KEN nr 9477 af 01/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-35376 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse 33-17 om arbejdsskade - ulykke - årsagssammenhæng - personskadebegrebet - forudbestående Principafgørelsen fastslår Efter arbejdsskadeloven kan en ulykke anerkendes som arbejdsskade, hvis personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Personskadebegrebet er et juridisk og ikke et lægeligt begreb, men der indgår lægelige elementer i vurderingen. Hvis sikrede har en forudbestående sygdom, der ikke har givet symptomer før hændelsen, skal myndighederne foretage en konkret bevisbedømmelse, når de vurderer, om der er tale om en ulykke efter loven. Elementer i den konkrete bevisbedømmelse Den konkrete bevisbedømmelse indebærer en afvejning af, hvilke beviser, der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og en personskade. De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være: - tidsmæssig sammenhæng - kontakt til læge/anden behandler og hvornår - længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling - relevante behandlinger - forudbestående sygdom, som gav symptomer før hændelsen/påvirkningen - forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før - symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen - en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed) 1
Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Det er den sikrede der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Krav til oplysningsgrundlaget For at foretage den konkrete bevisbedømmelse og afveje de forskellige elementer mod hinanden skal oplysningsgrundlaget være tilstrækkeligt. Det betyder, at der skal foreligge de nødvendige og relevante lægelige oplysninger i sagen. Disse skal belyse, om der har været symptomer før hændelsen, om der er forudbestående sygdom, der har betydning for den sikredes symptomer, og hvordan symptomerne har udviklet sig efter hændelsen. De konkrete sager I sag nr. 1 fik sikrede afslag på anerkendelse af rygsmerter. En SOSU-hjælper skulle skubbe en beboer, der lå i sengen, om på siden og fik et smæld i ryggen og smerter. Hun fik konstateret let slidgigt i lænderyggen allerede i 2006, men disse havde ikke medført gener i årene før hændelsen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om en meget beskeden påvirkning af ryggen. Derudover kunne udviklingen i den forudbestående slidgigt og hendes overvægt forklare de vedvarende rygsmerter. I sag nr. 2 fik sikrede anerkendt en arbejdsskade, da han under gravearbejde stødte en spade mod en sten og fik en ledbåndsskade i højre hånd. Efter hændelsen fik han konstateret slidgigt og cyster i mellemhåndsknoglerne på højre hånd. Ankestyrelsen vurderede, at disse sygdomme ikke var en følge af hændelsen og heller ikke havde betydning for anerkendelsen af ledbåndsskaden. Belastningen var egnet til at medføre skaden i højre hånd. I sag nr. 3 fik sikrede afslag på anerkendelse af rygsmerter. En SOSU-hjælper skulle, sammen med en kollega, hjælpe en beboer i seng og fik senere på aftenen ondt i ryggen. Hun fik efter hændelsen konstateret betydelige degenerative forandringer i lænden. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om en beskeden påvirkning af ryggen, og at symptomerne ikke opstod i forbindelse med den anmeldte håndtering. Derudover kunne de forudbestående sygdomme med stor sandsynlighed forklare de vedvarende rygsmerter. I sag nr. 4 fik sikrede anerkendt en arbejdsskade, da han i forbindelse med løft af en dunk på 20 kg i strakt arm fik en rotator cuff læsion på højre side. Han havde mange år tidligere haft en skade i bicepssenen. Ankestyrelsen vurderede, at der var tale om en ny skade, der ikke havde sammenhæng med den forudbestående sygdom. Belastningen var egnet til at medføre skaden i højre skulder. I sag nr. 5 var oplysningsgrundlaget utilstrækkeligt, da der ikke var indhentet oplysninger om omfanget og udbredelsen af forudbestående sygdom. Sikrede fik ondt i ryggen i forbindelse med et skævt løft af et stort barn fra en bred barnevogn. Sagen var lægeligt belyst ved en lægeerklæring I, hvor det fremgik, at der var forudbestående sygdom. Ankestyrelsen hjemviste sagen til underinstansen, da der skulle skaffes oplysninger, der udgjorde en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen. 2
Baggrund for at behandle sagerne principielt Ankestyrelsen har behandlet 5 antal sager principielt. Det har vi gjort på baggrund af 2 højesteretsdomme fra november 2016 (UfR 2017.516H og UfR 2017.531H) for at supplere vores udmeldte praksis om anerkendelse af arbejdsulykker. Principafgørelsen belyser de tilfælde, hvor sikrede, efter en hændelse, får konstateret en forudbestående sygdom, som ikke tidligere har givet symptomer. Reglerne Love og bekendtgørelser Lov om Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017. 5, om hændelsen sket under arbejdet eller arbejdets forhold 6, om anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade Praksis Gældende Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 36-14, om ulykker ved forudbestående lidelser. Kasserede Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere: U-4-05, 3-09, 4-09 og 28-09. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse. De konkrete afgørelser Sag nr. 1, j.nr. 2016-5012-32931 Du har klaget over Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse om afslag på anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgjorde sagen den 8. april 2016. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: Dine lændesmerter med ischias er ikke en arbejdsskade. 3
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse, da vi er kommet til samme resultat. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været under principiel behandling. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er godtgjort, at hændelsen den 8. december 2014 har forårsaget dine vedvarende lændesmerter og ischias. Vi vurderer, at hændelsen medførte en meget beskeden belastning af lænderyggen, og derfor alene kan medføre forbigående gener, som går over af sig selv uden behandling. Der er derfor ikke tale om en personskade i lovens forstand, som kan anerkendes. Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at hændelsen har medført en ganske beskeden belastning af din lænderyg, og derfor alene er egnet til at medføre forbigående gener i lænderyggen. Det er indgået i vores vurdering, at du alene skulle skubbe en borger i ryggen. Du styrede selv tempoet i bevægelsen, og der er ikke beskrevet løft eller anden håndtering, som er rygbelastende. Derfor vurderer vi, at hændelsen alene kan forårsage forbigående ryggener, som vil gå over af sig selv uden behandlinger. Hændelsen har således ikke medført en personskade i lovens forstand. Vi henviser til vores principafgørelse 32-17, som handler om hvilke krav, der stilles til at anerkende en personskade. Principafgørelsen fastslår, at der er en nedre grænse for, hvornår en personskade har et omfang, som kan betyde, at den kan anerkendes som en arbejdsskade. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. I forbindelse med anmeldelsen har du detaljeret beskrevet hændelsesforløbet den 8. december 2014. Vi har lagt denne beskrivelse til grund. Du skulle skifte ble på en borger, der ikke samarbejdede. Borgeren lå i en plejeseng, som var oppe i højden, og der var god plads. Du bad borgeren om at dreje sig om på siden, og borgeren bad dig om at hjælpe ved at give hende et puf i ryggen. Da du skubbede til hende mærkede du et smæld i ryggen. Du var sygemeldt i perioden fra den 8. december til den 22. december 2014. Du har efterfølgende passet dit arbejde frem til den 17. december2015, hvor du måtte sygemelde dig igen. Efter hændelsen har du fået smertestillende medicin samt fysioterapibehandlinger. 4
Det fremgår af journaloplysningerne fra din læge, at du tilbage i 2010 har haft enkelte lændehold, som er gået over igen. Den 8. december 2010 har din læge noteret, at der ved røntgenundersøgelse tilbage i 2006 er fundet let slidgigt i ryggen. Det fremgår af journaloplysningerne fra Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, at du har konstante murrende smerter og nedsat bevægelighed i lænderyggen. Ved belastning af ryggen får du jagende smerter med udstråling mod højre baglår. Ved MR skanning er der fundet degenerative forandringer i lænderyggen på de to nederste niveauer (facetledsartrose) samt let stenose (forsnævring af rygmarvskanal). De degenerative forandringer er beskrevet som værende alderssvarende. Det er vores vurdering, at dine degenerative forandringer er ganske udtalte. Du fik allerede i 2006, som 35-årig, konstateret slidgigt i lænderyggen. Det fremgår også af journaloplysningerne, at du er overvægtig og har en BMI på 39. Dette medfører i sig selv en gradvis forværring af dine degenerative forandringer i ryggen, fordi lænderyggen derved belastes ved daglige almindelige bevægelser. Disse forhold var således til stede forud for hændelsen den 8. december 2014. Du har dog ikke haft gener i ryggen forud for hændelsen. Vi er opmærksomme på, at du ved hændelsen mærkede et smæld i ryggen, at du modtog behandlinger, og at du aktuelt har gener i form af smerter og nedsat bevægelighed i lænderyggen. Vi vurderer dog, at det ikke er godtgjort, at hændelsen er årsag til dine vedvarende rygsmerter. Der er ikke umiddelbart forhold udover dine konkurrerende lidelser i form af degenerative forandringer og overvægt, der kan forklare hvorfor smerterne ikke er gået over. Oplysningerne fremgår særligt af journal fra din læge, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Vi har også benyttet oplysninger fra dig Om reglerne En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser, der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelse/påvirkning og personskade. De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være: tidsmæssig sammenhæng kontakt til læge eller anden behandler og hvornår længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling relevante behandlinger forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/påvirkningen forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen 5
en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed) Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Det er den sikrede der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen. Sag nr. 2, j.nr. 2015-5012-35376 Du har klaget over Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) afgørelse om afslag på anerkendelse af anmeldt arbejdsskade fra den 6. juni 2013. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgjorde sagen den 8. april 2015. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: Din ledbåndsskade i højre mellemhånd er en arbejdsskade. Dine degenerative forandringer med cystedannelse i mellemhåndsknogler er ikke en arbejdsskade Det betyder, at vi ændrer Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) afgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil nu træffe afgørelse om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Du vil høre fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været under principiel behandling. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at det er sandsynliggjort, at du har været udsat for en arbejdsskade den 6. juni 2013 i form af ledbåndsskade i højre mellemhånd. Vi vurderer, at de degenerative forandringer og cystedannelser ikke er en sandsynlig følge af den anmeldte hændelse. 6
Hvad er afgørende for resultatet Om personskaden, som anerkendes Du var ved hændelsen i gang med at grave huller til fundament i maskinhuset, da du stødte spaden mod en sten i hullet og fik smerter i højre hånd. Du har fået påvist en ledbåndsskade i mellemhånden (scapholunær luksation). Vi lægger vægt på, at en spade i bevægelse, der pludseligt bremses af en sten, medfører, at håndleddet bliver slået bagover og giver en påvirkning af ledbåndet i mellemhånden, der er relevant i forhold til udvikling af en ledbåndsskade. Om personskaden, som ikke anerkendes Du har også fået påvist degenerative forandringer med cystedannelser i mellemhåndsknogler. Dette er ikke en sandsynlig følge af den anmeldte hændelse. Vi lægger vægt på, at degenerative forandringer og følger heraf er sygdomme, der udvikles over længere tid, og som ikke kan være opstået ved et enkeltstående traume. Oplysningerne fremgår særligt af funktionsattest fra juni 2014, journaludskrift fra egen læge, din beskrivelse af forløbet fra december 2015 og journalnotater fra Region Sjællands Sygehusvæsen. Om reglerne En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser, der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelse/påvirkning og personskade. De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være: tidsmæssig sammenhæng kontakt til læge eller anden behandler og hvornår længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling relevante behandlinger forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/påvirkningen forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed) Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Det er den sikrede der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. 7
Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen. Sag nr. 3, j.nr. 2016-5012-10238 Du har klaget over Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) afgørelse om afslag på anerkendelse af en anmeldt ulykke den 10. april 2015 Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgjorde sagen den 14. januar 2016. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: Dine lænderyggener og degenerative forandringer er ikke en arbejdsskade. Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse, da vi er kommet til samme resultat. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været under principiel behandling. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at det ikke i tilstrækkelig grad er godtgjort, at dine lænderyggener eller dine degenerative forandringer er opstået som følge af hændelsen den 10. april 2015. Hvad er afgørende for resultatet Du har oplyst, at du sammen med en kollega skulle lægge en tung borger i seng. Du drejede overkroppen på borgeren, mens din kollega løftede benene op i sengen. Der er herved sket en meget beskeden påvirkning af din lænderyg. Navnlig var der ikke tale om et egentligt løft. Det har derfor ikke væsentlig betydning, at der efter det oplyste, var tale om en tung borger (120 kg). Vi har lægger vægt på, at du ifølge dine egne oplysninger ikke fik rygsmerter i forbindelse med håndteringen. Du fik først smerter, da du steg ud af din bil hjemme ved dig selv, efter du havde afsluttet dit arbejde den pågældende dag. Der er derfor ikke en direkte tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og debuten af lænderygsmerterne. Vi lægger også vægt på, at der ved MR-skanning den 21. oktober 2015 er fundet betydelige degenerative forandringer allernederst i lænden (L5/S1), og i mindre grad degenerative forandringer på de øvrige ni- 8
veauer i lænderyggen. Disse forandringer giver ifølge journalnotat af 2. november 2015 fra Reumatologisk Rygcenter en god forklaring på dine vedvarende lænderyggener. Vi er enige i denne vurdering. Endeligt lægger vi vægt på, at degenerative forandringer ikke kan opstå ved en enkelt begivenhed, men opstår over lang tid. De degenerative forandringer er derfor ikke en følge af hændelsen den 10. april 2015. Vi er opmærksomme på, at du ikke tidligere har haft lænderyggener. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi den konkrete hændelse ikke er sandsynlig årsag til dine vedvarende lænderyggener. Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, din besvarelse af spørgeskema af 11. august 2015, din læges journal for perioden 20. april 2015 til 1. september 2015, din læges journal for perioden 22. oktober 2013 til 23. december 2014, mail af 22. februar 2016 fra Sandager Advokater, vedlagt journal fra Reumatologisk Rygcenter for perioden 2. november 2015 til 5. november 2015 og reumatologisk speciallægeerklæring af 2. september 2015 fra Niels Jacob Kriegbaum, samt brev af 27. oktober 2016 fra Sandager Advokater. Om reglerne En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser, der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelse/påvirkning og personskade. De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være: tidsmæssig sammenhæng kontakt til læge eller anden behandler og hvornår længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling relevante behandlinger forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/påvirkningen forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed) Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Det er den sikrede der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen. 9
Sag nr. 4, j.nr. 2016-5012-18975 Du har klaget over Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse om anerkendelse. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgjorde sagen den 25. februar 2016. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: Rotator-cuff læsionen i din højre skulder er en arbejdsskade. Det betyder, at vi ændrer Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse om afslag på anerkendelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil nu træffe afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén. Du vil høre fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været under principiel behandling. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at hændelsen den 17. november 2014 har forårsaget rotator-cuff læsionen i din højre skulder. Hvad er afgørende for resultatet Det fremgår af anmeldelsen af 26. november 2014, at du stod på larvebåndet af en maskine og skulle række en 20 liters dunk op til maskinføreren. Dit forbund har supplerende oplyst, at du foretog løftet i strakt arm, og løftede dunken til op over vandret. Da du satte dunken op på maskinen, skete der et vrid i din skulder. På skadedagen den 17. november 2014 henvendte du dig på skadestuen. Det fremgår af journalnotatet, at du i forbindelse med løft af en dunk på 20 kg havde hørt et smæld i din højre skulder og efterfølgende haft smerter. Der kunne ikke umiddelbart konstateres synlige forandringer, men du kunne ikke bøje i albuen eller løfte højre arm over hovedhøjde, og du havde svært ved udad rotation i skulderen. Den 25. november 2014 fik du foretaget en operation i højre skulder, som påviste en 15 mm bred læsion i supra- og infraspinatussenen. 10
Vi lægger vægt på, at hændelsen efter en lægelig vurdering er egnet til at forårsage rotator-cuff læsionen i din højre skulder, da der ved hændelsen var en relevant og tilstrækkelig belastning af din højre skulder i form af et akavet løft i strakt arm af en byrde på 20 kg. Vi lægger også vægt på, at der er dokumentation for, at dine gener i højre skulder opstod i tidsmæssig tilknytning til hændelsen. Det fremgår af lægeerklæring I, at du blev sygemeldt fra dit arbejde på skadedagen den 17. november 2014. Den 26. november 2014 anmeldte din arbejdsgiver skaden. Du har ikke tidligere haft symptomer fra rotator-cuffen i din højre skulder. Vi er opmærksomme på, at du for mere end 10 år siden i april 2005 blev opereret i din højre skulder. Det fremgår af journalnotatet, at der var svær degeneration i bicepssenen, indikation for bicepstenodese, samt at enden af senen var fladtrykt og svært degenereret. Efter en lægelig vurdering har denne skade ikke betydning for rotator-cuff skaden i din højre skulder, da der er tale om en anden sygdom. Der er derfor godtgjort en årsagssammenhæng mellem hændelsen den 17. november 2014 og din højresidige rotator-cuff læsion. Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen af 26. november 2014, lægeerklæring I af 16. januar 2015, journaloplysningerne fra skulderoperationen den 25. november 2014, journaloplysningerne fra Lægehuset Langebæk M. Wiberg og P. Sølving ApS og journaloplysningerne fra Sygehus Syd, Region Sjælland. Om reglerne En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser, der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelse/påvirkning og personskade. De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være: tidsmæssig sammenhæng kontakt til læge eller anden behandler og hvornår længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling relevante behandlinger forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/påvirkningen forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed) Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Det er den sikrede der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. 11
Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen. Sag nr. 5, j.nr. 2016-5012-09746 Du har klaget over Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) afgørelse om, at ulykken den 7. juli 2015 ikke er omfattet af loven. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgjorde sagen den 28. december 2015. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal behandle din sag igen. Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal, inden de afgør sagen, indhente oplysninger, der kan belyse din helbredstilstand efter hændelsen samt eventuelle rygproblemer før juli 2015. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kontakter dig. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været under principiel behandling. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan tage stilling til spørgsmålet om anerkendelse. Hvad er afgørende for resultatet Den konkrete bevisbedømmelse ved spørgsmålet om anerkendelse indebærer, at oplysningsgrundlaget skal være tilstrækkeligt. Der skal foreligge relevante lægelige oplysninger, som belyser, om der har været symptomer før hændelsen, og om der er forudbestående sygdomme, der har betydning for din aktuelle helbredstilstand. Du fik ondt i ryggen, da du skulle løfte et barn op af en barnevogn. Løftet var skævt og akavet, da der var tale om en bred barnevogn, og barnet tillige var uroligt. 12
Der mangler lægelige oplysninger, som kan belyse om du havde ryggener forud for skaden og om der er sket en forværring af smerterne i forbindelse med ulykken. Det fremgår af lægeerklæring I, at der er stillet diagnoserne diskusprolaps og slidgigt. Egen læge oplyser endvidere, at du før 2002 havde en indlæggelse på Gentofte Sygehus, men at lægen ikke har oplysninger herom. Oplysningerne fremgår særligt af lægeerklæring I fra Sanne Ohland-Andersen 29. september 2015. Om reglerne Vi kan hjemvise en sag, når der mangler væsentlige oplysninger, når der er indkommet nye væsentlige oplysninger af betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings oprindelige afgørelse, når der er væsentlige sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse eller når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har taget stilling til sagen i sin helhed. En hjemvisning er en ophævelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, og en hjemvisning medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe en ny afgørelse i sagen. En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser, der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelse/påvirkning og personskade. De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være: tidsmæssig sammenhæng kontakt til læge eller anden behandler og hvornår længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling relevante behandlinger forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/påvirkningen forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed) Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Det er den sikrede der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. 13