Greenpeace Njalsgade 21 G, 2. Sal, København S Denmark, Copenhagen www.greenpeace.org København d. 18. juli 2014 Frederikshavns Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad Greenpeace retter hermed en klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVM-redegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 Skifergas ved Dybvad 1. Vi mener ikke, at der hverken med den oprindelige (Februar 2014) eller den let rettede udgave (juni 2014) af VVM-redegørelse og miljørapport eller i Lokalplan SAE.T.13.02.01 2 - er fremlagt tilstrækkelig og fyldestgørende dokumentation for den sammenfattende vurdering af en efterforskningsborings påvirkning af miljø og sundhed fra naturlig radioaktivitet: Samlet set vurderes påvirkningen i relation til naturlig radioaktivitet at være af mindre betydning, da der forventes at være begrænsede mængder affald, der skal håndteres som radioaktivt affald. (VVM-redegørelsen side 100) Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der vil dog være tale om begrænsede mængder. (Lokalplanen side 53). Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Påvirkningen vurderes derfor at være af mindre betydning. Der udarbejdes en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskab (VVM-redegørelsen side 106). Ingen af de omtalte planer for strålebeskyttelse eller beredskab indgår som en del af VVMredegørelse og miljørapport til trods for, at det i VVM-redegørelsen skrives, at de skal være udarbejdet inden borearbejdets start. Man må som minimum stille krav om, at disse bebudede planer var udarbejdet og fremlagt for at kunne vurdere, hvilke virkninger på miljø og sundhed, måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald fra efterforskningsboringen kan få. 1 http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/12_2842249_1404132272770.pdf 2 http://frederikshavn.dk/dokumenter%20til%20mappevisning/bilag%20- %20Skifergas%20ved%20Dybvad/01_SAE.T.13.02.01_Efterforskningsboring%20Vendsyssel - 1_Skifergas%20ved%20Dybvad.PDF, side 48 og 53.
I Indsigelsesnotat til offentlighedsfase Efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad 3 kommenterer Center for Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune Greenpeace s kritik af den manglende beredskabsplan med: Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) har oplyst at benævnelsen beredskabsplan i VVM en ikke er helt retvisende. Der er nærmere tale om en plan for strålebeskyttelse. Planen skal som minimum omfatte måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskab. Total skal ansøge SIS om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale og ansøgningen skal indeholde denne plan for strålebeskyttelse. SIS udsteder en tilladelse, hvis det er behørigt demonstreret, at der informeres om de mulige risici og tages passende forholdsregler ud fra en specifik bedømmelse af risici for ekstern og intern bestråling fra radioaktive stoffer i fast, flydende eller luftform - herunder radon. Det er således Frederikshavn Kommunes vurdering at der tages det nødvendige hensyn til miljø og sundhed. Man har på den baggrund ændret formuleringen i VVM-redegørelsen af juni 2014 til: Inden borearbejdets start ansøger Total Statens Institut for Strålebeskyttelse om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan. Men at SIS på baggrund af Totals ansøgning skal udstede en tilladelse, og at forudsætningen for en sådan tilladelse er, at det er behørigt demonstreret, at der informeres om de mulige risici og tages passende forholdsregler ud fra en specifik bedømmelse af risici for ekstern og interne bestråling fra radioaktive stoffer i fast, flydende eller luftform herunder radon er ikke indskrevet i den endelige VVM-redegørelse. Og der fremgår derfor intet om en nærmere tidsplan (udover at det skal være inden borearbejdets start ) eller procedure for denne proces med ansøgning fra Total og tilladelse fra SIS. Skal Frederikshavns Byråd og/eller andre høres? Det er netop resultatet af en sådan specifik bedømmelse af risici for ekstern og intern bestråling fra radioaktive stoffer i fast, flydende eller luftform herunder radon, som Greenpeace mener skulle have foreligget og være beskrevet i VVM-redegørelsen som begrundelser for dens vurdering af radioaktive stoffers virkning på miljø og helbred. Det er en af årsagerne til, at vi finder VVM-redegørelsens dokumentation for dens sammenfattende vurdering herom mangelfuld og ufyldestgørende. Der mangler således mere konkret information om, hvordan det radioaktive affald skal håndteres, transporteres og opbevares. Der er ikke redegjort for, hvordan man når frem til forventningen om, at der bliver tale om begrænsede mængder affald, der skal håndteres som radioaktivt affald. Og hvad der nærmere bestemt menes begrænsede mængder. Man kan af tabel 7-1 4 udlæse, at der kan blive tale om i alt 59 tons borespåner og 140 m3 boremudder fra de dybe dele af boringen (3440-4000 meter), hvor man forventer at finde alunskifer. 3 http://frederikshavn.dk/dokumenter%20til%20mappevisning/bilag%20- %20Skifergas%20ved%20Dybvad/06_Sammenfattende%20redegørelse.PDF, bilag 4, side 21. 4 http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/12_2842249_1404132272770.pdf, side 75.
Mængden af radioaktivt materiale vil bl.a. afhænge tykkelsen af de gennemborede lag af alunskifer og disse lags indhold af radioaktive stoffer (uran, radium, radon, thorium). Det er i VVM-redegørelsen antaget, at man vil bore sig ned igennem 120 m tykt lag af alunskifer beliggende i en dybde på 3620-3740 meter (+/- 250 meter) 5. For den alunskifer, som efterforskningsboringen skal nå ned i og optage kerneprøver af, gælder, at den sammenlignet med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk materiale) har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer. Lag i alunskiferen med højt indhold af fast organisk materiale er ofte associeret med unormalt høje koncentrationer af uran. Dette undlader man at informere om i VVM-redegørelsen, selvom dette fremgår af et svar i folketinget fra tidligere klima, energi og bygningsminister Martin Lidegaard 6. I VVM-redegørelsen angiver man 7, at naturligt materiale som eksempelvis alunskifer - med et uran-indhold over 19,5 ppm skal håndteres som radioaktivt. Og man oplyser, at 10 prøver af alunskifer fra Bornholm har et uranindhold på 26-90 ppm og at borespåner fra Terne-1 boringen i Kattegat har et uranindhold på 9-81 ppm (i gennemsnit 35 ppm). Fra andre kilder vides det, at en prøve af alunskifer fra Skåne indeholdt 168 ppm uran, og at alunskifer fra Billingen i Sverige har uranindhold på 200-500 ppm (og i såkaldte kolnmoduler i skiferen helt op til 7000 ppm uran). VVM-redegørelsen samlede vurdering - at Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Påvirkningen vurderes derfor at være af mindre betydning er ikke fyldestgørende dokumenteret. I betragtning af, at hovedparten af de analyserede prøver af alunskifer, har et indhold af uran, der er betydeligt højere end 19,5 ppm, så kan man ikke uden nærmere forklaring og dokumentation antage, at kun mindre dele af det anborede materiale skal håndteres som radioaktivt materiale. Og derfor heller ikke konkludere, at påvirkningen vurderes derfor at være af mindre betydning. Det har karakter af påstande ikke begrundede vurderinger baseret på kvantificerede estimater eller blot kvalificerede skøn over mængder og virkninger af radioaktivt materiale fra en efterforskningsboring. I VVM-redegørelsen anfører man som nævnt, at der i alunskifer findes et naturligt forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfaldsprodukt radium. Men det omtales ikke med et ord noget sted i VVM-redegørelsen, at alunskifer også indeholder den radioaktive luftart radon. Det fremgår derfor ikke af VVM-redegørelsen end ikke i afsnit 13 om luft hvordan man vil forholde sig til radon i forbindelse med håndteringen af radioaktivt materiale fra borespåner, boremudder og kerneprøver fra de dybe dele af efterforskningsboringen. Det er en særdeles kritisabel undladelse, som ikke kan forklares med forglemmelse eller manglende viden, da Greenpeace i to høringssvar (se bilag 2 og 3) har påpeget vigtigheden af at inddrage virkning på miljø og sundhed af alunskifers indhold af radon. I vores kommentarer til VVM-redegørelsen af 5. maj 2014 8 anførte vi således (med reference til svar på spørgsmål 142 givet i folketinget af tidligere klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard): 5 http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/12_2842249_1404132272770.pdf, side 19. 6 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/142/svar/1047516/1240511/index.htm 7 http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/12_2842249_1404132272770.pdf, side 100. 8 http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/rapporter-og-dokumenter/2014/kommentarer-til-efterforskningsboring- Vendsyssel-1--skifergas-ved-Dybvad/, side 5.
Det er en helt uacceptabel udeladelse i betragtning af, at uran er det første led i en henfaldsserie, hvor det radioaktive grundstof henfalder under udsendelse af alfastråling og bliver til radium (Ra-226), som derefter henfalder til radon (Rn-222). Radon henfalder til nye kortlivede radioaktive stoffer - radondøtre (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Mens radon er en ædelgas og derfor ikke indgår i kemiske forbindelser, men kan frigøres til luften fra det materiale, hvori radon dannes, så er radondøtrene kemisk aktive og bindes let til partikler i luften og til overflader 9. Med de anførte begrundelser (og bilag 1-3) skal vi hermed klage over den VVM-redegørelse og miljørapport, som sammen med Kommuneplantillæg nr. 09.64 og lokalplan (nr. SAE.T.13.02.01) danner basis for den givne tilladelse til Total og Nordsøfonden til at udføre efterforskningsboringen Vendsyssel-1 ved Dybvad. Vi mener ikke, at der hverken med den oprindelige (Februar 2014) eller den let rettede udgave (juni 2014) af VVM-redegørelse og miljørapport eller i Lokalplan SAE.T.13.02.01 - er fremlagt tilstrækkelig og fyldestgørende dokumentation for den sammenfattende vurdering af den planlagte efterforskningsborings påvirkning af miljø og sundhed fra naturlig radioaktivitet. Greenpeace mener derfor, at den givne tilladelse til Total og Nordsøfonden til at udføre efterforskningsboringen Vendsyssel-1 ved Dybvad skal ophæves. Afslutningsvis skal Greenpeace anmode om, at Natur- og Miljøklagenævnet tillægger nærværende klage opsættende virkning efter miljøbeskyttelseslovens 96. Med venlig hilsen Tarjei Haaland Greenpeace Njalsgade 21G, 2. sal 2300 København S Telefon: 28109053 Bilag 1: VVM-redegørelsens beskrivelse og vurdering af radioaktive stoffers virkning på miljøet før (februar) og efter (juni) kommentarer fra den offentlige høring. Bilag 2: Om radioaktive stoffer i Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad af 10. juli 2013 Bilag 3. Om radioaktive stoffer i Greenpeace kommentarer til Efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport af 5. maj 2014 9 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/142/svar/1047516/1240511/index.htm
Bilag 1 VVM-redegørelsens beskrivelse og vurdering af radioaktive stoffers virkninger på miljøet før (februar) og efter (juni) kommentarer ved den offentlige høring. VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2014 Side 12-13: Naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfalds-produkt radium. Indholdene er vurderet lave, men der kan være risiko for, at dele af det opborede materiale fra skifergaslagene skal håndteres som radioaktivt materiale. Inden borearbejdet begynder, udarbejdes der i samråd med Statens Institut for Strålebeskyttelse en beredskabsplan for håndtering og bortskaffelse af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. Indholdet af radioaktivitet måles kontinuerligt i boremudder, borespåner og kerneprøver, når der bores i de dybe lag, som kan være radioaktive. De ændrede sætninger i februar-udgaven er understregede, og de ændrede sætninger i juniudgaven er vist med fed skrift. VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2014 Side 12-13: Naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfalds-produkt radium. Det er sandsynligt at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe dele lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der vil dog være tale om begrænsede mængder. Inden borearbejdet begynder, udarbejdes der en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskab. Indholdet af radioaktivitet måles kontinuerligt i boremudder, borespåner og kerneprøver, når der bores i de dybe lag, som kan være radioaktive.
VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2014 VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2014 Side 75 Affaldet vil blive analyseret i henhold til overvågningsprogram (se kapitel 20) og transporteret til godkendt og kontrolleret deponering hos AVØ A/S efter Frederikshavn Kommunes gældende regler og anvisninger. I tilfælde af, at boremudder og borespåner skal håndteres som radioaktivt affald, skal dette afleveres til Dansk Dekommisionering på Risø. Overvågningsprogrammet indeholder desuden analyse for naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller. Der måles på både boremudder, borespåner og kerneprøver, der kommer fra de dybe lag og skiferlagene. Målingerne udføres af et firma, der er akkrediteret, eller hvor målekompetencerne er anerkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Resultaterne af målingerne afrapporteres direkte til SIS samt til udsteder af efterforskningstilladelsen. Der er begrænset viden om radioaktivitet i skiferlagene. Ved boring i de dybe lag kan der fremkomme opboret materiale, der skal håndteres som radioaktivt materiale. Total ansøger SIS on håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan. Se endvidere uddybning i afsit 15.4. Side 76: Der kan være risiko for et lavt indhold af radioaktivitet i det opborede materiale fra skiferlagene, og at dette derfor skal håndteres som radioaktivt materiale. Indholdet af radioaktivitet måles derfor kontinuert, når der bores i de dybe lag. Inden borearbejdets start udarbejdes der sammen med Statens Institut for Strålebeskyttelse en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. Som følge af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet og beredskabsplanen vurderes påvirkningen af miljøet fra affald og boremudder (herunder anvendte stoffer og borespåner) at være mindre.
VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2014 Side 76 Det er sandsynligt at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Indholdet af radioaktivitet måles derfor kontinuert, når der bores i de dybe lag. Inden borearbejdets start ansøger Total Statens Institut for Strålebeskyttelse om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan. Som følge af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet og beredskabsplanen vurderes påvirkningen af miljøet fra affald og boremudder (herunder anvendte stoffer og borespåner) at være mindre. I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfaldsprodukt radium. Viden om det radioaktive indhold i alun skifer er relativt begrænset. På Bornholm er der i 10 prøver fundet et indhold af uran på 26-90 ppm (milliontedele svarende til fx mg/kg), mens der i borespåner fra Terne-1 boringen i Kattegat er fundet 9-81 ppm uran med et gennemsnit på 35 ppm. Til sammenligning er gennemsnitsindholdet af uran i jordens skorpe 3 ppm, mens det naturlige indhold af uran i granit er 2-15 ppm. Grænsen for, om et naturligt materiale med indhold af radioaktivt stof skal håndteres som radioaktivt, er for naturligt forekommende uran, når der også tages højde for stråling fra de radioaktive henfaldsprodukter 0,5 Bq/g. Bequerel er et mål for strålings-aktiviteten. Aktivitetsindholdet i 1 mg naturligt uran er 25,6 Bq. For naturligt uran svarer 0,5 Bq/g derfor til et uranindhold på 19,5 ppm. Der er risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i alun skifer skal håndteres som radioaktivt materiale som følge af indholdet af uran. Der vil blive udtaget kerneprøver af skiferlagene. Det betyder, at stort set alt det opborede materiale fra skiferlagene vil blive opsamlet til analyse i laboratorium. Der vurderes derfor, at der vil være lavt indhold af radioaktivitet i det materiale, der skal håndteres som affald. Indholdet af radioaktivitet måles kontinuerligt i alle fraktioner af det opborede materiale (boremudder, borespåner og kerneprøver), når der bores i de dybe lag, som kan være radioaktive. Målingerne foretages af et firma, som enten er akkrediteret, eller hvor målekompetencerne er anerkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Resultaterne rapporteres direkte til SIS samt til Energistyrelsen og Frederikshavn Kommune. Der udarbejdes i samråd med SIS og inden borearbejdets start en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2014 Side 100: VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2014 Side 100: I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfaldsprodukt radium. Viden om det radioaktive indhold i alun skifer er relativt begrænset. På Bornholm er der i 10 prøver fundet et indhold af uran på 26-90 ppm
(milliontedele svarende til fx mg/kg), mens der i borespåner fra Terne-1 boringen i Kattegat er fundet 9-81 ppm uran med et gennemsnit på 35 ppm. Til sammenligning er gennemsnitsindholdet af uran i jordens skorpe 3 ppm, mens det naturlige indhold af uran i granit er 2-15 ppm. Grænsen for, om et naturligt materiale med indhold af radioaktivt stof skal håndteres som radioaktivt, er for naturligt forekommende uran, når der også tages højde for stråling fra de radioaktive henfaldsprodukter 0,5 Bq/g. Bequerel er et mål for strålings-aktiviteten. Aktivitetsindholdet i 1 mg naturligt uran er 25,6 Bq. For naturligt uran svarer 0,5 Bq/g derfor til et uranindhold på 19,5 ppm. Der er risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i alun skifer skal håndteres som radioaktivt materiale som følge af indholdet af uran. Der vil blive udtaget kerneprøver af skiferlagene. Det betyder, at stort set alt det opborede materiale fra skiferlagene vil blive opsamlet til analyse i laboratorium. Det vurderes derfor, at det vil være begrænsede mængder affald, der skal håndteres som radioaktivt affald. Indholdet af radioaktivitet måles kontinuerligt i alle fraktioner af det opborede materiale (boremudder, borespåner og kerneprøver), når der bores i de dybe lag, som kan være radioaktive. Målingerne foretages af et firma, som enten er akkrediteret, eller hvor målekompetencerne er anerkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Resultaterne rapporteres direkte til SIS samt til Energistyrelsen og Frederikshavn Kommune. Total ansøger SIS om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan. VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2014 Side 100 nederst: Samlet set vurderes påvirkningen i relation til naturlig radioaktivitet af være af mindre betydning, da der forventes et lavt indhold af radioaktivitet i boremudder og borespåner, som skal håndteres som affald. Side 106 I tabellen under Radioaktivitet og tungmetaller Der vurderes at være et lavt indhold af radioaktivitet i boremudder, borespåner og kerneprøver, men der kan være risiko for at det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der udarbejdes en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt radioaktivt materiale. VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2014 Side 100 nederst: Sammenfattende vurdering Samlet set vurderes påvirkningen i relation til naturlig radioaktivitet at være af mindre betydning, da der forventes at være begrænsede mængder affald, der skal håndteres som radioaktivt affald. Side 106 I tabellen under Radioaktivitet og tungmetaller Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Påvirkningen vurderes derfor at være af mindre betydning. Der udarbejdes en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskab. Sammenfattende vurdering
Bilag 2 Om radioaktive stoffer i Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad af 10. juli 2013 10 3. Kommentarer til VVM-processen Om radioaktive stoffer i Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad af 10. juli 2013 Greenpeace har en række forslag om kommentarer til VVM-processen i tilfælde af, at Frederikshavns Kommune på trods af vores anbefaling om at lade være - vælger at igangsætte den. Vi skal understrege, at der er markant forskel på de krav, man må stille til en fuld VVM forud for en normal efterforskningsboring og en fuld VVM som her - forud for en efterforskningsboring, som der efterfølgende skal foretages forsøgs-fracking fra i vandrette boringer og som efter licenshavernes plan skal ende i en egentlig skifergas-indvinding fra hundredvis af brønde med tusindvis af hydrauliske fraktureringer. De miljø-, natur-, og sundhedsmæssige problemer og risici, der er knyttet til hydrauliske frakturering i forbindelse med efterforskning og udvinding af skifergas er efter Greenpeace s vurdering af en sådan karakter, at vi på linje med andre NGO-er 11, visse lande og delstater 12 mener, at indvinding af skifergas med fracking skal forbydes. Vi skal derfor anbefale, at der også stilles maksimale krav til denne fase 1- VVMredegørelse. I en anbefalelsesværdig rapport om de miljø- og sundhedsmæssige følger af udvinding af skifergas udarbejdet af en gruppe uafhængige forskere for EU-parlaments miljøudvalg (2) konkluderer man bl.a.: På et tidspunkt, hvor bæredygtighed er nøglen til fremtidige aktiviteter kan man spørge, om nedpumpning af giftige kemikalier i undergrunden bør tillades, eller om det burde forbydes, fordi en sådan praksis ville begrænse eller udelukke enhver senere anvendelse af de forurenede lag (f.eks. til geotermi), og fordi de langsigtede virkninger ikke er undersøgt. 3a. Radioktive stoffer Under afsnittet om affald anføres det, at borespånerne har et naturligt radioaktivt baggrundsniveau, der vil blive målt, og borespånerne håndteret i forhold til lovgivningen. Det er rosværdigt, at Frederikshavn Kommune for første gang beskriver, at der skal tages hensyn til alunskifers indhold af radioaktive stoffer i forbindelse efterforskning og udvinding af skifergas. 10 http://www.greenpeace.org/denmark/ Global/denmark/Klima/2013/ Documents/Greenpeace%20ko mmentarer% 20 til%20vvm%20fore%20efterforskningsboring%20dybvad%209-7-2013.pdf 11 I Danmark er det ud over Greenpeace, bl.a. WWF, DN, DØR, VedvarendeEnergi og NOAH. Se: http://www.wwf.dk/?3520/ Debat-ENERGIPOLITIK-Grnne-organisationer-siger-nej-til-udvinding-afskifergas 12 http://keeptapwatersafe.org/global-bans-on-fracking/
Men vi vil gøre opmærksom på, at der også vil være radioaktive stoffer i boremudder og spildevand. Og at det naturlige radioaktive baggrundsniveau i alunskifer formentlig vil være betydeligt højere end det naturlige baggrundsniveau i andre bjergarter. Alunskifer, som det er planlagt at skulle anbore i en dybde ned til 4 km og tage prøver af, er den bjergart i Norden, som har det højeste indhold af uran og andre radioaktive stoffer. Det fremgår eksempelvis af klima- og energiminister Martin Lidegaards svar på spørgsmål 142 13, hvor han bl.a. skriver: Af artiklen Alun Skiferen i Skandinavien fremgår det blandt andet, at Alunskiferen i sammenligning med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk materiale), har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer. Lag i Alunskiferen med højt indhold af fast organisk materiale er ofte associeret med unormalt høje koncentrationer af uran. Uranindholdet i Alunskiferen varierer både dybdemæssigt og regionalt, og de største uranberigelser findes i øvre kambriske lag i Billingen området i Västergötland i det vestlige Sverige, hvor uranindholdet i skiferen når værdier på 200 til 500 ppm, dvs. op til 500 gram per ton Alunskifer, mens kolmnoduler (centimeter-store, sorte kul lignende legemer eller lag bestående af kompakt strukturløst organisk materiale) i samme zone kan indeholde op til 7000 ppm uran. Disse værdier svarer til en berigelse på 10 til 1000 gange sammenlignet med andre sorte skifre. I andre niveauer af Alunskiferen er uranindholdet lavere, men stadig markant beriget. Da uran-indholdet i alunskifer altså varierer både dybdemæssigt og regionalt og stedvis kan være fra 10 til 1000 gange større end i andre sorte skifre, kan det ikke udelukkes, at også alunskifer i den nordjyske undergrund kan have et relativt stort indhold af uran og andre radioaktive stoffer. Det problem har hverken Total, Nordsøfonden eller Energistyrelsen så meget som antydet i deres præsentationer ved møder med kommuner og lokalbefolkning. Det er ganske urimeligt, idet Martin Lidegaard direkte adspurgt har meddelt Folketinget (svar på spørgsmål 146) 14, at der er fra både Energistyrelsen som selskaberne bag arbejdet med boringen i Nordjylland opmærksomhed rettet mod forhold omkring radioaktive stoffer i skiferen Det fremgår endvidere af svaret på spørgsmål 142, at der kun er lavet et meget begrænset antal analyser af alunskiferens indhold af radioaktive stoffer: Fra den sorte Alunskifer på Bornholm foreligger der kun få analyser af det radioaktive indhold, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS har kendskab til. Til trods for, at man af gode grunde intet ved om den alunskifer, som Total og Nordsøfonden forventer at bore ned i Nordjylland med efterforskningsboringen nær Dybvad, og man kun har foretaget relativt få analyser af indholdet af radioaktive stoffer i den danske alunskifer, så forsøger Energistyrelsen som må formodes at udarbejde ministerens svar at berolige med, at de målte mængder i Danmark er markant lavere end i Sverige. I et andet svar (spørgsmål 143) 15 erkender ministeren, at der er behov for mere viden om indholdet af NORM i de skiferlag, som forventes at befinde sig i den danske undergrund. Det er planen, at der i den planlagte efterforskningsboring i Nordjylland vil blive udtaget 13 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/142/svar/1047516/1240511/index.htm 14 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/146/svar/1047524/1240520/index.htm 15 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/143/svar/1047517/1240513/index.htm
kerneprøver af skiferlagene, og disse vil blive analyseret for blandt andet naturligt forekommende radioaktive materialer. I hvilket omfang NORM vil blive frigivet fra skiferlagene i forbindelse med en mulig fremtidig produktion fra lagene, vides endnu ikke, da der ikke har været produktion fra Alunskiferen. Det vil blive vurderet nærmere, når der er prøver, der kan analyseres. I øvrigt kan det oplyses, at de borespåner, som bringes til overfladen i forbindelse med arbejdet i boringen i Nordjylland, vil blive undersøgt for NORM. Vedrørende NORM kan jeg i øvrigt henvise til mit svar af 16. maj 2012 på udvalgets spørgsmål 150, alm. del, hvor det blandt andet fremgår, at der i forbindelse med den mulige fremtidige frakturering i boringen i Nordjylland vil blive stillet krav om gennemførelse af en sikkerhedsanalyse, der sandsynliggør, at frakturering kan udføres uden uacceptable radiologiske risici for mennesker og miljø. Sikkerhedsanalysen skal være baseret på undersøgelse af relevant prøvemateriale og skal forelægges Sundhedsstyrelsen til godkendelse, inden frakturering kan påbegyndes. Vi skal stærkt anbefale, at man allerede nu i forbindelse med VVM-vurderingen for efterforskningsboringen (fase 1) gør meget ud af at forhåndsvurdere og redegøre for de sikkerheds- og affaldshåndteringmæssige problemer, som er forbundet med et muligt relativt højt indhold af radioaktive stoffer som uran, thorium, radium herunder ikke mindst vedrørende gasarten radon og dens henfaldsprodukter ( radondøtre ). 16 Radon-indholdet i luft, grundvand og drikkevand skal derfor nøje analyseres inden efterforskningsboringen igangsættes, mens den udføres og i tiden derefter. 16 Uran er det første led i henfaldsserien, hvor det radioaktive grundstof henfalder under udsendelse af alfastråling og bliver til radium (Ra-226), som derefter henfalder til radon (Rn-222). Det er grundstoffernes halveringstid, som er nøglen til henfaldet, der medfører, at der bliver mindre af stofferne. Uran-238 har en halveringstid på 4,5 milliarder år, radium-226 en halveringstid på 1600 år og radon-222 en halveringstid på 3,8 dage. Radon omdannes selv til nye kortlivede radioaktive stoffer - radondøtre (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon selv er en ædelgas og indgår derfor ikke i kemiske forbindelser, men kan i stedet frigøres til luften fra det materiale, hvori radon dannes. Radondøtrene derimod er kemisk aktive og bindes let til partikler i luften og til overflader. Fra: http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/142/svar/1047516/1240511/index.htm
E. Ivan White, fra National Council on Radiation Protection i USA anfører i en rapport 17 bl.a.: "Horisontal hydrofracking efter skifergas i Marcellus Shale regionen i Staten New York har potentiale til at resultere i produktion af store mængder affald indeholdende radium-226 og radium-228 i både faste og flydende medier." 17 http://www.grassrootsinfo.org/pdf/whitereport.pdf
Og videre: "Det er vigtigt at bemærke, at den type radioaktivt materiale, der findes i Marcellus Shale og bringes op til overfladen ved horisontal hydrofracking er af en type med særligt lang levetid, og som let kan akkumulere biologisk over tid og levere en farlig strålingsdosis til potentielt millioner af mennesker længe efter, at boringen er afsluttet". Bilag 3: Om radioaktive stoffer i Greenpeace kommentarer til Efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport af 5. maj 2014 18 Kommentarer til VVM-redegørelsen og miljørapporten Radioaktivt materiale (afsnit 15.4) I vores høringssvar af 10. juli 2013 19 anbefalede vi, at man allerede i forbindelse med VVM-vurderingen for efterforskningsboringen (fase 1) gør meget ud af at forhåndsvurdere og redegøre for de sikkerhedsog affaldshåndteringsmæssige problemer, som er forbundet med et muligt relativt højt indhold af radioaktive stoffer som uran, thorium, radium herunder ikke mindst vedrørende gasarten radon og dens henfaldsprodukter ( radondøtre ). På den baggrund mener vi, at VVM-redegørelsens beskrivelse og vurdering af denne problemstilling er bagatelliserende og uacceptabel mangelfuld. I VVM-redegørelsen skriver man herom: Der er begrænset viden om det radioaktive indhold i skiferlagene, men der kan være risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der udarbejdes derfor i samråd med SIS og inden borearbejdets start en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. (side 75). Der kan være risiko for et lavt indhold af radioaktivitet i det opborede materiale fra skiferlagene, og at dette derfor skal håndteres som radioaktivt materiale. Indholdet af radioaktivitet måles derfor kontinuert, når der bores i de dybe lag. Inden borearbejdets start udarbejdes der sammen med Statens Institut for Strålebeskyttelse en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. Det er ubegribeligt og helt uacceptabelt, at den beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale, som skal udarbejdes inden borearbejdets start, ikke indgår som en del af VVM-redegørelsen. En beredskabsplan som formentlig endnu ikke er udarbejdet, selvom de involverede myndigheder har haft ekstra god tid hertil med Byrådets beslutning om at kræve en fuld VVM. 18 http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/rapporter-og-dokumenter/2014/kommentarer-til-efterforskningsboring- Vendsyssel-1--skifergas-ved-Dybvad/ 19 http://www.greenpeace.org/denmark/global/denmark/klima/2013/documents/greenpeace%20kommentarer%20til%20vvm%20fore%20ef terforskningsboring%20dybvad%209-7-2013.pdf 13
Uden som minimum at have mulighed for at se en udarbejdet beredskabsplan, er det ikke muligt at vurdere, hvilke virkninger på miljø og sundhed, som håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale i forbindelse med efterforskningsboringen vil have. Hvordan skal det radioaktive materiale håndteres og transporteres? Hvem skal stå for det? Hvor og hvordan skal det opbevares? Skal opbevaringen ske i Frederikshavn Kommune eller forventer man, at det skal ske andetsteds? Man erkender selv, at der kan blive tale om 59 tons borespåner og 140 m3 boremudder fra de dybe dele af boringen (3440-4000 meter), og at der kan være risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Den alunskifer, som efterforskningsboringen skal nå ned i og tage kerneprøver af, er en skifer, der sammenlignet med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk materiale) har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer 20 : I VVM-redegørelsens sidste afsnit skriver man men ikke fyldestgørende herom: I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfaldsprodukt radium. Viden om det radioaktive indhold i alun skifer er relativt begrænset. På Bornholm er der i 10 prøver fundet et indhold af uran på 26-90 ppm (milliontedele svarende til fx mg/kg), mens der i borespåner fra Terne-1 boríngen i Kattegat er fundet 9-81 ppm uran med et gennemsnit på 35 ppm. Til sammenligning er gennemsnitsindholdet af uran i jordens skorpe 3 ppm, mens det naturlige indhold af uran i granit er 1-15 ppm. Grænsen for, om et naturligt materiale med indhold af radioaktivt stof skal håndteres som radioaktiv, er for naturligt forekommende uran, når der også tages højde for stråling fra de radioaktive henfaldsprodukter 0,5 Bq/g. Bequerel er et mål for strålingsaktiviteten. Aktivitetsindholdet i 1 mg naturligt uran er 25,6 Bq. For naturligt uran svarer 0,5 Bq/g derfor til et uranindhold på 19,5 ppm. Der er risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i alun skifer skal håndteres som radioaktivt materiale som følge af indholdet af uran. Man oplyser intet om, at alunskifer også indeholder den radioaktive luftart radon. Det er en helt uacceptabel udeladelse i betragtning af, at uran er det første led i en henfaldsserie, hvor det radioaktive grundstof henfalder under udsendelse af alfastråling og bliver til radium (Ra-226), som derefter henfalder til radon (Rn-222). Radon henfalder til nye kortlivede radioaktive stoffer - radondøtre (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Mens radon er en ædelgas og derfor ikke indgår i kemiske forbindelser, men kan frigøres til luften fra det materiale, hvori radon dannes, så er radondøtrene kemisk aktive og bindes let til partikler i luften og til overflader 21. Det fremgår derfor ikke af VVM-redegørelsen end ikke i afsnit 13 om luft - hvordan man vil forholde sig til luftarten radon i forbindelse med håndteringen af radioaktivt materiale, som man må forvente at få op med borespåner og boremudder fra de dybeste dele af efterforskningsboringen. Det oplyses, at grænsen for, hvornår et naturligt materiale med indhold af radioaktivt stof skal håndteres som radioaktiv, er 0,5 Bq/g for dets indhold af naturligt forekommende uran, når der også tages højde for stråling fra de radioaktive henfaldsprodukter. Og at det betyder, at alunskifer og andet naturligt materiale med et uran-indhold over 19,5 ppm uran skal håndteres som radioaktivt materiale. I den efterfølgende Tabel 1 er informationer om forskellige prøver af alunskifres indhold af uran fra VVM-redegørelsen suppleret med informationer fra følgende uddrag fra Martin Lidegaards svar på Folketingsspørgsmål 142 22 : 20 Fra Martin Lidegaards svar på Folketingsspørgsmål 142: http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/142/svar/1047516/1240511/index.htm 21 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/142/svar/1047516/1240511/index.htm 22 Samme 14
Fra den sorte Alunskifer på Bornholm foreligger der kun få analyser af det radioaktive indhold, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS har kendskab til. GEUS har i 2012 målt blandt andet uran indholdet i 10 prøver fra Alunskiferen taget i Billegrav-2 kerneboringen på Bornholm. Der er målt et uranindhold mellem 26 og 90 ppm med et gennemsnit på 54 ppm. I Alunskifer fra Skåne er målt værdier på 168 ppm Uran. Der er herudover målt indhold af radium på tre prøver fra Bornholm af Alunskifer som er refereret i dels Damkjær, A. & Korsbech, U., 1985: Measurement of the emanation of Radon-222 from Danish soils. The Science of the Total Environment 45, s. 343-350 (prøve 1), dels et notat fra 21. juni 1996 fra Statens Institut for Strålehygiejne (nu Statens institut for Strålebeskyttelse) (prøve 2 og 3): Prøve 1: 51 ppm Prøve 2: 104 ppm Prøve 3: 118 ppm I forhold til ovennævnte reference for målingerne er der foretaget en omregning fra Bq/kg til ppm af hensyn til sammenligneligheden med øvrige oplysninger i dette svar. Radiumindholdet er det højeste, som er målt i danske aflejringer og bjergarter. Og videre: Af artiklen Alun Skiferen i Skandinavien fremgår det blandt andet, at Alunskiferen i sammenligning med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk materiale), har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer. Lag i Alunskiferen med højt indhold af fast organisk materiale er ofte associeret med unormalt høje koncentrationer af uran. Uranindholdet i Alunskiferen varierer både dybdemæssigt og regionalt, og de største uranberigelser findes i øvre kambriske lag i Billingen området i Västergötland i det vestlige Sverige, hvor uranindholdet i skiferen når værdier på 200 til 500 ppm, dvs. op til 500 gram per ton Alunskifer, mens kolmnoduler (centimeter-store, sorte kul lignende legemer eller lag bestående af kompakt strukturløst organisk materiale) i samme zone kan indeholde op til 7000 ppm uran. Disse værdier svarer til en berigelse på 10 til 1000 gange sammenlignet med andre sorte skifre. I andre niveauer af Alunskiferen er uranindholdet lavere, men stadig markant beriget. Tabel 1. Inhold af uran og radium i prøver af alunskifer Uran-indhold ppm Bq/g Grænse for håndtering som radioaktivt materiale >19,5 >0,5 10 prøver fra Bornholm 26-90 snit 54 Terne-1 9-81 snit 35 Skåne 168 Billingen 200-500 Billingen, kolnmoduler Op til 7000 Radium-indhold ppm Prøve 1 51 Prøve 2 104 Prøve 3 118 15
I VVM-redegørelsen skriver man afslutningsvis, at: Der vurderes at være et lavt indhold af radioaktivitet i boremudder, borespåner og kerneprøver, men der kan være risiko for, at det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der udarbejdes en beredskabsplan for håndteringen og opbevaringen af eventuelt radioaktivt materiale. Når man henviser til en ukendt, endnu ikke udarbejdet beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt radioaktivt materiale. Og når man siger, at der kan være en risiko for, at det opborede materiale i form af borespåner, kerneboringer og boremudder - fra de dybe lag med alunskifer, som man forventer at finde skal håndteres som radioaktivt materiale, så må det siges at være et forsøg på at bagatellisere problematikken. Der er en endog stor sandsynlighed for, at opboret materiale af alunskifer skal håndteres som radioaktivt materiale i betragtning af, at hovedparten de udførte analyser af alunskifer har et uran- og radiumindhold, der ligger klart over 19,5 ppm (tabel 1). Ud fra de få eksisterende analyser af alunskifre, ser der ud til at være regional forskel på uran-indholdet i de danske (Terne-1 og Bornholm) og sydsvenske (Skåne) alunskifre se kort nedenfor - i forhold til længere nordpå i Sverige (Billingen). Men uran-indholdet varierer også vertikalt ned gennem lagserien, så man kan ikke tillade sig som man gør i VVM-redegørelsen - at undervurdere og ikke langt mere konkret forholde sig til de problemer, som er forbundet med at skulle håndtere radioaktivt materiale fra efterforskningsboringen. Der er tale om bagatellisering, når man eksempelvis konkluderer: Samlet set vurderes påvirkningen i relation til naturlig radioaktivitet at være af mindre betydning, da der forventes et lavt indhold af radioaktivitet i boremudder og borespåner, som skal håndteres som affald. Et andet sted skriver man i VVM-redegørelsen: Brugt mudder bliver bortskaffet til et godkendt modtageanlæg. Man skylder detaljeret i VVM-redegørelsen at fortælle, om det også omfatter boremudder med radioaktivt materiale, og hvilket/hvilke modtageanlæg man har i tankerne. Og der er tale om bagatelliserende misinformation, når man i VVM-redegørelsen siger: Endvidere udtages der kerneprøver af skiferlagene, så der ikke transporteres ophobet materiale fra disse lag til terræn sammen med boremudderet. Det er jo ikke sandt, idet man i afsnit 7 om ressourcer og affald skriver, at man i et særdeles mangelfuldt beskrevet - overvågningsprogram vil analysere for naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller på både boremudder, borespåner og kerneprøver, der kommer op fra de dybe lag og skiferlagene. Og i tabel 7-1 over skønnet mængde borespåner og boremudder angiver, at der i dybden/boreafsnittet 3440-4000 meter forventes opboret materiale bestående af 59 tons borespåner og 140 m3 boremudder! 16
17