Referat af Bestyrelsesmøde Sønderborg Forsyning i selskabet Sønderborg Forsyning Holding A/S Sønderborg Forsyningsservice A/S Sønderborg Vandforsyning A/S Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Sønderborg Affald A/S Nordborg Kraftvarmeværk A/S Østerlund Varme A/S Mandag den 3. december 2012 kl. 14.00-16.00 Deltagere: Peter Hansen, Jan Callesen, Jan Prokopek, Christian Gregersen, Svend Albrechtsen, Lisa Nielsen, Ole Stisen Lars Riemann, Erik Renner Søren Lykke - Deloitte Afbud: Erik Lauritzen Referent: Lars Riemann Dagsorden bestyrelsesmøde: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 20/8-2012 3. Godkendelse af tegningsprotokollat 4. Beretning - Direktørens beretning - Økonomi Perioderegnskab og likviditet - Projektstatus se bilag 5. Overdragelse af varmeaktiviteter (Søren Lykke, Deloitte) 6. Budget 2013 7. Orientering a. Klimatilpasning 2,5 mia. DKK pulje b. DDS Ledelsessystem c. Affaldsregulativ Indsamling ved private organisationer 8. Eventuelt 9. Møder 2013 LBRI/2012-12-21 Side 1 af 5
Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde 20/8-2012 Referatet fra det sidste bestyrelsesmøde den 20. august 2012 blev godkendt og underskrevet af alle tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. 3. Godkendelse af tegningsprotokollat Tegningsprotokollatet dateret den 30. november 2012 blev rundsendt og godkendt af alle tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. 4. Beretning Direktørens beretning Der var forud for bestyrelsesmødet fremsendt en skriftlig beretning. Lars B. Riemann præsenterede tre væsentlige punkter fra beretningen: Affaldsordningen Ale vores kunder skulle have fået deres affaldsspande nu og vi er begyndt at følge op på ønsker om udskiftning af spande- større, mindre anden farve. Derudover arbejdes der hårdt på at validere vores data inden der bliver sendt regning ud i det nye år. Danfoss vand Pt. afventer vi stadig en tilbagemelding fra Danfoss om de accepterer vores tilbud fra 21. maj. (Den 20. december efter bestyrelsesmødet blev der på Danfoss ønske fremsendt et oplæg til aftale om overtagelse af deres vandforsyning.) Vesterlund- og Gråsten containerpladser Vesterlund containerplads følger tidsplanen, bortset fra at komposteringspladsen er forsinket ca. 3 uger på grund af vejrlig. Gråsten Containerplads åbner for kunder igen den18 december. Bestyrelsen tog beretningen til efterretning. Økonomi perioderegnskab og likviditet Erik Renner præsenterede periodens regnskab for 3. halvår 2012. Se vedlagte præsentation Bestyrelsen tog perioderegnskabet til efterretning. Erik Renner præsenterede selskabernes likviditet. Se vedlagte præsentation. Bestyrelsen tog likviditeten til efterretning. LBRI/2012-12-21 Side 2 af 5
Projektstatus Direktøren præsenterede de igangværende projekters status og økonomi. Projekt og planlægningsafdelingen er efter budget som følge af senere igangsætning af anlægsopgaver efter vinteren. Projektoversigten korrigeret for udsatte projekter viser at vi når at opfylde vores projektmål for 2012. Se vedlagte præsentation. Bestyrelsen tog derefter projektstatus til efterretning. 5. Overdragelse af varmeaktiviteter Søren Lykke fra Deloitte redegjorde for status på forhandlingerne med Sønderborg Fjernvarme om overtagelse af Nordborg Kraftvarmeværk A/S og Østerlund Varme A/S. Der er fundet enighed om en model, hvor overtagelse kan foregå uden ekstraomkostninger for den enkelte kunde i varmeselskaberne og uden likviditetsmæssige konsekvenser fro de nuværende ejere. Se vedlagte præsentation. Bestyrelsen godkendte modellen og der arbejdes videre mod en endelig aftale med Sønderborg Fjernvarme. 6. Budget 2013 Budgettet for 2013 blev præsenteret og gennemgået. Sønderborg Affald A/S er budgetteret med underskud de næste 5 år, idet et oparbejdet takstmæssigt overskud skal tilbagebetales til kunderne. Generelt er den overordnede målsætning for budgettet for 2013 nået idet - Der er budgetteret med en besparelse på mellem 6 og 10% på de administrative basisopgaver. - Vores vandpris holdes på samme niveau som i 2012. - Spildevandstaksten sænkes med 1 DKK/m 3 - Affaldsgebyret sænkes med næste 300 DKK for en standard husstand. Alt i alt vil en standard husstand i Sønderborg Kommune opleve en prisnedgang på i alt ca. 500 DKK. Bestyrelsen opfordrede til at der blev gjort noget PRmæssigt ud af dette først i det nye år. Bestyrelsen godkendte herefter budgettet for 2013. 7. Orientering Klimatilpasning Med den nye aftale mellem regeringen og KL er der lagt op til at forsyningsselskaberne får mulighed for at opkræve i alt 2,5 mia. DKK mere på landsplan til nye klimaprojekter. LBRI/2012-12-21 Side 3 af 5
Problemstillingen er dog at projekterne skal være nye klimatiltag indenfor de opgavemæssige rammer forsyningen har, godkedes af kommunen og af Forsyningssekretariatet inden der kan opkræves midler hos kunderne for projekterne. Problemet her er at vi allerede har budgetteret med så mange projekter i 2013 (og også vil gøre det i 2014) at det bliver meget vanskeligt at tage ekstra opgaver ind uden også at skulle udvide medarbejderskaren. Derudover er der vanskeligt at skelne mellem ekstra projekter og vores normale projekter idet de dækker nøjagtigt det samme opgavemæssige område. Bestyrelsen tog dette til efterretning og bad direktionen om at holde igen med ekstra projekterne. DDS - Ledelsessystem Vandforsyningen bliver i 2013 lovgivningsmæssigt pålagt at indføre et ledelsessystem til sikring af vandforsyningen. Sønderborg Forsyning har derfor nedsat en arbejdsgruppe til i første omgang afklaring af omfang og ressourcer til indførelsen af et sådant system. Affaldsregulativ Indsamling ved private organisationer Der arbejdes sammen med kommunens forvaltning om at finde en mindelig og brugbar samt administrativ smidig løsning på problematikken omkring private organisationers indsamling af genbrugeligt affald. 8. Eventuelt House of Science Sønderborg Forsyning indtræder i House of Science i 2013 hovedsageligt for at kunne have indflydelse på kommunens grønne læseplaner og derved sikre kunder i det nye formidlingscenter. Sustainable Sonderborg Sønderborg Forsyning arbejder sammen med Sønderborg Kommune og Project Zero samt EUC syd omkring en koordineret håndtering af besøg fra delegationer, interessegrupper, politikere og erhverv. Koordineringen skal sikre et højere informations- og branding niveau for alle de besøg der kommer til Sønderborg kommune. Der fokuseres specielt på fyrtårns projekter i kommunen. LBRI/2012-12-21 Side 4 af 5
9. Møder 2013 I 2013 afholdes der møder som følger: Mandag den 4. marts 2013 Mandag den 27. maj 2013 Generalforsamling den 29. maj 2013 Mandag den 19. august 2013 Mandag den 2. december 2013 Alle møder afholdes på Ellegårdvej 8, 6400 Sønderborg kl. 14:00-16:00 Erik Lauritzen Peter Hansen Jan Prokopek Jan Callesen Ole Stisen Lisa Nielsen Jeppe Lorenzen Christian Gregersen LBRI/2012-12-21 Side 5 af 5