MILJØREDEGØRELSE 2014

Relaterede dokumenter
Miljøredegørelse 2013

Miljøredegørelse 2013

Miljøredegørelse Averhoff Genbrug A/S

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)


Supplement 2015 CSR. redegørelse

Supplement CSR. redegørelse

Miljøledelse Husdyrbrug

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Samfundsansvar Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos



CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Corporate Social Responsibility

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Supplerende indikatorer

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Af salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S. Natur & Miljø 2014 Odense Congress Center 21. maj 2014

Strategiplan Aalborg Renovation

KMA-redegørelse Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Supplerende indikatorer

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2017

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Miljøberetning for året 2011

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr Statusopgørelse D

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Indorama Ventures Public Company Limited

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Bilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29.

AFFALDSSTRATEGI December 2003

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Supplerende indikatorer

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Grønt regnskab kort udgave.

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

Byens Grønne Regnskab 2012

Allerød Genbrugsplads

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Supplerende indikatorer

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige

AFFALDSPLAN

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

CSR-redegørelse SUPPLEMENT

Supplerende indikatorer

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme

Randers Kommune, samlet 5,26 5,21 5,19 5,38 5,05. Børn, Skole og Kultur 5,08 4,83 4,76 4,88 4,95. Kommunaldirektør 2,20 3,17 2,06 3,39 2,64

Strategiplan Aalborg Renovation

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønne regnskaber 2004

Allerød Genbrugsplads

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

MILJØREGNSKAB EKJ er miljøcertificeret efter 14001

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Ressourceregnskab 2013

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Allerød Genbrugsplads

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

Arbejdspladsvurdering

Transkript:

MILJØREDEGØRELSE 2014

INDHOLD OG & MILJØREDEGØRELSENS OMFANG Side 1 af 18 Indhold Indhold... 1 Miljøredegørelsens omfang... 1 1.0 Forord... 2 2.0 Marius Pedersen A/S... 3 2.1 Baggrund... 3 2.2 Ejerstruktur... 3 2.4 Driftssteder i Danmark... 4 3.0 Miljøpåvirkninger... 5 4.0 Miljøpolitik og ledelse... 6 5.0 Miljømål... 7 5.1 Status på opfyldelse af miljømål... 8 5.2 Status på øvrige forbrug & emission. 8 6.0 Ressourceforbrug... 9 6.1 Brændstof... 9 6.2 El... 9 6.3 Vand og spildevand... 10 6.4 Varme... 11 7.0 Udledning... 12 7.1 Emission... 12 7.2 Støv... 13 7.3 Støj... 13 8.0 Arbejdsmiljø og sikkerhed... 14 8.1 Arbejdsmiljøorganisering... 14 8.2 Det fysiske arbejdsmiljø... 14 8.3 Det psykiske arbejdsmiljø... 14 8.4 Fravær og trivsel... 15 8.5 Arbejdsulykker - statistik... 16 9.0 Opsamling... 18 10.0 Fejlkilder... 18 11.0 Kilder til beregninger... 18 Miljøredegørelsens omfang Miljøredegørelsen omfatter de danske adresser og aktiviteter med affaldshåndtering, der er omfattet af Marius Pedersen A/S kvalitets- og miljøledelsessystem, samt vores interne værkstedsaktiviteter. Redegørelsen for 2014 er udvidet til også at omfatte Division Special Affald Regionsafdelinger, sorteringsanlæg og divisioner, der er omfattet af redegørelsen: 2150 Nordhavnen, Baltikavej 25 2300 København S, L-vej 7 2300 København S, Raffinaderivej 20 2610 Rødovre, Islevdalvej 119 3660 Stenløse, Toppevadvej 26 5000 Odense C, Havnegade 90 5672 Broby, Landevejen 5 5863 Ferritslev, Ørbækvej 851 5990 Sakskøbing, Nykøbingvej 76 6000 Kolding, Virkelyst 10 6230 Rødekro, Malmøvej 3 6705 Esbjerg Ø, Måde Industrivej 23-25 7400 Herning, Sandagervej 40 8200 Århus N, Ølstedvej 20 8361 Hasselager, Jegstrupvej 37 8700 Horsens, Grønlandsvej 30 9220 Ålborg Ø, Korinthvej 130 Division Olie og Slam 6000 Kolding, Virkelyst 10 Division Dagrenovation 6705 Esbjerg Ø, Måde Industrivej 23 25 Division Special Affald 2300 København S, T-vej 4 7400 Herning, Baggeskærvej 15 Miljøredegørelsen dækker perioden 1.1.2014 31.12.2014

1.0 FORORD Side 2 af 18 1.0 Forord Udarbejdelsen af Marius Pedersen A/S miljøredegørelse for 2014 er den naturlige fortsættelse af den miljøredegørelse, der blev udgivet for 2013. Det er ledelsens rapportering af udviklingen i de væsentlige påvirkninger af miljøet, som virksomhedens aktiviteter giver anledning til. Redegørelsen beskriver udviklingen i forbruget af diesel til hhv. transport og sortering af det indsamlede affald, forbruget af el, vand og varme både i forbindelse med drift af administrative faciliteter og til sorteringsaktiviteter samt den heraf afledte CO 2 udledning. Udover status for forbrug og udledning indeholder redegørelsen også en vurdering af de valgte indsatser såvel som en beskrivelse af det kommende års indsatser. Redegørelsen beskriver desuden udviklingen i medarbejderressourcerne i form af fraværsog ulykkesstatistik. Som førende dansk miljøvirksomhed inden for moderne affaldsbehandling og genvinding, betragter Marius Pedersen A/S affald som en værdifuld ressource. Vi arbejder derfor til stadighed på at maksimere andelen af affald, der kan genanvendes og på at minimere andelen af affald, der skal bortskaffes. Hos Marius Pedersen A/S bygger vi på 3 grundlæggende værdier Værdiskabende Ansvarlige Troværdige Værdierne fortæller, hvordan vi i Marius Pedersen A/S agerer i forhold til hinanden, vores kunder og øvrige omverden. De forholder sig samtidig til, hvordan vores tilgang er og skal være til hverdagens opgaver. Denne redegørelse afspejler, hvordan værdierne er omsat til mål for Marius Pedersen A/S kerneaktiviteter, hvordan vi arbejder henimod disse, og hvordan virksomheden også fremadrettet skal styrkes yderligere med en blanding af tradition og fornyelse. Christian Møller Koncernchef

2.0 MARIUS PEDERSEN A/S Side 3 af 18 2.0 Marius Pedersen A/S 2.1 Baggrund Marius Pedersen A/S er landsdækkende med en række lokale miljø- og sorteringsanlæg samt kundeservicecentre placeret rundt om i Danmark. Hovedkontoret ligger i Ferritslev på Fyn, og virksomheden har gennem årene udviklet sig til en international miljøkoncern med datterselskaber i Tjekkiet og Slovakiet. Marius Pedersen koncernen beskæftiger i dag ca. 900 ansatte i Danmark og ca. 3100 i udlandet. 2.2 Ejerstruktur Marius Pedersens Fond har siden medio 2014 ejet virksomheden 100 %. Denne miljøredegørelse dækker udelukkende Marius Pedersen A/S i Danmark. 2.3 Vision og strategi Marius Pedersen A/S ønsker at være markedsledende inden for branchen. Vi vil være vores kunders foretrukne samarbejdspartner, når det gælder håndtering, bortskaffelse og genanvendelse af alle kundens affaldstyper og restprodukter. Dette uanset om det er fast eller flydende, genbrugeligt, genanvendeligt, forbrændings- eller deponeringsegnet. Marius Pedersen A/S arbejder løbende med udvikling af nye behandlingsmetoder, der giver mulighed for at: maksimere andelen af affald til genbrug og genanvendelse minimere andelen af affald, der skal bortskaffes til forbrænding eller deponi Helt i tråd med affaldshierarkiet.

2.0 MARIUS PEDERSEN A/S Side 4 af 18 Vi vil fremme sikkerheds- og miljøbevidstheden generelt ved at uddanne vores medarbejdere, så alle ansatte hos Marius Pedersen A/S tager medansvar for miljø, sundhed og sikkerhed. Virksomhedens kernekompetencer er serviceydelser i forbindelse med: Håndtering af affald og genbrug fra kunden til endelig bortskaffelse eller genvinding dvs. konsulentrådgivning, udlejning af materiel, transport og indsamlingsydelser samt rapportering. 2.4 Driftssteder i Danmark Som Danmarks førende miljøvirksomhed er Marius Pedersen A/S repræsenteret i hele landet ved regionsafdelinger i Aalborg Århus Herning Esbjerg Kolding Odense Rødovre (Hovedstaden) Sakskøbing (Sjælland) Forbehandling og sortering af affald på egne anlæg så det efterfølgende kan nyttiggøres maksimalt, og så ressourcerne i affaldet kan genanvendes. Handel med affald og genanvendelige ressourcer. Vi servicerer kunder i hele Danmark inden for alle erhvervsbrancher som f.eks.: Service, handel og kontor, kædevirksomheder m.fl. Finansielle institutioner Industri og produktion Bygge og anlæg Landbrug Transport Kommuner og regioner Offentlige institutioner Sundhedssektoren

3.0 MILJØPÅVIRKNINGER Side 5 af 18 3.0 Miljøpåvirkninger Marius Pedersen A/S aktiviteter med indsamling, transport og forbehandling af affald, herunder farligt affald og forurenende stoffer 1, medfører en række miljøpåvirkninger. Vi har valgt at arbejde aktivt med de miljøpåvirkninger, vi anser for at være de væsentligste. Disse er listet nedenfor og er udgangspunktet for miljømålene i virksomhedens ledelsessystem. Emission primært af CO 2 fra forbrug af brændstof i form af diesel og fra forbrug af el. Dieselforbruget knytter sig til aktiviteterne med indsamling af affald med lastbil, transport til samarbejdspartnere og sortering af affaldet med dieseldrevne maskiner på miljøanlæggene. Elforbruget knytter sig til komprimering af det sorterede affald med ballepresser. Samt i mindre grad til administrative enheder. Derudover emission fra energiforbrug til opvarmning. I væsentlig mindre grad sker der miljøpåvirkning i form af spildevandsudledning, støj og støv. 1 Jf. almindelige definitioner i dansk lovgivning

4.0 MILJØPOLITIK OG LEDELSE Side 6 af 18 4.0 Miljøpolitik og ledelse Marius Pedersen A/S arbejder aktivt for at fremme miljøet. Som grundlag herfor har ledelsen udarbejdet nedenstående miljøpolitik. Følge de gældende lovkrav inden for miljøområdet og dermed sikre et godt miljø, og leve op til ISCC EU bæredygtighedsstandarden for udvalgte forretningsområder. Løbende vurdere virksomhedens samlede aktiviteter for konstant at reducere miljøpåvirkningerne, herunder vil Marius Pedersen A/S opfordre sine kunder og forretningsforbindelser til at vælge systemer eller produkter, der sikrer størst mulig genanvendelse eller sparer på de naturlige ressourcer. Opstille miljømål og gennem miljøledelsessystemet registrere og dokumentere, at målene indfris. Fremme miljøbevidstheden generelt ved at uddanne og bevidstgøre medarbejderne, således at ansatte i Marius Pedersen A/S tager medansvar for virksomhedens miljøpåvirkning. Være i åben dialog med sine omgivelser om virksomhedens miljøforhold og synliggøre miljøpolitikken udadtil. Det overordnede ansvar for kvalitets- og miljøledelsessystemet varetages af en styregruppe, og i det daglige er ansvaret for at kvalitets- og miljøledelsessystemet fungerer, i fuld overensstemmelse med standarderne, placeret hos den certificeringsansvarlige.

5.0 MILJØMÅL Side 7 af 18 5.0 Miljømål I Marius Pedersen A/S ledelsessystem har vi opstillet følgende miljømål og handlingsplaner for virksomheden, med udgangspunkt i den netop omtalte miljøpolitik. Generelt gælder, at følgende miljømål er opsat for at sikre overholdelse af miljøpolitikken. Marius Pedersen A/S har derudover opstillet mål og handlingsplaner for bl.a. kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed og leverandørers kvalitets- og miljøperformance. Afsnit 8 i denne miljøredegørelse beskriver arbejdet med og resultaterne for arbejdsmiljø og sikkerhed i virksomheden. 1. At sikre at vores forretningsaktiviteter er omfattet af vores miljøgodkendelser på virksomhedens adresser, og at miljøgodkendelserne udvides, i takt med at nye tiltag eller nye lovpligtige regler implementeres. a. Alle involverede medarbejdere skal kende til virksomhedens miljøgodkendelser b. Overholde alle frister for indrapportering til offentlige myndigheder c. Løbende at ajourføre miljøgodkendelserne d. Være i tæt dialog med tilsynsmyndigheder 2. At registrere udviklingen i de mængder, der håndteres på vores forbehandlings- /sorteringsanlæg i forhold til den produktionstid og -energi, der forbruges til håndteringen. Dette gøres ved at: a. Vi måler og foretager benchmarking på OEE 2 på anlæggenes ballepressere. 3. At sikre at vores forretningsaktiviteter omkring transport påvirker miljøet mindst muligt. Dette gøres ved at: a. Vi måler på mængden af brændstof forbrugt til kørsel pr. bil i km/l. b. Anvender det registrerede brændstofforbrug til at skabe synlighed om vores forbrugsdata. c. Foretager individuelle vurderinger af forbrugsdata, som danner grundlag for igangsætning af brændstofbesparende tiltag. 2 Note: Overall Equipment Efficiency

5.0 MILJØMÅL Side 8 af 18 5.1 Status på opfyldelse af miljømål I det følgende er status på miljømålene opstillet skematisk, status på de øvrige forbrugsdata beskrives efterfølgende. Miljømål Status Handleplan 1) Vores forretningsaktiviteter er omfattet af vores miljøgodkendelser OK Det strukturerede arbejde med faste intervaller for evaluering fortsættes. 2) Registrere udviklingen i de mængder, der håndteres på vores forbehandlings-/sorteringsanlæg i forhold til den produktionstid og - energi Resultaterne fremgår af afsnit 6.2. Udviklingen i hele perioden er tilfredsstillende. Selvom 2014 viste en mindre stigning i elforbrug, er det langt under niveauet for indeksåret 2010. For det kommende år er der fastsat mål om yderligere reduktion af tidsforbrug. 3) Sikre at vores forretningsaktiviteter omkring transport påvirker miljøet mindst muligt Resultaterne fremgår af afsnit 6.1. Dieselforbrug relateret til transport er reduceret igen i 2014. Derimod er dieselforbrug relateret til sorteringsaktiviteter steget i 2014. De succesfulde tiltag der er startet for at reducere dieselforbrug ved transport, fortsættes. Der skal sættes fokus på dieselforbrug til sorteringsaktiviteter og findes relevante reducerende initiativer. 5.2 Status på øvrige forbrug & emission Af afsnit 6.3. Vand og spildevand fremgår det, at vores forbrug har udviklet sig med et øget forbrug. Dette hænger nøje sammen med tilkomsten af nye forretningsområder, der har et vist vandforbrug, og for nuværende kan der endnu ikke konkluderes eller udvælges besparende indsatser. Af afsnit 6.4. Varme fremgår det, at forbruget pr. ton indsamlet og behandlet affald i hele perioden ligger lavere end 2010, altså en tilfredsstillende udvikling. Af afsnit 7 Udledning ses det at udviklingen af CO 2 emissionen i 2014 stor set er stagneret efter en betydelig reduktion i 2013. På baggrund af denne væsentlige reduktion året før er resultatet for den samlede emission generelt tilfredsstillende. I afsnit 8.4 ses udviklingen i fravær. Resultatet i 2014 ligger igen under det fastsatte mål og må betragtes som tilfredsstillende. Afsnit 8.5, der omhandler arbejdsulykkesstatistik viser, at vi endnu ikke formår at undgå arbejdsulykker. Der ses en mindre stigning i ulykkesfrekvensen i 2014, dog uden at resultatet er i nærheden af det høje niveau i indeksåret 2010. De data der gennemgås i de følgende afsnit i redegørelsen viser, at de indsatser, som Marius Pedersen A/S har igangsat, har haft den ønskede effekt. Der er generelt grund til tilfredshed med størstedelen af de opnåede resultater. Det er dog også tydeligt at andre områder kræver fokus og igangsætning af nye tiltag. F.eks. kan nævnes fokus på brændstofforbrug i forbindelse med sorteringsaktiviteter, analyse af vandforbruget og yderligere tiltag på arbejdsmiljøområdet.

6.0 RESSOURCEFORBRUG Side 9 af 18 6.0 Ressourceforbrug Brændstof El Vand Varme 6.1 Brændstof Brændstof i form af diesel er langt den største miljøpåvirkende faktor hos Marius Pedersen A/S. Mere end 500 lastbiler kører dagligt og samler affald ind fra kunder. Affaldet transporteres til forarbejdning og genanvendelse eller direkte til forbrændingsanlæg eller deponi. Desuden anvendes dieselbrændstof til maskiner på sorteringsanlæggene f.eks. gummiged og gravko. Sidst skal nævnes en mindre mængde brændstof, der forbruges af personbiler, der ikke indgår i nedenstående forbrugsgrafik. Af fig.1 fremgår det, hvordan dieselforbruget til transport pr. ton transporteret affald, og dieselforbruget til sortering pr. ton indvejet affald har været i perioden 2010 til 2014. Tallene er indekseret med udgangspunkt i 2010 som indeks 100. 6.2 El Marius Pedersen A/S elforbrug kan inddeles i tre områder. Elforbrug til drift af regionsafdelingernes kontorer Elforbrug i forbindelse med sorteringsaktiviteter på egne anlæg Elforbrug til driften af de centrale administrations- og værkstedsfaciliteter Af fig. 2 ses fordelingen imellem tre typer forbrugssteder. Det fremgår tydeligt, at det er på sorteringsaktiviteterne, det største elforbrug ligger. Dette forbrug, der er direkte forbundet med de håndterede affaldsmængder, udgør igen i 2014 en endnu større del af det samlede forbrug. fig.2 I lighed med brændstofforbruget skal elforbruget på samme måde sættes i forhold til de mængder af affald, der er transporteret og sorteret/indvejet for at kunne vurdere på målopfyldelse. fig.1 Udviklingen i brændstofforbrug i perioden viser en væsentlig forbedring for transportdelens vedkommende fra 2013, hvorimod udviklingen i sorteringsforbrug viser et behov for initiativer, der kan medvirke til at reducere forbruget.

6.0 RESSOURCEFORBRUG Side 10 af 18 I fig.3 ses sammenhængen mellem forbruget af el til drift af kontorer i forhold til mængden af transporteret affald og mængden af el forbrugt til håndtering i forhold til mængden af affald, der er sorteret/indvejet på sorteringsanlæggene. fig.4 fig. 3 For transportens vedkommende fortsætter udviklingen i 2014, hvorimod der i sorteringen i 2014 ses en mindre stigning i el forbrugt til sortering. Der har i flere år været fokus på elforbruget til sortering med god effekt de foregående år. Dette fokus fortsættes med konkrete mål for udvalgte dele af sorteringen. 6.3 Vand og spildevand Marius Pedersen A/S har et ubetydeligt forbrug af vand, der anvendes i forbindelse med almindelige køkken og sanitære formål samt til bade- og vaskefaciliteter, der er til rådighed for såvel chauffører som sorteringsog værkstedspersonale. Det største forbrug af vand sker i forbindelse med vask af biler og materiel, det foregår i vaskehaller og specielle vaskemaskiner til f.eks. biospande eller affaldsspande. Desuden er det nødvendigt at bruge vand som støvdæmpende foranstaltning på sorteringsanlæg og pladser. Fig.4 viser det samlede vandforbrug i forhold til 1000 ton indsamlet og sorteret affald. Der er i grafen vist et korrigeret tal for 2010, der tager højde for fejlkilder 3. Både i 2011 og 2014 er der kommet nye forretningsområder til, der hver især har et vist forbrug af vand i processerne. Vi kan derfor ikke umiddelbart sammenligne de enkelte års forbrug. Vores forbrug af vand giver sammen med vejrlig anledning til følgende typer af spildevand fra virksomheden: Overfladevand fra befæstede arealer Spildevand fra sanitære formål Vand brugt til spuling af gulve i haller Vaskevand fra vask af beholdere Vaskevand fra vask af biler Når vandforbruget reduceres, vil det samtidig betyde en reduktion i mængden af spildevand, vi udleder. 3 Se fejlkilder sidst i redegørelsen

6.0 RESSOURCEFORBRUG Side 11 af 18 6.4 Varme Marius Pedersen A/S opvarmer på forskellig vis kørselskontorer og driftsfaciliteter i sorteringen. Der bruges både fyringsolie, naturgas og fjernvarme til formålet. Alle opvarmningsformer er omregnet til kwh til denne redegørelse. Derfor er det muligt at sætte forbruget i forhold til de indsamlede og behandlede affaldsmængder. Fig.5 viser varmeforbruget pr. ton affald transporteret og sorteret/indvejet i perioden 2010-2014. fig.5 Selvom varmeforbrug i nogen grad hænger sammen med de enkelte års vejrlig, og ikke som de øvrige forbrugsparametre, der vurderes i denne redegørelse, er direkte afhængige af vores aktiviteter, ses der alligevel en god udvikling, idet forbruget igen er faldet i 2014.

7.0 UDLEDNING Side 12 af 18 7.0 Udledning 7.1 Emission De registrerede forbrugsdata for brændstof, varme og el kan alle omregnes til emission i form af CO 2, CO, NOx og SO 2. I denne redegørelse har vi både set på den samlede emission af CO 2 og forbrugsfordelingen samt isoleret på emission fra transport- og sorteringsdelen. Tallene er sat i forhold til de transporterede og behandlede/indvejede mængder affald. Det gør det muligt at sammenligne de to forretningsområder fra år til år. Udviklingen i CO 2 emission pr. ton håndteret affald fremgår af fig. 7. 4 Fig. 6, viser fordelingen af CO 2 emissionen set i forhold til, hvor den er genereret. Grafen viser ikke overraskende, at den største andel af vores CO 2 emission stammer fra transport. De forskydninger der sker fra år til år mellem emissionsandelene fra brændstof og fra el har de sidste 4 år været meget små. fig. 7 Grafen viser, at Marius Pedersen A/S samlede CO 2 emission pr. ton håndteret affald igen i 2014 samlet har vist et mindre fald, der dækker over meget små forskydninger i CO 2 emissionen fra hhv. transport og sortering af affald. Overordnet et jævnt resultat som viser, at der fortsat er behov for fokus på processerne. 2014 udviklingen af CO 2 emission fra transport er fortsat tilfredsstillende, mens sortering ligger på næsten samme niveau som 2013 og 2011 og stadig langt under indeksåret 2010. fig. 6 4 CO 2 emission fra el og opvarmning, forbrugt af alle kontorfaciliteter samt centralværkstedet, er alene medtaget i den totale CO 2 emission/ ton affald.

7.0 UDLEDNING Side 13 af 18 Fig.8 viser CO 2 emission fra hhv. brændstof og el, der forbruges til arbejdet med sortering på anlæggene. Emission er sat i forhold til de sorterede mængder. I 2014 er CO 2 emission fra brændstof forbrugt til sortering desværre steget markant, hvorimod CO 2 fra el er reduceret igen i 2014. Det målrettede arbejde med reduktion af elforbrug giver således fortsat gode resultater. Derimod er der fortsat behov for indsatser omkring reduktion af CO 2 fra brændstofforbrug til sorteringsaktiviteter. 7.3 Støj Støjgener er også en påvirkning af miljøet i form af støj fra biltransport, neddelingsanlæg og sorteringsmaskiner. Vi har derfor i de miljøgodkendelser der findes for alle pladser, afhængig af pladsernes placering, defineret krav til maksimal støjpåvirkning og tidsintervaller, hvori der må foregå aktiviteter på pladserne. I pladsernes indretning har vi samtidig tænkt en reduktion af mulige støjgener ind, hvor det er muligt. 7.4 Forurenende stoffer 5 Division Special Affald og Division Olie og Slam er specialiseret i at håndtere hhv. farligt affald/forurenende stoffer, spildolieprodukter og slam. For alle deres aktiviteter findes velbeskrevne procedurer, og alle aktiviteter udføres af medarbejdere, der har været igennem relevant specialuddannelse. fig. 8 7.2 Støv Støv på pladserne, hvor vores sorteringsaktiviteter foregår, er en miljøpåvirkning, der reduceres med foranstaltninger som f.eks. installation af ventilationsanlæg med aftræksskorstene på sorteringshaller og værksteder, overtrykskabiner på det kørende materiel der anvendes i haller og befugtningsanlæg ved aktiviteter, der udvikler meget støv. De miljøgodkendelser, der findes for de forskellige pladser og deres aktiviteter, angiver således også vilkår for minimering af støvgener. På alle Marius Pedersen A/S anlæg sker håndteringen af farligt affald i fuld overensstemmelse med lovgivningen og i henhold til miljøgodkendelserne på de enkelte anlæg. Der er udarbejdet procedurer for, hvordan vi håndterer farligt affald i tilfælde af, at vi modtager fejlsorteret affald på anlæggene. Således at vi kan undgå, at medarbejdere eller det omgivende miljø påvirkes. 5 Jf. almindelige definitioner i dansk lovgivning.

8.0 ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED Side 14 af 18 8.0 Arbejdsmiljø og sikkerhed 8.1 Arbejdsmiljøorganisering Hos Marius Pedersen A/S er arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet organiseret i et landdækkende arbejdsmiljøudvalg. Det primære formål er at sikre, at alle ansatte i Marius Pedersen A/S til daglig kan færdes på en god og sikker arbejdsplads. Miljø- og sikkerhedschefen har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøarbejdet. Der findes lokale arbejdsmiljøgrupper, der består af medarbejdervalgte arbejdsmiljørepræsentanter og lokalt udpegede ledere. Disse lokale grupper tager sig af de operationelle opgaver vedr. arbejdsmiljø og sikkerhed i dagligdagen. Det er her, at man bliver enige om lokale initiativer til forbedring af sikkerheden. Vi opfordrer løbende interesserede medarbejdere til at stille op til valg til de lokale arbejdsmiljøgrupper og til at deltage aktivt i arbejdet med det gode arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljørepræsentanter fungerer til daglig som kontaktled mellem ansatte, ledelsen og arbejdsmiljøudvalget. 8.3 Det psykiske arbejdsmiljø Hos Marius Pedersen A/S vil vi sikre, at medarbejderne har et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor indgår det psykiske arbejdsmiljø som en fast del af vores arbejde med virksomhedens APV. Det er et af virksomhedens kvalitetsmål, at vi har en medarbejdertilfredshed på minimum 4 på en skala fra 1 5. Der gennemføres således en medarbejdertilfredshedsundersøgelse hvert 2. år, og i den indgår også spørgsmål, der har relation til det psykiske arbejdsmiljø. 8.2 Det fysiske arbejdsmiljø I forhold til arbejdsmiljøet har medarbejderne fået stillet relevante værnemidler til rådighed, svarende til de påvirkninger de risikerer at blive udsat for. Det er samtidig tydeligt afmærket, hvor værnemidler er påkrævet. Enten i form af høre- eller åndedrætsværn, sikkerhedssko eller briller m.m. Et af arbejdsmiljøinitiativerne i 2014 har været et tilbud til alle medarbejder om en høretest. Dette sker som et led i vores arbejde med forebyggelse og kontrol. Resultatet anvendes i det forebyggende arbejde til risikovurdering og valg af egnede værnemidler.

8.0 ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED Side 15 af 18 8.4 Fravær og trivsel Marius Pedersen A/S ønsker gennem en aktiv fraværs- og trivselspolitik at skabe en arbejdsplads, der både skal drives effektivt, tage hensyn til medarbejderen og samtidig tilgodese de øvrige. Målsætningen for Marius Pedersen A/S fraværspolitik er, at vi maksimalt har et sygefravær på 3 %. Udviklingen fremgår af fig. 9, og trods en mindre stigning i 2014 er resultatet fortsat under det fastsatte mål og dermed tilfredsstillende. Fig.10 viser den indekserede udvikling i fraværet i perioden 2010 til 2014 fordelt på fravær grundet hhv. sygdom og arbejdsulykker. fig.10 fig. 9 For at nedbringe fraværet og holde fokus på det lave niveau arbejder vi fortsat med forskellige indsatser. Bl.a. arbejdes der med opfølgning på den enkelte medarbejders status i forbindelse med fravær, og arbejdsmiljøorganisationen arbejder med målrettede initiativer til ulykkesforebyggelse.

8.0 ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED Side 16 af 18 8.5 Arbejdsulykker - statistik Fig.11 og fig.12 illustrerer data for arbejdsulykker og deraf afledt fravær. Ulykkesfrekvensen for ulykker med fravær til følge er antallet af arbejdsulykker med fravær pr. 1.000.000 arbejdstimer. Det har i 2014 vist en mindre stigning i forhold til 2013, der viste det hidtil bedste resultat. Resultatet for 2014 er dog fortsat væsentligt under niveauet i indeksåret 2010. Ser vi isoleret på den procentvise andel af ulykker, der har medført fravær, er tallet for 2014 efter 3 år med faldende tendens steget igen. Samlet set er udviklingen mindre tilfredsstillende. Af fig. 12 ses udviklingen i fraværstimer forårsaget af ulykker pr. 1.000 arbejdstimer. Her er udviklingen for 2014 også mindre tilfredsstillende isoleret set i forhold til 2013, dog er 2014 resultatet under niveauet for de først 3 års statistik. Arbejdsmiljøstatistikkerne danner grundlaget for ledelsens vurdering af situationen omkring arbejdsmiljø og for igangsætning af tiltag/valg af indsatsområder, der skal medvirke til et forbedret arbejdsmiljø og ulykkesstatistik. fig.12 fig.11

8.0 ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED Side 17 af 18 Forebyggelse af ulykker For at minimere risikoen for arbejdsulykker giver virksomheden altid en grundig introduktion til arbejdsopgaver, virksomhedens beredskab, interne regler for færdsel o.l. Denne introduktion sker i forbindelse med nyansættelse eller ved skift til en ny jobfunktion. Der udleveres en personalehåndbog og en arbejdsmiljøhåndbog, der er en introduktion til virksomhedens kvalitets- og miljøledelsessystem samt andre nødvendige informationer. Oplæringen i det aktuelle job varetages oftest af flere kolleger. Efter endt oplæring kvitteres herfor. Ved indkøb af nyt transportmateriel får både en repræsentant fra værkstedsfunktionen og den medarbejder, der primært skal anvende udstyret, en grundig introduktion til betjening af samme. Håndtering af arbejdsulykker og traumatiske hændelser Marius Pedersen A/S har, for at hjælpe medarbejderne gennem en traumatisk hændelse, indgået en aftale med Falck Healthcare om psykologisk rådgivning. Rådgivningscenteret har døgnåbent, og det betyder, at medarbejdere altid kan få hjælp, når behovet opstår. Rådgivningen er altid anonym og foretages af et tværfagligt team. Derudover beskriver vi i vores beredskabsplan, der findes flere steder i alle afdelinger, hvordan der skal ageres ved en ulykke eller et uheld.

OPSAMLING, FEJLKILDER OG KILDER TIL BEREGNING Side 18 af 18 9.0 Opsamling Konklusionen på nærværende redegørelse er således, at det store arbejde, der ydes i hele Marius Pedersen A/S med at holde fokus på de valgte indsatsområder og arbejdet med at skabe forbedringer, i høj grad bærer frugt. De enkelte afsnit i redegørelsen beretter om gode resultater i retning af at minimere miljøpåvirkninger og forbedre arbejdsmiljøet, samtidig viser de også, hvor der er behov for en øget indsats eller nye tiltag. På baggrund af de opnåede resultater er det besluttet, at miljømålet for forbrug af energi får fastsat konkrete mål, der skal sikre, at fokus på udviklingen i OEE tallene fastholdes. Arbejdet med at finde tiltag, der kan bidrage til reduktion af brændstofforbrug, har lokalt givet gode resultater og fortsættes i 2015. 10.0 Fejlkilder I afsnit 6.3. Vandforbrug er det noteret, at tallene fra 2010 er behæftet med fejl, da en af virksomhedens afdelinger i en periode i 2010 havde et væsentligt brud på et vandrør. Derudover er der ikke fundet væsentlige fejlkilder, der kan have betydende indflydelse på det beskrevne forbrug og resultater. 11.0 Kilder til beregninger I forbindelse med beregning af emission og omregning fra f.eks. m 3 til kwh er der anvendt omregningsfaktorer hentet hos key2green, der oplyser Energinet.dk som kilde. Udgivet af: Marius Pedersen A/S Ørbækvej 851 5863 Ferritslev Fyn CVR nr.: 49 97 95 17 P-nr.: 1003094019 Telefon: 63 909 909 Fax: 63 909 910 E-mail: ferritslev@mariuspedersen.dk Web: www.mariuspedersen.dk Branche: Branchekode: 38.11.00 Indsamling af ikke-farligt affald 38.12.00 Indsamling af farligt affald Certificeringer: ISO 9001:2008 Kvalitetsledelse ISO 14001:2004 Miljøledelse ISCC-EU Bæredygtighed Kontaktperson: Har du spørgsmål til denne miljøredegørelse, kan du kontakte Lisbeth Christiansen, der er ansvarlig for vores certificering. Lisbeth Christiansen træffes på: Telefon: 63 909 960 E-mail: lc@mariuspedersen.dk