NØGLETALSNYT Beskæftigelsesrekord i sigte AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge blev naturligvis præget af kommunal- og regionsrådsvalgene, men der kom også en række økonomiske nøgletal. Vi fik således tal for beskæftigelsen mandag, som viser fortsat stigende beskæftigelse beskæftigelsen er nu kun cirka 15.000 lavere end på det historiske toppunkt i 2008. Vi fik også tal for forbrugertilliden som steg i november hvilket indikerer, at Black Friday meget vel kan komme til at sætte rekord i år. Derudover viste tal for den økonomiske aktivitet i Europa, at det europæiske opsving snarere accelerer end det modsatte. Det går stærkt og spørgsmålet er om vores eksportvirksomheder kan følge med. Den kommende uge bliver heller ikke kedelig. Onsdag offentliggøres erhvervslivets konjunkturbarometer frem til og med november. Oktober bød på stigende optimisme i dansk erhvervsliv og med de nøgletal, vi ser i Europa for tiden, vil det være mærkeligt om optimismen ikke blev fastholdt og måske endda udbygget i november. Torsdag får vi første dækkende bud på væksten i 3. kvartal for et par uger siden offentliggjorde Danmarks Statistik deres såkaldte BNP-indikator, som indikerede en tilbagegang i dansk økonomi i 3. kvartal på 0,3 pct. Vi forventer, at mere præcise tal kommer til at tegne et lidt mindre dystert billede af den aktuelle vækst men 3. kvartal var svagt; ingen tvivl om det. Heldigvis ser det ud til, at 4. kvartal byder på fremgang. Vi får også tal for ledigheden i oktober på torsdag. Selvom ledighedsstatistikken er mere usikker end normalt, så følger vi naturligvis udviklingen tæt. Vi venter at se et fald i ledigheden i oktober. Nøgletal Side Beskæftigelsen på vej mod rekordniveau med hastige skridt 2 Danskerne går Black Friday i møde med højt forbrugshumør 3 Stort fald i detailsalget i oktober 4 Europæisk økonomi buldrer frem 5 Industrien ventes at investere en smule mere 6 Højere ejendomsskatter venter os næste år 7
Beskæftigelsen på vej mod rekordniveau med hastige skridt Det er gået rigtigt stærkt på arbejdsmarkedet de seneste år. Over de seneste år er der skabt mere end 160.000 nye lønmodtagerjob og ugens tal fra Danmarks Statistik viser at pilen fortsat peger op. I september steg beskæftigelsen således med 3.900 personer i forhold til august. Beskæftigelsen er dermed steget med 48.050 personer over det seneste år. Det er et meget højt tempo på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er steget hver eneste måned siden april 2013 det fald i beskæftigelsen som foreløbige tal viste hen over sommeren i år er således blevet revideret pist væk. Fremgangen har bredt fat i arbejdsmarkedet. Der er således ikke en eneste sektor, hvor beskæftigelsen ikke er steget betragteligt over det seneste år. I mange sektorer er beskæftigelsen da også nu på et rekordhøjt niveau, og samlet set mangler der nu kun knap 15.000 arbejdspladser før rekorden fra 2008 bliver nået. Med det nuværende tempo på arbejdsmarkedet kommer vi til at sætte rekord omkring årsskiftet. Den tæt på rekordhøje beskæftigelse giver imidlertid også i et stigende omfang udfordringer for virksomhederne og dansk økonomi generelt. Manglen på arbejdskraft er udtalt og tiltagende. Vi er derfor nødt til at have fokus på reformer som udvider arbejdsstyrken. Dertil kommer, at det er afgørende at finanspolitikken holdes stram, så man ikke øger risikoen for flaskehalsproblemer med den økonomiske politik. Tabel 1 Beskæftigelsen sætter rekord i flere brancher Ændring seneste måned Ændring seneste år Fremgang fra bund Afstand til rekord siden 2008 Samlet beskæftigelse 3.861 48.050 166.501-14.768 Landbrug mv -155 1.351 5.784-234 Industri mv 445 4.901 17.837-76.240 Bygge og anlæg 313 6.141 23.915-18.572 Handel, transport mv. 889 15.134 67.332 - IKT 71 2.529 10.565 - Finans 234 175 786-9.871 Ejendomme 159 832 4.987 - Erhvervsservice 1.364 8.588 53.929 - Offentlig adm. mv. 355 4.416 32.030-13.361 Kultur, fritid mv 183 4.009 9.571 - Andet 4-26 45-1.305 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Note: - angiver, at der er tale om det højeste tal i perioden (siden 2008). DANSK ERHVERV 2
Danskerne går Black Friday i møde med højt forbrugshumør Danmarks Statistik offentliggjorde onsdag tal for forbrugertilliden her i november. Forbrugertilliden er en god pejling på, hvor glade vi danskere er for at hive pungen op ad lommen, og der må vi sige, at vi danskere synes at have fundet forbrugssmilene frem. Forbrugertilliden steg således fra 7,1 i oktober til 7,6 i november. Stigningen fra oktober til november var ikke i sig selv imponerende, men niveauet for forbrugertilliden er højt, hvilket klart indikerer forbrugsfremgang. Det var særligt vurderingen af landets økonomiske situation, som steg frem oktober til november, mens vurderingen af familiens egen økonomiske situation faldt en smule. Det er dog værd at understrege, at forbrugertilliden på alle parametre ligger højt. Tallene er for november. November er rent forbrugsmæssigt blevet meget vigtig over de seneste år i takt med, at vi danskere har taget Black Friday-shoppetraditionen til os. Black Friday er på kort til blevet årets største shoppedag og med det høje niveau for forbrugertilliden, er der grund til at forvente, at omsætningen på årets Black Friday kommer til at sætte rekord. Til sammenligning var forbrugertilliden i november sidste år kun på 0,9 i år var tallet som nævnt 7,6. Så der er ingen tvivl om at vi forbrugere er blevet i væsentligt bedre humør over det seneste år. Det høje niveau for forbrugertilliden har været med til at sikre fremgang i det privat forbrug i år. Det er dog ikke sådan, at forbrugsvæksten er særligt høj målt i forhold til indkomstudviklingen. Forbrugskvoten, dvs. den andel af vores indkomst, som vi forbruger, er da også fortsat meget lav. Der er fin plads i langt de fleste familiers budgetter til at forbruge mere, men finanskrisen har gjort os mere forsigtige faktisk nærmest overforsigtige. Vi behøver derfor heller ikke at være bekymrede over forbrugsoptimismen, det er et godt tegn. Danskerne er i forbrugshumør 15 5-5 -15 2010M01 2010M04 2010M07 2010M10 2011M01 2011M04 2011M07 2011M10 2012M01 2012M04 2012M07 2012M10 2013M01 2013M04 2013M07 2013M10 2014M01 2014M04 2014M07 2014M10 2015M01 2015M04 2015M07 2015M10 2016M01 2016M04 2016M07 2016M10 2017M01 2017M04 2017M07 2017M10 Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 3
Stort fald i detailsalget i oktober Fredag blev Black Friday 2017 skudt i gang. Allerede ved midnat var de første hjemmesider brudt ned og mange mennesker i kø foran de fysiske butikker. Hvad kunne være mere passende end, at vi også på denne handlens dag fik tal for udviklingen i detailsalget. Vi har endnu ikke detailsalgstal for november, men tallene for oktober viser, at detailsalget faldt med hele 1,1 pct. fra september til oktober. Det var særligt tøjsalget som faldt det faldt isoleret set med 5,8 pct. Det er bestemt ikke utænkeligt, at Black Friday spiller en rolle i relation til det store fald i tøjsalget. Mange har måske set frem til et godt tilbud på Black Friday og har dermed ventet med at købe den ny cardigan til den kom på udsalg. Vores indkøbsmønstrer ændres med Black Fridays indtog i dansk økonomi og vi har endnu ikke mulighed for at tage højde for det ændrede forbrugsmønster via eksempelvis sæsonkorrektion. Vi er derfor nødt til at se salg i oktober, november og december under en hat, og det betyder desværre at vi må væbne os med en vis portion tålmodighed før vi kan fælde dom over forbrugsudviklingen. Tager vi salget af fødevarer så var det stort set uændret fra september til oktober. Salget af fødevarer er ikke i noget videre omfang påvirket af Black Friday. Trods faldet i detailsalget i oktober, så er detailsalget samlet set stort set uændret fra perioden maj-juli til august-oktober. Så der er under alle omstændigheder ikke tale om en dramatisk udvikling i det private forbrug. Tidligere på måneden blev detailsalgsstatistikken revideret ganske kraftigt fra 2015 og frem til i dag. Detailhandlen faldt i oktober Indeks 2010=100 100 99 98 97 96 95 94 93 Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving 5 måneders-glidende gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. DANSK ERHVERV 4
Europæisk økonomi buldrer frem Torsdag fik vi PMI-tal for euroområdet. PMI-tallene giver en højaktuel pejling på konjunkturerne i Europa. Tallene viser, at fremgangen i europæisk økonomi fortsætter og det endda med tiltagende styrke. Euroområdets PMI steg således til 57,5 det højeste niveau i over 6,5 år og vi skal 17 år tilbage for at finde en tilsvarende fremgang i beskæftigelsen som nu. PMI-tallene indikerer en BNP-vækst i 4. kvartal på op mod 0,8 pct. sammenlignet med kvartalet før. Det er meget høj vækst i Europa. Der er ingen tvivl om, at Europa er på vej ud af krisen det skydes ikke mindst den meget ekspansive pengepolitik, som neddrosles men dog fortsætter i 2018. Spørgsmålet er, om pengepolitikken ikke burde strammes før 2019, som der lige nu lægges op til, men centralbanken har klart signaleret, at højere renter ikke er på tale foreløbig. Kigger vi på vores vigtigste samhandelsland, Tyskland, så steg det sammensatte PMI fra 56,6 i oktober til 57,6 i november. Et så højt niveau for PMI indikerer en BNP-vækst i Tyskland på i størrelsesordenen 1 pct. fra 3. til 4. kvartal. Det er en endog meget høj vækst i en økonomi, som i forvejen er i fin form. Fremgangen var primært drevet af industrien, hvor PMI i november i år nåede det næsthøjeste niveau i mere end 20 år. Det er dog ikke alene tysk økonomi, som trækker. Fransk PMI ligger på det højeste niveau i 6,5 år. Fremgangen i europæisk økonomi og i særdeleshed tysk økonomi giver gode muligheder for de danske eksportvirksomheder. Vores eksport har dog generelt skuffet i år, hvilket måske kan hænge sammen med de tiltagende kapacitetsudfordringer i dansk økonomi. Flere og flere virksomheder oplever manglen på arbejdskraft som en reelt begrænsende faktor. Hvis virksomhederne ikke kan få de medarbejdere, som de har behov for, så bliver resultatet ikke sjældent, at de siger nej tak til nye ordrer. Vi får således ikke fuld glæde af det europæiske opsving, som følge af manglen på kapacitet. Det taler for reformer, der udvider produktionspotentialet i dansk økonomi. DANSK ERHVERV 5
Industrien ventes at investere en smule mere Danmarks Statistik offentliggjorde mandag tal for industriens investeringsforventninger. Investeringerne har siden finanskrisen ligget lavt i forhold, hvad der er normalt for dansk økonomi. At investeringsniveauet har været lavt, har været overraskende i lyset af, at virksomheder har haft ansat mange nye medarbejdere, og man ville også i en tid med fokus på robotter, kunstig intelligens og disruption forvente et højt og ikke lavt investeringsniveau. Udviklingen bliver ikke mindre paradoksal af, at renteniveauet er lavt, dvs. det er billigere end normalt at finansiere investeringer. Det lave investeringsniveau kan dels skyldes krisens styrke og længden, men derudover har det givetvis også spillet en negativ rolle, at det har været vanskeligt for mange særligt mindre og mellemstore virksomheder at tilvejebringe kapital. Mulighederne for at tiltrække egenkapital har været udfordret af meget høj kapitalbeskatning og komplicerede regler hvilket har gjort det ufordelagtigt for investorer at investere i særligt små og mellemstore virksomheder. De nyeste tal viser dog, at industrivirksomhederne forventer at skrue lidt op for investeringsaktiviteten i både år og næste år. I år ventes en vækst på 8 pct. Næste år venter industrivirksomhederne en investeringsvækst på 3 pct. Det er dog værd at bemærke, at investeringsforventningerne naturligvis ikke altid rammer plet. På baggrund af tallene vurderer Danmarks Statistik at investeringsvæksten i 2017 vil blive på 2 pct. - det er desværre ikke en specielt høj vækst. Når det er sagt, så er det dog skridt i den rigtige retning. Næste år forventer Danmarks Statistik en lidt højere investeringsvækst på 5 pct. på baggrund af de historiske erfaringer med tal for investeringsforventningerne. De nyeste tal er næppe i noget videre omgang påvirket af erhvervspakken, som ellers må forventes at give et positivt rygstød til investeringerne. Kombinationen af erhvervspakken og positive investeringsforventninger giver forhåbentlig det ekstra løft af investeringsaktiviteten, som dansk økonomi har behov for. Vi kan derfor også håbe, at investeringsvæksten særligt næste år bliver højere end industrivirksomhederne angiver på nuværende tidspunkt. Øget investeringsaktivitet kan forventes at bidrage til øget produktivitetsvækst, hvilket dansk økonomi i den grad har behov for med et mere og mere stramt arbejdsmarked. Vi må derfor bestemt håbe, at industriens investeringsoptimisme holder stik. Forventet årsvækst i industriens investeringer 25 1. måling (Oktober året før) 20 2. måling (marts samme år) 15 3. måling (oktober samme år) 4. måling (marts året efter) 10 5 0-5 8 3-10 2013 2014 2015 2016 2017* 2018* Kilde: Danmarks Statistik Note (*): Tallene for 4. måling i 2017 og 2018 er baseret på estimater. DANSK ERHVERV 6
Højere ejendomsskatter venter os næste år Efter et par år med stilstand i ejendomsbeskatningen, så skal danskere med egen bolig indstille sig på, at ejendomsværdiskatten må forventes at stige i 2018. I 2016 og 2017 var ejendomsværdiskatten fastfrosset som følge af usikkerheden omkring opgørelsen af ejendomsværdierne, men i udgangspunktet er det ikke tilfældet næste år, hvor Danmarks Statistik forventer, at vi skal betale 5 pct. ekstra i ejendomsværdiskat. Ejendomsskatterne er trods skattestop og perioder med helt fastfrosset beskatningsgrundlag steget i betydning i forhold til de samlede skatteindtægter, og i 2018 forventes ejendomsskatterne for første gang at nå op over 3 pct. af de samlede skatter. Beskatning af fast ejendom kan være et godt alternativ til beskatning af eksempelvis lønindkomst ejendomsskatter forvrider trods alt de økonomiske beslutninger mindre. Når det er sagt, så må det ikke blive en stilleskrue, som blot trækker den samlede skattebetaling op. Det samlede skattetryk er højt og modsat hvad mange tror, så er det ikke faldet over de seneste årtier. Da vores skattetryk ligger helt i top globalt, så er der bestemt grund til reformer, som mindsker den samlede skattebetaling. Nu hvor kommunalvalget er overstået, så kan man håbe, at politikerne tør tage denne diskussion op. Det høje skattetryk hæmmer den økonomiske aktivitet herhjemme. Ejendomsskatterne udgør igen over 3 pct. af samlede skatter Pct. af det samlede skatteprovenu 3,1% 2,8% 2,5% 2,2% 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt egne beregninger. Note: Skatteprovenuet for 2017-2018 tager udgangspunkt i tallene fra Økonomisk Redegørelse (august 2017) fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. DANSK ERHVERV 7
KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6601. DANSK ERHVERV 8