Ren information om Global opvarmning
Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er bekymrede. Men de fleste er nok lidt usikre på, hvad det hele egentligt handler om. Denne pjece giver en let forståelig introduktion til klimaproblemet. Og fortæller hvad vi kan gøre ved det. Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) har dykket ned i de mange tusind sider videnskabeligt arbejde, som FN s klimapanel har offentliggjort i 2007 og fundet de vigtigste konklusioner frem. Herefter har eksperter fra DMI og FN s miljøprogram ved Risø kigget teksten igennem og sagt god for den. Synes du, bøgen springer tidligere ud nu, end den gjorde for 10 år siden? Synes du, der efterhånden er blevet voldsomt mange skybrud med oversvømmelser af kældre og haver? Så har du ret. Det er bare nogle af de mange tegn på den globale opvarmning. Klimaet er ved at ændre sig. Foråret kommer tidligere og efteråret senere. Og vejret udvikler sig i retning af at blive mere ekstremt. Ikke bare i Danmark, men over hele verden. Du kan blandt andet få svar på: Hvad er global opvarmning? s. 4-5 Kan vi allerede nu se ændringer? s. 6-7 Hvor meget mere vil temperaturen stige? s. 8-11 Hvad bliver konsekvenserne? s. 12-15 Kan vi standse den globale opvarmning? s. 16-17 Skal vi forebygge eller tilpasse? s. 18-19 Midten af hæftet er til at rive ud. Her finder du en stribe forslag til, hvad du selv kan gøre for at sætte dit udslip af drivhusgasser ned. November 2007 Den globale opvarmning er kommet for at blive, skriver FN s klimapanel. Og den skyldes primært os selv. Eller rettere de drivhusgasser, vi leder ud i atmosfæren. Fra udnyttelsen af kul, olie og naturgas, fra voksende husdyrhold, fra kunstgødning, fra industrien og fra fældning og afbrænding af Jordens skove. Derfor er det også kun os selv, der kan gøre noget ved den. Hvis vi ikke gør noget, vil temperaturen blive ved med at stige, og konsekvenserne kan blive meget alvorlige. Både for os mennesker og for naturen omkring os. 2 3
Hvad er global opvarmning? Alt liv på Jorden afhænger af, at Jorden har en atmosfære. Atmosfæren indeholder den luft, vi skal bruge for at trække vejret. Den beskytter os imod solens ultraviolette stråler. Og den indeholder en række luftarter, som holder på solens varme, så temperaturen holder sig nogenlunde behagelig. De vigtigste luftarter, som har den effekt, er vanddamp, kuldioxid, metan og lattergas. Uden dem ville der være konstant istid på Jorden. Drivhusgasserne, som man kalder disse luftarter, er derfor vigtige, naturlige bestanddele af vores atmosfære. Hvad er den globale opvarmning? Siden vi mennesker begyndte at bruge kul, olie og naturgas, er specielt koncentrationen af kuldioxid (CO 2) i atmosfæren steget kraftigt. Kul, olie og naturgas er såkaldt fossile brændsler, som er dannet af levende organismer igennem millioner af år. De frigiver CO 2, når de brændes af i elværker, bilmotorer og oliefyr. Der er også kommet mere metan i atmosfæren. Den er først og fremmest kommet fra husdyrenes prutter og bøvser. Men den kommer også fra for eksempel kulminer, rismarker og lossepladser. Også andre drivhusgasser er med til at ændre atmosfærens sammensætning. Det er bl.a. lattergas, som først og fremmest stammer fra gødning, og forskellige industrigasser, som bruges til køleanlæg, i skumplast, som opløsningsmidler, samt kommer fra fremstilling af aluminium. Alt sammen er det med til at øge atmosfærens drivhuseffekt. Og når drivhuseffekten øges, så stiger klodens temperatur. Drivhusgasserne holder på solens varme ligesom glasset i et drivhus 4 5
Kan vi allerede nu se ændringer? Klimaændringer sker som regel over meget lang tid. Men selv, når de sker hurtigt, kan det være svært at få øje på dem i dagligdagen, for vejret skifter jo hele tiden. Når der er hedebølge det ene år og vinter med snestorm det næste, er det ikke altid let at fornemme langsigtede ændringer i klimaet. Men klimaændringerne kan både ses og måles. Jordens gennemsnitstemperatur er steget tydeligt i løbet af de seneste 100 år. I alt har stigningen været på cirka 0,76 grader Celsius (± 0,2) siden sidst i 1800-tallet. Stigningen har været specielt markant de sidste tre årtier. Man kan også måle, at oceanernes temperatur er steget helt ned til 3 km s dybde. Og faktisk har havene optaget mere end 80 procent af den ekstra varme, som den øgede drivhuseffekt har skabt. Opvarmningen har fået havene til at udvide sig fordi vand udvider sig, når det varmes op. Det bidrager til, at havniveauet stiger, hvad man også kan måle. Et af de steder, hvor man tydeligst kan registrere klimaændringer, er omkring Arktis. Havisen omkring Nordpolen er allerede blevet mærkbart tyndere og strækker sig over et mindre område end tidligere. Specielt i sommerhalvåret. Der er også tydelige tegn på, at den grønlandske indlandsis smelter hurtigere end før. Et andet tegn på klimaændringerne er, at vejret er blevet mere ekstremt. Flere perioder med voldsom nedbør og flere tilfælde med tørke har skabt problemer i mange lande. I Danmark har vi bl.a. set flere voldsomme skybrud efterfulgt af store oversvømmelser. De globale klimaændringer kan også mærkes i naturen omkring os. Lige fra de tropiske koralrev til isbjørnene i Arktis. Herhjemme springer træerne ud tidligere og bladene falder af senere. 6 7
Hvor meget mere vil temperaturen stige? Det tager lang tid at standse et stort tankskib, når det sejler for fuld fart. På samme måde, varer det længe før klimaændringerne kan standses igen, når de først er i gang. Selvom vi i dag stoppede næsten fuldstændig med at lede drivhusgasser ud i atmosfæren, vil den globale temperatur fortsætte med at stige med 0,6 grader i løbet af dette århundrede. Det er naturligvis ikke realistisk, at vi holder op med at udlede drivhusgasser lige nu og her. Derfor vil temperaturen stige endnu mere. Hvor meget afhænger af, hvordan samfundene udvikler sig i dette århundrede. Og hvad vi gør for at bringe udslippet af drivhusgasser ned. Så meget vil temperaturen stige de næste 100 år 7.0 Hvis udviklingen fortsætter som hidtil med kraftig økonomisk vækst, teknologisk udvikling og fortsat intensiv brug af fossile brændsler. Hvis udviklingen hurtigt skifter til et samfund med mindre materielt forbrug og de mest ressource besparende teknologier. Grafen på modsatte side viser to mulige scenarier for den fremtidige udvikling i temperaturen. Begge kurver ser bort fra den mulighed, at bindende internationale aftaler bringer udledningen af drivhusgasser ned. Hvad der er mest sandsynligt, er svært at sige i dag. Udviklingen kan jo også komme til at ligge et sted midt imellem. Eller temperaturen kan stige mindre, hvis udslippene bringes meget ned. I øjeblikket stiger mængden af drivhusgasser fortsat kraftigt. 8 9
Tag sagen i egen hånd Hvad med havene? Vandstanden i havene stiger, når temperaturen gør det. I løbet af dette århundrede vil havene stige et sted mellem 18 cm og 59 cm. Først og fremmest fordi vand udvider sig, når det varmes op. Smeltevand fra bjerggletschere og iskapper betyder også noget. Havniveauet vil ikke holde op med at stige ved slutningen af dette århundrede, skriver FN s Klimapanel. Tværtimod vil det fortsætte med at stige i mere end tusinde år. Så lang tid tager det nemlig, før al den ekstra varme i atmosfæren er optaget i havene, og der er balance igen. Men havniveauet kan stige langt mere end det, afhængig af hvor meget af Grønlands indlandsis og Antarktis der smelter. Men det er stadigt usikkert. Du kan gøre noget Ifølge FN s klimapanel kan det få store konsekvenser, hvis vi fortsætter med at bruge energi og udlede drivhusgasser, som vi gør i øjeblikket. I dette indstik, lige til at rive ud, finder du nogle gode råd om, hvad du selv kan gøre for at belaste klimaet mindre i det daglige. ).&/2-!4)/.3#%.4%2 &/2 7 7 7 - ), * / % / ' 3 5. $ ( % $ $ + 10
Hvad kan du gøre? 1 Undgå spild Hvis din oplader er tændt, når du ikke oplader din mobiltelefon, går 95% af elektriciteten tabt. Et tv bruger 45 procent af sin energi på standby. Og når du koger kartofler og grøntsager, behøver der ikke være mere vand i en gryde med et tætsluttende låg, end at den ikke koger tør. 2 Genbrug Du kan sørge for, at dit affald kommer det rigtige sted hen. Genbrugte aluminiumsdåser har brugt 10 gange mindre energi end nyfremstillede dåser. Også genbrugspapir bruger langt mindre energi. 3 Tøjvask Du kan købe miljømærket vaskepulver, der vasker ved lavere temperaturer, fx 20 C eller 30 C. Også hvis du bruger tørresnoren i stedet for tørretumbleren, sparer du klimaet for CO 2. 4 Lys Når du ikke har brug for lyset, kan du slukke. Og du kan bruge A-mærkede el-sparepærer. En sensor, der tænder lyset, når noget bevæger sig, kan spare strøm fx i badeværelset eller på fortrappen. 5 Kølig mad Fem grader i køleskabet er nok. For hver ekstra grad temperaturen sænkes, stiger elforbruget med fem procent. Du sparer også el, hvis du åbner køleskabet så få gange som muligt, og lukker det hurtigt. 6 Transport Hvis familiens cykler altid er i god stand, er det nemmere at vælge cyklen. Det er billigere at bruge den offentlige transport, cykle eller gå end at køre i bil. 7 Bad Hvis du tager et brusebad i stedet for et karbad, bruger du fire gange mindre energi. Du kan også slukke for vandet, mens du sæber dig ind. 8 Varme 20 grader i opholdsrum føles behageligt for de fleste. Når du lufter ud, er det bedst at lade flere vinduer stå vidt åbent i nogle få minutter, og så lukke dem igen, i stedet for at lade varmen slippe ud over en længere periode. 9 Mad Du kan tage en dag ekstra om ugen uden kød. Den klimavenlige kost består af mindre kød, ost og importerede varer og mere af sæsonens frugt og grønt samt kornprodukter. 10 Forbrug Du sparer ikke kun atmosfæren for CO 2, hvis du følger rådene. Du sparer også penge. Men klimaet får det ikke bedre, hvis du bruger de sparede pengene på fx en ekstra ferierejse med bil eller fly. 12 13
Vidste du at: Tre energisparepærer (A-pærer) sparer 100 kg CO 2 om året i forhold til tre 60 watts-pærer, der er tændt fire timer om dagen Brug af tørresnor sparer 200 kg CO 2 om året i forhold til en tørre tumbler, der bruges tre gange om ugen En tankfuld benzin (cirka 40 liter) giver 100 kg CO 2 En flyrejse til Rom og retur udleder 1000 kg CO 2 og andre drivhusgasser www.elsparefonden.dk Elsparefonden giver detaljerede oversigter over en lang række produkter som for eksempel belysning, computerudstyr, tv, video samt hårde hvidevarer og andet køkkenudstyr. Bliver vejret værre? Vi har allerede set mere tørke, flere hedebølger og flere skybrud. Den udvikling vil fortsætte både i Danmark og resten af verden. Der vil komme endnu flere oversvømmelser i nogle områder og mere tørke i andre. Vejret vil i det hele taget blive mere ekstremt efterhånden som temperaturen stiger. Får vi det lige varmt alle steder? Den globale opvarmning bliver ikke jævnt fordelt. Nogle områder af Jorden får det varmere end gennemsnittet, andre køligere. Opvarmningen bliver størst over kontinenterne og mindst over oceanerne. I de arktiske områder viser klimamodellerne, at temperaturen vil stige meget mere end gennemsnittet. www.energitjenesten.dk Energitjenesten giver information om energibesparelser og vedvarende energi fra 12 lokale kontorer over hele landet. www.sparenergi.dk Hjælper dig med at vælge de mest energieffektive produkter og løsninger. www.1tonmindre.dk Offentlig kampagne for at få os alle sammen til at udlede 1 ton mindre CO 2. www.dmi.dk (viden) Baggrundsviden om klima, drivhuseffekt, fremtidens klima og virkninger af klimaændringer www.miljoeogsundhed.dk Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) hjælper dig med at træffe miljø- og sundhedsrigtige valg i hverdagen. 11
Hvad bliver konsekvenserne? Tropiske koralrev med deres væld af farvestrålende fiskearter er blandt de økosystemer, som er mest udsatte. Stiger temperaturen bare halvanden grad vurderer FN s klimapanel, at koralrevene vil blive udsat for omfattende koralblegning. Ved yderligere en grads stigning vil de tropiske koralrev i stor udstrækning begynde at dø. Hvad bliver konsekvenserne for naturen? Mange økosystemer vil få svært ved at klare kombinationen af varmere klima, oversvømmelser og tørke. Plante- og dyrearter vil få svært ved at flytte sig med samme hastighed som klimazonerne, efterhånden som det bliver varmere. Havvandet vil blive mere surt af stigende CO 2-koncentration (kulsyre). I kombination med højere vandtemperaturer vil det påvirke livet i havene i negativ retning. Mange arter risikerer at blive udryddet, hvis den globale opvarmning fortsætter. Hvis temperaturen på globalt plan stiger mere end to til tre grader (i forhold til sidste halvdel af 1800-tallet) vil mellem 20 og 30 procent af de plante- og dyrearter, som er undersøgt, være i farezonen. Stiger temperaturen endnu mere, vil et endnu større antal arter være truet. I de arktiske områder vil mange dyrearter blive truet, efterhånden som havisen forsvinder i sommermånederne. For eksempel isbjørnen, som ikke længere kan jage sæler på havisen. Også egne nær ved kysterne vil komme i farezonen, efterhånden som havene stiger. For eksempel vådområder, vadehavsområder og tropernes mangrove-sumpe. Det vil gå ud over dyrelivet. Og true de kystsamfund, som både henter føde og beskyttelse imod havet fra disse områder. Hvad vil der ske med naturen i Danmark? Her i landet vil vi også komme til at mærke klimaændringerne. Især som havniveaustigning, kraftigere storme og mere intens nedbør. Kysterne vil blive mere udsatte for havets påvirkning, og vi vil se flere oversvømmelser af lave områder. Se også side 18-19. 12 13
Hvad bliver konsekvenserne for mennesker i ulande? Den globale opvarmning vil få konsekvenser for alle samfund og mennesker rundt omkring på Jorden. Men konsekvenserne bliver værst for de fattigste lande. Her er fødevaresikkerheden i forvejen dårligst. Og sundhedssystemet er slet ikke godt nok til at kunne klare endnu flere og endnu mere alvorlige naturkatastrofer end nu. I Asien og Afrika lever millioner af mennesker i tætbefolkede områder omkring store floddeltaer. Mange af dem kan blive miljøflygtninge, når disse områder specielt i den sidste del af dette århundrede bliver mere og mere udsatte for oversvømmelser på grund af voldsom nedbør, storme og et stigende havniveau. Når mønsteret for nedbør ændrer sig, og der kommer flere perioder med voldsom regn, vil risikoen for oversvømmelser øges. Andre steder vil oftere blive ramt af tørke. Især den fattige del af verdens befolkning vil blive hårdt ramt. Det vil betyde tab af afgrøder, og forurenet drikkevand vil føre endnu flere sygdomme med sig. Rent ferskvand er i forvejen en mangel i den fattige del af verden. Det problem vil blive værre på grund af den globale opvarmning, specielt i områder som allerede i dag påvirkes af perioder med tørke. Mere end en sjettedel af Jordens befolkning er afhængige af vandet fra floder, som får vand fra sne og gletschere i bjergene. Efterhånden som sne og gletschere svinder ind, vil afsmeltningen og dermed også flodernes vandføring blive mindre. Det vil i stigende grad gå ud over dem, der er afhængige af vandet. Hvad bliver konsekvenserne i de rige lande? Også i de rige lande vil vejret blive mere ekstremt med længere tørkeperioder, hyppigere skovbrande, mere voldsom nedbør og kraftigere storme. Nogle områder vil blive specielt hårdt ramt, fordi nedbøren svigter med mangel på ferskvand til følge. Det gælder bl.a. egne omkring Middelhavet og i den vestlige del af USA. Selvfølgelig kan de rige lande gøre meget for at afbøde konsekvenserne. Men om det lykkes, afhænger af hvor meget og hvor hurtigt temperaturen kommer til at stige. 14 15
Kan vi standse den globale opvarmning? Hvornår bliver klimaændringerne alvorlige? Der skal ikke nødvendigvis en meget stor stigning i temperaturen til, før det får betydelig indflydelse på fx økosystemer, kyster, produktionen af fødevarer, mængden af ferskvand og sundhed. Ved en global temperaturstigning på omkring to grader eller mere antyder modellerne, at Grønlands indlandsis kan smelte helt væk og bidrage med en vandstandsstigning på 7 m i løbet de kommende årtusinder. Kan vi standse klimaændringerne? Så hvad skal der til for at forhindre, at den globale gennemsnitstemperatur stiger mere end 2 grader? Også det har FN s klimapanel et bud på. Det vil kræve, at den samlede koncentration af drivhusgasser næsten ikke stiger yderligere. For at opnå det skal vi på globalt plan meget hurtigt skære ned på udledningerne. Og i 2050 skal de samlede globale udledninger af drivhusgasser være langt under halvdelen af, hvad de er i dag og de skal fortsætte med at falde. Det mål kan godt nås. Men det kræver store energibesparelser og øget energieffektivitet. Og det kræver politisk handling. Der er ingen teknologi, der alene kan løse problemet. I stedet skal der satses på mange forskellige teknologier. Samtidig skal der tages hensyn til klimaet overalt, hvor der foretages nye investeringer. Det er også nødvendigt at standse fældningen og afbrændingen af specielt de tropiske skove. Bliver det dyrt? Der skal ske store omlægninger af vores samfund, hvis den globale udledning af drivhusgasser skal ned med mere end 50 procent. Men det behøver ikke blive meget dyrt. Ganske vist viser beregninger, at væksten i det globale bruttonationalprodukt så vil falde med cirka 0,12 procent om året frem til 2050. Men i det tal har økonomerne ikke regnet eventuelle positive økonomiske sidegevinster med. Positive økonomiske konsekvenser kan for eksempel komme fra helbredsgevinster på grund af mindre luftforurening, ny og energibesparende teknologi, bedre forsyningssikkerhed altså at vi bedre kan klare os, selv om olieproduktionen falder, og investeringer i bedre infrastruktur, som især i udviklingslandene vil give flere arbejdspladser. Omvendt er de negative konsekvenser, af at lade den globale opvarmning fortsætte uhindret, heller ikke med i regnestykket. Dyre og forkerte investeringer. Det kan blive konsekvensen af ikke at tænke på klimaet, skriver FN s klimapanel. Og det kan gøre det både dyrere og sværere at reducere udledningerne på et senere tidspunkt. 16 17
Skal vi forebygge og/eller tilpasse? På længere sigt kan det bedre betale sig at udlede mindre klimagasser end at tilpasse sig klimaændringerne. Men det er vigtigt at gøre begge dele, skriver FN s klimapanel. For uanset hvor meget og hvor hurtigt, vi formår at reducere de globale udledninger af drivhusgasser, er vi nødt til at tilpasse os til et ændret klima. Årsagen er den træghed, der er i det globale klima (se side 8). Hvordan kan vi tilpasse os i Danmark? Her i Danmark vil vi komme til at mærke klimaændringerne på en række områder: Temperaturen bliver højere, nedbørsmønstrene ændrer sig, havets vandstand stiger og stormene bliver kraftigere. Det vil sætte vores samfund under pres på en lang række områder. Og kræve omstilling og ekstra investeringer. Højere temperaturer kan betyde, at landbruget får mulighed for at dyrke nye afgrøder. Men det kan også betyde større risiko for skadedyrsangreb. Det samme gør sig gældende i skovbruget. I Vadehavet beskytter over 100 km diger baglandet imod oversvømmelser. Det vil blive nødvendigt gradvist at forhøje disse diger, hvis de stadig skal være ligeså sikre i tilfælde af stormflod. Andre steder kan det ikke længere betale sig at opdyrke marker, som vil blive oversvømmet hyppigere, fx i ådale. Ændringer i klimaet vil også føre til et større pres på den danske natur. Og vi vil se fremmede plante- og dyrearter, som kan etablere sig på grund af det varmere klima. Det vil ikke være bare eksotisk, for nogle af dem kan true arter og natur, som findes i forvejen. Det vil sandsynligvis betyde, at omkostningerne ved at beskytte værdifuld dansk natur vil stige. Tekst: Stig Melgaard, Sun Media Kvalitetskontrol: Seniorforsker Jørgen Finhann, Risøs Klimacenter og Divisionschef Anne Mette Jørgensen fra Danmarks Klimacenter, DMI Kilder: The Intergovernmental Panel on Climate Change (www.ipcc.ch) & Danmarks Klimacenter (www.dmi.dk) Flere tilfælde af skybrud vil føre til, at flere kældre i lavtliggende beboelsesområder bliver oversvømmede, og kræve nye investeringer i et bedre kloaknet i de udsatte områder. Kraftigere nedbør plus kraftigere storme ved kysterne kan føre til flere oversvømmelser af udsatte områder specielt ved Vestkysten. Det vil også betyde mere kysterosion. 18 19 23
Der er blevet sagt meget forskelligt om klimaforandringer i de senere år. I denne pjece får du ren information om, hvad forskerne i FN s klimapanel siger om den globale opvarmning. Du får også nogle gode tips til, hvad du kan gøre for at mindske dit eget klimaaftryk. IMS er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centrets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret information om miljø og sundhed. Centeret er finansieret af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet. Telefonrådgivningen: Man-fre 9-12 samt 13-15. Tlf.: 33 13 66 88 Fiolstræde 17B, st. th. 1171 København K Tlf: 33 13 66 88 Fax: 33 13 66 87 info@miljoeogsundhed.dk www.miljoeogsundhed.dk 24 Eks-Skolens Trykkeri