Struer Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ - Principper for økonomistyring

Relaterede dokumenter
Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Silkeborg Kommunes. overordnede økonomistyringsprincipper

SPILLEREGLER FOR GOD ØKONOMISTY- RING. December 2016

Kasse- og regnskabsregulativ for Vejen Kommune

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og Regnskabsregulativ

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ

Revisionsregulativ for Odense Kommune

REVISIONSREGULATIV. for VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

REVISIONSREGULATIV NORDDJURS KOMMUNE. for. Norddjurs Kommune

SOLRØD KOMMUNE. Revisionsregulativ. Godkendt af Byrådet:

ØKONOMIAFDELINGEN SOLRØD KOMMUNE. Revisionsregulativ. Godkendt den

Regulativ for. Hjørring Kommunes. Kasse og regnskabsvæsen

Østsjællands Beredskab Kasse og regnskabsregulativ Udkast november 2016

Bestemmelserne skal endvidere medvirke til sikring af korrekt administration indenfor samme område.

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland

Revisionsregulativ. Den sagkyndige revision. Revisionens virksomhed. Revisionens formål. Revisionens område

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Kasse- og regnskabsregulativ for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Kasse- og regnskabsregulativ

Udkast til Styrelsesvedtægt for Region Sjælland

Til Økonomiudvalget 19. november Notat om ansvarsfordelingen mellem Økonomiudvalget og borgmestrene.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Regler for styring af økonomi og regnskaber. i Mariagerfjord Kommune /11

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Revisionsregulativ for Frederikssund Kommune

Styrelsesvedtægt for Region Midtjylland

Version 2.0. Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Principper for god økonomistyring. Odsherred Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Godkendt i Byrådet d. 15. december 2015

Budget- og regnskabssystem side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

REVISIONSREGULATIV FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune

FORBEREDELSESUDVALGET FOR REGION SYDDANMARK

Godkendt af byrådet den Principper for økonomistyring

Orientering om 49. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Revisionsregulativ for Jammerbugt Kommune

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007

Principper for økonomistyring. Holstebro kommune. Gældende fra 1. august 2012

Stk. 4. Trafikselskabet kan endvidere efter aftale med en kommune varetage opgaver vedrørende driften af en færgerute på kommunens vegne.

SOLRØD KOMMUNE. Styrelsesvedtægten. for Solrød Kommune

REVISIONSREGULATIV 1

ODDER KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING. (Regulativ for Kasse- og regnskabsvæsen) docs.nr

FANØ KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING

ØKONOMISK STYRINGSPOLITIK

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej Hinnerup

Bilag 4.4. Bilag til kasse- og regnskabsregulativet om. budgetansvar

Styrelsesvedtægt for Billund Kommune

FAVRSKOV KOMMUNES PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING

SOLRØD KOMMUNE. Styrelsesvedtægt. for Solrød Kommune

SOLRØD KOMMUNE. Styrelsesvedtægten. for Solrød Kommune

Økonomistyringsregulativ. Thisted Kommune

SPILLEREGLER FOR GOD ØKONOMISTYRING

VIBORG KOMMUNE. Beretning nr. 6. (side ) Løbende revision vedrørende 2008 udført indtil ultimo oktober 2008

Bilag 8.1 Regler for bevillings- og budgetkontrol, budgetomplacering, tillægs- og anlægsbevillinger.

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser

Regulativ for Budget og Regnskab

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.

Regulativ for økonomistyring

Hovedregulativ I Svendborg Kommune

Styrelsesvedtægt for Region Syddanmark

SPILLEREGLER FOR GOD ØKONOMISTYRING. Opbevaring og registrering af midler

SPILLEREGLER FOR GOD ØKONOMISTYRING. Anvendelse af IT-systemer

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

NORDFYNS KOMMUNE. Principper for økonomistyring

KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS

ALBERTSLUND KOMMUNE Revisionsberetning nr. 23 LØBENDE REVISION

Århus Amt Kasse- og Regnskabsregulativ godkendt af Århus Amtsråd 1. februar 2005

HERNING KOMMUNE. Overordnede økonomistyringsprincipper. Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ

Lemvig Kommune. Styrelsesvedtægt. for kommunale anliggender

Udkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune

STYRELSESVEDTÆGT FOR FREDERIKSBERG KOMMUNALBESTYRELSE

ODDER KOMMUNE BUDGET Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006

Bilag 2. Revisionsregulativet med de foreslåede ændrede og udvidede bestemmelser markeret med rødt. UDKAST

Principper for ØKONOMISTYRING

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Kasse- & Regnskabsregulativ For Faaborg-Midtfyn Kommune. Godkendt af Kommunalbestyrelsen: Version 3 Endelig udgave

22. maj Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S

For 2018 fastlægges bevillingsbindingen på udvalgsniveau, og som nettobevillinger.

Kasse- & Regnskabsregulativ For Faaborg-Midtfyn Kommune

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS ØKONOMIUDVALG

Styrelsesvedtægt for Region Syddanmark

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

ÅRHUS KOMMUNE. Beretning nr. 1. (side 1-11) Tiltrædelsesberetning. BDO Kommunernes Revision Århus Kommune Aktieselskab Revisionsberetning nr.

Holstebro Kommune. Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering. (Vilkår for revisionsopgaven)

Forretningsorden for bestyrelsen i Den selvejende institution Brandts

Styrelsesvedtægt. Fanø Kommune

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

BILAG XX. Retningslinier for bogføring i kommunens økonomisystem eller beslægtede systemer

Foto: Colin Seymour. Forretningsorden Udvalget for Økonomi og Erhverv

Transkript:

Struer Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ - Principper for økonomistyring Godkendt af Sammenlægningsudvalget den 5. december 2006 Gældende fra 2007

Kasse- og Regnskabsregulativ 1 Indholdsfortegnelse 1. Forholdet til styrelseslov og styrelsesvedtægt... 2 2. Generelle forvaltningsbestemmelser... 3 3. Årsbudgettet og flerårige budgetoverslag... 4 4. Bevillinger, budgetansvar og budgetkontrol... 6 5. Anvisning og attestation... 8 6. Regnskabsføring... 9 7. Regnskabsaflæggelse... 10 8. Kassefunktioner... 12 9. Anvendelse af IT... 16 10. Andre bestemmelser... 17

Kasse- og Regnskabsregulativ 2 1. Forholdet til styrelseslov og styrelsesvedtægt 1.1 Indledning I henhold til 42, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse fastsætter Byrådet de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet fastlægger således på en række områder niveauet for den interne kontrol, herunder hvem der har ansvaret for, at kontrollen bliver udført. 1.2 Formål Formålet med regulativet er bl.a. at beskrive den virksomhed, der udøves inden for kommunens kasse- og regnskabsvæsen, og fastlægge forskrifter for hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange. Endvidere skal regulativet sikre, at der føres et betryggende tilsyn på alle ledelsesniveauer. 1.3 Indhold Styrelsesloven og styrelsesvedtægten indeholder et antal bestemmelser, der skal tilgodeses ved fastlæggelsen af forretningsgangen for de enkelte områder. Disse bestemmelser er optaget i regulativet under de respektive afsnit. Herudover indeholder regulativet et antal yderligere forskrifter om forretningsgangen til supplering af styrelseslovens og styrelsesvedtægtens bestemmelser. 1.4 Bilag til regulativet På en række områder forudsætter regulativet, at der udarbejdes detailregler som bilag til regulativet. Herudover kan der tilføjes bilag i det omfang, der skønnes behov for uddybning af regulativets bestemmelser på andre områder end forudsat i regulativet. Bilag til regulativet skal godkendes af Økonomiudvalget. Dog kan, nye bilag og ændringer i bilag, der ikke medfører ændringer i kommunens kontrolniveau, godkendes af Direktionen. 1.5 Gyldighedsområde Regulativet gælder for alle under Byrådet henhørende regnskabsområder. I det omfang kommunen varetager kasse- og/eller regnskabsfunktioner for eksterne virksomheder eller institutioner, er regulativet tillige gældende for sådanne funktioner.

Kasse- og Regnskabsregulativ 3 2. Generelle forvaltningsbestemmelser 2.1 Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Udvalget har indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges Byrådet til beslutning. 2.2 Udvalgene Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med Byrådets vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer mv., der er udstedt af Byrådet, samt de af Økonomiudvalget i medfør af dette regulativ givne forskrifter. 2.3 Borgmesteren Borgmesteren har den øverste daglige ledelse af kommunens administration. 2.4 Administrationen Ansvaret over for Byråd og Økonomiudvalg for overholdelsen af de i regulativet med tilhørende bilag fastlagte forretningsgange og kontrolforanstaltninger påhviler den, der er ansvarlig for administrationen af det pågældende forvaltningsområde. Det påhviler endvidere de ansvarlige at fremsætte forslag til ændring af regulativet eller de tilhørende bilag, såfremt der skønnes behov for ændringer i forretningsgangene, eller såfremt de iværksatte kontrolforanstaltninger skønnes utilstrækkelige. Økonomiafdelingen fører det administrative tilsyn med regulativets overholdelse og dets vedligeholdelse. 2.5 Revisionen Regulativet og de tilhørende bilag tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, herunder de tilhørende bilag, før de sættes i kraft. Det påhviler Økonomiafdelingen at sørge for, at dette sker.

Kasse- og Regnskabsregulativ 4 3. Årsbudget og flerårige budgetoverslag 3.1 Regnskabsår Kommunens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december. 3.2 Budgetforslag Inden den 1. september udarbejder Økonomiudvalget til Byrådet forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig periode, hvis længde fastsættes af Indenrigs og Sundhedsministeren. 3.3 Udvalgenes bidrag Udvalgene skal efter anmodning af Økonomiudvalget og inden for en frist, der fastsættes af dette udvalg, fremkomme med bidrag til årsbudgettet og til flerårige budgetoverslag. 3.4 Budgetbemærkninger Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal ledsages af budgetbemærkninger, der i nødvendigt omfang forklarer baggrund og forudsætninger for budgettets poster. Økonomiafdelingen udarbejder budgetbemærkningerne. 3.5 Budgetbehandling Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i Byrådet med mindst 3 ugers mellemrum. Ved 2. behandling, som foretages senest den 15. oktober, undergives forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag Byrådets drøftelse og beslutning. 3.6 Årsbudgettets funktion Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er vedtaget af Byrådet, den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil Byrådet ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning.

Kasse- og Regnskabsregulativ 5 3.7 Indenrigs- og Sundhedsministerens krav Årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag udarbejdes i en form, der opfylder Indenrigs- og Sundhedsministerens krav. 3.8 Budgetprocedure Forud for den årlige budgetudarbejdelse fastlægger Økonomiudvalget forskrifter for budgetlægningen i form af et budgetdirektiv. I budgetdirektivet fastlægges de generelle forudsætninger for udvalgenes bidrag til årsbudget og flerårige budgetoverslag i henhold til afsnit 3.3. Budgetdirektivet skal endvidere indeholde tidsplan for budgetlægningen og -behandlingen. Det påhviler Økonomiafdelingen at udarbejde forslag til budgetdirektiv samt at påse, at udvalg og afdelinger/institutioner overholder direktivet.

Kasse- og Regnskabsregulativ 6 4. Bevillinger, budgetansvar og budgetopfølgningl 4.1 Bevillingsmyndighed Bevillingsmyndigheden er hos Byrådet. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før Byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden Byrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. 4.2 Bevillingsniveau Under iagttagelse af de af Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsatte regler træffer Byrådet beslutning om specifikationsgraden af de poster på årsbudgettet, hvortil Byrådet ved årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling. Byrådet fastlægger de nærmere retningslinier, hvorefter udvalg, afdelinger, institutioner og enkeltpersoner kan foretage omplacering af budgetbeløb inden for en bevilling. 4.3 Merbevillinger Udvalgene foretager gennem Økonomiudvalget indstilling til Byrådet, hvis yderligere bevillinger - såvel udgifter som indtægter - er ønskelige eller nødvendige. Enhver merbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift - eller mindre indtægt - skal dækkes. Økonomiudvalget fastsætter de nærmere regler for forretningsgangen omkring behandling af merbevillingssager. 4.4 Budgetansvar De stående udvalg drager omsorg for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Økonomiudvalget fører tilsyn med, at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Byrådets samtykke. Udvalg og ansatte i kommunen, der er bemyndiget til at foretage dispositioner omkring omplacering af budgetbeløb inden for en bevilling, jf. afsnit 4.2, er over for Byrådet og Økonomiudvalget ansvarlige for, at rammerne for den meddelte bemyndigelse ikke overskrides.

Kasse- og Regnskabsregulativ 7 4.5 Bevillings- og budgetopfølgning Økonomiudvalget fastsætter regler om indberetninger fra den kommunale administration med henblik på udvalgets udøvelse af den under afsnit 4.4 nævnte budget- og bevillingskontrol. Det påhviler Økonomiafdelingen at påse, at de af Økonomiudvalget fastsatte regler iagttages. 4.6 Detailregler for bevillingsgivning og -kontrol De nærmere retningslinier og regler for budgetomplaceringer (jf. afsnit 4.2), merbevillinger (jf. afsnit 4.3) og bevillings- og budgetopfølgning (jf. afsnit 4.5) ajourføres i forbindelse med den årlige budgetlægning og optages hvert år som afsnit i årsbudgettet.

Kasse- og Regnskabsregulativ 8 5. Anvisning og attestation 5.1 Borgmesterens ansvar Beføjelsen til at anvise regnskabsbilag tilkommer borgmesteren, som i henhold til styrelsesvedtægten drager omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter og indtægter bogføres i overensstemmelse med de af Indenrigsog Sundhedsministeren og Byrådet fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for Byrådet. 5.2 Delegation af anvisningsbeføjelsen Borgmesteren kan med Økonomiudvalgets godkendelse bemyndige udvalgsformænd, direktører, afdelings- og institutionesledere eller andre ansatte med ledelses- og/eller tilsynsfunktioner til at anvise regnskabsbilag inden for de områder, som de administrerer og er ansvarlige for. De personer, der af borgmesteren er bemyndiget til at anvise, kan ikke foretage anvisning af udbetalinger til sig selv. De anvisningsbemyndigede har hver for sit område over for borgmesteren ansvaret for, at de anviste beløb har hjemmel i årsbudgettet eller anden gyldig beslutning, jf. iøvrigt afsnit 5.5. 5.3 Attestation Den anvisningsbemyndigede kan udpege en eller flere personer til - forinden anvisning finder sted - at attestere regnskabsbilag. Den attesterende indestår for, at kommunen har modtaget eller leveret den omhandlende ydelse mv., og at bilagets indhold i øvrigt er kontrolleret i henhold til de nærmere fastsatte regler for anvisning og attestation mv., jf. afsnit 5.4. Den anvisningsbemyndigede har ansvaret for, at de attestationsberettigede gøres bekendt med disse regler. 5.4 Detailregler om anvisning og attestation Borgmesteren fastsætter de nærmere regler for anvisning og attestation, herunder regler for kontrol i almindelighed.

Kasse- og Regnskabsregulativ 9 6. Regnskabsføring 6.1 Krav til regnskabssystemet Kommunens regnskabsføring skal kunne give oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse med årsbudgettet og Byrådets øvrige beslutninger. Regnskabsføringen skal vise, hvorledes saldiene på de enkelte konti er sammensat af enkeltposteringer, således at sammenhængen mellem årsregnskabet og de enkelte posteringer klart fremgår. Regnskabsføringen skal i øvrigt opfylde de af Indenrigs- og Sundhedsministeren stillede krav. 6.2 Tilsyn, styring mv. Økonomiudvalget fører tilsyn med, at kommunens regnskabsføring er forsvarlig, og at regnskabssystemet tilrettelægges således, at det opfylder kravene i henhold til afsnit 6.1. Regnskabssystemets funktioner styres af Økonomiafdelingen. 6.3 Regnskabsgrundlag og registrering De enkelte afdelinger og institutiner foretager selv regnskabsføringen via et af kommunen anskaffet it-system. Alle bilag er som udgangspunkt elektroniske - såvel fakturaer vedrørende indkøb som regninger fra kommunen til borgere, andre kommuner mv. Undtagelsesvis kan regninger fra kommunen udsendes i papirform. Regnskabsmæssig registrering og betaling sker i henhold til de fastsatte regler for anvisning og attestation.

Kasse- og Regnskabsregulativ 10 7. Regnskabsaflæggelse 7.1 Tidsfrister Kommunens årsregnskab aflægges af Økonomiudvalget til Byrådet senest den 31. maj i det år, der følger efter regnskabsåret. Den regnskabsmæssige supplementsperiode løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af februar måned i det følgende regnskabsår. Hvert år inden udgangen af december måned fastlægger Økonomiudvalget forskrifter for den forestående regnskabsafslutning i form af et regnskabsdirektiv. I regnskabsdirektivet fastlægges forskrifter for udarbejdelse af årsregnskabet, samt en tidsplan, der sikrer overholdelse af de foreskrevne tidsfrister. For så vidt angår regnskabsafsnit, for hvis revision der ved lov eller på anden måde er fastsat særlige tidsfrister, eller hvor særlig behandling er påkrævet, skal specialregnskaber med dertil hørende regnskabsforklaringer udarbejdes til de tidspunkter og med det indhold, som er foreskrevet. Det påhviler Økonomiafdelingen at udarbejde forslag til regnskabsdirektiv samt at påse, at de deri fastlagte tidsfrister og forskrifter overholdes. 7.2 Indenrigs- og Sundhedsministerens krav Årsregnskabet udarbejdes i en form, der opfylder Indenrigs- og Sundhedsministerens krav. 7.3 Anlægsarbejder Anlægsregnskaber skal aflægges i overensstemmelse med gældende regler. De nærmere retningslinjer for aflæggelse af anlægsregnskaber fastlægges i et særskilt bilag til regulativet. 7.4 Indregning og måling af aktiver og passiver Kommunen har en samlet statusbalance, der omfatter omsætnings- og anlægsaktiver, gæld og egenkapital. Struer Kommunes principper for indregning og måling af aktiver og passiver fastlægges i et særskilt bilag til regulativet. 7.5 Afgivelse af årsregnskabet til revision Byrådet afgiver årsregnskabet til revisionen inden den 1. juni i det følgende år. Inden fremsendelse til revisionen forsynes regnskabet med Byrådets påtegning om den stedfundne behandling. Revisionen afgiver en årsberetning om revisionen af kommunes årsregnskab. Beretningen udsendes til Byrådets medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen.

Kasse- og Regnskabsregulativ 11 Revisionens bemærkninger forelægges Økonomiudvalget og - og for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under Økonomiudvalget - tillige den pågældende kommunale myndighed til besvarelse, inden Byrådet i et møde træffer afgørelse om revisionens bemærkninger og om eventuelle andre spørgsmål vedrørende det pågældende regnskab. Såvel Økonomiudvalgets og øvrige udvalgs besvarelser som Byrådets afgørelser meddeles revisionen. Årsregnskabet og revisionens beretning samt Byrådets afgørelse om denne indsendes til tilsynsrådet inden udgangen af september måned.

Kasse- og Regnskabsregulativ 12 8. Kassefunktioner 8.1 Økonomiudvalgets tilsyn Økonomiudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af kommunens kasser er forsvarlig. Det påser, at kommunens indtægter indgår til rette tid, og at eventuelle tilgodehavender inddrives. Økonomiudvalget fastsætter nærmere regler med henblik på udøvelsen af denne tilsynspligt, samt for tilsynet med regnskabsføringen, jf. afsnit 6.2, og med anbringelse af midler, jf. afsnit 8.3. 8.2 Anbringelse af midler Økonomiudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i bank eller anbringes i sådanne obligationer, i hvilke umyndiges midler kan anbringes. 8.3 Sikring af omsætningspapirer Kommunens omsætningspapirer skal, for så vidt de ikke sikres på anden lige så betryggende måde, forsynes med påtegning om, at de tilhører kommunen, og at der kun må rådes over papiret med Byrådets samtykke. Påtegningen skal så vidt muligt noteres i vedkommende institution. Samme pligter som ovenfor nævnt påhviler Økonomiudvalget med hensyn til andre midler, der forvaltes af kommunen. 8.4 Afdelingskasser, herunder forskudskasser Afdelinger og institutioner kan tildeles afdelings- eller forskudskasser efter behov. Økonomiafdelingen underretter revisionen om etablering af afdelingskasser. Såvel etablering af en afdelingskasse som tilrettelæggelse af den daglige forretningsgang ved denne sker efter retningslinier, der fastsættes af Økonomiudvalget. Økonomiafdelingen påser, at der regelmæssigt og til rette tid sker fuldstændig afregning fra afdelingskasser til hovedkassen. 8.5 Beskrivelse af forretningsgange for kassekontrol mv. For både hovedkassen og de enkelte afdelingskasser påhviler det Økonomiafdelingen at udarbejde beskrivelser af forretningsgangene for kassekontrol og -betjening. Beskrivelserne skal tillige indeholde regler for kasseoptælling, aflåsning af registreringsudstyret (kasseapparater o.l.), kontrol med aflåsnings- og tømningsnøgler, forskrifter for opbevaring af disse samt opbevaring af kontantbeholdning uden for normal åbningstid. For de enkelte afdelingskasser skal beskrivelserne herudover indeholde bestemmelser om kassevirksomhedens omfang, afregningsforhold, betalings- og kvitteringssystemer eller andre forhold af kontrolmæssig betydning.

Kasse- og Regnskabsregulativ 13 8.6 Kvitteringsmateriale Regninger, opkrævninger og øvrigt indbetalingsmateriale, der udsendes af kommunen, skal være forsynet med oplysning om gældende regler for kvitteringsafgivelse og betalingsbestemmelser. Al bestilling af kvitteringsmateriale, der anvendes ved afgivelse af kvittering for indbetalinger til kommunens kasser, skal ske gennem Økonomiafdelingen, og kun autoriseret materiale må anvendes. Opslag af kvitteringsmateriale skal opbevares af Økonomiafdelingen, der mod kvittering udleverer det nødvendige materiale til pågældende afdeling. Der føres af Økonomiafdelingen en oversigt over modtagelse, udleveringer og beholdninger af kvitteringsmateriale. 8.7 Personalets forhold Personale beskæftiget med kasserertjeneste kan principielt ikke samtidig være beskæftiget med bogholderi- eller kassekontrolarbejde. Kommunens personale kan ikke foretage indbetalinger til kommunen for andres regning, med mindre der i det enkelte tilfælde er truffet aftale med lederen af Økonomiafdelingen. Økonomiudvalget tilstiller revisionen meddelelse, såfremt kommunalt ansatte, der udfører kasserertjeneste ved hovedkasse eller afdelingskasser, tillige har andre kasser under sig, ligesom det meddeles, af hvem disse kasser revideres. 8.8 Postindgang Postforsendelser til kommunen åbnes af to personer i forening og må ikke åbnes af personer, der er beskæftiget med bogholderi- eller kassetjeneste. Alle afdelinger, der modtager og åbner postforsendelser, fører postlister over de forsendelser, der indeholder kontante beløb eller andre værdier. Listerne underskrives af de pågældende, der åbner posten. Postlisten afleveres dagligt sammen med de modtagne værdier til Økonomiafdelingen, der foranlediger bogholderimæssig notering og kvitteringsafgivelse. Postlisten tilbagesendes til den pågældende afdeling forsynet med såvel kassererens som kassekontrollens underskrift. 8.9 Konti i pengeinstitutter Alene de i henhold til styrelseslovens 32 bemyndigede personer er berettiget til at oprette og ophæve bankkonti. Alle kommunen tilhørende bankkonti skal oprettes i kommunens navn. De til brug ved betalingerne over kommunens kasse fornødne midler hæves ved udtræk på kommunens bankkonti. Kommunens tegningsberettigede bemyndiger medarbejdere til at kunne underskrive for udtræk. Anmodning om udtræk forsynes med to underskrifter. Der skal regelmæssigt foretages afstemning af bankkonti. Kravet om regelmæssig afstemning gælder også mellemregningskonti.

Kasse- og Regnskabsregulativ 14 9. Anvendelse af IT 9.1 Gyldighedsområde For anvendelse af elektronisk databehandling i opgaver med relation til kasse- og regnskabsvæsenet gælder efterfølgende bestemmelser. 9.2 Styring af kommunens IT-anvendelse Etablering af eller tilslutning til IT-systemer skal godkendes af Byrådet. I det omfang lov om offentlige myndigheders registre ikke foreskriver Byrådets godkendelse, kan godkendelse gives af Økonomiudvalget. Direktionen udpeger for hvert system en person, der er ansvarlig for systemets anvendelse. Økonomiafdelingen er ansvarlig for ajourføring af listen over systemansvarlige. Opbygning og ændring af IT-systemer, der udføres på eget anlæg, skal godkendes af Direktionen. I det omfang lov om offentlige myndigheders registre ikke foreskriver Byrådets godkendelse, kan godkendelse gives af Økonomiudvalget. Anvendelse af systemet tilrettelægges af Økonomiafdelingen i samarbejde med den afdeling, der skal anvende systemet. Ved tilslutning til systemer, der udføres på servicebureau, tilrettelægges anvendelsen af systemet af Økonomiafdelingen i samarbejde med den afdeling, der skal anvende systemet. 9.3 Interne kontrolforanstaltninger Økonomiudvalget fastsætter de nærmere retningslinier for kontrol og afstemning ved anvendelse af IT-systemer. Kontrolforanstaltningerne, der tilrettelægges af Økonomiafdelingen i samarbejde med de enkelte afdelinger, skal sikre uddatamaterialets korrekte sammenhæng med inddata og med ind- og udbetaling samt bogføring. Der fastsættes herunder regler for den systemansvarliges opgaver, for dokumentationskontrol samt for kontrol- og afstemningsprocedurer i øvrigt.

Kasse- og Regnskabsregulativ 15 10. Andre bestemmelser 10.1 Arkivalier Økonomiudvalget fører tilsyn med, at kommunens arkivalier, herunder adkomstpapirer og kontrakter, opbevares på betryggende måde. 10.2 Eksterne regnskaber Såfremt kommunen fører regnskab eller udfører andre opgaver af regnskabsmæssig art for eksterne virksomheder/institutioner, skal der foreligge en skriftlig aftale mellem kommunen og den eksterne virksomhed herom. Aftalen skal indeholde en fastlæggelse af relationerne mellem virksomheden/institutionen og kommunen, herunder en fastlæggelse af kommunens og virksomhedens institutionens gensidige forpligtelser og ansvar. 10.3 Sikkerhedsstillelse Økonomiafdelingen skal foretage en registrering af alle deponerede effekter, der indleveres til kommunen f.eks. som sikkerhed for skatterestancer, tilbagebetalingskrav og andre tilgodehavender. 10.4 Opbevaring og registrering af midler Økonomiudvalget fastsætter regler for opbevaring og registrering af midler, der af afdelinger og institutioner administreres for klienter, samt af midler og værdier tilhørende patienter på institutioner mv. 10.5 Notering af transporter Det påhviler Økonomiafdelingen at foretage notering af alle transporter i leverandørers tilgodehavender ved kommunen. Økonomiafdelingen giver ved noteringen meddelelse om transporten til den, der skal anvise den pågældende udbetaling. 10.6 Kassationsregler Kassation af regnskabsmaterialet sker i henhold til gældende regler. 10.8 Forsikringsforhold Byrådet er ansvarlig for, at der udarbejdes en forsikringspolitik, der beskriver i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres. Økonomiafdelingen fører fortegnelse over de forsikrede værdier.