Fleksenergi. Øster-Brønderslev Kraftvarmeværk Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Relaterede dokumenter
Fleksenergi. Asaa Fjernvarme Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Fleksenergi. Klokkerholm Kraft-Varmeværk Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Fleksenergi. Brønderslev Varme A/S Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Fleksenergi. Samlet konklusion Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Strategiplan for /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015

Af chefkonsulent John Tang

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Saltum Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Projektforslag Metso m.fl.

Levende landdistrikter

Økonomi i varmepumpeprojekter

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Gjøl Private Kraftvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Projekt: Næstved Varmeværk Dato: 17. april Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

Brønderslev Kommune: Spildevandsplan Bilag 8: Kloakerede oplande - status og plan

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

PROJEKTFORSLAG LØKKENSVEJENS KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup


Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Fjerritslev Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

Skovsgaard Varmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.

Fremtidens KV - Anlæg

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

Vestforsyning Spildevand A/S

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

Konsekvenser af frit brændselsvalg

FJERNVARMENET VIBORG KOMMUNE

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Projektforslag - Egedal

PROJEKTFORSLAG TVERSTED KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

Notat 16. oktober Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Notat vedrørende strategiplan

4700 Næ stved Fax

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

SCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA. Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Effektiviteten af fjernvarme

Biogasanlægget Greenfarm se

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral

UDKAST. Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: JML

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Transkript:

Fleksenergi Øster-Brønderslev Kraftvarmeværk Designprojekt Brønderslev Kommune Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets gennemførelse... 3 Designprojektets formål... 4 Undersøgelser for de 11 forsyninger... 4 Resultater og sammenfatning... 5 Det videre arbejde... 5 Forudsætninger og resultater... 6 Beregningsmetoder... 6 Øster Brønderslev varmeværk (reference)... 6 Fælles net til forsyning af nogle eller alle værker... 7 Varme fra Vattenfall... 7 Varme fra fælles halmanlæg... 8 Biogas... 9 Geotermi... 10 Elkedel... 10 Bilag Bilag 1 - Forudsætninger afgivet af værket Bilag 2 - Generelle forudsætninger Bilag 3 - Selskabsøkonomiske beregningsresultater Bilag 4 - Transmissionsnet Plan & Projekt A/S Side 2 af 11

Indledning Indledning Denne rapport er resultatet af et designprojekt i Brønderslev Kommune, som har været en del af et større fælles nordjysk projekt, Fleksenergi. Projektets overordnede formål har været at udnytte, udbygge og videreudvikle kompetencer inden for klima- og energiområdet, specielt med henblik på at implementere lokalt baserede forsyningsløsninger og udfase fossile brændsler. Projektet har mange aktører og ud over 5 nordjyske kommuner deltager repræsentanter fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner i andre delprojekter. Projektets gennemførelse Projektet har medført, at der har været afholdt en række temadage og konferencer med behandling af forskellige emner. De netværk, der er blevet oparbejdet i projektets forløb, har haft mulighed for at deltage og bidrage med erfaringer og problematikker til videre behandling. Der er i Brønderslev arbejdet i et innovativt netværk bestående af repræsentanter for bestyrelser og driftspersonale fra samtlige 11 varmeforsyninger i kommunen. Der har været afholdt workshops med gennemgang og diskussion af relevante emner og analyser af forskellige, fremtidige forsyningsmuligheder. Herudover har der været afholdt møder med forskellige interessenter, der kan være relevante for de fremtidige forsyninger, og der er slutteligt, i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport, udarbejdet konklusioner på forsyningernes fremtidige indsatsområder i forhold til ændring af de nuværende forsyningsformer. Projektet har været gennemført i en række faser, der har indeholdt følgende aktiviteter. Afholdelse af møde med Brønderslev Kommune og Aalborgsamarbejdet Afholdelse af møde med en repræsentant for AAU, der præsenterede deres del af projektet Afholdelse af rådgivermøder med repræsentanter for de fem kommuner, der alle udarbejder designprojekter. Kommunerne er Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø og Aalborg Deltagelse i konferencer Deltagelse i temamøder Plan & Projekt A/S Side 3 af 11

Indledning Afholdelse af møder med Landboord og andre repræsentanter for landbruget Afholdelse af møde med Vattenfall Afholdelse af møde med Dansk Geotermi Afholdelse af møder i samarbejdsgruppen, der er nedsat af de 11 varmeforsyninger Afholdelse af workshops for de 11 varmeforsyningers bestyrelser og driftspersonale Designprojektets formål Designprojektets formål har været, at opstille en række fremtidige muligheder for at skabe en varmeforsyning på vej væk fra fossile brændsler, til understøttelse af det lokale hvad angår brændsler og øvrige kompetencer, der findes eller kan oparbejdes i det nordjyske område. Projektet har levet op til det formål, og der er i det følgende gennemgået en række muligheder for at ændre den nuværende naturgasbaserede forsyning i fremtiden. Undersøgelser for de 11 forsyninger I nedenstående tabel er lavet en oversigt over, hvilke muligheder der er undersøgt for de enkelte forsyninger. Brønderslev Hjallerup Dronninglund Asaa Jerslev Klokkerholm Øster Brønderslev Agersted Flauenskjold Manna-Thise Hallund Biogas X X X X X X X X X X Biogas fra Vester Hjermitslev X Varme fra Vattenfall X X X X X X X X X X X Varme fra Vattenfall - direkte X X Varme fra fælles biomasseanlæg X X X X X X X X X X X Udvidelse til naturgasområder X X X Flis X Halm individuelt X X Geotermi X X X X X X X X X X X Elkedel (særskilt notat) X X X X X X X X X X X Spildvarme fra Danraps X Plan & Projekt A/S Side 4 af 11

Resultater og sammenfatning Resultater og sammenfatning Projektet har vist en række muligheder for at reducere varmeprisen i forhold til den nuværende pris. Dette gælder uanset om man vælger en fælles eller en individuel løsning. De overordnede beregningsresultater er angivet i tabellen nedenfor. De detaljerede resultater fremgår af bilag 3. Marginal produktionspris kr./mwh Reference 347 Gennemsnitlig besparelse kr./mwh Varme fra Vattenfall 11 værker 330 17 Varme fra Vattenfall 6 værker 326 21 Fælles halmanlæg 299 48 Maksimal biogaspris kr./m 3 Biogas 10 % besparelse 312 35 2,95 Biogas hvis pris lig fælles halmanlæg 299 48 2,80 Resultaterne peger på, at en biomasse løsning, som her er regnet med halm, men som også kunne være andre biomassebrændsler, er en særdeles interessant løsning rent økonomisk. Samtidig har en fælles løsning den fordel, at den vil være meget fleksibel overfor anvendelse af forskellige brændsler, når de viser sig økonomiske. Løsningen omkring varme fra Vattenfall er ligeledes interessant som en fælles løsning. Biogasløsningen vil kunne kombineres med f.eks. biomasseløsningen, men kræver, at landbruget finder en fornuftig måde at etablere anlæggene, så de kan bringe prisen ned i et konkurrencedygtigt leje, og samtidig tjene penge på at etablere disse anlæg. Det videre arbejde Øster Brønderslev Kraftvarme er generelt åbne overfor mulige samarbejder med de øvrige værker, for derigennem at fremtidssikre og optimere forsyningen. Der er dog også interesse for en individuel biogasløsning hvis dette kan komme på tale, og vise sig økonomisk rentabelt. Plan & Projekt A/S Side 5 af 11

Forudsætninger og resultater Forudsætninger og resultater Beregningsmetoder Som sammenligningsgrundlag for alle gennemførte beregninger er anvendt forsyningens aktuelle produktioner, udgifter og indtægter for 2008. Der er indhentet tal fra forsyningen, som de fremgår af bilag 1. Herudover er anvendt en række generelle forudsætninger, der er anvendt i alle beregninger. Disse forudsætninger er dels indhentet hos relevante aktører og leverandører og dels aftalt anvendt til dette projekt i rådgivergruppen. På baggrund af disse tal er beregnet en marginal varmeproduktionspris som reference, og denne er sammenlignet med de beregnede produktionspriser for de øvrige alternative beregninger. De alternative beregninger, der er gennemført for forsyningen, er gennemgået efterfølgende. Alle beregninger er udarbejdet som 20-årige beregninger i faste priser. Herefter er alle angivne priser gennemsnitspriser for de 20 år. Alle beregningsresultater kan aflæses af bilag 3. Det skal pointeres, at alle investeringer er overslagspriser, da det ikke har ligget i projektet, at der skulle indhentes bindende priser. Gennemregningerne er derfor anvendelige til en beslutning om, hvilken retning der er mest givtig at arbejde videre i, men ikke som et endeligt beslutningsgrundlag i forbindelse med et konkret projekt. Øster Brønderslev varmeværk (reference) Øster Brønderslev Fjernvarme er en forsyning bestående af et naturgasfyret kraftvarmeværk med 2 Jenbacher gasmotorer og 1 naturgaskedel. Som udgangspunkt for alle øvrige beregninger er beregnet en marginal produktionspris for 1 MWh, set som et gennemsnit over 20 år. Prisen er beregnet til 347 kr./mwh. Denne pris er baseret på at kraftvarmeanlægget fortsat producerer som i dag, og prisen er brugt i alle efterfølgende sammenligninger. Plan & Projekt A/S Side 6 af 11

Forudsætninger og resultater Fælles net til forsyning af nogle eller alle værker Der har i designprojekt Brønderslev været arbejdet intensivt med en løsning, hvor alle værker kobles sammen i et fælles net. Forudsætningen har været et ønske om stor forsyningssikkerhed i fremtiden omstilling til et brændsel med mindre usikkerhed omkring prisen end den nuværende naturgas et fælles system med de fordele og besparelser det kan give og fælles for ovennævnte, at opnå en stabil og gerne billig varmepris både nu og i fremtiden Ud fra samme ønsker har der ligeledes været arbejdet med et mindre net til blot seks værker, for derigennem at optimere økonomien yderligere. Der har været arbejdet med en forsyningsmulighed til nettet, hvor varmen bliver leveret fra Vattenfall, og en mulighed hvor nettet forsynes med biomassevarme fra et stort, fælles halmvarmeværk. Ideen er, at nettet i princippet kan anvendes til, at der til stadighed leveres den til enhver tid billigste varme til nettet, så der vil ligeledes være mulighed for at levere biogasvarme eller andet til nettet. For forsyning via et fælles transmissionsnet er forudsat følgende: Transmissionsnet km. Investering mio. kr. Transmissionsnet fra Vattenfall til 11 forsyninger 84,5 234 Transmissionsnet fra Vattenfall til 6 forsyninger 39,5 125 Transmissionsnet med forsyning fra fælles halmanlæg 73,5 358 Varme fra Vattenfall Det er forudsat, at Vattenfall kan levere præcis, når de enkelte værker har behov for det, og omvendt at værkerne kan producere på egne anlæg, når elprisen er så høj, at det er mere givtigt selv at producere end at modtage varme fra Vattenfall. Der er således ingen krav om et bestemt aftag af varme fra Vattenfall, men Vattenfall er heller ikke indstillet på at tage nogen form for risiko i projektet og vil ikke være investeringspart i nogen del af ledningen eller andet anlæg, der ikke hidrører til deres eget produktionsanlæg. Der er forudsat en varmepris opgivet af Vattenfall på 290 kr./mwh. Selve prisen for overskudsvarmen udgør 79 kr./mwh, mens afgiften Plan & Projekt A/S Side 7 af 11

Forudsætninger og resultater til staten udgør resten. Den høje afgift skyldes, at overskudsvarmen fra elproduktionen er baseret på kul. Her mener Vattenfall dog, at de i løbet af en årrække vil omstille værket til at være baseret på biomassebrændsler, hvorefter afgiften vil falde, hvis det nuværende niveau for afgifter fastholdes. Med en varmeforsyning fra Vattenfall til alle 11 varmeforsyninger skal etableres 84,5 km ledninger som transmissionsnet. I beregningerne er forudsat, at hvert værk producerer på eget anlæg, når det er mest optimalt, og aftager fra Vattenfall, når det er optimalt rent økonomisk. Deles den samlede besparelse, der kan opnås i systemet med 11 forsyninger, ud på hver produceret MWh, vil den gennemsnitlige produktionspris kunne reduceres med 17 kr./mwh. Indgår følgende seks forsyninger i systemet Brønderslev Øster Brønderslev Hallund Jerslev Klokkerholm og Hjallerup vil besparelsen blive 21 kr./mwh. Varme fra fælles halmanlæg I beregningen for et fælles halmanlæg, der tilsluttes et fælles transmissionsnet i stedet for varmen fra Vattenfall, er det ligeledes forudsat, at de eksisterende kraftvarmeanlæg stadig producerer, når det er økonomisk fornuftigt. Der er i beregningen valgt et rent varmeproducerende halmanlæg, men i praksis vil der sandsynligvis blive tale om et anlæg, der kan fyre med forskellige biobrændsler. Det skal også i denne sammenhæng nævnes, at det ikke p.t. er muligt at omlægge naturgasfyret kraftvarmeproduktion til varmeproducerende biomasseproduktion, men muligheden er alligevel ønsket skitseret, da flere politiske signaler indikerer, at det kan blive en mulighed i nær fremtid. Der etableres et halmanlæg (biomasseanlæg) på 40 MW, svarende til cirka 60 % af den samlede, maksimale varmeeffekt, eller et anlæg der kan producere cirka 90-95 % af det samlede varmebehov. Anlægget er estimeret til en pris på 165 mio. kr. Plan & Projekt A/S Side 8 af 11

Forudsætninger og resultater Det fælles transmissionsanlæg bliver cirka 11 km kortere, da ledningen fra Hjallerup til Vattenfall ikke bliver nødvendig. Transmissionsanlægget udgør en samlet investering på 193 mio. kr. Halmprisen er sat til 600 kr. pr. ton halm, og beregningen medfører en samlet besparelse for alle 11 værker svarende til 48 kr./mwh. Et mindre halmanlæg vil øge udgiften i den fælles løsning. Biogas Der er mange politiske ønsker om at etablere flere biogasanlæg, og der bliver også i øjeblikket gjort tiltag for at bedre eksempelvis finansieringssituationen for landbruget. Blandt andet er der vedtaget en tilskudspulje til fremtidige biogasanlæg, og der er diskussioner om, hvorvidt elprisen for el produceret på biogas skal øges igen. Blandt de involverede fjernvarmeforsyninger er der ligeledes bred interesse for at aftage biogas eller varme fra et biogasanlæg, så længe det er en økonomisk fornuftig forretning. Det samme gælder for landbruget, der også nødvendigvis skal have et fornuftigt resultat, hvis de skal etablere biogasanlæg. Efter en række temadage om biogas, samt møder med repræsentanter for Landboord og forskellige landmænd i området, må det dog konkluderes, at det er vanskeligt for landbruget at skaffe penge til at bygge biogasanlæg i øjeblikket. Som følge heraf er det også vanskeligt for landbruget at spille ud med en konkret pris for den biogas, der måtte blive produceret på et sådant anlæg, men det ligger rimeligt klart, at landbruget primært er interesseret i at bygge nye anlæg af en vis størrelse. Det er blevet nævnt, at et sådant anlæg mindst skal kunne levere 5 mio. m 3 biogas årligt. Det betyder, at et sådant anlæg vil være for stort til kun at levere til et enkelt værk, og derfor skal værket etableres med gasledninger ud til flere værker. Da placering i forhold til fjernvarmeforsyningerne ikke har været diskuteret på nuværende tidspunkt, er det i beregningerne forudsat, at biogasproducenterne leverer biogassen på fjernvarmeværket, og at fjernvarmeværket selv sørger for motoranlægget til at brænde biogassen af. I beregningen er forudsat at en eksisterende motor ombygges til at kunne brænde både biogas og naturgas af. Ud fra dette er beregnet den pris, det er muligt for varmeforsyningen at betale for en m 3 biogas, hvis der skal opnås en besparelse på 10 % i Plan & Projekt A/S Side 9 af 11

Forudsætninger og resultater forhold til den nuværende situation. Biogasprisen kan derfor højst andrage 2,95 kr./m 3 biogas an Brønderslev kraftvarmeværk. Skal biogasprisen give samme besparelse som den fælles halmløsning kan biogasprisen højst udgøre 2,80 kr./m 3. Geotermi Geotermi er et emne, der tidligere er behandlet i Brønderslev, og hver gang med et resultat der viste, at det ikke var økonomisk rentabelt. Da emnet samtidig er en del af designprojekterne i både Jammerbugt Kommune og Thisted Kommune, er det besluttet at bruge resultater og konklusioner herfra. En overordnet konklusion fra Jammerbugt Kommunes beregninger ligger i særskilt notat. Elkedel I projektforløbet har det været diskuteret, hvorvidt det vil være en fordel at etablere større og mindre elkedler på de respektive kraftvarmeværker. Da emnet falder lidt uden for selve projektet, er det valgt at behandle dette emne i et særskilt notat. Plan & Projekt A/S Side 10 af 11

Bilag 1 Forudsætninger afgivet af værket

Bilag 1 Øster-Brønderslev Kraftvarmeværk Motorer Kedler Øvrigt Kraftvarmeværket Antal 2 Jenbacher 320 1 Varmeeffekt 1.400 x 2 2.900 Eleffekt 920 x 2 Virkningsgrad varme 59 % 103 Virkningsgrad el 37 % Akkumuleringstank Varmeproduktion Elproduktion Min. sommer effekt 8.000 MWh * 2,5 % / 30 dage / 24 timer = 0,3 MW Maks. vinter effekt 8.000 MWh * 15 % /31 dage / 24 timer *120 % = 1,9 MW Anden central 622 netto 8.164 MWh 5.600 MWh Antal Varmeeffekt Varmeproduktion Anden central Antal Varmeeffekt Varmeproduktion Varme fra andre leverandører Varmeydelse til net Andet Hovedledninger Stikledninger 8 km. 5 km. Ledningstab 30 % 2.464 Forbrugere / målere 315 Varmesalg 5.700 MWh Kontaktperson E-mail Jens Erik Jensen Oeb.kraftvarme@post.tele.dk Side 1

Øster-Brønderslev Kraftvarmeværk aturgasforbrug (gerne fordelt på kedler og motorer hvis muligt) Kedler, m 3 Motorer, m 3 1.300.000 aturgasforbrug (nettoomkostning gas m.v. fratrukket afgiftsrefusion) Kedler, kr. Motorer, kr. 6.000.000 Serviceudgifter på motorer, kr./mwh el Serviceudgifter på motorer, kr. samlet 100.000 Udgift til smøreolie, kr. 60.000 Driftsudgift på kedler, kr. 8.000 Elforbrug Kedler, kwh Total 90.000 Motorer, kwh Eludgift Elpris, kr./kwh Samlet eludgift kr. Elproduktion Spidslast, MWh Højlast, MWh Lavlast, MWh Samlet, MWh 5.600 Elindtægt (denne indtægt må gerne deles op, så det fremgår hvad der kommer fra den rene elpris, hvad der kommer fra eventuel rådighedsbetaling m.v.) Spidslast, kr. Højlast, kr. Lavlast, kr. Grundbeløb: 1.562.763 Samlet, kr. 4.000.000 Eksisterende afskrivninger på værket, så længe der er nogen, i kr. 950.000. fra 2010 til 2019 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Side 2

Bilag 2 Generelle forudsætninger

Bilag 2 Generelle forudsætninger Alle beløb i beregninger er eksklusive moms. Som referencetal er anvendt forsyningernes tal fra 2008 Alt er regnet i faste priser Afskrivningsperiode ledningsanlæg Afskrivningsperiode maskinanlæg Der er anvendt fastforrentede annuitetslån med løbetid lig afskrivningsperiode 20 år 15 år 5 % rente Gaspriser, elpriser og elindtægter er i beregningerne som for det enkelte værk i 2008 Halmpris Flispris Varme fra Vattenfall Biogasprisen (som udgangspunkt) Det er efterfølgende beregnet, hvor meget den enkelte forsyning kan betale under forskellige forudsætninger Ombygning af Jenbacher motor til biogas Etablering af ny biogasmotor Omstilling af Bergen motor Halmanlæg 40 MW Halmanlæg 30 MW Halmanlæg 2 MW Flisanlæg 1 MW 600 kr./ton 45 kr./gj 290 kr./mwh 2,20 kr./m 3 1 mio. kr. 11,5 mio. kr. 9,55 mio. kr. 165 mio. kr. 125 mio. kr. 23,5 mio. kr. 13,2 mio. kr. Transmissionsnet D450 D400 D350 D300 D150 D100 3.700 kr./m 3.400 kr./m 3.000 kr./m 2.700 kr./m 2.400 kr./m 2.200 kr./m Side 1

Bilag 3 Selskabsøkonomiske beregningsresultater

Bilag 4 Transmissionsnet

Sønder Saltum Ryå Vester Hjermitslev Manna Thise Hjortnæs Plantage Ryå Stenum Øster Hjermitslev Tolstrup komponistskoven Brændskov Ryå Serritslev BRØDERSLEV Kraghede Øster Brønderslev Hvilshøj Klæstrup Hollensted Jerslev Ravnstrup Sterup Hallund Ryå Lunken Plantage Ørum Mylund Kirkholt Hellum Pajhede skov Grønskov Stagsted Skov Allerup Holtegård Plantage Geraa Thorup Try Dronninglund Storskov Rørholt Dorf K Dorf Ø Melholtgård Skov Voergård Ørsø Melholt Gl. Agersted Geraa Sørå Kældergrøft Thise Ma_Skoleby Manna Stenum 10 km Ø. Hjermitsl Brønderslev Serritslev 2 km Ø.Brslev 7,5 km Jerslev Sterup Hallund 6 km Ørum Hjallerup Klavsholm Å 11 km 6 km Lyngdrup Bæk Hellum Klokkerholm 7 km 9 km Try JYSKE ÅS Dr.lund 11 km Flauenskjold JYSKE ÅS Pulsbæk Voers Å Ørsø 7 km 6 km Agersted Løbæk Asaa Geraa V.Melholt Gerå Smalby BRØDERSLEV FORSYIG A/S VIRKSOMHEDSVEJ 20-9700 BRØDERSLEV TLF. 98 80 15 89 FAX 98 80 19 59 Brønderslev Forsyning, Brønderslev Kommune & KortCenter.dk Udskrevet den 10.03.2010 GV

Udarbejdet af Plan & Projekt A/S Marts 2010 Plan & Projekt