- Til afrapportering af pårørendeoplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til botilbud i forbindelse med Pårørendeundersøgelse ved regionale sociale botilbud. Undersøgelsen har fokus på, hvordan deres oplevelse som pårørende er af tilbuddet, og om de er tilfredse med tilbuddet. et tager udgangspunkt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale områdes standarder og anvender faste undersøgelsesspørgsmål for at have en ensartet, metodisk ramme for brugernes oplevelser på tværs af undersøgelsesbesøg. Under undersøgelsesbesøget reflekteres over hvordan pårørende tilkendegiver deres oplevelse af kvaliteten på botilbuddet, disse tilkendegivelser rubriceres som tilkendegivelser af positiv karakter og/eller tilkendegivelser som kræver opmærksomhed. Den sidste del af rapporteringsskemaet består af et opsummeringsfelt, hvor den regionale undersøger skriver en sammenfatning. Oplysninger Tilbuddets navn: Nødebogård Dato: d. 21. juni 2017 Undersøger: Stine Arent Larsen, Region Sjælland Tilbuddets målgruppe: Hentet fra tilbuddets hjemmeside: Institutionens overordnede målgruppe er børn, unge og voksne med psykiatriske lidelser og udviklingsforstyrrelser - i alderen fra ca. 6-23 år inden for følgende diagnose-grupper: Skizotypisk sindslidelse og psykosenære tilstande Skizofreni Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (Asperger syndrom og infantil autisme) Nervøse og stressrelaterede tilstande (OCD og fobiske tilstande) Affektiv sindslidelse Personlighedsforstyrrelse Børn og unge med træk fra en eller flere af ovennævnte diagnosegrupper og med overbygning af adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser Der deltog tre pårørende i et fokusgruppeinterview. Den ene deltager var pårørende til en ung, som netop var flyttet ind på Nødebogård. Side 1 af 9
1. Kommunikation Som har fokus på: Hvordan kommunikationen mellem pårørende og tilbud opleves. I forhold til den første tid for den unge på Nødebogård, fortæller en pårørende, at der har jeg kunnet ringe på alle tidspunkter af dagen og fået en støttende hånd. Det opleves ikke svært at sige de ting, der er svære, fordi medarbejderne hele tiden er opmærksomme på, hvordan den unge har det. Det gælder også, hvis der er en medarbejder som den unge ikke ønsker kontakt med: Der er ingen, der bliver fornærmet. Den pårørende oplever også, at man altid kan komme til tilbuddet med det man har, og så taler man om det. En pårørende har en aftale med tilbuddet om kalenderfaste dage, hvor den pårørende og tilbuddet kan tale sammen om hvordan det går, hvis de vurderer det nødvendigt. To andre pårørende fortæller også, at både leder og medarbejdere opleves tilgængelige, når de pårørende henvender sig direkte eller pr. mail. Kommunikationen fungerer fint. En pårørende fortæller også, at hun løbende har fået en "ikke-teoretisk" indføring i den miljøterapi, der er Nødebogårds faglige tilgang. Det har givet den pårørende en forståelse for, hvad der foregår eksempelvis i forhold til, hvorfor det ikke er muligt at skifte kontaktperson. Den pårørende fortæller, at det giver hende en mulighed for at spille med mere end at jeg står der og pipper og siger hvorfor. [ ] det har taget lang tid for det er ikke bare no- I forhold til opstart i tilbuddet og det indledende samarbejde er der en pårørende som oplever at være blevet hægtet af [ ] Der burde have været en bedre kommunikation, specielt set i forhold til den indkøring, der har været, som faktisk har været 180 grader imod det, der var aftalt. Den pårørende har været til møde med leder, psykolog og medarbejdere og: "de kan godt høre, at jeg har et kæmpe kendskab til ham. Den pårørende fortæller også, at medarbejderne siger, at de gerne vil have en god forældrekontakt, men at den pårørende alligevel oplever, at der er mindre information om, hvordan det går i opstartsfasen end den pårørende havde forventet. Den pårørende oplever, at det beror på, at der går noget galt i den interne kommunikation på stedet. En anden pårørende har tilsvarende oplevet, at der ikke svares med det samme på en sms og den pårørende har fået den forklaring på det, at det er fordi der er travlt med de børn, der har det værst. Side 2 af 9
Hvordan kommunikationen mellem borgere og tilbud opleves. get, man gør som forælder sådan ellers". I forhold til, hvordan kommunikationen mellem borgeren og tilbuddet opleves, fortæller en pårørende, at personalet ikke fra start har forstået hendes pårørende: det har været en tilvænning. Gradvist er det lykkedes personalet, at åbne op for den unge og det der er svært. Den pårørende oplever, at personalet respekterer, hvis den unge giver udtryk for, at nu er det nok. Kommunikationen kan godt være meget barsk i vores tilfælde, men så trækker man sig [ ] De formår at vende tilbage, jo større tilliden bliver. Den pårørende fortæller også at kommunikationen i opstarten gik igennem hende fra den unge til medarbejderne, hvilket blev respekteret, men at det efterhånden er blevet mindre og mindre. En pårørende er tilfreds med, at: "det er de samme historier, som jeg hører fra X, som jeg hører fra den voksne, ikke? I starten var alt skemalagt, fordi det havde X brug for [ ], sådan er det ikke længere; Nu ved X hvordan dagen forløber og er tryg i det, hvor X bor. Den pårørende fortæller også, at den unge ikke så ofte længere ringer til sin pårørende og at det oplever hun som et godt tegn. Et par af de pårørende fortæller, at deres unge har haft svært ved at tale med deres kontaktpersoner, hvorfor de unge har ønsket en anden kontaktperson. Begge pårørende har talt med ledelsen omkring dette og fået en forklaring på, at de unge ikke kan skifte kontaktperson, men at man har mulighed for at tale med andre medarbejdere, hvis man vil. En pårørende fortæller, at noget af forklaringen er, at det er en del af terapien; det er miljøterapi [ ], at man ikke selv kan bestemme sin kontaktperson: At man ikke selv styrer, hvem man går til. Det handler om at de skal slippe den kontrol [ ] Her holder man så fast i at det her er dit anker, og det kan der ikke laves om på. Side 3 af 9
2. Indflydelse på eget liv, Som har fokus på at: Der kontinuerligt er fokus på at fremme beboernes muligheder for at få indflydelse på eget liv ud fra dennes ønsker og forudsætninger. De pårørende giver forskellige eksempler på, hvordan der bliver lyttet til de unges ønsker og behov i forhold til at understøtte de unges livsudfoldelse: Et eksempel er, at en af de unge ønskede sig at komme til en bestemt koncert, det var et brændende ønske. Den unge kom af sted med en medarbejder. Et andet eksempel var en situation, hvor den unge blev utryg fordi hun oplevede, at der ikke er nogen medarbejdere til stede i fællesområdet mens der var overlap for medarbejderne. Den unge ringede og fortalte sin pårørende om det, som så gav beskeden videre til personalet (det er den kommunikationsform, der har været den unges foretrukne). Personalet gik tilbage til den unge og sagde, at det var godt, at X sagde ti,l og at de fremover ville fortælle hende, hvor hun kunne finde en at henvende sig til. Medarbejderne støtter beboerne i at forbedre muligheder for livsudfoldelse/indflydelse på eget liv. Generelt fortæller de pårørende, at de unge har konkret indflydelse på, hvordan deres værelser er indrettede og på, hvordan de ser ud i dagligdagen. En pårørende fortæller, at der har været beskidt og stået gammelt service på værelset, når den pårørende er kommet på besøg. En anden pårørende fortæller, at det første hun gør, når hun kommer, er at begynde at rydde op. Den pårørendes oplevelse er, at personalet vil, at de unge selv skal finde ud af det: Det er deres område, det er der de får lov, det er der, de kan sige; jeg vil ikke snakke med dig nu. To af de pårørende nævner også husmøderne, som et sted, Side 4 af 9
hvor de unge deltager og har indflydelse. 3. Fremtid Som henviser til standarden individuelle planer, som har fokus på: Hvordan de pårørendes viden anvendes/efterspørges. De pårørende oplever, at deres viden om den unge pårørende bliver anvendt i forhold til indsatsen. De pårørendes viden fylder i forældresamtalen, hvor den formelle kommunikation mellem pårørende og tilbuddet foregår. I forældresamtalerne deltager flere fagligheder herunder pædagoger, socialrådgiver og psykolog og møderne afholdes månedligt eller efter behov: En anden pårørende fremhæver også, at der er transparens i forældresamtalerne: jeg synes, at de tager tingene med og så tænker de over noget. Den pårørende nævner psykologen, som en fagperson, der kommer med relevante og konkrete forslag til, hvordan man kan forestille sig, at der arbejdes i forhold til den unge uden at have mødt den unge, hvilket den pårørende synes fungerer godt. En pårørende siger at det[forældremøderne] generelt har været fint nok. En pårørende oplever, at vedkommendes viden om den unge ikke bliver anvendt af tilbuddet. Den pårørende oplever at: "der mangler kommunikation med den forælder, der har den bedste kontakt med den unge. Den pårørende forklarer, at det betyder, at de ligesom ikke har fundet; hvor er kontakten ind til ham [den unge]. En anden pårørende fortæller som eksempel,at hun har haft et Side 5 af 9
møde med skolen, hvor de tog specifikt fat i den unges problematikker, da problematikkerne havde direkte indflydelse på den unges skolegang. Den pårørende oplever her, at hendes viden om hvad der kunne tænde den unge blev lyttet til. Hvordan samarbejdet mellem kommune og botilbud opleves. De pårørende svarede ikke direkte på spørgsmålet omkring, hvordan samarbejdet mellem kommune og tilbuddet blev oplevet. De fortalte, at der er statusmøder to gange om året med kommunen, som har udformet en handleplan med mål for den unge. Inden mødet har socialrådgiveren på Nødebogård beskrevet, hvad de mener problematikken er nu, hvor man skal hen og hvad der så er opnået for den unge undervejs. En pårørende fortæller, at være involveret i udformningen af handleplanen og at den bliver brugt og justeret løbende i forhold til den indsats den unge har behov for. En anden pårørende siger om arbejdet i forhold til handleplanen at: "så er der det, der sker i virkeligheden, hvor der er mulighed for at justere hver 4. uge eller efter behov. [ ] Det er stedet, der i samråd med os står til regnskab over for kommunen om der er gjort det, man [kommunen] forventer. 4. Hjælp og støtte Som referer til standarden faglige tilgange, metoder og resultater, som omhandler: Side 6 af 9
Om de pårørende oplever at tilbuddet er tilstrækkeligt kompetent ("er de trygge ved tilbuddet"). To pårørende oplever, at de unge har udviklet sig. Der er sket små forbedringer, men der er sket noget. De pårørende oplever også at: "der er en tanke bag det, der bliver gjort. Et par af de pårørende fortæller, at de unge giver udtryk for, at de gerne vil bo på Nødebogård, fordi de kan lide at være der: De oplever ændringen hos deres unge: Fra at det var noget med at: hvis ikke at jeg kommer til at gå på en normal skole og til at: jeg vil faktisk rigtig gerne være her; vii skal bare have fundet en anden skole. Den pårørende fortæller yderligere, at den unge tidligere blev verbalt aggressiv, men nu uden aggressionerne kan udtrykke sin angst. En pårørende tilkendegiver, at det gør vedkommende tryg at høre de andre fortælle om deres oplevelser i forhold til deres unge på Nødebogård. I forhold til hvorvidt de pårørende oplever tilbuddet som et fagligt kompetent sted, siger en pårørende: ja, I det store hele ja, men jeg har også sådan lidt, og det har vi også talt om til forældresamtalerne; nu må I godt lige sætte overlæggeren lidt højere på hende, fordi hun fungerer tilsyneladende så godt her. Oplevelsen er, at der bliver gjort meget af det praktiske arbejde for den unge af personalet. Den pårørende siger: Serviceniveauet er meget højt. Den pårørende siger også; at man godt kan tænke; "kom nu i gang, ikke og svaret så er at: "det skal forgå i børnenes tempo. Den pårørende tilføjer: Men det er mig, der synes det. 5. Fysisk og mental sundhed Som har fokus på: Side 7 af 9
Opmærksomhed omkring at fremme beboernes sundhed og trivsel. Støttes beboeren i at have adgang til relevante sundhedsfremmende tiltag og sundhedsfaglige kompetencer. De pårørende oplever alle, at der bliver serveret meget alsidig mad : Pizza, linser, bulgur. Hvis den unge vil have noget med sukker i, så må den unge selv købe det. Der er ikke sodavand i køleskabet for eksempel. Hvis de unge får noget, så får de popcorn eller hvis de vil have kage, så skal de selv lave den. En pårørende fortæller også, at der er en fælles læge på Nødebogård, men at de har fået lov til at beholde deres egen læge af hensyn til tryghed. De har valgt selv at stå for alt, hvad der har med det sundhedsfaglige at gøre. En pårørende fortæller om, hvordan medarbejderne kørte den unge hjem til de pårørende, så den unge kunne få et bad. Den unge magtede ikke at tage bad på Nødebogård på grund af angst som fyldte i forhold til at skulle dele badeværelse med en anden. Endelig giver en pårørende udtryk for, at hun oplever, at der sker noget for de unge; de kommer ud og de kommer rundt og får gået en tur, laver bål. En pårørende supplerer med: ja, og lidt impulsivt tager ned og svømmer i søen osv. Det synes jeg er fantastisk. En pårørende oplever at være blevet tvunget til at skifte tandlæge til trods for, at den unges angst bland andet bunder i besøg hos tandlægen. En pårørende oplever udfordringer omkring hygiejne og tandbørstning, som den pårørende fortæller er en del af handleplanen for den unge. Den pårørende oplever, at det handler om manglende kommunikation med den forælder, der har den bedste kontakt med den unge. Der burde have været en bedre kommunikation". Sammenfatning af undersøgelsesdagen: 1. Kommunikation To af de interviewede pårørende udtrykker generel tilfredshed med kommunikation mellem botilbud og de pårørende. En enkelt pårørende oplever, at den kunne forbedres. Side 8 af 9
2. Indflydelse på eget liv De interviewede pårørende oplever, at de unge har gode muligheder for indflydelse på eget liv og at der umiddelbart bliver taget udgangspunkt i de unges ønsker og forudsætninger for indflydelse. 3. Fremtid - Individuelle planer To af de interviewede pårørende udtrykker generel tilfredshed med, hvordan tilbuddet anvender deres viden om deres unge pårørende. En enkelt pårørende oplever, at det kunne der gøres mere ud af. 4. Hjælp og støtte - Kompetenceudvikling To af de pårørende oplever, at tilbuddet er kompetent i forhold til deres unge pårørende og deres problematikker, hvor de kan se fremskridt efter indflytning. En pårørende kan ikke udtale sig på baggrund af et kort ophold for den unge. 5. Sundhed - Fysisk og mental sundhed og trivsel De pårørende oplever, at tilbuddet har fokus på sund mad, aktiviteter og motion. Der er enkelte forhold som valg af tandlæge og fokus på hygiejne hos den unge, hvor de pårørende undrede sig. Side 9 af 9