KUNDEINFORMATION AUGUST 2001

KUNDEINFORMATION AUGUST 2001

Forord Intet nyt er ikke altid godt nyt Velkommen tilbage fra sommerferien Helt som ventet har vor nye skatteminister, Frode Sørensen, valgt en meget tilbageholdende rolle i sin første periode som skatteminister. Sjældent har der været fremsat så få lovforslag som i det forløbne halvår, og sjældent har en skatteminister haft en så tilbagetrukket nærmest anonym rolle. Denne selvvalgte lovpause skyldes næppe, at regeringen er tilfreds med skattelovgivningen, som den er. Nej årsagen skal naturligvis søges i regeringens dårlige meningsmålinger i foråret 2001. Opkrævning af skatter og de konstante ændringer af vor skattelovgivning er upopulære emner, og ved at holde ro på skatteområdet har regeringen formentlig ønsket at fjerne i hvert fald én af årsagerne til de dårlige meningsmålinger. De virkelige problemer i dansk skattelovgivning lader sig imidlertid ikke så nemt tie ihjel. Skatten af den senest tjente krone er alt for høj, og både OECD og vismændene har nu uafhængigt af hinanden gjort opmærksom på problemet. Den høje marginalskat virker begrænsende på arbejdskraftudbuddet og kan meget vel bremse den økonomiske udvikling. Det må derfor forventes, at temaet for det kommende valg bliver den skat, som regeringen har ønsket tavshed om. Diskussionerne er allerede begyndt om, hvorvidt det er top-, mellem- eller bundskatten, der skal sænkes eller fjernes. Enhver har sine favoritter, og der skal ikke herske tvivl om, at vi foretrækker en nedsættelse eller fjernelse af topskatten. Men denne gang skal sænkningen af skatterne være reel og ikke ledsaget af endnu et sæt skatteomlægninger, som blot giver skatterne nye navne. Billedtemaet i nærværende publikation er broer. Broer, som binder lande, landsdele og mennesker sammen, men også broer, som i visse tilfælde har været genstand for besynderlige skatteregler og -praksis. De fleste husker vel skattesagerne om brobisserne, som først ved Højesterets dom af 30. august 1996 fik medhold i, at de kunne fratrække opholds- og fortæringsudgifter i forbindelse med deres arbejde ved Storebæltsprojektet. Og så var der endda nogle, som på trods af den ulovlige praksis ikke fik fradrag for 1990 og 1991. Se omtale heraf under resumeet af Højesterets dom af 13. marts 2001. Et andet eksempel er grænsegængerne mellem Sverige og Danmark, som kan få fradrag for færgeudgifter ved rejse mellem Helsingør og Helsingborg, men som ikke kan få fradrag for bropenge ved rejse mellem København og Malmø. Ved rejse over Storebæltsbroen kan man derimod godt få fradrag, men da kun for 90 kr., selv om den faktiske udgift er 230 kr. Besynderlige regler, og dem er der mange af i dansk skattelovgivning. Vi håber, at vor publikation vil interessere Dem.

Kundeinformation August 2001

Indholdsfortegnelse Udviklingstendenser................................................................ 5 Eftersyn af det danske skatte- og afgiftssystem............................................... 5 Nedsættelse af personskatterne........................................................... 5 Omlægning af beskatning af aktieindkomst................................................. 5 Ekspertbeskatning.................................................................... 6 Beskatning af fast ejendom............................................................. 6 Internet............................................................................ 7 Aktieaflønning....................................................................... 7 Fradrag for pensionsopsparing........................................................... 7 Firmabiler......................................................................... 9 Gode råd........................................................................... 9 Personbiler......................................................................... 9 Varevogne.......................................................................... 10 Driftsomkostninger ved bilen............................................................ 12 Firmabil eller privatbil................................................................. 12 Eksempel........................................................................... 12 Beskatning af danske pensioner ved fraflytning til Frankrig.............................. 15 Gode råd........................................................................... 15 Beskatning i Danmark................................................................. 15 Ophør af dansk skattepligt.............................................................. 16 Beskatning i Frankrig.................................................................. 16 Beregning af skat i Frankrig............................................................. 17 Dansk efterbeskatning af ekstraordinært store pensionsindbetalinger............................... 18 Arveafgift.......................................................................... 18 Internethandel..................................................................... 19 Gode råd........................................................................... 19 Hvor er virksomheden skattepligtig?...................................................... 19 International dobbeltbeskatning.......................................................... 20 Internethandelsvirksomheder............................................................ 21 Skattemæssige underskud............................................................... 21 Momsmæssige problemstillinger......................................................... 22 Nye love.......................................................................... 24 Udbytte fra danske holdingselskaber...................................................... 24 Skattefri virksomhedsomdannelse......................................................... 24 Udligning af negativ indskudskonto....................................................... 25 Indberetning af børsnoterede aktier....................................................... 25 Dobbeltbeskatningsoverenskomster....................................................... 26 Cirkulærer og bekendtgørelser....................................................... 27 Kursus i udlandet.................................................................... 27 Rentefordel ved hensættelser............................................................ 27 Arbejdsskadeforsikring for fiskere......................................................... 27 Fradrag til sømænd................................................................... 27 Omgørelse rentefiksering............................................................. 28 Genoptagelsescirkulære minoritetsaktier 19. maj 1993....................................... 28 Momsloven......................................................................... 29 Tilbagebetaling af kantinemoms......................................................... 29 Det nye toldsystem ekspeditionsafgift.................................................... 30 Godtgørelse af kvælstofafgift............................................................ 31 Kørsel med turistbusser til udlandet....................................................... 31 Side 2

Højesterets- og EF-domme........................................................... 33 Ejendomssalg ægtefælles ejendom....................................................... 33 Rettidig agterskrivelse................................................................. 33 Udlodning selskabstømning nettosag................................................... 34 Brobisserne fik ikke genoptaget de gamle skattesager.......................................... 34 Momsfradrag ved overdragelse af aktiver................................................... 35 Landsretsdomme................................................................... 36 Fradrag for medarbejderaktier........................................................... 36 Aktieoptioner....................................................................... 37 Fradrag for arbejdsværelse lønmodtager................................................... 37 Rette indkomstmodtager............................................................... 37 Administrative afgørelser........................................................... 39 Fri bil............................................................................. 39 Forbrug af cigaretter.................................................................. 39 Overdragelse af fast ejendom............................................................ 39 Erstatning.......................................................................... 40 Investeringsfondshenlæggelser selvstændig erhvervsvirksomhed................................. 40 Landbrugsejendom avance ved salg...................................................... 41 Stiftelsesomkostninger................................................................. 41 Erhvervelse af aktiekapital fradrag for omkostninger......................................... 42 Frirejse............................................................................ 43 Sommerhusudlejning.................................................................. 43 Begrænset skattepligt chefdirigent....................................................... 44 Ejendomsavance..................................................................... 45 Fradrag for moms af flytteudgifter og kursusudgifter.......................................... 46 Momssvindel ved salg af juletræer........................................................ 46 Kantinemoms trykfejl i vejledning...................................................... 46 Madordning til under indkøbspris........................................................ 47 Side 3

MELLEMSKATTEN BLIVER REDUCERET

Udviklingstendenser I foråret 2001 blev der kun fremsat og vedtaget uhyre få lovforslag. Efter vor opfattelse er det ikke, fordi behovet mangler. Snarere, at regeringen har bekymret sig mere om sine meningsmålinger end om skattelovgivningens udvikling. En udvikling, som i den nærmeste fremtid afhænger meget af timingen af det kommende folketingsvalg. Eftersyn af det danske skatteog afgiftssystem Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, der skal foretage et eftersyn af det danske skatte- og afgiftssystem i lyset af internationaliseringen. Ekspertudvalget skal blandt andet se på skatte- og afgiftssystemets virkning på arbejdsudbuddet og mobiliteten især på tværs af grænserne grænsehandlen i bred forstand, og herunder den grænseoverskridende e-handel. Ekspertudvalget skal fremlægge en rapport om sine overvejelser og forslag til sammenhængende og langsigtede løsninger på skatte- og afgiftsområdet. Der skal med udformningen af forslagene lægges vægt på forenklingsmuligheder. Skatteministeriet stiller den nødvendige sekretariatsmæssige bistand til rådighed for ekspertudvalget. Ekspertudvalget forventes at kunne fremlægge sin rapport i 1. halvår 2002. Nedsættelse af personskatterne Vi tror fast på, at personskatterne bliver sat ned. Spørgsmålet bliver blot hvornår og hvordan. Svaret afhænger nøje af tidspunktet for det kommende valg og meningsmålingerne for den siddende regering. Hvis meningsmålingerne fortsat peger i retning af en borgerlig regering, kan man ikke helt afvise, at regeringen vil fremsætte lovforslag om skattelettelser allerede ved Folketingets åbning. Det forekommer nærmest utænkeligt, at en socialdemokratisk ledet regering vil foreslå en nedsættelse eller fjernelse af topskatten. Snarere tror vi på en reduktion af mellemskatten, som formentlig betales af et stort flertal af socialdemokratiets typiske vælgere. Vort bud vil derfor være, at mellemskatten bliver reduceret. Enten ved en forhøjelse af bundgrænsen for mellemskat (i 2001 er bundgrænsen 177.900 kr.) eller ved, at satsen for mellemskatten sænkes et par procentpoint. Omlægning af beskatning af aktieindkomst I 1996 nedsatte den daværende skatteminister en arbejdsgruppe, der skulle foretage en teknisk gennemgang og revision af aktieavancebeskatningsloven, således at den ville blive mere overskuelig og sammenhængende. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i efteråret 2000, og det var forventet, at der kort herefter ville blive udarbejdet lovforslag om væsentlige forenklinger i beskatningen af aktieavance. Lovforslaget nåede end ikke at blive fremsat, men det er sandsynligt, at det bliver fremsat i starten af næste folketingssamling. Lovforslaget vil formentligt indeholde følgende emner: 100.000 kr. s reglen ophæves Ved skattereformen i 1993 ophævede man den tidligere regel om skattefrihed ved afståelse af aktier ejet i mindst 3 år. I stedet blev der indført en slags bagatelgrænse, der bevirkede, at avancer principielt var skattefrie, hvis man ejede små beholdninger på under 100.000 kr. Denne grænse er pristalsreguleret og udgør 121.400 kr. for 2001. Reglen er imidlertid mere kompliceret end som så og svær at kontrollere og administrere. Udviklingstendenser 5

ejerandel på mindst 25% og har bevaret denne ejerandel i en periode på mindst et år forud for tilbagesalget. Alle skattepligtige aktieavancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertid Et andet kompliceret forhold er, at aktier ejet under 3 år beskattes som kapitalindkomst, medens aktier ejet i mindst 3 år beskattes som aktieindkomst. Det foreslås at forenkle reglerne ved, at alle skattepligtige avancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertid. Denne del af lovforslaget vil utvivlsomt blive fremstillet som en skattelempelse. Det er da også tilfældet, hvis der er tale om en person med positiv kapitalindkomst. Positiv kapitalindkomst bliver nemlig beskattet med op til 59%. Men hvis aktieavancen kan rummes i negativ kapitalindkomst, er skatten kun ca. 33%. Da skatten af aktieindkomst fra 1. januar 2001 er forhøjet fra 25%/40% til 28%/43%, vil mange personer i realiteten opleve en skærpet beskatning af aktieavance. Selskaber fritages for beskatning af aktieavancer (ophævelse af 3-års reglen) En ophævelse af 3-års grænsen for selskaber vil medføre den ganske væsentlige forenkling af reglerne, at selskaber ikke længere skal holde styr på, om datterselskabsaktier har været ejet i over eller under 3 år. For datterselskabsaktier (defineret som aktier med en ejerandel på mindst 25%) vil ændringen ikke have provenu-effekt, da moderselskabet allerede i dag kan undgå beskatning ved at sælge aktier tilbage til datterselskabet (salg til udstedende selskab). Et sådant salg beskattes i dag som udbytte, hvilket er skattefrit, hvis moderselskabet har en Ekspertbeskatning Med henblik på at tiltrække højt kvalificerede medarbejdere fra udlandet har man i nogle år haft en såkaldt "25%-beskatning". I korte træk går reglerne ud på, at højtlønnede medarbejdere, som hentes fra udlandet, kan få en lempelig beskatning i 3 år. Efter udløbet af de 3 år kan medarbejderen blive beskattet på normal vis i op til 4 år. Efter den samlede periode på op til 7 år skal medarbejderen rejse ud af Danmark for at undgå en genbeskatning af fordelen i de 3 første år. Sidste år blev 7-årsreglen ophævet for visse godkendte forskere. Skatteminister Frode Sørensen er tilsyneladende indstillet på helt at ophæve tidsgrænsen på 7 år. Beskatning af fast ejendom Beskatning af fast ejendom er upopulært hos borgerne, men populær hos politikere og teoretikere. Det skyldes, at beskatningsretten til fast ejendom ifølge de internationale dobbeltbeskatningsaftaler altid tillægges det land, hvor ejendommen er beliggende. Dermed kan man ikke rejse fra skatterne på den faste ejendom. I øjeblikket ser vi fortsat meget høje værdistigninger på fast ejendom. Det er derfor fristende for politikerne at ændre på de gældende regler, som fritager for beskatning af avancer (den såkaldte "parcelhusregel"). I dagspressen er nævnt indførelsen af ejendomsværdiskat for andelsboliger. Her vil en socialdemokratisk ledet regering dog risikere at ramme sine egne kernevælgere. 6 Udviklingstendenser

Der tales også om at ændre på den gældende overgangsordning for personer, som har købt deres bolig før 1. juli 1998. Disse får i øjeblikket et nedslag ved beregning af ejendomsværdiskatten. På længere sigt er det ikke usandsynligt, at "parcelhusreglen" bliver afskaffet, således at fortjeneste ved salg af en bolig bliver skattepligtig. Sandsynligvis vil det i givet fald blive muligt at udskyde beskatningen ved at købe en ny ejendom for en pris, der mindst svarer til fortjenesten. Internet Udbredelsen af "e-handel" går langsommere end forventet. Alligevel er der vel næppe tvivl om, at handel via internettet vil få et øget omfang. I dag er reglerne om beskatning af internethandel meget uklare. Se vor artikel herom på side 19. Derfor er det nødvendigt på længere sigt at få nogle helt klare regler for, hvor i verden der skal betales skat og afgift af e-handel. Danmark har i mange år forsøgt at få ændret dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig, således at Danmark kan tilbageholde kildeskat ved udbetaling af ratepensioner. Frankrig er ikke interesseret i en ændring, hvilket må tilskrives, at Frankrig jo netop har fordelen ved den gældende aftale. Det er formentlig meget få franskmænd, som kunne tænke sig at nyde deres alderdom i Danmark! Danmark har derfor principielt tre valgmuligheder. Man kan acceptere tingenes tilstand og lade danskere flytte til Frankrig med pensionen. Alternativt kan man opsige dobbeltbeskatningsaftalen. Det er et meget drastisk skridt, som dog er taget før ved Danmarks ensidige ophævelse af dobbeltbeskatningsaftalen med Portugal i 1995. En tredje mulighed, der tales mere og mere om, er helt at ændre de gældende regler for beskatning af pensioner. Eksempelvis ved at nægte fradrag for indbetalinger på pensioner (mod at afkastet så bliver skattefrit). Et bud kunne være, at i hvert fald moms skal betales i det land, hvor varen leveres, hvilket dog vil kræve en ændring af de gældende EU-regler. Aktieaflønning Internetaktiernes kollaps sidste forår åbnede politikernes øjne for, at de gældende regler for beskatning af aktieaflønning er uhensigtsmæssige. Der tales nu om muligheden for at udskyde beskatningen af medarbejderaktieoptioner, indtil fortjenesten konstateres, dvs. når aktierne sælges. Fradrag for pensionsopsparing I Danmark er der en fast tradition for at tillade fradrag for pensionsopsparing, om end fradragsværdien i de senere år er blevet begrænset for i hvert fald kapitalpensioner. Modstykket for fradraget er beskatningen på udbetalingstidspunktet. Som det fremgår af vor artikel på side 15, er det muligt at reducere beskatningen af ratepension m.v. ved at flytte til Frankrig. Dette skyldes, at dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Frankrig tillægger bopælslandet her Frankrig beskatningsretten til pensioner. Udviklingstendenser 7

LAD EKSTRAUDSTYR BLIVE EFTERMONTERET

Firmabiler Biler har til stadighed myndighedernes opmærksomhed som beskatningsobjekt. Dette gælder ikke mindst biler, som kan anvendes til privat brug. Beskatning af fri bil er gennem de senere år blevet skærpet væsentligt, og i stadig færre tilfælde vil det kunne betale sig at få fri bil. Nedenfor har vi beskrevet nogle af de mere specielle problemstillinger, men problemstillinger, som er meget aktuelle for mange hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende. Gode råd Ved valg af fri bil bør bilen købes i december frem for efterfølgende januar, hvis købsprisen er højere end 200.000 kr. Lad ekstraudstyr blive eftermonteret hos forhandleren alene bilens registreringspligtige værdi inkl. levering indgår i beskatningsgrundlaget. Hvis den ansatte af egen lomme skal afholde udgifter vedrørende bilens drift, skal denne først sørge for at få refunderet udgiften af arbejdsgiveren og herefter indbetale samme beløb til arbejdsgiveren. Dermed reduceres værdi af fri bil. For at undgå værdi af fri bil for en gulpladebil, bør den aldrig parkeres på hjemmeadressen. Det tilrådes at føre kørebog som dokumentation for, at en gulpladebil ikke er anvendt privat. Personbiler Når en personbil stilles til rådighed for en ansat, bliver denne skattepligtig af værdien af "fri bil". Ansatte omfatter her også hovedaktionærer og indehavere af personligt drevne virksomheder, som har valgt beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Begrebet personbil omfatter ikke kun egentlige personbiler, men også varebiler m.fl., der ikke er uegnet til privat kørsel. Se de særlige regler for specialindrettede vogne nedenfor. Beregningsgrundlag for værdi af fri bil Skattemæssigt skal der beregnes en værdi af fri bil, som tager udgangspunkt i bilens værdi. Fra og med 2001 er beskatningsgrundlaget ændret til at udgøre 25% af de første 300.000 kr. og 20% af resten. Tidligere blev værdien af fri bil beregnet som 25% af bilens værdi, dog højst 25% af 450.000 kr. Nu som tidligere er beskatningsgrundlaget dog altid mindst 160.000 kr. Der gælder en særlig overgangsregel for indkomstårene 2001 og 2002, hvis der er indgået bindende aftale om køb eller leasing af bilen før 29. marts 2000. Ansatte kan for de anførte år vælge, om de vil anvende de nye eller de gamle regler. Hovedaktionærer, som tidligere har fået stillet fri bil til rådighed som udbytte, skal dog anvende de nye regler fra indkomståret 2001. Biler som overtages, inden de er tre år gamle For biler, som købes eller lejes, inden de er tre år gamle (3 x 365 dage), beregner man værdien af fri bil ud fra bilens værdi på registreringstidspunktet. Denne værdi beregnes som den registreringsafgiftspligtige værdi inkl. moms og registreringsafgift. Eftermonteret ekstraudstyr påvirker normalt ikke beregningsgrundlaget. I det 3. år efter indregistreringsåret reduceres beskatningsgrundlaget til 75% af bilens oprindelige værdi, dog mindst 160.000 kr. Hvis bilen anskaffes fra ny i december 2001, falder beskatningen altså fra og med 2004. Biler som overtages, når de er mere end tre år gamle Hvis bilen er mere end 3 år gammel (3 x 365 dage) på overtagelsestidspunktet, beregner man værdien af fri bil ud fra den faktiske handelsværdi på overtagelsestidspunktet. Det skal dog bemærkes, at omkostninger til istandsættelse/forbedring i tilknytning til anskaffelsen skal tillægges bilens værdi. Også her gælder minimumværdien på 160.000 kr. Denne regel om "gamle" biler gælder ved ethvert ejerskifte, selv om brugeren af bilen fortsat er den samme. Reglen gælder også ved koncernintern overdragelse af bilen. F.eks. ved salg af bilen til et holdingselskab eller ved fusion, virksomhedsomdannelse eller lignende. Firmabiler 9

PRIVAT RÅDIGHED OVER BILEN BESKATTES Flere biler og "halve" biler Det er rådigheden over bilen til privat anvendelse, som beskattes, hvilket principielt medfører beskatning af samtlige biler, der står til en persons rådighed. Hvis en firmabil kun er til rådighed for privat brug en del af året, reduceres den skattemæssige værdi forholdsmæssigt. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvis har været til rådighed. Selv om den kun har været til rådighed en del af en måned, medregnes værdien af fri bil for hele måneden. For ansatte i f.eks. bilforretninger, hvor der stilles flere biler til rådighed, men dog kun én ad gangen, beskattes den ansatte for den pågældende måned af den dyreste bil. Udelukkende erhvervsmæssig kørsel En firmabil beskattes ikke, hvis den alene er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel for det firma, som stiller bilen til rådighed. Bemærk, at den ansatte beskattes af værdi af fri bil ved erhvervsmæssig kørsel for en anden virksomhed end den, som stiller bilen til rådighed. For at undgå beskatning af fri bil bør der som minimum foreligge en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel. Heller ikke til kørsel mellem hjem og arbejde. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at aftalen overholdes, f.eks. ved at vurdere benzinforbrug m.v. Den ansatte har ikke pligt til at føre en kørebog, se dog efterfølgende. Egenbetaling Egenbetaling reducerer værdien af fri bil. Dog kun, hvis den ansatte betaler direkte til arbejdsgiveren eller bliver trukket i løn efter skat. Egne afholdte udgifter reducerer derimod ikke værdi af fri bil. Hvis den ansatte selv har afholdt udgifter (f.eks. ved køb af benzin under rejse i udlandet) og derfor ønsker en reduktion i beskatningen, må firmaet først refundere den ansatte de afholdte udgifter, og den ansatte må herefter indbetale det samme beløb til arbejdsgiveren. Varevogne Varevogne defineres her som biler på gule nummerplader, idet dog også hvidpladebiler (personbiler) kan disponeres som varevogne af en virksomhed. I praksis er det som regel varevogne, der giver problemer i forbindelse med afgrænsning mellem erhvervsmæssig og privat kørsel. Dokumentation for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse Hvis en ansat ikke ønsker at blive beskattet af fri bil, men har rådighed over en firmabil på en sådan måde, at den kan anvendes privat, må den ansatte dokumentere, at bilen ikke anvendes privat, eksempelvis via et kørselsregnskab. Rækkevidden af disse bestemmelser blev testet i en Højesteretsdom fra 1999, hvor en direktør blev beskattet af privat rådighed over en varebil på gule plader. Bilens varerum var specialindrettet til brug for direktørens arbejde som gardinmontør. Bilen kunne imidlertid ikke efter sin art, fremtræden og specialindretning sidestilles med værkstedsvogne eller lignende køretøjer, og måtte derfor anses som anvendelig også til privat kørsel. Direktøren havde dagligt bilen holdende ved sin bopæl, og han havde fuld rådighed over bilen. Da han ikke havde ført kørselsregnskab, og da han ikke på anden måde havde sandsynliggjort, at bilen udelukkende var anvendt til erhvervsmæssig kørsel, blev han beskattet af værdi af fri bil. 10 Firmabiler

Højesteret var af den opfattelse, at det var direktøren, som havde bevisbyrden for, at han ikke anvendte bilen privat. Den manglende kørebog var et afgørende element ved beskatningen af direktøren, men en manglende kørebog medfører dog ikke automatisk beskatning af fri bil. Parkering ved hjemmet Hvis firmabilen er parkeret ved bopælen uden for arbejdstiden, vil skattemyndighederne formode, at den også anvendes privat. I et sådant tilfælde er det den ansatte/selvstændigt erhvervsdrivende, der må dokumentere, at bilen rent faktisk ikke anvendes privat. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der er tale om en bil på gule plader, hvor der efter momslovens regler ikke må køres privat, hvis moms fuldt ud er fratrukket. Der sondres mellem følgende former for privatkørsel: Kørsel mellem hjem og arbejdsplads Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel Privatkørsel i øvrigt Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i et specialkøretøj beskattes kun, hvis den ansatte samtidig tager befordringsfradrag. Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel i specialkøretøjer beskattes med 2,76 kr. pr. km (2001), hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på 1.000 km om året. Privat kørsel i øvrigt i et specialkøretøj beskattes med et beløb, der svarer til det, det ville koste den ansatte at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder. Der er i 2001 offentliggjort en landsskatteretskendelse, som viser, at hovedaktionærer/-anpartshavere ikke generelt er pålagt dokumentationskrav for anvendelsen af deres virksomheds firmabiler, medmindre der foreligger konkrete omstændigheder, der tilsiger, at en firmabil bruges privat. Sagen angik en hovedanpartshaver, hvis selskab havde leaset en personbil. Bilen måtte ifølge en intern skrivelse til selskabets ansatte kun anvendes erhvervsmæssigt og altid stå på selskabets adresse efter arbejdstids ophør. Hovedanpartshaveren ejede selv en privatbil. Da selskabet ikke havde adresse på hovedanpartshaverens bopæl, og da firmabilen ikke havde stået på hans bopæl uden for arbejdstid, havde hovedanpartshaveren ikke pligt til at dokumentere, at bilen ikke havde stået til rådighed for privat kørsel. Han blev derfor ikke beskattet af fri bil. Specialindrettede varevogne Specialindrettede køretøjer såsom lastvogne, kranvogne, værktøjsvogne og andre specialkøretøjer værdiansættes af privat kørsel til markedsværdien. Særligt om leasing af firmabiler Reglerne om beskatning af firmabiler gælder, uanset om arbejdsgiver køber eller leaser bilen. Ved leasede biler gælder der dog nogle særregler om delvist momsfradrag. Disse regler er en fravigelse fra hovedreglen om, at man slet ikke kan afløfte moms vedrørende personbiler. Det delvise momsfradrag forudsætter, at bilen er lejet/ leaset for en periode af mindst 6 måneder, og at mindst 10% af de kørte kilometer er erhvervsmæssige. Det tilladte momsfradrag (indgående moms) beregnes på en særlig måde. De første 3 år (3 x 365 dage) beregnes fradraget som 25% af 2% af den betalte registreringsafgift. Herefter udgør fradraget 25% af 1% af den betalte registreringsafgift. Delleasing På Danmarks Radios Tekst-TV blev der den 14. juni 2001 omtalt en model, hvor arbejdsgiveren lejer bilen i arbejdstiden, og den ansatte lejer bilen uden for arbejdstiden. For en bil til ca. 500.000 kr. har en forhandler beregnet, at arbejdsgiver skulle betale en leasingafgift på ca. 7.000 kr. om måneden for brugen i Firmabiler 11

perioden 8-16, og at den ansatte skulle betale en leasingafgift på ca. 3.200 kr. om måneden for brugen resten af døgnet. Angiveligt skulle den ansatte derved kunne undgå beskatning af værdi af fri bil. Modellen er ikke afprøvet ved hverken en bindende forhåndsbesked eller ved offentliggjorte afgørelser. Efter vor opfattelse holder modellen ikke, da lovens ordlyd ikke omtaler omfanget af rådigheden. Vi mener, at der er en væsentlig risiko for, at en ansat ved denne model bliver beskattet af fri bil og må derfor fraråde løsningen. Driftsomkostninger ved bilen For firmabiler kan arbejdsgiveren fratrække samtlige driftsomkostninger, herunder afskrivninger, benzin, forsikring, grønne afgifter, broafgifter og lignende. For privatbiler kan ejeren som hovedregel ikke fratrække driftsomkostninger, men naturligvis fortsat renteudgifter. Et særligt problem ved privatbiler er driftsomkostninger vedrørende færgeoverfart og broafgifter. Ved beregning af fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads kan der fratrækkes udgifter til færgefart, men af uransagelige årsager kan der ikke fratrækkes udgifter til broafgift. Dog blev der vedrørende Storebæltsbroen indgået et forlig om et midlertidigt (1998-2002) brofradrag på 90 kr. pr. passage. Andre broafgifter kan ikke fratrækkes, heller ikke broafgift vedrørende Øresundsbroen. Hvis arbejdsgiveren afholder broafgiften i forbindelse med den ansattes erhvervsmæssige kørsel, er udgiftsdækningen skattefri for den ansatte. Dækker arbejdsgiveren imidlertid broafgiften for den ansattes befordring mellem bopæl og arbejdsplads, er en sådan betaling skattepligtig for den ansatte, som i så fald ikke kan få ovennævnte fradrag for passage af Storebæltsbroen. Spørgsmålet kan ikke besvares generelt, idet der altid må foretages en konkret beregning. Følgende faktorer kan have betydning for valget: 1) Skattefri kørselsgodtgørelse egen bil Når den ansatte kører i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, kan der ydes skattefri kørselsgodtgørelse som følger (2001): Årlig kørsel Godtgørelse pr. km. 0-20.000 km 2,76 kr. Over 20.000 km 1,58 kr. 2) Befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde i egen bil Fradraget er uafhængigt af, hvorledes man kommer mellem hjem og arbejde og kan beregnes som følger (2001): Samlet kørsel pr. dag Fradrag pr. km 0-24 km 0 kr. 25-100 km 1,58 kr. over 100 km 0,79 kr. 3) Lønmodtagere kan som hovedregel ikke få fradrag for erhvervsmæssig kørsel i egen bil For visse lønmodtagere med flere arbejdsgivere og med kundeopsøgende aktiviteter m.v. kan erhvervsmæssig kørsel dog fratrækkes med samme km-satser som kørselsgodtgørelse. 4) Ved fri bil kan arbejdsgiveren få fradrag for driftsomkostningerne Arbejdsgiveren kan fratrække samtlige driftsomkostninger, herunder afskrivninger, benzin, forsikring, grønne afgifter, broafgifter og lignende. 5) Ved fri bil overføres risikoen for ekstraordinært værditab til arbejdsgiveren Arbejdsgiveren vil dog naturligvis kræve kompensation, f.eks. ved generel lønreduktion eller løntilbageholdenhed. Heri indgår arbejdsgiverens vurdering af risikoen for værditab på bilen. Firmabil eller privatbil Et ofte tilbagevendende spørgsmål er, hvorvidt det bedst kan betale sig at have fri bil, eller om den ansatte skal købe bilen privat og herefter modtage skattefri kørselsgodtgørelse. Eksempel Valget mellem på den ene side fri bil mod lønreduktion og på den anden side egen bil med kørselsfradrag og evt. skattefri kørselsgodtgørelse kan illustreres ved følgende eksempel. 12 Firmabiler

Beregningerne er foretaget for en mellemklassebil, Ford Mondeo, Trend Sedan 2,0 årgang 2001, og baseret på følgende forudsætninger indhentet dels fra FDM dels fra Ford-forhandler/importørmateriale: Forudsætninger Bilen erhverves i januar 2002 og sælges 4 år senere. Værditabet på 4 år er anslået til 40%. Den årlige kørsel udgør 20.000 km. Udgifter til forsikring og vedligeholdelse er baseret på et kvalificeret skøn. Benzinprisen udgør 8,50 kr. pr. liter. Finansiering af bilen sker til en rente på 8% p.a. med en fradragsværdi på 32%. Ydelser på lånet er beregnet således, at restgælden efter 4 år svarer til bilens forventede værdi. Den ansatte skal betale for arbejdsgiverens udgifter til firmabilen i form af en tilsvarende lønnedgang. Den ansatte betaler topskat; han har en personlig indkomst på over 276.900 kr. (2001) efter am-bidrag (8%) og særligt pensionsbidrag (1%). Gennemsnitlige omkostninger pr. år 60% 40% 20% 0% erhvervs- erhvervs- erhvervs- erhvervsmæssig mæssig mæssig mæssig kørsel kørsel kørsel kørsel Værditab 27.000 27.000 27.000 27.000 Benzin, reparation, ejerafgift m.v. 33.110 33.110 33.110 33.110 Renteudgifter før skat 17.280 17.280 17.280 17.280 Samlede udgifter, brutto 77.390 77.390 77.390 77.390 Kørsel i egen bil: Fradragsværdi af renter -5.530-5.530-5.530-5.530 Kørselsgodtgørelse -33.120-22.080-11.040 0 Nettoudgift efter skat 38.740 49.780 60.820 71.860 Fri bil: Lønnedgang efter skat 16.380 20.465 24.550 28.634 Skat af værdi af fri bil 42.525 42.525 42.525 42.525 Nettoudgift efter skat 58.905 62.990 67.075 71.159 Fordel (+) / ulempe ved fri bil (-) -20.165-13.210-6.255 701 Beregning: Som det fremgår af ovenstående eksempel, er det skattemæssigt en ulempe at have fri bil selv ved kun 20% erhvervsmæssig kørsel. Hvis der ikke er erhvervsmæssig kørsel, er det stort set ligegyldigt, om bilen købes privat eller stilles til rådighed som fri bil.... KUNNE BETALE SIG...... AT FÅ FRI BIL Når muligheden for befordringsgodtgørelse desuden tages i betragtning, vil det formentlig ikke økonomisk set kunne betale sig at få fri bil. Andre overvejelser kan naturligvis påvirke valget. I eksemplet er det forudsat, at bilen var købt i januar 2002. Hvis købet i stedet foretages i december 2001, vil regnestykket blive forbedret lidt i år 4. Firmabiler 13

MEST GUNSTIGT ER ARBEJDSGIVERBETALTE BIDRAG TIL RATEPENSION

Beskatning af danske pensioner ved fraflytning til Frankrig Sol, varme og ikke mindst lavere skatter på pensioner lokker mange danskere til at flytte til Frankrig. Ved overgang til pensionsalderen skiftes den hidtidige danske helårsbolig ud med en bolig i Frankrig. I de senere år har Skatteministeriet genforhandlet mange af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med en række lande. Når Skatteministeriet sætter sig til forhandlingsbordet, er der flere ønsker fra dansk side. Et af dem er, at Danmark vil have beskatningsretten til pensioner, der udbetales fra Danmark til danskere bosiddende i udlandet. Dette ønske er blevet opfyldt i hovedparten af tilfældene. Men Frankrig vil efter alt at dømme ikke ændre dobbeltbeskatningsoverenskomsten på dette punkt. Nedenfor beskriver vi konsekvenserne af at flytte til Frankrig i pensionsøjemed. Gode råd Planlæg pensionisttilværelsen i Frankrig i tide. Ekstraordinært store pensionsbidrag i årene forud for udrejsen kan medføre uhensigtsmæssige konsekvenser. Sørg for at hæve kapitalpensioner eller konverter dem til ratepensioner før udrejsen. Udbetaling af kapitalpensioner efter udrejsen medfører en afgift på 40%, som ikke lempes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Boligen i Danmark må opgives, før skattepligten kan ophøre. Det er muligt at beholde en sommerbolig i Danmark, men ophold i Danmark skal være af begrænset omfang for at undgå, at skattepligten genindtræder. Vær opmærksom på, at arveafgifterne i Frankrig ofte er betydeligt højere end i Danmark, og at uskiftet bo kræver oprettelse af testamente. Beskatning i Danmark Mest gunstigt er arbejdsgiverbetalte bidrag til ratepensionsordninger, hvor arbejdsgiverens bidrag ikke påvirker den ansattes personlige indkomst. Mindre gunstigt er bidrag til privattegnede ratepensioner, hvor fradraget af store indbetalinger spredes ud over en 10-årig periode. Mindst gunstige (på indbetalingstidspunktet) er indbetalinger til kapitalpensioner, hvor bidraget ikke fragår i beregning af topskatten. Beskatning ved udbetaling Udbetalinger fra kapitalpensioner belægges med en afgift på 40%, hvorimod udbetalinger fra ratepensionsordninger er skattepligtige som personlig indkomst. Ved hævning af pensionsordning i utide skal der betales en særlig afgift på 60%. Hvis man på udbetalingstidspunktet modtager en årlig ratepension på f.eks. 400.000 kr., og ikke har hverken renteindtægter eller renteudgifter, vil skatten i en gennemsnitskommune være ca. 175.000 kr. Fradrag ved indbetaling Ved indbetaling til pensionsordninger i Danmark kan man opnå fradrag i den personlige indkomst. Beskatning af danske pensioner ved fraflytning til Frankrig 15

Ophør af dansk skattepligt Bopæl i Danmark må opgives Ophør af skattepligt til Danmark forudsætter, at man opgiver sin bopæl her i landet. Med bopæl forstås i den forbindelse rådighed over en helårsbolig. Man må derimod gerne bevare en feriebolig i Danmark. Ifølge praksis kan rådigheden over en helårsbolig kun bringes til ophør ved, at boligen sælges eller udlejes på en for ejeren uopsigelig kontrakt i mindst 3 år. Kun kortvarige ophold i Danmark efter fraflytningen Efter udrejsen må man kun opholde sig kortvarigt i Danmark, hvis man vil undgå, at den danske skattepligt genindtræder. Et uafbrudt ophold i Danmark i mere end 3 måneder medfører skattepligtens genindtræden, selv om man ikke har erhvervet en bolig. Det samme gælder ved samlet ophold på mere end 180 dage inden for en 12-måneders periode. I specielle tilfælde eksempelvis hvis man opretholder en personlig erhvervsvirksomhed i Danmark kan den fulde skattepligt genindtræde ved kortere ophold. Ved køb af bolig i Danmark genindtræder den fulde skattepligt, så snart man tager ophold i boligen. Ophørsbeskatning ("lågeskat") Ved fraflytningen skal man som hovedregel beskattes af urealiserede gevinster på aktier/anparter, tilgodehavender, finansielle instrumenter og afskrivningsberettigede aktiver m.v. Der er i et vist omfang mulighed for at få henstand med disse skatter. Dansk kildeskat på pensioner Selv om man er flyttet fra Danmark til udlandet, kan man stadig være omfattet af dansk skattepligt. Men skattepligten omfatter kun indkomst, som stammer fra kilder i Danmark. Det gælder f.eks. for udbytter og pensioner. Dobbeltbeskatning Ved indrejsen til Frankrig vil man blive skattepligtig efter de regler, som gælder for personer, der er bosiddende i Frankrig. Som det fremgår nedenfor, beskattes pensioner også i Frankrig, om end med nogle lavere satser. Det betyder, at både Danmark og Frankrig principielt beskatter den samme indkomst. Man taler om international dobbeltbeskatning. Ophævelse af dobbeltbeskatning Danmark og Frankrig har indgået en dobbeltbeskatningsaftale, som bestemmer, hvem der i givet fald skal have lov til at beskatte indkomsten i sådanne situationer, og hvordan det land, som ikke har lov til at beskatte indkomsten, skal nedsætte skatterne. Den dansk/franske dobbeltbeskatningsaftale er særlig gunstig, idet Danmark ikke har ret til at tilbageholde kildeskat på blandt andet ratepensioner og livrenter. Ratepensioner Dette betyder, at danske pensioner bortset fra tjenestemandspensioner og kapitalpensioner kun kan beskattes i Frankrig, når den fulde danske skattepligt er ophørt. Tjenestemandspensioner beskrives ikke yderligere her. Kapitalpensioner Ved udbetaling af en kapitalpension betales i Danmark en afgift og ikke indkomstskat. Afgiften er 40%, dog en lavere afgift på indbetalinger foretaget før 1980. Til trods for at Frankrig som bopælsland har beskatningsretten til pensioner, skal den danske afgift på kapitalpensioner alligevel betales. Det skyldes, at afgiften efter Skatteministeriets opfattelse ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Dette kan betyde, at engangsudbetalingen fra en kapitalpension både bliver undergivet dansk afgift og fransk skat. Det må derfor tilrådes, at en kapitalpension overføres til eksempelvis en pensionsordning med løbende udbetalinger, også kaldet en livrente. En sådan overførsel kan normalt ske uden skatteog afgiftsmæssige konsekvenser. Beskatning i Frankrig Generelt Ligesom i Danmark beskattes personer med bopæl i Frankrig af alle indkomster, uanset hvorfra i verden de stammer (globalindkomsten). F.eks. vil renteindtægter af danske værdipapirer være skattepligtige i Frankrig. Tilsvarende vil pensionsindtægter være skattepligtige med de særlige forhold, der følger nedenfor. 16 Beskatning af danske pensioner ved fraflytning til Frankrig

Indkomsten opgøres pr. husstand og nedsættes med nogle procentfradrag. Derefter deles husstandsindkomsten med en familiekoefficient afhængig af, om personen er enlig eller gift og antallet af børn, som man måtte have forsørgerpligt overfor. For et ægtepar uden forsørgerpligt for børn er familiekoefficienten 2. Skatten beregnes herefter af to lige store indkomster, hvorved en del af progressionen undgås. Særligt om pensioner I Frankrig gives der enten slet ikke fradrag for indbetalinger til private pensionsordninger eller kun fradrag inden for lave grænser. Som følge af de manglende fradrag ved indbetalingerne bliver pensionsudbetalinger tilsvarende beskattet lavt. Den franske skattelovgivning indeholder ikke særlige beskatningsregler for udenlandske pensioner. Ved beregningen af den franske skat af en dansk pensionsordning skal der derfor tages stilling til, hvorledes pensionsordningen rubriceres efter fransk lovgivning. Ved denne bedømmelse indgår en række forhold, herunder omstændigheder, som normalt ikke har betydning for, hvorledes pensioner beskattes i Danmark, f.eks. om ordningen er obligatorisk eller frivillig. Livrenter (frivillig ordning) I Frankrig kender man blandt andet pensionsordninger med løbende udbetalinger eller de såkaldte livrenter. For sådanne pensioner gælder der særlige franske skatteregler. Livrenter er kun delvis undergivet fransk beskatning. Den skattepligtige del afhænger af modtagerens alder på tidspunktet for første udbetaling fra ordningen. Alder Skattepligtig del Under 50 70% 50 59 50% 60 69 40% 70 og derover 30% Hvis udbetalingen af de danske livrenter eksempelvis påbegyndes mellem det 60. og det 70. år, vil 40% af det udbetalte beløb være skattepligtigt. beskattes alene den samlede værditilvækst. Der er altså skattefrihed for den del af udbetalingerne, der svarer til de oprindeligt indbetalte beløb. Der skal både betales skat og sociale afgifter. Obligatoriske danske pensionsordninger Obligatoriske pensionsordninger er i Frankrig skattebegunstiget på indbetalingstidspunktet, og som følge heraf er det den type pension, der undergives den højeste franske skat. Dette vil også gælde for obligatoriske danske pensionsordninger. Beregning af skat i Frankrig Generelt Den franske skat er progressiv, ligesom vi kender det i Danmark. Den progressive skala starter ved ca. 10% og slutter med 54%. Af de første ca. 300.000 fr. betales 100.000 fr. For et ægtepar vil en husstandsindkomst på 600.000 fr. medføre en skattebetaling på ca. 200.000 fr. Indkomst herudover beskattes med 54%. Af en række indkomster betales herudover sociale afgifter (arbejdsmarkedsbidrag), typisk på 10%. I Frankrig betales tillige formueskat af formue, der overstiger ca. 4,7 mio. fr. Skatten er progressiv og varierer fra 0,55% til 1,8%. Pensioner Som følge af, at frivillige pensionsordninger kun beskattes delvist, bliver den reelle skat beskeden. For en ugift person, som modtager første pensionsudbetaling mellem det fyldte 60. og 70. år, vil en årlig indkomst bestående udelukkende af en livrente på 400.000 kr. medføre skat og sociale afgifter på ca. 45.000 kr. For så vidt angår private ratepensioner, beskattes som nævnt kun værditilvæksten, hvilket medfører en lav effektiv beskatning af den årlige udbetaling. Den største skat pålægges obligatoriske pensionsordninger, men disse udgør i Danmark normalt den mindste del af en persons samlede pensionsudbetalinger. Ratepensioner (frivillig ordning) Af udbetalinger fra privattegnede danske ratepensioner og frivillige arbejdsgiveradministrerede ordninger Beskatning af danske pensioner ved fraflytning til Frankrig 17

Dansk efterbeskatning af ekstraordinært store pensionsindbetalinger Hvis man har planer om at flytte til Frankrig inden for en kortere årrække, er det fristende at forøge pensionsindbetalingerne. For privattegnede ordninger fås kun fuldt fradrag for større indbetalinger i indbetalings-/forfaldsåret, hvis det samme beløb indbetales i mindst 10 år. Derfor vælger man ofte, at indbetalingerne sker via en arbejdsgiveradministreret ordning, hvor fradraget ikke skal fordeles over 10 år. Ved flytning til udlandet kan der imidlertid ske efterbeskatning af ekstraordinært store pensionsindbetalinger. Det er normalt tilfældet, hvis pensionsindbetalingen er forøget i fraflytningsåret og de 4 foregående år (for hovedaktionærer dog de 9 foregående år), og indbetalingen overstiger 20% af bruttolønindtægten fra arbejdsgiveren, heri medregnet skattepligtig værdi af naturalydelser og selve pensionsindbetalingen. Der findes en dispensationsmulighed fra denne efterbeskatning. Dispensation opnås dog kun i ganske særlige tilfælde, og den vil næppe blive givet i forbindelse med flytning til en pensionisttilværelse i Frankrig. Efterbeskatningen medfører ikke, at det for meget indbetalte beløb udbetales før tid. Derfor bliver pensionsordningen også beskattet i Frankrig efter dér gældende regler, hvorved der sker en reel dobbeltbeskatning, som ikke bliver lempet efter dobbeltbeskatningsaftalen. Arveafgift Arveafgifterne er større i Frankrig end i Danmark. Arveafgiften afhænger af slægtsforholdet, og den er progressiv. Der svares også arveafgift mellem ægtefæller, og afgiften er stort set den samme som ved arv, der tilfalder børn. Den laveste afgiftssats for ægtefæller og børn er 5% og gælder for arv indtil 50.000 fr. Den højeste afgiftssats er 40% og betales af den del af arven, der overstiger 11,2 mio. fr. Afgiftssatsen er støt stigende fra de nævnte 5% til 40%. Mellem ægtefæller betales der eksempelvis en afgift på 20% af den del af arven, der ligger i intervallet 200.000 3,4 mio. fr. Uskiftet bo kræver modsat i Danmark, at der oprettes testamente. 18 Beskatning af danske pensioner ved fraflytning til Frankrig