HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. november 2016

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. november 2016 Sag 261/2015 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund (3F) som mandatar for A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Viborg den 26. november 2013 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 24. juni I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen og Anne Louise Bormann. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om A den 26. november 2008 pådrog sig en arbejdsskade. A har ved anmeldelsen af skaden den 8. december 2008 oplyst, at hun stod ved et transportbånd og satte labels på kasser, og at hun rakte ud efter en kasse, der havde sat sig fast på båndet, og fik et smæld i ryggen. Hun har efterfølgende haft vedvarende smerter i ryggen. Retslægerådet har udtalt, at hændelsen den 26. november 2008 var egnet til at medføre akutte rygsmerter, som det er tilfældet hos A. Efter traumer som det beskrevne forsvinder smerterne

2 - 2 - oftest i løbet af uger eller måneder. Der er ikke i den aktuelle sag forhold, der kan forklare, hvorfor tilfældet ikke er gået over. Speciallæge i ortopædkirurgi Allan Kaj Lundberg-Jensen har for landsretten forklaret, at der ved lændehold er tale om en muskelpåvirkning. Der kan sagtens være tale om et lændehold, selv om man bemærker et smæld i ryggen som følge af en fibersprængning. Efter nogen tid helbreder fibersprængningen (muskelskaden) sig selv, og smerterne går over. Højesteret lægger som ubestridt til grund, at A ved hændelsen den 26. november 2008 blev påført akutte rygsmerter. Efter de lægelige udtalelser finder Højesteret, at det ikke er godtgjort, at hændelsen er årsag til hendes vedvarende rygsmerter. Spørgsmålet er herefter, om de akutte rygsmerter, der må anses for at være en følge af hændelsen, udgør en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. I dom af 8. november 2013 (UfR ) har Højesteret fastslået, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. Efter de lægelige udtalelser må det lægges til grund, at de akutte rygsmerter, der var en følge af hændelsen, uden behandling ville gå over af sig selv. Højesteret tiltræder, at disse akutte smerter ikke udgør en personskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det kan ikke føre til et andet resultat, at A har modtaget behandling med smertestillende medicin og hos fysioterapeut og kiropraktor, og at en del af denne behandling kan have vedrørt de akutte rygsmerter. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes.

3 - 3 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Fagligt Fælles Forbund (3F) som mandatar for A betale kr. til Ankestyrelsen. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.

4 D O M afsagt den 24. juni 2015 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Vogter og Anette Fogh (kst.)) i ankesag V.L. B Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Sanne Christensen, København) mod 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (tidligere...) (advokat Henrik Juel Halberg, København) Retten i Viborg har den 26. november 2013 afsagt dom i 1. instans (BS /2012). Påstande For landsretten har appellanten, Ankestyrelsen, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Indstævnte, 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (tidligere...), har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Retslægerådet har den 5. september 2014 besvaret nogle supplerende spørgsmål således: Spørgsmål D: Retslægerådet anfører i besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, at Forudbestående

5 - 2 - ryglidelse øger risikoen for, at generne bliver varige, men det er tilsyneladende ikke tilfældet i denne sag bortset fra, at sagsøgeren i perioder siden april 2008 modtog behandling for nakkegener. I speciallægeepikrise af 15. april 2010 ved neurolog Erik M. Lehfeldt (bilag 9) er det anført, at indstævnte fik konstateret bækkenskævstand. Er dette en forudbestående tilstand, der kan give anledning til ryggener? Bækkenskævstand er ikke en forudbestående ryglidelse, der betyder noget for den aktuelle sag. Spørgsmål E I akterne herunder de seneste lægelige akter (bilag 21 og 22) fremgår det, at indstævnte har tilbagevendende/vedvarende gener fra ryggen. Retslægerådet bedes vurdere, om det er sandsynligt, at disse vedvarende gener skyldes hændelsen den 26. november Retslægerådet bedes lægges beskrivelsen af hændelsesforløbet som gengivet i spørgsmål A til grund ved besvarelsen, og Retslægerådet bedes begrunde svaret. Såfremt der er tvivl om besvarelsen anmodes Retslægerådet om at oplyse, hvilke forhold der taler for henholdsvis imod, at hændelsen er en sandsynlig årsag til de vedvarende/tilbagevendende ryggener, og oplyse med hvilken indbyrdes vægt de enkelte forhold er indgået i rådets besvarelse. Som anført i besvarelsen af spørgsmål 1 vurderer Retslægerådet hændelsen egnet til at fremkalde akutte rygsmerter, som det er tilfældet hos A. Efter traumer som det beskrevne, forsvinder smerterne oftest i løbet af uger til måneder. Der er ikke i den aktuelle sag forhold, der kan forklare, hvorfor tilfældet ikke er gået over. Der er ikke risikofaktorer for dårlig prognose som forudbestående ryglidelse, overvægt og ringe fysisk aktivitet i denne sag. Spørgsmål F Af journal fra Silkeborg Rygcenter (bilag 10), journalnotat fra speciallæge i neurologi Erik M. Lehfeldt (bilag 11), journaloplysninger fra Regionshospitalet Silkeborg (bilag 13), journal fra egen læge (bilag 18), samleregninger fra Silkeborg RygCenter (bilag 20), samt journaloplysninger samt regninger fra Fysioterpeuterne Østergade og Silkeborg Fysioterapi og Træning (bilag 21) fremgår, at indstævnte har modtaget behandlinger ved kiropraktor og fysioterapeut. Beskrivelserne af de givne behandlinger herunder omfanget af disse bedes sammenholdt med Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 og 2 om, at situationer som den beskrevne ofte giver anledning til forbigående rygsmerter, men sjældent varige gener. Retslægerådet bedes herefter oplyse: i. om hændelsen den 26. november 2008 kan anses for at have medført

6 - 3 - behov for de givne behandlinger, idet Retslægerådet bedes lægge beskrivelsen af hændelsesforløbet som gengivet i spørgsmål A til grund? ii. iii. om de givne behandlinger kan anses for at have helbredende effekt på de beskrevne ryggener? om de givne behandlinger kan anses for at have lindrende effekt på de beskrevne ryggener? Retslægerådet bedes begrunde svarene, herunder anføre hvilke forhold der taler for henholdsvis imod en årsagssammenhæng og en helbredende og/eller lindrende effekt af behandlingerne. i. : Behandlingerne er sat i værk på grund af fortsatte smerter. ii. og iii.: Smerterne antages at være udløst fra muskler og bindevæv, og de kan først lindres og siden helbredes ved tid, mobiliserende træning og styrketræning af de afficerede strukturer. Spørgsmål G: Retslægerådet bedes angive, hvad der efter rådets vurdering var den tilgrundlæggende årsag til de gener, der begrundede iværksættelse af de i spørgsmål F nævnte behandlinger: a) hændelsen den 26. november 2008 b) hændelsen beskrevet i egen læges journalnotater af 3. og 4. december 2008 (bilag 9 og 10), hvor indstævnte få dage efter løfter en cykel/står af en cykel og får ondt, c) indstævntes egen disposition til at få lændehold, eller d) eventuelle andre forhold Såfremt spørgsmålet ikke kan besvares ens for de enkelte behandlingstiltag, bedes Retslægerådet angive besvarelsen for hver enkelt af de angivne behandlinger. Det bemærkes, at indstævnte bestrider, at hændelsen nævnt i b har fundet sted. Når man har eller lige har haft et akut lændehold, skal der en mindre belastning til for at fremkalde tilbagefald eller forværring i smertetilstanden. Derfor betragter Retslægerådet cykelhændelsen som en del af det samlede billede. Der henvises i øvrigt til besvarelserne ovenfor. Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes i forlængelse af spørgsmål D oplyse, om der efter Retslægerådets opfattelse er grundlag for at fastslå, at indstævnte har en bækkenskævstand? Retslægerådet bedes i den forbindelse oplyse, om der ved paraklinisk undersøgelse er påvist bækkenskævstand.

7 - 4 - Ved undersøgelse den findes højre ben lidt kortere end venstre. Det kan meget vel være forklaringen på, at der var bækkenskævstand i 2010 ved undersøgelsen hos Lehfelt. Spørgsmål 4: Såfremt spørgsmål E besvares benægtende bedes Retslægerådets oplyse, om det er sandsynligt, at hændelsen den 26. november 2008 har været medvirkende årsag til de beskrevne tilbagevendenede/vedvarende gener fra lænderyggen? Spørgsmål 5: Såfremt spørgsmål E og/eller spørgsmål 4 besvares benægtende anmodes Retslægerådet om at oplyse, hvilke konkrete forhold hos indstævnte, som bedre end hændelsen den 26. november 2008 forklarer de tilbagevendende/vedvarende ryggener? Ad spørgsmål 4 og 5: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål E. Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes oplyse, om den af praktiserende læge iværksatte behandling, jf. notater af 1. og 3. december 2008 i bilag 9, i form af udstedelse af smertestillende medicin og henvisning til fysioterapi og kiropraktik er i overensstemmelse med anerkendt behandlingsregime for at opnå bedst mulig helbredelse af de rygsmerter, som den indstævnte frembød efter hændelsen den 26. november 2008? Ja. Forklaringer A og speciallæge i ortopædkirurgi Allan Lundberg-Jensen har afgivet supplerende forklaring for landsretten. A har supplerende forklaret, at hun brugte nogen kraft for at få kassen, der sad i spænd, fri. Hun gik hen til kassen, rakte ud efter kassen, løftede den og drejede sig rundt for at sætte kassen fra sig. Hun havde tidligere set ned i kassen og konstateret, at der var nogle gryder i den. Hun regnede derfor med, at kassen ikke vejede ret meget. Det var på det tidspunkt, hvor hun havde fået kassen fri og var begyndt at dreje rundt, at hun hørte og følte et smæld i ryggen. Hun har fået gigtmedicin, og hun får stadig smertestillende medicin for rygsmerterne.

8 - 5 - Speciallæge i ortopædkirurgi Allan Lundberg-Jensen har supplerende forklaret, at lændehold er almindeligt forekommende i den voksne danske befolkning. Der er tale om en muskelpåvirkning. Der kan sagtens være tale om et lændehold, selv om man bemærker et smæld i ryggen som følge af en fibersprængning. Efter nogen tid helbreder fibersprængningen (muskelskaden) sig selv, og smerterne går over. Der kan gives forskellig lindrende behandling. Ingen af de parakliniske undersøgelser viser noget, som kan forklare de vedvarende smerter. Der har i dette tilfælde været tale om en mindre belastning, som kan fremkalde et lændehold, men ikke større skader. Den skade, der er sket, må derfor være muskulært betinget. Rækkeafstanden har betydning for belastningen af lænden. Det kan også have betydning, om der samtidig drejes i lænden. Muskulaturen kan blive udtrættet i løbet af en arbejdsdag, hvilket ligeledes kan være medvirkende til, at et lændehold opstår. Procedure Ankestyrelsen har for landsretten gjort gældende, at A har bevisbyrden for, hvilken hændelse der er sket, at hun er påført en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand, samt for at hændelsen har forårsaget denne personskade. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Ankestyrelsen har blandt andet nærmere anført, at akutte rygsmerter ikke udgør en personskade i lovens forstand, såfremt skaden må antages at gå over af sig selv uden behandling. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at A fik et akut lændehold, som sædvanligvis uden behandling ville forsvinde i løbet af nogle uger eller måneder. Der er ikke grundlag for at anse det for bevist, at hændelsen den 26. november 2008 har forårsaget behandlingskrævende rygsmerter. A har for landsretten gjort gældende, at det efter de foreliggende lægelige erklæringer er godtgjort, at hun har pådraget sig behandlingskrævende rygsmerter. Hun har i den forbindelse nærmere anført, at disse efter forarbejderne til arbejdsskadesikringsloven udgør en arbejdsskade i lovens forstand. Det følger af arbejdsskadesikringslovens 11, at ydelserne efter loven blandt andet er betaling af udgifter til sygebehandling og optræning samt godtgørelse for mén. A har i perioden umiddelbart efter ulykken taget smertestillende medicin, hun har modtaget behandling på Silkeborg Rygcenter i perioden fra 4. december 2008 til 14. januar 2010, og det må lægges til grund, at der ikke er tale om gener, som umiddelbart ville gå væk af sig selv, jf. Retslægerådets besvarelse af spørgsmål F og 6. Hændelsen den 26. november 2008 skal derfor anerkendes som en arbejdsskade i

9 - 6 - overensstemmelse med den udvidelse af området for arbejdsskader, der var tilsigtet ved lovændringen i Landsrettens begrundelse og resultat Dommerne Elisabeth Mejnertz og Vogter udtaler: Efter bevisførelsen lægges det til grund, at A i forbindelse med løft af en kasse, der vejede 8-10 kg, og som sad i klemme på transportbåndet, fik et smæld i ryggen med akutte rygsmerter til følge. Disse smerter fortog sig, men kom igen efter nogle dage i forbindelse med en anden hændelse, hvor hun stod af eller på en cykel eller løftede den. A har siden haft tilbagevendende smerter i ryggen. Det lægges endvidere til grund, at belastningen ved løftet af kassen den 26. november 2008 ikke har været tilstrækkelig til at fremkalde mere end forbigående smerter i ryggen i form af et lændehold, som ville gå væk af sig selv uden behandling. Den behandling, der har været givet, har været af lindrende karakter. Vi har i den forbindelse lagt vægt på Retslægerådets besvarelser - navnlig besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 og A, E og G -, på den forklaring, der er afgivet af speciallæge i ortopædkirurgi Allan Lundberg-Jensen, og på, at der ikke ved de forskellige undersøgelser af A objektivt er fundet skader på lænderyggen, som kan begrunde vedvarende rygsmerter. Det er herefter ikke godtgjort, at A ved hændelsen den 26. november 2008 har pådraget sig andet end et lændehold, som kan medføre forbigående smerter, der efter nogen tid går over af sig selv. Det er således ikke godtgjort, at A som følge af arbejdsbelastningen i forbindelse med løftet den 26. november 2008 har fået en skade, som er omfattet af arbejdsskadesikringslovens 5, jf. 6 og Højesterets dom af 8. november 2013 (UfR 2014, side 452H). Vi stemmer derfor for at tage Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge. Dommer Anette Fogh udtaler:

10 - 7 - Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1-2 og E, er det almindelig erfaring, at den situation, hvor en person rækker ud efter en kasse, der sidder fast, og løfter den, er egnet til at give anledning til forbigående, akutte rygsmerter. Herefter, og da det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål E og G, at A ikke havde forudbestående, relevante lidelser, og at cykelhændelsen betragtes som en del af det samlede billede, foreligger der den fornødne medicinske årsagssammenhæng til at anerkende ulykken den 26. november 2008 som en arbejdsskade. Det fremgår af bemærkningerne til 6 i lovforslag til lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, at også forbigående smerter kan udgøre en personskade efter det ulykkesbegreb, der blev gennemført ved arbejdsskadereformen. Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven, herunder 15 om muligheden for at betale for udgifter til behandling, optræning og hjælpemidler. Betingelsen for at godtgøre udgiften til sygebehandling er, at udgiften er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse. Retslægerådet har med besvarelsen af spørgsmål 6 bekræftet, at udstedelse af smertestillende medicin og henvisning til fysioterapi og kiropraktik er i overensstemmelse med anerkendt behandlingsregime for at opnå bedst mulig helbredelse af de rygsmerter, som A frembød efter hændelsen. Da behandlingen således er lægeligt indikeret, voterer jeg for at stadfæste byrettens resultat. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A betale sagsomkostninger for begge retter til Ankestyrelsen med i alt kr. Beløbet omfatter kr. til retsafgift og kr. inkl. moms vedrørende udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens anslåede økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der har været stillet spørgsmål til Retslægerådet både for byretten og landsretten.

11 - 8 - T h i k e n d e s f o r r e t: Ankestyrelsen frifindes. 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A skal betale sagens omkostninger for begge retter til Ankestyrelsen med kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.

12 DOM Afsagt den 26. november 2013 i sag nr. BS /2012: 3F Fagligt Fælles Forbund for A 8600 Silkeborg mod Ankestyrelsen Amaliegade København K Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 23. august 2012, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, har pådraget sig en arbejdsskade i forbindelse med sit arbejde som lagermedarbejder hos firmaet X Danmark A/S. Skaden angives sket i forbindelse med et løft foretaget på arbejdspladsen den 26. november Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens ulykke den 26. november 2008 er omfattet af arbejdsskadesikringslovens 5, jf. 6. Sagsøgtes påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Der er enighed om, at sagsøgeren den 26. november 2008 forestod sine sædvanlige arbejdsopgaver som lagermedarbejder, og at hun herunder stod ved et transportbånd, hvor hun skulle håndtere kasser, der med mellemrum kom på transportbåndet. Under arbejdet indtraf der en hændelse, som medførte, at sagsøgeren den 1. december 2008 søgte læge under angivelse af smerter i ryggen. Lægen beskrev i sin journal for denne dag sagsøgerens skade som: " lavt lumbalt facetsyndrom". I journalen for den 3. december 2008 har lægen tilført følgende bemærkninger: "Lændeholdet kommet ved løft. Blevet lidt bedre. Så igen ved løft ved cykel". Henv. FYS/kiropraktor. RT." Efter at lægen havde henvist sagsøgeren til Silkeborg Rygcenter, fremgår det af centrets journal, at sagsøgeren fra den 4. december 2008 og i adskillige måneder frem gik på centret. Hændelsen blev anmeldt som en arbejdsskade den 8. december I anmeldelsen er skaden beskrevet således: "... stod ved transportbånd og satte labels på kasser. En kasse satte sig fast ved 45 0 vinkel på båndet, og da jeg strakte ud efter den og løftede den, fik jeg et smæld i ryggen.". I forbindelse med Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagen, udfyldte sagsøgeren et skema. Heri beskrev hun hændelsen således:

13 - 2 - " Stod ved et transport bånd og satte labels på de kasser der kom på båndet. Da jeg rakte ud efter en kasse gav det et smæld i lænden." Det fremgår, at sagsøgeren var sygemeldt den 4. december 2008, og at hun ellers ikke har været sygemeldt. Til sagen foreligger en observationserklæring fra speciallæge i neurologi, Erik M. Lehfeldt. I erklæringen, der er dateret den 6. december 2011, og som fremtræder i form af et notat af den 15. april 2010 siges det bl.a. : "... Aktuelle: Pt. har haft lænderygsmerter med venstresidig overvægt siden november Har været til kiropraktik og fysioterapi. Kiropraktoren har opgivet behandlingstiltag og fysioterapi virker kun lindrende ca. en dag. RU af columna lumbalis har vist columna recta, men ellers normale forhold. Pt. har færre gener, når hun bevæger sig end når hun sidder ned eller står stille. Der er ingen radiculære smerter til benene, ingen klager over pareser eller udtynding af muskulaturen. Ingen sphinctersympotmer, ingen neurologiske klager. Objektivt:... FGA: 25 cm. Bækkenskævstand med deviation af venstre skulder og Vorlauf over højre SI-led. Konklusion: 42-årig kvinde med lænderygsmerter siden Kiropraktik er opgivet og fysioterapi har kun meget kortvarig effekt. Den neurologiske undersøgelse er uden udfald tydende på lumbal rodpåvirkning eller medullær påvirkning. Pt. har en bækkenskævstand. Således ingen neurologiske behandlingstilbud. Pt. kontakter egen læge for yderligere. Hun afsluttes herfra. Diagnose: bækkenskævstand." Den 25. juni 2010 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse, hvorefter sagsøgeren blev tilkendt ménerstatning for varigt mén, der blev fastsat til 10 %. I afgørelsen hedder det bl.a.:... "Sagens oplysninger I sagens akter står, at du den 26. november 2008 kom til skade, under dit arbejde som lagermedarbejder. Du stod ved et transportbånd og satte labels på kasser. En kasse satte sig fast ved en 45 graders vinkel på båndet. Du strakte ud efter kassen. Da du løftede kassen fik du et smæld i ryggen. Du har skønnet at kassen vejede 8-10 kilo.

14 - 3 - Din arbejdsgiver har anført, at du er blevet instrueret i at bruge sugekoppen på alle typer af kasser. Af lægeerklæring I fremgår det, at du har uspecifikke lænderygsmerter. I funktionsattesten står, at du fortsat har gener fra ryggen. Du har daglige varierende rygsmerter fra lette til svære, som forværres ved belastning. Du anvender fast smertestillende medicin. Du har ingen føleforstyrrelse eller udstrålende smerter. Ved lægeundersøgelsen er ikke fundet klinisk bevægeindskrænkning i ryggen, men ved foroverbøjning havde du en afstand mellem fungre og gulv på 23 cm. Du har været sygemeldt en halv dag den 4. december 2008 på grund af skaden. Anerkendelse Afgørelse Vi har anerkendt den anmeldte ulykke som en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven. (Lov om arbejdsskadesikring 6, stk. 1) Begrundelse Du har under dit arbejde som lagermedarbejder været udsat for en ulykke. Vi vurderer, at skaden i form af uspecifikke lænderygsmerter er forårsaget af, at du strakte ud og løftede en kasse på 8-10 kilo fra et transportbånd, hvor den havde sat sig fast og fik et smæld i ryggen." Denne afgørelse blev indbragt for Ankestyrelsen af arbejdsskadeforsikringsselskabet. Ankestyrelsens traf herefter den 21. december 2010 afgørelse om, at sagsøgeren ikke havde været udsat for en arbejdsskade. I afgørelsen hedder det bl.a..: "Begrundelsen for afgørelsen Vi anser ikke hændelsen, hvor du stod ved et transportbånd og strakte ud efter og løftede en kasse på maksimalt 8-10 kilo, for egnet til at medføre dine rygsmerter. Vi har lagt den oprindelige beskrivelse af hændelsen til grund i anmeldelsen af 8. december 2008, hvor ud har oplyst, at en kasse satte sig fast ved en 45 graders vinkel på båndet, og da du strakte ud efter den og løftede den fik du et smæld i ryggen. Dit forbund har i brev af 18. januar 2010 oplyst, at du løftede kassen af transportbåndet samtidigt med at du drejer kroppen for at sætte kassen over på en palle. Vi vurderer, at dette er en ændret forklaring af hændelsesforløbet. Vi har lagt vægt på, at ryggen ved løftet ikke har været belastet i en akavet stilling, og vægten af kassen har været beskeden. Der er tale om en belastning, som ikke kan overvinde ryggens

15 - 4 - naturlige styrke. Det er således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen har forårsaget dine rygsmerter. Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven. Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.... Bemærkninger til klagen... Vi vurderer, at det er dokumenteret, at der er sket en hændelse den 26. november 2008, da lægebesøget den 1. december 2008 er i nær tidsmæssig sammenhæng samt at det beskrives, at lændeholdet er kommet ved et løft ved lægebesøg den 3. december Vi vurderer efter en konkret vurdering, at hændelsen ikke er egnet til at give lænderygsmerter. Vi henviser i øvrigt til ovenstående begrundelse.... Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen." Det er oplyst, at den læge, der deltog i afgørelsen som konsulent var speciallæge i ortopædisk kirurgi, Annette Sylvest. Udtalelsen fra denne er sålydende: " Egen læge har påvist uspecifikke lænderygsmerter og fundet ømhed på venstre sacroiliacaled ved primær attest udfærdiget 1 år efter skaden. I funktionsattesten er anført lændehold/lavt lumbalt facetsyndrom med daglige lændesmerter uden udstråling med let bevægeindskrænkning. Røntgen har vist normale forhold i lænderyg og sacroiliacaled. Der er ikke indhentet oplysninger fra behandling i rygcenter eller fra den neurolog i Skanderborg, som sikrede er henvist til yderligere udredning. Ifølge egen læges notater er der ikke primært anført, at der er tale om løfteskade på arbejde. Dette fremkommer først senere. Vi kommer dog nok ikke udenom, at der er påvist lumbago. 2. Dokumentationen for hændelsen og sammenhængen med rygsmerterne er ikke særlig godt dokumenteret og der er i første omfang i anmeldelsen beskrevet, at smerterne opstod, da sikrede rakte ud efter en kasse og senere i fagforeningens beskrivelse anført at der var tale om et løft. Der er desuden usikkerhed om vægten af den evt. løftede kasse, idet arbejdsgiveren anfører, at der anvendes løftegrej til kasser på 8-10 kg og sikrede er usikker på vægten af den omtalte kasse. 3. Sikrede har stofskiftelidelse og vægtøgning, men dette har ikke umiddelbart indflydelse på det beskrevne.

16 Skaden kan opstå uden kendt årsag." Det er denne afgørelse, som sagsøgeren har indbragt for retten. Under sagens behandling er der indhentet en lægefaglig udtalelse fra speciallæge i ortopædkirurgi, Allan Lundberg-Jensen, der tillige deltog som konsulent ved behandlingen af sagsøgerens sag i Ankestyrelsen. I udtalelsen, der er dateret den 22. september 2012 siges det som konklusion: " Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der den oplever en arbejdsulykke ved et transportbånd. Ud fra skadelidtes egne oplysninger, så læner hun sig sig frem og får derved ondt i lænden. Efterfølgende beskrives så et akavet løft af fastsiddende kasse på 8-10 kg. Hvorvidt det beskrevne hændelsesforløb kan medføre et lændehold må bero på et klinisk skøn sammenholdt med den fortolkning loven om arbejdsulykker indeholder. Sidstnævnte skal jeg ikke udtale mig om. Skadelidte er undersøgt såvel klinisk (reumatolog og neurolog) som paraklinisk (røntgen og MR-scanning) og konklusionen på disse undersøgelser er muskelinfiltrationer og bækkenskævstand, hvor sidstnævnte er en medfødt fejlstilling, der disponerer til lændehold (muskelinfiltrationer blandt andet). Man kan således konkludere, at skadelidte oplever det man betegner som lændehold i forbindelse med hændelsesforløbet den Et lændehold i gængs forstand kan opleves i mange af dagligdagens gøremål og kan ikke specifikt relateres til en væsentlig kraftpåvirkning. Er man disponeret for lændehold grundet medfødte anomalier eller dårlig rygkonstitution, så oplever man hyppige lændehold selv ved mindre påvirkninger og ergonomiske forholdsregler er nødvendige. Erhvervsmæssigt bør man undgå rygbelastninger og tungere fysiske erhverv. Tilbage til hændelsen: Skadelidte rækker sig forover og mærker en smerte i lænden kan godt forekomme, men det er ikke specifikt i forhold til selve arbejdsproceduren og er som sådan ikke forårsaget af en uhensigtsmæssig erhvervsmæssig eksposition efter min vurdering. Er der foregået et løft af kasse på 8-10 kg, så kan der også her komme et lændehold hos disponerede individer, men selve løftet af en relativ let byrde, kan efter min vurdering heller ikke betegnes som en erhvervsmæssig overbelastning, der kan medføre en arbejdsskade." Sagen har været forelagt Retslægerådet, der den 21. marts 2013 har besvaret spørgsmål således: stillede "... Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes oplyse, om den hændelse A var udsat for på sit arbejde den 26. november 2008 som beskrevet i bilag 1 (hændelsesforløb) og i stævning, side 2, afsnit 1-6, er egnet til at medføre de ryggener/rygsmerter, som er beskrevet i december 2008.

17 - 6 - Spørgsmål 2: Såfremt spørgsmål 1 besvares helt eller delvist bekræftende anmodes Rets-lægerådet om at oplyse, hvorvidt Retslægerådet anser det for sandsynligt, at hændelsen som beskrevet i bilag 1 (hændelsesforløb) og i stævning, side 2, afsnit 1-6, er årsag til de i december 2008 beskrevne lænderyggener/smerter. Ad spørgsmålene 1 og 2: Ved hændelsen 26. november 2008 rakte sagsøger ud efter en 8-10 kilo tung kasse, der havde sat sig fast og løftede den. Belastningen ved en sådan bevægelse afhænger helt af, hvor langt der var hen til kassen, hvor meget kraft der skulle bruges til at vriste kassen løs, og hvor hurtig hele processen gik. Det er dog en almindelig erfaring, at situationer som den beskrevne ofte giver anledning til forbigående rygsmerter, men sjældent varige gener. Risikomomenter er lange rækkeafstande, tunge byrder og vrid i ryggen. Forudbestående ryglidelse øger risikoen for, at generne bliver varige, men det er tilsyneladende ikke tilfældet i denne sag bortset fra, at sagsøger i perioder siden april 2008 modtog behandling for nakkegener Spørgsmål A: Idet der henvises til beskrivelsen i bilag 1 (rubrik D) og i bilag 2 (svar 1) bedes Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål A lægge følgende hændelsesforløb til grund: Sagsøgeren stod ved et transportbånd og satte labels på kasser. En kasse satte sig fast ved en 45 graders vinkel på transportbåndet, og da sagsøgeren strakte ud efter den og løftede den, fik sagsøgeren et smæld i ryggen. Retslægerådet bedes endvidere lægge til grund, at kassen maksimalt vejede 8-10 kilo. i. Kan den beskrevne hændelse betegnes som rygbelastende (ved rygbelastende forstås en belastning, der er tilstrækkelig til at påføre ryggen en egentlig skade)? ii. Er den beskrevne hændelse egnet til at overvinde kroppens naturlige modstandskraft? iii. Er der årsagssammenhæng mellem den beskrevne hændelse og sagsøgerens lændesmerter? Retslægerådet bedes begrunde svarene. Hvis der er tvivl om årsagssammenhængen, bedes Retslægerådet forklare og begrunde, hvori denne tvivl består. Der er en tidsmæssig sammenhæng mellem symptomdebut af rygsmerter og hændelsen , men normalt findes en belastning som ved hændelsen ikke at være af en karakter, der er tilstrækkelig til at påføre ryggen en blivende skade eller overstige kroppens naturlige modstandskraft. Der henvises i øvrigt til besvarelsen på spørgsmålene 1 og 2...."

18 - 7 - Der er afgivet følgende forklaringer: A har forklaret, at hun blev ansat hos X A/S den 18. december 2006 som lagermedarbejder på færdigvarelageret. Hun er stadig ansat. Fabrikkens varer pakkes til kunder. Hun møder kl. 06. Hændelsen skete omkring kl Hun stod denne dag ved båndet og havde stået der siden kl. 07. Varerne køres frem, man taster ind på computeren, sætter labels på og fylder kassen op, hvor de ikke er fyldt. Man skal tape dem til. Båndet er 25 meter. Kasserne føres frem på båndet automatisk. Hun havde sat kasser op fra kl. 06 til kl. 07. Kasserne, der var på båndet ved 13-tiden, havde hun ikke sat op. Kasserne var stærkt varierende i størrelse. Den største var nok ½ x ½ meter. Man ved ikke, hvad kasserne vejer, medmindre det er hele kasser. Der sidder en censor for enden af transportbåndet, når der er fyldt helt op med kasser, stoppes der, ellers kører transportbåndet løbende. Efter ekspedition skal kasserne stilles på paller, som står 1-1½ meter bag hende. De største og tungeste stilles nederst. Der er et knæk på båndet. Hun står før knækket og tager kasserne fra. Det er kun de tungeste kasser, der bliver løftet med sugekop, typisk bestikkasser, der kunne have en vægt på op mod 20 kg, resten behandles med hænderne. Det ville tage for lang tid, hvis alt skulle håndteres med sugekop. Båndet er ca. 50 cm bredt og i højde med hendes lår. Der er intet håndtag i kasserne, man tager blot ved dem. De havde travlt den omhandlede dag. Man kan nemt være oppe på at håndtere kasser på en dag manuelt. Hun ved ikke nærmere, hvor mange hun denne dag havde behandlet, men det var mange. Ved 13-tiden var båndet fyldt og stod stille. Kasserne stod helt tæt sammen og i hele båndets længde. Den kasse, hun tog ud efter, var af mellemstørrelse. Hun havde ekspederet de store kasser. Den kasse, hun tog, var lukket og havde fået label på. Den lå før knækket på transportbåndet. Da der lå mange kasser på transportbåndet, var der travlt. Hun regnede med, at det var en let kasse, det vil sige lettere, end den faktisk var. Hun tog på siden af kassen og løftede den. Den var højere end de omkringstående kasser. Den sad i spænd lidt før svinget. På transportbåndet var der nogle kasser, der sad fast i svinget på båndet. Da hun tog i den, kunne hun mærke, at den sad i spænd. Hun fik den løftet op, og da hun så skulle vende sig, med kassen ud for kroppen, en anelse foroverbøjet, gav det et smæld, idet hun drejede sig. Hun slap blot kassen og satte sig ved et cafébord i nærheden og tog en kop vand. Hun havde rigtig ondt. Hun gik lidt senere tilbage til båndet og flyttede kassen og fortsatte med at arbejde. Hun anslår vægten på kassen til 8-10 kg, men den blev aldrig vejet. Ulykken skete en torsdag. Hun gik på arbejde fredag, selv om hun havde meget ondt i ryggen. Mandag gik hun til lægen, da hun havde haft det skidt i weekenden. Hun havde haft det lidt bedre om søndagen og ville cykle ned og handle, men da hun tog sin cykel, kunne hun mærke, at det var stadig galt. Den 3. december var hun ikke hos lægen, det var en telefonkonsultation. Det var ikke således, at hun løftede på cyklen og fik en skade. Hun har aldrig siden haft det helt godt. Der er daglige smerter. Der er værst, når hun har siddet stille eller stået stille. Hun har udfyldt såvel bilag 1 som bilag 2. Hun har ikke tænkt over betydningen af, at der stod nøjagtig det samme i begge skrivelser. Allan Kaj Lundberg-Jensen har forklaret, at han blev speciallæge i ortopædkirurgi i 1991, og siden omkring 2000 har han været lægekonsulent for Ankestyrelsen og har som sådan vurderet det kliniske aspekt i sagen, dog alene på skriftligt grundlag. Han har afgivet den

19 - 8 - udtalelse, der under sagen er fremlagt som bilag A, og som han kan henholde sig til. Han har lænet sig op af de kliniske udtalelser og den parakliniske undersøgelse, herunder også skanningen. Han konkluderer, at der er tale om muskelbelastning. Der er ingen diskusprolaps og ingen slidgigt. Der er en bækkenskævstand hos sagsøgeren, det er noget medfødt, og kan for eksempel være forårsaget af ulige lange ben. De muskler, der holder folk oppe, er i konstant funktion, og man kan få ondt af selv små bevægelser, for eksempel af at række ud efter sin tandbørste, men så skyldes det en særlig disponering eller en tilfældighed og ikke bevægelsen som sådan. Hvad kroppen kan tåle af belastninger er forskelligt, og afhænger blandt andet af omstændighederne, f.eks. kan et løft være belastende, hvis en byrde sidder fast, men hvis det ikke er noget overraskende, vil en sådan byrde ligge indenfor det biologiske acceptable, i forhold til, hvad kroppen forventer, og dermed, hvad den kan tåle. Dette har efter hans opfattelse været tilfældet i denne sag. Løftet i sig selv burde ikke kunne give anledning til smerter. Skæv ryg behøver ikke i sig selv at give symptomer. Han kan ikke sige, om sagsøgeren har medfødte holdningsanomalier. Der er ikke som sådan demonstreret sådanne holdningsanomalier, men der er oplysninger, der taler i hver sin retning. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende, at at at retten ikke er afskåret fra at prøve fuldt ud, om betingelserne i arbejdsskadesikringslovens 6 er opfyldt, idet der er fuld domstolsprøvelse på dette område, hvilket også understøttes af retspraksis, hvor der i en lang række tilfælde er foretaget en konkret og ubegrænset vurdering, sagsøgeren ubestridt den 26. november 2008 var udsat for en hændelse, hvor hun skulle løfte en kasse, som vejede ca kg., der samtidig sad fast på et transportbånd, kassen sad fast således, at hun var nødt til at bruge kræfter på at få den fri, at sagsøger i forbindelse med løftet fik smerter i ryggen, at hændelsen med løft af en 8-10 kg. tung kasse, der samtidig sidder i spænd, er egnet til at medføre rygsmerter, jf. Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1, at det i forbindelse med anerkendelse efter arbejdsskadesikringslovens 5, jf. 6, er uden betydning, om hændelsen har medført en varig skade, at det fremgår af forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens 6 blandt andet, at : "ligesom efter gældende praksis stilles der beskedne lægelige krav til en anmeldt skade. Forbigående smerter, psykiske symptomer mv. vil opfylde denne betingelse", at Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 har anført, at det er almindelig erfaring, at situationer som den beskrevne i ofte giver anledning til rygsmerter,

20 - 9 - at det endvidere følger af forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens 6 at der ved vurderingen af, hvorvidt en hændelse skal anerkendes som en arbejdsulykke, skal foretages en sædvanlig erstatningsretlig bedømmelse, hvor andre momenter indgår i vurderingen, herunder den tidsmæssige sammenhæng mellem smertedebuten og hændelsen, at Ankestyrelsens lægekonsulent, Allan Kaj Lundberg Jensen, i forbindelse med sin rådgivning har lagt til grund, at sagsøger alene har rakt sig forover, hvilket ikke var tilfældet, idet hun dels havde arbejdet længe, dels både måtte vriste pakken fri og dreje sig at det er udokumenteret, at sagsøgeren havde en forudbestående lidelse, der kunne have betydning for skadens opståen, og at hændelsen den 26. november 2008 derfor skal anerkendes som en arbejdsskade, jf. arbejdsskadesikringslovens 5, jf. 6 Det præciseres, at der ikke i forbindelse med denne sag skal tages stilling til årsagerne til, at de pågældende smerter har strakt sig over en årrække, men alene til spørgsmålet om, hvorvidt der er fornøden årsagssammenhæng mellem den af sagsøgeren udførte arbejdsopgave og de opståede akutte smerter. Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 21. december 2010, hvorved Ankestyrelsen afviste at anerkende As lænderygsmerter som en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Det bemærkes herved, at tilsidesættelsen af et skøn, som det Ankestyrelsen har foretaget, kræver et sik-kert grundlag, og foreligger et sådant særligt sikkert grundlag ikke, skal sagsøgte frifindes. Der påhviler således sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås en ulykke, jf. lovens 6, eller en erhvervssygdom, jf. 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. 5. Ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage, jf. lovens 6, stk. 1. En hændelse eller påvirkning kan anses for at være årsag til en skade, når der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Ved vurderingen af årsagssammenhængen lægges der vægt på, om hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. En påvirkning kan anses for at være årsag til en skade, når der er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden opstod som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. En tidsmæssig sammenhæng er ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at der er en årsagssammenhæng mellem hændelsen og den anmeldte skade, da det ikke alene herved er godtgjort, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at medføre en skade i lovens forstand. Hvis påvirkningen ikke giver en biologisk og logisk forklaring på, at en skade opstår, kan en forklaring på skaden være den pågældendes særlige disposition for at udvikle en skade på det pågældende tidspunkt. Er det tilfældet, skal der i medfør af lovens forarbejder ikke ske anerkendelse.

21 Den skadelidte har bevisbyrden for, at der er grundlag for at anerkende den skete skade som en arbejdsskade - herunder for, at der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og den anmeldte skade. I denne sag har sagsøgeren ikke dokumenteret, at der er årsagssammenhæng mellem hændelsen den 26. november 2008 og skaden i form af hendes lænderygsmerter. Uspecifikke rygsmerter er almindeligt forekommende i befolkningen, og tilfælde af lænderygsmerter/lændehold kan opstå uden kendt ydre årsag. Ankestyrelsen har fundet det dokumenteret, at der er sket en hændelse den 26. november 2008, da lægebesøget den 1. december 2008 er i nær tidsmæssig sammenhæng med hændelsen, og da det ved lægebesøg den 3. december 2008 beskrives, at lændeholdet er kommet ved et løft, men den tidsmæssige sammenhæng mellem hændelsen og smerterne er imidlertid som anført ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at hændelsen har forårsaget den anmeldte skade. En anerkendelse af As skade som en arbejdsulykke omfattet af arbejdsskadesikringsloven forudsætter, at A ved den pågældende hændelse har været udsat for en belastning, der er egnet til at forårsage en skade i As ryg. Ankestyrelsen er enig i, at det ikke er et krav til anerkendelse af en arbejdsskade i medfør af arbejdsskadesikringslovens 5, jf. 6, at der er tale om en varig skade, idet også forbigående smerter ville kunne anerkende, såfremt sådanne smerter er forårsaget af en egnet påvirkning. Ankestyrelsens lægefaglige vurdering i sagen har været, at hændelsen, hvor A stod ved et transportbånd og strakte ud efter og løftede en kasse på maksimalt 8-10 kilo, ikke er egnet til at medføre As lændesmerter, og man har lagt vægt på, at ryggen ved løftet ikke har været belastet i en akavet stilling, og vægten af kassen har været beskeden. Der er tale om en belastning, som ikke kan overvinde ryggens naturlige styrke. Det er således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen har forårsaget As rygsmerter. Dette er bekræftet af Retslægerådet i rådets erklæring af 21 marts Af svaret på spørgsmål A fremgår således, at belastningen ved et løft som det pågældende normalt ikke er tilstrækkelig til at påføre ryggen en blivende skade eller overstige kroppens naturlige modstandskraft. Af svaret på spørgsmål 1 og 2 fremgår videre, at belastningen ved et løft som det pågældende afhænger af, hvor langt der er hen til kassen, hvor meget kraft der skal bruges til at vriste kassen løs, og hvor hurtigt hele processen går. A har ikke påvist et grundlag for at antage, at løftet den 26. november 2008 var forbundet med sådanne forværrende omstændigheder, som ifølge Retslægerådet kan øge belastningen af et løft som det pågældende ud over det normale. Af svaret på spørgsmål 1 og 2 fremgår, at et løft som det pågældende kan give anledning til forbigående rygsmerter, hvis der er tale om længere rækkeafstande, tunge byrder og vrid i ryggen. Ved hændelsen den 26. november 2008 var ingen af de af Retslægerådet nævnte risikoelementer til stede. Retslægerådets besvarelse af 21. marts 2013 giver således ikke grundlag for en tilsidesættelse af Ankestyrelsens afgørelse. Erklæringen støtter tværtimod Ankestyrelsens vurdering.

22 Der er herefter ikke grundlag for at antage, at hændelsen den 26. november 2008 var egnet til at forårsage en skade i form af lænderygsmerter. Skaden må derfor i stedet forklares ved As særlige disposition. I medfør af lovens forarbejder kan en sådan skade ikke anerkendes som en arbejdsskade omfattet af loven. A har på denne baggrund ikke med støtte i Retslægerådets erklæringer eller sagens øvrige lægelige akter godtgjort, at hendes uspecifikke lænderygsmerter skyldes hændelsen den 26. november 2008 og dermed heller ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges til grund som ubestridt, at As lænderygsmerter er opstået i nøje sammenhæng med, at hun i forbindelse med sit arbejde tog fat i og løftede en kasse væk fra transportbåndet. Efter sagsøgerens forklaring, som retten ikke finder grund til at betvivle, havde kassen kilet sig fast, og det fordrede, at hun rakte forover og brugte nogen kraft for at få løftet kassen fri. Opgaven blev udført under en vis travlhed, og hun havde udført den samme type arbejde i flere timer. Det lægges videre efter sagsøgerens forklaring til grund, at det var, da hun i forbindelse hermed, lettere foroverbøjet, ville dreje sig tilbage, at hun mærkede et smæld i ryggen. Det fremgår af Retslægerådets erklæring, at belastningen ved en sådan bevægelse helt afhænger af, hvor langt, der er hen til kassen, hvor meget kraft, der skal bruges til at vriste kassen løs, samt hvor hurtigt processen foregår, men at det dog er en almindelig erfaring, at situationer som den beskrevne ofte kan give anledning til - forbigående - rygsmerter. Efter de oplyste omstændigheder må det på baggrund af Retslægerådets udtalelse lægges til grund, at påvirkningen i forbindelse med det pågældende løft kunne været egnet til at forårsage akutte rygsmerter. Herefter, og idet det efter de lægelige oplysninger må lægges til grund, at A ikke led af nogen forudbestående sygdom eller svækkelse af ryggen, anser retten det for tilstrækkeligt godtgjort, at der er en medicinsk årsagssammenhæng mellem udførelsen af den pågældende belastende arbejdsopgave og den opståede rygskade. Retten finder det således godtgjort, at A den 26. november 2008 var udsat for en arbejdsskade, der opfylder kriterierne i arbejdsskadesikringslovens 5, jf. 6, hvorfor As påstand tages til følge. Efter sagens udfald skal Ankestyrelsen betale sagens omkostninger med kr., hvoraf kr. udgør retsafgift, mens kr. udgør sagsøgerens udgifter til advokatbistand, og 200 kr. udgør udlæg til positive udgifter.. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Ankestyrelsen, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, As ulykke den 26. november 2008 er omfattet af arbejdsskadesikringslovens 5, jf. 6. Inden 14 dage skal Ankestyrelsen betale sagens omkostninger til 3 F som mandatar for A med kr.