Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund



Relaterede dokumenter
MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Redigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen. Viden om drab

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi klasse

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Stenrev som marint virkemiddel

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen Aarhus Universitetsforlag I S B N

CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL

Konkurrence tatens pædagogik

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Strandbredder. En lang kystlinje

Klima, kold krig og iskerner

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

en fysikers tanker om natur og erkendelse

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

det meningsfulde arbejdsliv

viden giver sejlglæde //

Syddanskuniversitet.dk

Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv

"I Danmark er jeg født"

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Sundhed, krop og bevægelse

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

Kvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS DETALJER OG EKSEMPLER

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Den digitale revolution

Lyd, litteratur og musik

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

flodbølger Naturens værn mod

Blå Flag på havnen og stranden

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

kommunikationsrådgiver

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER

Christian Helms Jørgensen (red.)

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

Fotosyntese og respiration

3. Det globale kulstofkredsløb

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

3. Det globale kulstofkredsløb

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

Fisk og ænder Over 100

Praktik i pædagoguddannelsen

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Kathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

Transkript:

Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES Redaktion: Peter Bondo Christensen Signe Høgslund Med bidrag fra: Dorte Krause-Jensen Kaj Sand-Jensen Birgit Olesen Anne Lise Middelboe HAVETS PLANTER på oplevelse i en ukendt verden

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES Havets planter på oplevelse i en ukendt verden Redaktion: Peter Bondo Christensen & Signe Høgslund Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2011 Tegninger, layout og montage: Juana Jacobsen & Kathe Møgelvang, Grafisk Værksted, DMU Tegninger af alger og havgræsser: Susanne Weitemeyer Omslagsfoto og forsats: Peter Bondo Christensen E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN 978 87 7124 436 6 Aarhus Universitetsforlag www.unipress.dk Fax: 89 42 53 80 Aarhus Langelandsgade 177 8200 Aarhus N Bogen er udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fond, Friluftsrådet, Undervisningsministeriet (Tips- og lottomidlerne), Aarhus Universitets Forskningsfond, DHI, Københavns Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ligesom Det Strategiske Forskningsråd har bidraget gennem forskningsprojektet Reelgrass. Lektor Jens Borum og lektor Poul Møller Pedersen, begge Københavns Universitet og Professor Stein Fredriksen, Oslo Universitet, har læst teksten kritisk igennem for faglige fejl. Mange af vores kollegaer har velvilligt stillet fotos til rådighed.

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES Forfattere 6 Indledning 7 KAPITEL 1 Under overfladen 8 KAPITEL 2 Sådan blev de til 26 KAPITEL 3 Fra polerne til ækvator 46 KAPITEL 4 Med danske øjne 70 KAPITEL 5 Et alsidigt kønsliv i dybet 98 KAPITEL 6 Verdens største spisekammer 116 KAPITEL 7 Havets grønne guld 134 KAPITEL 8 Når samfundene ændrer sig 154 KAPITEL 9 Tag ud og kig 174 Citeret litteratur og videre læsning 184 Register 185

Kaj Sand-Jensen er professor ved Københavns Universitet. Han har gennem mange år forsket i vandplanters vækst og økologi både i ferskvand og i havvand. Har skrevet adskillige populærvidenskabelige bøger og er redaktør af Naturen i Danmark. Dorte Krause-Jensen er ph.d. og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Hun har gennem de sidste 15 år stået for den nationale overvågning af alger og ålegræs i danske farvande og har arbejdet med havplanter i det meste af Europa. Birgit Olesen er ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet. Har udført flere forskningsprojekter om vandplanters økologi og fysiologi og står for undervisningen i alger og vandplanter ved biologistudiet på Aarhus Universitet. Anne Lise Middelboe er ph.d. og seniorbiolog ved Dansk Hydrologisk Institut. Har udført adskillige forskningsprojekter om alger i Kattegat og Østersøen og rådgiver i dag om vegetationsforhold i forbindelse med anlæg af broer og havne. Signe Høgslund er ph.d. og forsker ved Aarhus Universitet. Har ved siden af forskningen været særdeles aktiv som forskningsformidler bl.a. ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet ligesom hun har formidlet en række Galathea 3-projekter til gymnasier. Peter Bondo Christensen er ph.d., journalist og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Har arbejdet med planters rolle i ferske og marine økosystemer og har stået i spidsen for flere populærvidenskabelige bøger og undervisningsmaterialer om naturvidenskab. 6 INDHOLD REGISTER DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Indledning Vi kender alle landjordens planter og ved, at de varierer fra spredte græsbevoksninger over bølgende kornmarker til frodige regnskove. Vi ved, at planterne på land er et stort spisekammer for dyr og mennesker. Men de færreste ved, hvordan planterne i havet ser ud. Hvor lever de? Hvem spiser dem? Hvordan opstod de? Hvad betyder alger og tang for dyrelivet og Jordens klima? Er alger vigtige for vores hjerner? Hvor farlige er giftige alger? Og hvorfor er der ikke træer i havet? Vi har skrevet en populær bog om disse planter. Om de mikroskopiske planktonalger, der i svimlende mængder svæver rundt i vandet, hvor de udgør det første trin i en lang fødekæde. Om makroalger, som populært kaldes for tang, og om havgræsser, der er havets blomsterplanter. Over en bred kam kalder vi dem alle for havets planter, da de alle laver fotosyntese. Men som vi skal se, er alger faktisk ikke planter, når vi betragter dem systematisk. Bogen fortæller om havets plantesamfund fra ishavet ved polerne til de varme vande omkring ækvator. Og vi tager et særligt kig på de danske kyster. Du finder også tips til at gå eller svømme på opdagelse blandt havets planter, til at bruge dem i madlavningen og til at lave flotte Flora Danica-tryk. Vi begynder langt tilbage i tiden og følger planternes opståen i havet: fra den spæde start med en enkelt celle til algernes erobring af landjorden, hvor de lagde kimen til udviklingen af avancerede blomsterplanter, der igen vendte tilbage til havet. Og vi ser på, hvordan forurening, fiskeri og indførsel af nye arter ændrer havets plantesamfund. En ændring der påvirker vores moderne levevis, og som kan få store omkostninger for os. For havplanterne beskytter vores kyster og sørger for et levende hav fuldt af fisk, havskildpadder og søkøer. De optager desuden en enorm mængde af alt det kuldioxid, vi har i atmosfæren, og så bidrager de til dagligdags produkter som mad, cremer og tandpasta. Ja, havets planter er grundlaget for alt højere liv i havet lige fra den mindste fiskelarve til den største blåhval. Store fiskerflåder verden rundt kan kun lande de enorme mængder af fisk, som mennesker spiser og bruger på anden vis, fordi planterne i havet leverer den nødvendige føde. Men mens der er stor bevågenhed over for planterne på land, er havets planter stort set gemt og glemt under havets overflade. Alle ved, at der årligt forsvinder enorme mængder regnskov, og Verden råber vagt i gevær for at stoppe denne udryddelse og bevare den regnskov, der er tilbage. Men kun få ved, at havets planter forsvinder med samme hastighed som de tropiske regnskove, mangroveskovene og koralrevene. Og kun ganske få har en chance for at se, hvad der reelt foregår i havet. Derfor er der ikke samme pres fra samfundet for at bevare og sikrer de produktive, undersøiske enge med havets planter, der repræsenterer en mindst lige så stor værdi for menneskeheden, som regnskoven gør. Vi håber, at denne bog åbner et lille vindue til en skjult verden og giver et indblik i den mangfoldighed, havets planter udviser, og hvor betydningsfulde, de er for livet på Kloden. 7 INDHOLD REGISTER DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Foto: Peter Bondo Christensen. 8 INDHOLD REGISTER DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES