Vadehavscentrets projektbeskrivelse er vedhæftet. I må se bort fra bygningsskitserne i materialet, da disse afgøres gennem en arkitektkonkurrence.

Ide nr. 1. Fra Vadehavscentret. Vadehavscentret juni 2011 Vadehavet har langs med hele kysten flere formidlingscentre. Det er Vadehavscentrets anbefaling, at centrene gøres til indgangsportene til Nationalpark Vadehavet. Vadehavscentret beliggende i landsbyen Vester Vedsted, ligger placeret midt på Vadehavskysten. Centret er i gang med at rejse økonomiske midler til en udbygning af centrets faciliteter til formidling, møder, projektpladser og til Nationalpark Udstillingen 12 millioner trækfugle på Rejse. Centret har pt. rejst 20 millioner kroner og vi forventer at efteråret og vinteren vil bringe os tættere på en realisering af projektet. Centret ønsker Nationalpark bestyrelsens opbakning til projektet, både mht. ord og økonomi. Vadehavscentrets projekt vil kunne give Nationalpark Vadehavet følgende: - Udstillingen 12 millioner trækfugle på Rejse, der netop formidler Vadehavets unikke natur på et både professionel og international niveau. - Vadehavscentret vil med sin udbygning blive den velkomst, en gæst vil kunne forvente af en Nationalpark. Samtidig vil centret blive et vindue til verden omkring os, både nationalt og internationalt. - Centrets planlagte formidlingsfaciliteter vil betyde en yderligere servicering af mange forskellige målgrupper bl.a. flere erhvervsgrupper, ungdomsuddannelser og universiteter. - Centrets planlagte mødefaciliteter vil i samarbejde med områdets spisesteder og overnatningssteder gøre Vadehavscentret særdeles velegnet til møder for Nationalparken, erhvervsgrupper, kurser, undervisning m.v. i spændende omgivelser og kombineret med udeoplevelser i Nationalpark Vadehavet. - Centrets planlagte ekstra kontorpladser gør det muligt, at placere Nationalparkprojekter i et formidlingsmiljø med faglighed, innovation og med en lyst til at formidle ny viden. Vi håber på den lange bane, at samarbejde med universiteterne om Phd-projekter og specialestuderende. - Centret vil samtidig tilbyde Nationalpark Vadehavet, at kunne placere deres sekretariat i centrets nye bygninger. Vi forventer at centrets byggeplaner skal ud i en arkitektkonkurrence og her kan en sekretariatsfunktion fint indgå. Man kunne forestille sig en derefter 5 10 årig lejeaftale, hvor bl.a. brug af centrets udstillinger ville kunne indgå m.m. Vadehavscentrets projektbeskrivelse er vedhæftet. I må se bort fra bygningsskitserne i materialet, da disse afgøres gennem en arkitektkonkurrence. Projektet er under stadig udvikling og er pt. budgetteret til 46 mill. kroner excl. moms. I projektet ligger det, at centrets energi omlægges til vedvarende energi af formidlingsmæssige og driftsmæssige hensyn. Vadehavscentret håber at Nationalparkbestyrelsen vil kunne se ideen bæredygtig og væsentlig for profileringen og formidlingen af Nationalpark Vadehavet. Samtidig håber vi at I vil indgå dialog med centrets bestyrelse om en mulig økonomisk støtte til realisering i 2013. Kontaktperson: Leder Klaus Melbye Vadehavscentret Okholmvej 5 6760 Ribe km@vadehavscentret.dk Tlf. 75446161 Mobil 51206160

VADEHAVSCENTRET - midt i Nationalparken 12 milioner TRÆKFUGLE PÅ REJSE NY Udstilling Dispositionsforslag marts 2010 Dispositionsforslag marts 2010 Gert Olsen Design & Vadehavscentret

Den Selvejende Institution Fonden for Vadehavscentret Leder Klaus Melbye +45 51206160 Souschef Susanne Andersen Okholmvej 5 Vester Vedsted 6760 Ribe Tel. +45 75446161 km@vadehavscentret.dk sa@vadehavscentret.dk www.vadehavscentret.dk Udstillingsarkitekt: Gert Olsen Design Krondalvej 12 2610 Rødovre Tel: +45 35832052 god@godesign.dk Faglig medarbejder tilknyttet: Claus Malling Olsen, Ornitolog Jan Tandrup Petersen, Tandrup Naturfilm Vadehavscentrets bestyrelse er: Formand Flemming Vendler, ekstern bestyrelsesplads Erling Pedersen, rep. kulturklub Ribe/erhvervslivet Vagn Sørensen, rep. erhvervslivet Richard Kværnø, rep. centrets støtteforening Erik Kristensen, Esbjerg byråd for socialdemokraterne Flemming Christensen, rep. venstre Erik Christensen, biologisk Institut SDU Kurt Thomas Jensen, biologisk Institut Århus Universitet Lisbeth Bunde, rep. Mandøcentret Vadehavscentrets medarbejdere: Else Holm Hansen, biolog/naturvejleder Anne Würtz Pedersen, biolog/naturvejleder Fotografer: Jan van de Kam Jan Skriver Lars Gejl Jens Kristian Kjærgård Vadehavscentret Simone Sandahl Jensen(æg og kranier) Katarina Akne 2 Vadehavscentret - Ny Udstilling

Indhold side Referencer 2 Forord af borgmester Johnny Søtrup 5 af formand for kultur og fritid Knud Jager Andersen 6 af formand for centret Flemming Vendler 7 Udstillingens dispositionsforslag 8 Oplevelsen - Trækfugle - en rejse værd 4 Flow diagram 5 Temaer & enheder: 00 Optakt og introduktion 6 01 Det havskabte landskab 8 02 Tidevandet 22 03 Den Europæiske Vadehavskyst 25 04 Trækfuglene ankommer 26 05 Livet i Vadehavet 34 06 Fuglenes tilpasning & Anatomi 40 07 Trækfuglenes afrejse Klimaks 46 08 Scenen Lab Workshoppen 50 09 Udenfor aktivitet/udstilling 51 Vadehavscentrets historie 53 Dispositionsforslag marts 2010 3

4 Vadehavscentret - Ny Udstilling

Forord af borgmester Johnny Søtrup Vadehavsområdet præger Esbjerg Kommune både på grund af dets fysiske omfang, men også fordi det spiller en stor rolle i egnens identitet, liv og kultur. Områdets vigtighed understreges, når Vadehavet udpeges som landets største Nationalpark i 2010. Vadehavet har en natur i verdensklasse og en kultur, der er skabt ud af og på trods af naturen i området. Det gør området til en unik størrelse uden sidestykke i Danmark. Historisk set har Vadehavet været områdets adgang til verden lige fra grundlæggelsen af Ribe, som dateres til år 710 til begyndelsen på Esbjerg Havn i år 1868. Også i dag spiller det en rolle i Esbjergs ambition om at være Danmarks centrum for offshore energi. Men det er ikke kun os mennesker, som nyder godt af Vadehavets goder. Vadehavet fungerer som international lufthavn for millioner af trækfugle. På deres rejse krydser flere af dem op mod 30 lande, hvilket gør dem til sande globetrottere. Den enestående historie vil Vadehavscentret nu formidle gennem den nye udstilling 12 millioner trækfugle på rejse. Med en beliggenhed midt i Nationalparken har Vadehavscentret det bedste udgangspunkt for at fortælle historierne fra Vadehavet via udstillinger, der formidler områdets fantastiske natur. Vadehavscentrets nye udstilling og udbygning tilføjer et ekstra aspekt til stedet, og gør det i stand til at løfte opgaven med at formidle naturen fra de unikke synspunkter, der eksisterer i Vadehavet. Fra Esbjerg Kommunes side er det vigtig at støtte op om Vadehavscentret, dets forsatte arbejde og ikke mindst de seneste nye projekter. Med venlig hilsen Borgmester Esbjerg Johnny Søtrup Dispositionsforslag marts 2010 5

Forord af udvalgsformand for Kultur og Fritid, Knud Jager Andersen, Esbjerg kommune. Naturen er foranderlig I hjertet af Vadehavet ligger Vadehavscenteret, som gennem mange år har haft til formål at øge kendskabet til og forståelsen for Vadehavet og marsken. Vadehavscentret binder natur og kultur sammen i sine fortællinger og viser naturens afgørende indflydelse på Vadehavsregionens kultur og natur, og er fundamentet for egnens identitet. Som én af 5 nationalparker er Vadehavet udpeget som Nationalpark, og med baggrund i den anerkendelse ønsker Vadehavscentret at sætte yderligere fokus på fortællingerne fra Vadehavet via udstillinger, der formidler områdets storslåede natur. Vadehavscentret har inde som uden for gengivet naturoplevelser ud over det sædvanlige. Hvad enten det er sæler, sort sol, østers, krabber eller gæs, så har Vadehavscenterets naturvejledere givet mange unge som ældre én på opleveren. Naturen i Vadehavet er i verdensklasse. En zoologisk have uden hegn. Her kender du ikke dagens dyr, men ved til gengæld at de bliver fodret døgnet rundt. Det er her mere end 12 millioner trækfugle mellemlander på deres vej. Et skue som fortjener et nærmere bekendtskab. Derfor vil Vadehavscenterets nye udstilling og udbygning give publikum en anden og mere nærværende oplevelse af trækfuglenes historie. En udstilling som gennem digitale virkemidler giver publikum fornemmelsen af at være blandt trækfuglene og samtidig får publikum et indblik i fuglenes adfærd. Udbygningen af Vadehavscentret er med til at gøre området attraktivt som bosted og arbejdssted. Vadehavscentret nye muligheder med moderne udstillinger øger den professionelle formidling og dermed sikre en fortsat udvikling inden for oplevelsesøkonomien. Esbjerg Kommune er glade for Vadehavscentrets nye projekt, og med udstillingen 12 millioner trækfugle på rejse vil Esbjerg Kommune få en udvidet helårsattraktion vi kan være stolte over. Knud Jager Andersen Udvalgsformand, Kultur og Fritid 6 Vadehavscentret - Ny Udstilling

Forord af Bestyrelsesformand for Vadehavscentret Flemming Vendler. Vadehavscentrets formål er at formidle kendskabet til og forståelsen for Vadehavet og marsken. Redskaberne er levende formidling gennem centrets naturvejledning og centrets udstillinger, samt i forskning og samarbejde. Vadehavscentret har i de senere år været klart førende som Vadehavets formidlingscenter. Centret ikke alene formidler for centrets mange brugere, børn, unge såvel som voksne i alle aldre i centret og på vore mange ekskursioner i det åbne Vadehavslandskab. Centret formår samtidig at bringe informationerne om og oplevelserne fra Vadehavet ud i både de levende og skrevne medier i Danmark og i udlandet og sætter Vadehavsområdet, og dermed Nationalpark Vadehavet på landkortet igen og igen. Centret vil med vore nye udstillinger 12 millioner trækfugle på rejse fortsætte dette arbejde. Udbygningen af centret og de nye udstillinger vil give centret nye formidlings-, undervisnings- og forretningsmæssige muligheder, der vil udvikle os til Nationalparkens naturlige center. De nye udstillinger vil formidle Vadehavets enestående natur i skæringsfeltet mellem naturinformation, æstetik af meget høj kvalitet og som et Vadehavsexsperimentarium til glæde for flere gæster end i dag. Vadehavscentret vil blive en attraktion af international klasse. Formand for Vadehavscentret Flemming Vendler Dispositionsforslag marts 2010 7

Udstillingens dispositionsforslag Dette dispositionsforslag er en beskrivelse af det formidlingskoncept og design, der bestemmer udformningen af scenografi og udstillingselementer. Sammen med beskrivelsen af udstillingselementerne udgør forslaget en samlet oversigt over, hvordan Vadehavscentrets Nationalparkudstilling vil forme sig. Baggrund. Allerede i 2006 gennemførte Vadehavscentret gennem firmaet InSitu v. Konsulent Arne Kunckel, et analysearbejde af Vadehavscentret. Konklusionen var klar. Man skulle udbygge centret og lave naturudstillingen om med temaet TRÆKFUGLE - det mest synlige bevis på Vadehavets unikke værdi og store globale betydning. I 2007 videreførte en gruppe af udstillingsfolk, fagfolk og en kunstner et idearbejde til en ny udstilling. Dette arbejde er grundlaget for dette dispositionsforslag. I september 2010 bliver Vadehavsområdet Danmarks største og længste Nationalpark. Set i lyset heraf, skal Vadehavscentret give området og dets besøgende den udstilling, der er denne anerkendelse værdig. Udstillingen bliver Nationalparkens største udstilling om naturen i området. Arbejdet er gjort mulig gennem en bevilling fra Region Syddanmark og Vækstforum. Bevillingen koordineres gennem Sydvestjysk Udviklingsforum Esbjerg(SVUF). 8 Vadehavscentret - Ny Udstilling

Huset. Vadehavscentret i dag er på i alt 1.300 kvm. Heraf er de 400 kvm udstilling om Vadehavets natur, landskab, kultur og områdets dramatiske stormfloder. I 2009 etablerede vi billeddigtet Jordens Hjerte af Jan Kofoed Winter med musik af Annisette. Husets arkitektur er udformet som et trelænget gårdbyggeri med lade. Bygningerne er næsten neutrale i deres udformning, hvilket gør dem meget velegnede til at blive beriget med en udvidelse med en mere inviterende arkitektur. Derfor har arkitektfirmaet Arkitema i deres udformning af den nye udstillingsbygning lagt særlig vægt på en svævende og dragende bygning, der er bygget netop til udstillingen Trækfugle på rejse. Udviklingen af dispositionsforslaget. Arbejdet med at udvikle dispositionsforslaget er sket i samarbejde med udstillingsarkitekt Gert Olsen, ornitolog Klaus Malling Olsen, naturfotograf Jan Tandrup Pedersen, samt leder af Vadehavscentret Klaus Melbye. Det faglige personale på Vadehavscentret har været inddraget til forfatning af baggrundsmaterialer, der er afholdt møde med centrets bestyrelses-formidlingsgruppe, samt orienteringsmøde med SVUF. Dispositionsforslag marts 2010 9

Udstillingens formål Formålet med udstillingen er følgende: 1. At øge det almene kendskab til Vadehavet. 2. At øge forståelsen for Vadehavets værdi som natur- og økosystem og dets betydning som fouragerings- og rasteområde for 12 mio. trækfugle på gennemrejse. 3. At øge den besøgendes naturfascination og derigennem ønske om naturbeskyttelse. 4. At øge den besøgendes forståelse for Vadehavets globale betydning. 5. At være Nationalpark Vadehavets hovedudstilling og gæsternes hovedindgang til oplevelser i Vadehavsregionens enestående natur. Udstillingens layout For at opfylde formålene er udstillingen bygget op over 7 temaer, der tilsammen fører gæsterne igennem Vadehavets og trækfuglenes univers. Temaerne er: Det havskabte landskab Tidevandet Den Europæiske Vadehavskyst Fuglene ankommer Livet i Vadehavet Fuglenes tilpasning & anatomi Trækfuglenes afrejse Klimaks Scenen Lab Workshoppen Temaerne skaber rammerne for den rejse, vi vil tage centrets gæster med på. Trækfuglene er med hele vejen og viser vejen. De er der over det hele og vi følger dem. Forudsætningen for at netop Vadehavet er den kæmpemæssige spiserestaurant trækfuglene vælger, finder man i tidevandets landskab. Ikke alene kan fuglene gå på havbunden ved lavvande og finde føden, men fordi vandet trækker sig og solen får adgang til havbunden produceres en enorm føderessource i form af alger, der er føde for bunddyrene, der igen er føde for trækfuglene. Udstillingens layout vil drage gæsterne helt tæt på Vadehavets enestående spisekammer, og give gæsterne mulighed for at fordybe sig på forskellige niveauer. Fænomenet tidevand vil være central i introen, da en forståelse af dette begreb er afgørende for helhedsforståelsen. Trækfuglene ankommer som globale verdensborgere. De binder verden sammen på deres trækruter. Vadehavet er 1 ud af 8 vigtige globale trækruter og fuglenes mangfoldighed vil møde gæsterne til begejstring. I træktiden er der start og landinger i hvert sekund og når højvandet ringer til pause i æderiet, da eksploderer højvandsrastepladserne 10 Vadehavscentret - Ny Udstilling

i en eufori uden lige et sceneri vi med rette kan kalde Danmarks største naturfænomen. Her vil vi bringe vores gæster helt tæt på, helt ind i midten af trækfuglenes kæmpe sværme. Udstillingens Scene eller Lab er mødestedet for aktiviteter og samtidig udgangspunktet for en ny oplevelsesvej. Udstillingens scenografi Scenografien skal imponere og begejstre centrets gæster, fra de ankommer til de igen rejser. Derfor vil gæsterne, med det samme de kommer ind i Vadehavscentret, straks opleve trækfuglenes imponerende flokke, der trækker dem med ind i udstillingerne, hvor gæsterne landes, inden de egentlige oplevelser starter. Scenografien vil i udstillingen vise skæringspunkter mellem æstetik og naturinformation. Masser af trækfugle vil følge gæsterne det ene øjeblik og igen og igen vil man møde dem. Bronzeskulpturer af de fuglearter, vi møder i Vadehavet, alle er til berøring og vil med tiden stå blankpoleret af menneskehænder en gestus til trækfuglene. Igennem udstillingen vil der sættes fokus på fuglenes detaljer og grafisk vil man møde store installationer, der viser næb, fjer, dragter, øjne, kyllinger, vingespejl, æg etc. Scenografien overrasker, når man træder ind i landskabs- og tidevandsrummet, pulsen og dynamikken sætter rammerne for rummets indtryk. Store timelaps bringer tidevandet fra hele Den europæiske Vadehavskyst helt tæt på. Kæmpe salturter sætter tilpasningen til det salte miljø i fokus. Jorden, solen og månen giver gæsterne en følelse af, at vi er underlagt større kræfter. Endelig afslører en mosaik af havbundens udformninger, at det monotone Vadehav har et mangfoldigt liv. Midt i den nye udstillingsbygning opbygges et Lab, som er bindeleddet mellem udstillingerne. Her er plads til laboratorieaktiviteter med mikroskop og vand. Her er en lille scene til oplæg og små teater forestillinger. Her er plads til mindre særudstillinger og mange varierende årstidsaktiviteter. Dispositionsforslag marts 2010 11

I det samme man træder ind i området, hvor fuglene ankommer oplever man midt i rummet en halvglobe i bevægelse. Her ses hele trækruten i en kombination af fugle på rejse og den kultur de møder på deres vej. I næste øjeblik er man helt tæt på fuglenes øjne og detaljer. Området summer af liv, lyde af trækfugle i småflokke, regnspovens kald og en lynhurtig vandrefalk sætter scenen. Med moderne 3 D effekt møder man bunddyrene fra Vadehavet i en m3 havbund. Midt i rummet kan gæsterne iført 3D briller kigge gennem havbunden og opleve vadens enorme mængder bunddyr. Kæmpe modeller sætter scenen for at gå på opdagelse i vadens fantastiske verden, hvor alt gemmer sig når tidevandet trækker sig tilbage. På animationer og skærme kan man gå mere i dybden. Hængende frit i rummet ser man et net af plankton som et enormt udtryk for vadehavets naturrigdomme. Det næste område omhandler fuglenes tilpasning & anatomi, og her bliver man mødt af et kæmpe flyvende fugleskelet. På skærme rundt i rummet kan man klæde fuglen på fra inderst til yderst. Mekaniske næb værktøjer og muslingepumper giver straks et indtryk af, at her skal der eksperimenteres. Store fjer, knogler og æg sætter stemningen til at vi må vide mere, og store fuglesværme får os til at tælle, hvor mange er de? Man møder bronzeskulpturer af områdets mange fuglearter igennem hele udstillingen. Og lyde af trækfugle høres på udvalgte steder i udstillingen og understreger hermed, at vi er i fuglenes univers. Kulminationen møder vi i området trækfuglenes afrejse. Her er hele tiden levende med projektering af kæmpesværme, der er i bevægelse både foran dig og over dig. Lydene og de levende billeder i HD-format bringer gæsterne helt tæt på, ja næsten ind i sværmene på højvandsrastepladserne. Før og efter man går ind i dette sceneri, mødes man af store billeder fra overvintrings- og yngleområderne. Udstillings principper - Vi vil finde skæringspunktet mellem æstetik og naturinformation. 12 Vadehavscentret - Ny Udstilling

- Der er ingen stille plancher, kun levende informationer. - Der vil ikke blive brugt udstoppede dyr. Fugle og dyr vil opleves gennem modeller, animationer, levende og faste billeder og kunst. - Detaljen vil blive dyrket og gæsterne skal helt tæt på. En nærhed der er umulig derude, men som er afgørende for at begejstringen skal finde vej ind til vore hjerter, og være en motivation til oplevelser derude. - Aktiviteterne skal kontrolleres af gæsterne. - Gæsterne skal sættes i situationer, hvor de kommunikerer med de andre gæster. - Der skal være en fin balance mellem informationer, hands on aktiviteter og visuelle indtryk. - Udstillingen skal udfylde kravene til tilgængelighed. - Tekst og tale skal kunne vælges på dansk, tysk og engelsk. - På alle skærme vil der være en tidslinie, der viser hvor vi er i fortællingen og hvor lang tid, der er tilbage. Udstillingens formidling Udgangspunktet for at lave en udstilling om Vadehavet og dets enorme sværme af trækfugle er, at vi vil synliggøre og øge kendskabet til dette unikke naturområde. Derfor må man spørge: Hvad vil vi have, at vores gæster tager med fra centrets nye udstilling?. Svaret er: Masser af fugle, sikke en verden, så meget liv...wauw!...i Danmark! Med global vigtighed. Virkemidlerne er derfor masser af modelfugle i loftet igennem hele udstillingen, flotte bronzemodeller af Vadehavets forskellige fuglearter. Mange steder placeret til berøring. Levende billeder, fortællinger og animationer bruges på skærme gennem hele udstillingen. Flot grafik der overvælder. Store modeller, der sætter fokus. Publikum kontroller hvor meget de vil vide. Små akvarier og et stort røre-akvarium. Interaktive enheder med håndfaste aktiviteter, hvor man oplever gennem aktivitet. Speciallavede film af de bedste fotografer til netop Vadehavscentrets trækfugleudstilling, hvor optagelserne er unikke. Udstillingen vil dyrke detaljerne for at skabe nysgerrighed og forundring over de tilpasninger trækfuglene er underlagt, for at kunne gennemføre deres utrolige distancer. Detaljen gør også formidlingen mere nærværende. Formidlingen af detaljen er med til, at man kan nyde de store, næsten uoverskuelige kæmpesværme af trækfugle. Igennem udstillingen vil lyd være gennemgående som en del af formidlingen. Man vil høre enkelte kald f.eks. fra regnspoven. Man vil pludselig møde en svirren af en lille gruppe fugle, der trækker forbi. Man vil være i midten af tusinder af stære, der sidder i rørene og er ved at gå til ro. Man vil møde store grupper af trækkende gæs, der med deres formation danner et tag på himmelen over os. Kæmpe flokke af trækfugle vil stå samlet på højvandsrastepladsen, der pludselig eksploderer i lyd, når de letter i samlet flok. Formidlingen igennem udstillingen vil sigte på, at gæsterne skal motiveres til kommunikation. Aktiviteterne vil lægge op til at man skal være flere, for derigennem at få gæsten til at møde gæsten. I Lab-området vil der være ubemandede og bemandede aktiviteter, der igen skaber den personlige kontakt. I udstillingens klimaks projiceres film i flere niveauer, og ideen er, at vi skal ind blandt fuglene, helt tæt på for at forstå, at disse kæmpesværme er sammensat af enkeltindivider. Dispositionsforslag marts 2010 13

Udstillingens fortællinger Den overordnede fortællervinkel for udstillingens historier er trækfuglenes rejse. Den bliver styrende for valg af fortæller- sprog og udformningen af udstillingen. Historierne Hovedattraktionen i Vadehavet er de 12 millioner trækfugle, der er afhængige af føde- og rastepladsen, Vadehavet. Her tanker de op mellem vinter- og ynglekvartererne. Trækfuglene i Vadehavet er uden tvivl Danmarks største naturfænomen. Af formidlingsmæssige og pædagogiske grunde er udstillingen opdelt i en hoved-, side- og støttehistorie. Men inden den egentlige hovedhistorie udløses i et klimaks, opbygges gæsten gennem side- og støttehistorier. Hovedhistorien Hovedhistorien skal tydeliggøre trækfuglenes kæmpesværme. Gæsten skal gå fra udstillingerne med den oplevelse, at Vadehavet rummer utrolige mængder af fugle og forstå, at Vadehavet er et naturområde i verdensklasse, som vi er forpligtet overfor. Hovedhistorien i udstillingen vil formidle trækfuglene som globale verdensborgere og deres trækhistorie. Hovedhistorien fortæller også, at sværmene rummer en mangfoldighed og specialisering, samt en skønhed af format. Oplevelsen - Ta på rejse med trækfugle. Stemningen her er begejstring, glæde og forundring i et univers, som alene er fuglenes. Her kan gæsterne gribe for siden hen, at begribe den utrolige verden, som er trækfugle-ne og deres kæmpesværme. Sværmene er ikke alene Danmarks største naturfænomen, Vadehavet er blot en af deres restauranter på fuglenes trækvej. Fuglene syner ingen grænser, de er globale verdensborgere. Når de er flest er de 12 millioner - mere end dobbelt så mange, som vi bor mennesker i Danmark. I udstillingen er der plads til børn og unge, til voksne og ældre, til børnehaver og skoler, til familier og til erhvervsgrupper, til dansk-, tysk- og engelsktalende. Vi er der alle, og udstillingen lægger op til dialog og glæde mellem gæsterne. Der skal grines, glædes og fordybes, og når man går herfra, ved man meget mere om Vadehavet og dets kæmpe sværme, om et vigtigt stykke af Danmarks natur, landets største nationalpark med global betydning. Støttehistorierne Hovedhistorien ledsages af støttehistorier, der supplerer den eller forklarer særlige forhold. Sidehistorierne Sidehistorier uddyber særlige emner, der er væsentlige for, at forstå helheden omkring trækfuglene og Vadehavets natur. 14 Vadehavscentret - Ny Udstilling

Flowdiagram 06 Fuglenes tilpasning og anatomi 05 Livet i Vadehavet Workshop 07 Trækfuglenes afrejse 04 Fuglene ankommer 03 Det Europæiske vadehav 02 Tidevand 01 Det havskabte landskab Eksisterende kultur udstilling StormflodsBio 00 Optakt Dispositionsforslag marts 2010 15

00 Optakt og introduktion Optakten til det spændende besøg i Vadehavscentrets nye TRÆK- FUGLE udstilling starter allerede i krydset ved Mandøvej/Okholmvej eller/og ude i rundkørslen på Tøndervej. Landart af detaljer fra TRÆKFUGLE viser vejen herud. Kæmpe fjer, vinge(r), hoveder af fugle eller ben markerer ruten ud til Vadehavscentret midt i Nationalparken. Landart i form af 3. 4. Meter høje fugle tager imod ved P-pladsen og fører de besøgende op til centrets gårdsplads og hovedindgang. Her inviterer sværme af trækfugle indenfor, hvor vi kun er gæster i Vadehavets uendelige amfibiske landskab. Hvor tidevandet sætter dagens puls. Introduktionen til udstillingerne starter her. En gruppe af store fugle på op til 4 meter modtager gæsterne. Regnspoven, Strandskaden, Rylen og Gravanden får de nye gæster til, at lande efter deres rejse til centret. Optakten til besøget i et af verdens vigtigste naturområder, med ikke færre end 12 mio trækfugle starter her. Nu er gæsten taget imod, nu begynder rejsen med trækfuglene igennem hele udstillingen. Fuglefødder i massevis, i alle størrelser viser vej ind i udstillingen. Detaljer af trækfugle viser nærhed til et fugleunivers, de færreste kender. Mere end dobbelt så mange trækfugle, som der bor mennesker i Danmark. Det er deres historie vi vil fortælle. Det er deres rejse fra syd til nord og retur der afhænger af spisekammeret i det hollandske, tyske og danske Vadehav. Livet i Vadehavet er en forudsætning for trækfuglenes liv og rejse. Danmarks største tidevandsforskel møder vi i Vadehavet og tidevandets puls gør produktionen af fødeemner i havbunden mulig og skaber rammerne for trækfuglene. 16 Vadehavscentret - Ny Udstilling

I udstillingerne møder man skulpturer i bronze af de forskellige trækfuglearter. Skulpturerne må gerne berøres. Det hele skal ses som en videreudvikling af centrets nuværende kunstværker med udendørs Vingen af Ingelise Westmann og Stæreraketten af Lars Abrahamsen udenfor og i cafeen Assemblage af John Olsen. 3D lyd er installeret i flere områder så gæsterne pludselig hører lyd af regnspovens fløjt gennem huset, en flok islandske ryler flyver svirrende forbi eller et lyd tag af bramgæs trækker imponerende henover. En styret lyd er utrolig effektfuld. Rejsen slutter ikke efter besøget i udstillingerne, herfra er rejsen kun begyndt. Det er introen til oplevelserne derude i Danmarks største Nationalpark, hvor alle gæster er velkomne, blot man kun efterlader sine fodaftryk. På Vadehavscentret.dk eller Vadehav.dk kan man følge med og få ny viden om Vadehavet. Dispositionsforslag marts 2010 17

01 Det havskabte landskab Tema: Vadehavslandskabets form og dynamik. Landskabets elementer, sedimenter og begreber er vigtige at kende, for at forstå det havskabte landskab. Det havskabte landskab adskilles af diget, der beskytter kulturen mod stormen/stormfloden. 01.00 Områdets stemning. Det havskabte landskab deler området med tidevandet og Vadehavets geografi. Her udstråler sceneriet puls, dynamik, naturkræfter og universet det er store kræfter der her sætter scenen. Fuglene er på træk. 01.01 Landskabets form og dynamik. Landskabet Vadehavet er skabt af havets til-slikning og stormenes rasen. Det betyder, at alle materialerne i Vadehavsområdet er tilført i takt med havniveauets stigning de sidste 15.000 år eller ved stormenes hærgen. Materialerne/sedimenterne er ler, silt og sand. Vadehavet er kendetegnende ved, at der er en barriere med ø- rækken Langli, Fanø, Keldsand, Mandø og Rømø i den danske del. Ø-rækken fortsætter i det tyske og hollandske Vadehav og ender i Holland med den store ø Texel. Vadehavet betyder i sin enkelthed, at man kan vade på havbunden ved lavvande. Området er Danmarks største tidevandsområde. 01.02 Landskabets elementer og begreber. For landskabets elementer gælder, at vi i store billeder viser elementerne. Vi viser landskabets opbygning og sammensætning, vi sætter fokus på landskabets storhed og skønhed. I levende billeder og animationer præsenteres Vadehavets begreber. 18 Vadehavscentret - Ny Udstilling

01.02.01. Øerne. Barriere-øer ø-række mellem Vadehavet og Nordsøen, der sikrer Vadehavet. Ø-rækken starter i det nordlige Vadehav, hvor tidevandsforskellen er mellem 1,4 1,9 meter. Midt i Vadehavet i Tyskland har vi en tidevandsforskel fra 1,9-3,7 meter. Her er strømmen for stærk, og der er stort set ingen øer. Fra området med en tidevandsforskel på 1,9 meter og ned til den hollandske ø Texel, hvor tidevandet kun har en forskel på 1 meter - her er der igen øer. 01.02.02. Højsand sandbanke skabt af stormfloderne. Sandbanken ligger over dagligt gens. højvande. Højsande er starten på ø-dannelsen. En af de største højsande i det europæiske Vadehav, ligger sydvest for Mandø, kaldet Koresand. I en sandstormsmodel kan man flytte rundt på højsandens store mængder af sand. I den ene side af modellen kan man blæse nye klitter op for med det samme fra den anden side, at jævne dem ud igen, præcis som vinde og stormene konstant ændre højsandenes landskab. Dispositionsforslag marts 2010 19

01.02.03. Dyb. Imellem de danske Vadehavsøer finder man i nord Grådyb, Knudedyb nord for Mandø, Juvredyb mellem Mandø og Rømø, og Listerdyb syd for Rømø. Dybene fører tidevandet frem og tilbage og dybene varierer fra en dybde på ca. 13 meter til mere end 40 meter i Listerdyb. 01.02.04. Priler. Render der fører vandet fra dybene længere ind. Prilerne skærer sig igennem havbunden. 01.02.05. Loer. Priler der går fra havbunden ind i strandengen. 01.02.06. Vaderne. Havbunden mellem højvandslinien (der hvor vandet stopper ved højvande) og lavvandslinien (der hvor vandet er lavest ved lavvande). Vaderne kan derudover få tilføjet specifikke navne, såsom slikvader, sandormevader, hjertemuslingevader etc. Mange af de forskellige havbundstyper præsenteres evt. i gulvet med skiftende billeder eller som en flot grafisk mosaik. 01.02.07. Strandengen. Er fra højvandslinien og op til hvor de ferske planter tager over. Strandengen har sine helt egne planter, der er tilpasset et liv, hvor saltvandet er dominerende. Dvs. at nogle planter afsnører plantedele, der ophober salt, andre planter sveder salt ud af bladene og endelig er der planter, der ophober salt for til sidst at dø af saltforgiftning. Planter, der er centrale i Vadehavet er kveller, spatina, hindebæger, hindeknæ, annelgræs, strandvejbred, dværg/ mellemålegræs. På to-tre kæmpe planter (kveller, hindebæger og strandasters) kan man se de forskellige saltstrategier. 01.02.08. Marsk. Et navn man møder i forskellige afskygninger i Danmark. Ved Vadehavet er marsken det havskabte landskab, der ligger fra strandengen og ind til, hvor læhegnene og bebyggelsen starter. Marsk kommer af mare, som betyder hav på latin/spansk. 01.02.09. Klitøer. Rømø og Fanø, hvor hovedparten af øerne er klit. Klitterne er som højsandene, skabt af stormene og vinden 01.02.10. Marskøer. Mandø/Langli, hvor hovedparten af øen er marsk. 01.03.01. Digerne. Havdigerne er de største diger med Det fremskudte Dige ved Højer samt Ribe Diget med en krone på h.h.v. 7,45 og 7,10 m over 0 punktet. Sommerdigerne ved Ballum og Juvre er vores mindste diger ca. 6 m over 0. Fløjdiger er diger fra hav og ind i land. På den lavvandede Vadehavskyst har digerne stor betydning i beskyttelse af kulturlandskabet i marsken og byerne langs med Vadehavskysten. Marsken ligger fra 5,5 over 0 punktet og ned efter. Det højeste punkt i Danmark er Møllehøj med 173 meter over 0 punktet. Digerne er centrale, men er samtidig til diskussion med øget havspejl og flere storme. I 1999 truede stormen d. 3. Dec. stormflodskysten ved Ribe med en vandstand på 5,5 meter over 0 punktet. Med bølgeopløbet opnåede egnen en vandstand på 6,70 meter over 0 punktet. I et digekar kan man bygge digeprofiler, sætte vand på og opleve, hvilken digeprofil der er stærkest. I en vandret liggende model kan man på et landskab af Vadehavskysten sætte forskellige vandstande ind på kysten. I modellen kan man lægge digerne ned og se hvor langt ind i marsken vandet ville gå, hvis der ikke var diger til at beskytte vadehavskysten. 20 Vadehavscentret - Ny Udstilling

Dispositionsforslag marts 2010 21

02 TIDEVANDET Tema: Tidevandet er i fokus i dette oplevelses område. Dette komplicerede fænomen vil vi formidle på en måde, hvor den besøgende kan bygge sin viden op i lag. Samtidig med at tidevandet er der hele tiden i gulv og på væg. Tidevandet og Landskabet er temaet i dette rum. Områdets stemning: Når man entrerer området ser man straks Vadehavets dynamik i form af tidevandet. Stemningen viser det pulserende Vadehav. 02.00 Tidevandet Når vandstanden er stigende kaldes det flod, og når vandstanden er faldende kaldes det ebbe. Med højvande menes netop det tidspunkt, hvor vandstanden er på sit højeste niveau. Med lavvande menes netop det tidspunkt, hvor vandstanden er på sit laveste niveau. Time Lap af tidevandet v. ebbevej vises på væg, samt mindre TimeLaps fra Vadehavskysten i Europa. 02.01. Tidevandets styrende kræfter. Månen tiltrækker de store vandmasser på Jorden. Derfor er der altid højvande det sted på Jorden, der er tættest på Månen, og på den anden side af Jorden altså det sted, der ligger længst væk fra månen. Derfor er der altid to steder på Jorden, hvor det er højvande, og to steder på Jorden, hvor det er lavvande. 02.02. Månefasen. Det er springtid, når Solen, Månen og Jorden ligger på samme rette linie. I disse (to) månedlige faser/situationer vil solens og månens tiltrækningskræfter forstærke hinanden. Derfor opstår der høje højvande og lave lavvande. Det er niptid, når linien mellem solen og jorden står vinkelret på linien mellem månen og Jorden. 22 Vadehavscentret - Ny Udstilling

I disse (to) faser/situationer vil solens og månens tiltrækningskræfter modvirke hinanden. Derfor opstår der lave højvander og høje lavvander. Dette vises på model af sol, måne og jord, hvor man kan ændre på opstillingen og se ændringen af tidevandsbølgen. Laves ligeledes som animation. 02.03. Tidevandsforskellen. Tidevandsforskellen varierer meget fra sted til sted på kloden. Forskellen afhænger dels af kystens formation og dens afstand til der, hvorfra tidevandet udgår fra. I Vadehavet varierer tidevandforskellen fra Ho Bugt med en forskel på 1.4 m til 1,9 m over 0 punktet ved grænsen. Midt i Det europæiske Vadehav har vi en en forskel ved Cuxhaven på 3,70 m og i Holland ved øen Texel på 1,0 m over 0 punktet. Tidevandsforskellene vises som Time Laps, og gæsterne kan selv prøve at pumpe en vandsøjle op til 1,9 m (største forskel i dk) og op til 3,70 m - den største tidevandsforskel i Det europæiske Vadehav ved Cuxhafen i Tyskland. Dispositionsforslag marts 2010 23

2.04. Kystens form. Kystens form har afgørende betydning for tidevandsforskellen. Jo mere tragtformet en kyst er, des større er tidevandsforskellen. Vadehavet, Bay of Fundy og kysten ved St. Malo i Frankrig har hhv. 1,7 m, 16 m og 13 m forskel på tidevandet ved høj- og lavvande. I en model kan man ændre på kystens form, lukke vand ind på kysten og på digitaldisplay el.lign. vises de forskellige højdeforskelle. 2.05. Stormfloder. Stormfloder er den største og mest afgørende dynamiske kraft, som afhængig af tidevandet kan ramme Vadehavskysten. Man får svarene på, hvornår det er en stormflod, hvordan den opstår, og hvorfor den er ekstra hård ved Vadehavskysten. En animation viser, hvordan en storm dannes og hvorfor den rammer kysten særlig hårdt ved Vadehavet. 2.06. Stormflodernes årstal. Stormen rammer forskelligt afhængigt af vejret. Stormflodssøjlerne langs med hele kysten fortæller forskellige historier. Søjlerne vises og historierne fortælles. 2.07. Stormfloderne og naturen. Stormfloderne kan have store konsekvenser for naturen ved Vadehavet. Er stormene længerevarende, tærer trækfuglene på deres fedtdepoter. Ænderne søger ud på havet for at ride stormen af, mens trækfuglene tålmodigt raster bag digerne. I en mindre model kan man sætte bølger i gang, hhv. fra den ene og den anden side. På vandet ligger små modeller af edderfugle, der rider bølgerne af og overlever stormene. På fladskærm ses trækfugle under stormen. 24 Vadehavscentret - Ny Udstilling

03 Det Europæiske Vadehav 03.01 Vort fælles landskab. Fælles for Den europæiske Vadehavskyst er, at vi er fælles om et tidevandsområde, vi på den ene side skal beskytte kulturen overfor ved stormfloder, og samtidig skal vi beskytte tidevandsområdet, fordi vi er internationalt forpligtede til at passe på området til trækfuglene. Området strækker sig fra Ho Bugt i DK i nord til Den Helder i det Hollandske Vadehav i syd. En ø-række skærmer Vadehavet overfor Nordsøen. Vadehavet og brugen af Vadehavet er forskellig. Vadehavets natur er også forskellig fra DK, D og til NL. Fladskærme viser Vadehavskortet satelitkort skifter til kort med stednavne og viser en mosaik af natur/landskab og kultur forskellighed fra Den europæiske Vadehavskyst. Gæsterne kan via touch tryk på skærmene selv vælge, hvor på kortet de vil hen. Dispositionsforslag marts 2010 25

04.00 Trækfuglene ankommer Tema: I dette oplevelsesområde er hovedvægten lagt på trækfuglene, på selve trækket, på mangfoldigheden, på fuglenes detaljer og på Den østatlantiske Trækrute. Områdets stemning: Trækfugle ankommer fra flere verdenshjørner. De ankommer i artsgrupper. Der er lyd af fugle i flere niveauer. Der er en flot stemning af liv, af at verden bindes sammen fra syd mod nord. 04.01 Trækfuglene viser vej. Trækfuglene ankommer i foråret fra syd og i efteråret fra nord i hundredvis, i tusindvis, ja, faktisk mellem 10-12 millioner trækfugle bruger Vadehavet på Den østatlantiske Trækrute, som strækker sig fra Sydafrika til Sibirien og Canada. Vadehavet er et af de vigtigste fouragerings, raste- og fældningsområder for både stand-, træk- og vandfugle. Det er områdets betydning som trækfuglenes fantastiske spisekammer, der sætter Vadehavet på det globale verdenskort. Igennem alle udstillingsområder vil trækfugle (modeller) trække gæsterne med rundt til de forskellige rum. Trækfuglene er det ultimative bevis for Vadehavets unikke og globale værdi. 04.02. Den østatlantiske Trækrute - Globen. Fuglene ankommer i tusindvis. De ankommer i artsflokke. Der er islandske ryler, alm. ryler, kobbersnepper, strandskader, hjejler, regnspover, klyder, skestorke, stenvendere...mere end 35 forskellige arter ankommer. På globen zoomer vi ind på forskellige trækruter. Trækfuglene passerer op imod 30 lande og kulturer. Trækfuglene er forskellige i form og udseende, de er specialiseret i deres egen trækrute. Globen er meget centralt placeret og giver området karakter af, at verden hører sammen. Gæsten oplever på Globen levende animationer og film, kulturkendemærker, trækkende trækfugle og landskaber på Den østatlantiske Trækrute. 04.03 Hvorfor fugletræk? Når man ser på afstanden mellem arktiske yngleområder og tropiske vinterkvarterer, må man stille sig spørgsmålet: Hvorfor? Det virker umiddelbart ulogisk at en fugl, der yngler i Arktis, bliver nødt til at trække til Sydamerika eller Sydafrika om vinteren! Fugletrækkets strategi er under udredning, og flere teorier er fremsat. Grundlæggende gælder det for et levende individ om at overleve, og at føre slægten videre. Overlevelse sikres bedst i områder med nogenlunde mildt klima og god adgang til føde. Dette kan være tidevandskyster eller i frodige tropiske områder. Dette er dog områder, der opsøges af en lang række levende væsener og i Afrika har man konstateret at de lokale arter, når de kommer i yngledrift, fordriver de gæstende, der må flygte. Populært sagt tillades gæsterne at tilbringe vinteren i området, men drives bort, når territorierne i yngletiden skal udvides. Den arktiske tundra rummer om sommeren en enestående liv i en kort periode. Kysterne myldrer med smådyr, der efterstræbes døgnet rundt. Et sådant område er en perfekt yngleplads men altså fjernt fra vinterkvartererne. Trækruternes forskellighed demonstreres i model eller i levende film. Fuglene binder globen sammen det skal stå stærkt! Trækruten krydser mere end 30 lande, 30 racer og kulturer og 30 landes forskellige dyreliv og landskaber. 26 Vadehavscentret - Ny Udstilling

Dispositionsforslag marts 2010 27

04.03.02 Sværmene/flokkene. Vadehavet gæstes af 12 mio. trækfugle i foråret og i efteråret. Mange af disse fugle danner sværme, især når de raster eller er på træk for at beskytte sig mod rovfuglene. Sværmene har forskellige former, størrelser og bevægelser. I levende billeder kan man opleve disse sværme og deres flokstrukturer, der er i bevægelse. De bliver måske angrebet af vandrefalken. Rylerne sværmer på himmelen og laver sølvglimt det ene øjeblik og er væk det andet øjeblik. Hjejler laver lange flokke. Strandskader flyver lavt og lander, stenvendere i stor fart, regnspoveflokke med dybe lyde og endelig bramgæs og knortegæs i mængder over marsken og på Vadehavet. 04.03.02.02. Stærene. Stærene, der mørkner for solen eller som de fleste kalder det Sort Sol, er når stærene samles til overnatning. Levende billeder vil vise dette fantastiske naturfænomen, hvor op imod 200.000-700.000 stære danser på himmelen. 04.03.03 Hvor mange er de? Et helt almindelig spørgsmål, når vi er på tur. Vores gæster vil vide: Hvor mange fugle er der i den flok?. Derfor kan man på en simpel facon trække transparente plader med trækfugle hen over hinanden, lægge dem sammen og lære at vurdere en fugleflok ofte med tusinder af fugle. Aktiviteten vil skabe kommunikation mellem gæsterne, for hvem finder svaret? 04.04. Hvordan finder fuglene vej? Trækfuglene har en medfødt evne til at finde vej. Det betyder for flere fuglearter, at når hunnerne har lagt æggene, forlader de yngleområderne og hannerne ruger æggene ud. Hannerne bliver derefter nogle dage i yngleområderne, men forlader herefter ungerne. Ungerne skal med andre ord, når de er færdigudviklede selv kunne finde vej til vinterkvartererne. 28 Vadehavscentret - Ny Udstilling

Fuglene orienterer sig efter solen, stjernerne og jordens magnetisme samtidig med, at de har en slags indbygget GPS. Vi synliggør denne komplekse evne til at finde vej, hvor elementernes magnetisme, landkending, indbygget GPS og navigation bliver synliggjort. 04.05. Vindens og distancens betydning for trækket. Vejret og fuglenes form har betydning for trækfuglenes rejse og betydning for deres energiforbrug. Derfor har de forskellige arter forskellige strategier for, hvordan de flyver. Nogle fugle flyver i formationer, for at give læ til hinanden, andre bruger bølgernes læ, atter andre bruger medvindene, men langt de fleste foretrækker modvind. Ryler der flyver i flok, flyver 5 km hurtigere, end hvis de fløj alene. Og endelig flyver fuglene i forskellige højder. Fuglene deler sig også i langt-trækkende, mellem-trækkende og kort-trækkende og endelig i standfugle. Fuglenes krops- og vingeform har stor betydning her med langt-trækkernes torpedoform og spidse vinger til mellem- og korttrækkernes mere runde og klumpede former. I model, aktivitet og i levende billeder formidles dette. 04.06. Fuglenes energiregnskab. Forudsætningen for trækket er at fuglenes energiregnskab kan variere ekstremt. Fra kropsvægte på 42 gram ved f.eks. den alm. ryle, der lige er ankommet og til 85 gram lige før de stikker nordpå. Eller den Islandske ryle fra ved ankomst 90-110 gram til ved afrejse op til 230 gram. Og kobbersneppen fra 240 gram til 450 gram. Energien er lagret i fedtdepoterne. Det har den fordel at et gram fedt frigiver mere end dobbelt så meget energi, som et gram kulhydrater og binder samtidig mere end dobbelt så meget vand, som i kulhydrater. Vandet har stor betydning især for langtrækkernes vandbalance. De kritiske distancer for trækfuglene er over ørkner, over havet og bjergkæder. Gæsterne kan veje fuglemodeller før og efter trækket og i levende billeder ser vi fugle, der lige er ankommet sat overfor fugle, der netop er klar til afrejse. 04.07. Trækfuglenes trækruter/distancer og rejsetid. De imponerende trækruter synliggøres indenfor vadefugle, terner, rovfugle og spurvefugle. 04.07.01 Det høje træk. De daglige flyveture foregår tæt på land, men når fuglene skal af sted, stiger de til store højder, mindre fugle trækker op til 1 km oppe, alm.ryle, kobbersnepper og viber trækker i 4-6 km højde og gæs, traner og storke i op til 8-9 km. Gæsterne vil gennem aktivitet få indtrykket af det høje træk. 04.08. Fældningstrækket og dragter. Den store forskel, der er på mange af trækfuglenes vinter- og yngledragter, samt overgangsformer og ikke yngledragter, gør det svært at bestemme fugle. Vadehavet er rastepladsen før yngleområderne og her skiftes fjer. Vadefuglene skifter på en måde, så de kan flyve hele tiden, hvorimod andefugle må blive på havbunden og på havet i op til 4-5 uger. I denne periode kan de ikke flyve. Gæsterne kan i påklædnings tableaut et klæde store fuglemodeller af og på. Dispositionsforslag marts 2010 29

04.09. Fouragerings metoder. De kortnæbbede brokfugle - præstekraver, hjejler, viber m.fl. har store øjne, men korte næb. De har udviklet en stampe- metode, der får de små orme og andre dyr til at komme op af jorden og havbunden. Gæsterne kan gennem en aktivitet, hvor man sætter vibrationerne i gang, få ormene til at komme op af jorden. 04.10. Islandsk Ryle. Den islandske ryle er en af topflyverne blandt vadefuglene, og derfor fortælles hele dens trækhistorie. Der er to bestande af den islandske ryle - den Sibiriske og den Canadiske bestand. Begge trækruter formidles. Trækruten går fra Syd/Vestafrika, over Sahara, op gennem Europa til Vadehavet og herfra videre til tundraen i Canada og Arktis. Vi møder den islandske ryle flere steder i udstillingen her møder vi dens trækrute med miljøer og kulturer (fra tundraen, Tajmyr, den grønlandske indlandsis til Vesteuropas kyster, industri, flodmundinger, langs Afrikas kyster med nomader og udhungret kvæg til Afrikas palmeskove). Gæsterne vil opleve levende billeder af de forskellige fuglearter for at sætte fokus på mangfoldigheden. Arterne fra 4.10 til 4.17 vil præsenteres sidestillede. 04.11 Klyden. Klyden trækker til Sydeuropa og enkelte til Afrika. De yngler langs med Vadehavskysten og nordligst i Estland. Blandt de største bestande er den danske på 5000 klyder. Klyden er kolonirugere med åbne reder ved lavvandede kyster. Deres forsvar er rent drama, hvor de på mange måder forsøger at stresse angriberne. Gæsterne vil opleve levende billeder af de forskellige fuglearter for at sætte fokus på mangfoldigheden. Arterne fra 4.10 til 4.17 vil præsenteres sidestillede. 04.12 Strandskaden. Strandskaderne er trækfugle fra hele Vestskandinavien og Nordrusland og samtidig er de ynglefugle og den dominerende ynglefugl på strandengen i Vadehavet med faste territorier. Strandskaden kan blive meget gammel. I Danmark er det ældste fund godt 28 år. I Tyskland fandt man en fugl, der blev 46 år. Det er svært at få nye pladser. Magtkampe med skrigespil foregår dagen lang i yngleperioden. To til flere strandskader skriger /næbbes om kap om pladserne. Gæsterne vil opleve levende billeder af de forskellige fuglearter for at sætte fokus på mangfoldigheden. 04.13.01 Kobbersnepper. Non Stop flyveren i stor højde. Lille Kobbersneppe er den talrigeste fugl og Mandø er et hotspot for fouragerende/rastende Lille Kobbersnepper. Trækruten er fra Sibirien til tropisk Afrika. Fuglen svinger fra 225 gram til 450 gram efter og før trækket. Gæsterne vil opleve levende billeder af de forskellige fuglearter for at sætte fokus på mangfoldigheden. Arterne fra 4.10 til 4.17 vil præsenteres sidestillede. 30 Vadehavscentret - Ny Udstilling

04.13.02 Tosseflugten. Stor kobbersneppe er ynglende i Vadehavsområdet og er en af de vadefugle, der markerer sig i landskabet med sin sangflugt også kaldet Tosseflugten. Gæsterne vil opleve levende billeder af de forskellige fuglearter for at sætte fokus på mangfoldigheden. Arterne fra 4.10 til 4.17 vil præsenteres sidestillede. 04.14. Sandløber. Sandløberen har sit navn efter sin fødesøgningsadfærd. Fuglene følger bølgerne ind og ud på stranden og fuglene snupper, hvad der skylles op af smådyr. Gæsterne vil opleve levende billeder af de forskellige fuglearter for at sætte fokus på mangfoldigheden. Arterne fra 4.10 til 4.17 vil præsenteres sidestillede. 04.15. Snespurv. Den nordligste ynglende spurv er snespurven. Spurven yngler i millionvis omkring Nordpolen. Snespurvene overvintrer i Nordamerika, de sydrussiske stepper og i Danmark. Snespurvene søger efter frø i vinterlandskabet, inden de returnerer til tundraen i april. Gæsterne vil opleve levende billeder af de forskellige fuglearter for, at sætte fokus på mangfoldigheden. Arterne fra 4.10 til 4.17 vil præsenteres sidestillede. 04.16. Knortegæs Knortegæssene er havgæssene i Vadehavet. De æder ålegræs og andre planter på havet. Samtidig kan man næsten stille uret og datoen efter dem. D. 28 maj kl. 16.45 tager de af sted! Lysbugede og mørkbugede knortegæs gæster begge Vadehavet. Gæsterne vil opleve levende billeder af de forskellige fuglearter for, at sætte fokus på mangfoldigheden. Arterne fra 4.10 til 4.17 vil præsenteres sidestillede. Dispositionsforslag marts 2010 31

04.19. Rovfuglene og de store vadefugleflokke. Rovfugle, der fouragerer på de store vadefugleflokke er hovedsaglig vandrefalken, dværgfalken, duehøg og spurvehøge. Vandrefalken kan angribe stære og ryleflokke fra stor højde, og på den måde opnå en utrolig hastighed på mellem, 2-300 km/t. Dværgfalken angriber ofte fra lav højde. Han og hun hjælper hinanden og så laver de snydeangreb misteldrossel flyvning. Duehøgen og spurvehøgen flyver også lavt og gemmer sig, indtil angrebet sættes ind. Ambitionen her er at finde levende billeder af vandrefalkens angreb på store vadefugleflokke eller stæreflokke. Samt levende billeder af havørne/jagtfalke, der angriber Bramgæs eller andre gæs. De levende billeder suppleres med animationer af angrebsstrategier fra rovfugle. 04.17. Bramgæs Tusinder af Bramgæs gæster marsken fra oktober til maj og de bliver stadig flere. Bramgåsen er en græsser, især af vinterafgrøde og strandengsplanter. Gæssene har et dags- og vagtmønster. De græsser i dagtimerne og søger på vandet om natten. Gæsterne vil opleve levende billeder af de forskellige fuglearter for, at sætte fokus på mangfoldigheden. Arterne fra 4.10 til 4.17 vil præsenteres sidestillede. 04.18. 7 forskellige gåsearter. Canadagås 4 kg, grågås 3 kg, kortnæbbetgås 2,5 kg, blisgås 2,3 kg, bramgås 2 kg, lysbuget knortegås 1,7 kg, mørkbuget knortegås 1,7 kg. 7-8 modelgæs i forskellige størrelser stilles efter størrelse. Små børn må gerne side på dem! Det er variationen, vi skal imponeres af. 04.20. Fuglenes karaktertræk. Man husker bedre navne når man kan sætte karaktertræk på, Det vil vi derfor gøre et forsøg på. Flere af fuglene minder om nogen eller noget. Derfor vil vi lave en blanding mellem levende billeder og en animation for at tydeliggøre fuglenes karakter. F.eks. den store regnspove ligner en professor, Den alm. ryle arbejder som en symaskine, brushanen kæmper som en Middelalderridder, Ederfuglen er borgmestertypen, klyden fejer osv. 04.21. Slørugle og tårnfalken. Begge fugle yngler på Vadehavscentret tårnfalken på 8. år. Og sløruglen på 4. år. Vi har derfor direkte adgang til rederne både mht. til udrugning, ynglepleje og opvækst i hhv. 30 og 60 dage. Vore gæster kan i udstillingen følge med i rederne der vises i topkvalitet og over nettet på web i mindre god kvalitet. 32 Vadehavscentret - Ny Udstilling