Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Transkript

1 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv

2 Sektoransvar Når man har brug for hjælp og støtte fra det offentlige, kan det være svært at finde ud af, hvor man skal gå hen Som hovedregel er fordelingen, at Jobcentret har ansvar for at vurdere mulighederne for støtte til at komme i arbejde og tager evt. stilling til, om og i så fald hvilken forsørgelsesydelse, Ydelsesafdelingen skal udbetale (beskæftigelsesloven og aktivloven) Socialforvaltningen f.eks. Voksenafdelingen, Handicap- og Psykiatriafdelingen eller lign. vurderer, om man er berettiget til hjælp og støtte i det daglige, (serviceloven) 2

3 Ny lovgivning 1.januar 2013 unge under 40 år skal ikke have førtidspension de skal i stedet tilbydes et helhedsorienteret forløb, der skal opkvalificere og støtte, så de bliver i stand til at følge et uddannelsesforløb eller opnå og fastholde kontakt til arbejdsmarkedet der er ændringer omkring fleksjob borgere, hvor det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes førtidspension. 3

4 Rehabiliteringsteams kommunerne skal etablere rehabiliteringsteams med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, f.eks. beskæftigelsesområdet sundhedsområdet socialområdet undervisningsområdet som noget nyt indgår en sundhedskoordinator fra regionen sagsbehandleren og borgeren deltager i mødet, hvor sagen behandles teamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. afgørelse træffes fortsat af den enkelte forvaltning 4

5 Visitation til behandling i teamet Borgeren skal have modtaget offentlig forsørgelse i en længere periode grundet vanskeligheder med at opnå og fastholde en plads i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet eller Borgeren skal have modtaget en indsats rettet mod uddannelse og/eller beskæftigelse, som ikke har haft den ønskede effekt andre muligheder for en aktiv indsats skal være afprøvet uden held eller vurderet formålsløse eller Kommunen vurderer, at borgeren har behov for en længerevarende indsats, før uddannelse/arbejde er et realistisk mål. Det skal først vurderes, om revalidering er en mulighed 5

6 Ændringer omkring fleksjob det offentlige tilskud omlægges kan ydes til ganske lille timetal, hvis det vurderes, at der kan ske en udvikling af arbejdsevnen arbejdsgiveren betaler løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder kommunen supplerer lønnen med et tilskud bliver som udgangspunkt midlertidige personer under 40 år kan højst få tildelt et fleksjob fem år ad gangen personer over 40 år kan efter det første fleksjob få et permanent fleksjob personer der er ansat i fleksjob 1. januar 2013 bevarer de hidtidige vilkår i det nuværende job 6

7 Ressourceforløb Personer under 40 år med komplekse problemer ud over ledighed og behov for et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter beskæftigelsesloven og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb Personer, hvor det er dokumenteret, at de er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, er undtaget Ressourceforløbet skal være af mindst 1 års og højst 5 års varighed. Indsatsdelen 2.del af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb Der udpeges en tovholder 7

8 Ressourceforløb Formål forbedre borgerens arbejdsevne igennem en helhedsorienteret indsats. Målgruppe borgere med betydelige, komplekse problemer, der ikke har kunnet løses gennem den ordinære beskæftigelsesindsats borgere, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig indsats vil ende med at modtage førtidspension 8

9 Ressourceforløb Ressourceforløbet kan bestå af alle former for tilbud eller hjælp, der har til formål at bringe borgeren tættere på uddannelse og/eller beskæftigelse herunder tilbud efter beskæftigelseslovens kapitel 10-12, mentorordning indsats efter anden lovgivning, herunder efter serviceloven og sundhedsloven f.eks. for at forbedre og stabilisere borgeren fysisk, psykisk og socialt Der kan tilbydes flere ressourceforløb 9

10 Rehabiliteringsplanens 2.del skal indeholde borgerens konkrete mål om job eller uddannelse eller evt. et overordnet mål for fx i hvilken branche eller jobfunktion, borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse, hvilke delmål inden for beskæftigelse, sundhed, uddannelse og socialområdet, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål, herunder en begrundelse for disse delmål konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v., der skal indgå i ressourceforløbet med beskrivelse af målet på kort sigt, og den løbende opfølgning i ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver 10

11 Ressourceforløbsydelse borgere i ressourceforløb modtager samme ydelse, som de gjorde forud for forløbet, så længe de opfylde betingelserne minimumssats for voksne er på kroner minimumssats for forsørgere er på kroner minimumsydelsen gælder dog ikke for unge under 25 år, der bor hjemme de får fortsat kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende satsen er ikke afhængig af formue eller af ægtefællens indkomst 11

12 Case, Mette, 29 år Mette har gennem mange år haft en psykisk sygdom, der har medført, at hun har opgivet såvel uddannelse som arbejde Lever nu af kontanthjælp og har været igennem en række tilbud efter beskæftigelsesloven uden større succes f.eks. aktivering virksomhedspraktik kurser Vil egentlig helst have førtidspension, så hun kan få lidt ro, men det er der ikke mulighed for efter de nye regler 12

13 Mette og Jobcentret Da Mette har været sygemeldt eller arbejdsløs i lange perioder, skal kommunen vurdere, om hun ved hjælp af beskæftigelseslovens regler opnå og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet evt. via et uddannelsesforløb Mette er ikke kommet i uddannelse eller arbejde efter de tilbud, Jobcentret har givet, så det undersøges, om der skal sættes andet og mere i værk Det skal vurderes, om Mette er berettiget til revalidering om hun vil kunne komme på arbejdsmarkedet via uddannelse eller omskoling, eller om Mette evt. vil være berettiget til fleksjob eller et ressourceforløb Sagsbehandleren skal derfor påbegynde udarbejdelse af en rehabiliteringsplan 13

14 Rehabiliteringsplanen Ressourceprofilen, der tidligere blev brugt til vurdering af, om borgeren var berettiget til revalidering, fleksjob eller om der skulle startes en sag om førtidspension, er afskaffet Er erstattet af Rehabiliteringsplanen, der består af 2 dele Del 1 den forberedende del Del 2 indsatsdelen Første del skal bruges til vurdering af revalidering eller som oplæg til rehabiliteringsteamet Anden del skal beskrive den indsats, der iværksættes 14

15 Rehabiliteringsplanens forberedende del skal være beskrivende og indeholde Mettes erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse personlige ressourcer, herunder familie, netværk m.v. beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer fremtidige ønsker til job og uddannelse helbredssituation, herunder oplysninger om behandling vurdering af helbredets betydning for job og uddannelse hidtidige forsørgelse oplysninger, om hvad der har været forsøgt for at få Mette i arbejde skal indgå sammen med Mettes og kommunens opfattelse af indsatsernes virkning 15

16 Efter rehabiliteringsplanens 1.del Hvis det på baggrund af rehabiliteringsplanens 1.del vurderes, at Mette er berettiget til revalidering, vil der blive lagt en plan for med angivelse af formål, mål, indhold m.v. hvad skal Mette arbejde med efter endt revalidering hvad skal der til for at gennemføre uddannelsen hvilken støtte er nødvendig undervejs osv. Forsørgelsesgrundlag under forrevalidering (forberedende aktiviteter) vil Mette fortsat modtage kontakthjælp under den egentlig revalidering vil Mette kunne få revalideringsydelse i op til 5 år 16

17 Ikke revalidering hvad så Hvis det vurderes, at Mette ikke har profiteret af de tilbud, hun hidtil har fået efter beskæftigelsesloven, og hun heller ikke vil kunne opnå job via revalidering, skal Mettes situation drøftes i et tværsektorielt rehabiliteringsteam Sagsbehandler sender rehabiliteringsplanens første del til medlemmerne af rehabiliteringsteamet, der skal drøfte, hvad der kan være den rette indsats for Mette Mette og hendes sagsbehandler skal begge deltage i Rehabiliteringsteamets møde Teamet indstiller til de relevante afdelinger, hvad de finder er den rette indsats for at forbedre Mettes arbejdsevne De enkelte afdelinger har kompetence til at træffe afgørelse 17

18 Hvad kan teamet indstille Rehabiliteringsteamet indstiller, om borgeren skal have et ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændig virksomhed eller førtidspension Teamet skal give en fyldestgørende begrundelse for sin indstilling, så de enkelte afdelinger kan træffe afgørelse i sagen på baggrund af teamets indstilling og oplysningerne i rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af teamets indstilling. Det er de enkelte klagesystemer, der skal bruges, hvis Mette ønsker at klage over en eller flere af afgørelserne 18

19 Fleksjob Kriterierne er de samme som før Mette skal have væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen for at få fleksjob Mette vil som følge af begrænsningerne ikke i kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår Rehabiliteringsteam kan indstille til Jobcenter at iværksætte fleksjob Jobcentret skal på baggrund af indstillingen vurdere, om Mette er berettiget til fleksjob Mettes arbejdsevne i den konkrete jobfunktion 19

20 Ændringer ved fleksjob Jobcentret skal på baggrund af indstillingen vurdere, hvor mange timer ugentligt, Mette kan arbejde i den konkrete jobfunktion tilskud til fleksjob er omlagt fra Mette vil ikke som før få fuld løn, og arbejdsgiver vil ikke længere få kompensation med ½ eller ⅓ Mette vil få løn for den reelle arbejdsindsats og et socialt tilskud fra kommunen for resten Mette kan beregne sit tilskud på

21 Ikke klar til fleksjob hvad så Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at Mette har brug for en helhedsorienteret indsats, der er sammensat af forskellige tilbud fra forskellige afdelinger, kan de indstille Mette til et ressourceforløb Rehabiliteringsteamet skal begrunde, hvorfor de mener, at de enkelte dele tilsammen kan hjælpe med at forbedre Mettes arbejdsevne, så hun kan udvikle sig frem mod det overordnede formål, nemlig at komme i arbejde 21

22 Indhold i ressourceforløbet For Mette kan ressourceforløbet f.eks. indeholde behandling i form af samtaler og medicin støtte til at få en egnet bolig i et boligområde, hvor Mette kan være tryg støtte til at klare dagligdagen struktur på livet, indkøb, madlavning m.v. mentor som støtte, når Mette er klar til f.eks. en praktikperiode på en arbejdsplads indsatserne vil blive beskrevet i rehabiliteringsplanens 2.del der vil ske en løbende opfølgning og tilpasning 22

23 Ressourceforløbsydelse Mette vil i ressourceforløbsperioden blive tilkendt ressourceforløbsydelse, der er uafhængig af formue og ægtefælles / samlevers indtægter Beløbet vil for Mette svare til den nuværende kontanthjælpssats 23

24 Støtte i det daglige Hvis Mette har det så svært i det daglige, at hun ikke magter de daglige forpligtelser, kan hun få støtte enten i sin egen bolig eller i et botilbud Begge støtteformer søges i socialforvaltningen For begge gælder, at sagsbehandleren skal udrede Mettes konkrete behov og vurdere, hvilken støtteform, Mette er berettiget til Mettes eget ønske indgår i vurderingen af valg af tilbud, men det er kommunen, der i sidste ende vælger, hvilken støtte, Mette kan tildeles 24

25 Hvordan vælger man den rette støtte Mange kommuner bruger en ny metode, der hedder Voksenudredningsmetoden Metoden består af en række temaer, hvor kommunen har en systematik til at indhente oplysninger fra Mette og evt. pårørende, hvis Mette ønsker det egen læge, psykiater, hospital psykolog eller andre behandlere, der kender Mette Jobcenter eller andre kommunale afdelinger, der kender Mette Der hentes ikke oplysninger uden samtykke fra Mette 25

26 Støtte i egen bolig socialpædagogisk støtte servicelovens 85 kaldes ofte botræning eller bostøtte formål formålet er at få hverdagen til at fungere på en (for Mette!) fornuftig måde der vil som hovedregel blive udarbejdet en handleplan for indsatsen i samarbejde med Mette socialpædagogisk støtte efter 85 kan ydes alene eller i sammenhæng med et ressourceforløb 26

27 Indhold i socialpædagogiske støtte Efter en konkret vurdering kan opgaverne være skabe struktur i hverdagen komme op om morgenen at huske vigtige ting læse breve fra kommunen betale regninger og få sat det i system købe (de rigtige ting) ind lave mad (i den rigtige rækkefølge) finde rundt i kommunens afdelinger tale med, om det der volder besvær 27

28 Midlertidigt botilbud Formålet med midlertidigt botilbud efter 107 er at have et trygt sted at bo at få støtte til dagligdags funktioner ud fra en konkret vurdering f.eks. social træning i samvær med de andre beboere skabe struktur i hverdagen komme op om morgenen at huske vigtige ting læse breve fra kommunen betale regninger og få sat det i system 28

29 Midlertidigt botilbud / botræning Efter servicelovens 107 kan kommunen tilbyde botilbud til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Kommunen skal tilbyde botilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. 29

30 Betaling for midlertidigt botilbud Mette skal betale for kost og logi i et 107 botilbud Kommunen fastsætter opholdsbetalingen Kommunen beregner, om Mette kan betale den fulde pris, eller om der skal ske nedsættelse efter en konkret vurdering af Mettes indtægter og udgifter Der er ingen huslejekontrakt, da der er tale om brugsret til en bolig, som Mette skal fraflytte, når hun ikke længere har brug for botilbud / ikke er berettiget til ophold Hvis Mette bevarer egen bolig under midlertidigt ophold, skal hun som udgangspunkt ikke betale for botilbuddet (men for kosten!) 30

31 Opfølgning Det er socialforvaltningen, der laver opfølgning på socialpædagogisk og botilbud. Hvis der er tildelt ressourceforløb, skal de enkelte bevilgende myndigheder foretage opfølgningen af de enkelte indsatser, men samtidig skal tovholderen for ressourceforløbet følge op på det samlede forløb for at sikre, at udviklingen går den rette vej Vi har endnu ikke så mange erfaringer med den koordinerede og helhedsorienterede indsats, som ressourceforløbene skal være 31

32 Handicapkonsulent Tak for nu! 32