Pressens frihed og pressens ansvar

Pressens frihed og pressens ansvar

Pressens frihed og pressens ansvar Muhammedtegningerne den 30. september 2005 er blevet skelsættende for vores tilgang til pressens frihed og ansvar i Danmark, ligesom tegningerne er blevet skelsættende for Danmarks placering på verdenskortet, hvilket også har stor betydning for såvel pressefrihed som mediernes ansvar. Alle har vi i den danske medieverden under hele Muhammedkrisen forsvaret såvel pressefriheden som ytringsfriheden. DJ ønsker principielt ingen ændringer af de presseetiske regler, men i virkeligheden kun justeringer: nemlig, at medieansvarsloven som udgangspunkt kommer til at omfatte alle medier også netmedier. Det bør overvejes, hvorvidt det kan være gavnligt for Pressenævnets troværdighed, hvis der en sjælden gang, når der er en Triple A sag, en Muhammedsag eller en lignende sag af principiel betydning, at Pressenævnet vælger at benytte retten til at tage sådanne sager op af egen drift. Ligesom alle medier og organisationer under hele Muhammedkrisen har forsvaret pressefriheden, har de samme også lagt vægt på det ansvar, medierne har. Et ansvar for troværdighed og et ansvar for en etisk forsvarlig håndtering af redaktionelt stof hører med, når pressefriheden skal forsvares. Dette fokus på ansvar har i løbet af de første måneder af 2006 affødt en række tilløb til at gennemgå internationale guidelines, at søge nye internationale presseregler, som kunne føre til mere regeringskontrol med medierne. Derfor har DJ sammen med andre danske organisationer konsekvent taget afstand fra sådanne internationale regler. Det skal vi fortsat, velvidende at globaliseringen i stadig højere grad vil øge de politiske krav til en overordnet international politik også på dette område. Dansk Journalistforbund vil i de kommende år stå over for stadig flere spørgsmål om pressens ansvar, når pressefriheden og presseetikken er til debat. Derfor er det afgørende, at Fagligt Forum tager hul på denne debat, der vil fortsætte i andre fora og på delegeretmøder, når der for alvor skal træffes beslutninger. Fagligt Forum bedes diskutere følgende problemstillinger: 1. Hvilken status skal internationale etiske guidelines have for journalistikken i Danmark, herunder hvilken betydning det multikulturelle samfund vil få for pressens ansvar? 2. Hvordan sikrer vi, at Pressenævnet fortsat er det centrale organ for selvreguleringen af de danske medier, herunder spørgsmålet om Pressenævnet skal have flere beføjelser for at kunne holde andre aktører fra fadet? 3. Hvordan sikrer vi, at medierne forbinder pressefrihed med et ansvar, uden at pressefriheden og ytringsfriheden indskrænkes, og uden at selvcensuren får lov at vokse?

Den danske Grundlovs paragraf 77 Grundlovens ytringsfrihedsparagraf er: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres". Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 10: "Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling. Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed." Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) (kilde www.menneskeret.dk) IFJ-principerklæring om journalisters adfærd Denne internationale erklæring gives som en standard for professionel adfærd for journalister, der arbejder med indsamling, formidling, udbredelse og kommentering af nyheder og informationer i beskrivelsen af begivenheder. 1. Respekt for sandheden og offentlighedens ret til at få sandheden at vide er journalistens første pligt. 2. Under udøvelsen af denne pligt skal journalisten til enhver tid forsvare frihedsprincipperne i den ærlige indsamling og offentliggørelse af nyheder samt retten til fair kommentarer og kritik. 3. Journalisten skal kun rapportere faktiske forhold, som han/hun kender oprindelsen af. Journalisten må ikke fortie vigtige informationer eller forfalske dokumenter. 4. Journalisten må kun bruge fair metoder til at skaffe sig nyheder, fotografier og dokumenter. 5. Journalisten skal gøre sit yderste for at berigtige alle offentliggjorte informationer, som viser sig at være skadeligt unøjagtige. 6. Journalisten har tavshedspligt, hvad angår kilden til informationer modtaget i fortrolighed.

7. Journalisten skal være opmærksom på risikoen for, at diskrimination fremmes af medierne, og skal gøre sit yderste for at undgå at gøre det lettere at udøve en sådan diskrimination baseret på f.eks. race, køn, seksuel orientering, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning og national og social oprindelse. 8. Journalisten skal anse følgende som grove professionelle forseelser: plagiering, ondsindet misfortolkning, bagtalelse, injurier, bagvaskelse, ubegrundede beskyldninger, modtagelse af bestikkelse af enhver form som vederlag for enten offentliggørelse eller fortielse. 9. Journalister, der er betegnelsen værdig, skal anse det som deres pligt loyalt at overholde ovenstående principper. Inden for de generelle love i hvert enkelt land skal journalisten i alle professionelle forhold alene anerkende kollegernes kompetence og udelukke enhver form for indblanding fra regeringer eller andre. Vedtaget på IFJ's Verdenskongres i 1954. Ændret på Verdenskongressen i 1986. Vejledende regler for god presseskik (Således som de blev formuleret af medieansvarsudvalget i betænkning nr. 1205/1990 og gengivet i bilag 3 til lovforslaget til medieansvarsloven). Grundlæggende synspunkter Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med massemediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse af disse opgaver bør massemedierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse. Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på massemediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om massemediernes frie og uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler. En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod hans samvittighed eller overbevisning. Reglerne omfatter det redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den trykte presse, radio og fjernsyn samt i de øvrige massemedier. Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige massemedier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom. Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer, juridiske personer og lignende.

Reglernes indhold A. Korrekte meddelelser 1. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. 2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. 3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. 4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. 5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. 6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler. 7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på berigtigelsen. B. Adfærd i strid med god presseskik 1. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. 2. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig. 3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt. 4. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse. 5. Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigtende herredømme bør ikke misbruges. C. Retsreportage 1. De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen. 2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed. 3. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.

4. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre. 5. Sålænge en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig. 6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltaltes navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. 7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget. 8. En sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales. (Kilde: Pressenævnet)

Møde i Bruxelles den 15. februar 2006 Det Internationale Journalistforbund IFJ var den 15. februar 2006 vært ved et møde i Bruxelles, hvor mediefolk drøftede offentliggørelsen i Danmark og andre steder af karikaturtegninger, der har vakt harme hos mange mennesker i Europa og rundt om i verden. Følgende erklæring blev vedtaget: 1. Mens alle faggrupper godt forstår behovet for til enhver tid at tage hensyn til kulturelle og religiøse følelser under udøvelsen af journalistik, står de sammen i deres fordømmelse af den vold og de trusler, dødsfald og dødstrusler, der er fulgt med nogle af protesterne over offentliggørelsen og gengivelsen af disse karikaturtegninger. 2. Mødet genbekræfter, uden kompromis, at ytrings- og pressefrihed er en fundamental kerneværdi i demokratiet og i menneskerettighederne, som ikke bør være underkastet nogen form for utilbørlig begrænsning. 3. Mødet mener, at alle medier, på alle sider, skal optræde professionelt ved behandlingen af religiøse og kulturelle spørgsmål og minoritetsrettigheder, og at de ikke bør gøre noget, der kan skabe unødvendige spændinger ved at fremme had eller opildne til vold. 4. Samtidig erklærer mødet sig enig i det synspunkt, at journalistikkens etiske og faglige forpligtelser er journalisternes og andre mediefolks eneansvar i den frie udøvelse af deres arbejde. 5. Mødet accepterer ikke, at der er behov for nye overnationale presseetiske regler eller andre retningslinjer eller nye love. De eksisterende frivillige regler, hvoraf nogle har været i kraft i mere end 50 år, tjener journalistikken godt. 6. Mødet hilser bestræbelserne på at fremme dialogen og øge bevidstheden blandt journalister og medier på alle sider om behovet for en etisk og ansvarlig praksis velkommen. 7. Deltagerne er enige om at fremme samarbejdet i og mellem faggrupper og hilser alle initiativer velkommen til fremme af dialogen mellem journalister med forskellig kulturel baggrund. 8. Formålet med at sådant samarbejde skal være at styrke kvaliteten i medierne og at øge bevidstheden blandt journalister om behovet for sammenhængende information ved behandling af multikulturelle og religiøse spørgsmål. Endelig er deltagerne enige om at koordinere deres bestræbelser i de kommende måneder og anmoder IFJ om at indkalde til flere møder mellem grupper af mediefolk for at drøfte disse spørgsmål på både regionalt og internationalt plan. Denne erklæring er udsendt på vegne af Association of Commercial Television (ACT), Den Europæiske Radiounion (EBU), European Federation of Magazine Publishers (FAEP), Det Internationale Journalistforbund (IFJ) og det Internationale Presseinstitut (IPI). Andre ikke-underskrivende deltagere i mødet omfattede repræsentanter for Arab Reporters for Investigative Journalism, Dansk Journalistforbund, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance under Europarådet (ECRI), Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC), European Newspaper Publishers' Association (ENPA), International Media Support, World Editors Forum of World Association of Newspapers, UNESCO og førende internationale korrespondenter fra pressekorpset i Bruxelles.