TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

Relaterede dokumenter
Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune

Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Roskilde Kommune 2014

TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2014

TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

Turismens økonomiske betydning i Destination Enjoy Limfjorden 2014

Turismens økonomiske betydning i Fjordlandet 2015

TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland 2014

Turismens økonomiske betydning i Destination Sønderjylland 2014

Turismens økonomiske betydning på Fyn 2014

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens Økonomiske betydning i Region Midtjylland 2013

Turismens økonomiske betydning i Destination Lillebælt 2014

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012

Turismens økonomiske betydning i Randers

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012

Turismens økonomiske betydning i Limfjordsområdet Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark

TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Vejle 2014

Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune.

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune

Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012

Turismens Økonomiske betydning i Region Midtjylland 2013

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Turismens økonomiske betydning i Holstebro Udgivet af: VisitDenmark for Holstebro Kommune Oktober 2014

Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012

Turismens økonomiske betydning i Billund Kommune 2014

Turismens økonomiske betydning i Destination Kongernes Nordsjælland 2014

Turismens økonomiske betydning i Vestsjælland 2014

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013

Turismens økonomiske betydning i Dragør 2013

Turismerelaterede arbejdspladser

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Turismens økonomiske betydning 2017

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2016

NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012

Regionale nøgletal for dansk turisme,

*Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

Campingturismen Turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

TURISMESATELLITREGNSKAB

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013

Turismesatellitregnskab For Bornholm, 2011

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:30 Udv. 3

TURISMEN I ROSKILDE. Udarbejdet oktober 2017 af:

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Turismens økonomiske betydning i Nyborg kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014

VisitDenmark 2009 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

CENTER for REGIONAL- & TURISMEFORSKNING

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Turismens økonomiske betydning i Danmark Del 1 (direkte effekter)

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismens økonomiske betydning i Langeland kommune 2008

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Esbjerg kommune 2008

Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018

Turismens økonomiske betydning i Fanø kommune 2008

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: F: E:

8. Regionaløkonomisk analyse af turismen på Bornholm

Turismens økonomiske betydning for Fyn, Langeland og Ærø 2008

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Transkript:

TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING Destination: Aarhus Kommune 2015 CENTER for REGIONAL& TURISMEFORSKNING

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune 2015 Udarbejdet af: VisitDenmark for VisitAarhus August 2017 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: VisitAarhus Forfattere: Charlotte Rømer Rassing Senioranalytiker, Viden & Analyse i VisitDenmark E-mail: crr@visitdenmark.com Martin Fonnesbech-Sandberg Økonom, Viden & Analyse i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2017 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING 2014... 1 SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR AARHUS KOMMUNE... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR AARHUS KOMMUNE: UDDYBENDE RESUMÉ... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I AARHUS KOMMUNE... 5 1.1 TURISMEFORBRUGET I AARHUS KOMMUNE VAR PÅ GODT 3,9 MIA. KR. I 2015... 5 1.2 DANSKE TURISTER BIDRAGER MED DEN STØRSTE ANDEL AF TURISMEFORBRUGET... 7 1.3 FORRETNINGSREJSENDE ER VIGTIGE FOR AARHUS KOMMUNE... 8 1.4 IKKE-KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER OG ENDAGSBESØGENDE FYLDER MEST... 9 1.5 TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ TURISMEPRODUKTER... 10 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER... 12 2.1 TURISMEN SKABTE 1,8 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST I AARHUS KOMMUNE I 2015... 12 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I EN RÆKKE BRANCHER... 13 2.3 TURISME SKABTE GODT 4.000 FULDTIDSJOB I AARHUS KOMMUNE I 2015... 14 2.4 TURISMEN ER VIGTIG FOR BESKÆFTIGELSEN I AARHUS KOMMUNE... 15 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ KNAP 1,3 MIA. KR. I AARHUS KOMMUNE AFLEDT AF TURISMEN... 16 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I AARHUS KOMMUNE PÅ 2,7 PCT.... 17 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET... 18 3.1 STIGENDE OVERNATNINGSKAPACITET INDEN FOR HOTELLER OG LYSTBÅDEHAVNE... 18 3.2 KOMMUNENS SOMMERHUSE BENYTTES ISÆR AF EJERNE SELV... 19 3.3 FLEST OVERNATNINGER PÅ HOTEL I AARHUS KOMMUNE I 2016... 20 3.4 STIGNING I DANSKE OG UDENLANDSKE ANTAL OVERNATNINGER FRA 2015 TIL 2016... 20 3.5 AARHUS KOMMUNE HAR TURISTOVERNATNINGER OGSÅ UDEN FOR SOMMERMÅNEDERNE... 21 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER... 22 4.1 TURISMESATELLITREGNSKABET SOM METODE... 22 4.2 LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER... 24 4.3 DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER... 26 4.4 TURISMEBRANCHER OG -VAREAFGRÆNSNINGER... 29 4.5 EFTERSPØRGSELSKILDER... 33 BILAG... 35 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2015... 35

Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune i 2015. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker ind i en række brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af beskæftigelse skabt af turismen. Rapporten tegner et øjebliksbillede af turismen i Aarhus Kommune med udgangspunkt i de pr. september 2017 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet fra 2008 til og med 2016 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes resultaterne for destinationen op mod regionale og nationale nøgletal. I rapportens kapitel 4 er den anvendte metode beskrevet. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med afsæt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ændringer i forhold til turismens økonomiske betydning 2014 Fra 2014 til 2015 er der sket nogle ændringer, der understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes fra år til år. 1

Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes kort: VisitDenmark har ønsket at kunne sammenligne turismeomsætningen i 2015 med 2014. Derfor er turismeforbruget i 2014 er blevet genregnet af CRT for at muliggøre denne sammenligning. Genberegninger sker med afsæt i de seneste tilgængelige nationalregnskabstal. Dette har medført en nedjustering af forbruget i 2014 med ca. 0,5% på nationalt niveau. Omfanget af justeringen varierer regionalt og kommunalt. Udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i denne rapport sker ud fra de reviderede tal for 2014. I Turismens økonomiske betydning 2014 nedskalerede CRT det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport, som ikke fanges af VisitDenmarks turistundersøgelse. Dette blev gjort for at ramme det forbrugsniveau, som VisitDenmark leverede til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug var kunstigt lavt. I dette års rapport er det ændret efter aftale med Danmarks Statstik, så forbruget på langdistance lokaltransport indgår. Sammenfattende betyder det, at man ikke kan sammenligne sidste års rapport med dette års rapport. Derimod kan udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i indeværende rapport sammenlignes. 2

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Aarhus Kommune Turisterne i Aarhus Kommune brugte i 2015 for i alt godt 3,9 mia. kr. i løbet af opholdet på destinationen og foretog godt 1,1 mio. registrerede overnatninger i 2016. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 1,8 mia. kr. i værditilvækst 1, knap 1,3 mia. kr. i skatteindtægter og godt 4.000 job i 2015. Turismen står bag 1,7 pct. af al værditilvækst, 2,1 pct. af alle job og 2,7 pct. af det samlede skatteprovenu i Aarhus Kommune. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Aarhus Kommune opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,03 job (årsværk), 460.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 320.000. kr. 2 Oversigtstabel 1. Aarhus Kommune, 2015 Turismeforbrug i Aarhus Kommune, mio. kr. 3.927 Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,4 Største markeder, 2015 Danmark 2.928 Norge 175 Tyskland 165 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2015 Hotel forretning 1.062 Hotel ferie 582 Camping 140 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2015 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 1.816 Andel af Aarhus Kommune samlede værditilvækst, pct. 1,7 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 4.028 Andel af alle Aarhus Kommune beskæftigede, pct. 2,1 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 1.261 Turismens andel af samlet provenu i Aarhus Kommune, pct. 2,7 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

Den turismeøkonomiske betydning for Aarhus Kommune: uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Aarhus Kommune og de samfundsøkonomiske effekter heraf tegner nærværende rapport en profil af turismen i Aarhus Kommune og betydningen af erhvervet. Udvalgte hovedresultater: Fra 2014 til 2015 steg turismeforbruget i Aarhus Kommune fra 3.637 mio. kr. til 3.927 mio. kr. svarende til en stigning på 8,0 pct. Med en andel på 75 pct. udgør danske turister det største marked i Aarhus Kommune målt på turismeforbrug i 2015. Danskernes andel er over niveauet i såvel Region Midtjylland (68 pct.) som landet som helhed (60 pct.). Turismen som erhverv i Aarhus Kommune har lidt mindre betydning for kommunen end i Region Midtjylland og landet som helhed. I Aarhus Kommune tegner turismeomsætningen sig for 1,4 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 1,6 pct. i gennemsnit for Region Midtjylland og 1,9 i gennemsnit for landet som helhed. Godt halvdelen (51 pct.) af turismeforbruget i Aarhus Kommune stammer fra turister, der benytter kommercielle overnatningsformer. De resterende 49 pct. af stammer fra turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer samt endagsrejsende. Inden for de kommercielle overnatningsformer er det især hotellerne, der tegner sig for turismeforbruget. Både forretnings- og ferierejsende bidrager til turismeforbruget i Aarhus Kommune. 55 pct. kan henføres til forretningsrejsende og de resterende 45 pct. til ferierejsende. Med hele 73 pct. af det samlede turismeforbrug lægger turisterne i Aarhus Kommune størstedelen på typiske turismeprodukter herunder især lokal transport og overnatning. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Aarhus Kommune og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Hoteller fylder relativt mest i Aarhus Kommune med en andel på hele 75 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Danskere tegner sig for hovedparten (71 pct.) af overnatningerne i Aarhus Kommune, mens udlændinge tegner sig for de resterende 29 pct. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, campingpladser og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Antallet af kommercielle overnatninger i Aarhus Kommune steg fra 2015 til 2016. I 2016 foretog turisterne 8,8 pct. flere overnatninger i kommunen sammenlignet med året før. Den positive udvikling fandt sted inden for samtlige kommercielle overnatningsformer undtaget camping, hvor antallet af overnatninger faldt med 5,8 pct. fra 2015 til 2016. Aarhus Kommune er ikke en udtalt sommerdestination og tiltrækker således også turister både om foråret og efteråret. 4

Kapitel 1. Turismeforbruget i Aarhus Kommune Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Aarhus Kommune. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken slags turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Aarhus Kommune var på godt 3,9 mia. kr. i 2015 Det samlede turismeforbrug i Region Midtjylland var 16,8 mia. kr. i 2015. Turisterne i Aarhus Kommune havde i den periode et samlet turismeforbrug på godt 3,9 mia. kr. svarende til knap en fjerdedel af det samlede turismeforbrug i regionen. Med 23 pct. er Aarhus Kommune suverænt den kommune i Region Midtjylland med det største turismeforbrug på 3,9 mia. kr. På andenpladsen følger Ringkøbing-Skjern med over 2,5 mia. kr. i turismeforbrug. Nederst på listen ligger kommunerne Favrskov og Samsø, hvor turisterne brugte under 200 mio. kr. i 2015. Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Midtjyllands kommuner. Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Midtjyllands kommuner 5

Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikkekommercielle overnatningsformer og endagsturisme i Aarhus Kommune og samtlige af Region Midtjyllands kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i de respektive kommuner. Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Midtjylland, 2015 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikkekommerciel overnatning og endagsrejsende Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark 97.490 50.504 46.985 5.120.596 1,9 Region Midtjylland 16.848 9.429 7.420 1.082.963 1,6 pct. Aarhus 3.927 2.001 1.926 284.393 1,4 Ringkøbing-Skjern 2.537 2.058 479 93.867 2,7 Herning 1.226 550 676 72.202 1,7 Syddjurs 1.201 659 542 23.913 5,0 Silkeborg 916 472 444 64.796 1,4 Horsens 853 379 474 72.416 1,2 Holstebro 839 476 363 48.529 1,7 Norddjurs 796 434 361 23.849 3,3 Skanderborg 662 396 265 48.043 1,4 Skive 576 265 311 32.469 1,8 Viborg 573 283 291 75.317 0,8 Lemvig 545 423 123 23.297 2,3 Randers 501 194 307 56.455 0,9 Hedensted 512 257 255 34.806 1,5 Odder 345 172 173 10.233 3,4 Ikast-Brande 262 119 144 62.367 0,4 Struer 243 124 119 15.399 1,6 Samsø 186 128 57 3.338 5,6 Favrskov 148 37 110 37.275 0,4 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende: eget sommerhus, besøg ved familie og venner samt endagsturister. Turismeforbruget i Aarhus Kommune udgør 1,4 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed under niveauet i Region Midtjylland (1,6 pct.) og landet som helhed (1,9 pct.). Der er stor variation i turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Region Midtjylland. I Samsø Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på 5,6 pct. efterfulgt af Syddjurs Kommune med en andel på 5,0 pct. af det samlede udbud. Variationen på tværs af 6

kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning, samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i Region Midtjyllands kommuner. Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Regionen Midtjyllands kommuner 1.2 Danske turister bidrager med den største andel af turismeforbruget Turismen i Aarhus Kommune er kendetegnet ved mange danske gæster. Samlet set står danskerne for 75 pct. af turismeomsætningen i Aarhus Kommune. Dansk turisme har større relativ betydning i Aarhus Kommune end i Region Midtjylland (68 pct.) og landet som helhed (60 pct.). I Aarhus Kommune er Norge og Tyskland de største udenlandske markeder med turismeforbrug på henholdsvis 175 mio. kr. og 165 mio. kr. Med 4 pct. af det samlede turismeforbrug i Aarhus Kommune er Tysklands andel noget lavere end i Region Midtjylland (16 pct.) og landet som helhed (11 pct.). Således er Aarhus Kommune noget mindre afhængige af det tyske marked end regionen og landet som helhed. 7

Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Aarhus Kommune, 2015 Turismeforbrug Fordeling af Aarhus Kommune turismeforbrug Fordeling af Region Midtjyllands turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt 3.927 100 100 100 Danmark 2.928 75 68 60 Udlandet 999 25 32 40 Norge 175 4 5 6 Tyskland 165 4 16 11 Storbritannien 84 2 1 2 Sverige 76 2 2 7 USA 59 1 1 2 Italien 51 1 1 1 Øvrige lande 389 10 7 11 Bilag 1A udspecificerer kommunens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter. Der kan det ses, at turister fra øvrige lande bl.a. stammer fra Holland og Spanien. 1.3 Forretningsrejsende er vigtige for Aarhus Kommune Over halvdelen (55 pct.) af turismeforbruget i Aarhus Kommune stammer fra forretningsrejsende. De resterende 45 pct. kan tilskrives ferieturismen. Danskerne står med 87 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Aarhus Kommune. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning. Danske feriegæster står med 1,1 mia. kr. for 59 pct. af ferieturismeforbruget i Aarhus Kommune. Tilsvarende tegner udenlandske feriegæster med 728 mio. kr. sig for 41 pct. af alt ferieturismeforbrug. 8

Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Aarhus Kommune, 2015 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 3.927 2.145 100 1.783 100 Danmark 2.928 1.873 87 1.055 59 Udlandet 999 272 13 728 41 1.4 Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsbesøgende fylder mest Turismeforbruget i Aarhus Kommune steg med 290 mio. kr. fra 2014 til 2015. Det svarer til en stigning på 8,0 pct. Inden for de kommercielle overnatningsformer er det navnlig hotelgæsterne, der har bidraget til det høje forbrug i 2016. I Aarhus Kommune var det samlede turismeforbrug i 2015 på godt 3,9 mia. kr. Heraf tegner turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, sig for 51 pct. Andelen er stort set på niveau med andelen i landet som helhed (52 pct.), men under niveauet i Region Midtjylland (56 pct.). Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2015 Turismeforbrug 2014 Turismeforbrug 2015 Fordeling for Aarhus Kommune Fordeling for Region Midtjylland mio. kr. Fordeling for hele landet I alt 3.637 3.927 100 100 100 Kommercielle 1.774 2.001 51 56 52 Hotel ferie 457 582 15 11 15 Hotel forretning 985 1.062 27 14 15 Feriecentre 4 4 0 1 2 Camping 131 140 4 6 5 Vandrerhjem 43 49 1 1 1 Lejet feriehus 129 137 3 21 13 Lystbåde 6 6 0 0 0 Festival 0 0 0 1 1 Bondegårde 5 5 0 0 0 Krydstogt 14 16 0 0 0 Ikkekommercielle 1.863 1.926 49 44 48 Eget feriehus 59 59 2 7 6 Lånt sommerhus 10 10 0 2 1 Familie/venner 457 464 12 10 10 Endagsturister - ferie 308 311 8 10 18 Endagsturister - forretning 1.028 1.082 28 15 13 pct. 9

Inden for de kommercielle overnatningsformer stammer den største andel (42 pct.) fra turister, der overnatter på hotel; 27 pct. lægges af forretningsrejsende og 15 pct. af ferierejsende. Andelen er noget højere end i Region Midtjylland (25 pct.) og landet som helhed (30 pct.). Det skyldes tilstedeværelsen af de mange forretningsrejsende i Aarhus Kommune. Turister, der overnatter i lejet feriehus, tegner sig for en markant mindre andel af det samlede turismeforbrug i Aarhus Kommune (3 pct.), end tilfældet er i regionen (21 pct.) og landet som helhed (13 pct.). 1.5 Turisterne bruger flest penge på turismeprodukter En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Aarhus Kommune kan størstedelen (73 pct.) af turismeforbruget henføres til turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Forbruget på turismeprodukter i Aarhus Kommune bliver hovedsageligt brugt på lokal transport (34 pct.), overnatning (21 pct.) og restaurant (11 pct.). Inden for lokal transport bidrager danskerne med hele 95 pct. af forbruget i Aarhus Kommune. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Aarhus Kommune findes inden for kultur og forlystelser (1 pct.), hvor forbruget ligger på 40 mio. kr. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Aarhus Kommune, 2015 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 3.927 100 2.928 100 999 100 Turismeprodukter 2.876 73 2.301 79 574 57 Heraf: Overnatning 813 21 584 20 229 23 Restaurant 433 11 229 8 204 20 Lokal transport 1.329 34 1.265 43 64 6 Rejseservice 262 7 191 7 70 7 Kultur og forlystelser 40 1 33 1 7 1 Detailhandel 656 17 388 13 268 27 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 209 5 109 4 100 10 Benzin og andet brændstof 249 6 209 7 39 4 Andet 199 5 70 2 129 13 Andre produkter 395 10 238 8 157 16 Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug i Aarhus Kommune er lidt anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter (57 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (20 pct.). I forhold til de danske turister i Aarhus Kommune går en lidt større andel af 10

de udenlandske turisters forbrug til detailhandel (27 pct.) og andre produkter (16 pct.). Sidstnævnte kategori dækker fx over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester samt energi og vandforsyning. 11

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Aarhus Kommune. De samlede effekter i en kommune kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i kommunen. Omvendt kan turismeforbruget i en given kommune være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Turismen skabte 1,8 mia. kr. i værditilvækst i Aarhus Kommune i 2015 En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Aarhus Kommune udgjorde i 2015 i alt 1.816 mio. kr. inkl. afledte effekter (tabel 2.1). Turismeandelen af den samlede værditilvækst var på 1,7 pct. for Aarhus Kommune. Dette er under gennemsnittet for såvel Region Midtjylland (2,8 pct.) som landet som helhed (3,2 pct.). Dermed er turismen, hvad angår værditilvækst, et mindre vigtigt erhverv i Aarhus Kommune end i de andre kommuner i Region Midtjylland og i landet som helhed. I Samsø Kommune skaber turismen med 16,6 pct. den højeste andel af værditilvæksten, efterfulgt af Syddjurs Kommune med 9,4 pct. og Ringkøbing-Skjern med 7,4 pct. Kommunerne Ikast-Brande, Favrskov og Viborg trækker med andele på 1,2 pct., 1,3 pct. og 1,4 pct. regionens samlede gennemsnit ned. I absolutte størrelser skaber turismen mere værditilvækst i Aarhus Kommune end i Ringkøbing- Skjern Kommune. 12

Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Midtjylland, 2015 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark 56.550 1.759.565 3,2 Region Midtjylland 10.005 357.375 2,8 pct. Aarhus 1.816 104.642 1,7 Ringkøbing-Skjern 1.584 21.538 7,4 Syddjurs 773 8.256 9,4 Herning 628 23.793 2,6 Holstebro 528 16.183 3,3 Silkeborg 499 22.889 2,2 Norddjurs 483 8.307 5,8 Horsens 459 23.086 2,0 Randers 411 21.057 2,0 Skanderborg 410 15.662 2,6 Skive 366 11.307 3,2 Lemvig 381 6.708 5,7 Hedensted 341 11.308 3,0 Viborg 350 25.387 1,4 Odder 262 3.642 7,2 Ikast-Brande 201 17.076 1,2 Struer 195 4.598 4,3 Samsø 178 1.072 16,6 Favrskov 140 10.864 1,3 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i en række brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun inden for turismeerhvervene. Af Aarhus Kommune samlede turismeafledte værditilvækst på godt 1,8 mia. kr. stammer 629 mio. kr. svarende til 35 pct. fra turismeerhvervene. Dette er højere end regionsog landsniveauet på henholdsvis 27 og 29 pct. Når man ser på turismeerhvervene i Aarhus Kommune, stammer halvdelen af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv (fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice). Andelen er på niveau med den tilsvarende andel i landet som helhed, men under regionsgennemsnittet på 56 pct. 16 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Aarhus Kommune kan tilskrives detailhandlen, hvilket er på niveau med gennemsnittet i Region Midtjylland, men under niveauet på 20 pct. i Danmark samlet set. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i kommunen. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver 13

anledning til 460.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Aarhus Kommune er således 0,46. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er noget højere (0,58). Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Aarhus Kommune, 2015 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Visit Aarhus Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt 1.816 100 100 100 Turismeerhverv 629 35 27 29 Heraf: Overnatningssteder 215 12 6 7 Restauranter og værtshuse 172 9 8 10 Transportvirksomheder 134 7 6 6 Rejseservice 45 2 2 1 Kultur, forlystelser og sport 64 4 4 4 Detailhandel 282 16 17 20 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 3 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 33 2 2 3 Andre 246 14 15 17 Andre brancher 905 50 56 51 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 241 13 18 14 Erhvervsservice 162 9 9 9 Andre 502 28 29 28 pct. 2.3 Turisme skabte godt 4.000 fuldtidsjob i Aarhus Kommune i 2015 Turisternes forbrug skaber arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Gennem direkte og afledte effekter skabte turismen i Aarhus Kommune i 2015 i alt 4.028 årsværk, hvilket svarer til 2,1 pct. af kommunens samlede antal årsværk. Dette er under regionsgennemsnittet på 3,2 pct. og landsgennemsnittet på 4,2 pct. I region Midtjylland er Samsø, Syddjurs og Ringkøbing-Skjern de kommuner, der er mest afhængige af turismens beskæftigelsesmæssige effekter, da henholdsvis 16,5 pct., 9,9 pct. og 9,7 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunerne kan henføres til turismen. Kommunerne Favrskov, Viborg og Ikast-Brande er mindst afhængige af turismens jobskabelse. 14

Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Midtjylland, 2015 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark 117.995 2.828.681 4,2 Region Midtjylland 20.500 634.986 3,2 pct. Aarhus 4.028 189.191 2,1 Ringkøbing-Skjern 2.885 29.889 9,7 Syddjurs 1.499 15.065 9,9 Herning 1.380 45.474 3,0 Silkeborg 1.050 40.438 2,6 Holstebro 1.066 31.312 3,4 Horsens 1.015 42.249 2,4 Norddjurs 987 15.857 6,2 Skanderborg 908 25.613 3,5 Randers 827 40.498 2,0 Skive 787 21.553 3,7 Viborg 765 48.699 1,6 Lemvig 699 10.151 6,9 Hedensted 639 19.570 3,3 Odder 522 7.248 7,2 Ikast-Brande 456 23.422 1,9 Struer 397 8.533 4,7 Samsø 308 1.866 16,5 Favrskov 282 18.359 1,5 2.4 Turismen er vigtig for beskæftigelsen i Aarhus Kommune Turismeerhvervet skaber med 2.143 årsværk over halvdelen (53 pct.) af jobbene i turistbranchen i Aarhus Kommune (tabel 2.4). Sammenlignes andelen med de tilsvarende andele for hele Region Midtjylland og hele landet, er konklusionen, at turismen i Aarhus Kommune betyder mere for turismeerhvervet end i regionen og landet som helhed. Inden for turismeerhvervet i Aarhus Kommune skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (24 pct.). Dette er på niveau med såvel regions- som landsgennemsnittet. Inden for overnatningssteder bliver der relativt set skabt flere job i Aarhus Kommune end i Region Midtjylland og landet som helhed. Det skyldes formentlig hotelturismen, der fylder meget i Aarhus Kommune. I Aarhus Kommune skaber turismen (inklusive afledte effekter) derudover 709 årsværk inden for detailhandlen og 1.176 årsværk inden for andre brancher. Relativt set er turismen lidt mindre vigtig for detailhandlen og andre brancher i Aarhus Kommune, end tilfældet er i Region Midtjylland og landet som helhed. 15

Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Aarhus Kommune er denne multiplikator 1,03 i 2015. For hver million kr., der bliver brugt af turister i kommunen, vil der således blive skabt 1,03 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er lidt mindre beskæftigelsesintensiv i Aarhus Kommune end i landet som helhed, hvor der i gennemsnit skabes 1,21 job af en million kr. i turismeforbrug. Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Aarhus Kommune, 2015 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Aarhus Kommune Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt 4.028 100 100 100 Turismeerhverv 2.143 53 44 44 Heraf: Overnatningssteder 718 18 11 11 Restauranter og værtshuse 971 24 23 23 Transportvirksomheder 189 5 5 5 Rejseservice 107 3 2 2 Kultur, forlystelser og sport 157 4 4 5 Detailhandel 709 18 22 23 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 58 1 2 2 Andre 649 16 20 21 Andre brancher 1.176 29 34 33 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 77 2 2 2 Erhvervsservice 309 8 8 8 Andre 790 20 24 22 pct. 2.5 Skatteindtægter på knap 1,3 mia. kr. i Aarhus Kommune afledt af turismen I Aarhus Kommune skaber turismen offentlige indtægter på knap 1,3 mia. kr. Heraf går de 758 mio. kr. eller 60 pct. til vareskatter (især moms). Personskatterne beløber sig til 503 mio. kr., hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Fordelingen mellem turismeafledte person- og vareskatter er stort set den samme i Aarhus Kommune, Region Midtjylland og landet som helhed. 16

Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Aarhus Kommune, 2015 Aarhus Kommune Region Midtjylland Danmark mio. kr. I alt 1.261 100 100 100 Personskatter 503 40 39 38 Statsskatter 166 13 13 13 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 72 6 6 5 Kirkeskatter 7 1 1 1 Kommuneskatter 257 20 20 19 Vareskatter 758 60 61 62 Selskabsskatter 63 5 5 6 Vareafgifter/punktafgifter 194 15 17 16 Moms/merværdiafgift 501 40 39 40 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINEmodellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12 pct. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter i Aarhus Kommune på 2,7 pct. Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 2,7 pct. af Aarhus Kommunes samlede skatteprovenu, hvilket er noget under såvel lands- som regionsgennemsnittet på henholdsvis 5,1 pct. og 4,1 pct. Dette skyldes især vareskatternes andel på 3,9 pct. i Aarhus Kommune. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,32. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Aarhus Kommune, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 320.000 kr. For hele landet ligger noget højere (0,41). Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Aarhus Kommune, 2015 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Aarhus Kommune Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt 1.261 2,7 4,1 5,1 Personskatter 503 1,9 2,7 3,2 Statsskatter 166 1,4 2,0 2,4 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 72 3,6 5,1 6,3 Kirkeskatter 7 2,6 3,0 3,7 Kommuneskatter 257 2,1 2,9 3,6 Vareskatter 758 3,9 6,5 7,7 Selskabsskatter 63 3,9 5,7 4,3 Vareafgifter/punktafgifter 194 3,5 6,4 7,9 Moms/merværdiafgift 501 4,2 6,6 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. pct. 17

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 omhandler kapaciteten og udviklingen i antallet af overnatninger i Aarhus Kommune jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle overnatningsformer begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet omfatter data fra 2008 til 2016. 3.1 Stigende overnatningskapacitet inden for hoteller og lystbådehavne Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker - som nævnt ovenfor - ikke samtlige overnatningssteder. Overnatningskapaciteten (ekskl. vandrerhjem) i Aarhus Kommune steg fra 2015 2016. Stigningen fandt sted inden for hoteller og lystbådehavne. Fra 2015 til 2016 steg kapaciteten inden for hoteller i Aarhus Kommune med 423 sengepladser svarende til en stigning på 10,0 pct. Kapaciteten i lystbådehavnene steg med 113 pladser svarende til 7,4 pct. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. 18

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Aarhus Kommune 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Antal senge I alt u. vandrerhjem 7.674 7.442 7.344 7.529 8.083 8.636 8.517 9.043 9.579 m. vandrerhjem - - - - - - - - 9.945 Hoteller 2.662 2.760 2.662 2.847 3.401 3.504 3.625 4.151 4.574 Camping 1 3.285 3.375 3.375 3.375 3.375 3.375 3.375 3.375 3.375 Lystbådehavne (pladser) 1.727 1.307 1.307 1.307 1.307 1.757 1.517 1.517 1.630 Vandrerhjem 2 - - - - - - - - 366 Antal indberettende virksomheder 3 I alt 23 23 22 25 26 27 29 30 30 Hotel 14 15 14 17 18 18 19 20 20 Camping 4 4 4 4 4 4 4 4 4 Vandrerhjem 1 1 1 1 1 1 3 3 3 Lystbådehavne 4 3 3 3 3 4 3 3 3 1: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 2: Kapaciteten på vandrerhjem er først opgjort fra 2016. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik opgjort pr. juni. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Kommunens sommerhuse benyttes især af ejerne selv I Aarhus Kommune var der 3.007 3 feriehuse i 2016, men ikke alle bliver udlejet. Tilsvarende var der ifølge BBR 25.876 feriehuse i Østjylland. Ifølge Sommerhusundersøgelsen 2014 4 er 16,9 pct. af feriehusene i Østjylland i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes 39 uger om året. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Østjylland til 25 pct. Østjyllands udlejningsprocent er lav sammenlignet med landet som helhed, hvor udlejningsprocenten er estimeret til 36 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning af nogle feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Turister i lejede feriehuse tegner sig for en mindre del (3 pct.) af turismeforbruget i Aarhus Kommune (jf. tabel 1.4). Tabel 3.2. viser udviklingen i udlejede feriehusuger i perioden 2008-2016 i Aarhus Kommune. Som det fremgår, har der været en positiv udvikling. Fra 2015 til 2016 steg antallet af udlejede feriehusuger med 16,0 pct. 3 www.statistikbanken.dk/bol01 4 Danmarks Statistik (2015) 19

Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Aarhus Kommune Aarhus Kommune 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Udv. 2008-2016 (pct.) Udv. 2015-2016 (pct.) 966 1.018 2.027 1.367 1.238 1.369 1.465 1.523 1.767 82,9 16,0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ud over den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus. 3.3 Flest overnatninger på hotel i Aarhus Kommune i 2016 Samlet set blev der i 2016 foretaget 1,1 mio. kommercielle overnatninger i Aarhus Kommune inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på 89.000 overnatninger eller 8,8 pct. i forhold til 2015. Aarhus Kommune følger således og mere til - den positive udvikling, der ses i hele Danmark med en stigning i det samlede overnatningstal på 4,7 pct. i 2016 sammenlignet med 2015. Overnatninger på hotel dominerer med 820.000 overnatninger i Aarhus Kommune. Det svarer til 75 pct. af det samlede antal overnatninger. Det var navnlig hotellerne, der var med til at drive den positive udvikling i det samlede overnatningstal i Aarhus Kommune fra 2015 til 2016. Inden for samtlige overnatningsformer undtaget camping var der en positiv vækst i antallet af overnatninger i 2016 sammenlignet med 2015. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Aarhus 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Fordeling i 2016 (pct.) Udv. 2015-2016 (pct.) I alt 699 646 698 714 748 807 895 1.009 1.098 100 8,8 Hotel 488 443 477 509 555 587 632 735 820 75 11,5 - ferie 329 303 327 348 378 397 424 465 507 46 9,0 - forretning 159 140 149 161 177 190 208 270 313 29 15,7 Camping 144 143 140 133 125 143 155 155 146 13-5,8 Feriehus 33 34 56 47 41 46 49 50 58 5 16,1 Vandrerhjem og lystbådehavne 33 26 25 25 27 31 59 68 74 7 8,3 3.4 Stigning i danske og udenlandske antal overnatninger fra 2015 til 2016 Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra 2015 til 2016 primært blev drevet af en positiv udvikling på det danske marked. Der var også positiv vækst fra de fleste udenlandske markeder fra 2015 til 2016. Overordnet set foretages tre ud af 10 overnatninger i Aarhus Kommune af en udenlandsk turist. De største udenlandske markeder er Norge og Tyskland med henholdsvis 54.000 og 49.000 overnatninger i 2016. 20

Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Aarhus Kommune 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Fordeling 2016 (pct.) Udv. 2015-2016 (pct.) I alt 699 646 698 714 748 807 895 1.009 1.098 100 8,8 Danmark 531 477 487 497 534 562 617 698 779 71 11,6 Udlandet 168 170 211 217 214 244 278 311 318 29 2,5 Norge 35 38 50 49 47 51 50 50 54 5 7,8 Tyskland 32 33 38 37 36 40 44 46 49 4 7,1 Sverige 21 20 22 24 24 25 26 25 25 2 1,9 Holland 12 15 20 19 20 22 23 28 22 2-20,8 Andre lande 67 64 81 88 88 106 136 162 168 15 3,7 Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Aarhus 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Udv. 2008-2016 (pct.) Udv. 2015-2016 (pct.) Hele 44.717 42.186 43.136 44.657 44.428 44.532 46.814 49.153 51.444 15,0 4,7 landet Aarhus 699 646 698 714 748 807 895 1.009 1.098 57,0 8,8 3.5 Aarhus Kommune har turistovernatninger også uden for sommermånederne Turismen i Aarhus Kommune er ikke specielt sæsonbetonet. 37 pct. af overnatningerne finder sted i sommermånederne juni, juli og august, mens henholdsvis 22 pct. og 25 pct. finder sted i forårs- og efterårsmånederne. Dette afspejler Aarhus Kommune mange overnatninger foretaget af forretningsrejsende. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Aarhus Kommune, 2016 Alle Hotel ferie forretning Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan. 5 5 5 6 0 5 0 feb. 5 6 6 6 0 6 0 mar. 6 7 6 7 4 7 0 apr. 7 7 7 7 5 8 0 maj. 9 9 8 9 14 10 8 jun. 10 10 9 10 14 9 16 jul. 15 12 17 8 32 12 46 aug. 12 11 11 11 21 12 23 sep. 9 9 8 10 10 10 7 okt. 8 9 8 9 0 9 0 nov. 8 9 7 10 0 8 0 dec. 5 6 6 6 0 4 0 I alt 100 100 100 100 100 100 100 Ekskl. feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 21

Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport er et turismesatellitregnskab for Aarhus Kommune. Dette betyder, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i destinationen, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse, skatteprovenu og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2015 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Foreliggende rapport giver et øjebliksbillede af turismen i 2015. Alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag I dette kapitel gennemgås metoderne detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af henholdsvis satellitregnskabet samt LINE-modellen, følger et afsnit med bemærkninger til relevant data. Kapitlet afsluttes med en oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet. 4.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterier for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). 22

Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i DK 1 Indgående turisme En del af den samlede efterspørgsel Ja (udlændinge i Danmark) en del af eksporten 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) En del af danskernes private forbrug Ja 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2 og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre Sammenlægning af tabel 4 og 5 Hjertet i et turismesatellitregnskab. 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turismespecifikke brancher dvs. set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt Offentligt forbrug til turismespecifikke turismeforbrug formål fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch o. lign. 10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder Ja Ja Ja ja Nej Ja Ja Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sikre, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 overnatningsformer: hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som en overnatning). 23

Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, da de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad i VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række komponenter, og ud fra disse oplysninger kan man danne sig et billede af inden for hvilke varegrupper og i hvilke brancher, turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhederne stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, med input fra bl.a. Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at data på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug lægges i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af denne antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner - alt andet lige vil blive undervurderet i opgørelserne. 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 24

Figur 4.2.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller tegne sig for en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre andel. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver forøget med, når den siver ud i økonomien. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I 25

turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende LINE-modellen. Grunden til dette valg er, at den er regionalt baseret og mere anvendelig end fx ADAM-modellen, som er nationalt baseret. Ovenstående tekniske multiplikator må ikke forveksles med turismemultiplikatorerne i denne rapport. Disse relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til total turismeafledt beskæftigelse (årsværk), værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.): Samlet _ turismeafledt _ effekt Multiplikator Samlet _ turismeforbrug Som tommelfingerregel kan multiplikatoren anvendes til at analysere, hvordan ændringer i turismeforbruget pr. mio. kr. forplanter sig i samfundet gennem totalændringer i jobskabelse, værditilvækst og skatteindtægter. Sidste år publicerede CRT notatet En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på området, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området og analyserer historiske TSA-multiplikatorer. Herudover ses på faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i danske regioner og kommuner. Notatet egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter. Notatet kan hentes her: http://www.crt.dk/media/70114/en-introduktion-til-turismemultiplikatorer.pdf. 4.3 Dataændringer, metode og resultater At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau kræver såvel forbehold som antagelser. Der er en række usikkerheder i data, og der sker kontinuerligt forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. I LINE-modellen arbejdes løbende med opdatering af tidsserierne fra nationalregnskabet og fremskrivninger for ikke-endelig data af bl.a. antal årsværk og værditilvækst ved hjælp af den makroøkonomiske model ADAM. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, da en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT løbende på at forbedre metoden for at give et så retvisende billede af turismen som muligt. Dette giver nogle ændringer i niveauerne for nøgletallene - især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til beregningerne af turismens økonomiske betydning 2014 er der sket ændringer i metode og data, så man ikke kan sammenligne resultaterne med beregningerne for 2015. I sidste års beregninger nedskalerede CRT efter aftale med VisitDenmark det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport. Dette er ændret og gælder både de nyeste 2014- og 2015-beregninger 5. Derfor er det ikke muligt at sammenligne den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med 2014-turismeomsætningen fra sidste års rapport. 5 Nedskaleringen havde til formål at skabe overensstemmelse til det udenlandske forbrugsniveau, som VisitDenmark leverer til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancestatistikkens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug i TSAsammenhænge på andre produkter var blevet kunstigt lavt. 26