AJSTRUP SOGN. 28. ÅRGANG JUNI - JULI 2015 Nr. 3



Relaterede dokumenter
AJSTRUP SOGN. 27. ÅRGANG JULI/AUGUST Nr. 4

AJSTRUP SOGN 24. ÅRGANG MAJ / JUNI NR. 3

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Henrik. September 2008 Side 3

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Sorgen forsvinder aldrig

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

juli august september

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

AJSTRUP SOGN. 26. ÅRGANG JULI / AUGUST Nr. 4

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

AJSTRUP SOGN. 28. ÅRGANG APRIL - MAJ 2015 Nr. 2

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Nr 4. juli/august årg.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

November ÅRGANG

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

Konfirmand i Mølholm kirke

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke (synges af Fyrafenskoret) 305 // v Prædikentekst: Johs.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx


Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Mariæ Bebudelsesdag d Luk.1,26-38.

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

AJSTRUP SOGN. 28. ÅRGANG AUGUST - SEPTEMBER 2015 Nr. 4

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Studie. Den nye jord

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Konfirmand i Mølholm kirke

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

2016 oktober november december

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Ullerup Bæk Skolen - Ingen af os er så god, som vi er når vi er sammen! v. Jan Th. Voss. Kære elever, forældre og medarbejdere.

Kirkens aktiviteter Til de kommende konfirmander At gå til præst

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.

Jeg bygger kirken -4

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Nyhedsbrev. august september oktober

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Jeg bygger kirken -1

Tale til sommerafslutning 2011

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Transskription af interview Jette

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Konfirmand i Mølholm kirke

Tro og ritualer i Folkekirken

Thomas Ernst - Skuespiller

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

AJSTRUP SOGN. 24. ÅRGANG JULI / AUGUST Nr. 4

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Pause fra mor. Kære Henny

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

14. søndag efter Trinitatis

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

Transkript:

28. ÅRGANG JUNI - JULI 2015 Nr. 3 50 års konfirmationsjubilæum guldkonfirmation Sogneudflugt 2/7 til Moesgaard Museum Præsten skriver: Kære 60-årige læser Konfirmandfoto 2015 Kirkefrokost 21/6 Kirkelig vejviser Navnlig navne Alene.nu Hvert træ nu pranger med sit løv, og jorden dækker til sit støv med sommergrønne klæde, og skønnere er liljens pragt end Salomon i al sin pragt på gyldne kongesæde. Den danske Salmebog nr. 726 v. 2 Paul Gerhardt 1653 / Chr. M. Kragballe 1855. AJSTRUP SOGN

Præsten skriver v/ sognepræst Karin Braüner Mikkelsen Kære 60-årige læser (andre må godt læse med) I efteråret skrev jeg et brev til en 90-årig læser. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan det er at være 90 år. Det skal jeg heller ikke. Jeg har lettere ved at forestille mig, hvordan det er at være 60 år. Og alligevel, så ligger det også langt væk fra min hverdag med børn, arbejde, familie og venner, selv om flere på min alder er begyndt at blive bedsteforældre. Nogen gange skal man heller ikke forsøge at sætte sig i andres sted. Det kan let blive arrogant. Vi kan dele hinandens glæder og sorger. Nogen gange kan vi mærke hinandens sorger og glæder. Men hvordan det er, at være i hinandens sted, er en umulighed. Vi kan lytte, når andre vil fortælles os om deres livssituation. Men forstå, hvordan det er at være dem, kan vi ikke. Jeg er ikke 60 år endnu, og jeg er først ved at finde ud af at være ydmyg overfor andres livssituation. Det er så let at tænke: Hvis jeg var dig, ville jeg gøre sådan og sådan. Men det er jeg ikke. Jeg kan ikke mærke graden af overskud eller underskud hos andre end mig selv, følsomhed eller robusthed, glæde eller sorg, forventning eller bekymring. Men jeg kan lytte, høre, hvordan andre oplever deres situation fra deres synsvinkel. Har man fundet ud af det, når man er 60 år? Det vil jeg gerne være bedre til. Jeg vil også gerne blive mindre dømmende og blive mere bevidst om, at min tid ikke skal bruges til at slå andre oven i hovedet eller at få dem til at føle sig mindre. Jeg vil gerne blive bedre til at prioritere min tid, så jeg bruger min tid på det, der får andre til at vokse, giver mening for mig selv og ikke mindst, så jeg får taget ansvar for de mennesker, hvis liv griber ind i mit. Jeg skal ikke træffe deres valg, men den del af mit liv, stor eller lille, som griber ind i deres, skal jeg tage ansvar for. Jo, jeg er ved at finde ud af, at jeg ikke lever evigt, og at den spændstighed jeg havde som 20-årig ikke kommer igen, og at de muligheder jeg havde den gang, har jeg ikke længere. Jeg skal ikke begynde på en ny uddannelse i en helt anden retning, jeg får ikke flere børn. Nu må jeg bære konsekvenserne af de valg, jeg traf en gang, og det er vel det, der modner mig. Jeg kan gøre mig til et ynkeligt offer, der tænker, at ingenting i mit liv, er mit eget ansvar. Men det er vel skyld, der giver et menneske værdighed. Jeg får vel værdighed, når jeg tør se mig selv i øjnene og tage konsekvenserne af mine valg. Jeg kan også gøre mig til et usårlig, forstenet og arrogant menneske, der ikke tilskriver andre, at de har haft indflydelse på mit liv, så jeg giver mig selv al ære for det, jeg har nået og blevet, og ikke viser taknemmelighed overfor nogen eller noget. Så er grunden til ensomhed lagt, for hvem kan have et forhold til nogen, der ikke både giver og modtager? Det er vel i relation til andre mennesker, at jeg er blevet den, jeg er. Samtidig er jeg også ved at finde ud af, at jeg nogen gange er smertelig magtesløs. Når jeg er sammen med andre mennesker, hvor livet er brudt sammen, formår jeg sjældent at gøre noget ved det. Alligevel har jeg magt til at gøre en forskel. Jeg kan turde at gå med ind i mørket og holde et lys, et håb op. Jeg kan ikke ændre på det, der har fået deres liv til at bryde sammen. Men jeg kan være sammen med dem, der er ramt. Jeg fristes tit til at komme med et det skal nok gå. Jeg vil ikke nøjes med at holde et lys eller 2

et håb op for den eller de ramte. Jeg vil hellere holde en illusion om mirakler op. Men så ødelægger jeg jo mere, end jeg gavner. Hvis dem ramte tror, at det ikke skal gå, og jeg så forsøger at bilde den ramte illusionen om mirakler ind for at beskytte mig selv, efterlader jeg i stedet for den ramte i et dybt mørke af ensomhed, fordi jeg ikke tør se min egen magtesløshed i øjnene. Så kommer jeg jo i stedet til at forlange af den ramte, at han eller hun skal beskytte mig i stedet. Kære 60-årige. Du står vel på kanten til at skulle tage stilling til, hvor lang tid, du endnu skal være på arbejdsmarkedet? Jeg hørte en af mine venner, der lige havde forladt arbejdsmarkedet sige: Man skal lære at være ingenting. Sætningen har klang af vemod over, at en periode er forbi, og man ikke længere kan hænge sin identitet og sit selvværd op på den status, man fik på arbejdsmarkedet og den titel eller rolle, som arbejdsmarkedet gav en. Det er vel nærmest som at skrælle et løg. Frygten for, at der på et eller andet tidspunkt, ikke er mere tilbage, når alle lagene er skrællet af, og at man så går op i glemsel. Men, kære 60-årige, det gode du har gjort for andre, de små puf fremad, pustene i nakken, så andre mennesker har fået mod, omsorgsfulde ord, så andre har følt sig elsket og værdsat, de forsvinder ikke. Måske er det som ringe i vandet, når man har kastet en sten. Ringene bliver mindre og mindre tydelige, jo længere væk og jo længere tid der går fra det sted og det tidspunkt, hvor stenen blev kastet, men til gengæld bliver ringende større og større. Vi sætter spor. Måske sætter vi også spor, som vi ønsker at få slettet ligesom fodspor i sand, som bølgerne visker ud. Spor, hvor vi har ødelagt noget for andre mennesker, og hvor vi håber på, at de ikke finder ud af, at det faktisk var os, fordi vi er flove over det. Så er det vel forsoning, der skal til. Ikke forsoning som glemsel, hvor vi forklejner den lidelse, som andre har fået, så deres skam bliver endnu større, men forsoning, så vi kan komme videre og forhåbentlig lære lidt af det, så det ikke sker igen. Vi kan ikke forlange, at andre skal tilgive os, og andre kan ikke forlange af os, at vi skal tilgive. Nogen gange magter vi kun at tilgive lidt af gangen. Behovet for forsoning bog tilgivelse bliver vel større, jo ældre vi bliver. Måske er det så venner eller familie eller frivilligt arbejde, hvor andre kan få glæde af din vid og erfaring, der skal til at fylde mere, når du er på vej ud af arbejdsmarkedet. For der er brug for dig. Du kan ikke leve de unges liv eller træffe deres valg, men der er behov for ører, der kan lytte, hænder, der kan kærtegne, øjne, der vil se med kærlige blikke og fødder, der vil gå hen til dem, der har behov for hjælp fra et medmenneske. Også selv om det kan være, at man ikke både har hænder, fødder, øjne og øre, men kun nogen af delene. Samtidig håber jeg, at du vil give andre lov til at være hænder, fødder, øjne og øre for dig. Intet menneske er en ø. Uanset om du vil det eller ej, griber dit liv ind i andres og berører dem. Du er ikke ligegyldig! Nej, du kan ikke leve de unges liv eller træffe deres valg, og forsøger du at gøre dig klog på deres vegne og endda ytrer dig om det uden at være blevet spurgt, så kan det godt være, at du med rette får en verbal lussing. Selv om jeg hverken kan påstå, at jeg er ung længere, men heller ikke er 60 år endnu, ønsker jeg også at træffe mine valg. Måske kommer jeg til at forsøge at ville gøre mig klog på dine vegne, fordi jeg synes, at du er ved at falde af på den. Så er det dig, der må markere, at det kan jeg ikke tillade mig. Kære 60-årige. Jeg ser dig for mig på vej op af et bjerg. Din kondition er ikke så god, som den var en gang. Du bliver lettere forpustet end for 20 år siden. Men til gengæld har du vel en bedre udsigt, et bedre overblik. Jeg glæder mig til, at jeg selv når længere op af bjerget, for der er mange sammenhænge, jeg forhåbentlig kommer til at gennemskue, puslespil, hvor brikkerne endnu ikke passer sammen, og samtidig vil jeg også have lov til at være der, hvor jeg er lige nu. Kærlig hilsen en i 40 erne 3

Kirkelig vejviser: (Yderligere / uddybende oplysninger med hensyn til personregistrering, herunder nærmere oplysninger om indgivelse af digitale anmeldelser kan fås på hjemmesiden: www.borger.dk og på hjemmesiden www.personregistrering.dk. Du kan også kontakte præsten for yderligere oplysninger). Fødsel: Forældre skal kun anmelde fødslen til præsten i bopælssognet, hvis der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen. Ugifte forældre kan i reglen få faderskabet registreret ved at afgive en omsorgs- og ansvarserklæring til præsten senest 14 dage efter barnets fødsel. Dette skal ske digitalt via siden www.borger.dk. Barnedåb: Kontakt præsten for at aftale tidspunktet. Inden dåben kommer præsten på besøg, hvor der aftales nærmere om navn, faddere og selve dåben. Navngivelse og navneændring: Ansøgning om navngivelse uden dåb samt om navneændring skal indgives digitalt via siden www.borger.dk. Alle børn skal tildeles et navn ved dåb eller navngivelse senest 6 måneder efter fødslen. Bryllup: Tid og sted aftales med præsten. Ægteskabspapirer ordnes forud hos bopælskommunen (Aalborg: Vielseskontoret, Rantzausgade 6, 9000 Aalborg. Tlf. 99 31 31 31). Her udfærdiges en prøvelsesattest, der sammen med parrets dåbsattester afleveres til præsten. Dødsfald: Anmodning om begravelse eller ligbrænding indgives til præsten i 4 afdødes bopælssogn snarest muligt efter dødsfaldet. Anmodningen indgives digitalt via siden www.borger.dk. Lægens dødsattest afleveres. Attester for afdøde forevises såfremt det er påkrævet. Begravelse / bisættelse: Tid og sted aftales med præsten. De pårørende har en samtale med præsten om salmer mv. Gravsted: Vedrørende valg af gravsted og pasning af gravsteder kontaktes kirkegårdskontoret på tlf. 98 26 10 70, telefontid daglig 11-12. Kirkebogførende sognepræst: Provst Ole Rysgaard Madsen Klitgårdsvej 30-9382 Tylstrup. Tlf. 98 26 14 38 / Fax 98 26 14 60. E-mail: orma@km.dk

Alene.nu Hjælp til dem der er alene.nu (Artiklen hentet fra Aalborg Stiftsavis 2015 nr. 1). Skilsmisse er et følsomt emne, også inden for folkekirken. Derfor har Stiftsrådet udpeget skilsmisse som et fokusemne, og sognepræst i Kgs. Tisted, Christian Grund Sørensen, har lavet hjemmesiden alene.nu som centrum i et projekt for fraskilte. Christian Grund Sørensen er udmærket klar over, at skilsmisse er et kontroversielt emne i folkekirken. Men mens skilsmisserne vokser i antal og bliver et vilkår for stadig flere par, oplever Christian Grund Sørensen, at problemstillingen ikke har meget plads i kirkens verden. Der er ingen kurser for præster i at håndtere skilsmisseramte, og selv om mange separerede og fraskilte kommer ud i identitetskriser og eksistentielle kriser, er der ikke fokus på det i sjælesorgen. Her ligger fokus traditionelt set på sygdom og død. Det har blandt andet gjort, at der nu findes hospitals- og hospicepræster og også en enkelt AIDS-præst. Svært at tro på kærligheden Christian Grund Sørensen forklarer, at skilsmisse er en livskrise på linje med sygdom og død, for også i skilsmisser forsvinder tilværelsens fundament og trygheden i troen på kærligheden og kernefamilien. Hvert år bliver 38.000 mennesker skilt. Det svarer til antallet af indbyggere i Viborg, forklarer Christian Grund Sørensen. Og her taler vi kun om gifte par, der går fra hinanden, pointerer han og fortsætter: Vi ved ikke, hvor mange papirløse forhold, der går i opløsning, så der er også et stort mørketal, vi skal forholde os til. Set i lyset af de mange skilsmisser undrer Christian Grund Sørensen sig over, at der ikke findes skilsmissepræster eller tidligere har været projekter som alene.nu. Han oplever, at mange fraskilte forlader den kirkelige sammenhæng, fordi de ikke møder forståelse for deres situation. De 5 står tit alene med svære følelser som skam, utilstrækkelighed og dæmonisering. Så der er brug for hjemmesiden, mener han. Også børnene bliver ramt. For Christian Grund Sørensen, der selv er fraskilt far til fem, er det vigtigt, at folkekirken forholder sig til de problemstillinger, skilsmisser fører med sig, for det handler ikke kun om det par, der går fra hinanden. For eksempel bor en tredjedel af alle børn kun med den ene forælder eller bor på skift hos far og mor, og det skal folkekirken tage højde for til familiegudstjenester, mener han. En skilsmisse påvirker også bedsteforældrene og den øvrige familie, og de har også brug for at finde rum i folkekirken, er hans holdning. Derfor håber han, at alene.nu kan hjælpe mange af de mennesker, der har brug for støtte i forbindelse med en skilsmisse. Indtil videre kører projektet, som alene.nu er en del af, i hele 2015. Læs mere i Aalborg Stiftsavis 2015 nr. 1, samt på hjemmesiden www.alene.nu

Guldkonfirmation Af Jens Erik Jensen Lørdag den 25. april 2015 sad vi, 26 piger og drenge, i den modne alder, og lyttede til Ole Rysgaard Madsen som fortalte os, at på denne dag og dette klokkeslæt for nøjagtig 50 år siden blev vi konfirmeret. Alle var tavse og eftertænksomme, hvor var al den tid dog blevet af. Snakken var ellers gået livligt og gensynsglæden var stor, da vi lidt før kl. 11 mødtes foran kirken. Nogle var lette at genkende, medens andre måtte ty til præsentation. Ideen til højtideligheden havde jeg fået af en bekendt, som skulle til guldkonfirmation i Sønderjylland, hvor traditionen har været kendt i mange år. Da jeg foreslog Madsen noget sådant, var han meget begejstret, det ville blive den første af den slags i Ajstrup. Planlægningen startede op i efteråret 2014, ved Ved gensynet efter de 50 år gik snakken med det samme livligt her i våbenhuset i kirken. Foto: Bjarne Thomsen. at jeg kontaktede de af guldkonfirmanderne, som jeg stadig har forbindelse med. Der kom dog først rigtig gang i sagerne, da jeg fik fat i Kristian Thomsen (konfirmand/medarrangør), som stadig har familie boende i Tylstrup. Kristian fik det sat i system, og inden længe havde vi et regneark med mailadresser og tlf. nr. på langt de fleste. I januar 2015 havde vi positive tilbagemeldinger fra 26 ud af 28 mulige. Kristian og jeg holdt mange statusmøder per telefon og udover utallige mails, blev det også til 2 møder hos ham i Skanderborg, hvor vi fik lavet selve indbydelsen og den senere bindende tilmelding. Vi blev helt høje, når vi kunne sende hinanden en mail om, at nu var der endnu en tilmelding samt endnu en tilkendegivelse af, at det var et fantastisk initiativ, vi her havde taget. Egentlig var vi 31 konfirmander, men desværre er 3 døde i mellemtiden, dem ærede vi efter andagten ved at lægge en buket ved Bent Johan 6

Hansens grav, da han er den eneste af de 3, der ligger begravet i Ajstrup. Fra kirken gik turen til Tylstrup Skole for at gense lokalerne og opfriske minder og gode historier. Det var pensioneret lærer Bente Froch Jensen, der viste os rundt. Med nogen forsinkelse, åh ja alle de minder, ankom vi til Sognets Hus, hvor vi spiste et velfortjent måltid. Der blev holdt taler, hvor vi på skift rejste os og fortalte, hvordan og med hvad, de 50 år var gået. Til vores, og også deres egen, store glæde deltog vores konfirmationspræst Ib Wolfhagen og vores gamle lærer Søren Laursen i hele dagens arrangement, godt gået da begge er 20 år ældre end os guldkonfirmander. Stemningen var fra starten fantastisk og alle var enige om, at det, der havde gjort denne dag til noget særligt, var, at den kirkelige begivenhed var sat i centrum og at det dermed ikke bare var en klassefest. Et forhold som Ib Wolfhagen fremhævede så glimrende i sin tale. Til slut en stor tak til kirkepersonale, skole og alle der gjorde denne dag mulig for os. Det var en uforglemmelig dag med oplevelser og erindringer, som vi vil bære hos os altid. Jens Erik Jensen tidl. Hedensvej 3, Tylstrup 26 feststemte guldkonfirmander stående, med tidl. sognepræst Ib Wolfhagen og tidl. lærer Søren Laursen siddende forrest, flankeret af Ole Rysgaard Madsen og Arne Thomsen. Foto: Bjarne Thomsen. 7

Dåb og velsignelse i Ajstrup Kirke DÅB DÅB 15.03.15: Søren Peter Olesen, Luneborgvej 67 H, Tylstrup. 22.03.15: Clara Sofia Obel Løth, Pogevej 8, 9382 Tylstrup. DÅB DÅB 05.04.15: Oliver Itkin Jensen, Luneborgvej 47, Tylstrup 26.04.15: Tristan Christensen, Mølledamsvej 5, Tylstrup. DÅB Velsignelse 10.05.15: Marius Pedersen, Vildmosevej 351, Tylstrup. 23.04.15: Mogens Illum Ovesen og Susan Marsilla Siador, Tylstrup. 8

Kalender - Riv ud og gem! De enkelte arrangementer annonceres i Kirke-Nyt og Vodskov Avis. - Ret til ændringer forbeholdes. juni 2015: august 2015: Tirsdag d. 16. juni kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Søndag d. 21. juni kl. 10.00: Gudstjeneste med efterfølgende sommerfrokost. Tilmelding nødvendig. juli 2015: Torsdag d. 13. august kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Onsdag d. 19. august kl. 18.30: Aftenudflugt til Hals Kirke. Tilmelding nødvendig. Onsdag d. 26. august kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Torsdag den 2. juli: Sogneudflugt til Moesgaard Museum ved Aarhus. Tilmelding nødvendig. Sommerfrokost Gudstjeneste i Ajstrup Kirke søndag d. 21. juni kl. 10.00. Gudstjenesten efterfølges af kirkefrokost i Sognets Hus med en dejlig frokost, hyggeligt samvær, fællesang og en god historie at gå hjem på! Traktementet koster 25,- kr. for voksne og 10,- kr. for børn. Tilmelding til spisningen senest torsdag d. 18. juni til Margit Nonbo, tlf. 40 68 97 19. Alle er velkommen kirkebilen kører. Menighedsrådet. 9

Sogneudflugt torsdag d. 2. juli Målet for årets sogneudflugt er Moesgaard Museum ved Aarhus Først kører vi til den lille by Hørning mellem Aarhus og Skanderborg, hvor middagen indtages på Hørning Kro. Herefter kører vi den korte vej til Moesgaard Museum. Her skal vi opleve det nyindrettede museum, der ud over at være en arkitektonisk perle også er et kulturhistorisk museum i international klasse. Museets udstillinger er bygget op efter oplevelsesorienterede principper, så både børn, unge og ældre vil finde sig godt tilpas. Vi har arrangeret rundvisning ved guider. Man vælger mellem en generel rundvisning og en rundvisning i særudstillingen den første kejser (om Kinas terrakottahær højst 20 deltagere). Efter rundvisningen vil der være mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd, f.eks. i de dele af udstillingen som rundvisningen ikke omfattede. Der er også mulighed for at nyde den storslåede natur omkring museet museet er placeret i udkanten af Marselisborgskovene. Menighedsrådet medbringer kaffe, som vi får på et passende tidspunkt i museumsområdet. Afgang fra Sognets Hus kl. 10. (Bemærk tidspunktet!) Forventet hjemkomst kl. ca. 19. Pris: 150,- kr., inkl. entré og middag på turen. Beløbet betales undervejs. Tilmelding senest torsdag d. 25/6 til: Margit Nonbo, tlf. 40 68 97 19 10

Lidt af hvert... KFUM-spejderne Sulsted-Tylstrup Gruppe KFUM-spejderne har aktiviteter i følgende aldersgrupper. For nogle aldersgrupper findes aktiviteten både i Sulsted og Tylstrup, for andre er den slået sammen. Bævere (Bh. Kl. + 1. kl.) Ulve (2. kl. + 3. kl. + 4. kl.) Spejdere (5. kl. - 17 år) Rovere (17 år og opefter) For nærmere oplysninger om den enkelte enheds program og mødetid og -sted bedes man kontakte gruppeleder Tonnie Ehlers, tlf. 98 26 24 25. Går du rundt med en hemmelig drøm om at blive spejderleder - eller kunne du bare godt tænke dig at få nogle dejlige friluftsoplevelser sammen med en af ovennævnte aldersgrupper af børn og unge og med andre ledere? - Så prøv at kontakte gruppelederen for at høre nærmere om mulighederne. De nu værende ledere vil gerne dele deres mange gode oplevelser med dig, hvis du er interesseret. Gratis Kirke-Taxa Ring til 98 82 17 00 2-1 1 /2 time før gudstjenesten. Så bli r du hentet og bragt på din bopæl. Gudstjenester på Solgården Ca. 1 gang i måneden afholdes der gudstjeneste på Solgården. Gudstjenesterne afvikles på Gavlen og er åbne for såvel beboerne som for pårørende og andre interesserede. juni - august er datoerne: Tirsdag den 2. juni kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Tirsdag den 7. juli kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Tirsdag den 4. august kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Før gudstjenesten serveres der kaffe, fra kl. 14.30. Besøg og hjemmealtergang Præsten kommer gerne rundt på besøg til en snak om stort og småt. Ring blot hvis du ønsker besøg. Præsten holder også gerne hjemmealtergang for bevægelseshæmmede og andre, der har svært ved at deltage i søndagens gudstjeneste. Det er ikke til ulejlighed, så kontakt roligt en af os. 11

Gudstjenester Telefontavle 7. juni kl. 10 1. s. e. trin. Luk. 16,19-31 Karin Braüner Mikkelsen 14. juni kl. 10 2. s. e. trin. Luk. 14,16-24 Ole Rysgaard Madsen 21. juni kl. 10 3. s. e. trin. Luk. 15,1-10 Karin Braüner Mikkelsen KIRKEFROKOST 28. juni kl. 10 4. s. e. trin. Luk. 6,36-42 Ole Rysgaard Madsen KAFFE 5. juli kl. 10 5. s. e. trin. Luk. 5,1-11 Ole Rysgaard Madsen 12. juli kl. 10 6. s. e. trin. Matt. 5,20-26 Iver Viftrup 19. juli kl. 19.30 7. s. e. trin. Luk. 19,1-10 Ole Rysgaard Madsen 26. juli kl. 10 8. s. e. trin. Matt. 7,15-21 Ole Rysgaard Madsen KAFFE 2. august kl. 19.30 9. s. e. trin. Luk. 16,1-9 Karin Braüner Mikkelsen SKUMRINGSGUDSTJENSTE Sognepræst Sognepræst kbf. Ole Rysgaard Madsen... 98 26 14 38 Fax... 98 26 14 60 E-mail... orma@km.dk Sognepræst (tr. bedst ti. to. fre. formiddag ikke mandag). Karin Braüner Mikkelsen... 21 64 71 81 E-mail... kbmi@km.dk Kirkegårdskontoret Graver Steen Nielsen Telefontræffetid 11-12... 98 26 10 70 Kirkesangere Arne Thomsen... 98 26 14 21 Lone M. Sørensen... 98 26 27 28 Organist Mette K. Christensen... 20 95 66 72 Kirkeværge Søren Sørensen... 98 26 03 67 Formand Arne Thomsen... 98 26 14 21 Udlån af Sognets Hus Lone M. Sørensen... 98 26 27 28 Sognets Hus Klitgårdsvej 34... 98 26 25 40 Kirkens hjemmeside: www.ajstrupkirke.dk Kirke-Nyt udgives af Ajstrup Sogns Menighedsråd. Bladet udkommer 6 gange årligt i ca. 1.300 eksemplarer. Redaktion: Ole Rysgaard Madsen (ansv.). Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS, Brønderslev. Distribution: Nordjysk Distribution. Næste nummer udkommer pr. 1. august 2015. Indlevering af artikelstof senest den 3. juli.