Fælles Naturfremme i agerlandet tre økologiske bedrifter ved Silkeborg

Fælles Naturfremme i agerlandet tre økologiske bedrifter ved Silkeborg Gruppe 1. I denne gruppe indgår Gritt Gjellerod, Buskhedevej 22, Grete og Gene Gjellerod, Kragelundvej 23 8600 Silkeborg, samt Leif Voetmand, Sinding Hedevej 26, alle 8600 Silkeborg. De to førstnævnte ejendomme har marker i sammenhæng, og begge ejendommes arealer er forpagtet af dyreholder Gert Lassen Ellingevej 16. Arealerne afgræsses af stude og kvier og er udlagt med græs i omdrift. Området er udlagt som ét sammenhængende græsningsareal med vandingssted ved Gritt s ejendom. De to ejendomme behandles som en helhed naturmæssigt. Leif bor et stykke derfra. Han har områder til grøntsager og han har heste på græs. Placering af de to sammenhængende gårde med angivelse af beskyttet natur og fredskov. Gritt har hede (Naturbeskyttelsesloven) og dige (Museumsloven), mens Grete og Gene har et beskyttet dige. Diget mod øst er et gammelt sogneskel. Det samlede areal af de to gårde er markeret med en rød streg. Forslag til naturtiltag hos Grete og Gene Gjellerod Grete og Genes ejendom er en af Stagshede husene, der bygges under en tidlig hedeopdyrkning, og jorden er let. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 1 af 16

Målebordsblad 1842-1899 Gretes ejendom er markeret med rødt Målebordsblad 1928-1945 Orthofoto 2012. Gretes ejendom markeret med rød streg. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 2 af 16

Græsmarkerne omlægges hver 4.-5. år og fremstår i øjeblikket som kløvergræsmarker med blomstrende mælkebøtter til gavn for bier, humlebier og andre insekter samt for hare. Diget mod øst er et gammelt fredet sogneskel, og tidligere var der også en vej. Grete og Gene har mange vilde bier og mange humlebi-arter. Desuden en meget gammel hyld ved huset med diverse mosser og laver. De er interesserede i at få etableret et vandhul til gavn for naturen. Som digerne er placeret ligger de optimalt til at etablere en vedvarende kantvegetation, det vil sige at når de omlægges til græs igen kan kantvegetationen tilgodeses ved dynamisk kantforvaltning (se Bilag 1). Skal afklare om der skal sås nyt græs i hver 7. år af hensyn til EU tilskud (Marie Louise). Væsentlige elementer for naturfremme på Grete og Genes bedrift: a) Etablering af et vandhul b) Forbedring af forholdene for digets og græsmarkens naturlige vegetation Ad a) Etablering af et vandhul Vandhullet ønskes på ca. 600-1000 m 2. De har en kontakt, der har erfaring på området og som gerne vil grave vandhullet. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 3 af 16

Forslag: Søen kan have en organisk form. Den opgravede jord skal fordeles pænt i omgivelserne og ved at undlade at så græs m.v. ud vil man få den naturlige vegetation til at spire frem omkring vandhullet. Den fremtidige pleje af vandhullet er periodevis græsning eller slåning. Det er vigtigt at få lavet en prøvegravning for at tjekke, om stedet er egnet og kan holde vand. Prøvegravning er gennemført efter første besøg den 16. maj, og det viste sig desværre, at det udpegede område ikke kan holde vand. Ad b) Forbedring af forholdene for digets og græsmarkens naturlige vegetation Det gamle sognedige har en bevoksning af bøg iblandet bl.a. almindelig røn, engriflet hvidtjørn, eg og hyld. Fodposen (fodpose er den lysåbne del af hegnet med bundflora af græsser og forskellige andre urter) ind mod Grete og Genes græsmark er soleksponeret (syd- og vestvendt). Her vokser gode arter som almindelig røllike, stor fladstjerne, alm. syre, blåhat, hvid snerre, alm. kongepen, liden klokke, prikbladet perikon, tveskægget ærenpris, lancet vejbred og græsserne alm. hvene, rød svingel og hundegræs. Forslag: Det vil være en fordel om dyrene græsser lidt mere af fodposen. Det gøres mod nord ved at flytte hegnet til digets top, og mod vest ved at flytte el-tråden tættere på træhegnet. Desuden foreslår vi at fodposen udvides ved at udlægge ca. 3 m permanent græs (gerne mere) langs diget til fremme af græsmarkens naturlige flora og fauna. Udlægget foregår ved at der ved næste omlægning af græsmarken og fremover efterlades en upløjet bræmme på 3 m langs diget. De gode arter fra diget vil vokse ud i græsbræmmen. En del af disse urter kan have en gunstig effekt på dyrenes trivsel og ædelyst. Hvis der skal prioriteres er naturpotentialet størst på diget mod nord. Særlige ansvarsarter: Af ønskede arter fremhæves liden klokke og blåhat, som fremmes Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 4 af 16

Fotos: b) Det sydvendte dige (mod nord) har en høj kant og her kan hegnet rykkes op, så mere af diget afgræsses. b) Det vestvendte dige (mod øst) er mere fladt, og der er et højt hegn af gamle træer langs diget. Her kan hegnet rykkes længere ind mod træerne så mere af fodposen afgræsses og holdes lysåben for lavtvoksende urter. Liden klokke foretrækker lavt næringsstof niveau, som ofte kan opnås på diger Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 5 af 16

Blåhat er mere næringstolerant, men også en naturmæssigt god art Forslag til naturtiltag hos Gritt Gjellerod Det ses af de gamle kort, at Gritt s ejendom er bygget i forbindelse med opdyrkning af heden. Den nuværende hede ses også at have lang kontinuitet bagud i tid. Gritt har ud over heden, der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, en lille strækning med det beskyttede sogneskelsdige (beskyttet efter Museumsloven). Denne strækning ligger i skoven. Der er ikke fredskovspligt på Gritt s skovparter. Bortset fra den nordligste mark (mark 3) er markerne bortforpagtet og omlægges ca. hvert 5. år. Hos Gritt kan der tages særlige hensyn til planter og dyr i græsmarkerne, herunder råvildt og hare, men i særdeleshed til hedens naturkvalitet. Vi har derfor fokuseret på heden og de mest soleksponerede markkanter. Den lette jord giver god mulighed for udvikling af en artsrig flora, hvor der ikke omlægges eller gødskes, som foreslået på udvalgte markkanter. Væsentlige elementer for naturfremme på Gritt s bedrift: a) Hedepleje b) Forbedring af forholdene for græsmarkens naturlige vegetation med prioritering af to lokaliteter, b og c. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 6 af 16

Målebordsblad 1842-1899 Gritts ejendom er markeret med blåt. Hede er lyserød. Målebordsblad 1928-1945 Orthofoto 2012. Ejendommens afgrænsning er vist med rødt. Heden er skråskraveret. Sogneskelsdiget er markeret med gul streg. Fredskov er markeret med grønt. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 7 af 16

Forslag a til c Ad a) Hedepleje Heden er under kraftig tilvoksning med vedplanter, herunder bjergfyr, contortafyr og gran. Den nordøstlige del af området er for en del år tilbage tilplantet med rødeg. Hedelyngen er de fleste steder gammel og trænger til fornyelse og foryngelse, dvs. den skal bides ned og der skal skabes nye spiresteder gennem dyrenes tramp i morlaget, så råjorden blottes for spiring. Af naturmæssigt gode planter fra hede kan nævnes lav skorzoner, tormentil, hedelyng, tyttebær, pille-star, mangeblomstret frytle, lyngsnerre, katteskæg og enebær samt lidt mere skovpræget blåbær, skovstjerne, hvid anemone, vild kaprifolie og bredbladet mangeløv. Forslag: Græsning af heden ved at åbne for kvæget ved mark 1 langs hele den fælles strækning. Det betyder, at dyrene ikke nødvendigvis går samme vej ind og ud hver gang, og de kommer bedre rundt i hedefolden. Måske skal der fældes et par træer for at give dem god adgang på hele strækningen. Der må ikke tilskudsfodres på hedearealet. Adgang til hedeområdet kan betyde, at dyrene kan holdes lidt længere på græs på arealet om efteråret. Det kan overvejes at fælde rødeg efterhånden som der er brug for ved. Det foreslås at fjerne en del af nåletræerne (bjergfyr, contortafyr og gran). Skovfyr bevares i et vist omfang, ligesom enebær sikres for fremtiden. Ligeledes fritstilles nogle af egetræerne som solitærtræer. Der gøres en kraftig indsats for at gyvel ikke blomstrer og at glansbladet hæg ikke tager over. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 8 af 16

Ad b og c) Forbedring af forholdene for græsmarkens naturlige vegetation Mange steder har kanterne i græsmarkerne en fin flora, som alm. pimpinelle, læge- ærenpris, blåhat, liden klokke, hundeviol, alm. kongepen, alm. røllike og rank evighedsblomst. Forslag: Ved c foreslås det at flytte det elektriske hegn ind mod øen, så dyrene får adgang til gyvel-bræmmen. Desuden foreslås ved både b og c at udlægges en ca. 3 m bred (gerne bredere) bræmme af nuværende omlagte græsmark som permanent græs til fremme af græsmarkens naturlige flora og fauna, dvs. omlægges ikke og gødskes ikke. Etableringen foregår ved at der ved næste omlægning af græsmarken og fremover efterlades en upløjet bræmme på 3 m eller mere langs skov- og hegnskanterne, hvor gode arter fra kanten kan vokse ud i græsbræmmen (Se bilag 1). Særlige ansvarsarter: Af ønskede arter fremhæves lav skorzoner, tormentil og nye planter af hedelyng, som skal fremmes Af uønskede arter fokuseres på gyvel, glansbladet hæg, bjergfyr og contortafyr, som skal begrænses. Fotos a) Heden er under tilgroning og har brug for både afgræsning og reduktion i træopvækst. a) Ungdyrene forventes også at kunne klare afgræsning af hedearealet. Der kan være brug for flere dyr eller for at supplere med slæt i dele af græsningsområdet. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 9 af 16

b) Kantvegetationen her er soleksponeret mod sydvest og har godt potentiale for høj naturkvalitet ved at undlade nyisåning og gødskning. c) Kantvegetationen er her soleksponeret mod syd. Ved at flytte hegnet ind til oprindelig position kan gyvel inddrages i græsningsfolden og dyreholdet kan hjælpe med at holde gyvel under kontrol. Lav skorzoner blev observeret i heden - en af de naturmæssigt gode arter. Hestefold og vejkant ved indkørsel giver en fin variation af slået, uslået og afgræsset vegetation. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 10 af 16

Forslag til naturtiltag hos Leif Voetmand Leifs gård ligger på god jord og er aftegnet på målebordsblad fra 1800-tallet. Leifs hømark grænser op til et lille stykke beskyttet dige (Museumsloven) og øst for huset ligger et gammelt vandhul (beskyttet af naturbeskyttelsesloven). Leif har specielt konstruerede maskiner til grøntsags dyrkning i cirkelformede arealer. Lige nu er dyrkning af grøntsager sat på delvis pause. Der er en stor træstamme gemt til nedbrydningsorganismer, svampe m.v. Der er gærdesmutte i de mange kvasbunker. Der er mange gamle træer og træstubbe, samt stendiger og kvashegn ved ejendommen. Målebordsbla d 1842-1899 Leifs ejendom er markeret med rødt. Beskyttet vandhul blåskraveret. Beskyttet dige er markeret med orange. Målebordsbla d 1928-1945 Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 11 af 16

Orthofoto 2012. Ejendommens afgrænsning er vist med rød streg. Leif har et speciel grøntsags dyrkningsudstyr i stor cirkelform, der drives med en motor. Da dyrkningen lige nu er sat på pause, ønskes Leif udsået nogle planter, der kan samle kvælstof, holde på næringsstoffer og opretholde luftporer i jorden, således at han kan gå i gang med grøntsags produktion på et senere tidspunkt. Areal ved 1. prototype af grøntsagsmaskineriet (b) er under tilgroning med bl.a. butbladet skræppe, men stadig med stængler af dyrket pastinak og jordbær hist og pist. Leif har to heste, og mod nord et areal (mark 3), hvor der hvert år høstes hø til hestene. Det er der gjort de sidste 10-15 år uden at tilføre gødning, og de får alligevel 200 baller hvert år. Marken er hegnet med elektrisk hegn til eftergræsning. Forslag a-d. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 12 af 16

De væsentligste elementer for naturfremme i agerlandet på Leifs ejendom: a) Udsåning ved 2. prototype af grøntsagsmaskineriet. b) Afgræsning af areal ved 1. prototype af grøntsagsmaskineriet c) Pleje for sommerfugle og humlebier i bevoksning mod vest d) Vandhul ved ejendom. Ad a) Udsåning ved 2. prototype af grøntsagsmaskineriet Den centrale del af området er tilsået med mangebladet lupin for at opretholde jordens dyrkningsværdi. Det er dog en invasiv art, og derfor uønsket at den spreder sig i omgivelserne. Forslag: Med hensyn til udsåning af bælgplanter m.v. foreslår vi en urteblanding af arter som lucerne, cikorie og esparsette. Det er en blanding fin for bier og den kan/skal slås en gang om året. Høet kan benyttes til hestene. Det kan undgås at mangeblomstret lupin sætter frø, ved at slå den lige efter blomstring. Ad b) Afgræsning af areal ved 1. prototype af grøntsagsmaskineriet. Arealet er under tilgroning med bl.a. butbladet skræppe, men stadig med stængler af dyrket pastinak og jordbær hist og pist. Desuden gode overdrevsplanter som kantet perikon, alm. brunelle (store mængder), bidende ranunkel, alm. syre, græsbladet fladstjerne, rødkløver, lancet vejbred og alm. hvene, men også mindre ønskede arter som kruset skræppe, butbladet skræppe, mælkebøtte og agertidsel. Forslag: At området indhegnes og at de to ponyer får adgang til at græsse det. At de mindre ønskede arter hugges ned. Begge disse tiltag var allerede iværksat ved besøg 2. juli. En varieret græsningen i mark 2 fremmer alm. brunelle (tåler hård græsning) og kantet perikon (tåler ikke så hård græsning). Ad c) Pleje for sommerfugle og humlebier i bevoksning mod vest Leif har megen natur omkring sin bolig. Areal mod vest har en blanding af varieret træbevoksning (varieret mht. alder og arter) og urter i form af stor nælde og skvalderkål. Der var interesse for sommerfugle, og her er der gode muligheder for nældens takvinge og dagpåfugleøje. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 13 af 16

Forslag: Det kan være en fordel at slå noget af nælden ned tidligt på sommeren, således at der er friske skud til deres larver, når de lægger æg i forsommeren. Blomstrende pil er god pollenkilde for humlebier. Alligevel vurderes at det er en god ide at skære ned (forynge) mod syd, så der bliver områder med mere lysindfald, af hensyn til sommerfuglene. Generelt skære pil ned med mellemrum, så de ikke tager over. Ad d) Vandhul ved ejendom Leif har et vandhul ved ejendommen. Her er lige fældet/beskåret nogle store piletræer og pilestub skyder igen. Da vandkvaliteten er dårlig prøver Leif med en halmballe i vandet. Forslag: At pileskuddene hugges af. Det er en fordel at der med mellemrum skæres ned i træbevoksningen, så der ikke efterlades så meget dødt løv i vandhullet. Halmballen kan sandsynligvis ikke gøre underværker for vandkvaliteten, og det er en fordel at få den op, inden den omsættes. Leif kan satse på, at det er et godt vandhul for fugle og tudser, og droppe tanken om at få væsentlig bedre vandkvalitet. Undgå at udsætte fisk, da de mudrer bunden op. Evt. lægge et par store sten ved kanten til varmested for insekter m.v. Særlige ansvarsarter: Af ønskede arter fremhæves almindelig brunelle og kantet perikon (mark 2), der fremmes Af uønskede arter fokuseres på mangeblomstret lupin, som begrænses. Fotos a) Teknikken i grøntsagsdyrkning fungerer fint men afsætning er vanskelig og derfor kan der midlertidig udsås planter til jordforbedring og til insekter. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 14 af 16

a) Til arealdel uden grøntsager foreslås en urteblanding af arter som lucerne, cikorie og esparsette. b) Hestene hjælpes med hensyn til at holde arter som agertidsel og kruset skræppe nede. Med varieret græsningsintensitet i græsningsfolden forventes at hestene kan pleje arealet til fordel for arter som almindelig brunelle og kantet perikon. Folden skal ikke græsses i bund over alt. c) Vest for ejendom et område der kan plejes til glæde for sommerfugle ved tidlig slåning af stor nælde og ved udtynding af pil. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 15 af 16

d) Ved vandhul holdes pileopvækst nede, så der kommer mindre løv i vandhullet. Halmballe udlagt til vandrensning tages op før den nedbrydes i vandhullet og frigør næring. Kantet perikon. Almindelig brunelle. Bilag 1. Beskrivelse af konkrete naturtiltag Se vedlagte bilag med fleksibel markkantforvaltning. Fælles naturfremme i agerlandet for tre økologiske bedrifter ved Silkeborg, 2013, Side 16 af 16