Vadehavscentret Udstillingen

Transkript

1 Vadehavscentret Udstillingen Udbudsprogram Udstillingsleverancen Februar 2014 Johansson & Kalstrup A/S Rådgivende ingeniører FRI

2 Indhold 1. GENEREL INFORMATION Orientering Organisation Spørgsmål KONKURRENCEBETINGELSER Udbudsform Tildelingskriterier Præsentation Bedømmelsesudvalg Tilbuddets indhold og omfang Tilbuddets aflevering Vedståelse og behandling af tilbud Den givne pris Fælles orienteringsmøde Vederlag VISION BESKRIVELSE AF UDSTILLING Udstillingens formål Udstillingens layout Udstillingens scenografi Udstillingsprincipper Udstillingens formidling Udstillingens fortællinger Optakt og introduktion De 7 temaer FUNKTIONSBESKRIVELSE KRAVSPECIFIKATIONER Ydelsesomfang Udstillingen AV-udstyret Højttalere - Forstærkere Kabler Power Management Udskæringer, gennemføringer og lign Aflevering

3 7. TIDSPLAN BETINGELSER Fortrolighed Tredjemands rettigheder Forsinkelse Mangler Dækningskøb Erstatning og produktansvar Tyveri, skader, hærværk, brand og lignende Garantiperiode Bilag

4

5 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 1 1. GENEREL INFORMATION 1.1 Orientering Det nye Vadehavscenter Tilbage i 2006 blev gennemført et analysearbejde af Vadehavscentret. Konklusionen var, at man skulle udbygge centret og lave naturudstillingen med temaet TRÆKFUGLE det mest synlige bevis på Vadehavets unikke værdi og store globale betydning. I september 2010 bliver Vadehavsområdet Danmarks største og længste nationalpark. Set i lyset heraf skal Vadehavscentret give området og dets besøgende den udstilling, der er denne anerkendelse værdig. Vadehavscentret skal være stedet, hvor man enten starter sit besøg i Nationalparken eller supplerer sit besøg en udstilling, der i begejstring skal flytte kendskabet og forståelsen for historien om 12 millioner trækfugle på rejse helt ind i den enkeltes hjerte. Udstillingen bliver Nationalparkens største udstilling om naturen i området. Vadehavscentret ønsker, med sin udvikling, at blive Nationalpark Vadehavets & UNESCO s Verdensarvsområdes formidlingscenter. Vadehavet forventes at blive udpeget til Verdensarv medio Den nye Vadehavscenter realiseres i et samarbejde med A.P. Møller Fonden, Realdania, Arbejdsmarkedets Feriefond, Friluftsrådet, Louis Petersens Legat og Esbjerg Kommune, der til sammen har bevilliget xx mio. kr. Parallelt med nærværende udbud, afholdes et totalrådgiverudbud, som en projektkonkurrence om selve byggeriet af det det nye Vadehavscenter. Projektkonkurrencen udskrives som en indbudt projektkonkurrence med mulighed for udbud med forhandling. Der udpeges 1-3 vindere i første fase og disse inviteres til individuelle forhandlingsmøder, hvor de blandt andet skal indgå i dialog med den valgte udstillingsleverandør med henblik på, at byggeprojektet og udstillingen bliver integreret i det samlede projekt. Forhandlingen kan medføre ændringer i leverandørens ydelser, der i givet fald vil blive forhandlet, hvorefter den endelige kontrakt kan underskrives. Efter forhandlingen i udbuddet om projektkonkurrencen, udpeges en endelig vinder. Det valgte udstillingsfirma skal medregne omkostninger til forhandlingerne. Forhandlingerne vil foregå på Vadehavscentret. 1.2 Organisation Bygherre: Projektledelsen: Esbjerg Kommune Teknik- og byggeudvalget Frodesgade Esbjerg Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Ejendomme Frodesgade Esbjerg Kontaktperson: Lilli Lindberg

6 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 2 Tlf [email protected] Bygherrerådgiver: Johansson & Kalstrup A/S Rådgivende Ingeniører FRI Østervang Varde Kontaktperson: Henrik Ladefoged Tlf [email protected] Konkurrencerådgiver ARKTITEKTKONKURRENCERDK Byggeri: Hyldegårdsvej Charlottenlund Kontaktperson: Anne-Mette Bølling Tlf [email protected] I udbuds- og bedømmelsesfasen vil bygherrerådgiveren være kontaktperson, og til hvem spørgsmål skal stilles. I projektkonkurrencens 2. fase vil konkurrencerådgiveren være forhandlingsleder assisteret af bygherrens projektleder og bygherrerådgiveren. I planlægnings-og udførelsesfasen vil bygherrens projektleder være kontaktperson, idet bygherrerådgiverens rolle ophører ved underskrivelse af leverandørkontrakten. 1.3 Spørgsmål Såfremt der måtte være spørgsmål til udbudsmaterialet, skal disse stilles skriftligt til Henrik Ladefoged på mail: [email protected]. Svar på spørgsmål vil herefter blive uploaded på ibinder til samtlige bydende. Sidste frist for spørgsmål er den

7 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 3 2. KONKURRENCEBETINGELSER 2.1 Udbudsform Projektet udbydes iht. EU s Udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF af 31. marts Opgaven udbydes i omvendt licitation på grundlag af nærværende byggeprogram. Der indgås en samlet kontrakt på 12-15,0 mio. kr. excl. moms. Esbjerg Kommune vil, efter modtagelse af tilbuddene og en vurdering af disse, afgøre hvilket tilbud, der er det økonomisk mest fordelagtige. Tilbuddene vil blive vurderet efter de i pkt. 2.2 opstillede kriterier. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise alle tilbud, som ikke opfylder et eller flere ufravigelige minimumskrav. Tilbudsgiver er ikke berettiget til at afgive alternative tilbud. Det alternative tilbud vil ikke komme i betragtning ved bedømmelsen. Der gøres opmærksom på, at eventuelle forbehold skal være tydeligt beskrevet i tilbuddet. Såfremt et tilbud indeholder forbehold, herunder forudsætninger og bestemmelser, der strider mod krav anført i udbudsmaterialet, vil det indebære, at bygherren betragter tilbuddet som værende ikke konditionsmæssigt. Hvis forbeholdet ikke vedrører krav, men andre forhold, vil bygherren prissætte forbeholdet. Dette er tilfældet, selvom det pågældende forbehold ikke er benævnt "forbehold", og selvom det måtte være anført eksplicit, at tilbuddet ikke indeholder forbehold. Såfremt virksomheden er bekendt med uklarheder, der måtte begrunde et forbehold, anmodes om at totalrådgiveren henvender sig til Esbjerg Kommune inden licitationen, således at disse uklarheder kan afklares. 2.2 Tildelingskriterier De indkomne konditionsmæssige tilbud vil blive bedømt og vurderet af det af Esbjerg Kommune nedsatte bedømmelsesudvalg. Udvalget skal tilvejebringe grundlaget for og bistå Esbjerg Kommune med at vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud, som er tildelingskriteriet. Ved bedømmelsen vil efterfølgende underkriterier blive lagt til grund: 1. Design, formidling og innovation 2. Proces 3. Funktionalitet 4. Kvalitet 5. Prisen

8 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 4 Underkriterierne vil blive vurderet og vægtet som følger: 1. Design, formidling og innovation Der vil blive lagt vægt på, hvorvidt produkternes design understøtter ønsket om en udstilling der sætter nye formidlingsrammer for besøgende i et spændende og sanseligt miljø. Vægtning % 2. Processen En detaljeret beskrivelse af processen i designfasen og udførelsesfasen med hovedvægten lagt på kommunikation og målstyring, herunder samarbejde med vinderen af projektkonkurrencen. Beskrivelsen må max. fylde 5 sider. Vurdering af CV er for teamets nøglepersoner. Vægtning % 3. Funktionalitet En nøje beskrivelse og illustration af de funktioner der er lagt ind i udstillingen Vægtning % 4. Kvalitet Den tekniske standard på AV-udstyr, herunder farveægthed, designet af leveret udstyr mm. Der vil blive lagt vægt på, at der så vidt muligt programmeres i et standardprogram, og at brugen af programmet virker intuitiv. Vægtning % 5. Prisen Den givne pris er mio. kr. Såfremt leverandøren ikke udfylder rammen til de 15 mio. kr., og dermed giver en mindre pris, vægtes dette med de anførte procenter. Vægtning % Klaus sætter mere tekst ind omkring bedømmelseskriterierne Bedømmelse Kriterierne vurderes på en skala på 1 10, med karakteren 10, som den højeste karakter, og 1, som den mindste. De opnåede karakterer vægtes efterfølgende med vægtningen, og derved opstår de opnåede point. Det mest fordelagtige tilbud opstår ved samstilling af de 5 underkriterier.

9 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 5 De afgivne tilbud og den tilhørende beskrivelse skal have en udformning og detaljeringsgrad, så bygherren har mulighed for at vurdere opfyldelsen af de stillede funktionskrav. 2.3 Præsentation I forbindelse med bedømmelsen vil de bydende blive inviteret på Vadehavscentret for at fremlægge en præsentation af deres tilbud den På mødet vil de bydende få mulighed for at gennemgå deres tilbud til udstillingen. Det forventes, at gennemgangen sker på en skærm, i fabrikat og type som det tilbudte. Som forberedelse til præsentationen vil der blive afsat 1 time til opsætning og afprøvning. Derefter vil der være 30 minutters fremlægges og efterfølgende 15 minutters spørgetid. Det forventes som minimum af præsentationen, at tilbudsgiver anskueliggør de valgte løsninger og udstillingsprincipper, samt præsenterer de valgte AV-løsninger. 2.4 Bedømmelsesudvalg Udvalget består af teknikere fra Teknik og Miljø, Ejendomme samt repræsentanter for Vadehavscentret. Der vil desuden blive tilknyttet en ekstern fagdommer med ekspertise på området. Følgende personer er udpeget til bedømmelsesudvalget: Navne på udvalgets medlemmer indføres. Johansson & Kalstrup A/S er rådgiver og sekretær for bedømmelsesudvalget. Der kan, efter behov, indkaldes andre eksterne konsulenter. 2.5 Tilbuddets indhold og omfang Nærværende udbud afgives som en fast pris for den samlede projektering, levering og installering mm. af det komplette udstillings- og AV-udstyr, herunder skærme, projektorer, forstærkerudstyr, højttalere, software, brugerundervisning, service, hot line m.v. i henhold til udbudsmaterialet. Tilbuddet skal indeholde følgende elementer: a. Detailløsning i form af skitser og beskrivende tekst af de 5 udstillingsrum. b. Rumlig illustration af de 5 udstillingsrum, enten som digital model, eller som fysisk model. c. Beskrivelse af alle funktioner i forslaget.

10 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 6 d. Tekniske oplysninger og specifikationer om de valgte AV-produkter. e. Procesbeskrivelse med teamets organisation og CV er for teamets nøglepersoner. Procesbeskrivelsen skal detaljeret redegøre for forløbet fra kontraktskrivning til aflevering. Beskrivelsen skal beskrive samarbejdet i teamet og med bygherrens organisation. f. Den udfyldte tilbudsliste. Mapper: Der afleveres 15 mapper i A3 eller A4, samt en USB-nøgle med det samlede tilbud i pdf-format. Der gøres opmærksom på, at ud over de under pkt. a og b nævnte tegninger og illustrationer, ønskes der ikke yderligere visualiseringer. 2.6 Tilbuddets aflevering Tilbudsmaterialet skal afleveres til: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Ejendomme Frodesgade 30, stuen mødelokale Esbjerg Hvis udbudsmaterialet fremsendes inden den skal det sendes til: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Ejendomme Frodesgade 30, 3. sal 6700 Esbjerg Tilbuddet skal være Esbjerg Kommune i hænde senest d , kl Det er tilbudsgivers ansvar, at tilbuddet afleveres rettidigt. Tilbud, der modtages efter fristens udløb, vil ikke komme i betragtning. Tilbuddet afleveres i 2 lukkede kuverter. Kuvert 1 er den vedlagte røde kuvert, der afleveres med den udfyldte tilbudsliste og eventuelle forbehold. Kuvert 2 indeholder plancher, tegninger, beskrivelser mm. Ved afleveringen modtager tilbudsgiver en kvittering på, hvornår kuverterne er modtaget. Kl samme dag åbnes tilbuddene i overværelse af de, som måtte ønske at være til stede. Den samlede pris samt eventuelle forbehold læses op. Adressen for åbning af tilbud er: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Ejendomme

11 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 7 Frodesgade 30, stuen mødelokale Esbjerg 2.7 Vedståelse og behandling af tilbud Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud?? arbejdsdage fra modtagelse af tilbud. Kontrakten underskrives når forhandlingerne med totalrådgiveren på bygningen er afsluttet. De indsendte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til forslaget forbliver dog altid hos forslagsstilleren[hl1]. Det er forudsætningen, at leverancen overdrages den virksomhed, hvis forslag bliver udpeget som det økonomisk mest fordelagtige. Ved arbejdets overdragelse har leverandøren til det udpegende forslag ret til at benytte enkelte elementer og idéer fra de øvrige indsendte forslag. Bygherren forbeholder sig ret til at publicere alle indsendte forslag. 2.8 Den givne pris Den givne pris er 12-15,0 mio. kr. excl. moms og indeholder: - Projekterings- og udviklingsomkostninger - Levering og opstilling af udstilling - Levering og montering af AV-udstyr mm - Levering af server og netværk - Sagsstyring, kvalitetssikring, m.v. - Byggepladsomkostninger - Deltagelse i tekniske afklaringer Ved den givne pris forstås den samlede pris, tilbuddet maksimalt må udgøre jf. ovenstående. En eventuelt større tilbudspris vil blive betragtet som værende ikkekonditionsmæssig, og som konsekvens heraf vil tilbuddet blive forkastet. Som udgangspunkt ønskes der ikke en lavere pris, idet man ønsker så meget udstilling som muligt. Såfremt leverandøren ikke med rimelighed kan udfylde beløbsrammen, kan der afgives et lavere tilbud, der i givet fald vil indgå i bedømmelsen Prisen oplyses på den under bilag 3 nævnte tilbudsliste. Alle punkter i tilbudslisten skal udfyldes. 2.9 Fælles orienteringsmøde Den , kl vil der være mulighed til for de bydende sammen med konkurrencedeltagerne på bygningen, at besigtige bygningerne og området. Der vil endvidere blive givet en generel orientering om projektet ved Vadehavscentrets leder. Bygherren og bygherrerådgiveren vil være til stede. Der kan ikke stilles fortolkningsmæssige spørgsmål, disse skal i givet fald efterfølgende stilles skriftligt.

12 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Vederlag Alle deltagere, der har afleveret et konditionsmæssigt og gennemarbejdet forslag, vil modtage DKK ekskl. moms efter offentliggørelsen af vinderen.

13 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 9 3. Indledning Vadehavscentret ønsker med sin udvikling, at blive Nationalpark Vadehavets & UNESCO s Verdensarvsområdes formidlingscenter. Vadehavet udpeges til Verdensarv medio Vadehavscentret skal i forhold til sine vedtægter som Selvejende Institution Fonden for Vadehavscentret arbejde for: At øge befolkningens kendskab til og forståelse for Vadehavet. Det gør vi gennem vores udstillinger, centrets naturvejledning og gennem et stort mediearbejde m.m. Ambitionen med Det nye Vadehavscenter er at kunne tilbyde områdets gæster udstillinger om Vadehavet på et areal på ca m 2, samt nye formidlingsfaciliteter, der kan bringe centrets formidling op på et niveau, der kan tiltrække erhvervsgrupper, ungdomsuddannelser, universiteter, skoler, grupper og flere turister. Ambitionen for centrets udstillinger er, at vi gennem høj æstetik, kvalitet, aktiviteter, information og i mødet mellem mennesker, kan skabe en særlig udstilling, der vil imponere centrets gæster, og som vil blive stedet, hvor man enten starter sit besøg i Nationalparken eller supplerer sit besøg en udstilling, der i begejstring skal flytte kendskabet og forståelsen helt ind i den enkeltes hjerte. Huset skal indeholde udstillinger, der formidler Vadehavets globale betydning for mio. trækfugle på den østatlantiske trækrute, hvor Vadehavets kæmpemæssige spisekammer er altafgørende for trækruten. Trækfuglene vil være gennemgående historier igennem de nye udstillinger, som opdeles i følgende temaer: 1. Det havskabte landskab, Tidevandet, Den Europæiske Vadehavskyst 2. Fuglene ankommer 3. Livet i Vadehavet 4. Fuglenes tilpasning & anatomi 5. Trækfuglenes afrejse Klimaks! Flowet gennem udstillingerne bestemmes af temaerne. Ambitionen til udstillingsområderne er, at det skal være dejlige lokaler, nogle af områderne skal kunne mørklægges (område 2 og 5), andre skal have indkig og lysindfald. Der skal kunne være flere grupper/skoleklasser på en gang, hvilket stiller store krav til akustikken. Ambitionen er, at når gæsterne har besøgt Vadehavscentret, skal de gå herfra med en wauw-følelse. Udstillingen skal være en øjenåbner for Vadehavets globale betydning for mio. trækfugle. Ambitionen er også at blive store nok til at være en attraktiv samarbejdspartner med andre formidlingscentre langs Nationalparkerne i Tyskland og Holland.

14 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 10 VISION FOR DET NYE VADEHAVSCENTER Det nye byggeri skal være af høj arkitektonisk kvalitet, og det skal samle de eksisterende bygninger op, så der opstår en harmonisk helhed. Den nye udstillingsbygning skal placeres respektfuldt i det særlige landskab. Bygningen skal tilpasse sig stedet og landskabet og virke tiltrækkende på gæsterne. Selve udstillingen og udstillingsstrategien bliver nytænkende og spændende, og der skal være aktiviteter og information til alle aldersgrupper. Der skal skabes fine rammer, der gør indtryk på gæsterne, og bygningen skal kunne rumme en usædvanlig udstilling, der imponerer beskuerne. De nuværende 434 m2 udstilling skal udvides, så den samlede udstilling bliver på ca m2 med rum både i det nye byggeri og i det eksisterende. Vadehavscentret skal begejstre og være et must og være stedet, hvor man enten starter sit besøg i nationalparken eller supplerer sit besøg med en udstilling, der i begejstring skal flytte kendskabet og forståelsen for historien om 12 millioner trækfugle på rejse helt ind i den enkeltes hjerte. Formidlingsfaciliteterne skal forbedres, så centrets formidling bringes op på et niveau, der kan tiltrække flere skoler, ungdomsuddannelser, universiteter og turister. Ligeledes skal det blive en attraktiv samarbejdspartner for andre formidlingscentre langs vadehavets nationalparker i Tyskland og Holland. Mere plads og bedre faciliteter for konferencer vil også øge områdets virksomheder og erhvervsfolks interesse for at bruge Vadehavscentret. FAKTA: Vadehavscentret skal udvides og ombygges. Der skal: brutto Opføres ny udstillingsbygning med ny hovedindgang 935m2 Opføres ny formidlingsbygning til undervisning, naturvejledning 242m2 Opføres ny lade til udstyr til udendørsaktiviteter 210m2 Anvises placering af nyt bådhus (ikke finansieret) 300m2 Nybyggeri i alt 1387m2 Renoveringens eksisterende udstillingsrum 390m2 Ombygning af eksisterende café, administration m.m.? m2 Mindre ombygninger i formidlingsbygning 242m2 Udvidelse af eksisterende parkering mod øst med xx pladser Ombygning i alt Anvises areal til udendørsaktiviteter (ikke finansieret)? m2

15 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 11 VISION FOR DEN NYE UDSTILLING Den samlede vision for den nye udstilling er beskrevet i udbudsmaterialet til udbuddet af udstilling og AV-teknik og findes i bilag nr. xxx. Det er således en forudsætning, at deltagerne i indeværende konkurrence gør sig bekendt med programmet for udstillingen for at kunne løse opgaven. Ambitionen er, at centrets nye udstilling gennem flersidige formidlingsfaciliteter kan aktivere og inspirere en bred brugergruppe, blandt andet skabe grundlag for kommunikation gæsterne imellem undervejs i udstillingen. Gæsterne skal opleve mængder af fugle over det hele, og det må gerne virke overvældende. Virkemidlerne for udstillingen skal derfor blandt andet være: Mængder af modelfugle i loftet igennem hele udstillingen Flotte bronzemodeller af Vadehavets forskellige fuglearter placeret til berøring Levende billeder, fortællinger og animationer på skærme Flot grafik, der overvælder Store modeller, der sætter fokus Små-akvarier og et stort røre-bassin Interaktive enheder med håndfaste aktiviteter Speciallavede film af højeste kvalitet Lysspor gennem hele udstillingen Temaer Udstillingen skal formidler Vadehavets globale betydning for 12 mio. trækfugle på den østatlantiske trækrute, hvor Vadehavets kæmpemæssige spisekammer er altafgørende for trækruten. Der skal skabes unikke rammer for de 5 udstillingstemaer: 1. TIDEVAND OG LANDSKAB 2. TRÆKFUGLENE ANKOMMER 3. LIVET I VADEHAVET 4. TRÆKFUGLENES TILPASNING 5. TRÆKFUGLENES AFREJSE

16 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side BESKRIVELSE AF UDSTILLING Dette dispositionsforslag er en beskrivelse af det formidlingskoncept og design, der bestemmer udformningen af scenografi og udstillingselementer. Sammen med beskrivelsen af udstillingselementerne udgør forslaget en samlet oversigt over, hvordan Vadehavscentrets Nationalparkudstilling vil forme sig. 4.1 Udstillingens formål Formålet med udstillingen er følgende: 1. At øge det almene kendskab til Vadehavet 2. At øge forståelsen for Vadehavets værdi som natur- og økosystem og dets betydning som fouragerings- og rasteområde for 12 mio. trækfugle på gennemrejse 3. At øge den besøgendes naturfascination og derigennem ønske om naturbeskyttelse 4. At øge den besøgendes forståelse for Vadehavets globale betydning 5. At være Nationalpark Vadehavets hovedudstilling og gæsternes hovedindgang til oplevelser i Vadehavsregionens enestående natur 4.2 Udstillingens layout For at opfylde formålene er udstillingen bygget op over 8 temaer, der tilsammen fører gæsterne igennem Vadehavets og trækfuglenes univers. Temaerne er: Det havskabte landskab Tidevandet Den Europæiske Vadehavskyst Fuglene ankommer Livet i Vadehavet Fuglenes tilpasning & anatomi Trækfuglenes afrejse Klimaks Scenen Lab Workshoppen Temaerne skaber rammerne for den rejse, vi vil tage centrets gæster med på. Trækfuglene er med hele vejen og viser vejen. De er der over det hele, og vi følger dem. Forudsætningen for at netop Vadehavet er den kæmpemæssige restaurant trækfuglene vælger, finder man i tidevandets landskab. Ikke alene kan fuglene gå på havbunden ved lavvande og finde føden, men også fordi vandet trækker sig og solen får adgang til havbunden, produceres en enorm føderessource i form af alger, der er føde for bunddyrene, der igen er føde for trækfuglene. Udstillingens layout vil drage gæsterne helt tæt på, ansigt til ansigt med Vadehavets enestående spisekammer, og give gæsterne mulighed for at fordybe sig på forskellige niveauer. Fænomenet tidevand vil være central i introen, da en forståelse af dette begreb er afgørende for helhedsforståelsen. Trækfuglene ankommer som globale verdensborgere. De binder verden sammen på deres trækruter. Vadehavet er en ud af 8 vigtige globale trækruter, og fuglenes mangfoldighed vil møde gæsterne til begejstring. I træktiden er der start og landinger i hvert sekund, og når højvandet ringer til pause i æderiet, da eksploderer højvandsrastepladserne i en eufori uden lige et sceneri vi med rette kan kalde Danmarks største naturfænomen. Her vil vi bringe vores gæster helt tæt på, helt ind i midten af trækfuglenes kæmpe sværme.

17 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Udstillingens scenografi Scenografien skal imponere og begejstre centrets gæster, fra de ankommer til de igen rejser. Derfor vil gæsterne, med det samme de kommer ind i Vadehavscentret, straks opleve trækfuglenes imponerende flokke, der trækker dem med ind i udstillingerne, hvor gæsterne landes, inden de egentlige oplevelser starter. Scenografien vil, i udstillingen, vise skæringspunkter mellem æstetik og naturinformation. Masser af trækfugle vil følge gæsterne det ene øjeblik, og igen og igen vil man møde dem. Bronzeskulpturer af de fuglearter, vi møder i Vadehavet, alle er til berøring og vil med tiden stå blankpoleret af menneskehænder en gestus til trækfuglene. Igennem udstillingen vil der sættes fokus på fuglenes detaljer, og grafisk vil man møde store installationer, der viser næb, fjer, dragter, øjne, vingespejl, æg, kyllinger etc. Scenografien overrasker, når man træder ind i landskabs- og tidevandsrummet, pulsen og dynamikken sætter rammerne for rummets indtryk. Store time laps bringer tidevandet fra hele Den europæiske Vadehavskyst helt tæt på. Kæmpe salturter sætter tilpasningen til det salte miljø i fokus. Jorden, solen og månen giver gæsterne en følelse af, at vi er underlagt større kræfter. Endelig afslører en mosaik af havbundens udformninger, at det monotone Vadehav har et mangfoldigt liv. Midt i den nye udstillingsbygning opbygges et Lab, som er bindeleddet mellem udstillingerne. Her er plads til laboratorieaktiviteter med mikroskop og vand. Her er en lille scene til oplæg og små teaterforestillinger. Her er plads til mindre særudstillinger og mange varierende årstidsaktiviteter. I det samme man træder ind i området, hvor fuglene ankommer, oplever man midt i rummet en halvglobe i bevægelse. Her ses hele trækruten i en kombination af fugle på rejse, og den kultur, de møder på deres vej. I næste øjeblik er man helt tæt på fuglenes øjne og detaljer. Området summer af liv, lyde af trækfugle i småflokke, regnspovens kald og en lynhurtig vandrefalk sætter scenen. Med moderne effekter møder man bunddyrene fra Vadehavet i 1 m 3 havbund. Midt i rummet kan gæsterne kigge gennem havbunden og opleve vadens enorme mængder bunddyr. Kæmpe modeller sætter scenen for at gå på opdagelse i vadens fantastiske verden, hvor alt gemmer sig, når tidevandet trækker sig tilbage. På animationer og skærme kan man gå mere i dybden. Hængende frit i rummet ser man et net af plankton som et enormt udtryk for vadehavets natur rigdomme. Det næste område omhandler fuglenes tilpasning og anatomi, og her bliver man mødt af et kæmpe flyvende fugleskellet. På skærme rundt i rummet kan man klæde fuglen på fra inderst til yderst. Mekaniske næb, værktøjer og muslingepumper giver straks et indtryk af, at her skal der eksperimenteres. Store fjer, knogler og æg sætter stemningen til at vi må vide mere, og store fuglesværme får os til at tælle, hvor mange er de? Og igen møder vi bronzeskulpturerne af de mange fuglearter, og lydene der hele tiden understreger, at vi er i fuglenes univers. Kulminationen møder vi i området Trækfuglenes afrejse. Her er hele tiden levende med projektering af kæmpesværme, der er i bevægelse både foran dig og over dig. Lydene og de levende billeder i HD-format bringer gæsterne helt tæt på, ja næsten ind i sværmene på højvandsrastepladserne. Før og efter man går ind i dette sceneri, mødes man af store billeder fra overvintrings- og yngleområderne.

18 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Udstillingsprincipper Følgende overordnede principper vil være gældende for udstillingen: - Vi vil finde skæringspunktet mellem æstetik og naturinformation. - Der er ingen stille plancher, kun levende informationer. - Der vil (næsten) ikke blive brugt udstoppede dyr. Fugle og dyr vil opleves gennem modeller, animationer, levende og faste billeder og kunst. - Detaljen vil blive dyrket, og gæsterne skal helt tæt på. En nærhed, der er umulig derude, men som er afgørende for at begejstringen skal finde vej ind til vore hjerter, og være en motivation til oplevelser derude. - Hvert emne, vi formidler, opbygges i sekvenser med kun 3 informationer, som udgangspunkt. - Aktiviteterne skal kontrolleres af gæsterne. - Gæsterne skal sættes i situationer, hvor de kommunikerer med de andre gæster. - Der skal være en fin balance mellem informationer, hands on aktiviteter og visuelle indtryk. - Udstillingen skal udfylde kravene til tilgængelighed. - Tekst og tale skal kunne vælges på dansk, tysk og engelsk. - På alle skærme vil der være en tidslinje, der viser, hvor vi er i historien, og hvor lang tid, der er tilbage. 4.5 Udstillingens formidling Udgangspunktet for at lave en udstilling om Vadehavet og dets enorme sværme af trækfugle er, at vi vil synliggøre og øge kendskabet til dette unikke naturområde. Derfor må man spørge: Hvad vil vi have at vores gæster tager med fra centrets nye udstilling? Svaret er: Masser af fugle, sikke en verden, så meget liv... wauw!... i Danmark! Med global vigtighed. Virkemidlerne er derfor masser af modelfugle i loftet igennem hele udstillingen, flotte bronzemodeller af Vadehavets forskellige fuglearter. Mange steder placeret til berøring. Levende billeder, fortællinger og animationer bruges på skærme gennem hele udstillingen. Flot grafik, der overvælder. Store modeller, der sætter fokus. Publikum kontroller selv, hvor meget de vil vide. Småakvarier og et stort røreakvarium 20 m 2. Interaktive enheder med håndfaste aktiviteter, hvor man oplever gennem aktivitet. Speciallavede film af de bedste fotografer til netop Vadehavscentrets trækfugleudstilling, hvor optagelserne er unikke. Udstillingen vil dyrke detaljerne for at skabe nysgerrighed og forundring over de tilpasninger trækfuglene er underlagt, for at kunne gennemføre deres utrolige distancer. Detaljen gør også formidlingen mere nærværende. Formidlingen af detaljen er med til at man kan nyde de store, næsten uoverskuelige kæmpesværme af trækfugle. Igennem udstillingen vil lyd være gennemgående som en del af formidlingen. Man vil høre enkelte kald f.eks. fra regnspoven. Man vil pludselig møde en svirren af en lille gruppe fugle, der trækker forbi. Man vil være i midten af tusinder af stære, der sidder i rørene og er ved at gå til ro. Man vil møde et tag af trækkende gæs og en trækfuglehøjvandsrasteplads, der pludselig eksploderer i lyd, når tusinder af trækfugle letter. Formidlingen igennem udstillingen vil benytte sig af, at gæsterne skal motiveres til kommunikation. Aktiviteterne vil lægge op til at man skal være flere, for derigennem at få gæsten til at møde gæsten. I Lab-området vil der være ubemandede og bemandede aktiviteter, der igen skaber den personlige kontakt.

19 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 15 I udstillingens klimaks projekteres film i flere niveauer, og idéen er, at vi skal ind blandt fuglene, helt tæt på for at forstå, at disse kæmpesværme er sammensat af enkeltindivider. 4.6 Udstillingens fortællinger Den overordnede fortællervinkel for udstillingens historier er trækfuglenes rejse. Den bliver styrende for valg af fortællersprog og udformningen af udstillingen. Historierne Hovedattraktionen i Vadehavet er de 12 millioner trækfugle, der er afhængige af føde- og rastepladsen, Vadehavet. Her tanker de op mellem vinter- og ynglekvartererne. Trækfuglene i Vadehavet er uden tvivl Danmarks største naturfænomen. Af formidlingsmæssige og pædagogiske grunde er udstillingen opdelt i en hoved-, side- og støttehistorie. Men inden den egentlige hovedhistorie udløses i et klimaks, opbygges gæsten gennem side- og støttehistorier. Hovedhistorien Hovedhistorien skal tydeliggøre trækfuglenes kæmpesværme. Gæsten skal gå fra udstillingerne med den oplevelse, at Vadehavet rummer utrolige mængder af fugle og forstå, at Vadehavet er et naturområde i verdensklasse, som vi er forpligtet overfor. Hovedhistorien i udstillingen vil formidle trækfuglene som globale verdensborgere og deres trækhistorie. Hovedhistorien fortæller også, at sværmene rummer en mangfoldighed og specialisering, samt en skønhed af format. Støttehistorierne Hovedhistorien ledsages af støttehistorier, der supplerer denne eller forklarer særlige forhold. Sidehistorierne Sidehistorier uddyber særlige emner, der er væsentlige for at forstå helheden omkring trækfuglene og Vadehavets natur. Oplevelsen - Ta på rejse med trækfugle Stemningen her er begejstring, glæde og forundring i et univers, som alene er fuglenes. Her kan gæsterne gribe for siden hen, at begribe den utrolige verden, som er trækfuglene og deres kæmpesværme. Sværmene er ikke alene Danmarks største naturfænomen, Vadehavet er blot en af deres restauranter på fuglenes trækvej. Fuglene syner ingen grænser, de er globale verdensborgere. Når de er flest, er de 12 millioner - mere end dobbelt så mange, som vi bor mennesker i Danmark. I udstillingen er der plads til børn og unge, til voksne og ældre, til børnehaver og skoler, til familier og til erhvervsgrupper, til dansk-, tysk- og engelsktalende. Vi er der alle, og udstillingen lægger op til dialog og glæde mellem gæsterne. Der skal grines, glædes og fordybes, og når man går herfra, ved man meget mere om Vadehavet og dets kæmpe sværme, om et vigtigt stykke af Danmarks natur, landets største nationalpark med global betydning. 4.7 Optakt og introduktion Optakten til det spændende besøg i Vadehavscentrets nye trækfugleudstilling starter allerede i krydset ved Mandøvej/Okholmvej. Land art af detaljer fra trækfugle viser vejen herud. Kæmpefjer, vinge(r), fugleansigt eller -ben markerer ruten ud til Vadehavscentret midt i Nationalparken. Land art i form af 3 4 meter høje fugle tager imod ved P-pladsen og fører de besøgende op til centrets gårdsplads og hovedindgang. Her inviterer sværme af trækfugle indenfor, hvor vi kun er

20 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 16 gæster i Vadehavets uendelige amfibiske landskab. Hvor tidevandet sætter dagens puls. Introduktionen til udstillingerne starter her. En gruppe af store fugle på op til 4 meter tager gæsterne. Regnspoven, strandskaden, rylen og gravanden får de nye gæster til at lande efter deres rejse til centret. Optakten til besøget i et af verdens vigtigste naturområder, med ikke færre end 12 mio. trækfugle starter her. Nu er gæsten taget imod, nu begynder rejsen med trækfuglene igennem hele udstillingen. Fuglefødder i massevis, i alle størrelser viser vej ind i udstillingen. Detaljer af trækfugle viser nærhed til et fugleunivers, de færreste kender. Mere end dobbelt så mange trækfugle, som der bor mennesker i Danmark. Det er deres historie, vi vil fortælle. Det er deres rejse fra syd til nord og retur, der afhænger af spisekammeret i det hollandske, tyske og danske Vadehav. Livet i Vadehavet er en forudsætning for trækfuglenes liv og rejse. Danmarks største tidevandsforskel møder vi i Vadehavet og tidevandets puls gør produktionen på havbunden mulig og skaber rammerne for trækfuglene. I udstillingerne møder man skulpturer i bronze af de forskellige trækfuglearter. Skulpturerne må gerne berøres. Det hele skal ses som en videreudvikling af centrets nuværende kunstværker med udendørs Vingen af Ingelise Westmann og Stæreraketten af Lars Abrahamsen og i cafeen Assemblage af John Olsen. 3D-lyd er installeret i flere områder, så gæsterne pludselig hører lyd af regnspovens fløjt gennem huset, en flok islandske ryler flyver svirrende forbi eller et lydtag af bramgæs trækker imponerende henover. Lyden skal styres, men er utrolig effektfuld. Rejsen slutter ikke efter besøget i udstillingerne, herfra er rejsen kun begyndt. Det er introen til oplevelserne derude i Danmarks største Nationalpark, hvor alle gæster er velkomne, blot man kun efterlader sine fodaftryk. På Vadehavscentret.dk kan man følge med og få ny viden om Vadehavet. 4.8 De 7 temaer 1. DET HAVSKABTE LANDSKAB Tema: Vadehavslandskabets form og dynamik. Landskabets elementer, sedimenter og begreber er vigtige at kende for at forstå det havskabte landskab. Det havskabte landskab adskilles af diget, der beskytter kulturen mod stormen/ stormfloden Områdets stemning Det havskabte landskab deler området med tidevandet og Vadehavets geografi. Her udstråler sceneriet puls, dynamik, naturkræfter og universet det er store kræfter der her sætter scenen. Fuglene er på træk Landskabets form og dynamik Landskabet Vadehavet er skabt af havets tilslikning og stormenes rasen. Det betyder, at alle materialerne i Vadehavsområdet er tilført i takt med havniveauets stigning de sidste år eller ved stormenes hærgen. Materialerne/sedimenterne er ler, silt og sand. Vadehavet er kendetegnende ved, at der er en barriere med ørækken Langli, Fanø, Keldsand, Mandø og Rømø i den danske del. Ørækken fortsætter i det tyske og

21 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 17 hollandske Vadehav og ender i Holland med den store ø Texel. Vadehavet betyder i sin enkelthed, at man kan vade på havbunden ved lavvande. Området er Danmarks største tidevandsområde. 1.2 Landskabets elementer og begreber For landskabets elementer gælder, at vi i store billeder viser elementerne. Vi viser landskabets opbygning og sammensætning, vi sætter fokus på landskabets storhed og skønhed. I levende billeder og animationer præsenteres Vadehavets begreber Øerne Barriere-øer ørække mellem Vadehavet og Nordsøen, der sikrer Vadehavet. Ø- rækken starter i det nordlige Vadehav, hvor tidevandsforskellen er mellem 1,4 1,9 meter. Midt i Vadehavet i Tyskland har vi en tidevandsforskel fra 1,9-3,7 meter. Her er strømmen for stærk, og der er stort set ingen øer. Fra området med en tidevandsforskel på 1,9 meter og ned til den hollandske ø Texel, hvor tidevandet kun har en forskel på 1 meter - her er der igen øer Højsand sandbanke skabt af stormfloderne Sandbanken ligger over dagligt gennemsnitlig højvande. Højsande er starten på ø- dannelsen. En af de største højsande, i det europæiske Vadehav, ligger sydvest for Mandø, kaldet Koresand. I en sandstormsmodel kan man flytte rundt på højsandens store mængder af sand. I den ene side af modellen kan man blæse nye klitter op - for med det samme fra den anden side, at jævne dem ud igen, præcis som vinde og stormene konstant ændre højsandenes landskab Dyb Imellem de danske Vadehavsøer finder man i nord Grådyb, Knudedyb nord for Mandø, Juvredyb mellem Mandø og Rømø, og Listerdyb syd for Rømø. Dybene fører tidevandet frem og tilbage, og dybene varierer fra en dybde på ca. 3 meter til mere end 40 meter i Listerdyb Priler Render, der fører vandet fra dybene længere ind. Prilerne skærer sig igennem havbunden Loer Priler, der går fra havbunden ind i strandengen Vaderne Havbunden mellem højvandslinjen (der, hvor vandet stopper ved højvande) og lavvandslinjen (der, hvor vandet er lavest ved lavvande). Vaderne kan derudover få tilføjet specifikke navne, såsom slikvader, sandormevader, hjertemuslingevader etc. Mange af de forskellige havbundstyper præsenteres evt. i gulvet med skiftende billeder eller som en flot grafisk mosaik Strandengen Er fra højvandslinjen og op til, hvor de ferske planter tager over. Strandengen har sine helt egne planter, der er tilpasset et liv, hvor saltvandet er dominerende. Dvs. at nogle planter afsnører plantedele, der ophober salt, andre planter sveder salt ud af bladene og endelig er der planter, der ophober salt for til sidst at dø af saltforgiftning. Planter, der er centrale i Vadehavet er kveller, spatina, hindebæger, hindeknæ, annelgræs, strandvejbred, dværg/mellemålegræs.

22 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 18 På to-tre kæmpe planter (kveller, hindebæger og strandasters) kan man se de forskellige saltstrategier Marsk Et navn man møder i forskellige afskygninger i Danmark. Ved Vadehavet er marsken det havskabte landskab, der ligger fra strandengen og ind til, hvor læhegnene og bebyggelsen starter. Marsk kommer af mare, som betyder hav på latin/spansk Klitøer Rømø og Fanø, hvor hovedparten af øerne er klit. Klitterne er som højsandene, skabt af stormene og vinden Marskøer Mandø/Langli, hvor hovedparten af øen er marsk Digerne Havdigerne er de største diger med Det fremskudte Dige ved Højer samt Ribe Diget med en krone på hhv. 7,45 og 7,10 m over 0-punktet. Sommerdigerne ved Ballum og Juvre er vores mindste diger ca. 6 m over 0. Fløjdiger er diger fra hav og ind i land. På den lavvandede Vadehavskyst har digerne stor betydning i beskyttelse af kulturlandskabet i marsken og byerne langs med Vadehavskysten. Marsken ligger fra 5,5 over 0-punktet og ned efter. Det højeste punkt i Danmark er Møllehøj med 73 meter over 0-punktet. Digerne er centrale, men er samtidig til diskussion med øget havspejl og flere storme. I 1999 truede stormen d. 3. dec. stormflodskysten ved Ribe med en vandstand på 5,5 meter over 0-punktet. Med bølgeopløbet opnåede egnen en vandstand på 6,70 meter over 0-punktet. I et digekar kan man bygge digeprofiler, sætte vand på og opleve, hvilken digeprofil, der er stærkest. I en vandret liggende model kan man på et landskab af Vadehavskysten sætte forskellige vandstande ind på kysten. I modellen kan man ligge digerne ned og se, hvor langt ind i marsken vandet ville gå, hvis der ikke var diger til at beskytte vadehavskysten. 2. TIDEVANDET Tema: Tidevandet er i fokus i dette oplevelsesområde. Dette komplicerede fænomen vil vi formidle på en måde, hvor den besøgende kan bygge sin viden op i lag. Samtidig med at tidevandet hele tiden er der i gulv og på væg. Tidevandet og landskabet er temaet i dette rum. Områdets stemning: Når man entrerer området, møder man straks Vadehavets dynamik i form af tidevandet. Stemningen viser puls Tidevandet Når vandstanden er stigende kaldes det flod, og når vandstanden er faldende kaldes det ebbe. Med højvande menes netop det tidspunkt, hvor vandstanden er på sit højeste niveau. Med lavvande menes netop det tidspunkt, hvor vandstanden er på sit laveste niveau. Time Lap af tidevandet ved ebbevej på væg samt mindre Time Laps fra Vadehavskysten i Europa.

23 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Tidevandets styrende kræfter Månen tiltrækker de store vandmasser på Jorden. Derfor er der altid højvande det sted på Jorden, der er tættest på månen, og på den anden side af Jorden altså det sted, der ligger længst væk fra månen. Derfor er der altid to steder på Jorden, hvor det er højvande, og to steder på Jorden, hvor det er lavvande Månefasen Det er springtid, når solen, månen og Jorden ligger på samme rette linje. I disse (to) månedlige faser/situationer vil solens og månens tiltrækningskræfter forstærke hinanden. Derfor opstår der høje højvande og lave lavvande. Det er niptid, når linjen mellem solen og Jorden står vinkelret på linjen mellem månen og Jorden. I disse (to) faser/situationer vil solens og månens tiltrækningskræfter modvirke hinanden. Derfor opstår der lave højvande og høje lavvande. Model af sol, måne og jord, hvor man kan ændre på opstillingen og se ændringen af tidevandsbølgen. Laves ligeledes som animation Tidevandsforskellen Tidevandsforskellen varierer meget fra sted til sted på kloden. Forskellen afhænger dels af kystens formation og dens afstand til der, hvorfra tidevandet udgå fra. I Vadehavet varierer tidevandforskellen fra Ho Bugt med en forskel på 1,4 m til 1,9 m over 0-punktet ved grænsen. Midt i Det europæiske Vadehav har vi en forskel ved Cux-haven på 3,70 m og i Holland ved øen Texel på 1,0 m over 0-punktet. Tidevandsforskellene vises som Time Laps, og gæsterne kan selv prøve at pumpe en vandsøjle op til 1,9 m (største forskel i Danmark) og op til 3,70 m - den største tidevandsforskel i Det europæiske Vadehav ved Cuxhafen i Tyskland Kystens form Kystens form har afgørende betydning for tidevandsforskellen. Jo mere tragtformet en kyst er, des større er tidevandsforskellen. Vadehavet, Bay of Fundy og kysten ved St. Malo i Frankrig har hhv. 1,7 m, 16 m og 13 m forskel på tidevandet ved høj- og lavvande. I en model kan man ændre på kystens form, lukke vand ind på kysten og på digitaldisplay el.lign. vises de forskellige højdeforskelle Stormfloder Stormfloder er den største og mest afgørende dynamiske kraft, som afhængig af tidevandet kan ramme Vadehavskysten. Man får svarene på, hvornår det er en stormflod, hvordan den opstår, og hvorfor den er ekstra hård ved Vadehavskysten. En animation viser, hvordan en storm dannes, og hvorfor den rammer kysten særlig hårdt ved Vadehavet Stormflodernes årstal Stormen rammer forskelligt afhængigt af vejret. Stormflodssøjlerne langs med hele kysten fortæller forskellige historier. Søjlerne vises, og historierne fortælles Stormfloderne og naturen Stormfloderne kan have store konsekvenser for naturen ved Vadehavet. Er stormene længerevarende, tærer trækfuglene på deres fedtdepoter. Ænderne søger ud på havet for at ride stormen af, mens trækfuglene tålmodigt raster bag digerne.

24 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 20 I en mindre model kan man sætte bølger i gang, hhv. fra den ene og den anden side. På vandet ligger små modeller af edderfugle, der rider bølgerne af og overlever stormene. På fladskærm ses trækfugle under stormen. 3. DET EUROPÆISKE VADEHAV 3.1. Vort fælles landskab Fælles for den europæiske Vadehavskyst er, at vi er fælles om et tidevandsområde, vi på den ene side skal beskytte kulturen over for ved stormfloder, og samtidig skal vi beskytte tidevandsområdet, fordi vi er internationalt forpligtede til at passe på området til trækfuglene. Området strækker sig fra Ho Bugt i Danmark i nord til Den Helder i det hollandske Vadehav i syd. En ørække skærmer Vadehavet over for Nordsøen. Vadehavet og brugen af Vadehavet er forskellig. Vadehavets natur er også forskellig fra Danmark, Tyskland og til Holland. Fladskærme viser Vadehavskortet satellitkort skifter til kort med stednavne og viser en mosaik af natur/landskab og kulturforskellighed fra den europæiske Vadehavskyst. Gæsterne kan via touch tryk på skærmene selv vælge, hvor på kortet, de vil hen. 4. TRÆKFUGLENE ANKOMMER Tema: I dette oplevelsesområde er hovedvægten lagt på trækfuglene, på selve trækket, på mangfoldigheden, på fuglenes detaljer og på Den østatlantiske Trækrute. Områdets stemning: Trækfugle ankommer fra flere verdenshjørner. De ankommer i artsgrupper. Der er lyd af fugle i flere niveauer. Der er en flot stemning af liv, af at verden bindes sammen fra syd mod nord. 4.1 Trækfuglene viser vej Trækfuglene ankommer i foråret fra syd og i efteråret fra nord i hundredvis, i tusindvis, ja, faktisk mellem millioner trækfugle bruger Vadehavet på Den østatlantiske Trækrute, som strækker sig fra Sydafrika til Sibirien og Canada. Vadehavet er et af de vigtigste fouragerings-, raste- og fældningsområder for både strand-, træk- og vandfugle. Det er områdets betydning som trækfuglenes fantastiske spisekammer, der sætter Vadehavet på det globale verdenskort. Igennem alle udstillingsområder vil trækfugle (modeller) trække gæsterne med rundt til de forskellige rum. Trækfuglene er det ultimative bevis for Vadehavets unikke og globale værdi Den østatlantiske Trækrute - Globen Fuglene ankommer i tusindvis. De ankommer i artsflokke. Der er islandske ryler, almindelige ryler, kobbersnepper, strandskader, hjejler, regnspover, klyder, skestorke, stenvendere... mere end 35 forskellige arter ankommer. På globen zoomer vi ind på forskellige trækruter. Trækfuglene passerer op imod 30 lande og kulturer. Trækfuglene er forskellige i form og udseende, de er specialiseret i deres egen trækrute. Globen er meget centralt placeret og giver området karakter af, at verden hører sammen. Gæsten oplever på Globen levende animationer og film, kulturkendemærker, trækkende trækfugle og landskaber på Den østatlantiske Trækrute.

25 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Hvorfor fugletræk? Når man ser på afstanden mellem arktiske yngleområder og tropiske vinterkvarterer, må man stille sig spørgsmålet: Hvorfor? Det virker umiddelbart ulogisk at en fugl, der yngler i Arktis, bliver nødt til at trække til Sydamerika eller Sydafrika om vinteren! Fugletrækkets strategi er under udredning, og flere teorier er fremsat. Grundlæggende gælder det for et levende individ om at overleve, og at føre slægten videre. Overlevelse sikres bedst i områder med nogenlunde mildt klima og god adgang til føde. Dette kan være tidevandskyster eller i frodige tropiske områder. Dette er dog områder, der opsøges af en lang række levende væsener, og i Afrika har man konstateret, at de lokale arter, når de kommer i yngledrift, fordriver de gæstende, der må flygte. Populært sagt tillades gæsterne at tilbringe vinteren i området, men drives bort, når territorierne i yngletiden skal udvides. Den arktiske tundra rummer om sommeren et enestående liv i en kort periode. Kysterne myldrer med smådyr, der eftersøges døgnet rundt. Et sådant område er en perfekt yngleplads men altså fjernt fra vinterkvartererne. Trækruternes forskellighed demonstreres i model eller i levende film. Fuglene binder globen sammen det skal stå stærkt! Trækruten krydser mere end 30 lande, 30 racer og kulturer og 30 landes forskellige dyreliv og landskaber. 4.4 Sværmene/flokkene Vadehavet gæstes af 12 mio. trækfugle i foråret og i efteråret. Mange af disse fugle danner sværme, især når de raster eller er på træk for at beskytte sig mod rovfuglene. Sværmene har forskellige former, størrelser og bevægelser. I levende billeder kan man opleve disse sværme og deres flokstrukturer, der er i bevægelse. De bliver måske angrebet af vandrefalken. Rylerne sværmer på himlen og laver sølvglimt det ene øjeblik og er væk det andet øjeblik. Hjejler laver lange flokke. Strandskader flyver lavt og lander, stenvendere i stor fart, regnspoveflokke med dybe lyde og endelig bramgæs og knortegæs i mængder over marsken og på Vadehavet Stærene Stærene, der mørkner for solen, eller som de fleste kalder det Sort Sol, er når stærene samles til overnatning. Levende billeder vil vise dette fantastiske naturfænomen, hvor op imod stære danser på himlen Hvor mange er de? Et helt almindelig spørgsmål, når vi er på tur. Vores gæster vil vide: Hvor mange fugle er der i den flok? Man kan, på en simpel facon, trække transparente plader med trækfugle hen over hinanden, lægge dem sammen og lære at vurdere en fugleflok ofte med tusinder af fugle. Aktiviteten vil skabe kommunikation mellem gæsterne, for hvem finder svaret? Hvordan finder fuglene vej? Trækfuglene har en medfødt evne til at finde vej. Det betyder for flere fuglearter, at når hunnerne har lagt æggene, forlader de yngleområderne, og hannerne ruger æggene ud. Hannerne bliver derefter nogle dage i yngleområderne, men forlader her efter ungerne. Ungerne skal med andre ord, når de er færdigudviklet, selv kunne finde vej til vinterkvartererne.

26 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 22 Fuglene orienterer sig efter solen, stjernerne og jordens magnetisme samtidig med, at de har en slags indbygget GPS. Vi synliggør denne komplekse evne til at finde vej, hvor elementernes magnetisme, landkending, indbygget GPS og navigation bliver synliggjort Vindens og distancens betydning for trækket Vejret og fuglenes form har betydning for trækfuglenes rejse og betydning for deres energiforbrug. Derfor har de forskellige arter forskellige strategier for, hvordan de flyver. Nogle fugle flyver i formationer for at give læ til hinanden, andre bruger bølgernes læ, andre bruger medvindene, men langt de fleste foretrækker modvind. F.eks. ryler, der flyver i flok, flyver 5 km hurtigere, end hvis de fløj alene. Og endelig flyver fuglene i forskellige højder. Fuglene deler sig også i langtrækkende, mellemtrækkende og korttrækkende og endelig i standfugle. Fuglenes krops- og vingeform har stor betydning her med langttrækkernes torpedoform og spidse vinger til mellem- og korttrækkernes mere runde og klumpede former. I model, aktivitet og i levende billeder formidles dette Fuglenes energiregnskab Forudsætningen for trækket er, at fuglenes energiregnskab kan variere ekstremt. Fra kropsvægte på 42 gram ved f.eks. den almindelig ryle, der lige er ankommet og til 85 gram lige før de stikker nordpå. Eller den Islandske ryle fra ved ankomst gram til ved afrejse op til 230 gram. Og kobbersneppen fra 240 gram til 450 gram. Energien er lagret i fedtdepoterne. Det har den fordel, at et gram fedt frigiver mere end dobbelt så meget energi, som et gram kulhydrater og binder samtidig mere end dobbelt så meget vand, som i kulhydrater. Vandet har stor betydning især for langtrækkernes vandbalance. De kritiske distancer for trækfuglene er over ørkner, over havet og bjergkæder. Gæsterne kan veje fuglemodeller før og efter trækket og i levende billeder ser vi fugle, der lige er ankommet sat over for fugle, der netop er klar til afrejse Trækfuglenes trækruter/distancer og rejsetid De imponerende trækruter synliggøres inden for vadefugle, terner, rovfugle og spurvefugle Det høje træk De daglige flyveture foregår tæt på land, men når fuglene skal af sted, stiger de til store højder, mindre fugle trækker op til 2 km oppe, almindelig ryle, kobbersnepper og viber trækker i 4-6 km højde og gæs, traner og storke i op til 8-9 km. Gæsterne vil gennem aktivitet få indtrykket af det høje træk Fældningstrækket og dragter Den store forskel, der er på mange af trækfuglenes vinter- og yngledragter, samt overgangsformer og ikke-yngledragter, gør det svært at bestemme fugle. Vadehavet er stoppet før yngleområderne, og her skiftes fjer. Vadefuglene skifter på en måde, så de kan flyve hele tiden, hvorimod andefugle må blive på havbunden og på havet i op til 4-5 uger. I denne periode kan de ikke flyve. Gæsterne kan i påklædningstableautet klæde store fuglemodeller af og på Fourageringsmetoder De kortnæbbede brokfugle - præstekraver, hjejler, viber m.fl. har store øjne, men korte næb. De har udviklet en stampemetode, der får de små orme og andre dyr til

27 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 23 at komme op af jorden og havbunden. Gæsterne kan gennem en aktivitet, hvor man sætter vibrationerne i gang, få ormene til at komme op af jorden Islandsk ryle Den islandske ryle er en af topflyverne blandt vadefuglene, og derfor fortælles hele dens trækhistorie. Der er to bestande af den islandske ryle - den Sibiriske og den Canadiske bestand. Begge trækruter formidles. Trækruten går fra Sydvestafrika, over Sahara, op gennem Europa til Vadehavet og herfra videre til tundraen i Canada og Arktis. Vi møder den islandske ryle flere steder i udstillingen vi møder dens trækrute med miljøer og kulturer fra tundraen, Tajmyr, den grønlandske indlandsis til Vesteuropas kyster, industri, flodmundinger, langs Afrikas kyster med nomader og udhungret kvæg til Afrikas palmeskove. Gæsterne vil opleve levende billeder af de forskellige fuglearter for at sætte fokus på mangfoldigheden. Arterne fra 4.0 til 4.7 vil præsenteres sidestillede Klyden Klyden trækker til Sydeuropa og enkelte til Afrika. De yngler langs med Vadehavskysten og nordligst i Estland. Blandt de største bestande er den danske på 5000 klyder. Klyden er kolonirugere med åbne reder ved lavvandede kyster. Deres forsvar er rent drama, hvor de på mange måder forsøger at stresse angriberne Strandskaden Strandskaderne er trækfugle fra hele Vestskandinavien og Nordrusland og samtidig er de ynglefugle og den dominerende ynglefugl på strandengen i Vadehavet. Faste territorier og en fugl, der kan blive gammel. I Danmark er det ældste fund godt 28 år. I Tyskland fandt man en fugl, der blev 46 år. Det er svært at få nye pladser. Magtkampe med skrigespil foregår dagen lang i yngleperioden. To til flere strandskader skriger/næbbes om kap om pladserne Kobbersnepper Non Stop-flyveren i stor højde. Lille Kobbersneppe er den talrigeste fugl, og Mandø er et hot spot for fouragerende/rastende lille Kobbersnepper. Trækruten er fra Sibirien til tropisk Afrika. Fuglen svinger fra 225 gram til 450 gram efter og før trækket Tosseflugten Stor kobbersneppe er ynglende i Vadehavsområdet og er en af de vadefugle, der markerer sig i landskabet med sin sangflugt også kaldet Tosseflugten Sandløber Sandløberen har sit navn efter sin fødesøgningsadfærd. Fuglene følger bølgerne ind og ud på stranden, og fuglene snupper, hvad der skylles op af smådyr Snespurv Den nordligste ynglende spurv er snespurven. Spurven yngler i millionvis omkring Nordpolen. Snespurvene overvintrer i Nordamerika, de sydrussiske stepper og i Danmark. Snespurvene søger efter frø i vinterlandskabet, inden de returnerer til tundraen i april.

28 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Knortegæs Knortegæssene er havgæssene i Vadehavet. De æder ålegræs og andre planter på havet. Samtidig kan man næsten stille uret og datoen efter dem. D. 28. maj kl tager de afsted! Lysbugede og mørkbugede knortegæs gæster begge Vadehavet Bramgæs Tusinder af Bramgæs gæster marsken fra oktober til maj, og de bliver stadig flere. Bramgåsen er en græsser, især af vinterafgrøde og strandengsplanter. Gæssene har et dags- og vagtmønster. De græsser i dagtimerne og søger på vandet om natten forskellige gåsearter Canadagås 4 kg, grågås 3 kg, kortnæbbet gås 2,5 kg, blisgås 2,3 kg, bramgås 2 kg, lysbuget knortegås 7 kg, mørkbuget knortegås 7 kg. 7-8 modelgæs i forskellige størrelser stilles efter størrelse. Små børn må gerne side på dem! Det er variationen, vi skal imponeres af Rovfuglene og de store vadefugleflokke Rovfugle, der fouragerer på de store vadefugleflokke er hovedsaglig vandrefalken, dværgfalken, duehøg og spurvehøge. Vandrefalken kan angribe stære og ryleflokke fra stor højde, og på den måde opnå en utrolig hastighed på mellem, km/t. Dværgfalken angriber ofte fra lav højde. Han og hun hjælper hinanden, og så laver de snydeangreb misteldrossel flyvning. Duehøgen og spurvehøgen flyver også lavt og gemmer sig, indtil angrebet sættes ind. Ambitionen her er at finde levende billeder af vandrefalkens angreb på store vadefugleflokke eller stæreflokke. Samt levende billeder af havørne/jagtfalke, der angriber bramgæs eller andre gæs. De levende billeder suppleres med animationer af angrebsstrategier fra rovfugle Fuglenes karaktertræk Man husker bedre navne, når man kan sætte karaktertræk på, Det vil vi derfor gøre et forsøg på flere af fuglene minder om nogen eller noget. Derfor vil vi lave en blanding mellem levende billeder og en animation for at tydeliggøre fuglenes karakter. F.eks. den store regnspove ligner en professor, den almindelige ryle arbejder som en symaskine, brushanen kæmper som en middelalderridder, edderfuglen er borgmestertypen, klyden fejer osv Slørugle og tårnfalken Begge fugle yngler på Vadehavscentret, tårnfalken på 8. år, og sløruglen på 4. år. Vi har derfor direkte adgang til rederne både mht. til udrugning, ynglepleje og opvækst i hhv. 30 og 60 dage. Vore gæster kan i udstillingen følge med i rederne i topkvalitet og over nettet på web i mindre god kvalitet. 5. LIVET I VADEHAVET Tema: I dette oplevelsesområde sætter vi fokus på det enorme liv, man finder på havbunden og saltvandet. Et liv, der er fødegrundlaget for de mange millioner af trækfugle samt fødegrundlaget for havpattedyrenes føde. Områdets stemning: Området skal emme af at gå på oplevelse i vadens bund. Midt i rummet kan man opleve dyrene i 3D en hel m 3 havbund. Store modeller gør os nysgerrige. Havbundens mønstre og forskellighed overrasker.

29 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Det skjulte liv Havbunden i Vadehavet rummer et utrolig rigt dyreliv. Antallet af arter er ikke mange, derimod mængderne af arterne er gigantiske. En m 3 havbund svæver i rummet og med 3D-briller kan man gå på oplevelse i bundens skjulte liv. Gæsterne vælger selv, hvad der skal være synligt. Skiftevis kan man se havbunden og skiftevis forsvinder havbunden, og man ser sandorme, muslinger, slikkrebs, børsteorme, evt. en nedgravet krabbe etc Rørebassin Her oplever man et stort rørebassin i flere niveauer, hvor børn kan gøre deres erfaringer med krabber, rejer og fisk i det lave vand enten med egne hænder eller gennem vandkikkerter og sideruder. 5.2 Bunddyrs ekstreme mængder Bundens dyr har bosat sig i forskellige vadetyper og i forhold til vanddækningstiden fordelt sig på havbunden. Vaden inddeles i typer: Slikvaden, slikkrebsevaden, hjertemusligevaden, sandormevaden etc. En animation laves af livet i havbunden. En edderfugl dykker og henter muslinger - kniv- og blåmuslinger. En knivmusling tabes af anden, den når bunden og graver sig ned. Ved siden af ser vi ånderør af flere sandmuslinger. Pludselig kommer der kutlinger mellem muslingerne. De afløses af hundredvis af rejer. Havternerne fisker efter rejer vandet koger af aktivitet. Vandet er atter rolig og tusinder af hjertemuslinger blinker med solen i ryggen. Et rødt næb åbner sig i vandet over muslingen, strandskaden er der igen. Østersømuslingen bruger sine støvsugerrør. Vandet vrimler med almindelige ryler, der æder slikkrebs og dyndsnegle. Slikkrebs i mængder og de raspende dyndsnegle kravlende for pludselig at forsvinde i mudderet. En bledius-bille kikker helt ind i skærmen, tager kiselalger til sig (ved lavvande) løber tilbage til højvandslinjen og forsvinder i sin gang og lukker gangen med en bunke sand. Højvandet vender atter tilbage. 5.3 Gem dig, hvis du vil overleve I Vadehavet lever man i det skjulte liv, hvis man er bunddyr. Kommer muslingerne til overfladen, graver de sig ned igen. Kommer rejen og fladfisken frem, vil de grave sig ned, hvis der er fare på færde. Kommer strandkrabben frem, vil den grave sig ned, hvis der kommer en fugl eller en anden prædator. På skærme i gulvet skal gæsten opleve alle disse forsvindingsnumre, bunddyrene graver sig ned etc Slikkrebsen Slikkrebsen er et fantastisk lille krebsdyr. Krebsen sidder i sine gange og skraber dødt organisk stof til sig, med sine store antenner. Inficeres slikkrebsen af parasitter, bliver de pludselig meget aktive oppe på havbunden, hvilket betyder at de almindelige ryler lettere kan se dem. Fuglene optager mængder af disse krebsdyr med parasitter, for uhensigtsmæssigt at bringe dem videre til nye slikkrebseområder. Det første slikkrebsesamfund dør. Animationen viser en side af Vadehavet, de færreste kender. 5.4 De grønne planter Kiselalgeproduktionen er enorm, og netop algerne er hele føde- grundlaget for bunddyrene. En sky af plankton hængende i loftet viser i modeller planktonnettets former. I workshoppen har man mulighed for at se algerne i de rigtige størrelse.

30 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Krabberne Krabber hører til havet og ikke mindst til Vadehavet. Krabber gemmer sig ved lavvande og er aktive ved højvande. Krabberne gennemfører et fantastisk skjoldskifte. Op til 5-7 gange skifter de skjold på et år, indtil de er kønsmodne 2 år gamle. Vadehavets forskellige krabber optræder her. Fra ærtekrabbe til strandkrabbe. Strandkrabbe i stor model med andre krabbearter Oplev skalskiftet i tre-fem små akvarier I små akvarier kan man følge skalskifte hos krabber. Man kan også med et videokamera vise både skalskifte og ægpasning/klægning hos hunkrabber på skærm for andre besøgende. 5.6 Camouflage hos fisk og rejer Hesterejer, fisken sandkutling og flere fladfisk er afhængig af, at deres pigment tager farver efter havbundens farve, en lys bund giver næste gennemsigtige dyr og en mørk bund giver mørke dyr. I camouflageakvarier kan gæsten opleve dyrene på de forskellige baggrunde og se camouflagen i funktion. 5.7 Utrolig mange... Der er få arter bunddyr i Vadehavet, men der er enorme mængder af de arter, der er. F.eks.: Dyndsnegle op til snegle pr. kvm. Hjertemuslinger på mellem pr. kvm. Blåmuslinger op til pr. kvm. Strandsnegle op til 330 pr. kvm. Slikkrebs op til pr. kvm. Sandorme op til pr. kvm. Børsteormen nereis op til pr. kvm. Sandmuslinger op til 20 pr. kvm. Stillehavsøsters op til pr. kvm. Gæsterne vil opleve denne variation af dyreliv i gulvet samt i en formidling af disse ekstreme mængder. 5.8 Filtratorer Muslinger filtrerer store mængder havvand for at æde kiselalger, der er frit i vandet. Muslinger som blåmuslingen, hjertemuslingen, knivmuslingen, sandmuslingen, stillehavsøsters filtrere fra en 0,5 l/timen og op til 30 l/timen afhængig af havvandstemperaturen. I en mekanisk model får gæsterne en fornemmelse for, hvor stort et arbejde det er at filtrere de utrolig mange liter i forhold til dyrenes størrelse. 5.9 Algerne - Vadehavets fundament Algerne er fundamentet i Vadehavets fødekæder. Straks lyset tiltager i det tidlige forår vil algerne påbegynde sin gigantiske vækst op til alger findes pr. cm 2 - en produktion, der sidestilles med regnskovens liv. Algerne stortrives, da tidevandet gør, at planterne kan modtage sollyset, for straks efter ved højvande, at modtage næringsstoffer fra vandet, og det er de optimale betingelser for vækst. Kiselalgernes utrolige smukke former synliggøres i udstillingen Mund, snabel, sugerør, tænder, kæber m.fl. Bunddyrene æder på forskellig vis. Nogle rasper med tænder føden til sig, andre har store kæber til at flænse, muslingerne filtrerer vandet, orme æder sand med snablen og renser algerne fra. Gæsterne vil møde disse munddele i kæmpeforstørrelse for at fornemme disse tilpasninger og gigantiske omsætning af liv.

31 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Sandormenes invasion Sandormevaden udgør en stor del af den samlede vadeflade, og sandormen er samtidig et vigtigt byttedyr for trækfuglene. Sandormene er en utrolig sand/alge/ dødt vævsæder. 20 voksne sandorme filtrerer 1 2 tons sand årligt, svarende til at hele havbunden graves igennem i 25 cm dybde om året af sandorm. Billedserie: kvm graves tom for orme. Billede før, 3 dage efter, 7 dage efter, 4 dage efter. For at vise den enorme reserve, der er klar, når der er plads og for at vise, fra 70 voksne op til 300 nye sandorm på 1-2 uger Vanddækket Det er alt afgørende for de forskellige bunddyrarter, hvor længe de er vanddækkede og hvordan sedimentet er. En animation viser en vadeflade fra strandengen og ud til dybet. Det starter med højvande, vandet trækker sig tilbage, vaden bliver synlig. Skematisk viser man, at i starten har vi dyndsnegle, slikkrebs, senere østersømuslinger, senere sandorme, hjertemuslinger, sandmuslinger, blåmuslinger/østers og knivmuslinger... Det er vanddækningstiden, der bestemmer livet på vaden De to sælarter Vadehavet har to sælarter, spættet sæl, der er den talrigeste og gråsæl, der endnu er fåtallig, men i fremgang. Forskellen i størrelsen er markant: spættet sæl (han) vejer 25 kg, gråsæl (han) op til 300 kg og spættet sæl (hun) 90 kg og gråsæl (hun) op til 200 kg. Sæler er rovdyr, og sælkranier fascinerer. Publikum må gerne komme tæt på, gerne sidde på modeller i træ, læder eller andet for at fornemme disse enorme dyr. Ved siden af skal vi se film/animation fra sælbankerne og måske undervandsoptagelser af sæler Sælers ynglebiologi Sælernes ynglebiologi ud fra årets gang vises i levende billeder. På touch skærm kan man på et vadehavskort trykke på yngle- og rastepladserne og få luftbillede af bankerne. Gråsæl Alder 3-5 år. Føder december-januar. Dier december-februar 3 uger. Parring december-februar. Pelsfældning januar-februar. Forlænget drægtighed 25 dage. Fedt% 60. Fosterpels ved fødsel +- Fødselsvægt 20 kg? Tilvækst 2 kg/dagen. Spættet sæl Alder 3 år. Føder maj-juli. Dier maj- august 5 uger Parring august/september. Pels fældning august/september. 25 dage 50%. 8-2 kg gram/dagen. Endelig har vi aftalt med Skov- og Naturstyrelsen, at vi vil undersøge om et kamera - en live tv løsning er mulig på Bollert på Rømø en af sælbankerne Sælers fødevalg

32 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 28 Vadehavscentret påbegynder studiet af sælers fødevalg. Her vil vi på fiskeartsniveau kunne sammensætte sælernes fødevalg ved hjælp af øresten fra fisk, som sælerne har ædt. Udover at øresten er flotte, kan gæsterne med forstørrede øresten sammensætte sælernes menu Sæler binder ilt Sæler har en stor iltoptagelse, der gør at de kan være under vandet i op til 30 minutter. De binder ilt i væv og muskler og ved dykning ledes ilt til hjerte og hjerne. På en animation ser vi sæler dykke, for i det samme i stående stilling, at småsove under vand. Efter animationen går to stopure i gang, sælen det ene og gæstens det andet. Efter 50 sek. står der: Har du mere luft? Sælen kommer op om 29 min Syn under vand Synssansen er stærk under vand. Sælers linse er næsten rund, og den kan ændre pupillen og tilpasse dens størrelse til mørkt og uklart vand. Derudover har de flere reflekterende lag bag nethinden, der returnerer lyset flere gange. I scenerier under vand, kan man fornemme mørket. I takt med at lyset skrues op, og sælerne bliver mere og mere tydelige, man kan lege med lysintensiteten Sælers følesans Hos sæler er følesansen utrolig veludviklet. Sæler kan, med bind for øjnene, finde de hydrodynamiske spor efter bevægelser i vand. De kan registrere bevægelser mere end 80 meter væk De små fisk Fisk bruger Vadehavet som opvækstområde. Vadehavets rige liv og varme vand er et perfekt sted som opvækstområde for fladfisk m.fl. I små akvarier kan man opleve de små fisk. Gæsterne kan lave aldersbestemmelse af forskellige fiskearter efter størrelse og ved hjælp af øresten. 6. TRÆKFUGLENES TILPASNING OG ANATOMI Tema: Fuglenes tilpasning, deres anatomi, fysiologi, deres form og funktion, deres udseende, farver, størrelser og endelig fugleflokkene. Det er emnerne, der skal formidles aktivt i dette område for både børn og voksne. Områdets stemning: I dette oplevelsesområde vil man opleve en stemning af at gå på opdagelse i detaljernes univers. Et kæmpe stort fugleskelet vil være det første man ser, når man kommer ind i området. Der vil være mulighed for at fordybe sig i fuglenes detaljer. 6.1 Skeletter Det store fugleskelet flyver markant over gæsterne. Skelettet er en vandrefalk den rovfugl, der om nogen sætter dagsordenen blandt trækfuglene. På virtuelle spejlmodeller kan man klæde fuglen pa. Først med de indre organer. Fuglen får derefter sin muskulatur. Herefter kan man give fuglen en fjerdragt f.eks. ungfugledragten - man kan også vælge yngledragten Vandrefalkens strategi Vandrefalken er den ultimative jæger. Med op til 300 km i timen kan den angribe fugleflokkene, pille en fugl ud og slå til fra stor højde. I levende billeder eller

33 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 29 animation vises dette angreb og slutter med det røntgenbillede, man har af den døde vandrefalk med et stærenæb siddende i brystet. 6.2 Næbtyper De mange forskellige næbtyper præsenteres. Den almindelige ryles symaskine, strandskaden med musling, regnspoven dybt efter sandorm, stenvenderen med vende skaller, klyde med fejning, knortegås i ålegræsset, skestork og gravand snadrende, edderfugl kommer til overfladen med musling, fiskehejre med krabbe, gæs græssende og stærene på billelarvejagt i tusindvis. I mekaniske modeller kan gæsterne afprøve fuglenes næbtyper Stamp ormene frem Fugle som præstekrave, hjejle, vibe, edderfugle stamper ofte deres føde op af havbunden. Via vibrerende bevægelser kommer smådyrene op af havbunden, og fuglene kan snuppe dem. På en model kan man med en slags fjeder sætter vibrationer i gang, og der kommer orme og krebsdyr op. 6.3 Fjer Fjer har forskellige funktioner på fuglens krop. Nogle isolerer, andre fjer skal være stærke og kunne klare vingeslag, endelig skal yngledragterne imponere. Fugle har rigtig mange fjer på kroppen. På en stor skærm/fladskærm kan man få gennemlyst forskellige fjer og se deres smukke opbygning af mere end stråler Fuglenes camouflage De voksne fugles yngledragter og ungernes dundragter har ofte stærke farver, der slet ikke hører hjemme i Vadehavet. Men hos disse fugle er årsagen, at de yngler ikke i Danmark, men i Arktis. Lad os derfor se påfuglenes camouflage. I en digital form kan gæsterne arbejde sig frem til fuglen, der 100% stoler på sine farver. 6.4 Vingerne Ser man rovfuglene fra oven, falder den ofte mørke dragt i med jordoverfladen og vegetationen. Ser man rovfuglene nedefra og op er fuglene lyse på underfladen og falder i med himmelen. I mekanisk model synliggøres dette. 6.5 Æg, der ikke ruller Vadefugles æg er store og kyllingerne veludviklede ved klækning. Æg er formet til det sted, hvor reden ligger. Eksempelvis er strandskadens æg, vibens æg, klydens æg, mågeæg, og præstekravens æg alle plettede i forskel lige mønstre. Afhængigt af om de ligger på strandengen, markens, strandsandet eller den høje vegetation. Æg har samtidig forskellige former fra helt runde, til ovale og over til kegleformede i mange forskellige størrelser. Æggene er smukke. Gæsterne kan i tre reder afprøve, hvordan det er at trille med æg. Samtidig bliver det muligt digitalt at flytte med æg fra en landskabstype til en anden for at finde mønstrets bedste placering. Ægs forskellighed ses i dekorationen. 6.6 Fuglenes respiration Som animation viser vi fuglenes respiration som er anderledes end hos pattedyrene. Hvor vi har to lunger, vi ånder og puster ud med, har fuglene flere (9)

34 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 30 lungeposer, og de bruger endvidere knoglerne som lungeposer. Dvs. at luftens tid igennem fuglen er langsommere og udnyttes bedre. De udnytter respirationen bedre og kan derfor flyve i tynde luftlag. 6.7 Fordøjelsen adskiller fuglene fra hinanden Gæs, der er primært græssere, burde være drøvtyggere, men da en drøvtyggermave ville veje for meget, er strategien, at gåsen æder i de lyse timer. Udnyttelsen af føden er 20 %. Edderfuglene æder skaldyr og kan dykke dybt for at hente muslinger i alle størrelser. Den sluger muslingerne og svømmer til overfladen. Her ligger den, mens muslingerne en ad gangen går fra halsen, til kråsen og videre pulveriseret gennem tarmene. Vadefuglene har for nogens vedkommende en veludviklet kråse, andre æder ikke skaldyr, men orme og krebsdyr. Fysisk viser vi forskellige fuglearters fødemængder for en dag eller en uge. Som animation kan gæsterne vælge mellem forskellige fugle og i 3D-film se fordøjelsesmetoder. 6.8 Synsfelt Vadefugle har deres øjne placeret på siden af hovedet, derfor kan de se 360 grader, hvilket er vigtigt i Vadehavets åbne landskab. Rovfuglene, vandrefalk og spurvehøgen har deres øjne foran i ansigtet og kan derfor fokusere på byttet. I et spejlkabinet kan man få en fornemmelse for, hvad det vil sige at se 360 grader eller fokusere som en rovfugl. 6.9 Fuglespor Vadefuglene, ænderne, mågerne har forskellige fodaftryk. Gæsterne kan trykke forskellige fuglespor i det våde sand Fugle puzzle 1 Et superbillede, af vadefugle på en højvandsrasteplads med flere forskellige fuglearter, lægges som puslespil Fugle puzzle 2 Et superbillede af en vade med masser af vadefugle lægges som puslespil Fugleunger/kyllinger På vendeklodser kan man vende sig frem til en række billeder, der viser et billede af de voksne fugle, en rede med æg og til kyllingerne Fugleknogler For at kunne flyve må knoglerne ikke at være kompakte. Derfor er fuglenes knogler konstrueret på en helt speciel måde. Denne konstruktion formidles i udstillingen Fuglenes vinger skaber opvinde En fuglevinge er det, man kalder aerodynamisk, den er buet oven på og flad nedenunder. Det betyder, at når fuglen flyver, vil en del af luften suse neden under vingen - og en del af luften suser oven over. På grund af vingens opadbuede form, må den luft, som skal oven over vingen bevæge sig hurtigere, end den luft som bevæger sig neden under vingen, hvor vingen er flad. Det skaber et sug - et undertryk - på oversiden af vingen, som suger vingen opad. Deres vinger er udformet for at give

35 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 31 opdrift, og fjerene øger fuglenes udnyttelse af aerodynamikken. For at synliggøre aerodynamikken kan gæsterne i en model holde fuglene i gang ved at dreje en motor over på vindmodstand, og opvindene vil holde trækfugle karussellen i gang Fuglenes tilpasning til aerodynamikken. Aerodynamisk betyder strømlinet, dvs. udformet, så luftmodstanden er minimal. Fuglene er formet efter at give mindst mulig luftmodstand afhængig af deres træk. De trækfugle, der trækker længst, er de mest strømlinede. I modellen kan gæsterne afprøve de forskellige fugleformers betydning i forhold til luftmodstanden. 7. TRÆKFUGLENES AFREJSE KLIMAKS Tema: Det forpligter at være på top 8 blandt verdens vigtigste trækruter. Netop afrejsen af Vadehavets enorme mængder af trækfugle er temaet for udstillingens Klimaks. Tusinder af fugle tager af sted, enten til vinterkvarteret i syd eller til yngleområderne i det høj arktiske område. Det er kulminationen på optankning og klargørelsen af fjerdragterne trækfuglene tager af sted på rejsen, der sikrer deres overlevelse. Områdets stemning. Indgangen og udgangen til området er billeder fra hele trækruten. Fouragerende trækfugle med kameler og lokale fiskere i baggrunden, trækfugle på isflager og på tundraen, trækfugle på skib el. boreplatform, trækfugle blandt turister i Europa alt i alt: fugle på træk. Området har store filmlærreder på væg og over publikum. Oplevelsen kører kontinuerligt. Lyden er 3D-lyd, hvilket betyder, at lyden opleves i flere planer. Billederne på skærmene ledsages af natur- og musiklyde. Man skal kunne opleve sværmene tæt på, de gir kuldegysninger, når de flyver forbi. Gæsterne kan stå eller sætte sig rundt i rummet på vilkårlig placerede siddemuligheder. 7.1 Trækfuglene gør sig klar Tusinder af trækfugle, der venter, fouragerer, øver, skifter fjer, er vagtsomme. Der samles på højvandsrastepladserne (ved siden af sælerne), advares, angribes, sover i tidevandets landskab, hvor høj- og lavvandet åbner og lukker spiserestauranten Vadehavet og dets enorme veldækkede bord. 7.2 Fuglenes værktøjer Fugleben i mængder i bevægelse, hoveder af trækfugle i gang med at fouragere, fjerdragter/vinger i smukke mønstre, vinger der advarer, øjne, rygmønstre det hele viser variation. 7.3 Mangfoldigheden blandt trækfuglene Småflokke samles af almindelige ryler, islandske ryler, hjejler, strandskader, små kobbersnepper, regnspove, klyder, stære, skestorke, stenvendere, gravænder, knortegæs, bramgæs, grågæs, svaner småflokkene vokser og vokser. Mangfoldigheden blandt trækfuglene skal være tydelig. 7.4 Rovfuglene angriber Flokke af vadefugle og stære i luften, på vaden, hen over vandet - bliver angrebet af vandrefalken og andre rovfugle. Kan det lykkes at skaffe film af flokkenes mønstre ved afvigelserne fra rovfuglene, kunne det være fantastisk.

36 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Trækfuglesværmene tager på rejse. Klimaks Hjejler, viber, gæs (knorte-, bram- og grågæs) starter fra marsken. Svaner starter fra marsken. Trækfugle ud over havet tager af sted. Fugle på højvandsrastepladsen stimler sammen, de letter, de lander, de letter igen. Først almindelige ryler, islandske ryler, dernæst kobbersnepper, regnspover, strandskader, rødben, klyder etc. etc... Slutter med billeder af trækfugle i tusmørket... fader over i Globen med Den østatlantiske Trækrute i centrum. 8. LAB OG SCENE I UDSTILLINGEN Udstillingslaboratoriet og scenen ligger midt i huset, og herfra er der mulighed for at åbne op til en stor udendørs scene. Scenerne bruges når naturvejlederne o.a. vil demonstrere forskellige fortællinger - til dukketeater, til aktuelle emner m.m. Eventuelt kan trappen til 1.sal bruges som siddepladser. Laboratoriet er indrettet som et U-formet stålbord med plads til 20 gæster på bordenes yderside. Naturvejlederne har midtergangen. I enden af stålbordet er en vask. Under bordet er der skabe. To steder er der monteret kameraslanger fra mikroskop direkte til storskærm. Disse videoslanger er fleksible og kan bruges i mikroskop og på akvarier m.m. og er med til at give andre gæster muligheder for at se med. Bag ved det U-formede bord er der plads til opstilling af små arbejdsakvarier. Vi vil tage emner op som: Invasive arter (indvandrede/indførte). Kiselalger under lup. Muslinger Vadehavets filtratorer. Vadehavets køer sneglene.

37 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side FUNKTIONSBESKRIVELSE Beskrivelsen er en overordnet beskrivelse af de enkelte rum, temainddeling og stemning. En nærmere detaljeret beskrivelse kan ses i udstillingskataloget og rumprogrammet. Besøget på Vadehavscentret starter allerede inden man kommer ind i centret. I krydset nede ved Mandøvej og Okholmvej møde man store fugle på op til 3-4 m., og/eller fuglene står uden for centret og tager imod. Introduktionen til udstillingerne starter her. Regnspoven, strandskaden, rylen og gravanden får de nye gæster til, at lande efter deres rejse til centret. Optakten til besøget i et af verdens vigtigste naturområder, med ikke færre end 12 mio. trækfugle starter her. Nu er gæsten taget imod, nu begynder rejsen med trækfuglene igennem hele udstillingen. 1. Rum Efter skranken ved hovedindgangen Fuglefødder i massevis, i alle størrelser viser sammen med flyvende fugle vej ind i udstillingen. Nu starter rejsen de færreste kende ind i trækfuglenes og Vadehavets univers. Rum 2 Rum 2 s udstillings temaer er: Vadehavslandskabets form og dynamik. Landskabets elementer, sedimenter og begreber er vigtige at kende, for at forstå det havskabte landskab. Tidevandet er i fokus i dette oplevelsesområde. Dette komplicerede fænomen vil vi formidle på en måde, hvor den besøgende kan bygge sin viden op i lag. Samtidig med at tidevandet er der hele tiden i gulv og på væg. Fælles for Den europæiske Vadehavskyst er, at vi er fælles om et af verdens største sammenhængende tidevandsområde, vi på den ene side skal beskytte kulturen under stormfloder, og samtidig skal vi beskytte tidevandsområdet, fordi vi er internationalt forpligtede til at passe på området som er enestående på Verdens plan. Området strækker sig fra Ho Bugt i DK i nord til Den Helder i det Hollandske Vadehav i syd. En ørække skærmer Vadehavet over for Nordsøen. Vadehavet og brugen af Vadehavet er forskellig. Tidevandet og Landskabet er temaet i dette rum. Områdets stemning. Det havskabte landskab deler området med tidevandet og Vadehavets geografi. Her udstråler sceneriet puls, dynamik, naturkræfter og universet det er store kræfter der her sætter scenen. Fuglene er på træk. Når man entrerer området, møder man straks Vadehavets dynamik i form af tidevandet. Stemningen viser puls. Rum 3 Rum 3 s udstillingstemaer er: I dette oplevelsesområde er hovedvægten lagt på trækfuglene, på selve trækket, på mangfoldigheden, på de store sværme, på fuglenes detaljer, hvad er en trækfugl, på de enkelte arter og på Den østatlantiske Trækrute. Områdets stemning: Trækfugle ankommer fra flere verdenshjørner. De ankommer i artsgrupper. Der er lyd af fugle i flere niveauer. Der er en flot stemning af liv, af at verden bindes sam-

38 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 34 men fra syd mod nord. En stor globe tiltrækker sig opmærksomheden, hvor trækrutens kultur møde fuglene. Rum 4 Rum 4 s udstillingstemaer: I dette oplevelsesområde sætter vi fokus på det enorme liv, man finder i havbunden og saltvandet. Et liv der er fødegrundlaget for de mange millioner af trækfugle samt fødegrundlaget for havpattedyrenes føde. Man kan komme tæt på dyrene i det store rørebassin og gennem moderne teknologi kan man få synliggjort vadernes fantastiske antal af dyr. Bunddyrene er centrale og små dyr bliver store og man kommer tættere på en verden de færreste kender og som er hele grundlaget for de mange trækfugle. I Vadehavet kan man ved lavvande, som måske det eneste sted opleve en hele fødekæde fra den mindste alge til det største rovdyr sælen. Områdets stemning: Området skal emme af at gå på oplevelse i vadens bund. I rummet kan man opleve dyrene i 4KHD en hel m 3 havbund. Store modeller gør os nysgerrige. Havbundens mønstre og forskellighed overrasker, og animationer åbenbarer en utrolig verden. Rum 5 Rum 5 s udstillings temaer: Er fuglenes tilpasning, deres anatomi, fysiologi, deres form og funktion, deres udseende, farver, størrelser og endelig fugleflokkene, det er emnerne, der skal formidles aktivt i dette område for både børn og voksne. Her går man i dybden med i selveste fuglenes værktøjer, der gør dem unikke til fantastiske bedrifter. Områdets stemning: I dette oplevelsesområde vil man opleve en stemning af at gå på opdagelse i detaljernes univers. Et kæmpe stort fugleskelet vil være det første man ser, når man kommer ind i området. Der vil være mulighed for at fordybe sig i fuglenes detaljer. Det vil være et rum af høj æstetisk kvalitet, det viser skønheden i fuglenes univers. Rum 6 Rum 6 s udstillings temaer: Det forpligter at være på top 8 blandt verdens vigtigste trækruter. Netop afrejsen af Vadehavets enorme mængder af trækfugle er temaet for udstillingens Klimaks. Tusinder af fugle tager af sted, enten til vinterkvarteret i syd eller til yngleområderne i det høj arktiske område. Det er kulminationen på optankning og klargørelsen af fjerdragterne trækfuglene tager af sted på rejsen, der sikrer deres overlevelse. Områdets stemning. Indgangen og udgangen til området er billeder fra hele trækruten. Fouragerende trækfugle med kameler og lokale fiskere i baggrunden, trækfugle på isflager og på tundraen, trækfugle på skib el. boreplatform, trækfugle blandt turister i Europa alt i alt: fugle på træk. Området har store filmlærreder på væg og over publikum. Oplevelsen kører kontinuerligt. Lyden er 3D-lyd, hvilket betyder, at lyden opleves i flere planer. Billederne på skærmene ledsages af natur- og musiklyde. Man skal kunne opleve

39 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 35 sværmene tæt tæt på, de gir kuldegysninger, når de flyver forbi. Gæsterne kan stå eller sætte sig rundt i rummet på vilkårlig placerede siddemuligheder. Og filmene er optaget i 4KHD, hvoraf flere sekvenser er optaget i slow. Man skal opleve fuglene direkte med øjenkontakt de skal gå ind i vores hjerteslag. Afhængig af arkitektkonkurrencen er der følgende funktioner i de eksisterende udstillingsområder, disse er i spil i indretningen af det nye Vadehavscentret. I dag er udstillingen opdelt som følge: I rum nr Har vi stormflodsforestillingen. Temaet i stormflodsrummet er stormfloder i Vadehavsområdet. Der bliver fortalt om de historiske stormfloder og specielt vises forløbne af 1981-stormen, der truede Vadehavskysten i 2,5 døgn, hvorimod decemberstormen i 1999 kom ved lavvande og stod foran digerne i 2-3 timer. Stemningen. Stemningen i rummet er dramatisk med opskyl på væggen, sammen med stormens grafiske udvikling. Teknikhuset er en kopi af Misthusum huset, der overlevede 1634-stormen. Hegn med druknet ræv i opskyllet og lyskassernes hurtige overblik over de historiske stormfloder. Rummet er en slags biograf med flere skærme, to projektorer og lange rå bænke. Stormflodsbiografen kan gøres lidt mindre i en ny indretning. Rum nr er kulturrummet. Kulturrummets temaer er flere: Temaer om landskabsdannelse, jernalderens brug af Vadehavsområdet, dele af områdets dynamik, marskens benyttelse med især høhøsten, digebyggeri, middelalderens kvægtransporter, storkens landskab, marsken som landbrugslandskab, hedehøgen og Ribe. Stemningen er rare birketræs flader med baglyste billeder og plancher over for digeprofiler i grønne og koksgrå nuancer. I rummet er udskibning af okser modellen et samlingspunkt, den bevægende billede af springstaven fanger blikket sammen med storkereden. I storkeskabene kan vi fordybe os i søde historier. Rum nr. 113 og 114 var Naturrummet, som fjernes. Afhængig af arkitekturen i det nye center er dette rum i spil m.h.t. omplacering af de to førnævnte udstillinger sammen med plads til workshop område og placering af Rum 1.11 (på 1.sal) Billeddigtet.

40 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side KRAVSPECIFIKATIONER 6.1 Ydelsesomfang Generelt Leverancen omfatter design af udstilling, levering og montering af alt udstyr, inkl. Audio og Visuelt udstyr, programmering, IT soft- og hardware, inkl. installationer for disse udstyr Leverandørens ydelser Ydelserne omfatter i store træk følgende: - Udarbejdelse af design og idé for udstillingen - Levering og opsætning af udstillingskomponenter - Server, switche, acces points mm. for komplet netværk incl opkobling af skærme, projektorer mm. - Levering og montering af skærme - Levering og montering af højttalere - Forstærkerudstyr til højttalere - Audioguide - Projektor og lærred - Energibesparende funktioner - Lokale betjeninger samt fjernbetjeninger - Kabler og stik - Fremføring af højttalerkabler, montering af højttalere i loft og på væg - Software inkl. opsætning/programmering - Licenser - Manualer - Idriftsættelse - Kvalitetssikring/dokumentation - Brugerundervisning - Service (udrykning og hot line) Bygherrens ydelser 230V stikkontakter. Føringsveje for svagsstrømskabler. Udskæring i loftsplader mv for indbygning af diverse udstyr. PDS-kabler afsluttet i RJ45-udtag. Stikkontakter og PDS udtag anbringes ved skærme primært under edb gulv Føringsveje mellem projektor hhv. lærred i loft Øvrige ydelser Øvrige ydelser, som ikke er beskrevet under bygherrens ydelser og som nærværende leverandør ikke mener at have med, skal tydeligt fremgå af tilbuddet. 6.2 Udstillingen Under nærværende leverance skal leveres alt udstyr, udsmykning, udstillingsgenstande, dekorationer, effektbelysning, bemalinger, AV udstyr mm. Leverandøren har således den samlede leverance til udstillingens fuldstændige ibrugtagning, hvor ikke andet er beskrevet Udstillingsrummene Oversigt over alle rum ses af vedlagte bilag xx.

41 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 37 Rummene overtaget fuldt færdige med gulv, hvidmalede vægge og lofter, samt de nødvendige installationer for de funktioner til udstillingen. Der tages udgangspunkt i, at rummene er 120 m² og kvadratiske, og visualiseringerne tager udgangspunkt heri. Leverandøren skal påregne en tilpasning af udstillingen, idet rummene kan blive rektangulære Teknisk afklaringer Udstillingsleverandøren skal, med henblik på en vurdering af de 5 konkurrenceforslags egnethed til udstillingskonceptet, forvente at deltage som konsulent for rådgiverteamet til projektkonkurrencens bedømmelsesudvalg. Der skal her påregnes 1 dag. Efterfølgende skal udstillingsleverandøren påregne at deltage i projektkonkurrencens 2 fase forhandlingsfasen, hvor 1-3 deltagere er valg til at skulle bearbejde deres projekt, så bygningerne kommer til at understøtte det valgte udstillingskoncept. I denne fase skal udstilleren ligeledes være indstillet på at bearbejde udstillingen, så bygninger og udstillingen går op i en højere enhed Der skal påregnes 2 dage til forhandlingsfasen.. Herefter skal udstilleren deltage i en bedømmelse af de 1-3 forslag samt levere input til dommerbetænkningen. Varighed 1 2 dage. Når vinderprojektet er valgt, skal totalrådgiveren udarbejde et detailprojekt. Udstillingsleverandøren skal påregne at deltage i nødvendige projekteringsmøder for afklaring af føringsveje, installationstilslutninger etc. Udstillingsleverandøren er under hele forhandlingsforløbet i projektkonkurrencen omfattet af krav om fuld diskretion og tavshedspligt. Det skal således pointeres at det ikke er tilladt at kommunikere, herunder besvare spørgsmål fra andre end bygherrerådgiveren Server og netværk Der leveres og monteres fuldt funktionsdygtigt serveranlæg. Nærværende entreprenør leverer server, krydsfelter, software m.m. for styring og overvågning af ovenstående udstyr. Server, router, schwitze m.v. leveres alt sammen placeret i rackskabe som er sammenbygget med hovedkrydsfelt for anlægget. Rackskabende leveres med aftagelige sider og bagplader samt de er forsynet med power panel Belysning Der leveres og monteres fuldt monteret belysningsanlæg for de 5 rum til udstillingen, idet bygherre alene leverer et grundbelysningsanlæg for rengøring etc. Der leveres således de nødvendige armaturer, spots, effektbelysninger, styringer mm. 6.3 AV-udstyret Leverancernes tekniske stade skal afspejle det nyeste på markedet og skal leveres i en teknisk og designmæssig meget høj kvalitet.

42 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Skærmtype Skærmtypen skal generelt være LCD med LED-belysning. Alle skærme regnes leveret i 4kHD. Alle skærme skal leveres i PRO (professionel) udgave. Forventet produktlevetid, farveægthed og energiforbrug skal oplyses. Skærmene forventes bl.a. at indeholde de nødvendige udtag for bl.a. HDMI, VGA, AUDIO m.v. i passende antal indgange og i henhold til de aktuelle anvendelser og iht. kravspecifikationen i øvrigt. Gængse medier for præsentationsanvendelse skal kunne tilsluttes. Herunder bl.a. PC, intranet, internet m.v Touch Funktionen skal primært anvendes af publikum. Gængse medier for præsentationsanvendelse skal kunne tilsluttes Info Tilsluttes intranettet eller anden opkobling. Skærmene vil blive anvendt til forskellige formål. For eks: Almen info Info om de enkelte udstillinger mm Projektorer Projektortyper skal generelt være 3LCD Technologies i fuld HD. Alle projektorer skal leveres med optik, der er tilpasset den enkelte opgave. Alle skal leveres i min. energiklasse A+. Alle projektorer skal leveres i PRO (professionel) udgave, med WUXGA, 1920 X 1200, 16:10. Alle projektorer skal levers med motoriseret Fokus. Forventet produktlevetid, farveægthed og energiforbrug, samt garanti oplyses. Projektorer forventes bl.a. at indeholde de nødvendige udtag for bl.a. RS-323C, Ethernet-interface (100 Base-TX / 10 Base-T), Wireless LAN IEEE 802, VGA ind og ud, HDMI ind, Display-port, Komposit ind, BNC ind, Stereoministik lydudgang, Stereoministik lydindgang, m.v. i passende antal ind- og udgange og i henhold til de aktuelle anvendelser og kravspecifikation i øvrigt Skærm- og projektorstyring, software, hardware Skærmene skal leveres med nødvendige og egnede styresystemer, f.eks. skærmmonteret player. Nødvendig software skal installeres for de forskellige skærme, ligesom der kan være software, det vil være nødvendig at installere i bygherrens IT-systemer for at opnå korrekt funktion, hvilket medregnes. Herunder kan bl.a. nævnes, at Scala system skal medleveres til styring af info skærmene.

43 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 39 Software skal i øvrigt leveres, programmeres og afprøves i det omfang dette kræves for korrekt anvendelse iht. de brugsmønstre, som Leverandøren anbefaler i det aktuelle byggeri, og som vil kunne anses som værende dagens standard. Udgifter til nødvendige licenser skal indgå for så vidt angår år 1. Efterfølgende afholdes licensudgifter af Bygherren. Bygherren ønsker, at software, programmeringer, licenser m.v. indgår så komplet som muligt i tilbuddet, således der ikke umiddelbart efterfølgende skal tilkøbes yderligere software, licenser m.v. for at få de forskellige skærme m.v. til at fungere hensigtsmæssigt. Det skal sikres, at After image burn-in forebygges på betryggende vis Montering af skærme og projektorer Skærme og projektorer regnes monteret på søjle, på væg, på/i lofter samt på/i gulve. Skærme og projektorer skal på sin blivende plads forankres (sikres mod tyveri) på en sådan måde, at skærmene kun kan fjernes ved brug af særligt værktøj, nøgle eller lignende. Evt. lærreder skal leveres som motorlærred og monteres i lofter Betjening Alt betjeningen af skærme og projektorer skal foretages på IT-baseret system som skal styre hele udstillingen. For skærme og projektorer gælder, at de skal være forberedt for betjening via det medleverede IT-baserede styrsystem, selvom nærværende leverandør ikke ønsker at dette er tilfælde i den pågældende udstilling (Plug & play princip eller på anden umiddelbar måde). Alle enheder, kabler, eventuelle dåser, føringer m.v. leveres og etableres af leverandøren. Betjening skal for alle skærme og projektorer desuden kunne ske med håndholdt fjernbetjening. Der skal medleveres 1 stk. fjernbetjening pr. skærm/projektor. 6.4 Højttalere - Forstærkere Generelt Der skal medregnes komplet levering/installation af samtlige lydanlæg, inkl. forstærker og højttaler udstyr. De enkelte skærm/projektor installationer skal leveres med det for udstillingen nødvendige højttalersystem, samtidig skal der være et overordnet system, som er gennemgående i hele Vadehavscentret. Højttalere regnes tilsluttet i stereoprincip, medmindre leverandøren anbefaler andet (for eks. mono, kvadro m.m.). Betjening med fjernbetjening samt fast betjening iht. leverandørens anbefaling. Spændingsniveau (100V, lavvolt eller andet) iht. leverandørens anbefaling. Kabler til eksterne højttalere trækkes af leverandøren i føringsveje etableret af bygherren.

44 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 40 Højttalerkvaliteten skal være god og på alle måder passende til de enkelte brugsformål. Kvalitetsniveauet skal min. være som Bose. Leverandøren skal i tilbuddet kort redegøre for valg af højttalerfabrikat/-type, herunder eventuel supplering med subwoofere m.v. Højttalernes placeringer skal sikre en god lydfordeling i relation til brugsformålene. Højttalere monteres i vægge, lofter eller gulve, anbragt på en sådan måde, at man opnår de bedste lydeffekter for den enkelte udstilling. Højttaler for det gennemgående lydsystem placeres så vidt mulig planforsænket i lofter. Leverandøren skal medregne levering og montering af forstærkerudstyr til alle højttalere, enten som indbygget i skærmene eller eksternt anbragt. Leverandøren skal i tilbuddet kort redegøre for de valgte principper for forstærkerudstyr. Alle forstærkeranlæg skal ligeledes styres via samme IT-platform som skærme og projektorer, men skal samtidig kunne betjenes via håndhold fjernbetjening, som også medleveres de enkelte enheder. Forstærkerudstyrets kvalitet skal modsvare kvaliteten af højttalerudstyret. Der lægges vægt på et præsentabelt design for alle (synlige) komponenter. Ligeledes skal anlæggene opbygges med fokus på at hørehæmmede også vil få en Wauw-oplevelse ved besøg på Vadehavscentret. Beskrivelse af hvordan nærværende leverandør vil løse denne detalje skal tydeligt fremgå af tilbuddet, hvor de enkelte anvendte komponenter fremgår, ligeledes skal leverandøren fremvise et lignende anlæg, som bygherren kan besigtige og afprøve Audioguide Der skal tilbydes et Audioguide system på dansk, tysk og engelsk. Systemet skal være fuldt dækkende i de 5 udstillingsrum. Løsningen skal være hygiejnisk og med lave driftsomkostninger. 6.5 Kabler Alle kabler for anlæggenes 100 % korrekte anvendelse skal medregnes og placeres således, at støj undgås. Kabler skal være færdigkonfektionerede i begge ender. 6.6 Power Management Alle skærme skal regnes styret på følgende måde: Centralt styret power off/power on signal sendt over PDS-kabelnettet. Aktivering af skærme skal herefter atter kunne ske, enten lokalt ved manuel betjening af kontrolpanel, fjernbetjening eller lignende, eller centralt via Power Management. For infoskærmenes vedkommende, skal der regnes med et centralt styret tænd signal, som for eks. en time før åbningstids begyndelse tænder skærmene, som straks skal overgå til normal drift, uden manuel handling ved skærmene.

45 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 41 Leverandøren skal i tilbuddet kort redegøre for de valgte principper til opfyldelse af de ovenfor beskrevne ønsker for overrule og centralt styrede power off og tænd signaler. For projektorens vedkommende, skal der ligeledes tilbydes et godt Power Managementsystem. Alt software, programmering m.v. af Power Managementsystemet skal medregnes. Alt specifikt udstillingsbelysning som nærværende leverandør har med skal styres via DMX system. 6.7 Udskæringer, gennemføringer og lign. Leverandøren skal etablere alle for projektet nødvendige, gennemføringer og lignende for kabler, for projektets korrekte udførelse. Der vil blive udleveret en målsat tegning, der angiver, hvor tomrørsender er placeret bag gibs væggene. 6.8 Aflevering Leverandøren skal melde klar til aflevering Brugerundervisning Der skal regnes med nødvendig instruktion af de af Bygherren udpegede repræsentanter. Undervisningsforløbet, herunder -datoer og form, skal tilrettelægges i samarbejde med Bygherren. Der skal som udgangspunkt regnes med 2 x 3 timers undervisning af hver type AV udstyr. Er der udstyr, som kræver særlig undervisning, for eks. softwaremæssigt, skal dette medregnes i omfang efter behov Brugermanualer/dokumentation Sådanne medleveres for de leverede apparater. Der skal desuden medleveres Quick guide for apparaterne. Disse Quick guides skal være på dansk. For øvrige manualer m.v. foretrækkes sproget ligeledes at være dansk, men engelsk accepteres. Sikkerhedskopier af software medleveres Serviceaftale Ovenstående leverancer tilbydes og leveres med 2 års garanti og fuld servicekontrakt iht. nedenstående. Der skal sammen med tilbuddet, tilbydes en årlig serviceaftale, som fremadrettet indexreguleres årligt. Serviceaftalen skal træde i kraft ved udløbet af garantiperioden. Serviceaftalen skal i aftaleperioden dække alle tilhørende serviceydelser, såsom udgifter til reparationer, softwarefejl, forebyggende service, kørsel m.v. Alt sammen uden udgifter for bygherren i denne periode. Undtaget fra betalingsprincippet er dog påviselige fejl/skader forårsaget af/hos bygherren (brugerne), og som leverandøren ikke kunne have haft indflydelse på.

46 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 42 Reaktionstiden ved tilkald skal være bedre end eller lig med NBD (next business day). Betaling for serviceaftalen vil finde sted ½-årligt med forudbetaling ved begyndelsen af den pågældende periode. Prisen for serviceaftalen indgår ikke i den samlede tilbudssum. På tilbudslisten opføres prisen for årlig servicekontrakt, samt ved hvilket indextal den er sat Drift & Vedligeholdelse (D&V) Der medleveres 2 eksemplarer af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger, som afleveres indsat i ringbind umiddelbart efter aflevering. D&V skal mindst omfatte følgende: D&V for skærme og udstyr Tilslutningsdiagrammer (kabling) udarbejdet for de aktuelle skærme Quick guides Sikkerhedskopier af software Licenser og licensoversigt Følgesedler, manualer m.v. henhører under KS-mappen.

47 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side TIDSPLAN Projektet udbydes efter følgende udbudstidsplan: Udsendelse af materiale: Spørgefrist: Aflevering af tilbud og projekt: Præsentation af projekt: Vinderprojekt offentliggøres: Kontrahering: Forhandling med arkitekt: Aflevering af tilrettet projekt: Offentliggørelse af projektkonkurrencen:

48 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side BETINGELSER 8.1 Fortrolighed Leverandøren forpligter sig til at behandle alle informationer og tilegnet viden i forbindelse med aftalen på fortrolig vis. Leverandøren kan ikke uden skriftligt samtykke fra Bygherren benytte selskabets navn og handelsforhold i reklame- eller anden referenceøjemed. 8.2 Tredjemands rettigheder Leverandøren skal holde Bygherren skadesløs for alle udgifter, som måtte hidrøre fra, at tredjemand påberåber sig krænkelse af ejendomsrettigheder, licensret, ophavsret eller anden lignende eneret. 8.3 Forsinkelse Såfremt Leverandøren må forudse en forsinkelse i levering, skal Leverandøren umiddelbart give skriftlig meddelelse herom med angivelse af såvel årsag til forsinkelsens opståen som varighed/omfang af forsinkelsen. Såfremt en Leverandør ikke leverer til aftalt tid, og der ikke er indgået aftale om ny leveringsdato, er Bygherren berettiget til at hæve den pågældende ordre helt eller delvis, uanset overskridelsens varighed. Enhver forsinkelse anses for væsentlig. Uanset om Bygherren fastholder eller hæver aftalen, kan Bygherren kræve erstatning udmålt efter dansk rets almindelige regler. Til force majeure henregnes alene, generalstrejke, general-lockout, naturkatastrofer samt brand hos Leverandøren. Bevisbyrden for, at nævnte begivenheder har fundet sted, påhviler Leverandøren. Bygherren er berettiget til at få leveringstiden udskudt efter de samme retningslinier som er beskrevet for Leverandørens forhold. 8.4 Mangler Ved fejl eller mangler er Leverandøren forpligtet til at påbegynde afhjælpningen omgående, efter at Bygherren reklamation er kommet til Leverandørens kendskab. Leverandøren er pligtig til at foretage afhjælpning på den for Bygherren bedste og hurtigste måde, på det sted hvor leverancen befinder sig på mangels tidspunktet. Efter idriftsættelsen vil der være en periode på 60 dage i hvilken alle omkostninger, som følge af fejl og mangler dækkes af Leverandøren. Dette omfatter for eks. fejl vedr. produkt, montage, software, programmering og lignende. Uanset bestemmelsen om afhjælpningspligt er Bygherren berettiget til at hæve aftalen, såfremt det viser sig, at leverancen er behæftet med væsentlige mangler, eller behæftet med uvæsentlige mangler som ikke inden for en rimelig frist, fastsat af Bygherren, er udbedret i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser. Uanset ovennævnte bestemmelser om afhjælpningspligt er Bygherren berettiget til at kræve alle dokumenterede omkostninger som er påført Bygherren i anledning af, at en leverance har vist sig mangelfuld, dækket af Leverandøren. Dette uanset at Leverandøren succesfuldt har afhjulpet manglerne, eller Bygherren vælger at hæve aftalen efter gældende dansk rets almindelige regler.

49 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Dækningskøb Hæves købet, er Bygherren berettiget til at foretage dækningskøb i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. 8.6 Erstatning og produktansvar Leverandøren er i overensstemmelse med lov om produktansvar ansvarlig over for Bygherren for ting- og personskade, som leverancen måtte påføre Bygherren. Endvidere er Leverandøren pligtig at holde Bygherren skadesløs for ethvert krav der kan henføres til loven, herunder sagsomkostninger som måtte blive rejst imod Bygherren af tredjemand. Leverandøren er pligtig til at tegne en erhvervs- og produktansvarsforsikring med en dækning på minimum 5 mil. DKK pr. personskade og minimum 2 mil. DKK pr. tingskade. På forlangende skal police straks forevises Bygherren. 8.7 Tyveri, skader, hærværk, brand og lignende Frem til det planlagte afleveringstidspunkt fordeles det forsikringsmæssige ansvar for Udstillingsleverancen således: Leverandøren bærer det fulde forsikringsmæssige ansvar for leverancen indtil denne er installeret hos Bygherren. Herefter bærer Bygherren det fulde forsikringsmæssige ansvar. Leverandøren skal pr. løbende meddele den af Bygherren udpegede repræsentant, når der er leveret og opstillet udstyr mm. Dette gøres dagligt på dage, hvor dette er sket, ved fremsendelse af en oversigtsliste med anførelse af de enkelte delelementer 8.8 Garantiperiode Garantiperioden skal være på 1 år regnet fra godkendt aflevering. Garantiperioden skal dække alle tilhørende serviceydelser, såsom udgifter til reparationer, softwarefejl, forebyggende service, kørsel m.v. Alt sammen uden udgifter for Bygherren i denne periode. Undtaget fra betalingsprincippet er dog påviselige fejl/skader forårsaget af/hos Bygherren (brugerne) og som Leverandøren ikke kunne have haft indflydelse på. Reaktionstiden ved tilkald skal være bedre end eller lig med NBD (next business day).

50 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Bilag Følgende bilag er vedlagt: Bilag 1 - Rumoversigt Bilag 2 Udbudsprogram byggeri Bilag 3 - Tilbudsliste