kologivision 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion

kologivision 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion Februar 2011

Indholdsfortegnelse Økologi i vækst 3 Økologiske udfordringer 4 Økologisk forskning og udvikling 6 EU s landbrugspolitik efter 2013 7 Tilblivelsen af de 18 initiativer og den videre proces 8 Initiativkatalog 9 Indsatsområde 1 Konkurrenceevne 10 Initiativ 1 Fælles EU-regler 10 Initiativ 2 Miljøgodkendelser 11 Initiativ 3 Alternative plantebeskyttelsesmidler 12 Initiativ 4 Styrke fremtidens sortsudvalg i økologisk planteavl 13 Initiativ 5 Rammevilkårsanalyse 14 Initiativ 6 Administrative byrder i afsætningsleddet 15 Indsatsområde 2 Omlægningsfremme 16 Initiativ 7 Tilskud til frugttræer og bærbuske 16 Initiativ 8 Investeringsstøtte 17 Initiativ 9 Analyse af differentieret støtte til omlægning 18 Initiativ 10 Biogas pilotprojekter 19 Initiativ 11 Økologiske afhoppere og manglende omlægning 20 Initiativ 12 Økologi og MJV 21 Indsatsområde 3 Eksportfremme 22 Indsatsområde 4 Viden og information 23 Initiativ 15 Udbredelse af det økologiske spisemærke 24 Initiativ 16 Mere økologi i landbrugsuddannelsen 25 Initiativ 17 Evaluering 26 Initiativ 18 Styrket forbrugerinformation 27 2

Økologi i vækst Til trods for den økonomiske krise køber vi danskere stadig flere økologiske fødevarer, og den økologiske markedsandel ligger nu på 7 %, hvilket gør det danske økologiske hjemmemarked til et af verdens stærkeste. Men det danske fødevareerhverv går glip af store muligheder i den udvikling, for efterspørgslen på økologiske varer tilfredsstilles i høj grad gennem stigende import. Efter en årrække med pæn vækst er udviklingen i det økologisk dyrkede areal stagneret, og vi går også glip af den grønne gevinst, der ligger i en større udvidelse af det økologiske areal og den tilhørende økonomiske vækst. Den udvikling skal vendes, og regeringen har allerede med Grøn Vækst skabt rammerne for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor, således at det økologiske areal mere end fordobles i 2020. Det kræver en tilvækst på gennemsnitligt 18.000 ha om året. Det sker ikke af sig selv, og derfor har Fødevareministeriet taget en række initiativer for, i samarbejde med fødevareerhvervet, universiteterne og forbrugerorganisationerne, at finde frem til de barrierer, der bremser den økologiske vækst og at udvikle løsninger til overvinde disse barrierer. Resultatet af det arbejde foreligger nu i form af 18 økologiske initiativer, der skal sikre vores konkurrenceevne, gøre det lettere at omlægge, styrke vores eksportmuligheder og hæve vidensniveauet om økologisk produktion og økologiske fødevarer. Samtidig er det helt centralt og mindst lige så vigtigt, at vi er innovative; at vi udvikler højteknologiske løsninger og fødevarer af højeste kvalitet. Hvor andre lande er billigere, skal vi være bedre! Arbejdet med ØkologiVisionen har afdækket en række barrierer, som vi forsøger at rydde af vejen med de 18 initiativer. Arbejdet har desuden påvist behov for yderligere analyser, der her sættes i gang. Når analyserne er tilendebragt, vil det medføre et behov for at udforme en ØkologiVision version 2.0 i 2012. Henrik Høegh Februar 2011 3

Økologiske udfordringer er en markedsdreven fordobling af det økologisk dyrkede areal frem mod 2020. ha. 200.000 Det økologiske produktionsareal over tid i ha Det kræver en gennemsnitlig vækst i omlægningen fra konventionelt til økologisk dyrkning på 18.000 ha om året. ha. 150.000 Udviklingen har vist, at selvom danske forbrugere efterspørger flere og flere økologiske varer, og omsætningen stiger, er det ikke et tilstrækkeligt incitament for danske landmænd til i større omfang at omlægge konventionelle bedrifter og udvide de eksisterende økologiske. Der er en række praktiske, teknologiske, økonomiske og markedsbestemte forhold, der skal tages hånd om. Og selvom efterspørgslen p.t. vokser, må man sikre, at denne udvikling fastholdes. Det betyder, at det er nødvendigt at stimulere både udbuddet og efterspørgslen. Udfordringerne, der indbyrdes hænger sammen, kan beskrives under fire områder: Primærproduktion Innovation og forarbejdning Afsætning Forbrugere Primærproduktionen Den overordnede udfordring i primærproduktionen er at motivere flere til at lægge om til økologi og at fastholde og udvikle de eksisterende økologiske bedrifter. Økologisk produktion giver generelt en god driftsøkonomi. Dækningsbidrag og lønningsevne er generelt højere hos økologiske end hos konventionelle producenter. Alligevel spiller økonomiske overvejelser en betydelig rolle for landmanden i forbindelse med ha. 100.000 ha. 50.000 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Kilde: Plantedirektoratet omlægning. Især sikkerhed for afsætning og pris på både kort og lang sigt har stor betydning. Men der er også flere andre forhold, der spiller ind: Det kræver en ekstra indsats at være økolog. Økologi er et tilvalg til den almindelige landbrugsproduktion, som indebærer, at landmændene, ud over at leve op til de sædvanlige regler, også skal overholde økologireglerne. Det medfører byrder i form af mere kontrol og strengere dokumentationskrav. Samtidig tager den generelle regulering af erhvervet ikke altid højde for de særlige udfordringer, som det økologiske regelsæt kræver, f.eks. på dyrevelfærdsområdet. Økologisk planteproduktion er afhængig af tilførsel af næringsstoffer fra husdyrgødning eller kvælstoffikserende afgrøder, men den geografiske fordeling af planteavlere og husdyrbrug besværliggør især i visse egne af landet udveksling af husdyrgødning. Økologisk planteavl har derfor brug for adgang til alternative muligheder for at gødske jorden. Nogle produktionsgrene har særlige udfordringer relateret til økologisk produktion; det gælder eksempelvis slagtesvin. Det kan være både vanskeligt og 4

tidskrævende at få miljøgodkendelse til etablering og udvidelse af husdyrhold, og det kan være forbundet med vanskeligheder at opnå tilstrækkelig dyrevelfærd inden for de eksisterende staldsystemer. Økologer kan ikke anvende de samme plantebeskyttelsesmidler som ikke-økologiske landmænd. Derfor er der behov for godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler. kr. 1500 kr. 1200 kr. 900 kr. 600 Udenrigshandel med økologiske varer efter varer import og eksport over tid i mio. kroner Import Innovation og forarbejdning Forarbejdningsleddet og primærproducenten har en fælles udfordring, der hedder produktudvikling gennem innovation. For at danske varer skal klare sig i den voksende konkurrence på verdensmarkedet, er det nødvendigt at satse på vidensbaseret højværdiproduktion. Det er oplagt at udvikle økologiske kvalitets fødevarer gennem øget forskning og innovation på dette område. Tidligere var Danmark et af få lande med stor produktion og afsætning af økologiske produkter. Nu er der mange, der producerer tilsvarende produkter, ofte til en lavere pris, blandt andet på grund af lavere lønninger. Derfor skal vi i Danmark fokusere på produkter af høj kvalitet, både hvad angår næringsindhold, smag, mangfoldighed og hensyn til miljø og klima. Selvom vi kan øge produktiviteten gennem teknologisk effektivisering, kan vi ikke konkurrere på prisen, så hvor andre lande er billigere, skal vi være bedre. Forskning og innovation kan hjælpe os til at nå det mål. Afsætning hjemme og ude er at skabe efterspørgsel efter danske økologiske fødevarer på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet. I Danmark er salget af økologiske fødevarer steget konstant siden 2004. I årene 2000 kr. 300 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Plantedirektoratet Eksport 2004 lå den økologiske markedsandel fast på 3,5 %, men på bare fem år er den i 2009 fordoblet til 7 % svarende til en omsætning på 4,9 mia. kroner. Den stigende efterspørgsel på økologiske varer dækkes i voksende omfang af import. Det gælder især frugt, grønt og konfekture samt ris, majs, korn og mel, hvor værdien af importen blev næsten firedoblet fra 2004 til 2008. I 2009 var der for første gang i lang tid et fald i importen, som primært skyldes nedgang i importen af foderstoffer og korn og kornvarer. En tilsvarende udvikling i den danske økologiske eksport ser vi kun i eksporten af animalske produkter. Og selvom den er tæt på en firedobling, ligger værdien af eksporten langt under værdien af den danske import af økologiske fødevarer. Udviklingen i produktion og efterspørgsel er gensidigt afhængige: På den ene side kræver en udvidelse af den danske økologiske produktion en øget efterspørgsel efter danske økologiske produkter. Og på den anden side er øget efterspørgsel betinget af, at der sker en produktudvikling med et større udbud af økologiske fødevarer af høj kvalitet. 5

Opgaven er derfor at skabe en udvikling, som både er målrettet nationalt forbrug og potentielle eksportmarkeder. Et stærkt hjemmemarked kan skabe rammerne for en øget eksport. Forbrugerne I et forbrugerperspektiv er der umiddelbart tre grundlæggende udfordringer for den danske økologiproduktion: For det andet er det nødvendigt, at forbrugerne har tillid til, at varerne lever op til de økologiske principper, hensyn til dyrevelfærd og hensyn til miljø, natur og klima. For det tredje skal prisen på de økologiske produkter være overkommelig, og der skal være sammenhæng mellem pris og kvalitet. For det første skal kvaliteten og udbuddet af de økologiske produkter opfylde forbrugernes ønsker og forventninger. Økologisk forskning og udvikling Fortsat udvikling af den økologiske produktion kræver ny viden. Det gør forskning til et centralt element i den økologiske udfordring. Under Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP) er der i januar 2011 igangsat 11 forsknings- og udviklingsprojekter med en samlet ramme på 92 mio. i 2011, 2012 og 2013. Når de 18 initiativer i dette katalog ikke omfatter forskning, skyldes det altså, at den nye økologiske forskning og udvikling allerede har fået sit startskud. De 11 projekter omfatter blandt andet: Bedre dyrevelfærd herunder alternativer til kastration med henblik på at undgå ornelugt Udvikling af nye højværdiprodukter produceret med særlig hensyn til klima, miljø og dyrevelfærd Nye smagskvaliteter i kødprodukter Mere miljøvenlige og rentable produktionssystemer til frugt Innovative metoder til ukrudtsbekæmpelse Udfasning af konventionel gødning Øget biodiversitet i græsmarker med henblik på at kombinere natur og produktudvikling af bl.a. ost Helhedsvurderinger af den økologiske produktions effekt på samfund og natur 6

De 11 projekter er en blanding af forskning, innovation og udvikling, der vurderes af den uafhængige GUDPbestyrelse til at understøtte en markedsdreven vækst og udvikling af en robust og troværdig økologisk fødevareproduktion. Oversigt over projekterne findes på www.ferv.fvm.dk/ GUDP Fødevareministeriet yder også økonomisk støtte til forskning i økologi i kraft af ministeriets kontrakt med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Økologi er netop et af 6 forskningstemaer i kontrakten og omfatter driften af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS). Under GUDP afsættes desuden en pulje rettet mod mindre projekter. EU s landbrugspolitik efter 2013 I forbindelse med de kommende forhandlinger om EU s landbrugspolitik efter 2013 er det en prioritet for regeringen, at det i højere grad efter 2013 bliver muligt at tilgodese landbrug, der drives bæredygtigt. Således er det vigtigt, at det vil være muligt at benytte EU s fælles landbrugspolitik til at støtte hele økologiens værdikæde efter 2013. Det er en forudsætning i denne vision, at dette bliver tilfældet. idet økologi ses som en integreret del af løsningerne på de samfundsmæssige udfordringer i relation til drikkevand, klima, miljø, natur og biodiversitet. Hvis muligheden for at støtte økologien i søjle I ikke bliver aktuel, vil regeringen i stedet arbejde for, at det bliver muligt at løfte visionens økologiindsats i søjle II. Det er således en del af regeringens strategi for de kommende forhandlinger at arbejde for, at arealbaserede ordninger, som er målrettet de nye udfordringer, som den økologiske produktion kan være med til at løse, kan støttes under søjle I. Tanken er, at økologi, på lige fod med andre arealbaserede ordninger, der bidrager til at levere offentlige goder, kan få tildelt en»top op«af den direkte støtte. Økologi er dermed tænkt ind som en integreret del af regeringens samlede strategi for omlægning af den fælles landbrugspolitik, 7

Tilblivelsen af de 18 initiativer og den videre proces I forsommeren 2010 inviterede fødevareministeren til dialog om økologiens væsentligste udfordringer. Først på en Øko-blog, som blev etableret i samarbejde med Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer. Siden på en Økologisk Debatdag, som blev afviklet d. 10. juni 2010 på Krogerup avlsgård. Her arbejdede mere end 80 aktører fra bl.a. erhverv, detailhandel, forskningsinstitutioner og brancheorganisationer intenst med at sætte ord på de største udfordringer og mulige løsninger på, hvordan det skal lykkes at fordoble det økologisk dyrkede areal frem mod 2020. Efterfølgende har Fødevareministeriet bearbejdet bidragene fra forsommerens aktiviteter og inddraget tre nye analyser fra Det Økologiske Fødevareråd. Det drejer sig om: Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark, Anbefalinger vedrørende forenklinger og administrative lettelser indenfor økologien og Analysen af mulighederne for at støtte krav til klima, miljø og dyrevelfærd under landdistriktsprogrammet. Dette er kombineret med anbefalingerne i ICROFS-vidensyntesen: Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Visionen har desuden været drøftet i Fødevareministeriets tre rådgivende udvalg: Det Økologiske Fødevareråd, Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion og Det Rådgivende Fødevareudvalg. ØkologiVisionen har påvist et behov for yderligere analyser, der dels er indarbejdet i nogle af initiativerne i visionen, dels er selvstændige initiativer. Når analyserne er udført, vil det medføre et behov for at udforme en ØkologiVision version 2.0. 8

Initiativkatalog Det vil Regeringen: Økologerne skal sikres ens konkurrencevilkår Omlægningen til økologisk produktion skal styrkes Der skal skabes øget afsætning, bl.a. ved at styrke eksporten Viden og information om økologi skal fremmes bredt Det gør Regeringen: Sikrer ens konkurrencevilkår Initiativ 1 Initiativ 2 Initiativ 3 Initiativ 4 Initiativ 5 Initiativ 6 Styrker omlægningen Initiativ 7 Initiativ 8 Initiativ 9 Arbejde for at EU-reglerne bliver fortolket ens Sikre at økologerne særlige præmisser indarbejdes i miljøgodkendelsessystemet Arbejde for godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler Styrke fremtidens sortsudvalg i økologisk planteavl Gennemføre en rammevilkårsanalyse Administrative byrder i afsætningsleddet Etableringsstøtte til frugt og bær Investeringsstøtte Analyse af støtte til omlægning Initiativ 10 Initiativ 11 Initiativ 12 Biogaspilotprojekter Analysere baggrunden for økologiske afhoppere Revurdere økologi og MVJ Styrker eksporten Initiativ 13 Analysere eksportpotentialet og initiere udarbejdelsen af en eksportstrategi Fremmer viden og information Initiativ 14 Initiativ 15 Initiativ 16 Initiativ 17 Initiativ 18 Fremme økologi i skoler og institutioner Fremme udbredelsen af spisemærket Mere økologi i landbrugsuddannelsen Styrke viden og rådgivningssiden fra jord til bord Fremme forbrugerinformationen om økologi 9

Indsatsområde 1 Konkurrenceevne Initiativ 1 Fælles EU-regler Konkret skal der i første omgang arbejdes for harmonisering på fjerkræområdet og væksthusområdet, der er de områder, som forventes at blive de næste, der tages op i EU-regi. Endvidere vil Danmark via henvendelse til Kommissionen søge at initiere en hyppigere inspektion fra Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor, så led es der sikres en større ensartethed i fortolkningen af kontrol- og sanktionskrav. Forskellige udmøntninger og fortolkninger af EU-reglerne betyder, at produktionsvilkårene på trods af et fælles grundlæggende regelsæt ikke er ens. F.eks. er EU-reglerne for økologisk fjerkræ og væksthusproduktion ikke fuldt detailreguleret. Det giver mulighed for nationale fortolkninger og dermed mulighed for forskellige regler i EU-landene. En anden del af udfordringen er håndhævelsen af de fælles økologiregler. Her har tidligere rapporter fra EU-Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontors inspektion af medlemslandenes kontrolsystem og et EU-finansieret forskningsprojekt afdækket, at der er stor variation i implementeringen af kontrolsystemet og sanktionspolitikken imellem medlemslandene. Fælles regler og ensartet fortolkning sikrer lige konkurrencevilkår og større mulighed for samhandel uden udgifter til recertificering. Større kendskab til andre medlemslandes udmøntning, fortolkning og administration af reglerne kan desuden give inspiration til at udvikle økologien i Danmark. Erhvervet, Kommissionen, EU-medlemslandene samt Fødevareministeriet. Tidshorisont Løbende, særlig fokus 2011. Danmark skal løbende arbejde på at skabe ensartede pro duk tionsvilkår for økologi i EU. Det skal ske gennem ensartet fortolkning af allerede harmoniserede EU-regler, og processen med at få harmoniseret EU s økologiregler på de områder, hvor reguleringen er mangelfuld, skal forstærkes. 10

Initiativ 2 Miljøgodkendelser Ved omlægning og udvidelse af eksisterende økologisk produktion skal der i mange tilfælde søges om miljøgodkendelse. Det betyder nye administrative byrder og omkostninger for landmanden/dambrugeren. I forbindelse med sagsbehandlingen af miljøgodkendelser for økologer, er der tre hovedproblematikker: For det første er der ikke fastlagt normtal for udbytte og drift ved økologisk produktion, for det andet tager ansøgningssystemet ikke højde for økologisk produktion, idet der ikke er mulighed for at angive særlige økologiske sædskifter eller produktionsmetoder, og for det tredje omfatter BAT-standardvilkårene kun ikkeøkologiske produktioner. Omlægningen til økologisk produktion vil blive fremmet gennem tiltag, der smidiggør ansøgningsprocessen og fremmer sagsbehandlingen. Relevante BAT-krav for økologerne vil være en hjælp ved overvejelser om valg af teknologier og bygningsudformning ved nybyggeri mv. Der skal udarbejdes særlige BAT-standardvilkår for økologi, der sikrer miljøhensynet og som samtidig er forenelige med økologisk landbrug. Kravene skal tage højde for fordele og eventuelt påtvungne ulemper (f.eks. af hensyn til økologireglerne for dyrevelfærd og gødskning m.m.), i økologisk produktion. Det skal vurderes, om der er situationer, hvor det kan være tilstrækkeligt, at der træder en anmeldeordning i stedet. Det kan f.eks. være i forbindelse med skift i dyretype, hvor der ikke vil ske øget miljøpåvirkning. Ansøgningssystemet bør ajourføres med normtal, sædskifter og produktionstyper for økologisk jordbrug, så det bliver muligt at indgive så korrekte oplysninger som muligt til brug for sagsbehandlingen af miljøgodkendelsen. Miljøministeriet (Miljøstyrelsen), Videncenter for Landbrug Aarhus Universitet og Fødevareministeriet. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Husdyrreguleringsudvalget (Miljøstyrelsen), der har til formål at revurdere den nuværende anlægsregulering for husdyrbrug. Tidshorisont Forslaget vil indgå i Husdyrreguleringsudvalgets arbejde og tidsplanen vil blive udarbejdet i forbindelse med udmøntningen heraf. 11

Initiativ 3 Alternative plantebeskyttelsesmidler i samarbejde aktivt arbejde for og prioritere godkendelse af de plantebeskyttelsesmidler, der er væsentlige for erhvervets dyrkningssikkerhed, og som er tilladt i EU-lovgivningen. Ifølge de fælles økologi-regler må økologiske landmænd anvende en række»alternative«plantebeskyttelsesmidler. Mere end halvdelen af disse er af Miljøstyrelsen godkendt som plantebeskyttelsesmidler i Danmark. Der er tale om»lavrisikostoffer«som f.eks. planteekstrakter, mikroorganismer, olier, fødevareprodukter m.m. Godkendelse af»alternative«plantebeskyttelsesmidler kræver en ansøger, men da markedet for disse plantebeskyttelsesmidler er begrænset i Danmark, kan det være vanskeligt for firmaerne at se rentabiliteten i at søge og at gennemføre de omkostningstunge forsøg, der kræves før stoffernes eventuelle godkendelse. Som afløser for disse omstændige godkendelsesprocedurer, bør der på EU-niveau udarbejdes en liste med»basisstoffer«, der må anvendes i økologisk jordbrug. Stoffer, der er tilladt ifølge økologireglerne og som opfylder betingelser for fødevarer, skal optages på denne EU-liste. Endvidere vil Plantedirektoratet spille en mere aktiv rolle i forbindelse med godkendelse af lavrisikostoffer i forhold til Miljøstyrelsens godkendelsesprocedurer. Plantedirektoratet deltager i Miljøstyrelsens faglige følgegruppe for alternative plantebeskyttelsesmidler, og vil bidrage med en vurdering af, hvilke lavrisikostoffer der bør prioriteres pga. af deres værdi for økologisk produktion. I EU vil Plantedirektoratet arbejde for, at relevante basisstoffer bliver tilladt efter økologireglerne. Adgang til alternative plantebeskyttelsesmidler vil give større dyrkningssikkerhed, i særdeleshed i økologisk frugtproduktion, der pt. er sårbar og risikofyldt. Større sikkerhed i produktionen kan give flere frugtavlere mod på at omlægge til økologiske produktion. Miljøministeriet (Miljøstyrelsen), Erhvervet, Videncentret for Landbrug og Fødevareministeriet Tidshorisont Arbejdet omkring godkendelse af plantebeskyttelsesmidler er delvist igangsat som et Grøn Vækst initiativ. Dette styrkes i 2011 med en større og mere aktiv rolle til myndighederne. Miljøstyrelsen har iværksat et initiativ om»øget indsats for godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler«. Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen vil 12

Initiativ 4 Styrke fremtidens sortsudvalg i økologisk planteavl Økologiske planteavlere er i høj grad afhængige af sorter udviklet til ikke-økologisk produktion. Det er en udfordring for både produktion og produktudvikling, da udgangsmaterialet (udsæd, frø, vegetativt materiale) i mange tilfælde ikke fungerer optimalt i økologisk produktion. Sortsafprøvning og egentlig planteforædling for at udvikle afgrøder med bedre sygdomsresistens, konsumkvalitet og foderkvalitet uden anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er stærkt ressourcekrævende. Da kundekredsen er begrænset, er økologisk planteforædling og sortsafprøvning stort set ophørt i Danmark. Via Fødevareministeriets s strategi for plantegenetiske ressourcer 2011 2015 udarbejdes en redegørelse for situationen og konsekvenserne af manglende forædling til økologiske forhold, herunder en vurdering af behovet for en indsats og dennes muligheder. FVM reserverer midler til en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning med 3 5 mio. årligt i 2012 15. Således sikres midler til udvikling og afprøvning af en bred vifte af afgrøder (korn, frø, vegetativt materiale), kendte, nye og udenlandske sorter. Ordningen rettes mod både professionelle udsædsfirmaer og enkeltlandmænd. Fødevareministeriet vil i samarbejde med erhvervet og tæt kontakt med de andre EU-lande arbejde for, at EU s udsædslovgivning ændres, så det bliver muligt at producere og handle mindre ensartede sorter, herunder landsorter og gamle kornsorter, der kan anvendes til højværdi-produkter til konsum. Ved infektion med frøbårne sygdomme skal det være tilladt at bejdse med produkter, som er tilladt til anvendelse i økologisk landbrug i andre EU-lande, jf. initiativ 3. Fødevareministeriet har afsat 2,6 mio. kr. over en tre-årig periode til et fælles nordisk initiativ der i samarbejde med erhvervet skal udvikle nye sorter med udgangspunkt i de gamle, der er opbevaret i NordGen, hvor også økologien indgår. Flere og bedre økologiske sorter giver en mere robust planteavl og bedre kvalitet i de råvarer, der indgår i økologiske højværdiafgrøder. Desuden vil uafhængighed af den ikke-økologiske frøsektor skabe øget troværdighed. Jordbrugere, planteforædlere, planteavlskonsulenter, Videncenter for Landbrug, forskere fra AU, KU-Life og Ålborg Universitet, aftagere (bryggerier og møllerier) og Fødevareministeriet Tidshorisont På kort sigt en redegørelse og PPP-projektet, på mellemlang sigt støtteordning og EU-reglerne. 13

Initiativ 5 Rammevilkårsanalyse Ved at identificere eventuelle skævheder i de danske rammevilkår, kan vi vurdere, om der skal tages initiativ til ændringer og dermed en forbedring af rammevilkårene. Forbedret konkurrenceevne er også vigtigt i forhold til forarbejdningssektoren og afsætningssiden. Fødevareøkonomisk Institut (KU-Life), Erhvervets organisationer i hele kæden, Fødevareministeriet. Væksten i økologiske varers markedsandel i Danmark har indtil for nyligt i høj grad været baseret på importerede varer. Dansk økologi er således i skarp konkurrence med udlandet på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne. Der er ikke ens rammevilkår i de lande, som danske økologiske producenter konkurrerer med. Tidshorisont Analysen forventes at foreligge ultimo 2011. Der skal gennemføres en rammevilkårsanalyse af hele den økologiske sektor fra jord til bord for at få vurderet sektorens konkurrenceevne og få belyst, om der er områder, hvor der kan gøres en indsats for at forbedre de danske rammevilkår og dermed konkurrenceevnen. Analysen skal foretage sammenligninger med de lande, Danmark typisk er i konkurrence med. I analysen skal også indgå de enkelte landes førte økologipolitik og støtteniveau. gennemføres via Fødevareministeriets myndighedskontrakt med Fødevareøkonomisk Institut, KU-Life. Analyseresultaterne skal inddrages i ØkologiVersion 2.0. 14

Initiativ 6 Administrative byrder i afsætningsleddet Der er en række lovbundne, administrative og kontrolmæssige krav i forbindelse med forhandling af økologiske fødevarer. Det gælder såvel færdigpakkede, som ikke-færdigpakkede fødevarer. Nogle af disse kan virke hæmmende for incitamentet til at forhandle økologi i import-, en gros- og detailleddet. Fødevareministeriet nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet og de relevante aktører fra erhvervene med det formål at kortlægge de lovbundne krav til dokumentation og kontrol. Arbejdet skal tage udgangspunkt i Rådsforordningen for Økologi og de eksisterende anmeldelses-, kontrol-, og dokumentationsprocedurer. Arbejdsgruppen skal levere forslag til at lette de administrative byrder ved forhandling af økologiske fødevarer i import-, en gros- og detailleddet. Analyseresultaterne skal inddrages i ØkologiVersion 2.0. Ved at få identificeret eventuelle uhensigtsmæssige kontrol- og dokumentationsprocedurer, kan de administrative byrder ved forhandling af økologiske fødevarer lettes. Erhvervets organisationer i import-, en gros- og detailleddet, Fødevareministeriet. Tidshorisont Arbejdsgruppen nedsættes primo 2. kvartal 2011, afrapportering i 4. kvartal 2011. 15

Indsatsområde 2 Omlægningsfremme Initiativ 7 Tilskud til frugttræer og bærbuske Med etableringsstøtten forventes en stigende produktion af dansk økologisk frugt og bær. Potentielt vil det være muligt at forøge arealet med op til 50 % i forhold til arealniveauet for de forskellige frugter og bær i 2008. skal ses i samspil med initiativet for fremme af»alternative plantebeskyttelsesmidler«, så avleren har adgang til plantebeskyttelse, der kan sikre investeringen. Den danske produktion af økologisk frugt og bær er beskeden, og importen er stigende. Særligt er der store udfordringer med høje etableringsomkostninger for frugt- og bærplantager. Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Videnscenter for Landbrug og Fødevareministeriet Tidshorisonten Pr. 1. august 2011 med virkning i 2012 og 2013. Økologiske avlere skal tilbydes etableringsstøtte på 40 % af omkostningerne til selve plantematerialet, opbinding og drypvandingssystemet. De nærmere støttesatser skal beregnes. En foreløbig beregning fra Fødevareøkonomisk Institut arbejder med 2 støttesatser på henholdsvis 9.000 kr. pr. ha for solbær, jordbær, ribs, stikkelsbær samt surkirsebær (Sats 1) og 51.000 kr. pr. ha for hindbær, blommer, æble, sødkirsebær, pære samt blåbær (Sats 2). Der udestår at fastlægge endelige støttesatser for de enkelte arter/sorter og evt. krav til mindsteareal, plantetal m.m. vil være 2-årigt (2012 2013) med en årlig tilsagnsramme på 5 mio. kr. 16

Initiativ 8 Investeringsstøtte Den økologiske produktion er på mange områder forskellig fra den ikke-økologiske. For at sikre en konkurrencedygtig sektor er det vigtigt, at udviklingen understøttes af effektive og værdiskabende produktionsformer indenfor økologien. Økologisk husdyrproduktion har eksempelvis krav om adgang til udearealer og pladskrav, der medfører behov for særlige staldsystemer. Tilsvarende har økologisk planteavl særlige udfordringer i forhold til ukrudt og skadevoldere, der forudsætter brug af særlige maskiner og udstyr i markdriften. I perioden 2011 2013 afsættes årligt 24 mio. kr. til en markant investeringspakke til økologiske bedrifter. Midlerne kommer fra Grøn Vækst-ordninger, der er finansieret via Landdistriktsprogrammets 24 En bred kreds af interessenter forud for at ny ansøgningsrunde igangsættes, herunder Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, m.fl. Tidshorisont Ansøgningsrunder forventes i 2011/2012. Midlerne vil blive prioriteret af Fødevareministeriet efter høring af en bred kreds af interessenter, til de dele af den økologiske sektor, der har det største uudnyttede vækstpotentiale/udviklingspotentiale, bl.a. afdækket af analysen i initiativ 9. Investeringsstøtte vil have en direkte effekt på produktiviteten og konkurrenceevnen for den/de pågældende bedrift(er) i primærsektoren, og dermed have positiv økonomisk effekt for den enkelte landmand. Eksempelvis vil investeringer i effektive staldsystemer for økologisk svineproduktion kunne bidrage til styrket produktivitet og dermed vækst i denne sektor. 17

Initiativ 9 Analyse af differentieret støtte til omlægning En målrettet forøget støtte til omlægning af produktion til udvalgte driftsgrene vil have en direkte effekt på produktiviteten og konkurrenceevnen for den/de pågældende bedrift(er) i primærsektoren, og dermed have positiv økonomisk effekt for den enkelte landmand. Eksempelvis vil lønsomheden ved effektive staldsystemer for økologisk svineproduktion kunne bidrage til styrket produktivitet og dermed vækst i denne sektor. Der er forskel på hvor store omkostninger der er forbundet med omlægning til forskellige økologiske produktioner. F.eks. har økologisk husdyrproduktion i form af svine- og fjerkræbranchen generelt nogle krav om adgang til udearealer og pladskrav, der medfører behov for særlige staldsystemer. Tilsvarende kan visse dele af den økologiske planteavl have særlige udfordringer i forhold til ukrudt og skadevoldere, der forudsætter brug af særlige maskiner og udstyr i markdriften. Inddragelse af forligskredsen bag aftalen om Grøn Vækst og Erhvervet. Tidshorisonten Analysen sættes i gang medio 2011, forventes leveret ultimo 2011. I 2011 igangsættes en analyse hos Fødevareøkonomisk Institut, KU-Life om initiativer til fremme af økologisk primærproduktion i udvalgte driftsgrene, f.eks. svineog fjerkræproduktion og dyrkning af frilandsgrøntsager. Analysen skal inddrage spørgsmål om differentierede/målrettede støttesatser. På baggrund af analysen overvejes det at ændre prioriteringen således, at der af den samlede ramme øremærkes midler til markant forøget støtte, herunder investeringsstøtte til omlægning af produktion, til udvalgte økologiske driftsgrene. Analyseresultaterne skal indgå i ØkologiVision version 2.0. 18

Initiativ 10 Biogas pilotprojekter Erhvervet har peget på, at biogas gårdanlæg kan være med til at løse en række problemstillinger inden for økologisk produktion. Der er fordele i form af mindre klimabelastning, bedre næringsstofudnyttelse, højværdiproduktion, optimeret sædskifte og ikke mindst afgasset grønbiomasse til brug for øget omlægning til økologi i egne med begrænset adgang til husdyrgødning. Erfaringen er imidlertid, at utilstrækkelig gasproduktion, høje omkostninger og deraf følgende dårlig økonomi i anlæggene er en udfordring for danske biogasanlæg baseret på grøn biomasse. Endvidere kan slam fra økologisk akvakultur nyttiggøres både i energiproduktion og som planteernæring. I tæt samarbejde med erhvervet etableres pilotprojekter, der kan indsamle viden og bane vejen for at løse de konkrete udfordringer, der blokerer for en produktion af biogas baseret på grøn biomasse. Projekterne moniteres systematisk, for at dokumentere både privat- og samfundsøkonomiske aspekter. Der stilles i perioden 2011 2013 4 mio. kr. årligt til rådighed for projekter, der hovedsageligt er baseret på grønbiomasse. Midlerne udmønter Grøn Vækst 2.0. aftalen vedrørende skræddersyede biomasseløsninger. Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Planenergi, Videncentret for Landbrug og Fødevareministeriet. Tidshorisonten blev udmeldt december 2010. Ud over selve gasproduktionen er perspektivet at kunne frembringe gødning af høj kvalitet i områder med begrænset eller ingen adgang til husdyrgødning. Hermed kan initiativet direkte medvirke til øget omlægning til økologi. skal endvidere ses i sammenhæng med økologernes ønske om en bedre klimaprofil (evt. klimaneutrale bedrifter), og dele af erhvervets egne tanker vedrørende en total udfasning af ikke-økologisk gylle som gødning i perioden 2015 21. 19

Initiativ 11 Økologiske afhoppere og manglende omlægning Der gennemføres en undersøgelse af muligheden for etablering af partnerskaber mellem nyuddannede økologiske landmænd og landmænd, der enten overvejer at omlægge til økologi, eller som har behov for friske kræfter på bedriften for at sikre den fortsatte økologiske drift. Der er stort frafald blandt økologiske producenter, og i 2009 gav det sig bl.a. udslag i en samlet økologisk nettoudvidelse af arealet på kun 4.400 ha til trods for en nytilgang på 13.400 ha. I 2010 forventes en nettoomlægning omkring 5.000 ha. Yngre landmænd med lyst til økologisk produktion afholder sig fra at lægge om fordi de mangler kapital til at sikre fuldtidsbeskæftigelse. Omsætningen af økologiske varer sker primært i byerne og her er en lang række jordejere, såkaldte»bylandmænd«, der enten via arv eller ved køb af hobbyejendom ejer arealer, som er bortforpagtet til ikke-økologisk produktion. Fødevareministeriet har i 2010 gennemført en lille forundersøgelse om årsager til frafaldet. Men der er behov for en mere grundig undersøgelse af frafaldet. Derfor gennemfører Fødevareministeriet sammen med erhvervet en analyse, af årsagerne til frafald. Undersøgelsen gennemføres blandt økologiske landmænd, som efter frafaldet fortsat har en erhvervsmæssig landbrugsproduktion. Analysen skal også indeholde en vurdering af, hvordan vi begrænser frafald i fremtiden. 20 En ny omlægningsbølge kunne være blandt personer som ejer men ikke selv driver jord. Der skal derfor foretages en analyse af, hvordan man kan motivere bylandmænd, der fjernejer jord, til at forpagte deres jord til økologisk produktion. Det kunne eksempelvis være via forpagtningsportaler eller lignende. Gennem forebyggelse af frafald kan vi opnå en øget nettotilvækst i det økologiske areal. Partnerskabsaftaler kan lette adgangen for yngre økologiske landmænds adgang til den økologiske sektor. Hvis flere bylandmænds jorder bliver forpagtet til økologiske drift vil vi få en nettoudvidelse af det økologiske areal. Analyseresultaterne skal indgå i i ØkologiVision 2.0. Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Videncentret for Landbrug og Fødevareministeriet Tidshorisonten Medio 2011, med forventet afrapportering ultimo 2011.

Initiativ 12 - Økologi og MVJ Danmark står med nogle samfundsmæssige udfordringer i relation til miljø, klima, drikkevand, natur og biodiversitet. Regeringen har med Grøn Vækst og Vand- og Naturplanerne igangsat en proces der adresserer disse udfordringer. Den økologiske produktionsmetode bør involveres på de områder hvor den kan levere løsninger indenfor netop disse udfordringer. I forbindelse med implementeringen af de kommende Naturplaner, skal Fødevareministeriet revidere tilskudsregler for Miljøvenligt Jordbrug (MVJ). Der er aftalt en proces med Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening om en revurdering af MVJ-ordningens indhold for at se på muligheden for ændrede betingelser, øget fleksibilitet og støttestrukturen i 2011 med henblik på implementering i 2012. Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Tidshorisonten Start medio 2011, forventet resultat ultimo 2011. I den forbindelse vil Fødevareministeriet iværksætte en analyse af muligheden for at indføre bl.a. differentierede tilskudssatser alt efter om arealerne er berettiget til enkeltbetaling samt en øget hensyntagen til det enkelte areals størrelse og adgangsforhold. En forøget omlægning til økologisk drift og derved et forøget naturindhold og større biodiversitet på arealerne indenfor Natura 2000-områderne. Analyseresultaterne skal indgå i ØkologiVision 2.0. 21

Indsatsområde 3 Eksportfremme Initiativ 13 Analyse af eksportpotentiale og udarbejdelse af en eksportstrategi På basis af analysen udarbejdes en langsigtet eksportstrategi. Fødevareministeriet vil indgå i arbejdet med strategien, og erhvervet skal være primus motor for eksportstrategien. Her er det afgørende, at erhvervet anvender erfaringer fra eksporttiltag støttet af Fødevareministeriet, herunder de erfaringer, der kan drages af initiativ 17. Der afsættes 0,5 mio. kr. til analysen og udarbejdelsen af en eksportstrategi. Selvom Kommissionens seneste analyse af EU s økologiske sektor (juni 2010) viser, at udbuddet af økologiske fødevarer ikke kan følge med efterspørgslen, udgør den danske eksport af økologiske fødevarer kun ca. 1 % af den samlede landbrugseksport. Omend erhvervet har en strategisk tilgang til eksportfremme, så mangler der en langsigtet strategi, der kan præcisere hvilke markeder, der skal satses på og som kan være pejlemærke for det offentliges indsats og samspil med branchen. Landdistriktsprogrammet rummer mulighed for at understøtte generiske markedsføringstiltag indenfor EU, eksempelvis under ordningen til Fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer, som relanceres i en revideret form i 1. halvår af 2011. Analysen sikrer at den efterfølgende strategi i højere grad kan fokusere indsatsen med det resultat, at vi både kan øge eksporten og afsætningen på hjemmemarkedet, der dermed kan være drivkraft til øget omlægning til økologi. Der gennemføres en analyse, der kan kortlægge de nuværende eksportmarkeder og produkttyper, og afdække kommende økologiske potentialer inden for eksporten. Analysen skal blandt andet vise, hvor der kan forventes størst fremgang i forbrug af økologiske varer, hvilke produkttyper som er mest relevant i eksportsammenhæng og hvilke lande, der kan forventes at aftage danske økologiske produkter. Eksportrådet, virksomheder, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Akvakultur, statskonsulenter, Udenrigsministeriet (ambassader) og Fødevareministeriet. Tidshorisont Start medio 2011. 22

Indsatsområde 4 Viden og information Initiativ 14 Økologi og måltider på skoler og børneinstitutioner Mange forbrugere har svært ved at gennemskue, hvilke ekstra kvaliteter de får, hvis de køber økologiske varer, som de måske betaler ekstra for. Information og rådgivning om økologiske varer skal have øget prioritet i Fødevarestyrelsen og Alt om Kost Rejseholdets rådgivning af skoler og daginstitutioner. Fødevarestyrelsen skal stille oplysning, rådgivning og konkrete redskaber til rådighed for kommuner og institutioner, så de lokale aktører får det bedst mulige grundlag for at beslutte, om og hvordan de kan indarbejde økologi i madordninger, kostpolitikker og projekter. Dette skal ske i samarbejde med Alt om Kost Rejseholdet, der i forvejen rådgiver kommuner og institutioner om sunde kost- og motionsvaner. Desuden kan der i samarbejde med MadX sættes fokus på innovation og udvikling af nye økologiske produkter, der øger udvalget af økologiske kvalitetsfødevarer. Kommuner, forarbejdningsindustrien, skoler og institutioner, detailhandlen, MadX, restauranter, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer samt Fødevareministeriet. Tidshorisont Løbende. Skoler og andre institutioner, der serverer mad til børn og unge får øget kendskab til økologiske fødevarer og muligheder for at udarbejde kostpolitikker der inkluderer økologi. Derigennem bliver det nemmere for institutionerne at inkludere økologiske fødevarer i deres madplaner, og børn og unge får større kendskab til økologiske fødevarer og deres kvaliteter. 23

Initiativ 15 Udbredelse af det økologiske spisemærke Danskerne skal have mulighed for at vælge økologisk, når de spiser ude. Både på restauranter og caféer og i offentlige kantiner, på hospitaler, plejehjem, børnehjem osv. Det forudsætter en større udbredelse af og kendskab til det økologiske spisemærke. For leverandørerne i food-service sektoren vedrører initiativet en omstilling af leverandørernes IT-system sådan, at systemet kan dokumentere den økologiske andel og sådan, at den løbende administration for spisestederne (3-måneders opgørelse af økologiandelen) lettes. For storkøkkenerne private såvel som offentlige, herunder kommunale skal motivation og omlægning til økologi understøttes gennem samarbejde, herunder kommunerne imellem og gennem rådgivning fra Økologisk Landsforening og Alt om Kost rejseholdet. Dette kan også effektueres og styrkes gennem etablering af et økologisk rejsehold og et særligt økologisk foodservice initiativ. Endvidere skal der udarbejdes materiale og vejledning til offentlige og private indkøbere om, hvordan de lettest kan stille krav om økologiske råvarer i udbudsmaterialer. Mærket skal kommunikeres klart på Fødevarestyrelsens hjemmesider Altomkost.dk, Madklassen.dk og Legdigsund.dk og inddrages i målsætningerne for»sund kantine drift«,»anbefalingerne til sund frokost i daginstitutionerne«og»glad mad i børnemaver«. Endelig skal Fødevarestyrelsens Alt-om-Kost rejsehold inddrages. Udbredelsen af det økologiske spisemærke skal være en prioritet for Fødevarestyrelsen og kan evt. suppleres med støtte til et økologisk rejsehold indenfor rammerne af den økologiske kvalitetsfødevareordning. kan medvirke til, at spisemærket rodfæstes som målestandard for økologiandelen på alle spisesteder med økologi i Danmark. En udbredelse af de økologiske fødevarer i navnlig de offentlige storkøkkener vil desuden kunne medføre en øget efterspørgsel til det private indkøb. Dansk Industri, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Akvakultur, HORESTA, Kost & Ernæringsforbundet, Dansk Erhverv, Fødevareøkonomisk Institut, Danmarks Statistik, Kommunernes Landsforening, Statens og Kommunernes Indkøbsaftaler (SKI) samt Fødevareministeriet. Tidshorisonten startes op i 2011 og påregnes at løbe indtil ca. 2013. 24

Initiativ 16 Mere økologi i landbrugsuddannelsen Landbrugsuddannelsen giver generelt ikke tilstrækkelig viden og erfaring om økologiske dyrknings- og produktionsmetoder, og derfor er nyuddannede landmænds viden om økologisk produktion begrænset. Grundlæggende kendskab til økologisk produktion kan indgå som et kompetencemål i uddannelsens hovedforløb. Dette kan ske ved, at der undervises i øk ologi som et særskilt fag eller, at det løbende inkluderes i undervisningen. Undervisernes viden om og erfaring med økologisk produktion er i den forbindelse afgørende. Desuden kunne der også, i det omfang det er muligt, knyttes lokale økologiske bedrifter til landbrugsskolerne med det formål at fungere som demonstrationsbrug. Yderligere bør der tilbydes gode muligheder for efteruddannelse inden for økologi. Undervisning i økologisk produktion i landbrugsuddannelsen vil gøre nye landmænd mere bevidste om fordele og ulemper ved både økologisk og ikke-økologisk produktion. Undervisningen kan gøre op med myterne om økologisk produktion og klæde de nyuddannede landmænd på til at træffe et bevidst valg for deres fremtidige produktion, og klæde dem bedre på til at give sig i kast med økologien. Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet og erhvervet skal samarbejde om at fremme undervisning i økologi i landbrugsuddannelsen bredt set. Tidshorisonten Langsigtet. En ændring af indholdet på landbrugsuddannelsen vil formentlig kunne implementeres over en kortere årrække. En afsmittende effekt i forhold til at øge det økologiske areal forventes at tage lang tid. På længere sigt kan større viden om økologi medvirke til, at flere vil vælge at omlægge til økologi. Endvidere vil en holdningsændring generelt i landbrugserhvervet have betydning for økologernes tilhørsforhold i lokalområderne såvel socialt som fagligt. 25

Initiativ 17 Evaluering Evaluering af ordningen for fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer Der skal bygges videre på de erfaringer, der kommer ud af denne indsats, således at nye initiativer sikrer en fortsat stærk udvikling af den økologiske sektor. Analyseresultaterne indarbejdes i ØkologiVision version 2.0. Tilbagemeldingerne fra primærerhvervet er, at mange nye økologer ikke føler, at de har fået tilstrækkelig individuel rådgivning om omlægningen. Desuden er det en konstant udfordring for forarbejdningssektoren at slå igennem på eksportmarkederne, hvor konkurrencen fra lande med lavere lønudgifter vil være stigende. For at imødegå begge udfordringer er der allerede iværksat en række initiativer under ordningen»fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer«, der skal forbedre vidensopbygningen i primærproduktionen og i forarbejdningssektoren. Der er bl.a. tale om rejsehold både inden for primærproduktionen og i forarbejdningssektoren, sammenslutninger om produktudvikling, økologisk salg og oplysning. Mere målrettet faglig rådgivning ved omlægningens start vil hjælpe landmanden til bedre at klare omlægningens udfordringer både af praktisk og evt. af økonomisk karakter. Dermed øges chancen for, at landmanden viderefører sin bedrift som økologisk. Målrettet produktudvikling kan føre til øget afsætning af danske råvarer og forarbejdede danske fødevarer i butikkerne. Erhvervets organisationer, rådgivningsbranchen, dele af finanssektoren, forarbejdningsindustrien, detailsektoren, forbrugerorganisationer og Fødevareministeriet. Tidshorisonten Udgangen af 2011 For at sikre den bedst mulige fremadrettede anvendelse af midlerne skal der gennemføres en evaluering af den samlede indsats under ordningen for fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer. 26

Initiativ 18 Styrket forbrugerinformation I 2010 blev der indført et nyt fælles EU-økologimærke. I de fleste andre EU-lande er kontrollen privatiseret, og derfor er det ofte de private økologikontrolmærker, som forbrugerne kender. Danske økologiske produkter bærer imidlertid det nye EU-mærke, og derfor er der behov for at få udbredt kendskabet til EU-mærket. Ikke mindst i udlandet. Der er et stort kendskab til Ø-mærket blandt de danske forbrugere, men der er behov for løbende opdateringer af Fødevareministeriets forbrugerrettede information om økologi. Fødevareministeriet vil arbejde for, at der på EU-niveau gennemføres en generisk kampagne for det nye EUøkologimærke. Fødevarestyrelsens kampagneaktiviteter bør understøtte udviklingen af økologien i Danmark, herudover skal Fødevareministeriets hjemmesider om økologi og kostvaner opdateres så de opleves som komplementære, så siden»alt om kost«kan bidrage til at løfte opgaven med at fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer. gen og medvirke til vækst i hele den økologiske sektor. Fødevareministeriet Tidshorisont kan iværksættes i 2011 og kræver endvidere en løbende organisatorisk udvikling. En eventuel kampagne for det fælles EU-økologimærke på EU-niveau vurderes at kunne få en positiv effekt på afsætningen af dansk økologi i udlandet. Forbrugernes»oplyste«økologiske valg stimuleres gennem holdbar og saglig information. Øget efterspørgsel vil medvirke til at skabe rammerne for øget produktion. Entydig mærkning af økologi og øget forbrugerkendskab vil understøtte en klar og skarp økologisk profil, der kan stimulere omsætnin- 27

ØkologiVision 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade 12 DK 1216 København +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk www.fvm.dk ISBN 978-87-7120-037-9 Februar 2011 Foto: Karin Møller-Olsen, Fødevareministeriet, Claus Haagensen, Torben Skøtt, Lars Bahl, Per Gudmann, Colourbox, istockphoto