bryllup år beslutningen er taget og et bryllup står for døren, starter en lang planlægningsproces. ange ting skal forberedes og besluttes før den stor dag, så det er en god idé at gå i gang i god tid et år i forvejen er ikke for tidligt. sær er der mange traditioner, som man skal tage stilling til, om man vil overholde i deres oprindelige form eller nyfortolke efter ens eget temperament. enne - beskriver de væsentligste begreber i forbindelse med bryllup både de historiske, de traditionelle og de praktiske. od læselyst og held og lykke med dit kommende bryllup! f alene undahl & ristine loug 1661 indførte den danske stat afgift på vielser. et betød, at brudgommen skulle betale en såkaldt kopulationsafgift, hvis størrelse afhang af hans sociale status. løbet af 1700-tallet blev visse befolkningsgrupper fritaget for at betale, bl.a. soldater, studenter, håndværkssvende, tjenestefolk og degne. ryllupsafgiften tilfaldt oprindeligt staten, men i 1688 fik øbenhavn del i pengene. 1792 blev afgiften ophævet overalt i anmark, undtagen i øbenhavn. or at slippe for afgiften lod mange københavnere sig vie på rederiksberg eller i vidovre. ørst i 1868 opgav øbenhavn bryllupsafgiften. dag koster det ikke noget at blive viet på rådhuset eller i kirken. t kirkebryllup kræver dog, at et sidste dog kun, hvis mindst en af jer er medlem af olkekirken. orsagen er de seneste år blevet en populær overdel til bruden, fx kombineret med et stort prinsesseagtigt skørt. ange corsager laves med broderi eller i andre lyse nuancer end hvid, og det betyder at man ofte vil kunne bruge corsagen igen efter brylluppet. an skal dog være opmærksom på, at traditionen foreskriver, at man ikke har bare skuldre i kirken. vis man vil overholde den tradition, kan man tage et sjal over skuldrene eller lade sløret dække. vis man bliver gift om vinteren, kan man bruge fx en pelsstola. rudebuketten stammer fra starten af 1800-tallet, men først efter 1. erdenskrig blev den almindeligt udbredt. følge traditionen er det gommen, der henter buketten, men i praksis er det ofte bruden, der bestemmer udseendet. ukettens blomster og farver har et helt symbolsprog knyttet til sig. vor røde roser symboliserer kærlighed, står gule roser for falskhed og misundelse. ilsvarende står liljer og kalla for renhed, akalejeakeleje for tillid, orkidé for skønhed og vedbend og efeu begge for troskab. a blomstersproget ikke er entydigt, er det vigtigste at vælge efter sin egen smag. idligere var det almindeligt, at buketten blev tørret til minde om dagen, men i dag er det måske pga. indflydelse fra amerikanske fim meget udbredt, at bruden kaster buketten ud blandt de ugifte kvinder. en pige, der griber buketten, er den næste til at blive gift. ag et kamera med! t finde den rette brudekjole kan være rudekjolen er uden tvivl noget helt særligt, men faktisk har kjolens udseende en både langvarig og uoverskuelig affære. t tip, som kan gøre processen noget lettere, er at alliere sig med en god ændret sig meget i tidernes løb. middelalderen blev den hvide brudekjole udbredt i de øverste sociale lag, dvs. hos adelen og ved hoffet. 1500-tallet veninde og et (video)kamera. år bruden er i kjolen filmes/tages et par billeder, som så kan studeres og diskuteres blev det populært med røde kjoler, hvorefter det igen blev hvid, der var den dominerende farve. hjemme i ro og mag. ruden får på landt den almindelige befolkning har der dog denne måde mulighed for at se sig selv været tradition for at blive gift i sin egns dragt. ra fra en ny vinkel, ligesom andre familiemedlemmer og veninder kan give deres midten af 1800-tallet og helt frem til 1. erdenskrig var det ligefrem mest udbredt at blive gift i en sort besyv med. kjole med hvidt slør. et kan lyde paradoksalt i dag, men dengang var sort den typiske festfarve, og det gjaldt også ved bryllupper. ørst efter 1. erdenskrig begyndte de hvide brudekjoler for alvor at blive udbredt i hele befolkningen. en hvide kjole er i dag om noget indbegrebet af brylluppet, også selvom farvens symbolik som det uskyldige og uberørte ikke længere er helt tidssvarende. 26 ryllup 118 1930erne og 40erne var det populært, at en pige samlede enører til at købe sine brudesko for. ønterne skulle være af kobber, fordi dette metal ifølge overtroen bringer lykke, og mange piger startede indsamlingen allerede i konfirmationsalderen. kikken med at samle enører blev i efterkrigstiden mindre udbredt og den forsvandt helt, da enøren blev afskaffet i 1973. ænomenet fik dog en kort renæssance, da den nye 25-øre kom på gaden i 1992. rudesko er ligesom resten af brudens udstyr omgæret af myter og overtro. ksempelvis siger man, at en brud skal lægge en mønt i sin ene sko, så kommer hun ikke til at mangle penge i sit ægteskab. igeledes siges brudeskoene at være et symbol på jomfruelighed. år gommen tager brudens sko af, er det således et symbol på defloration (sprængning af jomfruhinden). ommens påklædning er mere formaliseret end brudens, om end der foreligger et antal muligheder. r det et formiddagsbryllup, er den korrekte påklædning for gommen en jaket med grå vest eller pænt blåt eller gråt tøj. il eftermiddagsbryllup er det kjole og hvidt, eller et sæt mørkt tøj. mokingen, der ikke anses for passende bryllupstøj, stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor mændene ved selskaber samledes i særlige rygerum. or ikke at komme til at lugte af røg iførte de sig en særlig rygejakke, deraf navnet smoking. il gom eller gæster gerne bære smoking til fester, bør de ifølge etiketten bære mørkt tøj i kirken og efterfølgende klæde om. ogle vælger at lade gommen bære en knaphulsbuket lavet af samme blomster som brudebuketten. amme knaphulsbuket kan bæres af brudens far og forloveren. n forlover var oprindeligt som et vidne på, at brylluppet havde fundet sted og var gyldigt. dag har forlovere mistet sin juridiske betydning og har en praktisk funktion og en traditionel betydning inspireret af den amerikanske tradition med est an og aid of onor. gamle dage var forloveren altid en mand (ofte brudens og gommens fædre), men i dag vælger parret frit fra familien og vennekredsen. ange mand vælger deres bedste ven eller bror, ligesom bruden vælger en veninde eller en søster som brudepige (det kvindelige sidestykke til en forlover). orloverens vigtigste rolle er at sørge for, at gommen kommer til kirken i tide (ca. 20 minutter før vielsen). an venter sammen med gommen i kirken og opbevarer eventuelt parrets ringe. raditionelt holdt forloveren tale til brudeparret, men i moderne version er denne funktion på vej ud eventuelt erstattet af forloveren i rollen som toastmaster. rudepigens traditionelle rolle er at sørge for at bruden ser perfekt ud, inden hun træder ind i kirkerummet, at holde orden på hendes til tider meget lange slør, og at holde buketten under vielsesritualet. erudover er brudepigen og forloveren ofte med til at arrangere polterabenden og påtager sig også andre opgaver, som fx pyntning af kirkerum, pyntning af bil samt uddeling af risposer. å hånden bæres det ultimative billede på ægteskabets indgåelse ringen. elt tilbage fra antikken har ringen været symbol på evighed, at kærligheden aldrig holder op. rem til 1600-tallet var det kun bruden, som fik en ring, men senere blev det almindeligt at parret udvekslede ringe. er hersker uenighed om, hvorvidt vielsesringen skal bæres på højre eller venstre hånd. ogle mener højre, fordi det er denne hånd, man i kirken afgiver sit troskabsløfte med. ndre mener venstre, fordi skikken siger, at kærlighedens åre går fra hjertet og til spidsen af venstre hånds ringfinger. gså ringens materialer indeholder meget symbolik. uld og platin står pga. metallernes holdbarhed fx for evig troskab, ligesom perler symboliserer renhed, granater troskab, turkiser lykke og smaragder frugtbarhed. an man ikke få en ring på fingeren, kan man måske få et par handsker. raditionen foreskriver i hvert fald, at ved skudår må kvinden fri på skuddagen, og siger manden nej, skal han af med 12 par handsker (!). hancen byder sig næste gang den 24. februar år 2004. rstatning for dårlige bryllupsbilleder n spansk domstol har idømt en fotograf at betale et brudepar 50.000 kr. som erstatning for en række mislykkede bryllupsfotos. etten begrundede den høje bødestraf med, at et bryllup er en engangsforestilling, og at det derfor var umuligt for nogen af parterne at rette op på ulykken. 118 ryllup 27
llerede i bryllupsinvitationen kan man sende signaler om, hvilken slags bryllup gæsterne kan forvente. pecialtryk med guldskrift, købte kort eller hjemmelavede kreationer mulighederne er mange og valget jeres. vis vil sikre jer, at så mange som muligt kan komme med til brylluppet, skal invitationen ud i god tid helst tre måneder før den store dag. t sende en skriftlig invitation på et færdigtrykt kort er i øvrigt en relativt ny tradition, kun ca. 100 år har den eksisteret. gamle dage var invitationerne håndskrevne eller en bedemand blev sendt fra hus til hus for at bede gæsterne til fest via en mundtlig invitation. ed et ægteskab følger en række juridiske rettigheder og forpligtelser. isse er nedfældet i loven om ægteskabets retsvirkning, som bl.a. beskriver, hvordan begge parter skal bidrage til at varetage familiens tarv enten via penge eller via arbejdskraft. å samme måde indgår alt, hvad ægtefællerne ejer, i deres fælles formue, med mindre der er indgået aftale om særeje. ørn født inden for ægteskab får juridisk set automatisk de to parter som forældre, ligesom forældrene har fælles forældremyndighed. r parret ikke gift skal faderen bestemmes ved en faderskabssag, ligesom moderen har forældremyndigheden med mindre andet aftales. følge danske lov skal man være fyldt 18 år for at kunne gifte sig. r man under 18, skal man have statsamtets godkendelse til at indgå ægteskab. il et moderne bryllup hører en masse kysseritualer. år gæsterne begynder at klirre med glas, bestik og porcelæn, er det et tegn på, at de vil se brudeparret kysse - gerne stående på stolene. vis gæsterne herefter tramper med fødderne, der det fordi, de vil have parret til at kysse under bordet. g når bruden eller gommen forlader lokalet, er det tilladt - ja, nærmest påbudt - at gæsterne må kysse den tilbageblevne part. nder selve vielsen i kirken venter mange på et ou may now kiss the bride, men det kommer ikke, for det er en amerikansk tradition, som ikke bruges i de danske kirker. et samme gælder den bryllupsmarch, mange kender fra amerikanske film, nemlig ichard agners ryllupsmarch fra operaen ohrengrin (ere comes the ride). erhjemme bruges i stedet. endelsohn-artholdys bryllupsmarch fra n skærsommernatsdrøm. ingetone redder bryllup n mobiltelefon, som ringer under en bryllupsceremoni lyder som en katastrofe, men for et brudepar i den britiske by berdare blev det deres redning. rganisten, som skulle spille den angelsaksiske bryllupsmusik ere comes the ride, når bruden skred ned ad kirkegulvet, udeblev, og vielsen blev midlertidig udsat. fter en tid var der stadig intet syn af organisten, til gengæld havde en af gæsterne muntret sig med at afspille bryllupshymnen på sin mobiltelefon han havde sangen som sin ringetone. en snarrådige præst placerede hurtigt mobilen ved en mikrofon og så kunne bryllupsritualet gennemføres. følge gammel overtro var der dæmoner overalt, og netop i forbindelse med overgange som fx et bryllup havde dæmonerne magt. æmonerne kunne dog skræmmes væk ved at larme, så aftenen før et bryllup var det normalt, at man knuste lerpotter, tallerkener o.lign. mod parrets kommende hjem. å samme måde blev der larmet, når brudeparret forlod bryllupsfesten den tradition kender vi i dag, som dåser hængt bag parrets bil. et er også frygten for dæmoner, der gør, at gommen bærer sin brud over dørtærskelen, så kommer hun nemlig sikkert ind i sin nye tilværelse. n vigtig del af brylluppet er middagen. vad enten den står på fem-retters gourmetmenu eller det store buffetbord, bringer mad og vin gæsterne sammen og gør sit til at skabe en god stemning. r bordet tilmed veldækket og smukt, og bordplanen gennemtænkt, er oddsene for en god fest de bedste. t af festmiddagens højdepunkter er bryllupskagen. agen symboliserer frugtbarhed og overflod og laves derfor gerne så stor og prangende som muligt. ngredienserne skal ligeledes være de fineste råvarer. raditionen foreskriver, at de nygifte skal skære det første stykke sammen og spise af det samtidigt den symbolske frugtbarhed bliver derved overført til dem. r bruden ikke den første til at skære i kagen, bliver hun ifølge overtroen barnløs. et er vigtigt, at alle gæster smager kagen, ellers bringer det ulykke. 28 ryllup 118 annonce 118 ryllup 29
gamle dage var brudeparrets første nat sammen ikke et privat anliggende, tværtimod. fte blev parret fulgt til sengs, og gæsterne blev, indtil den fysiske akt var gennemført og ægteskabet dermed fuldbyrdet. erefter var parret også i juridisk forstand mand og kone, og hustruen havde ret til en morgengave. fte blev det blodplettede lagen udstillet til offentligt skue som bevis på, at bruden var jomfru, da hun blev gift. dag er bryllupsnatten omgæret med mystik og romantik spørgsmålet er, om den kan leve op til forventningerne. fter en lang og begivenhedsrig dag er det ikke mærkeligt, hvis parret mest har lyst til at sove eller snakke dagen igennem frem for at kaste sig ud i den store elskov. igegyldigt hvad lysterne er til, kan det være både romantisk og praktisk at tilbringe natten på et hotel eventuelt i brudesuiten. t vågne op i smukke og afstressende rammer kan være en rigtig god start på dagen og ægteskabet. rdet bryllup kommer af det oldnordiske brudhlaup, som betyder brudeløb. gamle dage var brudeløbet betegnelsen for den køre- eller gåtur, som det nygifte par med følge foretog fra kirken til det nye fælles hjem. ørst i 1646 begyndte man at indføre vielser i kirkebøgerne, så brudeløbet var vigtigt på den måde, at det skaffede vidner på ægteskabet indgåelse. kulle et ægteskab dokumenteres, var man før kirkebøgernes tid nemlig nødt til at føre vidner. unstner søger brudekjoler il du give din brudekjole en anden skæbne end at støve til i klædeskabets mørke, kan du donere din kjole til kunstneren er eble, som søger op mod 3.000 brudekjoler til et kunstprojekt til forårsudstillingen på harlottenborg i øbenhavn. er eble lover at passe godt på kjolerne og behandle dem med kærlighed og omsorg. rudekjoler kan sendes direkte til kunstneren på adressen estend 1, 2. tv, 1666 øbenhavn. rdet polterabend stammer fra tysk og består af poltern, som betyder at larme, og abend, som betyder aften. kikken stammer fra 1800-tallet, hvor polterabenden var et lystigt gilde for gommen aftenen før hans bryllup. moderne version handler en polterabend mere om godt samvær og fælles oplevelser, end om at få raset af inden ægteskabet. et lader også til, at den før så udbredte tendens til at gøre polterabenden til en offentlig ydmygelse af den vordende gom/brud, er ved at ebbe ud. dag dyrker man fællesskabet i form af fælles aktiviteter. ændene rappeller, spiller paintball eller kører gokart, mens pigernes polterabend står på begivenheder som dans, håndlæsning og personlig pleje. lle arrangementer er hemmelige for bruden/gommen. n hurtig bryllupsquiz. e svarene nederst på siden. 1. vor mange bryllupper fandt sted i anmark i 2001? : 26.448 : 31.513 : 36.567 2. vad er mest almindelige alder at blive gift? : 25 år : 29 år : 33 år 3. vor stor en andel af vielserne i 2001 var kirkelige? : 41,8% : 55,2 : 68,9% 4. vor mange par blev skilt i 2001? : 10.814 : 14.597 : 18.531 ed hristian den femtes anske ov fra 1683 blev kirkelig vielse til den eneste lovlige måde at blive gift på, og først i 1851 kunne man blive borgerligt viet, hvis man opfyldte visse betingelser. ørst i 1922 ændredes gteskabsloven, så alle par kunne indgå borgerligt ægteskab. n borgerlig vielse foregår typisk på rådhuset, og er en hurtig og mindre formel handling end i kirken. orgmesteren eller dennes stedfortræder forestår vielsen, som består af en kort og standardiseret tale, en vielse og evt. udveksling af ringe. er er sjældent plads til mange gæster i ådhusets vielseskontor, så det er kun de nærmeste, der kommer med her. mvendt er man velkommen til at spørge, om borgmesteren vil forestå vielsen andetsteds, fx hjemme i haven, men han er ikke forpligtet til at gøre det. å rådhuset vil der nogle gange være faste tidspunkter for vielser, mens man i kirken kan vælge enten et formiddagsbryllup (typisk omkring kl. 11) eller et eftermiddagsbryllup (typisk kl. 14 eller 15). t gammelt ritual, som er blevet moderne igen, omhandler brudens strømpebånd. an har i mange århundreder haft forskellige skikke i uropa, der handlede om, at brudens strømpebånd skulle tages af og vises frem eller kastes ud til de mandlige gæster. dag sker det ofte under festen, at manden tager strømpebåndet af konen og kaster det ud mellem de ugifte mænd. et kan ses som en symbolsk defloration og bringer i øvrigt lykke til den, der griber strømpebåndet. uizsvar: 1 2 3 4 30 ryllup 118 ndtil 1799 blev et brudepar først trolovet. et vil sige, at de erklærede over for en præst og nogle vidner, at de ville gifte sig med hinanden. en egentlige vielse skete først senere. rolovelse var bindende, så man kunne ikke uden videre slå op, og gifte sig med en anden. elt frem til 1969 indeholdt gteskabsloven en paragraf om, at hvis en forlovelse blev brudt, skulle den hovedansvarlige for bruddet betale erstatning til den anden part. å landet var det almindeligt at folk flyttede sammen og sov sammen når trolovelsen var overstået. erfor var en del almuekvinder gravide eller nybagte mødre, når de blev gift. rudens udstyr er et kapitel for sig. dover kjolen skal hun bære særligt tilbehør, som siges at bringe lykke: oget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. undamentalt set skal bruden være iklædt nyt tøj, fordi hun træder ind i en ny verden. et gamle skal bringe det bedste fra brudens tidligere verden over i den nye, og det lånte skal gerne være lånt af en i forvejen gift kvinde, da det så skal smitte af på den nygifte. en blå farve står for troskab. er er også dem, der mener, at man skal have noget rødt på, dels fordi det er kærlighedens farve, og dels fordi den røde farve på mange måder er central i anmark. nden klokken 12 om natten skal brudevalsen danses ellers bringer det ulykke. rudeparret er de eneste, der danser, mens gæsterne står omkring og klapper. æsterne kommer langsomt nærmere og slutter til sidst helt tæt om parret. etydningen af dansen var oprindeligt at signalere, at ægteparret i deres nye tilstand kun måtte danse med andre gifte og altså ikke med singler. 1800-tallet var det derfor ikke ualmindeligt, at dansen startede med, at konen blev danset ind i de giftes rækker. et foregik ved, at hun først dansede med de ugifte piger, dernæst med de gifte kvinder og slutteligt med sin mand. ed mindre man er erfaren udi klassiske danse, kan det anbefales at øve sig på brudevalsen. en tilhørende musik, som er komponeret af iels. ade til balletten t olkesagn, kan lånes på biblioteket. 3 1 2 6 7 118 ryllup 31 4 5
de seneste år er internettet for mange blevet en naturlig del af det at holde bryllup. els kan nettet bruges som inspirations- og informationskilde, men lige så ofte bliver det anvendt til at lave bryllups-websites for kommende eller nygifte brudepar. ange par etablerer et website, allerede før de skal giftes, så hele verden kan følge med i forberedelserne. e bruger dels websitet til at fortælle om frieriet, om polterabenden o.lign., men giver også en masse praktiske oplysninger videre til brylluppets gæster. et kan være kirkens og restaurantens beliggenhed, bryllupsdagens program, transportmuligheder, ønskeseddel, gæsteliste osv. ogle går endda så langt, at de lader brylluppet transmittere live på internettet, så bekendte, som ikke er med til festen, alligevel kan følge med. fter den store dag kan parret lægge fotos fra brylluppet ud på websitet, som således bliver et minde om hele forløbet fra frieri til bryllupsdag. ngarskfødt skuespillerinde bosat i og ophavsmanden til citater som n kvinde bør gifte sig af kærlighed og blive ved, indtil hun finder den, vor mange ægtemænd jeg har haft? ltså, udover min egen? og t blive skilt bare fordi man ikke elsker manden, er næsten lige så dumt som at gifte sig, bare fordi man elsker ham. sa sa abor har i øvrigt været gift ni gange. annonce ogle vil sige, at når først en kvinde er blevet gift, ændrer hun personlighed. en før så søde kæreste bliver til en sur kælling en xantippe. antippe er et populært udtryk for en strid og vranten hustru, som gør alt for at forpeste sin mands liv. avnet antippe stammer fra den græske filosof okrates hustru, som i det gamle then var kendt som en arrig, stridslysten og ondsindet kvinde med et dårligt temperament kort sagt personificeringen af en rappenskralde. en danske digter hristian alster beskriver i verset et daarlige ifter- aal fra 1722, hvordan en mand på frierfødder skal vogte sig at vælge sin brud efter hendes skønhed, men bør udvælge en kone efter hendes gudfrygtighed, ærbarhed og dydighed. aa snart hun faaer nu oden ind, andens uus at raade, trax yttres hendes onde ind, g aarskab overmaade. nart hun som een antippe gaaer, g stedse anden harmer; un spodsk og underlig sig skaaer, un skielder, bander, larmer, skriver hristian alster om den dårlige hustrus adfærd. dag kan man trøste sig med, at langt de fleste brudgomme kender deres bruds gode såvel som dårlige sider særdeles godt, inden de siger ja til hinanden ved alteret. et er så yndigt at følges ad er uden tvivl en af de mest populære salmer til et kirkebryllup, selv om rundtvig oprindeligt skrev salmen til et sølvbryllup. ndre klassikere i kirken er en signede dag med fryd vi ser, p al den ting som ud har gjort og østen stiger solen op. irka to uger før brylluppet vælges tre salmer, når mødes med præsten for at fortælle lidt om jer selv, så prædiken kan gøres personlig. ræsten kan som regel hjælpe med at udvælge samlerne, hvis parret selv er i tvivl. almebogen indeholder otte deciderede bryllupssamler, men ofte tillades også sange, som ikke findes i salmebogen, fx n yndig og frydefuld sommertid, som oprindeligt er en folkevise. så fald skal parret selv sørge for at fotokopiere sangen, så kirketjeneren kan lægge den ud på bænkene i kirken, før gæsterne ankommer. itterær bryllupsbog itteraturinteresserede brudepar eller brudepar, som bare gerne vil læse andres tanker om bryllup og ægteskab har i rigt mål mulighed for dette i bryllupsbogen å tilspørger jeg dig, hvis tekster stammer fra så forskellige steder som biblen, folkeviser, digte, romaner, ordsprog og citater. eksterne spænder over 800 år, og blandt forfatterne er.. ndersen, øren ierkegaard, aren lixen, laus ifbjerg, ise ørgaard, uzanne røgger og ove itlevsen. å tilspørger jeg dig, samlet af iels irger amberg, yldendal, 324 sider, 248 kr. 32 ryllup 118 118 ryllup 33
t ægteskab et en juridisk og samfundsmæssig institution, hvor en mand og en kvinde binder sig til hinanden. gteskabet er en oldgammel tradition, der sikrer stabile forbindelser og videreførelse af slægten. ed den katolske kirkes indførelse i anmark omkring år 1000 blev en række kristne ritualer tilføjet de gamle skikke, og endnu i dag er et bryllup et mix af kristendom og gammel overtro. ør i tiden var det slægten, som bestemte, hvem man skulle giftes med, men i 1800-tallet blev de implicerede parter medbestemmende på den måde, at et ungt par kunne forlove sig med forældrenes tilladelse. dag er ægteskabet en bekræftelse af et pars kærlighed til hinanden, mere end et spørgsmål om slægtens overlevelse. e fleste par har levet sammen før brylluppet og har måske endda børn sammen, så ægteskabet har her funktion som et kærlighedsritual, der desuden har indflydelse på éns økonomiske status i forhold til hinanden. ryllupsgaver hører til de faste indslag ved et bryllup. ogle par tillader sig at sende en ønskeliste ud sammen med indbydelsen, andre lader en ven eller et familiemedlem stå for koordineringen af gaveønskerne. odtagelse og udpakning af gaver kan også gøres på forskellig vis. oldes der en bryllupsreception, kan parret pakke ud her, eller man kan vente til efter middagen. ndre igen vælger at tage gaverne med hjem og pakke dem op dagen efter. usk at holde rede på, hvilke gaver, der er fra hjem kan evt. alliere jer med en gæst, som skriver gaver og giver ned. følge overtroen må man ikke give brudeparret knive eller knappenåle, for knappenåle og knive skal kærlighed fordrive. an kan dog omgå overtroen ved, at brudeparret betaler giveren et par småmønter for gaven. ærkeligt nok må man gerne give synåle og skeer, for synåle og skeer skal kærlighed formeer. vert år, sin bryllupsdag. fter et år holder man papirbryllup, efter to år bomuldsbryllup og så videre. older både helbred og ægteskab, kan man opnå at have atombryllup efter 75 år sammen. et længstvarende ægteskab registreret i anmark holdt i 77 år (1920-1997, enry og nna hristensen). lle, der fejrer deres 60-, 65-, 70- og 75-års bryllupsdag modtager en hilsen fra kongehuset. ryllupsdage 1 år apirbryllup 2 år omuldsbryllup 3 år æderbryllup 4 år lomsterbryllup 5 år ræbryllup 6 år ukkerbryllup 7 år ldbryllup 8 år ronzebryllup 9 år ilbryllup 10 år inbryllup 11 år tålbryllup 12 1 2 obberbryllup 13 år niplingsbryllup 14 år lfenbensbryllup 15 år rystalbryllup 16 år ånebryllup 17 år metystbryllup 18 år argueritbryllup 19 år ranatbryllup 20 år porcelænsbryllup 21 år urkisbryllup 22 år lliancebryllup 23 år ulipanbryllup 24 år aratbryllup 25 år ølvbryllup 30 år erlebryllup 35 år oralbryllup 40 år ubinbryllup 45 år afirbryllup 50 år uldbryllup 60 år iamantbryllup 65 år rondiamantbryllup 70 år ernbryllup 75 år tombryllup 34 ryllup 118