STUDIEORDNING 2010 Klassiske Studier BACHELORUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Studieordning: Klassiske Studier. Fag: Latin, Græsk og Oldtidskundskab. Europas kultur bygger på antikkens kultur. Vores sprog, vores måde at tænke på, vores normer, vores kunstopfattelse områder, der med græske låneord benævnes retorik, logik, etik, æstetik er præget af den litteratur og kunst, der blev skabt i oldtidens Grækenland og Rom. De fag, der beskæftiger sig hermed, de klassisk filologiske fag, er latin, græsk og oldtidskundskab. Gennem studiet af oldtidens kulturer skaffer vi os evne til at påvise antikkens indflydelse på vor tid. Teksterne. Vores vigtigste arbejdsmateriale er den antikke litteratur. Teksterne har en kvalitet, der har sat dem i stand til at overleve århundreders sorteringsprocesser. De er blevet læst og diskuteret og brugt som inspirationsgrundlag gennem 2000 år. De har glædet nogle og irriteret andre, men de har altid gjort indtryk på deres læsere. Latinen har et videre liv som fælleseuropæisk videnskabssprog helt op til ca. 1800, og der findes omfattende europæiske»nationallitteraturer«på latin. Arkæologien. Oldtidens forfattere er ikke de eneste kilder, vi i dag har til antikkens kultur. Kunstværker og ruinerne af antikke byer og bygninger kan sammen med andre arkæologiske fund fortælle os mere om livet i antikken og belyse andre sider, end teksterne kan alene. Oldtidens materielle kultur har været grundlag og inspiration for senere tiders europæiske kunst og kultur, i sidste ende også for nutidens kunst- og arkitektursyn. Valg af studiefag. I fagene Latin og Græsk læses teksterne fortrinsvis på pågældende sprog, og der undervises og prøves i sprogfærdighed på højt niveau. I faget Oldtidskundskab læses størstedelen af de græske og latinske tekster i oversættelse, og arkæologisk stof inddrages. Der arbejdes primært med fire metodiske tilgange: Litteratur/oversættelsesvurdering, historie, arkæologi og idehistorie. De fire metoder er på BA-studiet repræsenteret ved følgende discipliner: 1
Litteratur og oversættelsesvurdering Antik litteratur og mytologi Tekstanalyse Historie Arkæologi Idehistorie Historie og samfundsforhold Historisk emne Introd. til klassisk arkæologi Arkitektur og topografi Videnskabsteori 1 Videnskabsteori 2 Oversættelsesproblematik Skulptur Idehistorie Tekstlæsning 1 Vasekunst og maleri Romersk tekstlæsning Tekstlæsning 2 Erhvervsmuligheder. En kandidateksamen med Latin, Græsk eller Oldtidskundskab som centralt fag eller tilvalg kvalificerer til at undervise i gymnasiet. Fuld og varig ansættelse her vil være betinget af ens valg af fagkombinationer, og det anbefales, at man kombinerer sit centralfag eller tilvalg i et af de klassiske fag med et af de større gymnasiefag inden for humaniora eller naturvidenskab. Stiler man mod en universitetskarriere inden for de klassiske fag, vil det være naturligt at kombinere to fag inden for dette fagområde. Mere generelt kvalificerer uddannelserne inden for de klassiske fag til stillinger inden for de mange områder, som kræver kompetencer inden for tekstforståelse og informationsbehandling og evner til præcis sproglig formulering og præsentation, kort sagt til kommunikation på et højt niveau. Færdige kandidater sidder i et bredt spektrum af offentlige og private stillinger, fx på gymnasier, på universiteter (forskning eller administration), på museer, i rejsebranchen, i folkeoplysningsorganisationer, i administration og informationsafdelinger i private virksomheder m.m. 2
Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i latin, græsk og oldtidskundskab, tilvalg (sidefag) i latin, græsk og oldtidskundskab A. Mål og forudsætninger... 7 1 Centralt fag, tilvalg, bachelor (BA)... 7 2 Centralt fag i Latin, Græsk og Oldtidskundskab... 7 3 Tilvalg i Latin, Græsk og Oldtidskundskab... 10 4 Bachelor (BA)... 11 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 5 Forløbsmodel, centralt fag i Latin... 13 6 Forløbsmodel, centralt fag i Græsk... 14 7 Forløbsmodel, centralt fag i Oldtidskundskab... 15 8 Forløbsmodel, BA-delen af tilvalg i Latin... 16 9 Forløbsmodel, BA-delen af tilvalg i Græsk... 17 10 Forløbsmodel, BA-delen af tilvalg i Oldtidskundskab... 18 11 Eksamensoversigt, centralt fag i Latin... 19 12 Eksamensoversigt, centralt fag i Græsk... 20 13 Eksamensoversigt, centralt fag i Oldtidskundskab... 21 14 Eksamensoversigt, BA-delen af tilvalg i Latin... 22 15 Eksamensoversigt, BA-delen af tilvalg i Græsk... 23 16 Eksamensoversigt, BA-delen af tilvalg i Oldtidskundskab... 24 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser... 25 17 Henvisninger til Fællesbestemmelserne... 25 18 Førsteårsprøve... 25 19 Undervisningsdeltagelse... 25 20 Skriftlig eksamen med egen computer... 26 21 Sprogområde... 26 22 Pensum... 26 23 Oplæg, skriveøvelse, essay og hjemmeopgave... 26 24 Petitum... 28 3
II. Beskrivelse af discipliner A. Beskrivelse af disciplinerne i centrale fag Centralt fag i Latin 25 Håndbogskundskab og informationssøgning... 29 26 Historie og samfundsforhold... 30 27 Introduktion til klassisk arkæologi... 31 28 Tekstlæsning I, latin... 32 29 Tekstlæsning II, latin... 34 30 Arkitektur & topografi... 35 31 Tekstanalyse... 36 32 Sprogfærdighed I, latin... 37 33 Sprogfærdighed II, latin... 39 34 Valgfag... 40 35 Tekstlæsning III, latin... 40 36 Videnskabsteori I... 42 37 Videnskabsteori II... 43 38 Tekstlæsning IV, latin... 44 39 Tekstlæsning, oldtidskundskab... 46 40 BA-projekt... 47 Centralt fag i Græsk 41 Håndbogskundskab og informationssøgning... 49 42 Historie og samfundsforhold... 50 43 Introduktion til klassisk arkæologi... 51 44 Tekstlæsning I, græsk... 52 45 Tekstlæsning II, græsk... 54 46 Arkitektur & topografi... 55 47 Tekstanalyse... 57 48 Sprogfærdighed I, græsk... 58 49 Sprogfærdighed II, græsk... 59 50 Valgfag... 60 51 Tekstlæsning III, græsk... 60 52 Videnskabsteori I... 62 53 Videnskabsteori II... 63 54 Tekstlæsning IV, græsk... 64 55 Tekstlæsning, oldtidskundskab... 66 56 BA-projekt... 67 Centralt fag i Oldtidskundskab 57 Håndbogskundskab og informationssøgning... 69 4
58 Historie og samfundsforhold... 70 59 Introduktion til klassisk arkæologi... 71 60 Oversættelsesproblematik... 72 61 Antik litteratur & mytologi... 74 62 Tekstlæsning I, oldtidskundskab... 75 63 Arkitektur & topografi... 76 64 Tekstanalyse... 77 65 Skulptur... 78 66 Romersk tekstlæsning... 79 67 Valgfag... 81 68 Videnskabsteori I... 81 69 Videnskabsteori II... 83 70 Historisk emne... 84 71 Tekstlæsning II, oldtidskundskab... 85 72 Vasekunst & maleri... 86 73 Idehistorie... 88 74 BA-projekt... 89 B. Beskrivelse af disciplinerne på tilvalg BA-delen af tilvalg i Latin 75 Historie og samfundsforhold... 91 76 Introduktion til klassisk arkæologi... 92 77 Arkitektur og topografi... 93 78 Tekstanalyse... 95 79 Sprogfærdighed I, latin... 96 80 Tekstlæsning II, latin... 97 BA-delen af tilvalg i Græsk 81 Historie og samfundsforhold... 99 82 Introduktion til klassisk arkæologi... 100 83 Arkitektur og topografi... 101 84 Tekstanalyse... 103 85 Sprogfærdighed I, græsk... 104 86 Tekstlæsning II, græsk... 105 BA-delen af tilvalg i Oldtidskundskab 87 Historie og samfundsforhold... 107 88 Introduktion til klassisk arkæologi... 108 89 Arkitektur og topografi... 109 90 Tekstanalyse... 111 5
91 Antik litteratur & mytologi... 112 92 Tekstlæsning I, oldtidskundskab... 113 93 Frit Emne... 114 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser... 117 Almen del IV. Fællesbestemmelser... 119 6
Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab og bacheloruddannelsen med tilvalg i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab. I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes bacheloruddannelsen med centralt fag i Latin, Græsk og Oldtidskundskab og tilvalg i Latin, Græsk og Oldtidskundskab. A. Mål og forudsætninger 1 Bacheloruddannelsen med centralt fag i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab Bacheloruddannelsens centrale fag i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab er et 2 1/4-årigt fuldtidsstudium, der udgør 135 ECTS. Ved kombination med et tilvalg på 45 ECTS opnår den studerende en erhvervskompetence som bachelor (BA) og en faglig kompetence, der giver ret til at søge ind på en kandidatuddannelse. 2 Formålet med det centrale fag er at give den studerende faglige kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode. Det centrale fag vil kunne blive fuldt fagligt udbygget på kandidatuddannelsen, hvis fagets emne udgør den centrale del af kandidatuddannelsen. Den faglige og erhvervsmæssige kompetence vil således først være fuldt udbygget efter endt kandidatuddannelse, medens den opnåede faglige kompetence vil være mindre udbygget efter bacheloruddannelsen. 7
På bachelorniveau stræber uddannelsen mod følgende kompetencemål: Generelle kompetencemål: Dimittenden skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne anvende fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt niveau 7. kunne indgå i en faglig dialog på et fagligt grundlag 8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk, tysk og på de skandinaviske sprog samt kunne orientere sig på fransk Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til den danske kvalifikationsrammes niveau beskrivelser. 8
Viden: Dimittenden har viden om den klassiske kultur og dens udvikling, dens grundlæggende betydning for Europa og Middelhavsregionen, samt dens videre liv og reception i den moderne verden viden om græsk og romersk litteratur, historie, arkæologi og idehistorie samt om de vigtigste teoridannelser der knytter sig til disse områder viden om fagets metoder, især litterær analyse, oversættelsesvurdering, kildekritik, stil- og idehistorie indsigt i sprog- og kulturoversættelse, i det klassiske formsprog og dets historie, samt i forholdet mellem om myte og videnskab Færdigheder: Dimittenden kan anvende fagets metoder til at analysere og tolke den klassiske kulturs levn og beretninger indsætte den klassiske kulturs levn, tekster og tanker i et længere historisk perspektiv vurdere fagets teoridannelser ud fra selvvalgte, relevante metoder definere og selvstændigt fremlægge faglige emner og problemstillinger formidle viden om den klassiske kultur samt anskueliggøre fagets teorier og metoder for fagfæller, kandidater fra andre fag samt den almene offentlighed skrive, tolke og vurdere tekster på højt niveau arbejde med komplekse informationer i tekst og billede Kompetencer: Dimittenden kan håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Det forudsættes, at den studerende kan læse almindelige faglige tekster på engelsk og tysk samt kunne orientere sig på fransk. De, der ikke opfylder disse forudsætninger, må tilvejebringe dokumentation for læsefærdighed i disse sprog efter studienævnets nærmere bestemmelser. 9
De, der har valgt centralt fag i Latin, antages at have forkundskaber i både latin og græsk svarende til de gymnasiale uddannelser A-niveau. De, der har valgt centralt fag i Græsk, antages at have forkundskaber i både latin og græsk svarende til de gymnasiale uddannelsers A-niveau. De, der har valgt centralt fag i Oldtidskundskab, antages at have forkundskaber i græsk svarende til de gymnasiale uddannelsers A-niveau. Studerende, der ikke har de ovennævnte forkundskaber, må senest ved indstilling til eksamen i henholdsvis Tekstlæsning II, oldtidskundskab og Tekstlæsning IV, latin/græsk fremlægge bevis for at have bestået prøve i det / de relevante sprog på et niveau svarende til de gymnasiale uddannelsers A-niveau. De omtalte forkundskaber i græsk og latin erhverves ved deltagelse i begynderkurser, og i den forbindelse må der påregnes studietidsforlængelse. SU-styrelsen bevilger ekstra SU-klip i forbindelse med et afsluttet begynderkursus i henholdsvis græsk og latin. Det centrale fag i Latin, Græsk og Oldtidskundskab består af obligatoriske fag på 125 ECTS, der alle er konstituerende fagelementer, hvoraf fagets videnskabsteori udgør 10 ECTS og bachelorprojektet 15 ECTS. Valgfag udgør 10 ECTS. 3 Tilvalg i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab Tilvalg i Latin, Græsk og Oldtidskundskab er et fuldtidsstudium, der udgør 95 ECTS, hvoraf 45 ECTS er på bachelorniveau og 50 ECTS er på kandidatniveau. Sammen med en relevant kandidatuddannelse giver tilvalget på 95 ECTS undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren. Ved afstigning når der er opnået 45 ECTS på tilvalget opnås ikke undervisningskompetence til gymnasiesektoren, men en grundlæggende faglig kompetence i dele af fagets kernefaglighed. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Fagspecifikke kompetencemål: Se 2, s. 8. 10
Viden Se 2, s. 8. Færdigheder: Se 2. s. 9. Kompetencer: Se 2, s. 9. De, der har valgt tilvalg i Latin, antages at have forkundskaber i både latin og græsk svarende til de gymnasiale uddannelsers A-niveau. De, der har valgt tilvalg i Græsk, antages at have forkundskaber i både latin og græsk svarende til de gymnasiale uddannelsers A-niveau. De, der har valgt tilvalg i Oldtidskundskab, antages at have forkundskaber i græsk svarende til de gymnasiale uddannelsers A-niveau. Studerende, der ikke har de ovennævnte forkundskaber, må senest ved indstilling til eksamen i henholdsvis Tekstlæsning II, oldtidskundskab, på kandidatdelen af tilvalget, og Tekstlæsning IV, latin/græsk fremlægge bevis for at have bestået prøve i det / de relevante sprog på et niveau svarende til de gymnasiale uddannelsers A-niveau. De omtalte forkundskaber i græsk og latin erhverves ved deltagelse i begynderkurser, og i den forbindelse må der påregnes studietidsforlængelse. SU-styrelsen bevilger ekstra SU-klip i forbindelse med et afsluttet begynderkursus i henholdsvis græsk og latin. Tilvalget består af obligatorisk fag på 45 ECTS. På tilvalg i Latin og Græsk er alle 45 ECTS konstituerende fagelementer. På tilvalg i Oldtidskundskab er de 35 ECTS konstituerende fagelementer. Det sidste obligatoriske fag, Frit Emne, udgør 5 ECTS. 4 Titel En bacheloruddannelse med centralt fag i Latin (135 ECTS) og tilvalg i et andet fag (45 ECTS) giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i latin, på engelsk Bachelor of Arts (BA) in Latin. 11
En bacheloruddannelse med centralt fag i Græsk (135 ECTS) og tilvalg i et andet fag (45 ECTS) giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i græsk, på engelsk Bachelor of Arts (BA) in Ancient Greek. En bacheloruddannelse med centralt fag i Oldtidskundskab (135 ECTS) og tilvalg i et andet fag (45 ECTS) giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i Oldtidskundskab, på engelsk Bachelor of Arts (BA) in Classical Civilization. En bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag (135 ECTS) og tilvalg i Latin / Græsk (45 ECTS) giver ret til den betegnelse, der er angivet i studieordningen for det centrale fag, idet det bemærkes, at tilvalg i Latin / Græsk benævnes Latin / Græsk, på engelsk Latin / Ancient Greek. En bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag (135 ECTS) og tilvalg i Oldtidskundskab (45 ECTS) giver ret til den betegnelse, der er angivet i studieordningen for det centrale fag, idet det bemærkes, at tilvalg i Oldtidskundskab benævnes Oldtidskundskab, på engelsk Classical Civilization. 12
B. Forløbsmodeller og eksamensoversigter Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen. 5. Bacheloruddannelsen: Centralt fag i Latin. Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Titel på Disciplin Disciplinansvar Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester ECTSvægt Håndbogskundskab Historie og samf. Intro. kl. arkæologi Tekstlæsning I latin Tekstlæsning II latin Arkitektur & topo. Tekstanalyse Sprogfærdigh. I latin Sprogfærdigh. II latin Valgfag Tekstlæsning III latin Videnskabsteori I Videnskabsteori II Tekstlæsning IV latin Tekstlæsning, old BA-projekt ILKM 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 1 t/u 3 t/u 3 t/u 4 t/u 4 t/u 4 t/u 2 t/u 2 t/u 2 t/u 1-2 t/u 4 t/u 2 t/u i 6 uger 2 t/u i 7 uger 4 t/u 4 t/u 1. sem. 1. sem. 1. sem. 1. sem. 2. sem. 2. sem. 2. sem. 2. sem. 3. sem. 3. / 4. sem. 3. sem. 3. sem. 3. sem. 4. sem. 3. / 4. sem. 5. sem. 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 13
6. Bacheloruddannelsen: Centralt fag i Græsk. Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Titel på Disciplin- Beskr. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Disciplin ansvar i ECTSvægt Håndbogskundskab Historie og samf. Intro. kl. arkæologi Tekstlæsn. I græsk Tekstlæsn. II græsk Arkitektur & topo. Tekstanalyse Sprogf. I græsk Sprogf. II græsk Valgfag Tekstlæsn. III græsk Videnskabsteori I Videnskabsteori II Tekstlæsn. IV græsk Tekstlæsning, old BA-projekt ILKM 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 1 t/u 3 t/u 3 t/u 4 t/u 4 t/u 4 t/u 2 t/u 2 t/u 2 t/u 1-2 t/u 4 t/u 2 t/u i 6 uger 2 t/u i 7 uger 4 t/u 4 t/u 1. sem. 1. sem. 1. sem. 1. sem. 2. sem. 2. sem. 2. sem. 2. sem. 3. sem. 3./4. sem. 3. sem. 3. sem. 3. sem. 4. sem. 3./4. sem. 5. sem. 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 14
7. Bacheloruddannelsen: Centralt fag i Oldtidskundskab. Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Titel på Disciplin- Beskr. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Disciplin ansvar i ECTSvægt Håndbogskundskab Historie og samf. Intro. kl. arkæologi Oversættelsesprobl. Antik litt. & mytologi Tekstlæsning I, old Arkitektur & topo. Tekstanalyse Skulptur Romersk tekstlæsn. Valgfag Videnskabsteori I Videnskabsteori II Historisk emne Tekstlæsning II, old Vasekunst & maleri Idehistorie BA-projekt ILKM 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 1 t/u 3 t/u 3 t/u 4 t/u 2 t/u 4 t/u 4 t/u 2 t/u 2 t/u 4 t/u 1-2 t/u 2 t/u i 6 uger 2 t/u 7 uger 3 t/u 4 t/u 1 t/u 2 t/u 1. sem. 1. sem. 1. sem. 1. sem. 2. sem. 2. sem. 2. sem. 2. sem. 3. sem. 3. sem. 3./4. sem. 3. sem. 3. sem. 4. sem. 4. sem. 4. sem. 4. sem. 5. sem. 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 15
8. Bacheloruddannelsen: Tilvalg i Latin (45 ECTS). Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering ECTS-vægt Titel på disciplin Disciplinansvar Beskrevet i 5. semester 6. semester Historie og samf. Intro. kl. arkæologi Arkitektur og topografi Tekstanalyse Sprogfærdighed I, latin Tekstlæsning II, latin 75 76 77 78 79 80 3 t/u* 3 t/u 4 t/u 2 t/u 2 t/u 4 t/u 5. sem. 5. sem. 6. sem. 6. sem. 6. sem. 6. sem. 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS * 4 ugentlige timer i 7 uger, derefter 2 ugentlige timer i 6 uger 16
9. Bacheloruddannelsen: tilvalg i Græsk (45 ECTS). Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering ECTS -vægt Titel på disciplin Disciplinansvar Beskreveti 5. semester 6. semester Historie og samf. Intro. kl. arkæologi Arkitektur og topografi Tekstanalyse Sprogfærdighed I, græsk Tekstlæsning II, græsk 81 82 83 84 85 86 3 t/u* 3 t/u 4 t/u 2 t/u 2 t/u 4 t/u 5. sem. 5. sem. 6. sem. 6. sem. 6. sem. 6. sem. 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS * 4 ugentlige timer i 7 uger, derefter 2 ugentlige timer i 6 uger 17
10. Bacheloruddannelsen: Tilvalg i Oldtidskundskab (45 ECTS). Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Titel på Disciplin Disciplinansvar Beskrevet i 5. semester 6. semester ECTS-vægt Historie og samf. Intro. kl. arkæologi Arkitektur og topografi Tekstanalyse Antik litteratur & myt. Tekstlæsning I, old Frit Emne ** 87 88 89 90 91 92 93 3 t/u* 3 t/u 4 t/u 2 t/u 2 t/u 4 t/u 2 t/u 5. sem. Efter 5. sem. Efter 6. sem. Efter 6. sem. Efter 6. sem. Efter 6. sem. Efter 6. sem. 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS * 4 ugentlige timer i 7 uger, derefter 2 ugentlige timer i 6 uger ** afhænger af det valgte fag 18
Eksamensoversigt 11. Bacheloruddannelsen: Centralt fag i Latin. Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTS-vægt Beskr. i Håndbogskundskab* Afl. Ingen B / IB 5 25 Historie og samfundsforhold* Skr. hj. Mdt. Ingen Intern 30 min. B/IB 7-trinssk. 0 5 26 Introduktion klassisk arkæologi* Mdt. Intern 30 min. 7-trinssk. 5 27 Tekstlæsning I, latin Skr. Intern 4 timer 7-trinssk. 10 28 Tekstlæsning II, latin Skr. hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 29 Arkitektur & topografi Skr. hj. Skr. hj. Ingen Intern 14 dg. B/IB 7-trinssk. 0 10 30 Tekstanalyse Skr. hj. Ingen 1-2 uger B / IB 5 31 Sprogfærdighed I, latin Skr. Ingen 1½ time 7-trinssk. 10 32 Sprogfærdighed II, latin Skr. Ekstern 5 timer 7-trinssk. 10 33 Valgfag ** ** ** ** 10 34 Tekstlæsning III, latin Skr. Ekstern 4 timer 7-trinssk. 10 35 Videnskabsteori I Skr. hj. Intern 24 timer B/IB 5 36 Videnskabsteori II Afl. Ingen B/IB 5 37 Tekstlæsning IV, latin Mdt. Ekstern 1 time 7-trinssk. 10 38 Tekstlæsning, oldtidskundskab Skr.hj. Intern 1-2 uger 7-trinssk. 10 39 BA-projekt Skr. Ekstern 7-trinssk. 15 40 ECTS i alt: 135 * indgår i førsteårsprøven ** afhænger af det valgte fag 19
12. Bacheloruddannelsen: Centralt fag i Græsk. Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTS-vægt Beskr. i Håndbogskundskab* Afl. Ingen B / IB 5 41 Historie og samfundsforhold* Skr. hj. Mdt. Ingen Intern 30 min. B/IB 7-trinssk. 0 5 42 Introduktion klassisk arkæologi* Mdt. Intern 30 min. 7-trinssk. 5 43 Tekstlæsning I, græsk Skr. Intern 4 timer 7-trinssk. 10 44 Tekstlæsning II, græsk Skr. hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 45 Arkitektur & topografi Skr. hj. Ingen B/IB 0 Skr. hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 46 Tekstanalyse Skr. hj. Ingen 1-2 uger B / IB 5 47 Sprogfærdighed I, græsk Skr. Ingen 1½ time 7-trinssk. 10 48 Sprogfærdighed II, græsk Skr. Ekstern 5 timer 7-trinssk. 10 49 Valgfag ** ** ** ** 10 50 Tekstlæsning III, græsk Skr. Ekstern 4 timer 7-trinssk. 10 51 Videnskabsteori I Skr. hj. Intern 24 timer B/IB 5 52 Videnskabsteori II Afl. Ingen B/IB 5 53 Tekstlæsning IV, græsk Mdt. Ekstern 1 time 7-trinssk. 10 54 Tekstlæsning, oldtidskundskab Skr.hj. Intern 1-2 uger 7-trinssk. 10 55 BA-projekt Skr. Ekstern 7-trinssk. 15 56 ECTS i alt: 135 * indgår i førsteårsprøven ** afhænger af det valgte fag 20
13. Bacheloruddannelsen: Centralt fag i Oldtidskundskab Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTS-vægt Beskr. i Håndbogskundskab* Afl. Ingen B / IB 5 57 Historie og samfundsforhold* Skr. hj. Ingen B/IB 0 Mdt. Intern 30 min. 7-trinssk. 5 58 Introduktion klassisk arkæologi* Mdt. Intern 30 min. 7-trinssk. 5 59 Oversættelsesproblematik Skr. Ekstern 4 timer 7-trinssk. 10 60 Antik litteratur & mytologi Mdt. Intern 30 min. 7-trinssk. 5 61 Tekstlæsning I, oldtidskundskab Skr.hj. Intern 7-trinssk. 10 62 Arkitektur & topografi Skr. hj. Ingen B/IB 0 Skr.hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 63 Tekstanalyse Skr.hj. Ingen 1-2 uger B / IB 5 64 Skulptur Skr.hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 5 65 Romersk tekstlæsning Skr. hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 66 Valgfag ** ** ** ** 10 67 Videnskabsteori I Skr.hj. Intern 24 timer B / IB 5 68 Videnskabsteori II Afl. Ingen B/IB 5 69 Historisk emne Mdt./skr. hj. Ekstern 1 t. / 1 uge 7-trinssk. 10 70 Tekstlæsning II, oldtidskundskab Mdt. Ekstern 45 min. 7-trinssk. 10 71 Vasekunst & maleri Mdt. Intern 30 min. 7-trinssk. 5 72 Idehistorie Skr.hj. Ingen 1-2 uger B/IB 5 73 BA-projekt Skr. Ekstern 7-trinssk. 15 74 ECTS i alt: 135 * indgår i førsteårsprøven ** afhænger af det valgte fag 21
14. Bacheloruddannelsen: tilvalg i Latin (45 ECTS). Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTS-vægt Beskr. i Historie og samfundsforhold Skr. hj. Mdt. Ingen Intern 30 min. B/IB 7-trinssk. 0 5 75 Introduktion til klassisk arkæologi Mdt. Intern 30 min. 7-trinssk. 5 76 Arkitektur og topografi Skr. hj. Skr. hj. Ingen Ekstern 14 dg. B/IB 7-trinssk. 0 10 77 Tekstanalyse Skr. hj. Ingen 1-2 uger B / IB 5 78 Sprogfærdighed I, latin Skr. Ingen 1½ time 7-trinssk. 10 79 Tekstlæsning II, latin Skr. hj. Ekstern 14 dg. 7-trinssk. 10 80 ECTS i alt: 45 22
15. Bacheloruddannelsen: tilvalg i Græsk (45 ECTS). Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTS-vægt Beskr. i Historie og samfundsforhold Skr. hj. Mdt. Ingen Intern 30 min. B/IB 7-trinssk. 0 5 81 Introduktion til klassisk arkæologi Mdt. Intern 30 min. 7-trinssk. 5 82 Arkitektur og topografi Skr. hj. Skr. hj. Ingen Ekstern 14 dg. B/IB 7-trinssk. 0 10 83 Tekstanalyse Skr. hj. Ingen 1-2 uger B / IB 5 84 Sprogfærdighed I Skr. Ingen 1½ time 7-trinssk. 10 85 Tekstlæsning II, græsk Skr. hj. Ekstern 14 dg. 7-trinssk. 10 86 ECTS i alt: 45 23
16. Bacheloruddannelsen: tilvalg i Oldtidskundskab (45 ECTS). Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTS-vægt Beskr. i Historie og samfundsforhold Skr. hj. Mdt. Ingen Intern 30 min. B/IB 7-trinssk. 0 5 87 Introduktion til klassisk arkæologi Mdtl. Intern 30 min. 7-trinssk. 5 88 Arkitektur og topografi Skr. hj. Skr. hj. Ingen Ekstern 14 dg. B/IB 7-trinssk. 0 10 89 Tekstanalyse Skr. hj. Ingen 1-2 uger B/IB 5 90 Antik litteratur & mytologi Mdt. Intern 30 min. 7-trinssk. 5 91 Tekstlæsning I, oldtidskundskab Skr. hj. Ekstern 7-trinssk. 10 92 Frit Emne * * * * 5 93 ECTS i alt: 45 * afhænger af det valgte fag 24
C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser 17 Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV, findes definitioner af ECTS ( 26) Normalside ( 27) Typeenheder ( 28) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Bachelorprojekt ( 15) Resumé i forbindelse med BA-projekt ( 17) Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Meritoverførsel/fritagelse ( 25) Studieaktivitet ( 31) 18. Førsteårsprøve. I førsteårsprøven, jvf. Fællesbestemmelsernes 14, indgår følgende prøver: 25, 41 & 57 Håndbogskundskab og informationssøgning 26, 42 & 58 Historie og samfundsforhold 27, 43 & 59 Introduktion til klassisk arkæologi Disse discipliner skal være gennemført ifølge eksamensbestemmelserne for hver enkelt disciplin senest 2 år efter studiestart. Dette er en nødvendig betingelse for at fortsætte studiet. 19. Undervisningsdeltagelse. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved 25
aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 20 Skriftlig eksamen med anvendelse af egen computer. For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer, gælder»det Humanistiske Fakultets regelsæt for skriftlige eksaminer med anvendelse af de studerendes egne computer: http://www.sdu.dk/~/media/files/om_sdu/fakulteterne/humaniora/mat erialesamlng/2009/fbalmnye_09aug.ashx 21. Sprogområde. Ved sprogområde forstås græsk eller latin / romersk. 22. Pensum. Pensum vælges af den studerende i løbet af studiet. Bestemmelser for tekstpensa er anført under hver enkelt disciplin. Under fagene Latin og Græsk opgives størstedelen af tekstpensum på originalsprog. Under faget Oldtidskundskab opgives tekster på græsk og både græske og latinske tekster i oversættelse til dansk; tekster, der ikke er tilgængelige på dansk, kan opgives på norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Til enhver prøve, hvor der opgives et pensum af tekster, skal mindst ¾ af pensum bestå af tekster affattet før 200 e.kr. Pensum af antikke tekster på originalsprog eller i oversættelse regnes i ns.. En normalside originaltekst er i prosa 1300 bogstaver, i poesi 25 vers. Sidetal for oversatte tekster sættes lig med sidetallene for de tilsvarende originaltekster. 23 Oplæg, skriveøvelse, essay og hjemmeopgave Et oplæg er en præsentation af et emne givet af underviseren, eller foreslået af den studerende og godkendt af underviseren. Ved manglende godkendelse afleverer den studerende et essay på 3 sider. En synopsis er en kommenteret disposition. 26
En skriveøvelse er en kort skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i historiske kilder eller tolkninger. Et essay er en ordnet oversigt over en tekst eller et emne, der enten er gennemgået i undervisningen og foreslået af underviseren, eller over anden tekst eller emne foreslået af den studerende og godkendt af underviseren. Den studerende skal have mindst én uge til at udarbejde sit essay. Underviseren kan forlange essay omskrevet. En hjemmeopgave har form af en afsluttet fremstilling, evt. en arbejdsrapport. Hvis hjemmeopgaven er fri, bestemmer eksaminanden selv emnet for opgaven. Dog skal eksaminanden i opgaver med problemformulering diskutere og have godkendt problemformuleringen af underviseren, inden opgaven skrives. Er opgaven bunden, opgives emnet af eksaminator. Opgaver skal indeholde bibliografi over kilder og sekundærlitteratur. En arkæologisk opgave skal indeholde de nødvendige illustrationer af de genstande, der omtales. Opgavens omfang er angivet ved de enkelte prøver; det omfatter noter, men ikke bibliografi eller illustrationer. Opgaven afleveres i tre eksemplarer på centrets sekretariat senest klokken 12.00 på den aftalte dato. Opgaven forberedes under vejledning, normalt i umiddelbar tilknytning til et kursus. Bedømmelsen sker med vejlederen som eksaminator, og bedømmelsen vil foreligge senest 6 undervisningsuger efter aflevering. Skriftlige opgaver (essays og hjemmeopgaver) skal fremtræde i klar form og på korrekt dansk, norsk eller svensk. Alle centrets skriftlige hjemmeopgaver er omfattet af Fællesbestemmelsernes krav til stave- og formuleringsevne ( 9). Ved litteratur under pensumopgivelser til hjemmeopgaver forstås for arkæologiske emners vedkommende arkæologisk håndbogslitteratur, for ikke-arkæologiske emners vedkommende forstås sekundærlitteratur. Pensum til arkæologiske hjemmeopgaver består af arkæologisk håndbogslitteratur, normalt fastlagt på et kursus, som prøven knytter sig til. Til opgavens løsning anvendes desuden den relevante, tilgængelige speciallitteratur for det specifikke opgaveemne. 27
Ved arkæologisk håndbogslitteratur forstås moderne videnskabelige afhandlinger og grundlæggende håndbøger eller udvalgte kapitler af sådanne samt evt. grundlæggende artikler af oversigtsmæssig karakter. Ved arkæologisk speciallitteratur forstås dokumenteret fagvidenskabelig litteratur (monografier, udgravningspublikationer, fagartikler, relevante artikler fra oversigtsværker). Pensum til ikke-arkæologiske hjemmeopgaver består af sekundærlitteratur, som er den speciallitteratur, på grundlag af hvilken opgaven løses. Ved sekundærlitteratur forstås moderne videnskabelige afhandlinger, f.eks. en artikel, en samling artikler, et uddrag af et større værk eller samlinger af sådanne uddrag. Betegnelsen anvendes ikke om arkæologisk litteratur. 24. Petitum. I forbindelse med teksteksaminer og andre prøver, til hvilke der opgives pensum af tekster eller sekundærlitteratur, skal den studerende med henblik på godkendelse forelægge en liste over opgivet pensum (= petitum) for den lærer, der har ansvaret for eksamens tilrettelæggelse. Listen indleveres i tre eksemplarer forsynet med den studerendes underskrift og CPR-nummer samt angivelse af, hvilken studieordning prøven aflægges under. Ved opgivelse af oversatte tekster angives forfatterens navn og årstal for oversættelsen. Listen forelægges i godkendt stand senest 15. november (vintereksamen) eller 15. april (sommereksamen). Det tilrådes, at petitum afleveres på sekretariatet til godkendelse 1 uge før disse datoer. Såfremt petitum ikke afleveres eller afleveres for sent, mistes retten til at gå til eksamen i den pågældende eksamenstermin. Ved udfærdigelsen af petitum til teksteksaminer skal bestemte genrer inden for det pågældende sprogområde være repræsenteret. En genre er et litterært område. Inden for romersk litteratur er der følgende otte genrer: 1) historie, 2) filosofi, 3) taler, 4) faglitteratur, 5) epos, 6) lyrik og elegi, 7) satire og 8) drama. Inden for græsk litteratur er der ligeledes otte genrer: 1) historie, 2) filosofi, 3) taler, 4) faglitteratur, 5) epos, 6) lyrik, elegi og jambe, 7) tragedie og 8) komedie. Under de enkelte discipliner er der angivet et minimumskrav til antal ns. pr. genre, og det bør tilstræbes, at man ved udvælgelsen heraf opgiver større, sammenhængende tekststykker. 28
II. Beskrivelse af discipliner på bacheloruddannelsens centrale fag og tilvalg Centralt fag i Latin. 25 Håndbogskundskab og informationssøgning. (Bibliography and Information Retrieval) a. Undervisningens omfang: 1 ugentlig time i 1. semester. Vægtning 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne anvende fagets vigtigste håndbøger og hjælpemidler, herunder søgemaskiner og databaser, så vedkommende er i stand til uden vanskeligheder at skaffe sig oplysninger om givne emner kende til opstillingssystemet for den faglige litteratur på SDUB og Fællesbiblioteket Nordisk-Klassisk Indføring i fagets discipliner og introduktion til de vigtigste håndbøger og hjælpemidler, herunder søgemaskiner og databaser. d. Arbejdsformer: Præsentation af SDUB og Fællesbiblioteket Nordisk-Klassisk samt øvelser i informationssøgning. Introduktion til E-læringssystemet Blackboard. e. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte kompetencemål, især nr. 9 og 14, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke-bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. 29
f. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Afløsning. Ved aktiv deltagelse i mindst 80 % af undervisningen er disciplinen bestået. Censur: Ingen Vægtning: 5 ECTS Er dette krav ikke opfyldt, må den studerende indstille sig til en prøve, hvor der stilles 3-5 spørgsmål, hvoraf et er biografisk, et geografisk og et vedrører bibliografien om et bredere emne; samtidig eller særskilt kan der spørges om standardværker og/eller de nyeste fremstillinger. Prøveform: Bunden skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Tilladt Computer: Tilladt Censur: Intern Bedømmelse: Bestået / ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 26 Historie og samfundsforhold. (History and Social Studies) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i de første 7 uger af 1. semester efterfulgt af 2 ugentlige timer i semesterets sidste 6 uger inden for det særligt studerede område. Vægtning 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal besidde overblik over antikkens politiske, økonomiske og sociale historie selvstændigt kunne finde frem til kilder og sekundærlitteratur til belysning af en given problemstilling kunne analysere givne kilder til vurdering af deres relevans for en problemstilling kunne formidle en problemstilling og drage velbegrundede konklusioner på basis af kilder og sekundærlitteratur. Systematisk indføring i antikkens politiske, økonomiske og sociale historie med særligt henblik på sammenhængsforståelse. Der undervises i græsk og romersk historie i et samlet forløb på 7 uger. 30
Derpå gennemgås et særligt studeret område inden for romersk historie i et separat forløb à 6 uger. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. e. Pensum: 200 sider græsk historie, 200 sider romersk historie og 200 sider inden for det særligt studerede område. f. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte kompetencemål, især nr. 2, 3 og 9, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Eksamen i historie og samfundsforhold afvikles i form af en skriveøvelse i løbet af undervisningen i det særligt studerede emne og en mundtlig eksamen ved semestrets afslutning. Prøveform: Hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 5-6 ns. Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået / ikke bestået Vægtning: 0 ECTS Ved eksamen stilles der i alt 2 spørgsmål, ét generelt i græsk-romersk historie og ét i det særligt studerede område. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed pr. studerende: 30 minutter inkl. censur Forberedelse: 30 min. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 27 Introduktion til klassisk arkæologi. (Classical Archaeology, Introductory Course) a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning 5 ECTS. 31
b. Målbeskrivelse: Den studerende skal: besidde et oversigtsmæssigt kendskab til antikkens arkæologi og kunsthistorie kunne demonstrere færdighed i elementær arkæologisk metode anvendt på typiske monumenter fra græsk og romersk oldtid Gennemgang af antikkens arkæologi og kunsthistorie med vægten lagt på det græske materiale (3/4 græsk og ¼ romersk). Der gives information om elektroniske databaser med arkæologisk billedmateriale. d. Arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. e. Pensum: ca. 500 ns. litteratur, fastlagt på kursus. f. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte kompetencemål, især nr. 2, 3 og 5, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen g. Eksamensbestemmelser: Ved eksamen stilles der 2-3 spørgsmål inden for pensum Prøveform: Mundtlig prøve Varighed: 30 minutter inkl. censur Forberedelse: Ingen Hjælpemidler: Ikke tilladt Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 28 Tekstlæsning I, latin. (Translation and Textual Analysis I, Latin) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 10 ECTS. 32
b. Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne foretage en syntaktisk analyse identificere almindeligt forekommende grammatiske fænomeners brug på originalsproget og deres forhold til moderne sprog kunne redegøre for problematikken vedrørende ordret og fri oversættelse kunne vurdere oversættelsens egnethed som undervisningsmateriale Undervisningen omfatter gennemgange af repræsentative tekster, emner og genrer suppleret med vurdering af væsentlige moderne behandlinger af de pågældende tekster. Undervisningen suppleres med selvstudium. d. Arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser og eksaminatorier. e. Pensum: 100 ns. tekst på originalsprog inden for to genrer. Inden for romersk litteratur er genrerne: 1) historie, 2) filosofi, 3) taler, 4) faglitteratur, 5) epos, 6) lyrik og elegi, 7) satire og 8) drama. Under hver genre opgives mindst 20 ns. tekst på originalsprog samt mindst 50 sider sekundærlitteratur Der må ikke være sammenfald af tekstopgivelser til eksamen i Tekstlæsning I, II, III og IV, latin, eller til BA-projektet. f. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte kompetencemål, især nr. 2, 4, 10 og 15, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Ved eksamen udleveres der en tekst på originalsproget af omfang ¾- 1½ ns. og en eller flere oversættelser af teksten til et nordisk sprog eller engelsgk. Originalsprogsteksten skal have nær tilknytning til det opgivne pensum. Prøven omfatter 4-6 spørgsmål vedrørende teksten og oversættelsen. Af disse spørgsmål skal mindst ét vedrøre original- 33
sprogets grammatik og mindst ét originalsprogstekstens begrebsbetegnelser. Prøveform: Skriftlig opgave under tilsyn Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Tilladt. Ordbøger. Grammatikker. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 29 Tekstlæsning II, latin. (Translation and Textual Analysis II, Latin) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal besidde sprogfærdighed inden for latin kunne oplæse, oversætte og kommentere en latinsk tekst have alment kendskab til sprogets grammatik, stilistik og metrik kunne fremlægge en afrundet fortolkning kunne forholde sig til teksters genre- og formmæssige særpræg kunne redegøre for de enkelte forfatterskaber og genrer have elementært kendskab til de vigtigste genrers og forfatteres betydning for senere europæisk litteratur (den klassiske tradition) Undervisningen omfatter gennemgange af repræsentative tekster, emner og genrer suppleret med vurdering af væsentlige moderne behandlinger af de pågældende tekster. Undervisningen suppleres med selvstudium. d. Arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser og eksaminatorier. e. Pensum: 100 ns. tekst på originalsprog inden for to af de genrer, der ikke er repræsenteret i Tekstlæsning I, samt 200 ns. tekst i oversættelse inden for de samme genrer.. Inden for romersk litteratur er genrerne: 1) historie, 2) filosofi, 3) taler, 4) faglitteratur, 5) epos, 6) lyrik og elegi, 7) satire og 8) drama. Under hver genre opgives mindst 20 ns. tekst på originalsprog samt mindst 50 sider sekundærlitteratur. Desuden opgi- 34
ves en antikkens litteraturhistorie i et omfang som de klassiske afsnit i Gyldendals Verdens Litteraturhistorie bind 1. Der må ikke være sammenfald af tekstopgivelser til eksamen i Tekstlæsning I, II, III og IV, latin, eller BA-projekt. f. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte kompetencemål, især nr. 2, 4, 10 og 15, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 10-15 ns. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Varighed: 14 dage Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 30 Arkitektur og topografi. (Architecture and Topography) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Vægt 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal besidde indsigt i græsk-romersk kunst, arkitektur og materiel kultur kende til græsk-romersk byplanlægning og topografi med vægt på lokaliteterne Athen, Delfi, Olympia, Rom og Pompeji kunne redegøre for disse områders virkningshistorie i senere europæisk og vestlig kultur Systematisk indføring i græsk-romersk kunst, arkitektur, byplanlægning og topografi. Orientering om monumenternes overleveringshistorie samt om de antikke arkitekturformers betydning som inspirationskilde for senere tiders arkitektur. 35
d. Arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser og mundtlige oplæg. Undervisningen kombineres som regel med feltstudier /ekskursion. e. Pensum: Ca. 700 sider litteratur, normalt fastlagt på et kursus, som prøven knytter sig til. f. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte kompetencemål, især nr. 2, 3, 5 og 9, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: I løbet af kurset gennemføres en vejledende øvelse i form af en skriveøvelse à max. 5 sider. Øvelsen er en forudsætning for at gå til afsluttende eksamen. Prøveform: Hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: max. 5 sider Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået / ikke bestået Vægtning: 0 ECTS Afsluttende eksamen: Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 10-15 ns. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Varighed: Emne aftales med underviseren senest 14 dage før opgavefrist Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 31 Tekstanalyse (Textual Analysis) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning 5 ECTS. 36
b. Målbeskrivelse: Den studerende skal have elementært kendskab til udvalgte emner og metoder inden for oversættelsesteori og litteraturvidenskab kunne redegøre for de forhold, der gør sig gældende ved læsning af oversat antik litteratur Præsentation af udvalgte litteraturvidenskabelige metoder og diskussion af deres anvendelighed i forhold til antikke tekster. d. Arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. e. Pensum: Sekundærlitteratur fastlagt på kursus i et omfang af ca. 200 sider. f. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte kompetencemål, især nr. 2, 4 og 10, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke-bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: 2 bundne hjemmeopgaver Sideomfang pr. studerende: 4-8 ns. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Varighed: 1-2 uger Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået / ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 32 Sprogfærdighed I, latin. (Language Proficiency I, Latin) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning 10 ECTS. 37
b. Målbeskrivelse: Den studerende skal have kendskab til de grammatiske grundbegreber, sprogets udvikling og orddannelse kunne oversætte nemmere tekster fra originalsproget kunne redegøre for almindeligt forekommende grammatiske fænomener kunne forklare enkelte ords oprindelse, identificere eller danne afledninger af dem og belyse deres forhold til moderne sprog c. Undervisningsfagets indhold Indføring i grammatiske grundbegreber, sprogets udvikling og orddannelse. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med skriftlige og mundtlige øvelser, herunder ugentlige afleveringer af øvelsesopgaver. e. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte kompetencemål, især nr. 5 og 8, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser: Kurset afsluttes med en skriftlig udprøvning i klassen i semesterets sidste undervisningsuge. Der udleveres 1) en tekst på originalsprog af omfang ¾ til 1½ normalside, hvoraf enkelte sætninger eller perioder oversættes; 2) til kortfattet besvarelse stilles 5-10 spørgsmål vedrørende grammatisk og sproghistorisk beskrivelse af teksten. Prøveform: Bunden skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 1½ time Hjælpemidler: Tilladt. Ordbøger. Computer: Ikke tilladt Censur: Ingen Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 38
33 Sprogfærdighed II, latin. (Language Proficiency II, Latin) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne oversætte til og fra latin således, at oversættelsen er selvstændigt læselig og viderebringer forlæggets anliggende og sammenhæng beherske syntaktisk analyse besidde færdighed i stilistisk og genremæssig fortolkning af sproglige fænomener Undervisningen omfatter indføring øvelser i grammatik, normalordforråd og stilistik, således at vedkommende ved hjælp af ordbøger kan oversætte fra og til latin i ukomplicerede tilfælde, redegøre for almindeligt forekommende grammatiske fænomener, samt i forelagte tekster identificere stilistiske eller genremæssige ejendommeligheder. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med skriftlige og mundtlige øvelser, herunder ugentlige afleveringer af øvelsesopgaver. e. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende opfylder de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 5 og 8, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser: Ved eksamen udleveres der 1) en tekst på originalsprog af omfang ½-¾ normalside, der skal oversættes; 2) til kortfattet besvarelse stilles 5-10 spørgsmål vedrørende grammatisk og stilistisk beskrivelse af teksten, heraf omhandler mindst ét syntaktisk analyse; 3) enkelte sætninger eller perioder på dansk, omfang højst ¼ normalside, der skal oversættes til originalsproget. 39