Naturlig contra mekanisk ventilation



Relaterede dokumenter
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Energirammer for fremtidens bygninger

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Energiforbrug og besparelsespotentialer

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Bygningsreglement 10 Energi

Checkliste for nye bygninger

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Checkliste for nye bygninger BR10

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Energikrav til nybyggeriet 2020

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Bygningsreglement

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

Hvem er EnergiTjenesten?

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Jysk Trykprøvning A/S

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Temperaturfaktor "b faktor" 0 1

Løsninger der skaber værdi

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus.

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Klimaskærmen. Indhold. Klimaskærmen. Registrering og energibesparelser. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr kr.

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375.

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Jysk Trykprøvning A/S

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Dansk Center for Lys

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

BR s nye energibestemmelser

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug Journal nr Side 1 af 13

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret grundlag for mærket.

Diagrammer & forudsætninger

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Transkript:

Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet samt ved tilog ombygninger Trådte i kraft 1. januar 2006 Skal bruges fra 1. april 2006 Erhvervs- og Byggestyrelsen, EBST er ansvarlig for Bygningsreglementets krav Statens Byggeforskningsinstitut, SBi har udarbejder analyser og beregningsmetode

Nye bygninger Energiramme for tilført energi Varme + 2,5 x El + Overtemperatur Krav til varmetab ved transmission Mindstekrav til bygningsdele og linietab

Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højst være: 70 + 2200/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

Tillæg til energirammen (BR08) I boliger gives der et tillæg til energirammen, som svarer til det ekstra behov, hvor der pga. BR's ventilationskrav er mekanisk udsugning eller balanceret ventilation, som giver mere end 0,3 liter/sek. pr m². 130 (q-0,3) kwh/m² pr. år

Energiramme for kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Bygningens samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling, varmt brugsvand og belysning må højst være: 95 + 2200/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

Tillæg til energirammen For bygninger eller bygningsafsnit med behov for fx et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation eller et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid kan der til energirammen gives et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil BR08: Bygninger med høje rum (> 4,0 m) fx industri- eller sportshaller og klimaskærm divideret med etageareal over 3,0

Den danske beregningsmetode Hoveddefinitioner i tillæg 12, bilag 8 til BR 95 samt tilsvarende i tillæg 9, bilag E til BR-S 98 Detaljeret fastlæggelse af metoden i SBianvisning 213: Bygningers energibehov SBi-anvisningen inkluderer et edb-program bestående af: - en beregningskerne - et bruger-interface beregnet til BR samt en beskrivelse af metode og inddata Beregningskernen kan også bruges af andre programmer fx til energimærkning

Løbende information om beregningsmetoden på www.sbi.dk/be06

Hvad har betydning? Eksempelsamlingen på: www.ebst.dk Parcelhus Rækkehus Etagehus [Kontor] Særlige temaer: Indeklima (ventilation) Tæthed Vinduer

Parcelhuset Nord og syd facade Øst og vest gavl

Parcelhuset Loft Loftet har en U-værdi på 0,12 W/m² K, som normalt kan opnås med 300 mm isolering. Ydervægge Der er tunge ydervægge med 150 mm isolering i væggen og 30 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,24 W/m² K. Fundamenter Ydervægsfundamenter er med 3 skifter letklinkerblokke i toppen, med isoleret kerne i de 2 øverste blokke og et linjetab på 0,13 W/m K. Gulv Terrændækket har en U-værdi på 0,13 W/m² K svarende til 220 mm isolering udlagt på kapilarbrydende lag, alternativt 500 mm letklinker eller kombination af disse. Skillevægge Skillevægge er i letbeton.

Parcelhuset Ventilation Der naturlig ventilation med udeluftventiler i beboelsesrummene og aftrækskanaler fra køkken og bad samt almindelig emhætte i køkken. Varmeforsyning Der er et kondenserende naturgasfyr med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 104 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmeanlæg Der er gulvvarme i alle rum. For at begrænse varmetilførsel til rum, der ikke altid har behov for varme, er fordelingsrør til varme og varmt vand trukket øverst i isoleringslaget under betonen i terrændækket. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS 452. Energiramme Det samlede energibehov for huset på 149,6 m² må højst være 84,7 kwh/m² pr. år. Lavenergihus klasse 2 Det samlede energibehov må højst være 60,7 kwh/m² pr. år for huset på 149,6 m². Lavenergihus klasse 1 Det samlede energibehov må højst være 42,4 kwh/m² pr. år.

Parcelhuset Isolering kwh/m² pr. år Varme El Overtmp. Ydeevne Ændr. Basis 76,9 2,2 0 82,4 Enkelttiltag hver for sig: Traditionelt fundament 79,6 2,2 0 85,2 +2,8 Loft U= 0,15 W/m² K 79,0 2,2 0 84,6 +2,2 Loft U = 0,10 W/m² K 75,9 2,2 0 81,4-1,0 Ydervæg U = 0,33 W/m² K 83,5 2,3 0 89,2 +6,8 Ydervæg U = 0,20 W/m² K 72,8 2,1 0 78,1-4,3 Terrændæk 0,18 W/m² K 80,6 2,3 0 86,2 +3,8 Terrændæk 0,10 W/m² K 74,7 2,1 0 80,1-2,3 Trad. fundament: En letklinkerblok i toppen og et linjetab på 0,20 W/m K. Loft: Isoleret med 250 mm hhv. med 100 mm til 400 mm. Ydervægge: Isoleret med 125 mm hhv. 190 mm og 10 mm hhv. 50 mm kuldebroisol. Terrændæk: 150 mm hhv. 300 mm isolering på kapilarbrydende lag eller tilsvarende.

Parcelhuset Ventilation Udsugningen fra køkken og badeværelser på 50 liter/sek. Indblæsning 45 liter/sek. kwh/m² pr. år Varme El Overtmp. Ydeevne Ændring Basis 76,9 2,2 0 82,4 Enkelttiltag hver for sig: BMV, VGV og el-varmeflade 63,6 20,1 0 113,8 +31,5 BMV, VGV og vandvarmefl. 70,9 4,7 0 82,6 +0,2 Energieffektiv BMV 63,4 6,4 0 79,3-3,1 Energieffektiv BMV, tæt hus 59,2 6,3 0 74,8-7,6 Bal. mek. ventilation med el-varmeflade: VGV 65 %, SEL 1.200 J/m³, indbl.temp. 18 C. Do. dog vandvarmeflade. Energieffektiv mek. ventilation: VGV 85 %, SEL 1.000 J/m³, elvarmeflade, indbl.temp. 18 C. Energieffektiv mek. vent. og tæt hus: Do. og ekstra tæt hus (0,8 liter/sek. pr. m² ved 50 Pa)

Fakta om etagehuset Husets udvendige mål er 34,0 m x 10,6 m De 6 små lejligheder har et bruttoareal på 65,5 m², og de 6 store lejligheder har et bruttoareal på 91,2 m². Hver lejlighed har derudover en altan på 5,0 m² Det opvarmede bebyggede areal er 360,4 m² og det samlede opvarmede etageareal er 1081,2 m² Kælderen er uopvarmet, men isoleret svarende til kravene til rum opvarmet til mindst 5 C Ydervæggene er 40 cm hulmur Etagehøjden er 2,8 m og den indvendige rumhøjde er 2,5 m.

Etagehuset Taget Taget har en U-værdi på 0,15 W/m² K, som normalt kan opnås med 250 mm isolering. Ydervægge Der er tunge ydervægge med 150 mm isolering i væggen og 30 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,25 W/m² K. Kælderdækket Kælderdækket har en U-værdi på 0,30 W/m² K, som normalt kan opnås med 125 mm isolering. Skillevægge Skillevægge er i beton.

Installationer Etagehuset opvarmes med radiatorer fra fjernvarme Fjernvarmeveksler og varmtvandsbeholder står i den uopvarmede kælder Der er vandret fordeling med rør på langs af kælderen og fire sæt lodrette stigstrenge Cirkulationen på det varme brugsvand slutter i lejlighederne på 1. sal Der er mekanisk udsugning fra køkken og badeværelse med en luftstrøm på 35 l/s pr. lejlighed. Ventilationsraten i de små lejligheder er 0,53 l/s pr. m² Ventilationsraten i de store lejligheder er 0,38 l/s pr. m²

Energiforhold Basis energiramme 72,1 kwh/m² pr. år Tillæg for mekanisk udsugning 16,1 kwh/m² pr. år Samlet energiramme 88,2 kwh/m² pr. år Det dimensionerende transmissionstab gennem klimaskærmen ekskl. vinduer og døre er 6,4 W/m²

Etagehuset Isolering kwh/m² pr. år Varme El Overtmp. Ydeevne Ændring Basis 77,5 4,2 0 88,0 Enkelttiltag hver for sig: Loft -50 mm isolering 78,8 4,2 0 89,2 +1,2 Loft +50 mm isolering 76,9 4,2 0 87,4-0,6 Loft +150 mm isolering 76,0 4,2 0 86,5-1,5 Ydervæg, U= 0,33 W/m² K 81,3 4,2 0 91,8 +3,8 Ydervæg, U= 0,20 W/m² K 75,2 4,2 0 85,6-2,4 Kælderdæk, U= 0,36 W/m² 78,6 4,2 0 89,1 +1,1 Kælderdæk, U= 0,25 W/m² K 77,1 4,2 0 87,5-0,5

Etagehuset Ventilation og tæthed kwh/m² pr. år Varme El Overtmp. Ydeevne Ændring Basis 77,5 4,2 0 88,0 Enkelttiltag hver for sig: BMV med VGV og VF 63,6 7,9 0 83,3-4,7 Do. 10 % mindre indbl. 62,1 7,6 0 81,2-6,8 Energieffektiv BMV 55,0 6,9 0 72,1-15,9 Do. 10 % mindre indbl. 54,3 6,7 0 71,1-16,9 Energieff. BMV + tæt hus 51,3 6,9 0 68,4-19,6 Do. 10 % mindre indbl. 50,3 6,9 0 67,4-20,6

Kontorbygning (foreløbig)

Basis Kontorhuset Isolering: Tag: 250 mm Gavle: 125 mm Brystninger: 125 mm Vinduer: 58 % af facadeareal 27 % af etageareal 2-lags energiruder Almindelig karm, ramme og kant Ventilation: Balanceret mekanisk ventilation Varmegenvinding Belysning: 8 W/m² Kontinuert dæmpning, dagslysstyret

Vinduestype og -udformning kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Energibehov Ændring Basis 44,8 19,0 0 92,4 Enkelttiltag hver for sig: Ruder med "varm kant" 44,0 19,0 0 91,5-0,9 Bedre karm, ramme og "varm kant" 40,0 19,0 0 87,6-4,8 Do. og trelagsrude 28,1 19,5 0 76,9-15,5 kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Energibehov Ændring Basis 44,8 19,0 0 92,4 Enkelttiltag hver for sig: Vinduer i fuld rumhøjde 51,0 19,5 5,2 105,1 +12,7 Lofthøjde 3,2 m (samme vinduesareal) 44,9 18,7 0 91,7-0,7 Lofthøjde 3,2 m (større vinduesareal) 48,4 17,8 0 93,0 +0,6

Ventilation og Belysning kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Energibehov Ændring Basis 44,8 19,0 0 92,4 Enkelttiltag hver for sig: Behovsstyret mekanisk ventilation 40,9 17,2 0 83,9-8,5 Do. inkl. vinduesudluftning brugstid sommer 40,9 15,9 0 80,6-11,8 Behovsstyret naturlig ventilation 50,7 12,4 0 81,7-10,7 Effektiv mekanisk ventilation 41,8 18,1 0 87,0-5,4 Do. + Tæt bygning 37,8 18,1 0 83,1-9,3 kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Energibehov Ændring Basis 44,8 19,0 0 92,4 Enkelttiltag hver for sig: On-off styring 43,7 22,7 0 100,4 +8,0 Tændt konstant i brugstiden 43,1 25,7 0 107,4 +15,0 Installeret effekt til almenbelysning 5 W/m² 46,4 16,6 0 87,9-4,5 Arbejdslamper med LED lys (- 50 % effekt) 45,4 17,5 0 89,1-3,3