Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Relaterede dokumenter
Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

INDLEDNING INDLEDNING

Prøve i idræt. - hvordan??

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Idræt Fælles Mål 2019

Indhold. 1 Om læseplanens funktion 3. 2 Læseplanens opbygning 4. 3 Fagets formål og identitet 5. 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 8

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Vejledning til prøven i idræt

- Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

Prøve-situationen. ing%20idraet%20september%

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Årsplan for idræt 8. klasse

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Vejledning til prøven i idræt

Prøve i idræt. - hvordan??

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

Idræt. Indledning 3. Folkeskolens formål 4. Fælles Mål 5. Læseplan 25. Undervisningsvejledning 55

Undervisningsplan for idræt

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Vejledning til prøven i idræt

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

Å ben Skole Mellemtrin - Christinelystskolen

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?

Selam Privatskole. Undervisningsplan for faget Idræt

Årsplan for pigeidræt i 5.klasse

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

Prøven i faget idræt

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan

FÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- FÆRDIGHEDS- OG KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE MÅL VIDENSMÅL DANSK (EFTER 4.

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Faglig inspiration, innovation i idræt

Næstved Boldklubs skoletilbud

Idrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen.

HG Idrætsfritidsklub

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

INFORMATION FRA SKOLE & BESTYRELSE. Idrætsundervisning

færdigheds- og vidensområde

Idræt B valgfag, juni 2010

Lærervejledning. Fit In? Side 1

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt

HG Idrætsfritidsklub

Vurderingskriterier. Idræt. Odense d. 6. marts

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

LØB, SPRING OG KAST LÆRERVEJLEDNING TIL LØB, SPRING OG KAST-DUGEN SAMT AKTIVITETSKORT

Valgfagskatalog Valgfagskatalog

Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

Tidsramme lektioner. Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

Idræts- og bevægelsesprofil

Idræt Undervisningsvejledning

Udleveres til klasselærere og idrætslærere på 1. årg.

Udleveres til klasselærere og idrætslærere på 1. årg.

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Idrætskanonen - målstyret Idræt

Snejbjerg Skole - En idrætsskole

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse

Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Nordbyskolens evalueringsplan

Physical literacy når idræt er mere end kroppens ABC. Lise Sohl, FIIBL & Annette Borch, Dansk Skoleidræt

Vejledning til Folkeskolens prøver i faget idræt

TILPASSET IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN

IDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16

Transkript:

Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse, 5. klasse, efter 7. klasse og efter 9. klasse. Igennem hele undervisningsforløbet undervises der i kompetenceområderne: ; ;. Kompetencemålene opfyldes ved hjælp af arbejdet med færdigheds- og vidensmål, som findes uddybet i Fælles Mål. Idrætslærerne på N. Zahles Gymnasieskole arbejder efter disse færdigheds og vidensmål med det forbehold, at vi kan justere disse senere, hvis vi finder egne veje at gå mod målet. Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Stk. 2. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. (Kilde: http://www.emu.dk/modul/idr%c3%a6t-f%c3%a6lles-m%c3%a5l-l%c3%a6seplan-ogvejledning) Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole 0.klasse: 1 lektion 1.klasse: 2 lektioner 2.klasse: 2 lektioner 3.klasse: 2 lektioner 4.klasse: 2 lektioner 5.klasse: 4 lektioner 6.klasse: 3 lektioner 7.klasse: 3 lektioner 8.klasse: 2 lektioner 9.klasse: 2 lektioner

Kompetencemål efter 2. klassetrin Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg Eleven kan samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege Eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet Kompetencemål efter 5. klassetrin Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab Eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel Kompetencemål efter 7. klassetrin Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer Eleven kan analysere samspil mellem krop, træning og trivsel

Kompetencemål efter 9. klassetrin Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv For videre læsning om færdigheds- og vidensmål se Undervisningsministeriets oversigt: http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%c3%a6rer/ffm/idr%c3%a6t Evaluering på N. Zahles Gymnasieskole i idræt: I 0. klasse evalueres eleverne løbende i den ugentlige time i faget. I 1. klasse evalueres eleverne løbende i undervisningen, og der gives en skriftlig evaluering ved skoleårets afslutning, hvor elevens standpunkt vurderes ud fra følgende 5 vurderinger: Fremragende, fortrinligt, godt, tilstrækkeligt eller utilstrækkeligt. Standpunktsvurderingen suppleres af formative skriftlige bemærkninger, der kan guide eleven i, hvorledes standpunktet kan blive bedre. I 2. klasse evalueres eleverne løbende i undervisningen, og der gives en skriftlig evaluering ved skoleårets afslutning, hvor elevens standpunkt vurderes ud fra følgende 5 vurderinger: Fremragende, fortrinligt, godt, tilstrækkeligt eller utilstrækkeligt. Standpunktsvurderingen suppleres af formative skriftlige bemærkninger, der kan guide eleven i, hvorledes standpunktet kan blive bedre. I 3., 4. og 5. klasse evalueres eleverne løbende i undervisningen, og der gives to skriftlige evalueringer, den ene i januar og den anden ved skoleårets afslutning, hvor elevens standpunkt vurderes ud fra følgende 5 vurderinger: Fremragende, fortrinligt, godt, tilstrækkeligt eller utilstrækkeligt. Den første standpunktsvurdering suppleres af formative skriftlige bemærkninger, der kan guide eleven i, hvorledes standpunktet kan blive bedre. Den anden skriftlige evaluering ved skoleårets afslutning er udelukkende en standpunktsvurdering. I 6. 9. klasse: Indenfor de seks hovedområder arbejdes der løbende med logbøger. I logbøgerne skal eleverne reflektere over egne kompetencer og sætte sig personlige mål for fysisk formåen. I 6. klasse evalueres eleverne løbende i undervisningen, og der gives en skriftlig evaluering 2 gange årligt, første gang omkring 1. december, hvor eleverne for første gang vurderes ud fra 7 trins skalaen i forhold til de faglige mål og anden gang ved skoleårets afslutning. Sammen med den

skriftlige standpunktsvurdering i december gives også en formativ skriftlig evaluering i form af afkrydsninger af kompetencer, hvori eleven kan arbejde for at forbedre sit standpunkt og skriftlige bemærkninger fra lærerside til elev af formativ art. Den skriftlige evaluering suppleres af to skole-hjemsamtaler, hvor klasselærere og faglærere i samarbejde med hjemmet evaluerer den faglige og sociale udvikling og bliver enige om en fælles strategi for, hvordan den faglige og sociale progression skal fortsætte. I 7. klasse evalueres eleven ligeledes løbende i undervisningen, og der gives 3 skriftlige evalueringer med 7 trinskalaen i forhold til de faglige mål. Den første skriftlige evaluering gives i december og standpunktskaraktererne følges op af formative skriftlige bemærkninger se ovenfor. Den anden skriftlige evaluering gives i marts måned og følges ligeledes op af bemærkninger af formativ karakter. Den sidste skriftlige evaluering er årskarakterer, som gives i juni måned uden opfølgning af formative bemærkninger. Den skriftlige evaluering i 7. klasse suppleres af to skole hjemsamtaler, hvor klasselærere og en fælles strategi for, hvordan den faglige og sociale progression skal fortsætte. I 8. klasse evalueres eleven ligeledes løbende i undervisningen, og der gives 3 skriftlige evalueringer med 7 trinskalaen i forthold til de faglige mål. Den første skriftlige evaluering gives i oktober / november, og standpunktskaraktererne følges op af formative skriftlige bemærkninger se ovenfor. Den anden skriftlige evaluering gives i marts måned og følges ligeledes op af bemærkninger af formativ karakter. Den sidste skriftlige evaluering er årskarakterer, som gives i juni måned uden opfølgning af formative bemærkninger. Den skriftlige evaluering i 8. klasse suppleres af en skole hjemsamtale, hvor klasselærere og en fælles strategi for, hvordan den faglige og sociale progression skal fortsætte. I 9. klasse evalueres eleven løbende i undervisningen, og der gives 3 skriftlige evalueringer med 7 trinskalaen i forthold til de faglige mål. Den første skriftlige evaluering gives i oktober / november, og standpunktskaraktererne følges op af formative skriftlige bemærkninger se ovenfor. Den anden skriftlige evaluering gives i januar måned og følges ligeledes op af bemærkninger af formativ karakter. Den sidste skriftlige evaluering er årskarakterer og prøvekarakterer, som gives i maj/ juni måned uden opfølgning af formative bemærkninger. Den skriftlige evaluering i 9. klasse suppleres af en skole hjemsamtale, hvor klasselærere og en fælles strategi for, hvordan den faglige og sociale progression skal fortsætte specielt mhp uddannelsesparathed i forhold til elevens uddannelsesønske efter 9. klasse Rammerne omkring idrætsfaget på N. Zahles Gymnasieskole: - Omklædning til idrætstøj og badning efter undervisningen er obligatorisk for alle elever i 1.- 9.klasse. - Hvis eleven ikke kan deltage aktivt i undervisningen, følges undervisningen fra sidelinjen og deltager i den mundtlige del af undervisningen. - Idrætsundervisningen afvikles i 0.-4.klasse med to faglærer pr klasse.

- Svømmeundervisningen på 5.årgang afvikles med fire svømmelærere til to klasser. - Idrætsundervisningen fra 6.-9.klasse afvikles med 3 faglærere og 2 klasser. Uddybning af hvordan der arbejdes frem mod kompetencemålene på N. Zahles Gymnasieskole: 0.-2.årgang Med udgangspunkt i en legende tilgang skal eleven have alsidige bevægelsesoplevelser og opnå alsidige kropslige færdigheder. Der arbejdes primært indenfor områderne kropsbasis og boldbasis. Der lægges vægt på elevens aktive og forpligtende deltagelse i fællesskabet omkring undervisningen. 3.-4.årgang Der arbejdes i højere grad med specifikke idrætsdiscipliner end i 0.-2.klasse. 5-årgang Eleven har svømning to gange ugentlig. Der arbejdes med forskellige svømme- og vanddiscipliner. 6.årgang: Der arbejdes der indenfor to hovedområder: kropsbasis og boldbasis, med fokus på grundlæggende idrætslige færdigheder og alsidige kropskompetencer. 7.-9.årgang: Der arbejdes indenfor følgende 6 hovedområder: - løb spring og kast - fysisk træning - dans og udtryk - boldspil og boldbasis - redskabsaktiviteter - kropsbasis Indenfor hvert områder er der fokus specifikke idrætsdiscipliner, idrætskultur og idrætsteori. Den praktiske undervisning kobles løbende til idrætsteori og tematiske emner.