FORSLAG udsendt maj 2014

FORSLAG udsendt maj 2014 Holbæk Kommune April 2014 PROJEKT FOR ALTERNATIVT KLIMATILPASNINGSPROJEKT VED LERGRAVSKVARTERET

PROJEKT Alternativt klimatilpasningsprojekt Lergravskvarteret Holbæk Kommune Projekt nr. 215446 Dokument nr. 1210707441 Version 2 Udarbejdet af CMR/HGE Kontrolleret af BJP/ERI Godkendt af ASJE NIRAS A/S Stenhusvej 7 4300 Holbæk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

1 Baggrund og formål... 1 2 Beskrivelse af eksisterende forhold... 3 2.1 Projektområdet... 3 2.2 Topografi... 3 2.3 LER-oplysninger og beskyttelseslinjer... 4 2.4 Tilledninger... 6 2.5 Regulativ og målsætninger... 8 2.5.1 Vandløbsregulativ for Kalvemose Å... 8 2.5.2 Målsætning for Kalvemose Å... 9 3 Beskrivelse af de planlagte foranstaltninger og deres placering... 11 3.1 Reguleringsprojekt for Kalvemose Å... 11 3.1.1 Oprensning af eksisterende bund... 11 3.1.2 Etablering af dobbeltprofil... 13 4 Modelopsætning... 18 4.1 Vandløbets fysiske dimensioner og bygværker... 18 4.2 Randbetingelser og modstand... 18 5 Scenarieberegninger... 20 5.1 Nuværende forhold... 21 5.1.1 Vinter median maksimum... 21 5.1.2 Sommer median max og 10 års nedbørshændelse fra bymæssige tilledninger... 22 5.2 Udgravning til fast bund... 22 5.2.1 Vinter median maksimum... 22 5.2.2 Sommer median max og 10 års nedbørshændelse fra bymæssige tilledninger... 23 5.3 Udgravning til fast bund og etablering af dobbeltprofiler... 24 5.3.1 Vinter median maksimum... 24 5.3.2 Sommermedian max og 10 års nedbørshændelse fra bymæssige tilledninger... 25 5.4 Etablering af nye forhøjede broer ved eksisterende underføringer... 26 5.4.1 Sommer 10 års hændelse... 26 5.5 Ændret grødeskæringspraksis... 27 5.5.1 Sommer median max og 10 års nedbørshændelse fra bymæssige tilledninger... 28 5.6 Sammenligning af scenarier... 28 6 Konsekvenser... 30 6.1 Belysning af de afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige konsekvenser af projektet... 30 6.2 Natur og målsætninger... 30 6.2.1 Kalvemose Å... 30

6.2.2 Kalvemosen... 31 7 Beskrivelse af tidsplan... 33 8 Bygherreoverslag over anlægsudgifter... 34 9 Referencer... 35 10 Bilag 1... 36

1 BAGGRUND OG FORMÅL Holbæk Kommune og Holbæk Forsyning har i 2013 fået kortlagt oversvømmelsesrisikoen i området i forbindelse med udarbejdelse af forslag til klimatilpasningsplan for Holbæk Kommune. Kortlægningen har vist, at der også i fremtiden vil være risiko for oversvømmelser og skader i området ved store regnhændelser. Derfor har Holbæk Kommune i klimatilpasningsplanen prioriteret, at der skal ske en fysisk klimatilpasningsindsats i området. Holbæk Kommune har to gange siden 2009 oplevet oversvømmelser ved nogle ejendomme i Lergravskvarteret ved kraftige regnskyl. Specielt to af husene i kvarteret ligger lavt i terræn og når vandstanden stiger i åen - bl.a. ved store regnhændelser - er der risiko for, at vandet løber ind i husene. Problemet med oversvømmelser i området skyldes forøget vandstand i det målsatte vandløb - Kalve Å og Kalvemose Å i det følgende kaldes hele strækningen Kalvemose Å, som får tilført tag og overfladevand fra oplandet og via regnvandsledninger fra byen. Nogle af udledningerne forsinkes før udledning til åen, mens andre udledninger går direkte ud i åen. Oversvømmelserne opstår, når tilledning af vand overstiger vandløbets vandafledningsevne. Men de nærmere årsager til oversvømmelserne er ikke fuldt klarlagt på nuværende tidspunkt. Der foreligger bl.a. ikke en samlet oversigt over, hvor meget vand, der kommer fra regnvandsudledninger i byområderne og i hvor stort omfang, vandet tilbageholdes i regnvandsbassinerne i forbindelse med store regnhændelser. Yderligere skal fremtidige behov for udledninger opgøres. Holbæk Kommune ønsker at gennemføre indsatser i området, så fremtidige risici for oversvømmelser mindskes. Holbæk Forsyning skal yderligere gennemføre projekter for tilbageholdelse af regnvandsudledninger til Kalvemose Å. Et medfinansieringsprojekt, hvor indsatser med ovennævnte formål tilgodeses i og ved Kalvemose Å er derfor blevet besluttet at gennemføre. Medfinansieringsprojektet skal, ud over at løse risici for oversvømmelser af huse i Lergravskvarteret, kunne håndtere fremtidige behov for bortskaffelse af regnvand fra byen og kunne leve op til de krav, der forventes stillet i kommende vandplan. Samtidig vil et klimatilpasningsprojekt, hvor tag- og overfladevand holdes over jorden være værdiskabende ved at natur og rekreative forhold forbedres til glæde for borgere og beboere i området. Holbæk Kommune og Holbæk Forsyning har i 2013 fået godkendt et skitseprojekt hos Forsyningssekretariatet, som et medfinansieringsprojekt, og der skal 1

udarbejdes et detailprojekt for et alternativt klimatilpasningsprojekt, så risikoen for oversvømmelser reduceres og afstrømningsevnen i og ved Kalvemose Å forbedres. Fordelen ved at lave et alternativ klimatilpasningsprojekt i området er, at beregninger viser, at det er omkostningseffektivt i forhold til gennemførelse af en traditionel kloakteknisk løsning. Nærværende notat beskriver detailprojektet for det alternative klimatilpasningsprojekt ved Lergravskvarteret. Detailprojektet tager udgangspunkt i to scenarier for afgravning i vandløbet samt to optioner for yderligere foranstaltninger, se afsnit 3. 2

2 BESKRIVELSE AF EKSISTERENDE FORHOLD 2.1 Projektområdet Lergravskvarteret er beliggende i den sydlige del af Holbæk. Kalvemose Å udgør 13484 m vandløb, som løber i vestlig retning gennem Lergravskvarteret og gennem Kalvemosen. Projektområdet omfatter primært Lergravskvarteret, se Figur 2-1. der er beliggende mellem Roskildevej og jernbanelegemet langs vandløbet mellem st. 1800-2327. Nedstrøms er Kalvemosen beliggende mellem st.2327-3000. Modelopsætningen er sat op for st.1800-4008 m, for at undgå påvirkninger fra den nedstrøms rand i scenarieberegningerne. Figur 2-1. Oversigtskort af Lergravskvarteret og strækningen st. 1800-4008 langs Kalvemose Å 2.2 Topografi Regionalt varierer terrænet i området mellem kote +12,5 m til +45,5 m og lokalt fra kote +14,5 m til +36,5 m, se Figur 2-2. Det ses, hvordan åen løber i de lavest beliggende områder af terrænet, heriblandt den lavtliggende Kalvemose mellem st. 2350-3000. Det ses desuden, hvorledes grundene på højre side af åen, lige nedstrøms st. 1800 inden knækket, er særligt lavt beliggende. 3

Figur 2-2. Topografiske forhold omkring projektområdet med 2 m ækvidistance 2.3 LER-oplysninger og beskyttelseslinjer Der er indhentet oplysninger om ledningsanlæg i området omkring Kalvemose Å st. 1800-4008, da eventuelle gennemskærende ledninger, vil have betydning for en eventuel omformning af vandløb i detailprojekteringsfasen, samt påvirke de økonomiske beregninger af udgifter til anlæg. I LER-registeret er indhentet oplysning om ledningsanlæg hos følgende ledningsejere på de tilstødende matrikler: Holbæk Forsyning DONG Energy HOFOR TDC SEAS TELIA Global Connect 4

Placeringen af ledningsanlæg er skitseret på Figur 2-3. Figur 2-3. LER-oplysninger i projektområdet Kalvemose Å er beskyttet vandløb og Kalvemose er 3 beskyttet naturområde med naturtyper i form af eng, sø og mose, se Figur 2-4. Den vestlige del af Lergravskvarteret og området omkring Kalvemosen er underlagt skovbyggelinjer. Den østlige del af Lergravskvarteret er områdeklassificeret med krav om jordforureningsanalyser såfremt jorden skal flyttes fra området.. 5

Figur 2-4. Beskyttelseslinjer ved Lergravskvarteret og Kalvemosen /ref.1/ 2.4 Tilledninger Der er ved nuværende forhold 10 regnbetingede udløb til Kalvemose Å st. 1800-4008: St. 1810: UHK21R (Tilledning: 6950FQ4, 6950JQ0, 6950JQ1 og 3693HN5) St. 1860: UHK25R og UHK13R (Tilledning: 4810HK1) 6

St. 1915: UHK19R (Tilledning: 4810JL7) St. 2085: UHK14R (Tilledning: 1919FL1) St. 2130: UHK16R (Tilledning: 4810HM5) St. 2327: UHK18R (Tilledning: 4810IT5) St. 2440: UHK22R (Tilledning: 7133JN7 og 4075JL1) 7

St. 2600: UHK24R (Tilledning: R000398) St. 3750: UHK95R (Tilledning: R000320 og 7133JR9) I området omkring Lergravskvarteret er der planlagt for 3 nye boligområder, hvorfra der vil ske tilledninger af vand til Kalvemose Å. I det ene område (Oldvejsbebyggelsen) 1,5 km opstrøms, er der planer om at etablere forsinkelsesbassiner. 2.5 Regulativ og målsætninger Dette afsnit indeholder en beskrivelse af den eksisterende vandføringsevne og vandspejlsforhold i henhold til regulativet for Kalve Å og Kalvemose Å, samt en beskrivelse af målsætninger og registrering af tidligere undersøgelser. 2.5.1 Vandløbsregulativ for Kalvemose Å Det gældende vandløbsregulativ for Kalvemose Å blev revideret i 2001. Regulativet beskriver, at oprensning af vandløbet på den aktuelle strækning skal ske på baggrund af fastlagt vandføringsevne. Vandføringsevnen er i regulativet angivet i form af kravkurver, der udtrykker hvor høj vandstanden må være ved de enkelte skalapæle ved forskellige vandmængder. Da vedligeholdelsen af Kalvemose Å sker efter vandføringsevneprincippet, er der ikke i regulativet fastlagt bundkoter for vandløbet. Kontrol af vandføringsevne sker ved opmåling i forårsperioden. Såfremt den fastlagte vandføringsevne ikke er til stede, skal der ske oprensning. Vandføringsmålinger de sidste mange år har vist, at kravkurverne overholdes. Sommervandføringen sikres ved 2 årlige maskinelle grødeskæringer i fastlagt strømrendebredder ved brug af mejekurv. Af regulativet fremgår, at der tilbage i 1994 er givet tilladelse til opstemning af Kalvemose Å nedstrøms Kalvemosen. Regulering har været behandlet og blevet godkendt i henhold til gældende regler. Begrundelsen for etablering af projektet var, at sikre en højere vandstand i mosen og dermed forbedre naturtilstanden i mosen. Reguleringen skete ved at etablere et stenstryg ved udløb fra mosen. Stenstryget er godkendt til at kunne opstemme vandløbet til kote 17,13 m DVR90. Opmålinger af stryget i 2013 har vist, at bundkoten er 17,05 m og kontrolopmålingen ved besigtigelsen ifm. nærværende projekt i februar 2014 viste en bundkote på 17,09 m. Som ovenfor nævnt er der i regulativet ikke fastlagt nogen egentlig bundkote i vandløbet. Kravkurverne angiver dog en kote ved meget lave vandføringsværdier og derfor kommer denne kote tæt på en teoretisk bundkote: 8

St. 1700 ved Roskildevej er bundkoten 17,46 m DVR90 (opmålt) St. 1803 Lergravsvej nedstrøms Roskildevej vil bundkoten ifølge regulativet være ca. 17,30 m DVR90 (beregnet) St. 2332 indløb under i jernbanen vil koten være ca. 17,25 DVR90 (beregnet) St. 2960 ved stenstryget vil koten som nævnt være17,13 DVR90 (opmålt) St. 3000 nedstrøms stenstryget er koten ca. 16,75 DVR90 (beregnet) Fra Roskildevej til stryget er der således principielt et jævnt fald. I realiteten kan bundkoten på visse strækninger være lavere end stenstryget. Det betyder, at stenstryget har en opstemmende virkning, svarende til det, der blev forudsat ved regulativændringen 1994. 2.5.2 Målsætning for Kalvemose Å I forslag til vandplan for Roskilde Fjord og Isefjord er målsætningen for hele vandløbsstrækningen, fastlagt til God Økologisk Tilstand, hvor krav til DVFI er 5. Strækningen er for nuværende målt til at have DVFI 4. Der er i dag problemer med sandaflejringer på den nordlige del af Kalvemose Å. Dette skyldes måske tilkoblingen af vejafvandingen fra Roskildevej. Det bør undersøges nærmere, hvor hyppigt rendestensbrøndene på Roskildevej tømmes og om de fungerer tilfredsstillende. Ligeledes bør det undersøges, hvilke regnvandsledninger rendestensbrøndene er tilkoblet med henblik på at begrænse sedimenttransporten ved kilden før sandet når Kalvemose Å, f.eks. ved at etablere en sandfangs brønd med et udløb med bagfald. Samtidig er der også en del slam i åen pga. ringe faldforhold, tilførsel af organisk materiale og naturlig brinkerosion. Strækningen fra st.1803 til st. 3000 har et meget lille fald, der reelt kun er 0-0,5. Dele af strækningen har karakter af blødbundsvandløb, hvor den generelle faunamålsætning for blødbundsvandløb er DVFI 4, jf. Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål (bek. nr. 1433.) Det vurderes på den baggrund at en faunamålsætning på DVFI 4 for den omfattede strækning af Kalvemose Å er mere realistisk og mere retvisende. 9

Der er oprettet en målestation ved Lergravsvej 5. I Winbio er der registreringer fra tidligere undersøgelser af fauna og fiskebestanden i Kalvemose Å, som er den øvre del af strækningen frem mod jernbanebroen. I 2001 blev DVFI målt til 3 og i 2002 er fiskebestanden fundet at være tilfredsstillende. Her blev fundet fiskearter, som ål, gedde og nipigget hundestejle. Den fysiske bonitet blev målt til 3. Længere nedstrøms efter jernbanebroen, er der ingen faunaundersøgelser i Kalvemose Å før i Søstrup. Der er først en fiskeundersøgelse fra 2002 ved Gammelbro (ved omfartsvejen), som er beliggende nedstrøms den aktuelle strækning, som dette notat vedrører. I forslag til vandplan er fastsat, at der på strækningen fra st. 0 til st. 3000 skal ske ændret vandløbsvedligeholdelse, enten ved at reducere grødeskæringen, ophører eller lave en differentieret grødeskæring. Fra st. 3000 til 3941 (til omfartsvejen) skal udføres restaurering I høringsfasen har Holbæk Kommune kommenteret, at der arbejdes på etablering af et klimatilpasningsprojekt, og at indsatserne bør udføres samlet. Den klimaindsats, der skal udføres, skal leve op til fremtidige forventede krav på området. Ved besigtigelse d. 5. februar 2014 blev det konstateret, at der er en tilnærmelsesvis naturlig plantedækning og plantevolumen for et vandløb i vintertilstand, som udgøres af vandstjerne, mærke, vandkarse og vandpest. 10

3 BESKRIVELSE AF DE PLANLAGTE FORANSTALTNINGER OG DERES PLACERING I de følgende afsnit beskrives projektforslaget nærmere og de planlagte foranstaltninger og deres kommende placering på skitser, oversigtsplan og kortmateriale. Når der i afsnittet refereres til henholdsvis højre og venstre side af vandløbet, sker dette ud fra, at vandløbet ses i en nedstrøms retning. Reguleringsprojektet indeholder følgende elementer: Scenarie 1: Oprensning af aflejrede bundmaterialer på strækningen 1800-2982. Scenarie 2: Oprensning af aflejrede bundmaterialer på strækningen 1800-2982 samt etablering af dobbeltprofil (miniådal) gennem Lergravskvarteret (st. 1800-2327) Option 1: Etablering af jorddige ved Lergravsvej 5 og 7 matr. nr. 5et og 5eu (st. 1849-1895) Option 2: Omlægning af delstrækninger af Kalvemose Å indenfor Lersgravskvarteret for at opnå et mere naturligt vandløbsforløb ved matr. nr. 5es (st. 1849-1895) og matr. nr. 5el (st. 2200-2275) Ll. Grandløse by, Grandløse 3.1 Reguleringsprojekt for Kalve Å og Kalvemose Å 3.1.1 Oprensning af eksisterende bund Gennem tiden er der aflejret både sand og naturligt materiale i åen frem mod tunnelen under jernbanen og i Kalvemose Å frem til stryget, så der i dag er ca. 10-50 cm aflejret blødbundsmateriale oven på den faste bund, og tykkelsen kan ses på forskellen mellem bundkoten på de to længdeprofiler (st. 1800-3000), se Figur 3-1. 11

Figur 3-1 Sammenligning af nuværende forhold og afgravning af blød bund st. 1800-3000. Øverst nuværende forhold og nederst planlagt afgravning. For at sænke vandstanden og forbedre afstrømningen i Kalvemose Å bortgraves og fjernes det aflejrede materiale ned til det faste bundsubstrat fra st. 1800 til st. 2982, se Figur 3-2. Det foreslås endvidere at der i forbindelse med oprensningen udlægges supplerende sten materialer med henblik på at forbedre de fysiske forhold. Der udlægges spredte sten Ø200 Ø400 mm i Lergravskvarteret fra st. 1803 til jernbanen. Stenene udlægges tilfældigt i mindre grupper på 2-3 sten med en tæthed svarende til 0,5 sten pr. m. Stenene trykkes en tredjedel til halvt ned i bunden. 12

Figur 3-2 Plantegning over strækning, hvor der skal foretages oprensning af aflejret bundmateriale (station 1800 til station 2982). 3.1.2 Etablering af dobbeltprofil Projektforslaget indeholder etableringen af et dobbeltprofil på mat. nr. 5 es Ll. Grandløse by, Grandløse og på matr. nr. 5el Ll. Grandløse by, Grandløse. Ved etablering af dobbeltprofilerne, er der ikke behov for omlægning af ledninger eller udløb. Der har tidligere været oversvømmelser ved Lergravsvej 5 og 7, som er beliggende lavt i terrænet i forhold til vandløbet. For at forhindre fremtidige oversvømmelser langs vandløbet, kan der etableres et jorddige langs vandløbsbanketten på ejendommene Lergravsvej 5 og 7. Ved at forlægge vandløbet, kan der etableres et mere naturligt forløb af vandløbet med et blødt sving på matr. nr. 5 es Ll. Grandløse by, Grandløse, som ejes af Holbæk Kommune. Ved forlægningen og gravning af det nye vandløb fra st.1849 til st.1895 bibeholdes det nedre vandløbsprofil fra det nuværende vandløb med en bundbredde på 1 m og der etableres en banket 0,5 m over bunden med en samlet bredde på 1 m. Brinkerne etableres med et anlæg 1:2 (fladt anlæg). Dobbeltprofilet kan designes med én (Figur 3-3) eller to banketter med samlet bredde på 1 m. 13

Figur 3-3. Eksempel på dobbeltprofil med én banket med bredde 1 m. Alternativt kan der laves to banketter på 0,5 m hver. Den opgravede jord genanvendes til jorddiget, såfremt prøver og analyser af jorden viser at den er uforurenet (klasse 0 eller klasse 1 jf. Håndbog for håndtering af jord på Sjælland), har et lavt indhold af organisk materiale og kan komprimeres. Diget etableres med en lerkerne og en højde på 30-50 cm og en længde af 46 meter på brinken på den nordlige side af vandløbet mod Lergravsvej 5 og 7 for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Ved minimums og middelsituationer vil vandføringen foregå i det nedre profil, mens det øvre profil har til formål at føre vandet ved store afstrømninger. 14

Figur 3-4 Plantegning over Kalvemose Å s kommende forløb på matr. nr. 5es Ll. Grandløse by, Grandløse (station 1849 til station 1895). Jorddiget er markeret med det hvide polygon. Topkote 18,7 m 30-50 cm 100 cm Figur 3-5 Illustration af det kommende forløb af Kalvemose Å ved matr. nr. 5 es Ll. Grandløse by, Grandløse (station 1860 til station 1895). Jorddiget er markeret med det hvide polygon. 15

Lergravsvejens Grundejerforening ejer et område langs Kalvemose Å, som i dag fungere som et grønt rekreativt område, hvor der er boldbane. For at give Kalvemose Å et mere æstetisk og naturligt forløb etableres et mere blødt sving og et dobbeltprofil på strækningen fra st. 2200 til st. 2270. på matr. nr. 5el Ll. Grandløse by, Grandløse i alt 70 meter. Lige som på den øvre strækning ved Lergravsvej 5 og 7 bibeholdes det nedre vandløbsprofil fra det nuværende vandløb. Det vil i lighed med den anden strækning sige et dobbeltprofil med bundbredde på 100 cm og med brinker i 1:2. Den opgravede jord genanvendes til opbygning af banketterne på venstre side af vandløbet. Slyngningen af vandløbet og etableringen af dobbeltprofilet forventes at forbedre vandløbets vandføringsevne ved store afstrømninger, samtidig med at overgangsbiotopen mellem vand og land udvides. Det skaber et nicherum for flora og fauna, som i hele deres levetid eller i afgrænsede livsstadier er knyttet til netop denne biotop. Endelig forbedres lysforholdene i vandløbet, der ikke længer beskygges af de høje brinker. Det vurderes at forbedre livsbetingelserne for vandløbsvegetationen og dermed også sekundært for vandløbsfaunaen. Nærheden til Kalvemose Å kan udnyttes rekreativt ved at skabe muligheder for ophold ved åen på det grønne rekreative område, f.eks. i form af borde og bænke, shelter- og bålplads, plantning af klynger af skyggegivende hjemmehørende træer. Etablering af trædesten eller små broer ved Kalve Å, kan give mulighed for at livet i vandløbet kan betragtes og undersøges nærmere af både børn og voksne, som færdes i området. Eksempler på rekreative muligheder findes i bilag 1. Ligeledes er der i kommuneplanen for Holbæk Kommune forslag om en rekreativ offentlig sti langs Kalvemose Å, som giver adgang til det eksisterende stinet og nye stier i Kalvemosen. Overvejelser om den rekreative brug af området og etablering af fysiske tiltag, skal ske i tæt dialog med Grundejerforeningen, som ejer det grønne areal. 16

Figur 3-6 Plantegning over Kalvemose Å s kommende forløb ved matr. nr. 5es Ll. Grandløse by, Grandløse (station 2200 2275). Figur 3-7 Illustration af det kommende forløb af Kalvemose Å ved matr. nr. 5el Ll. Grandløse by, Grandløse (station (station 2200 2275). 17

4 MODELOPSÆTNING 4.1 Vandløbets fysiske dimensioner og bygværker Holbæk Kommune har opsat en model for Kalvemose Å (St. 1800-4008) i VASP. Ved anvendelse af modellen er der beregnet fire scenarier på basis af en opmåling af vandløbet, hvor der er målt til henholdsvis top af blødbund og til top af fast bund (top af fast bund ligger i samme eller under top af blød bund) DVR90 af strækningen i 2013 og to hvor der er indsat fiktive dobbeltprofiler. De fire tværprofilserier udgør: 1. Opmåling 2013 til blød bund 2. Opmåling 2013 til fast bund 3. Dobbeltprofil til fast bund 4. Dobbeltprofil til blød bund Modellen er for videre scenarieberegninger konverteret til MIKE 11 format ved at udtrække tværprofilerne fra VASP. Der er blevet regnet på ovenstående profilserierne 1-3. Dimensioner på bygværker er indhentet fra regulativet /ref.1/ og indløbs- og udløbskoter er modtaget for opmålingen foretaget af Holbæk Kommune i 2013. Bygværker i form af rørføringerne og slug udgør: Ø 170 cm (st. 1839-1844) Ø 150 cm (st. 2062-2078) Slug 250 cm (st. 2332-2345) Ø 150 cm (st. 2984-2994) Ø 120 cm (st. 3941-3956) De fire rørunderføringer er overdimensionerede ift. vandføringen i vandløbet og har ikke tilbagestuvende effekt på trods af, at de er sedimenterede 30-50 %. 4.2 Randbetingelser og modstand Der tages udgangspunkt i nedenstående statistiske data for Kalvemose Å (Tabel 4-1). 18

Tabel 4-1 Statistiske data for vandføring i Kalvemose Å, /ref.2/. Manningtallene for strækningen ved vinterforhold, /ref.2/, er fastsat til: 11 (ved st. 1800-2300, Lergravskvarteret) 13 (ved st. 2300-3000, Kalvemosen) 20 (ved st. 3000-4008, Nedstrøms stryget) Manningtallene for strækningen ved sommerforhold er fastsat til: 7 (ved st. 1800-2300, Lergravskvarteret) 7 (ved st. 2300-3000, Kalvemosen) 12 (ved st. 3000-4008, Nedstrøms stryget) 19

5 SCENARIEBEREGNINGER I det følgende er der beskrevet seks forskellige scenarier, der er kørt med hhv.: 1. Vinter median maksimum afstrømning uden tilledning fra regnbetingede udløb. Modellen er kørt stationært. 2. Sommer median maksimum med 10 års-hændelse tilledninger fra de nuværende regnbetingede udløb i systemet. Tilledningen fra byen er baseret på CDS-regn uden usikkerhedsfaktor og med klimafaktor 1,14. Modellen er kørt dynamisk. De dynamiske tilledninger ved en 10-års hændelse ser ud som vist på Figur 5-1. Figur 5-1. Tilledninger ved en 10 års hændelse fra punkter beskrevet i afsnit 2.4 Resultaterne i det nedenstående er både præsenteret som længdeprofiler, hvor det maksimale vandspejl under hændelsen bliver illustreret og derudover som en graf, der viser den relative forskel på scenarierne ved det kritiske område ved Lergravsvej, hvor der er påtænkt at lave indsatser. Når brinkerne, der er defineret i MIKE11-opsætningen, overskrides, bliver der ikke taget forbehold for den laterale udbredelse. Vandstanden i Kalvemosen vil 20

derfor blive overestimeret ved sommer 10 års hændelserne, hvor vandet i virkeligheden breder sig lateralt i mosen, og denne kommer derfor til at virke som en kapacitet i systemet. Der er dog lavet en testkørsel, hvor der modelteknisk er lavet overløb til mosen, hvorved vandstanden falder på strækningen i Kalvemosen, for at vurdere om det påvirkede de opstrøms forhold i Lergravskvarteret, hvilket ikke var tilfældet. 5.1 Nuværende forhold Den første scenarieberegning tager udgangspunkt i de nuværende forhold med blødbundsaflejringer, opmålt i 2013. 5.1.1 Vinter median maksimum Det fremgår af Figur 5-2, at Lergravskvarteret nedstrøms st. 1800 ikke får problemer med oversvømmelse ved en vinter median max situation ved nuværende forhold. Det ses, at den lavtliggende strækning i midten af Kalvemosen vil blive oversvømmet, og at stryget har en mindre opstuvende effekt. Figur 5-2. Længdeprofil ved nuværende forhold med max vandstand ved vinter median max. 21

5.1.2 Sommer median max og 10 års nedbørshændelse fra bymæssige tilledninger Som det fremgår af Figur 5-3 bliver både Kalvemosen og det lavtliggende område ved Lergravskvarteret (st. 1840-1940) oversvømmet ved en sommer 10 års hændelse med bytilledning, ligesom hele Kalvemosen bliver oversvømmet. Figur 5-3. Længdeprofil ved nuværende forhold med max vandstand ved sommer 10 års max 5.2 Udgravning til fast bund For at opnå større kapacitet på vandløbsstrækningen, og således potentielt sænke vandspejlet, er et forslag at afgrave blødbundsaflejringer til fast bund. Der bliver afgravet ca.10-50 cm gennem længdeprofilet mellem st.1800-2980. 5.2.1 Vinter median maksimum Som det fremgår af Figur 5-4, bliver vandstanden sænket langs hele strækningen ift. Figur 5-2. Det ses, at en kortere strækning af Kalvemosen vil blive oversvømmet, og at stryget stadigvæk har en mindre opstuvende effekt. 22

Figur 5-4. Længdeprofil med udgravede profiler til fast bund med max vandstand ved vinter median max 5.2.2 Sommer median max og 10 års nedbørshændelse fra bymæssige tilledninger Det ses på Figur 5-5, at vandstanden bliver sænket ca. 10-15 cm ift. nuværende forhold. Se i øvrigt Figur 5-10.. 23

Figur 5-5. Længdeprofil med udgravede profiler til fast bund med max vandstand ved sommer 10 års max. 5.3 Udgravning til fast bund og etablering af dobbeltprofiler Som et yderligere tiltag for at øge kapaciteten i vandløbsstrækningen og derved sænke vandspejlet, er det en mulighed at etablere dobbeltprofiler på strækningen i Lergravskvarteret mellem st.1800-2327. 5.3.1 Vinter median maksimum Som det fremgår af Figur 5-6, bliver vandstanden yderligere sænket langs hele strækningen ift. Figur 5-4. Det ses, at en kortere strækning af Kalvemosen vil blive oversvømmet, og at stryget stadigvæk har en mindre opstuvende effekt. 24

Figur 5-6. Længdeprofil med udgravede profiler til fast bund og etablering af dobbeltprofil med max vandstand ved sommer 10 års max. 5.3.2 Sommermedian max og 10 års nedbørshændelse fra bymæssige tilledninger Som det fremgår af Figur 5-7, bevirker udgravningen af dobbeltprofiler, at vandstanden sænkes ca. 20-25 cm ift. nuværende forhold ved en sommer 10 års hændelse. 25

Figur 5-7. Længdeprofil med udgravede profiler til fast bund og etablering af dobbeltprofil med max vandstand ved sommer 10 års max. 5.4 Etablering af nye forhøjede broer ved eksisterende underføringer For at efterprøve virkningen af om underføringerne kunne have en opstuvende effekt på systemet, er der konstrueret et scenarie, hvor alle underføringer er forhøjede (fjernet) fra modelopsætningen med undtagelse af jernbaneoverføringen. Sammenligningskørslen er scenariet beskrevet i afsnit 5.3.2. 5.4.1 Sommer 10 års hændelse Det fremgår af Figur 5-8, at underføringerne ikke har nævneværdig (få mm) opstuvende effekt efter at den bløde bund er afgravet. 26

Figur 5-8. Længdeprofil med udgravede profiler til fast bund og etablering af dobbeltprofil og forhøjede underføringer med max vandstand ved sommer 10 års max. 5.5 Ændret grødeskæringspraksis Ved den ændrede grødeskæringspraksis forudsættes, at der gennemføres ændringer, som specielt vil få indflydelse i sommerhalvåret, ved en forøget strømningsmodstand. Den ændrede grødeskæringspraksis langs hele strækningen betyder at manningtallene vurderes at blive ændret til: Vinterforhold: Uændret 11 (ved st. 1800-2300, Lergravskvarteret) Uændret 13 (ved st. 2300-3000, Kalvemosen) Uændret 20 (ved st. 3000-4008, Nedstrøms stryget) Sommerforhold: 5 (ved st. 1800-2300, Lergravskvarteret) Uændret 7 (ved st. 2300-3000, Kalvemosen) 7 (ved st. 3000-4008, Nedstrøms stryget) 27

5.5.1 Sommer median max og 10 års nedbørshændelse fra bymæssige tilledninger Det ses på Figur 5-9 at den ændrede grødeskæringspraksis påvirker vandspejlsforholdene således, at vandstanden bliver forhøjet ca. 10 cm i Lergravskvarteret. Figur 5-9. Længdeprofil med udgravede profiler til fast bund og ændret grødeskæringspraksis med max vandstand ved sommer 10 års max 5.6 Sammenligning af scenarier For at kunne lave en direkte sammenligning af de forskellige scenariekørsler, er data fra det dynamiske hændelsesforløb på 6 timer trukket ud fra st. 1849, der har den laveste brinkkote (rød kurve) i Lergravskvarteret i modelopsætningen og hvor der før er oplevet oversvømmelse, se Figur 5-10. Figuren illustrerer, hvorledes den kritiske max vandstand ved nuværende forhold (blå kurve) bliver sænket ca. 10-15 cm ved at opgrave blød bund (grøn kurve) og yderligere ca. 10 cm ved også at udgrave dobbeltprofiler (lilla kurve). Endvidere ses det, at ændret grødeskæringspraksis, hvor manningtallet er sænket fra 7 til 5 i strækningen i Lergravskvarteret, for vandstanden til at stige ca. 10 cm (orange kurve). 28

Figur 5-10. Sammenligning af scenarier ved kritisk brink (st. 1849) i Lergravskvarteret ved sommer 10 års hændelse og bytilledning. Som det fremgår af nedenstående syd-nordlige tværprofil, Figur 5-11, udtrukket af højdemodellen ved det kritiske område omkring st. 1849, vil opstuvning i åen potentielt forårsage oversvømmelse af den nordlige brink. Derfor bør der for at undgå oversvømmelser på den nordlige brink indbygges dige til minimum kote 18.6 m. Figur 5-11. Syd-nordligt tværprofil henover området omkring åen. Åen er omkring 20 m, og den nordlige brink samt området op til Lergravsvej mellem 20-40 m. Det ses, at opstuvning i åen vil påvirke området nord for åen. 29

6 KONSEKVENSER 6.1 Belysning af de afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige konsekvenser af projektet Herunder beskrives Kalvemose Å s fremtidige skikkelse og vandføringsevne, samt vandspejlsforhold i Kalvemosen. Ændringer i vandstanden i Kalvemose Å som følge af reguleringsprojektet er modelleret i MIKE11. Resultatet af disse beregninger er vist i længdeprofiler for henholdsvis de eksisterende og de fremtidige forhold i afsnit 6. Som det fremgår af de beregnede vandstande i dette afsnit, har reguleringsprojektet ikke nævneværdige konsekvenser for vandstanden opstrøms for projektstrækningen. For projektstrækningen er den generelle virkning af reguleringsprojektet en sænkning af vandstanden. Ved lave vandføringer (sommer og vinter middel) er vandstanden næsten identisk under de eksisterende og fremtidige forhold (3-4 cm), mens sænkningen af vandspejlet ved store vandføringer slår igennem i hele vandløbsstrækningen i størrelsesorden 10-20 cm. De ændrede vandstandsforhold forventes ikke at påvirke vandstand og fugtighedsforhold i den 3-beskyttede mose andet end ved kraftige nedbørshændelser, hvor oversvømmelsen i Kalvemosen vil blive reduceret 10-15 cm. Dette er eftervist ved at køre fire ekstra scenarier for hhv. sommer- og vinter middelafstrømning ved nuværende forhold og ved afgravning af blødbundsaflejringer i Kalvemosen. Som det fremgår af Tabel 6-1 vil vandstanden for en middelsituation blive reduceret med 2 cm om sommeren og 4 cm om vinteren. Det vurderes at denne ændring i middelvandstanden ikke vil have negative konsekvenser for de miljømæssige forhold i Kalvemosen. Tabel 6-1. Konsekvenser ved afgravning af blødbundsaflejringer i Kalvemosen (st. 2701) ved lave vandføringer (sommer og vinter middel) Sommer middel Vinter middel Laveste brinkkote (kote m DVR90) 17.42 17.42 Nuværende forhold (kote m DVR90) 17.26 17.36 Udgravning til fast bund (kote m DVR90) 17.24 17.32 6.2 Natur og målsætninger 6.2.1 Kalvemose Å Opgravning af bløde sand- og slamaflejringer vurderes i sig selv at have en positiv indvirkning på de fysiske forhold i vandløbet. I forbindelse med oprensningen 30

suppleres oprensningen med udlægning af grus og sten, som vil medvirke til yderligere forbedring af bundsubstratet samt variation i strømning og strømhastighed. Etablering af sandfang har været overvejet i forbindelse med dette projekt, men er blevet fravalgt. Det skyldes dels æstetiske hensyn og dels vurderingen at vandløbsaflejringerne i højere grad er resultat af et unaturligt bundforløb end af unaturligt store eksternt tilførte sedimentmængder. Det kan dog være en god ide at iværksætte forebyggende tiltag, som reducerer sandtilførslen ved kilden fra direkte udløb med f.eks. vejvand, fordi vandløbet må anses for særlig sårbart overfor dette. Tilførsel af sand forringer generelt habitaterne for planter, smådyr og fisk, pga. reducering af lysforhold, slid og tildækning af bundsubstrater der er afgørende for habitatheterogeniteten for smådyr og fisk. Derudover kan behovet for fremtidige opgravninger af bundmaterialer muligvis også reduceres. Oprensningen af blød bund i kombination med det forslåede dige ud for Lergravsvej nr. 5 og 7, betyder at der bliver råderum til at gennemføre ændret og mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, som potentielt kan have en stor positiv effekt på vandløbets tilstand. Etableringen af dobbeltprofil og et mere naturligt forløb af Kalvemose Å, kan få positive konsekvenser for både vandløbsflora og fauna. Ved etablering af dobbeltprofiler sikres der en bedre sammenhæng mellem land og vand, og arter der lever i denne overgangszone får bedre levevilkår. Samtidig skabes der også bedre lysforhold for vandløbsplanter og give et mere varieret vandløbsforløb og flere levesteder for smådyr. Udlægning af nyt substrat med udgangspunkt i den naturlige substratsammensætning på de nye vandløbsstrækninger vil have stor positiv betydning for den øvrige vandløbsfauna. Udlægningen af sten i kombination med genslyngningen på de udvalgte strækninger betyder, at der skabes større variation, skjul for fisk og varierede levesteder for smådyr. Med tiden kan der ske en migration af vandløbsflora og fauna til Kalvemose Å, som følge af den opstrøms beliggende regulering. 6.2.2 Kalvemosen Reguleringsprojektet vurderes at få meget lille indvirkning på den 3-beskyttede mose Kalvemosen, som omgiver Kalvemose Å. 31

Som vist i tabel Tabel 6-1 betyder de foreslåede indgreb, at vandstanden i Kalvemose Å falder 2 cm ved en sommermiddelafstrømning og 4 cm ved en vintermiddelafstrømning. Disse forholdsvis små ændringer vurderes endvidere kun i begrænset omfang at brede sig ud i mosen. I perioder med meget nedbør forventes, at Kalvemose Å går over sine bredder og oversvømmer mosen, som under de nuværende forhold. De hydrologiske forhold i mosen vurderes derfor kun at blive marginalt påvirket. Oprensningen i mosen forventes udført med en gravemaskine som kan færdes i mosen uden, at der i væsentligt omfang skal foretages fældning og rydning, uden at der skal etableres midlertidig anlægsvej og uden at lave trykskader på jorden. Det opgravede materiale forventes at kunne placeres i nærhed af åen og i afvandet tilstand medvirke til at forme en trampesti langs åen. 32

7 BESKRIVELSE AF TIDSPLAN Holbæk Kommune opstarter myndighedsbehandlingen i forbindelse med et reguleringsprojekt i Kalvemose Å i marts 2014. For at projektet kan godkendes skal der være givet de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, ferskvandsfiskeriloven, vandforsyningsloven og museumsloven. Ligeledes skal der ved regulering af vandløb træffes afgørelse i henhold til bilag 2 punkt 11 f) efter VVM bekendtgørelsen /ref. 3/. Projektet forventes at blive sendt i 4 ugers høring i maj måned. Herefter behandles eventuelle indsigelser og der træffes afgørelse om projektet kan endeligt godkendes. Den endelige afgørelse forventes offentliggjort i juli måned og hvis afgørelsen ikke påklages inden for de 4 ugers klagefrist, kan de konkrete arbejder udføres i september-oktober måned 2014. 33

8 BYGHERREOVERSLAG OVER ANLÆGSUDGIFTER Der er beregnet et økonomisk anlægsoverslag for ovenfor beskrevne scenarier. Anlægsoverslaget udgøres af omkostninger til en række hovedposter som følger: 1. Arbejdsplads og dokumentation 2. Udgravning af vandløb 3. Ledningsomlægninger 4. Etablering af diger 5. Uforudsete udgifter (20 % i tillæg) 6. Landinspektør, Rådgiver (15 % i tillæg) 34

9 REFERENCER /ref.1/ Arealinformation /ref.2/ Konsekvensvurdering af naturgenopretning i Kalvemosen i Holbæk Kommune. Hedeselskabet, 1994. /ref.3/ Bekendtgørelse nr. 1654 af 27/12/2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 35

10 BILAG 1 Ny bro Shelterplads og bålplads Plankebro med fiskepladser Trædesten i åen 36