Information til unge om depression



Relaterede dokumenter
GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Information om PSYKOTERAPI

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Når det gør ondt indeni

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Indeni mig... og i de andre

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Beck Depression Inventory (BDI)

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

STRESS. En guide til stresshåndtering

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Du er klog som en bog, Sofie!

Min mor eller far har ondt

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Er du sygemeldt på grund af stress?

Batteriøvelse klasse. Introduktion til underviser

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Information om BEHANDLING MED ECT

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

en bog om angst, depression, stress og traumer

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK)

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

Råd og redskaber til skolen

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

SKizofreNi viden og gode råd

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Når dit barn ikke kommer i skole

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Spørgeskema om din nyresygdom

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Opfølgningsspørgeskema

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

BLIV VEN MED DIG SELV

Hvordan underviser man børn i Salme 23

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

INFORMATION TIL FORÆLDRE

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

Pårørende - reaktioner og gode råd

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Pause fra mor. Kære Henny

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Interview med drengene

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Transkript:

Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression? 06 Hvordan ved du, om du har depression? 07 Hvordan behandler man depression? 08 Hvad kan du selv gøre, hvis du har depression? 10 Hvordan ved du, at depressionen er ved at gå over? 10 Gode råd til dig, der har en depression Denne pjece er skrevet til dig, der gerne vil vide mere om depression hos unge. Pjecen er først og fremmest henvendt til dig, der modtager behandling for depression i psykiatrien i Region Midtjylland. Pjecen handler om, hvordan depression hos unge viser sig, hvordan depression behandles, og hvad du og dine forældre kan gøre, for at du kommer over depressionen igen. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du kan blive klogere på diagnosen depression. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf. 78 41 00 00

Hvad er depression? Depression er en sygdom, der kan ramme alle både voksne, børn og unge. Når man har en depression, har man igennem længere tid følt sig ked af det eller bare ikke rigtig glad. Man bliver nemmere træt og orker ikke det samme, som man plejer. Ofte har man også tanker om, at man ikke duer til noget, og at ingenting er særligt sjovt længere. Måske har man tanker om, at livet ikke længere er værd at leve. Det er helt naturligt for alle mennesker, at man indimellem har dage, HVAD ER TEGNENE PÅ DEPRESSION? Der findes forskellige tegn på, at man har en depression. Det er forskelligt fra person til person, hvilke og hvor mange tegn, man oplever. Her er en liste over de forskellige tegn på depression hos unge. Tegnene kaldes også for symptomer. Tristhed eller dårligt humør Dit humør er ikke, som det plejer. Du føler dig trist og i dårligt humør og græder måske mere, end du er vant til. Det kan også være, at du har svært hvor man er ked af det og synes, ting er kedelige - dage, hvor man synes, at man ikke er særligt god til noget. Men hvis triste tanker og følelser varer ved i længere tid, har du måske fået sygdommen depression, og så har du brug for hjælp. Jeg vidste ikke, hvad det [depression] var. Jeg var bare træt og syntes, alting var kedeligt. Mark 15 år. ved at føle noget som helst eller føler dig tom indeni. Du kommer måske også mere op at skændes med dine forældre eller kammerater. Tab af glæde og interesser Du mister lysten til at lave det, du ellers kan lide. Fritidsinteresser eller samvær med kammerater er ikke så sjovt eller hyggeligt, som det plejer. Du kan måske også blive hurtigt ked af det eller i dårligt humør, efter du har haft en god oplevelse. 3Depression hos unge

Mindre energi Du kan føle dig mere træt og har ikke energi til de ting, du ellers plejer at lave. Måske bliver du mere derhjemme og gider ikke rigtigt lave noget. Mindre selvtillid Måske synes du, at du ikke klarer ting så godt og ikke duer til noget, f.eks. i skolen eller sammenlignet med dine kammerater. Du tænker måske, at du ikke har betydning for nogen, og at du ikke er værd at elske. Skyldfølelse Du kan have mange tanker om, at du er skyld i ting, der går galt. Tankerne er svære at slippe, selvom andre forsikrer dig om, at det ikke er din skyld. Søvnproblemer Det kan være svært at falde i søvn om aftenen og svært at komme op og i gang om morgenen. Du føler dig mere træt igennem hele dagen. Nogle gange får du byttet rundt på nat og dag, så du er vågen sent om aftenen eller natten og sover om dagen. Spisevanskeligheder Du kan miste appetitten og lysten til mad, så du måske spiser mindre og taber dig. Du kan også have det stik modsat, så du spiser for meget for at prøve at trøste dig selv. Tanker om død og selvmord Du spekulerer måske mere over døden og kan have tanker om, at det ville være bedre, hvis du ikke levede mere. Måske har du tanker om at tage dit eget liv. Koncentrationsproblemer Du har svært ved at samle tankerne og koncentrere sig, f.eks. i skolen. Du kan også have svært ved at træffe helt almindelige valg og beslutninger. Uro og langsomt tempo Nogle synes, det er svært at sidde stille og være i ro. Andre oplever, at de tænker langsommere eller bevæger sig og taler langsommere. Smerter Du får lettere hovedpine, mavepine eller andre smerter. Angst Du bliver lettere bekymret og kan blive bange for forskellige ting, f.eks. at være alene eller væk fra dine forældre. 4

Irritation og vrede Du bliver lettere irriteret eller vred på andre og måske også dig selv. Måske HVORFOR FÅR nogle UNGE DEPRESSION? Man ved ikke præcist, hvorfor nogle unge får en depression, og andre ikke gør. Forskning har vist, at børn og unge er i større risiko for at få en depression, hvis: Andre i familien har eller har haft en depression. Den unge selv har oplevet andre problemer i sit liv, f.eks. alvorlig sygdom eller dødsfald, eller hvis den unge har andre vanskeligheder, som f.eks. angst, koncentrationsbesvær eller faglige problemer. Unge, der har går du mere for dig selv for at undgå konflikter. Nogle unge begynder også at pjække fra skole eller stjæle. tendens til at have negative forventninger og altid tænker det værste, får også lettere en depression. Den unge er stresset i længere tid og udsat for mere, end han/hun kan klare. Det kan f.eks. være, at den unge har meget svært ved at følge med i skolen, bliver mobbet eller oplever større problemer i familien. Som regel er der flere forskellige årsager til, at man får en depression - og nogle gange er det svært overhovedet at finde en grund. 5Depression hos unge

HVORDAN VED DU, OM DU HAR DEPRESSION? For at finde ud af om du har en depression, skal du tale med en læge eller psykolog, der har særligt forstand på depression hos børn og unge. Under mødet taler I om, hvordan du har det. Dine forældre skal også deltage i samtalen og fortælle, hvordan de oplever dig. De skal også fortælle om din udvikling, fra du var helt lille. Meningen med samtalerne er at finde ud af, hvilke tegn/symptomer på depression, du har. Det er også vigtigt at finde ud af, om du ud over depression har andre vanskeligheder eller problemer, der presser dig. Alt efter hvilke og hvor mange symptomer du har, kan lægen/psykologen vurdere, om du har depression eller ej. Jeg var bange for, at mine kammerater ville tro, at jeg pjækkede, hvis de så mig ude, og jeg ikke havde været i skole. Det hjalp, at min klasselærer fortalte dem, at vi havde en aftale om, hvornår jeg skulle gå i skole. Signe 13 år.

HVORDAN BEHANDLER MAN DEPRESSION? Når man skal behandles for en depression, er der flere forskellige behandlingsformer. Her er en liste over de behandlingsformer, der kan hjælpe unge med depression. Ikke alle unge har brug for alle typer behandling. Psykoedukation Når man lærer om sygdomme, kaldes det psykoedukation. Det er vigtigt for alle unge med depression, og for deres forældre og nærmeste pårørende, at lære noget om, hvad depression er. I skal lære, hvad tegnene på sygdommen depression er, hvad der er særligt svært for dig, hvordan dine forældre kan hjælpe dig, og hvad du selv kan gøre for at blive frisk igen. Ved at lære om depression kan du og dine forældre lære, hvad der skal til for at støtte dig, så du efterhånden får det bedre. Aflastning En anden vigtig ting, der hjælper unge med depression, er aflastning. Aflastning betyder, at du måske i en periode ikke skal klare de samme opgaver og leve op til de samme krav, som du plejer. F.eks. skal du måske gå kortere tid i skole, lave færre lektier, have færre opgaver derhjemme eller ikke være med til alle familieaktiviteter ud af huset. Meningen med aflastning er, at du sparer på dine kræfter og prøver at undgå oplevelser, du ikke kan klare, fordi du er træt og ked af det. Aflastning betyder ikke, at du ikke skal lave noget som helst. Du skal stadig lave noget og have nogle opgaver. Det hjælper nemlig på en depression at holde sig selv lidt i gang, f.eks. med lettere korte skoleopgaver eller små jobs derhjemme. Måske er det uoverskueligt at rydde op på dit værelse, men nemmere for dig at tømme opvaskemaskinen. Det er også meget vigtigt, at du foretager dig noget, som kan gøre dig gladere eller mere tilfreds. Måske kan du ikke klare en klassefest, men et besøg af en kammerat i nogle timer er okay. Det vigtige ved aflastning er, at du sammen med dine forældre finder frem til opgaver, du kan klare, og aktiviteter, som kan give dig glæde. Psykoterapi Psykoterapi er et andet ord for samtalebehandling. Det betyder, at du taler med en behandler (som regel læge eller psykolog) om, hvordan du har det, og hvad du kan gøre for at få det bedre. Som regel er dine forældre også med i samtalerne enten i hele samtalen eller dele af den. På den måde kan dine forældre også tale med dig og din behandler om, hvad der fungerer bedst for dig. 7Depression hos unge

Medicin Nogle unge, der har været deprimerede længe eller har mange selvmordstanker, har også brug for medicin for at blive raske igen. Medicinen er ikke et tryllemiddel, så du pludselig bliver glad igen, men medicinen kan hjælpe lidt på dit humør og give dig mere energi. Det kan tage 2-8 uger, før medicinen begynder at virke. Medicin kan have forskellig virkning fra person til person. Nogle unge oplever, at medicin ikke hjælper dem. Det er lægen, som sammen med dig og dine forældre beslutter sig for, at medicin vil være en god idé. Inden du starter på at tage medicin, fortæller lægen om, hvordan medicinen virker og om, hvilke bivirkninger, der kan være. Bivirkninger er ting, der sker i kroppen ting, som man ikke ønsker, men som kan følge med, når kroppen bliver påvirket af medicinen. Bivirkninger ved medicinen kan f.eks. være mavepine eller problemer med at sove. Som regel går bivirkningerne over, når din krop har vænnet sig til medicinen. Men hos nogle fortsætter bivirkningerne, og så må det aftales med lægen, om du skal stoppe med medicinen eller skifte til en anden slags medicin. Når du tager medicin, skal du især i begyndelsen jævnligt til samtaler med din læge. Lægen skal tjekke, om medicinen virker, og om der er bivirkninger. HVAD KAN DU SELV GØRE, HVIS DU HAR DEPRESSION? Lav nogle af de ting, som plejer at gøre dig glad Hvis du har en depression, er det en god idé, at du stadig prøver at gøre nogle af de ting, du plejer at kunne lide mødes i kortere tid med din kammerat, se en film med familien eller dyrke lidt sport. Kend dine egne grænser Måske har du ikke energi eller kræfter til at gøre noget så længe ad gangen, men så kan du gøre det i kortere tid. Vær ærlig overfor dine omgivelser. Fortæl hvornår du kører træt og har brug for en pause eller for at stoppe. Hvis det eksempelvis er for hårdt for dig at klare en hel skoledag, kan du sammen med dine forældre og lærere måske aftale, at du har kortere skoledage for en periode. Få frisk luft og spis sundt Det hjælper som regel også lidt på humøret at bevæge sig og få frisk luft, selvom du måske ikke har så meget lyst eller energi til det. Det giver også kræfter at spise dine daglige måltider, selvom du måske ikke har så meget lyst til mad eller har mere lyst til usunde ting. Gå i seng og stå op på nogenlunde faste tidspunkter Hvis du har svært ved at falde i søvn om aftenen, er det alligevel bedst ikke at gå for sent i seng, for så er det sværere at 8

komme op igen næste morgen. Hvis du er træt i løbet af dagen og har brug for et hvil, så sov ikke for længe ellers er det svært at falde i søvn igen om aftenen. Vær åben overfor dine forældre Fortæl dine forældre, når du har det særligt svært, så I kan være lidt sammen. Måske kan I snakke eller finde på noget at lave sammen, som kan få dig lidt væk fra dine triste tanker. Hvis man er ked af det, føles det som regel værre, hvis man er alene med det. Fortæl også dine forældre, hvis du har selvmordstanker eller selvmordsplaner. Dine forældre vil hjælpe dig igennem de svære perioder, så der ikke sker dig noget. Hold kontakten ved lige med dine nærmeste kammerater Det er en god idé stadig at have kontakt med dine kammerater - måske med ham eller hende, du er tættest på. Selvom du måske er for træt til besøg, kan I stadig sende sms-beskeder eller skrive sammen på nettet. Fortæl dine nærmeste kammerater, at du har en depression. Fortæl dem, at du lige nu ikke kan klare det, som du plejer, eller ikke har lyst til så meget af det, som du plejer. Måske kan dine forældre hjælpe dig. Det er også bedst, at dine forældre giver din lærer og klasse besked, så de kan tage hensyn til dig, og du ikke behøver at lade som om, du har det bedre, end du har. Skriv de ting ned, som du skal huske Hvis du har svært ved at koncentrere dig, kan du prøve at skrive de ting ned, som du skal huske. Jeg ville gerne have min kammerat på besøg. Mine forældre hjalp mig ved at bestemme, at besøgene skulle være korte. De havde også forslag til, hvad vi kunne lave. Jesper 14 år.

HVORDAN VED DU, AT DEPRESSIONEN ER VED AT GÅ OVER? En depression går desværre ikke lige pludselig over. I stedet får man det bedre lidt efter lidt. På et tidspunkt vil du mærke, at du får mere energi og kan klare flere ting i længere tid ad gangen. Efterhånden bliver du gladere lidt oftere, og du har færre perioder, hvor du føler dig trist. Du tænker nok også mindre på, hvad du ikke synes, du duer til. Hvis du har haft selvmordstanker, kommer tankerne sjældent eller holder helt op. Til sidst er du for det meste glad og kun indimellem ked af det - ligesom det er almindeligt for alle mennesker, som ikke er ramt af sygdom. GODE RÅD TIL DIG, DER HAR EN DEPRESSION Husk, at depression er en sygdom og ikke nogens skyld. Husk, at langt de fleste depressioner går over, når du får behandling. Fortæl dine forældre, hvordan du har det. Lav nogle af de ting, du plejer at kunne lide måske bare i kortere tid. Prøv at komme ud og få frisk luft hver dag. Spis dine daglige måltider (hverken mindre eller større portioner) det giver flere kræfter. Giv dig selv pauser i løbet af dagen til at slappe af og gå i seng til almindelig tid. Prøv at holde kontakt med dine nærmeste kammerater. Fortæl dine nærmeste kammerater, at du har en depression eller få hjælp til at fortælle det. Det hjælper på humøret at bevæge sig. 10

Særligt omkring citater Citaterne er anonyme, og navnene er fiktive. Tak til forfatterne psykolog Katie Powell, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Aarhus Universitetshospital, Risskov og overlæge, ph.d. Merete Juul Sørensen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Aarhus Universitetshospital, Risskov Depression hos unge Tak til faglig ansvarlig professor, overlæge, dr.med. Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Aarhus Universitetshospital, Risskov Hvor kan du søge mere information psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog depnet.dk depressionsforeningen.dk psykiatrifonden.dk Scan QR-koden og få adgang til mere viden om depression hos unge, nyttige links, videoer, bøger m.m.

1. udgave 2014 Psykiatri og Social psykinfomidt.dk