Til baggrund for RegionH, Rigshospitalet, Fonde og andre interesserede Der er fokus på, hvordan forskerne anvender forskningsmidler. Jyllandsposten har bedt om aktindsigt i mange forskeres bilag og RegionH gennemfører revision af forskningskonti. Forskningsadministration er en kompleks størrelse og jeg skal hermed give eventuelt interesserede en baggrund for de principper, vi anvender i vores forskningscenter. 1. Om forskningscenteret Vores forskningscenter ledes af centerleder Bente Klarlund Pedersen (BKP) og afdelingsleder Inge Holm (IH). Der er tilknyttet i alt ca. 60 personer. Bortset fra BKP er stort set alle medarbejdere lønnet af eksterne forskningsmidler eller interne forskningsmidler, der er opnået i konkurrence via ansøgning til RH s forskningsudvalg. Derudover lægger en række klinikere ulønnet deres forskningsindsats i forskningscenteret. Medarbejderne ved centeret er prægraduate studerende, forskningsassistenter, PhDstuderende og postdocs fra ind- og udland med både medicinsk og non-medicinsk akademisk baggrund, samt akademisk og non-akademisk TAP personale (laboratoriemedarbejdere og administrativt personale). Alle er ansat på midlertidige kontrakter, der for de flestes vedkommende er kortvarige, dvs. strækkende sig fra få måneder til typisk tre år for en PhD-studerende eller postdoc. Der er især mange kortvarige ophold fra udlandet. En relativt lille kerne af TAP-personale har været ansat i mange år. Centeret har således en særlig udfordring, hvad angår sammenhold og kontinuitet. 2. Det økonomiske grundlag Det økonomiske grundlag for de talrige forskningsaktiviteter omfatter udover to store rammebevillinger en række andre fondsbevillinger eller donationer givet dels til BKP, dels til centerets andre forskere, samt to mindre årlige driftsbevillinger fra RH/Finsencenteret og RegionH. Driftsbevillingerne udgør ca. 5% af forskningscenterets samlede økonomiske ramme. For nogle af de eksterne bevillinger er der krav om, at bevillingen anvendes iht. et budget, for andre er der egentlig regnskabspligt og i visse tilfælde krav om ekstern revision. Andre bevillinger er såkaldte frie midler, fx rester af en bevilling, der er givet til løsning af en konkret opgave eller foredragshonorarer. Derudover indeholder en række bevillinger et overhead, typisk på 3.1% af bevillingen, som Rigshospitalets ledelse overdrager til forskningscenteret til understøttelse af centerets virksomhed generelt. Eksempelvis har vi netop indgået en aftale med RH s direktion om, at vi finansierer omkring 20% af en igangværende ombygning med overheadmidler og at vi derudover betaler for inventar, ligeledes af overheadmidler. Sådanne overheadmidler er indsat på forskningskonti. 3. Det regnskabsmæssige princip De bevillinger, hvor der ikke er regnskabspligt, har vi reelt opfattet som én stor rammebevilling, helt i lighed med, hvad RH fremadrettet har besluttet skal være tilfældet. Gennem årene har RH s regnskabsafdeling da også ofte henstillet til os at indsætte nye bevillinger eller donationer, hvor der ikke var regnskabspligt, på en allerede eksisterende projektkonto. Vi har dog ikke lagt alle disse frie forskningsmidler sammen på en enkelt konto, idet det regnskabsteknisk har været hensigtsmæssigt at arbejde med cigarkasser og samle 1
nogle typer af udgifter på særlige konti, f.eks. rejseudgifter. Selvom en regning er betalt via en bestemt forskningskonto, betyder det således ikke nødvendigvis, at der er tale om et bestemt forskningsprojekt. Vores forskningscenter kan ikke sammenlignes med en hospitalsafdeling på Rigshospitalet med en klinisk forpligtelse, patienter, fastansat personale og tilhørende driftsudgifter. På en sådan hospitalsafdeling udføres der ofte internationalt anerkendt forskning, men forskningsvirksomheden står aldrig alene den er altid funderet i det kliniske miljø, der hviler på afdelingens driftsbevillinger. Vi er udelukkende et forskningscenter med en forsknings-, en formidlings- og en internationaliseringsforpligtelse, som vi har søgt at løfte ved at skabe et miljø helt fra bunden, i hvilket forskningen kunne få optimale vilkår. Udgifter til udførelse af forskningen og driften af forskningsvirksomheden hænger derfor tæt sammen hos os. Vi har da også altid betragtet vores driftsbevillinger som forskningsmidler, på samme måde som vi har anvendt vores overhead- og lignende midler til at understøtte både forskningen og forskningsmiljøet. Dette er en del af forklaringen på, at der på forskningskonti uden regnskabspligt er betalt for udgifter, der traditionelt på en hospitalsafdeling ville blive betragtet som driftsudgifter. Denne praksis for administration af drifts- og forskningsmidler har været anvendt af IH både i hendes tid som administrator for vores forskningscenter, men også i hendes tilsvarende stilling på Center for Muskelforskning (CMRC) i perioden 1993-2005 og denne praksis har aldrig været kritiseret hverken af RH s regnskabskontor, af fondsadministration eller af BKP s nærmeste ledelse. Praksis for dokumentation af forskningscentrenes udgifter til rejser, bespisning og gaver har ligeledes været den samme. IH har aldrig modtaget kritik heraf fra RH s regnskabskontor eller ledelse. Vi er derfor overbevist om, at vores praksis har været og er i overensstemmelse med de retningslinjer, der har været gældende på RH. 4. Center of Excellence Vores forskningscenter er et såkaldt Center of Excellence, hvilket fordrer excellence på alle niveauer. Vi er blevet indskærpet, at vores bevillingsgivere netop arbejder ud fra et princip om at give store forskningsbevillinger koblet med stor fleksibilitet. Vi er ligeledes blevet indskærpet, at vi skal være synlige i så vel den videnskabelige nationale og internationale verden, som i samfundet i videste forstand. Således skal vi hvert år redegøre ikke blot for centerets forskningsresultater, men også for forskningsformidling og impact på samfundet. Vi har en brandingforpligtigelse. Udfordringen har været og er at skabe et konkurrencedygtigt, innovativt miljø. Som offentlig institution kan vi ikke konkurrere på løn, men ved at skabe et unikt forskningsmiljø har vi været i stand til at rekruttere dygtige og engagerede danske medarbejdere og tiltrække den nødvendige internationale ekspertise. Nogle af vores udgifter handler altså om at skabe rammer for et kreativt forskningsmiljø, der kan tiltrække og fastholde medarbejdere og samarbejdspartnere på excellence niveau. Vi har en usædvanlig stor forskningsgruppe, en stor videnskabelig produktion, er ualmindeligt godt citeret og har da også hvert år fået meget flotte evalueringer, men vi er altid blevet indskærpet, at vi skulle gøre mere for internationaliseringen. Mange af vores aktiviteter og udgifter er led i en bestræbelse på at opnå denne eftertragtede internationalisering. 5. Gaver Det er karakteristisk, at vores medarbejdere opfatter, at de arbejder for en større fælles sag. Der er altid nogen på laboratoriet, om aftenen, i weekenden og på helligdage, og vi kender ikke til sommerferielukket. 2
Et konkret eksempel på, at der løftes i flok, er vores såkaldte fryser-ordning, hvor medarbejderne på eget initiativ og efter tur bærer en vagttelefon, over hvilken de kan tilkaldes døgnet rundt ved fryser-alarm. Det er endog meget ofte, at medarbejdere bliver kaldt ind på Rigshospitalet midt om natten for at tømme en fryser på afdelingen eller rundt omkring i RH s kælderrum med henblik på at redde dyrebare vævsprøver fra at gå til grunde ved optøning. På samme måder bliver vores mange levende celle-modeller frivilligt passet af medarbejdere på skift i weekender og på helligdage. Dette er blot nogle få eksempler blandt mange på, at der ydes en ekstraordinær arbejdsmæssig indsats. BKP har derfor efter konkret vurdering besluttet at give en mindre erkendtlighed (kaldet julegave) til alle medarbejdere, lønnede som ulønnede, ved årets afslutning, samtidigt med at der gøres status for årets gang. Det er en fast tradition, at vi i forbindelse med PhD-forsvar giver en gave, typisk til en værdi af omkring kr. 500. Vi har ligeledes givet gaver f.eks. til eksterne foredragsholdere eller som tak for en ekstraordinær indsats eller hjælp. 6. Vedrørende bespisning Vi har afholdt udgifter til bespisning i forbindelse med besøg af internationale forskere og arrangementer for medarbejderne i forskningscenteret. Det er en del af vores forsknings- og internationaliseringsstrategi at skabe rammer for et fagligt miljø, hvor ideer opstår og brydes og hvor internationale forskere på korte forskningsophold i forskningscenteret inddrages såvel i det faglige som i det sociale miljø. I den forbindelse prioriterer vi at afholde arrangementer, der indbyder til diskussion på tværs af forskningscenterets grupper og -temaer. Vi holder gruppeledermøder på laboratoriet om aftenen, hvor der er bespisning. Herudover afholder vi hvert år et sommer- og et julearrangement med begrænset budget for medarbejderne lige som så mange andre arbejdspladser. Kuvertpriserne ved de faglige arrangementer ligger for langt størstedelens vedkommende væsentligt under RH s beløbsgrænser og de højeste kuvertpriser har været i forbindelse med absolutte VIP-besøg. For at holde kuvertpriserne nede, står vi oftest selv for det praktiske ved at bestille mad udefra og indkøbe drikkevarer særskilt. En væsentlig del af vores internationaliseringsstrategi har været at arrangere internationale PhD kurser, konferencer og symposier, hvor vi har haft held til at tiltrække nogle af verdens fremmeste forskere. Vi har ikke kun arrangeret disse kurser for at honorere den formidlings- og undervisningsforpligtelse, vi har i forhold til vores værtsinstitution. Det har også været en bevidst strategisk satsning at skabe et miljø svarende til et internat-kursus, således at de unge PhD kursusdeltagere kan tilbringe tid sammen med de internationale foredragsholdere både morgen, middag og aften med henblik på videnskabelige diskussioner og netværksdannelse. Dette indebærer udgifter til bespisning i forbindelse med kurserne. Der er ingen tvivl om, at denne type af PhD kursus har bidraget til at skabe et unikt internationalt og frugtbart forskningsmiljø, som også vores egne medarbejdere har draget nytte af. Vi har også inviteret internationale foredragsholdere og opponenter på middage, helt i tråd med hvad der er kutyme i den internationale forskningsverden. Denne type udgifter er altså et udtryk for, at vi er et aktivt, dynamisk, internationalt forskningscenter, der med succes har kunnet tiltrække internationale foredragsholdere af høj kaliber. 3
Vi henleder opmærksomheden på, at der i RH s regelsæt indtil efteråret 2013 ikke var en beløbsgrænse for bespisning; at der derefter indtil vinteren 2014 var en beløbsgrænse på kr. 1.000, og at der nu er indført en grænse på kr. 700. Vi har ikke overskredet disse grænser. 7. Forskergæstelejlighed Som led i bestræbelserne på at opnå den internationalisering, der er helt afgørende for et Centre of Excellence, har vi forsøgt at overkomme nogle af de barrierer, der findes, når det gælder rekruttering og fastholdelse af internationale forskere, der ofte oppebærer en løn fra hjemlandet, der ikke modsvarer de relativt høje leveomkostninger i Danmark. Vi har derfor gennem årene haft lejekontrakt på mindst en gæsteforskerlejlighed/-værelse med lav husleje. Der har været udgifter til inventar m.m., men huslejen er typisk betalt af gæsteforskerne selv. I vakante perioder har vi søgt at udleje til andre. Udgifterne til gæsteforskerlejligheder kan ikke altid relateres til et bestemt projekt. Udgifterne har derfor enten været trukket på en konto, der relaterer sig til det projekt, til hvilket den aktuelle gæsteforsker var knyttet, alternativt på konti, der anvendes til administration af frie forskningsmidler eller overheadmidler. 8. Om rejseaktiviteter BKP har en omfattende rejseaktivitet, der stort set udelukkende vedrører rejser i forbindelse med inviterede videnskabelige foredrag (keynotes, plenary talks) i ind- og ikke mindst udland, samt forskningsformidlende foredrag, primært i Danmark. Denne rejseaktivitet er helt central for en forskningsleder og antallet af inviterede foredrag indrapporteres årligt til bevillingsgivere som en del af dokumentationen for forskningsaktiviteten. I perioden fra 2008 til 2012 har BKP holdt mindst 50 inviterede foredrag ved internationale videnskabelige møder i udlandet. Når BKP skal til udlandet eller for den sags skyld til et møde i den anden ende af Danmark, så har vi flere prioriteter i forhold til indkøb af billetter. For det første skal rejsen passes ind i en travl kalender, det vil sige, at rejsen skal tage så kort tid som muligt for at frigøre tid til andre formål, eksempelvis møder, undervisning, forskning og vejledning af unge forskere, samt varetagelse af andre forpligtigelser som centerleder. BKP har ofte andre forpligtelser, så det åbne vindue, hvori hun kan rejse, kan være meget begrænset. Her adskiller BKP s arbejdsbetingelser sig ikke fra mange andre erhvervsaktives. For det andet tilstræber vi at få så meget af rejseudgiften som muligt betalt af den arrangør, der har inviteret. I mange tilfælde dækkes hele udgiften eller store dele af den. For det tredje er det en fast politik hos os, at vi forsøger at undgå at rejse business klasse, når vi kan. Det lykkes ikke altid på grund af omstændigheder, der oftest handler om hvilke ledige afgange, der passer ind i rejseplanen. Altså hvad der kan lade sig gøre. Set i forhold til BKP s store rejseaktivitet har det kun undtagelsesvist været nødvendigt at købe en business klasse billet. Ved internationale rejser efterspørges økonomiklasse. Det har i enkelte tilfælde været nødvendigt at rejse på business klasse, hvilket er i overensstemmelse med Rigshospitalets (RH) retningslinjer, når der gives refusion. 4
I indland rejser BKP oftest med DSB. Her vælges altid 1. klasse af hensyn til muligheden for at arbejde. Det er sanktioneret, at dette ikke er et brud på RHs regler, i det der er tale om rejser, der refunderes. I andre tilfælde rejses der med billigst mulige fly. Stort set alle BKP s rejser i DK refunderes fuldt ud. Ved inviterede foredrag refunderes transportudgiften ofte med et fast beløb eller et beløb svarende til økonomiklasse. Mange af BKP s internationale rejser (inkl. på business klasse) refunderes også fuldt ud. 9. Forskningsformidling BKP bidrager med et omfattende forskningsformidlingsarbejde i form af foredrag, interviews, deltagelse i programmer i radio og TV og skriftlige bidrag i form af rapporter, artikler til tidsskrifter og aviser, bogkapitler og hele bøger og hun bistår det offentlige, herunder Sundhedsstyrelsen, diverse ministerier og fonde med sin forskningsekspertise. Sådanne aktiviteter er ikke blot i overensstemmelse med vores bevillingsgivere, men er i nogle tilfælde tildelt særbevillinger. 5