Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse med din sygdom. Økonomi og forsørgelse Sygedagpenge Hvis du som lønmodtager ikke får løn under sygdom eller er ledig på understøttelse, kan du have ret til sygedagpenge fra kommunen. Du skal kontakte din kommune for at søge om sygedagpenge. Du får tildelt en sagsbehandler i kommunen, som følger dig under din sygemelding og skal støtte dig i at komme tilbage i arbejde. Selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller kan også have ret til sygedagpenge. For denne gruppe skal sygemelding til kommunen gå via Nem.Refusion. Du kan få udbetalt sygedagpenge i op til 22 uger. Hvis din sygemelding rækker ud over de 22 uger, skal kommunen tage stilling til, om dine
syge-dagpenge kan forlænges. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, vil du overgå til ressourceforløbsydelse, som beløbsmæssigt er lidt lavere end sygedagpengebeløbet. Hvis din arbejdsevne er betydelig og varig nedsat pga. sygdom, og du ikke kan komme tilbage til almindelig beskæftigelse, skal sagsbehandleren sammen med dig lægge en plan for, hvilken støtte og indsats du har behov for. Fleksjob Der kan ansøges om fleksjob, hvis du ikke har mulighed for at arbejde, i det omfang du kunne tidligere, på grund af nedsat erhvervsevne. Din arbejdsevne skal være væsentlig og varig nedsat. Som ansat i fleksjob får du udbetalt løn for dine reelle arbejdstimer fra arbejdspladsen, og kommunen udbetaler et supplerende tilskud. Fleksjob kan fås ned til få timer om ugen. Førtidspension Du kan få tilkendt førtidspension, hvis din kommune vurderer, at du ikke har nogen erhvervsevne tilbage, eller du kun har en ubetydelig erhvervsevne tilbage. Kommunen tilkender ikke førtidspension, hvis din arbejdsevne kan forbedres gennem anden indsats og /eller støtte. Kontanthjælp Hvis du ikke har ret til sygepenge, kan du have ret til kontanthjælp fra kommunen under din sygemelding. Du skal kontakte Jobcenteret i din kommune og udfylde et ansøgningsskema og komme med dokumentation for dine udgifter og indtægter. Herefter vil kommunen tage stilling til, om du er berettiget til kontanthjælp. Vær opmærksom på at ægtefæller har forsørgelsespligt overfor hinanden, og kommunen vil derfor se på evt. ægtefælles indtægt ved beregning af kontanthjælp. Samlevende har ikke forsørgelsespligt overfor hinanden. Efterløn Hvis du har modtaget dit efterlønsbevis, men stadig er i arbejde, kan du frit vælge at gå på efterløn, selv om du er syg. Hvis du derimod ikke har modtaget dit efterlønsbevis endnu, vil du ikke kunne søge om efterløn, før du er raskmeldt og igen står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet. Efterløn søges gennem din A-kasse, hvor du også kan få nærmere råd og vejledning om betingelserne for efterløn. Forsikringer Sum ved visse kritiske sygdomme Nogle pensions- og forsikringsordninger giver ret til éngangssum ved kritisk sygdom. Hvilke sygdomme, der dækkes, fremgår af pensionsselskabets diagnoseliste. Man vil som regel 2
være dækket, når man er ramt af apopleksi eller andre hjernesygdomme. Det er det enkelte pensions- og forsikringsselskab, som træffer beslutning. Du kan finde et ansøgningsskema og flere oplysninger på Statsforvaltningens hjemmeside: www.statsforvaltningen.dk. Arbejdsulykker, trafikuheld og andre ulykker er normalt ikke omfattet af ovenstående regler, idet der her ikke er tale om sygdom, men om ulykke, og du vil derfor skulle søge erstatning i forhold til de forsikringer, der er tegnet på området. Forsikring ved tab af erhvervsevne Hvis du mister din erhvervsevne pga. sygdom eller ulykke, har du evt. mulighed for at få udbetalt en éngangssum og/eller en løbende ydelse fra dit pensionsselskab eller din forsikring. Det er altid en god ide at kontakte sin forsikrings-/ pensionsselskab for at få råd og vejledning i forbindelse med alvorlig sygdom. Værgemål/fuldmagt Når du er indlagt på sygehuset, kan der være opgaver (praktiske og/eller personlige), som du ikke selv kan klare. Det kan evt. være opgaver, som én af dine pårørende kan løse med en fuldmagt fra dig. Det er den, der modtager fuldmagten og skal udføre opgaven på dine vegne, som skal sikre sig, at du har forstået betydningen og omfanget af den fuldmagt, du har givet. Hvis du ikke er i stand til at give en fuldmagt, kan det blive nødvendigt, at du får en værge, som kan varetage dine interesser. Værgemål søges gennem Statsforvaltningen. Statsforvaltningen træffer beslutning om, hvem der skal være værge. Det kan f.eks. være en af dine pårørende eller en beskikket værge fra Statsforvaltningen. Ved udskrivelse Genoptræningsplan Hvis du ved udskrivelse fra sygehuset fortsat har brug for genoptræning, udskrives du med en genoptræningsplan. Din hjemkommune tilrettelægger den videre genoptræning med baggrund i genoptræningsplanen. Der kan være tale om både ergoterapeutisk og fysio-terapeutisk træning. Hvis dit helbred gør, at du ikke kan tage offentlige transportmidler eller ikke selv kan køre, sørger kommunen for gratis transport til og fra genoptræning. Hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp Har du brug for praktisk eller personlig hjælp til at klare dagligdagen hjemme, kan du evt. få hjælp til dette fra kommunen. Det kan f.eks. være hjælp til personlig hygiejne eller til rengøring, hvis 3
du eller andre i familien ikke kan klare opgaven. Hjælpen ydes efter en konkret og individuel vurdering, som foretages af en visitator i kommunen. Bostøtte Hvis du efter udskrivelse fra sygehus har brug for støtte for igen at kunne klare hverdagen i egen bolig kan du evt. få bostøtte fra en hjemmevejleder. Det er hjælp/træning til få overblik og struktur på hverdagen med de begrænsninger, sygdommen giver dig. Det kan være i forhold til dagligdags ting som f.eks. indkøb, rengøring, aktiviteter eller økonomi. Du kan ansøge om bostøtte gennem kommunens socialforvaltning. Kommunen træffer beslutning om du kan få bostøtte efter en individuel vurdering af dine behov. Hjælpemidler Hvis du har brug for hjælpemidler, når du udskrives fra sygehuset, kan disse bevilges af kommunen. Der kan være hjælpemidler, som er så almindelige, at de betragtes som forbrugsgoder, og som du derfor enten selv skal betale, eller hvor kommunen kun giver et tilskud til anskaffelsen. Vær opmærksom på at kommunen ikke giver tilskud til hjælpemidlet, hvis du selv har anskaffet det, før det er blevet bevilget af kommunen. Hjælpemidler, som du kun skal bruge i en midlertidig periode, kan i nogle tilfælde udlånes fra sygehuset. Handicapkørsel Hvis du pga. din sygdom har nedsat gangfunktion og er afhængig af et gangredskab, kan du søge kommunen om handicap-kørsel til fritidsaktiviteter. Dit handicap skal være varigt eller langvarigt (mindst 1 år), for at du er berettiget til handicapkørsel. Handicapkørsel søges i kommunes borgerservice. Ledsager- og parkeringskort Har du et svært fysisk handicap eller er ude af stand til at færdes på egen hånd, er der mulighed for at søge om både ledsager- og/eller parkeringskort. Parkeringskort giver dig mulighed for at benytte parkeringspladser afmærket med kørestolssymbol, uanset om du kører i din egen bil, eller du er passager hos andre. Med et ledsagerkort har du mulighed for flere steder at medtage din ledsager gratis. Det gælder på en række kulturinstitutioner som f.eks. museer, teatre og forlystelsesparker. Både ledsagerkort og parkeringskort søges via Danske Handicaporganisationer www.handicap.dk 4
Ledsagerordning Hvis man har svært ved at færdes udendørs alene pga. fysisk eller psykisk handicap, kan man søge om at få bevilget en ledsager. Ledsageren fungerer som praktisk ledsager til aktiviteter udenfor hjemmet, f.eks. indkøb, kulturelle arrangementer og lignende. Man kan få 15 timers ledsagelse pr. måned. Ledsagerordning søges gennem kommunens handicapafdeling. Psykologhjælp Det er muligt for både dig og dine pårørende at få tilskud til psykologsamtaler. Du/I skal henvende jer til jeres praktiserende læge, som kan lave en henvisning. Lægen vurderer, om du befinder dig i en krise, som er udløst af det, du/i har været udsat for. Der kan maks. gives tilskud til 12 samtaler. Du skal benytte dig af én af de psykologer, som har overenskomst med den offentlige sygesikring. Sygesikringen dækker 60% af udgiften. Kommunernes hjerneskadekoordinatorer De fleste kommuner har ansat en hjerneskadekoordinator. Hjerneskadekoordinatoren har speciel viden om hjerneskader og følgevirkninger og har kendskab til kommunens tilbud til senhjerneskadede. Hjerneskadekoordinatoren kan derfor være en støtte for dig og dine pårørende omkring udskrivelse fra sygehuset og i dit videre rehabiliteringsforløb. Du kan henvende dig til din kommune og få nærmere oplysninger om kommunens hjerneskadekoordinatorfunktion. Kontaktoplysninger til din hjerneskadekoordinator fremgår af den tværfaglige status som udleveres til dig og dine pårørende ved udskrivelsen. Patienterstatningen Hvis man er kommet til skade i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen, kan man søge om erstatning via Patienterstatningen. Alle borgere er dækket af erstatningsordningen, der er finansieret af det offentlige. Ordningen gælder både behandling på privat og offentligt hospital. Den dækker også behandling hos praktiserende læge, speciallæge, kiropraktor, fysioterapeut og psykolog. Der kan også søges erstatning, hvis skaden skyldes bivirkninger til et lægemiddel. Anmeldelsesskema og flere oplysninger: www.patienterstatningen.dk Patientombuddet Patienterstatningen behandler ikke klager, men afgør kun om man er berettiget til erstatning. Hvis man vil klage over den behandling, man har modtaget, kan man henvende sig til Patientombuddet eller patientkontoret i sin region på www.patientombuddet.dk Revideret: 24.02.2017 - ER/LB 5