Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år?
I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning - både for antallet, der dyrker idræt og motion, og for kvaliteten i den idræt, der dyrkes. Den kommunale støtte til idrætten går primært til etablering og drift af idrætsfaciliteter. Ca. 9/10 af de samlede kommunale udgifter til idræt er udgifter til idrætsfaciliteter. Ændringer i idrætsmønstret. Voksende politiske ønsker om at få flere til at dyrke mere idræt og motion. Sundhedsdiskurs.
Idrætsmønsteret forandres % 1964 1998 2007 80 70 60 50 40 30 20 10 0 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40 49 år 50 59 år 60 69 år 70 år+ År (Kilde: Pilgaard 2008)
Stærk vækst i andelen af de voksne (16 år og ældre) som dyrker sport eller motion og er medlem af en idræts-forening. Men idræt og motion udenfor foreninger er vokset mere og er lige så stor.
I dag er der flere over 30 år, som dyrker idræt, end under 30 år! Men foreninger og idrætsfaciliteter er primært rettet mod børn og unge.
De mest populære aktiviteter - voksne 30 % Øvrige Forening 25 % 20 % 15 % 20 21 22 10 % 15 4 5 % 0 % 7 5 2 3 8 8 7 3 4 8 7 2 2 2 7 2 2 4 4 3 5 3 2 1 8
De mest populære aktiviteter børn og unge 40 % Ikke aktiv i forening Aktiv i forening 30 % 20 % 10 % 0 %
Børn er konservative Kampsport Ridning Gymnastik Svømning Badminton 2004 1998 1977 Håndbold Fodbold 0 10 20 30 40 50 60
Forskellige rum for bevægelse 90 80 70 60 50 40 Idrætshaller/baner Udendørs/offentlige rum Svømmehal Fitnesscenter/motionsrum 30 20 10 0 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
De voksnes holdninger Over 60 pct. af de voksne respondenter ønsker at kunne bruge kommunens idrætsfaciliteter uden at træne på et hold eller nødvendigvis være medlem af en forening. Det er især mænd og de midterste aldersgrupper, der ønsker dette. Til gengæld ønsker kvinderne at kunne træne varieret fra gang til gang både hvad angår træningsmiljø, dvs. indendørs og udendørs og hvad angår fokus på en generel træning af kroppen 13
14 Idrætsdeltagelse, foreningsdeltagelse, facilitets- og naturbrug i fritiden på tværs af alder i Greve Kommune
Kommunens faciliteter og forskellige aldersgrupper Hvordan kan kommunens faciliteter i højere grad tilgodese såvel unges som ældres ønsker til en aktiv livsstil? 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % Morgen/formiddag (før kl. 12) Eftermiddag (12-16) Aften (16-20) Sen aften (efter kl. 20) 10 % 0 % 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ 15
Fitness som indgang til et aktivt liv.. Tror du, at du i de kommende år vil dyrke idræt, sport eller motion? 60 % Blandt idrætsaktive Blandt ikke idrætsaktive 50 % 51 40 % 30 % 38 29 25 33 20 % 10 % 0 % 12 Ja, i en idrætsforening Ja, i et fitnesscenter 15 10 Ja, på egen hånd Ja, i anden sammenhæng 6 1 10 11 Nej Ved ikke
HVIS MAN SKAL LAVE EN IDRÆTSPOLITIK : 1. Kend til demografien 2. Vær bevidst om målet 3. Vær bevidst om målgrupper 4. Tænk på tværs af aktører 5. Fokus på strukturerne 6. Fokus på aktiviteterne 7. Værn om kvaliteterne 8. Optimer på svaghederne
Idræts- og fritidsfaciliteter som lokale mødesteder 18
Forskellige barrierer hos forskellige målgrupper Kvinder og mænd Aldersgrupper Etnicitet Idrætssvage Area based policy 19
Kommunens fremadrettede idrætsbillede? Ønsker kommunen eksempelvis at arbejde alt overvejende på at øge de frivillige foreningers rolle med større andele af befolkningen, som dyrker idræt eller anden fritidsaktivitet i foreningsregi? Og/eller (ønsker) kommunen også at styrke mulighederne for at dyrke idræt og fritidsaktivitet under andre organisationsformer, herunder selvorganiserede former, eller hilse de mange private aktører velkommen også i kommunale faciliteter - og se det som en styrke, at borgere, der kan og vil, betaler for ydelser i private centre eller hos private udbydere? 20
Kommunens fremadrettede idrætsbillede? Skal Faxe være en kommune, hvor de eksisterende idræts- og fritidsforeninger fortsat får de samme store økonomiske tilskud og gratis faciliteter stillet til rådighed. Eller skal kommunen eks. i højere grad arbejde på at få tidsvarende, attraktive eller blot flere faciliteter, og i den forbindelse reducere i f.eks. lokaletilskuddene? Ønsker kommunen at brande sig på mangfoldighed i både aktivitetsudbud og befolkningssammensætning og derigennem styrke tilslutningen til mindre og måske mere nicheprægede aktivitetsformer, eller vil kommunen satse på udvalgte aktiviteter og tilhørende faciliteter, som i forvejen har stor tilslutning, udfra devicen at man kan ikke alt? 21
Mulige retninger En retning kunne være at understøtte nuværende succesrige foreningsidrætter ved at skabe kapacitet i faciliteterne til mere aktivitet. En anden retning kunne være at arbejde proaktivt med nogle af de mindre foreninger, som enten har vanskeligt ved at skaffe medlemmer og frivillige i disse år, eller som på anden vis har potentiale for at skabe mere aktivitet i eksisterende faciliteter. En tredje retning kunne være at facilitere forskellige samarbejder mellem private, offentlige og frivillige aktører, som i mange sammenhænge har vist sig vanskelige både at etablere og forankre, men som i tilfælde, hvor det lykkes, synes at være frugtbare og fordelagtige for alle parter. Andre retninger...? 22
Hvad med foreningerne? Foreningerne er udfordret af en meget stor gruppe borgere, der foretrækker at dyrke idræt og motion i naturen og/eller i selvorganiserede former uden fast træningstid, uden instruktion osv. Tillige skal foreningerne også forholde sig til den kommunale udfordring med krav fra skolerne (eller andre kommunale instanser) om at etablere samarbejde med foreninger om aktiviteter, f.eks. i SFO-tiden eller i forbindelse med sundhedsfremmende tiltag. Disse udfordringer kan foreningerne i princippet forholde sig til ud fra tre forskellige strategier
Foreningernes 3 strategier Den defensive strategi Hvor foreningerne vil forsøge at fastholde de positioner, de har i dag, og bevare deres fortrinsret til mange faciliteter og den måde deres aktiviteter er organiseret og struktureret på. For mange foreninger vil dette være en fornuftig og legitim strategi at forfølge af hensyn til deres medlemmer. Den passive strategi Her vil foreningerne acceptere, at der også er andre idræts- og motionsbehov (f.eks. den store gruppe af voksne og ældre motionister) og vil lade andre udbydere af idræt og motion komme til. Hermed menes der ikke nødvendigvis kommercielle udbydere såsom fitnesscentre. Det kunne i stedet være idrætsfaciliteterne selv og kommunale tilbud i form af gode rammer for selvorganiseret aktivitet, som ikke forudsætter medlemskab af en forening, der kunne svare disse nye behov. Den offensive strategi Her vil foreningerne engagere sig i, hvordan de kan spille en rolle i forhold til nye aktiviteter og idrætsbehov, aktiviteter på andre tidspunkter af døgnet end de traditionelle aftentider, nye samarbejder med bl.a. kommunale institutioner, mv. 24
Spørgsmål?