N=46 7
8 Fisk gruppeforløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du fisk som middagsmad eller pålæg? Figur 28: Inden forløbet gik i gang Figur 29: Ved forløbets afslutning N=31 N=37 Fisk individuelle forløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du fisk som middagsmad eller pålæg? Figur 30: Inden forløbet gik i gang Figur 31: Ved forløbets afslutning N=9 N=9 8
9 Grøntsager alle Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du grøntsager (minus kartofler)? Figur 14: Inden forløbet gik i gang Figur 15: Ved forløbets afslutning N=40 N=46 Grøntsager gruppeforløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du grøntsager (minus kartofler)? Figur 16: Inden forløbet gik i gang Figur 17: Ved forløbets afslutning N=31 N=37 Grøntsager individuelforløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du grøntsager (minus kartofler)? Figur 18: Inden forløbet gik i gang Figur 19: Ved forløbets afslutning Frugt alle N=9 9 N=9
10 Frugt - alle Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du frugt? Figur 20: Inden forløbet gik i gang Figur 21: Ved forløbets afslutning N=31 N=46 Frugt gruppeforløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du frugt? Figur 22: Inden forløbet gik i gang Figur 23: Ved forløbets afslutning N=23 N=37 Frugt individuelle forløb Deltagerne er blevet spurgt om: Hvor ofte spiser du frugt? Figur 24: Inden forløbet gik i gang Figur 25: Ved forløbets afslutning N=8 N=9 10
11 Fysisk aktivitet 45,0% Antal deltager i procent 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% Inden forløbet gik i gang Ved forløbets afslutning 0,0% O timer 1 til 3 timer 4 til 6 timer 7 til 9 timer Antal timer deltagerne er fysisk aktive 10 timer eller derover Deltagerne er blevet spurgt Hvor mange timer om ugen er du fysisk aktiv eks. løber, går tur, cykler, svømmer, spiller bowling etc.? Her over ses udviklingen i timer fra før deltagelsen i individuel eller gruppeforløb og ved forløbets afslutning et år efter. Som det ses er andelen af deltagere, der ikke har været fysisk aktiv i løbet af ugen faldet i perioden. Det samme er andelen af deltagere, der er aktive 1-3 timer om ugen. Samtidig er andelen af deltagere, der er aktive i fire timer eller mere om ugen steget, hvilket vil sige, at deltagerne er blevet væsentligt mere fysisk aktive på det år, hvor de er blevet støttet i at blive sundere. 11
12 Fysisk aktivitet alle Figur 40: Inden forløbet gik i gang Figur 41: Ved forløbets afslutning N=40 N=45 Fysisk aktivitet gruppeforløb Figur 42: Inden forløbet gik i gang Figur 43: Ved forløbets afslutning N=31 N=36 Fysisk aktivitet individuelforløb Figur 44: Inden forløbet gik i gang Figur 45: Ved forløbets afslutning N=9 N=9 12
13 En anden måde at opgøre den fysiske aktivitet på - alle 13
PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering
PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering Det har givet en vis ro med hensyn til det faktum, at jeg ikke står alene, stress rammer i alle samfundslag og brancher og det er en trøst. Jeg
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereEvaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011
1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereLiv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.
Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Hvorfor tidlig opsporing og forebyggende sundhedsindsatser?
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereDer er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige
Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige skolefærdigheder, der skal sikre deres fremtid. De anbragte børn
Læs mereNordisk Folkesundhedskonference
Nordisk Folkesundhedskonference 24. august 2017 Mistrivsel og arbejdsmarkedstilknytning 1 9 AUGUST 2017 Helle Engelund, COWI Disposition 1. Kort om projektet 2. Metode og datagrundlag 3. Resultater og
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereStemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?
Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten
Læs mereNotat om Motion på Recept
Forebyggelse og rehabilitering Dato: 7. juli 2016 J. nr. 29.09.04-G01-1-16 Sagsbeh.: Helle Rasmussen Lokaltlf. 9945 4441 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Notat om Motion på Recept Lov
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereVejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen
Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen Dette spørgeskema er udviklet i forbindelse med Friluftsrådets projekt: Sund i naturen. Spørgeskemaet har til formål at fungere som dokumentationsredskab
Læs mereEvalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed
2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereSpørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereHaves: Liv Ønskes: Sundere liv
Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Læs mereEvaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken
Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereVEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP
VEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP KONTAKT NIRAS A/S T: 8732 3232 E: vaegtstop@niras.dk Introduktion til vejledningen Denne vejledning beskriver, hvordan man indsamler, indtaster og monitorerer data
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Appendiks 1 Spørgeskemaundersøgelse Tilbud om fleksibel aflastning til pårørende til personer med demens, som bor i egen bolig 2018 Indhold Indhold 2 Indledning 3 Spørgeskemaundersøgelse 3 Hovedkonklusioner
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSelvevaluering Sorø Husholdningsskole
Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereNotat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund
Læs mereStatus på sundhedsområdet 2016
Status på sundhedsområdet 1. Patientrettet sundhed a) LEV LIVET med en kronisk sygdom/metabolisk syndrom b) Svær KOL rehabilitering c) Café Rend og Hop d) Kost og diætvejledning 2. Borgerrettet sundhed
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereVidereudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen
Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion
Læs mereAktivitetscentret Sundholm
Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereTættere på familien. Midtvejsevaluering 2018
Tættere på familien Midtvejsevaluering 2018 Projekt Tættere på familien Afprøvning af Sverigesmodellen på børnehandicapområdet Med projekt Tættere på familien (TPF) afprøver Aarhus Kommune den såkaldte
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:
Læs mere3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning
Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs merePatientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion
Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%
Læs mereAnalyse af maden på Fremtidens Plejehjem. Beboertilfredshed 2017
Analyse af maden på Fremtidens Plejehjem Beboertilfredshed 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND 3 METODE..4 RESULTATER FRA INTERVIEWS.5 OPSUMMERING 11 BILAG.13 Kolofon: Bent Sørensen og Mikkel Lerche, Kvalitets-
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereSund Udannelse. - Evaluering, skoleniveau
Sund Udannelse - Evaluering, skoleniveau Implementering og resultater Skolerne i Sund Uddannelse adskiller sig i forhold til den lokale kontekst, geografiske placering og implementeringsgraden af delindsatserne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 147 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mereFagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 17-18 I foråret 2018 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mere86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.
26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereRengøring Alle 1. & 2. tjek
Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs mereFædres sundhed. En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed
Fædres sundhed En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Indledning Fædres sundhed: En undersøgelse af hvad det at blive far betyder for mænds sundhed Ændringer i forhold til: Kost Rygning Alkohol Motion
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereEfter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012
Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereAfrapportering af spørgeskemaanalyse. Efter trafiksikring af Hanehovedvej
Afrapportering af spørgeskemaanalyse Efter trafiksikring af Hanehovedvej Analyse af beboernes holdninger til trafiksikkerheden på Hanehovedvej - gennemført efter implementering af ændringer BUSLOMME Tidligere
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereGør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network
Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?
Læs mereDe supplerende nøgletal
De supplerende nøgletal På de følgende sider præsenteres skoletrivslen og -fraværet i de supplerende nøgletal for skoleåret 2017/18 for kommunerne Gentofte, Brønderslev, Favrskov, Syddjurs og Vesthimmerland.
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mere